Udgivet i Skriv en kommentar

CO2-afgift – et underbelyst og misforstået emne

To lyspunkter og en skævert blev det til.
I bag om nyhederne på CEPOS i denne uge nævnes CO2-afgiften igen, igen, som den bedste løsning på ‘eksternaliteten’ der har at gøre med omkostninger der påføres en, som ellers ikke er involveret i en given transaktion. For en gangs skyld bliver det dog eksplicit nævnt, at man er nødt til at forholde sig ikke bare til CO2s (eventuelle) skadevirkninger (nej, der er ikke 100% konsensus heller om denne skadelige effekt) – men også til alle de positive eksternaliteter. Bravo!

Et problem er imidlertid at vi taler som om det ikke længere kan diskuteres, at CO2 er skadeligt for ‘kloden’ eller mere interessant, for menneskers trivsel. CO2 er en forudsætning for liv og ikke en giftgas der truer os alle med udslettelse hvis koncentrationen stiger fra de nuværende, i geologisk tid, lave værdier.

Jeg er med på at fra et økonom-perspektiv, givet at man accepterer præmissen om, at CO2 udledning skal begrænses, da kan en global afgift medføre at der spenderes færre ressourcer, i bestræbelserne på at begrænse udledningen end ved diverse punktafgifter, fordi man spænder nytænkning og markedsdisciplin for vognen.

Problemet er at præmissen ikke anholdes og derfor vil en afgift dels ikke virke og dels medføre at energi bliver dyrere end den ellers ville have været. Den energi som er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) forudsætning for, at mennesker kan trives og forbedre deres liv fra arg fattigdom til en behagelig, ja nærmest luksuøs tilværelse. Den energi vi får fra fossile kilder har medført et historisk kvantespring i livskvalitet, og skadevirkningerne blegner totalt i denne sammenhæng. Også i de fattigste lande, hvor tilværelsen er blevet langt mindre utålelig takket være fremskridt i andre dele af verdenen.

Det der overses er, at forsat udnyttelse af fossil energi en lang årrække endnu, er helt afgørende for dels vedligeholdelsen af denne velstand og dels udvikling af velstand i de dele af verdenen som stadig lever under kummerlige forhold. I vores del af verdenen er fossil energi uundværlig for alskens luksus der tages for givet, ja, nærmest for en rettighed!, såsom beskyttelse mod et fjendtligt klima (56. breddegrad!) i form af husly og tøj, fremstilling og transport af en vifte af fødevarer, opbevaring af fødevarer på køl og frys, kaffe, varm og kold, lys i mørket ved tryk på en kontakt, tid til at folk kan specialisere sig i at løse andre problemer end mad og husly, for eksempel litteratur, sport, medicin og et hav af andre fritidsaktiviteter (fritid! – kun fordi vi har rigelig, stabil adgang til energi). Fossil energi der også er ophav til et væld af plastik-produkter som betyder bedre opbevaring af mad (mindre fordærvelse), steril indpakning til medicinsk udstyr, kuvøser til nyfødte, emballage der er let at transportere og meget mere.

De vejrafhængige energikilder (VE) kan ikke levere den fornødne stabile energi, 24/7, 365 dage om året – prisen for det produkt VE leverer tager ikke højde for omkostningerne ved back-up eller til udbygning af el-nettet til at transportere de enorme mængder af strøm; derfor er prisen misvisende. Til gengæld gør prissystemet det dyrere for de stabile energikilder når de må drosle ned i perioder hvor VE kan producere. Dertil kommer det voldsomme materialeforbrug der er nødvendigt når man insisterer på at høste energi fra kilder som er meget lidt ‘energi-tætte’ – både forbrug af materialer og land (eller vand) til opsamling af energien over store arealer.

Adgang til masser af billig energi er som nævnt en helt nødvendig forudsætning for menneskelig trivsel – og det børe være den moralske vinkel vi anlægger, menneskelig trivsel fremfor forestillingen om kloden som et jomfrueligt, sart sted der bør lades urørt i sin ‘naturtilstand’ – men først med mere systematisk udbredt respekt for privat ejendomsret i vesten tager den fabelagtige udvikling af velstand fart. Det får Mads Lundby Hansen også påpeget i ugens indslag. Bravo igen!

For en gennemgang af status med hensyn til de fysiske forhindringer for politikerbyrdens utopiske drømme om ‘net-zero’ inden for en meget kort tidshorisont se Simon Michaux, Finlands Geologiske Institut, for eksempel denne evaluering af kapacitetsudbygningen af alternative energikilder til at erstatte fossilt brændsel:

Du kan også lytte til 1 times interview med Michaux på the powerhungry podcast hos Robert Bryce her.

For en grundig gennemgang af, hvorfor vi vil og bør anvende mere fossilt brændsel i mange årtier endnu kan Alex Epsteins Fossil Future anbefales – den målestok vi bør bruge for vores adfærd bør være menneskelig trivsel, ikke klodens ‘uberørthed’. Michaux, Bryce og Epstein er alle kandidater til et interview i samfundstanker.

Også en tak til fredagens Cepos-panel for at udvise passende utilpashed ved klima-alarmisternes parathed til totalitære tiltag (neoInformation, bag betalingsmur). I sandhed skræmmende, men ikke overraskende, læs her om to menneskefjendske verdensreligioner.

I øvrigt bør regeringen forblive afgået.

Udgivet i Skriv en kommentar

Mere om socialdemokratisme

Fra Hoppe…

Standpunktet for teorien om naturligt ejerskab er, at der ikke er tale om to processer, produktion af indkomst og derefter fordeling. Der er kun een proces: den producerede indkomst er automatisk fordelt – producenten er ejeren. Sammenlignet hermed er den socialdemokratiske socialisme fortaler for delvis ekspropriering af producentens ejendom i form af omfordeling til folk der, uafhængigt af deres øvrige dyder, ikke producerede den pågældende indkomst og afgjort ikke havde et kontraktligt krav på den. Oven i købet påberåbes retten til unilateralt, dvs. uden at vente på producentens samtykke, at beslutte omfanget af eksproprieringen.

Det turde være klart efter denne beskrivelse at, på trods af det indtryk socialdemokratisk socialisme søger at give offentligheden, så tilhører de to typer socialisme ikke forskellige kategorier; forskellen er alene en gradsforskel.

Hent kapitel 1 & 2 her og kapitel 4 på dansk her i butikken, kr. 0,- Hele værket på engelsk kan hentes hos Mises.org

De fleste af os lærer vores små børn om dit og mit, og om at afstå fra vold. Herefter bliver de sendt i skole og lærer at de regler ikke gælder for staten og dens lakajer… Men retten til plyndring kan ikke uddelegeres – læs Bastiats Loven og indse hvad der er lov og hvad der ikke er lov. Gerne sammen med dine børn(ebørn) – der er behov for modgift.

Politikerbyrden er færd med at fordele rovet og afgøre hvordan der skal herskes den kommende periode. De burde gøre nytte i stedet.

Udgivet i Skriv en kommentar

Valgflæsk på overdrevet

Partiet der bekender sig til kommunisme (international socialisme burde være ligeså ugleset som nationalsocialisme) citeres for gratis medicin til alle. Det er sikkert et fejlcitat at det begrænser sig til danskere. HELE verden bør have gratis medicin. Og hvorfor stoppe der?! INGEN børn bør går barfodet når skoen er opfundet. Gratis sko til alle børn. OSv.

Den økonomiske analfabetisme (hvis de virkelig mener det) er ganske uden huller.

Cyankalium

Der er to dage til ‘valget’ og i øvrigt børe regeringen gå af og bliver væk.

Udgivet i Skriv en kommentar

Med sådanne venner, hvem har brug for fjender?

I kølvandet på Nordstrøm I og II der begik selvmord for nylig, bør vi overveje følgende:

Vil forsatte våbenleverancer til slynglerne i Ukraine føre til færre døde ukrainere og russere (uafhængigt af, at russiske slyngler har reageret på NATO’s slyngler der i årevis har understøttet en lavintensiv borgerkrig i det, der en kort periode var det østlige Ukraine)? Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.

Den stabile adgang til pålidelig energi der er grundlaget for civilisation, bogstaveligt talt, i vores del af verdenen, har vore politikere formøblet gennem de seneste årtiers absurde politik hvor fossile kilder er lagt for had, med tilhørende giftigt investeringsmiljø, og situationen er voldsomt forværret med truslerne om industrielt og kulturelt selvmord som ‘straf’ for russiske slynglers overreaktion på årtiers provokationer. Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.

Ved det truende valg, lad der være et afkrydsningsfelt hvor man kan tilkendegive at man ønsker at støtte fortsatte subsidier til våbenindustriens udskejelser i Ukraine – og opret en konto hvor folk anonymt kan indbetale hertil. Ingen anden finansiering kan forsvares; de af os der finder støtten dybt umoralsk skal ikke tvinges til at betale.

Ved det truende valg, lad der være et afkrydsningsfelt hvor man kan tilkendegive at man ønsker at genoptage import af russisk gas og undgå civilisationsnedbrydende mangel på energi her og nu. Det vil tage en årrække at afbøde skadevirkningerne af den forcerede ‘omstilling’ til upålidelige energikilder – det er mere en afvikling af samfundet end en omstilling.

Vil rullende black-outs eller brown-outs føre til et bedre samfund her eller i Ukraine? Ressource-intensive upålidelige energikilder, som dem der har nydt godt af politikernes velvilje de seneste årtier, fører til voldsomme tab af konkurrencedygtighed, velstand, komfort – med andre ord faldende levestandard. Dette er ikke et eksempel til efterfølgelse og resten af verdenen vil se på elendigheden og beslutte sig for at undgå den stupiditet. Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.

Det korte af det lange er at ‘vedvarende’ energikilder er:

Ikke vedvarende (apparaterne der skal høste f.x. Sol og vind skal bygges, vedligeholdes og udskiftes).
Ikke pålidelige .
Der er ikke tilstrækkelige materialer udvundet til at producere dem i tilstrækkelig grad – selv hvis de kunne levere energien, hvad de ikke kan.


Jeff Currie, Global Head of Commodities Research iGlobal Investment Research Division, Goldman’s Sach, gav CNBC intervieweren et chok med denne replik:

At the end of last year, overall fossil fuels represented 81% of energy consumption. 10 years ago, they were at 82%,” says Jeff Currie. “$3.8 trillion of investment in renewables moved fossil fuels from 82% to 81% of the overall energy consumption.

Watch

Jo før dine politikere indser at vi – mange år endnu – har tvingende brug for fossile energikilder, desto før kan vi begynde at rette op på årtiers elendighed og, måske, forhindre alvorlige sammenbrud i kritiske samfundsinstitutioner. Men måske er dette sammenbrud i virkeligheden måletHvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at levestandarden får et alvorligt knæk for dine børn og børnebørn.

Politikere (og andre slyngler) der støtter krig i Europa og fejlinvestering i VE (Vejrafhængig Energi) sørger for at holde panik-gryden i kog og supplerer skatteplyndring med uansvarligt falskmønteri.

Husk på at bander i forskellige lande plyndrer befolkningen og bruger rovet til at bekrige hinanden og skaffe sig mere magt. At en kriminel bølle lader sig provokere an anden bølle til at overfalde en tredie bølle, er ikke et argument for at lade de lokale bøller bidrage med ressourcer! Se Hans-Hermann Hoppes afsluttende salut på årets Property and Freedom Society konference her (de øvrige indslag kan ses samme sted, inklusive Hoppes del I, som tuben har besluttet du ikke må se).

Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der fortsætter katastrofal kurs på et af tre vigtige områder:
Krig
Energi
Penge
De bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at levestandarden får et alvorligt knæk for dine børn og børnebørn. Løsningen er ikke mere regering – men mindre!

Hvis du har glemt, eller aldrig erkendt, hvad staten er for en størrelse så læs om Statens Anatomi – Rothbards dissektionskursus for 37,50 her i butikken.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Svensk satire – Nobelpris i pyromani

Det svenske kongelige akademi for videnskab, nobelkomiteen, lader til at ville etablere en karriere som stand-up komikere eller satirikere. Hvordan skal man ellers tolke uddelingen af Nobelprisen i økonomi til Bernanke for hans forskning i kriser?!

Den krise vi nu nyder godt af mht inflation er skabt gennem årtiers forsøg på at ‘styre’ økonomien fra centralt hold og fastlægge den ‘optimale’ rente (du ved den der halverer din opsparing på ca 35 år). Som Mark Thornton skriver, svarer uddelingen til at give en pris til pyromanen, for at hævde at han bekæmper den brand han selv har påsat. Det påpeges at Bernankes forskning ikke forklarer hvorfor krisen (depressionen i ‘30’erne) opstod, hvad regeringen gjorde fra starten, eller hvordan fremtidige kriser kan undgås, udover evigt ekspanderende kontrol og indgreb fra regering og centralbank. Således også 2007-2009 hvor indgreb forgyldte den finansielle sektor med lån til 0%, kapitalindskud, QEs 1 & 2 og renter på ‘excess reserves’. Den østrigske model har bedre forklaringsevne; Mises skrev om depressionen før den skete og årsagerne til den. Se Thorntons artikel om Mises vs Fisher her.

Brownstone Institute skriver Jeffrey Tucker også om fraværet af karrieremæssige konsekvenser af at tage så voldsomt fejl – slynglerne belønner hinanden for deres fejltagelser.

John Tamny på realclearmarkets:

Bernanke has long championed himself as a “Great Depression” expert, but his analysis reminds the mildly sapient that he learned all the wrong lessons from a decade of relatively slow growth. Missed by Bernanke is that “depression” in the 1930s was the government intervention…
… Left alone, recessions are the cure. The problem was that the political class tried to medicate what was healthy.

Bernanke fell hard for the medication part. Fast forward to 2008, a falling dollar under the impressively inept President George W. Bush had instigated what Ludwig von Mises referred to in Human Action as a “flight to the real.”

Herhjemme lader det desværre til at ellers fornuftige økonomer er faldet for main stream forklaringen. Dog anføres det at Bernanke ikke er østriger 😀 😀
Og i Berlingeren (bag betalingsmur, men de første linjer er afslørende) forlyder det at de (trekløveret der fik prisen) reddede os fra krisen i 2008…
Det er en ommer…
Start med Bob Murphys bog om Money Mechanics; html version og download frit tilgængelig her
Og Human Action – nok en lidt stor mundfuld, men ikke for en punditokrat 😉

Bernanke var krisen! Se Jeff Deist og Bob Murphy diskutere komiteens valg her.

Og i øvrigt bør regeringen gå af (og blive væk).

Udgivet i Skriv en kommentar

Afgiftning

Man kan lave flere ordspil på afgift – hvorfor ordet ‘gift’ indgår osv – her vil vi se på betydningen afvænning. Når man har har vænnet sig til at støtte sig til statens tunge arm, så er det sin sag, pludselig at stå på egne ben. Det medfører usikkerhed og frygt for hvad fremtiden måtte bringe. Der er brug for et opbrud med forestillingen om, at hvis noget ikke virker ‘optimalt’ er det statens opgave at gribe ind og korrigere – uden tanke for, om den, staten, overhovedet bør påtage sig opgaven (Nej!) eller om den er opgave voksen (Nej!). Det er skruen uden ende.

Christian Bjørnskov berører emnet på punditokraterne med henvisning til Slovenien, hvor man har set på konsekvenserne af at den offentlige pengestrøm ophørte. Ca 72.000 virksomheder, eller stort set de fleste med kontakt til det offentlige i Slovenien var omfattet af undersøgelsen.

Danmark har en af verdens største offentlige sektorer. Det betyder ikke blot, at lidt mere end halvdelen af borgernes indkomst enten bruges eller administreres gennem den offentlige sektor, men også at tusinder af virksomheder har kontakt til sektoren…

For at regnestykket skal ende med noget som helst andet end et stort tab, må man således antage aldeles gigantiske såkaldte ’eksternaliteter’ ved offentligt forbrug. Og ser man på resten af litteraturen, er det mere sandsynligt, at de er negative end positive. ’Afkastet’ ved de offentlige køb er voldsomt negativt.

Markedet’ er summen af utallige beslutninger om at gøre dette eller hint, truffet af individer. Det ‘begår’ ikke fejl. Nogle gange former verden sig ikke som man (et individ eller en gruppe) ønsker sig, men det er ikke ensbetydende med at man skal, kan eller bør forsøge at tvinge andre til at indrette sig efter ens ønsker.

Der er behov for akut afgiftning efter årtiers misbrug.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

At tage noget fra en, for at give til en anden (og stikke en pæn andel af rovet til side til sig selv)

https://dilbert.com/

…er politiker(u)gerning i en nøddeskal. Sålænge man kan holde den mafia-forretning kørende er der udsigt til genvalg. Ligegyldigt hvor tåbeligt det man foreslår er som en ‘løsning’ på et problem man oven i købet selv har skabt. Vi taler selvfølgelig stadig om energipriserne og EU-kommissionen der er ude med tåbelighederne.

Is Russia really limiting gas flows to Europe? The surprising answer is: no.

Many people in Europe and beyond seem to believe that Russia, in response to Western sanctions, has been limiting gas flows to Europe. Yet this is not the case, as the following analysis shows.

Vi har alvorlig energimangel som følge af årtiers tilskyndelser til fejlinvestering i upålidelige energikilder, der glimrer ved at prisen på deres upålidelighed ikke indregnes. Det fører til voldsomt stigende priser på energi; prisen er signalet til (et fungerende) marked(et) om, at her er der gevinst at hente ved at levere mere af varen. Profit er belønningen for at servicere medmennesker. ‘Overnormal’ profit ses sjovt nok når mafiosi’erne forbyder konkurrence, men ikke på et rigtigt marked.

Vi har en klassisk situation hvor regeringen brækker begge ben på borgeren og herefter leverer to umage krykker og forventer taknemmelighed, over at have ‘løst’ problemet med at borgeren har svært ved at gå.

Klimarealisterne har et bud på hvad vi kan gøre her og nu for at undgå anderledes alvorlig mangel på energi (manglende varme og strøm henover vinteren), udover at bruge mindre af den, mens vi kan forbande politikerne for deres tåberi der fører til mindre velstand, udhuling af opsparing og faldende levestandard i vores del af verdenen (WSJ). Andre steder går det endnu værre.

Lige her-og-nu

  1. Start alle kulkraftværker op for fuld fart igen
  2. Stop med at brænde skov af, og sælg de overskydende træpiller til folk med pillefyr
  3. Stop affaldssortering og brænd affaldet
  4. Drop ethvert direkte og indirekte tilskud til energiproduktion og transport (så er det slut med at spilde penge på sol og vind og elbiler)
  5. Fjern alle afgifter på energi
  6. Tillad private og firmaer at fyre med olie (en lagervare)

På længere sigt er det udbuddet af energi, i enhver afskygning, der skal øges, herunder den for tiden billigste form, fossil brændsel. Stop forhindringerne for at russisk gas kan flyde i rørene (det er europæiske politikere, ikke Vlad der er forhindringen; se ovenfor), fjern forhindringerne for at vi selv kan producere billig energi, fjern subsidier, og giv slip på vrangforestillingen om at CO2 er en giftgas der vil udslette liv på kloden (underholdningsværdi af dette klip er ganske pæn – hat tip Ron Paul liberty report).

Link

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Prisdannelsen på elmarkedet

Åbent brev til Jonas Herby og Claus Galbo-Jørgensen i anledning af podcast episoden her.

Hej Jonas og Claus,

Tak for endnu en interessant episode af jeres podcast.

Et par kommentarer der umiddelbart melder sig, vedrører dels inflationsbegrebet, hvor jeg tænker at jeres publikum vil have ‘godt af’ at være bekendt med den østrigske tilgang til det fænomen og dels energipriserne

Et sted at starte mht inflation kunne være Murphys Money Mechanics kapitel 9 der er tilgængeligt her:

https://mises.org/library/understanding-money-mechanics-3/html/c/845
(Hvis man ikke vil sende folk direkte til Human Action – https://mises.org/library/human-action-0/html/pp/792)

Energipriserne som I diskuterer er, efter min mening, kendetegnet ved IKKE at indeholde korrekte markedssignaler fordi prisen, og dermed den information priser generelt skal kommunikere til aktører i den virkelige verden, er voldsomt forvredne. De perverst høje priser vi ser nu er et resultat af årtiers fejlinvestering som følge af at politikerne, hårdt ramt som de er af hybris, tror de kan udpege de bedste teknologier. Derfor er priserne på energi voldsomt skævvredne og vi er blevet påført en række upålidelige energikilder, der har ført til investeringer der ville have gjort meget mere nytte andre steder. En af de store syndere i den sammenhæng er, at prisen på energi fra sol og vind ikke indeholder omkostningerne ved distribution og …back-up…når solen ikke skinner (oktober til maj) og vinden ikke blæser. Strøm fra sol og vind er ikke ‘gratis’ når investeringen i celle eller mølle er gjort. Energien gør først nytte når forbrugeren (privat eller ej) tænder på kontakten, tænder for bilen, flytter 5 tons jord, eller fragter avocadoer henover kloden. Elnettet og back-up skal udbygges, opbygges og vedligeholdes, og de mængder af ressourcer der skal medgå hertil skal indregnes. https://www.youtube.com/watch?v=MBVmnKuBocc (Simon Michaux)

Ja, vi ligger lidt lunt i forhold til Norges vandbatteri, men det er helt utilstrækkeligt.

Jeres lyttere, og I selv formentlig, kan have fornøjelse af se debatten på SoHo forum fornylig hvor Dressler og Koonin diskuterede hvorvidt vi skal sætte alt ind på at afvikle fossil energi (for at redde kloden, forstås). Den kan findes her: https://youtu.be/4gICW2VL434

Og vedrørende den misvisende måde at opgøre omkostningseffektiviteten på (Levelized Cost of Energy) foreslår jeg linket til Manhattan Contrarian.

Hvordan kan man prissætte pålideligheden i energilevering? Det kunne være et interessant spørgsmål at diskutere i en fremtidig podcast – det er en anden vare man sælger når man kun leverer når vinden blæser eller solen skinner; derfor må prisen være anderledes. Og subsidierne, direkte og indirekte, til alle former for energiproduktion skal afvikles.

https://alexepstein.substack.com/p/electricity-emergency

Jeg ser frem til næste episode.

Udgivet i Skriv en kommentar

Har vi brug for hurtig omstilling fra fossil til ‘vedvarende’ energi? Soho forum debat er -endelig- oppe

Se og hør debatten og døm selv. Der er et særligt underholdende element i Koonins afsluttende bemærkninger.

Her er et par screenshots:

Enhederne… 😀
Behøver ikke, bør ikke, kan ikke

Dressler får mig til at tænke på to menneskefjendske verdensreligioner. Påstanden om at vi ikke skal betale (mere) for back-up er…bizar, i bedste fald – medmindre det ikke er næstekærlighed der er de grønne monstres bevæggrund.

Du kan også læse en beskrivelse af debatten på Manhattan contrarian, som også har behandlet den misvisende måde at opgøre omkostningseffektiviteten på (Levelized Cost of Energy).

Net zero’ – kommer ikke til at ske, bl.a. pga materialeforbruget – og i øvrigt bør regeringen gå af.

Link
Udgivet i Skriv en kommentar

Putin, prisen, politiker-pesten og podcast

Er Vlad en mester i n-dimensional skak, der de seneste årtier har ført villige ofre bag lyset og bragt Europa i en situation der minder om kollektivt selvmord? John Harpole er på besøg i The Power Hungry Podcast og argumenterer for noget i den retning. Døm selv – lyt her.

Om det er Vlads ‘fortjeneste’ eller tåbeligheden blandt politikerbyrden der ved egen kraft har gjort livet vanskeligt for egne borgere bliver nok svært at afklare. En ting er sikkert: Hvis man tror at politikere i almindelighed har folkets velfærd på sinde, så tager man grueligt fejl.

Mange års misallokering af ressourcer med hensyn til udvikling af pålidelig energi, i rigelige mængder, viser sig nu at være kritisk. Det har tildels været skjult af billig gas takket være fracking i USA og gas fra Rusland. Men jo større en andel sol, vind og andre upålidelige energikilder har, desto værre er det for stabiliteten af elektricitetsnetværket. Back-up når sol og vind ikke kan levere på uforudsigelig vis skal fortsat være stand by, og transportkapaciteten på netværket står slet ikke mål med de våde, ‘grønne’ drømme om en Tesla i hver garage (undtagen for fattigrøvene der må nøjes med at gå, tage en ikke-elektrisk cykel, eller stuve sig sammen i ‘offentlig’ transport, når de har udgangstilladelse. Tror du, du får lov selv at bestemme hvad temperaturen skal være i dit hjem?

Se Babylon Beech Boys parodi her 😀

Vi har at gøre med et klassisk eksempel på dårlig økonomisk tænkning – fokus på de umiddelbare, og kun de umiddelbare, effekter for en gruppe, ikke for alle, ganske som Bastiat beskrev i lignelsen om det knuste vindue. Den rigtige økonom ser på effekterne over tid, for alle grupper.

Den energi vi mangler nu kommer til at føre til mangel på fødevarer (og alt muligt andet) de næste år, og det kommer til at gå værst ud over de fattigste i verden. Selv hvis politikerbyrden kollektivt skulle komme til fornuft i morgen og fjerne begrænsningerne i udvinding af energi – alle former for energi, vil de næste år blive trange. Vi, verden, har brug for masser af billig, pålidelig energi for at undgå umiddelbart katastrofale konsekvenser, hungersnød, voldelig konflikt, krig sågar, for at sikre flest muligt en tålelig tilværelse der kan forbedres. Energi er den ressource der gør os i stand til at overleve, til at leve og til at nyde tilværelsen på trods af de strabadser et naturligt, strabadserende miljø byder os.

Løsningen på tårnhøje energipriser (og dermed prisen på alt andet) er ikke at herskerne uddeler flere almisser til pøbelen (almisser som er hentet i samme pøbels lommer) – men at der bliver kradset mindre ind i statskassen og at politikerne – og ‘folket’ – indser at de, politikerne, gør mindre skade jo mindre de gør i det hele taget. Statens lakajer skal have begrænset deres adgang til andres folks penge.

Læs deklarationen her

Regeringen kan starte med at gå af og blive væk.

Udgivet i Skriv en kommentar

Menneskekærlighed

…er næppe den dominerende følelse her – fra 1989.

Human happiness, and certainly human fecundity, are not as important as a wild and healthy planet. I know social scientists who remind me that people are part of nature, but it isn’t true. Somewhere along the line–at about a billion years ago, maybe half that–we quit the contract and became a cancer. We have become a plague upon ourselves and upon the Earth.

It is cosmically unlikely that the developed world will choose to end its orgy of fossil-energy consumption, and the Third World its suicidal consumption of landscape. Until such time as Homo sapiens should decide to rejoin nature, some of us can only hope for the right virus to come along.

Hat tip Alex Epstein, i Fossil Future, kapitel 3, note 4

PÅ den baggrund bør man også betænke at vi nu befinder os i en situation hvor man på ingen måde kan regne med at de gængse massemedier formidler viden på lødig neutral vis. Når det drejer sig om politikerbyrdens overgreb på andres ressourcer er man desværre nødt til at søge information andre steder og selv forholde sig til validiteten. Det er tidskrævende og de færreste orker det. Og derfor har manipulatorer frit spil.

Forbliver vi i klimahysteriet og den ledsagende tragedie på energiforsyningsområdet så kig på Manhattan Contrarian der her tager begrebet Levelized Cost of Electricity under behandling. Konklusionen er at dette begreb som bruges vidt og bredt til at ‘dokumentere’ omkostninger ved vedvarende (=upålidelige) energikilder er bevidst misvisende. Der tages ikke højde for den upålidelige, vejrafhængige produktion, eller for behovet for massiv overkapacitet, eller udvidelsen af el-nettets transportkapacitet, eller for behovet for lagring af energi, hvis de våde, grønne drømme går i opfyldelse.

WUWT

Men det er altsammen Putins skyld…Næh, det passer heller ikke. Vlad har ikke lukket for gassen – politikere i Vesteuropa har lukket for gassen fra Rusland. Læs om det hos Swiss Policy Research – som også er inde på at det faktisk ikke er et russisk krav om betaling i rubler. Efter at sanktioner mod den russiske centralbank indefrøs (stjal) $300 milliarder, forlangte russerne betaling i $ eller € til en konto i den russiske Gazprom Bank, der så ville blive konverteret til rubler.

Din eksploderende gas-, elektricitets-, varme- og alle andre regninger der har energi som input (=alt) kan du takke to menneskefjendske religioner for. De vil hævde at det for dit eget bedste. Disse religioner har brug for kriser – helst permanente – for at forblive ved magten og retfærdigøre deres overgreb.

Courtesy of ShadowStats.com

Krisen er en politisk krise – der er ingen klimakrise.

Læs deklarationen her

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

En r i g t i g katastrofe

John Constable, Global Warming Policy Foundation, var på besøg på Power Hungry Podcast. Det er en time der er godt givet ud, hvis man vil forstå baggrunden for den vidtrækkende destruktion af evnen til at producere pålidelig energi vore politikere har foranlediget de seneste årtier. Lyt til podcasten her – og læs rapporten om Europas kostbare forsøg på ensidigt at føre klima-politik på dette link. Konsekvenserne af denne destruktion rækker udover ‘bare’ dyrere varme og elektricitet. Det er bogstaveligt talt samfundets velstand der dels borteroderes, og dels gør fremtidige generationer fattigere end de ellers ville have været. For at gøre ondt værre, betyder det også sikkerhedspolitisk vanskeligheder, med krig i ‘lokalområdet’. Dermed bliver det ikke ‘vores’ eksempel med ‘Net Zero’ der opfordrer til efterfølgelse andre steder i verden, hvor behovet for adgang til masser af pålidelig, billig energi er tvingende nødvendig for at forbedre en pauver levestandard. Du kan også se en kort gennemgang af rapporten hos klimarealisterne.

Klima-alarmismen er ikke ene om at forårsage denne elendighed. Staternes adgang til ressourcer som følge af centralbankernes villighed til sprøjte penge ud og købe statsgæld, har givet mulighed for at føre krige uden direkte at hæve pengene hos skattekvæget.

To menneskefjendske verdensreligioner medfører elendighed i form af fattigdom – store grupper der fastholdes i fattigdom, grupper der ikke kan opretholde en god levestandard og en gruppe der lever godt og med tiltagende ligegyldighed overfor pøbelen, der nærmest betragtes som en anden kategori af (under)mennesker. Nogle anpriser endda den forestående hungersnød som et gode(!) – den blev slettet igen men her er den.

I øvrigt bør regeringen gå af (og tage Jørgensen med!)

Udgivet i 1 kommentar

Hvad har regeringen gjort mod vores penge?

Det spørgsmål besvarede Murray Rothbard i essayet af samme navn. Det kan læses her og anbefales. Men du kan også se nogle glimrende korte videoer produceret af Mises Institute. Oven på de seneste år(tier)s katastrofale håndtering af begivenhederne i verden omkring os er det vigtigt at forstå, hvorfor magt ikke kan overlades til politikere. Politikere der som alle andre (og måske endda i særlig grad) er korrumperbare og magtbegærlige. De ni korte, animerede videoer gennemgår penges oprindelse, betydning for en moderne levestandard, konsekvenser når et sundt pengesystem forlades og i stedet politiseres, og mulige fremtidige alternativer.

Link

Når inflationen og forfaldet bliver tydeligere og tydeligere gælder det om, ikke at falde for tilbøjeligheden til at lade nogle andre politikere fortsætte uføret, med forventning om at denne gang bliver det anderledes. Den andel af folks produktion der bestyres fra centralt hold skal nedbringes radikalt (i ordets oprindelige betydning), så statens knytnæve bliver så lille og svag som muligt.

Der er ingen lette løsninger på fattigdomsproblemet. Vi har før anbefalet denne her The Ethics of Money Production af Guido Hülsman – kan downloades frit – om hvordan adgangen til easy money langsomt, men sikkert ændrer på folks adfærd og moral.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Magt i andedammen

Forleden var der en udmærket samtale på podcasten Samfundstanker med vært Martin Ågerup og Otto Brøns-Petersen og Jonas Herby. Tak for det!
Ågerup fortjener ros for at holde fokus på regeringsovergrebene, Brøns-Petersen har indlagt sig uvisnelig hæder for gang på gang, at have påpeget at det væsentlige spørgsmål er, OM staten skal udføre en given opgave (for statister er svaret altid JA!) og Herby har utrætteligt analyseret på data for at illustrere fraværet af evidens for den førte politik. Dette burde være et tilbagevendende tema. Intet indgreb på borgerens person eller (anden) ejendom kan forsvares uden grundig bevisførelse for, at den pågældende har forgrebet sig på andres ejendom. Heller ikke selvom man har tænkt sig at bruge tyvekosterne til ‘gode formål’! En grundig analyse af fordele og ulemper for alle grupper, inklusive umiddelbare og afledte effekter må forudgå ethvert indgreb. (Se Hazlitts lektion.)

Magtfuldkommenheden, og ikke mindst undertrykkelsen af uenighed blotlægges undervejs i samtalen der kan anbefales, hvis man overhovedet er interesseret samfundsforhold. Klart et lyspunkt.

Der var selvfølgelig også et par skæverter – og eftersom det kun giver mening at korrigere folk som er indenfor pædagogisk rækkevidde kommer her et par synspunkter der kan forekomme korrigerende.

Brøns-Petersen nævner at grunden til at vi har procedurer at følge når der skal lovgives, netop er for at man skal tænke sig om om – også, eller især, når man står overfor hvad der opfattes som en krise. Som et positivt eksempel (i modsætning til ‘epidemi-loven’) nævnes gudhjælpemig skattelov; der kan kan ifølge grundloven kun beskattes hvis der lovgives (ikke pr dekret). Til det må man sige at vi nu beskattes med statens skarpe klo således at over halvdelen af BNP spenderes af staten, og indkomstskatten, der oprindeligt var midlertidig, nu har antaget samme sikkerhed som døden. Med andre ord, grundlovsbeskyttelsen af borgenes private ejendom er intet værd!

Fra grundlovens kapitel 5, §43 (med kommentarer)

Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.

Kommentar:

Folketinget sidder tungt på retten til at bestemme landets skatter, afgifter og statslån. Det er et af Folketingets væsentligste magtmidler, og det kan ikke overlades til regeringen. § 43 slår nemlig fast, at spørgsmål om skatter, afgifter og statslån kun kan besluttes ved lov. Og det er jo Folketinget, der vedtager lovene. Bestemmelsen sikrer en demokratisk styring af og kontrol med skatteudskrivningen.

Bemærk lovkommentarens sidste sætning – demokratisk styring og kontrol… Når først det accepteres at folk kan stemmes sig til andres ejendom, har vi at gøre med et tyranni – i 1849 skrev Bastiat om Loven og konsekvenserne når alle forsøger at berige sig på andres bekostning. Legal plyndring følger, retfærdighed undermineres og eventuel rigdom der måtte have været opbygget borteroderes.

Læs Loven på dansk – køb den her for 37,50

Ågerup nævner (godt nok ikke med billigelse) at eftersom staten bruger mere end halvdelen af BNP, så kan man i det mindste forlange/forvente at den bruger rovet med omhu. Men her forveksles årsag og virkning. Netop fordi staten har så meget at skulle have sagt over stort og småt, følger det at denne spenderen vil være ineffektiv og skævvridende i tilgift til uretfærdig. ‘Vores’ puhlitikere har intet lært – de VIL ikke høre. Hvad er staten for en størrelse? Bliv klogere med Rothbards Statens Anatomi – læs den på dansk – fås her for 37,50

Jeg tror det var Herby der nævnte at staten selvfølgelig (sic!) har en rolle som mægler/konfliktløser/opmand/opretholder af lov og orden. Men når der er monopol på så vigtigt et område, VIL det føre til misbrug. Det betyder ikke at et frit marked for konfliktløsning er vejen til Nirvana, der vil være masser af tilfælde hvor resultatet er mindre tilfredsstillende. Men der vil være færre end under et magtmonopol. Også på dette område har vi brug for andet end monopolløsningen. Er det muligt? Se her.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

‘Grøn’ reform – en sikker vej til elendighed

‘Vi’ har fået (pålagt) en såkaldt grøn reform, omend detaljerne endnu er ukendte. Emnet behandles i ugens udgave af podcasten Bag om nyhederne, og der er ikke ros at hente. Et af hovedproblemerne med kritikken er imidlertid antagelsen om, at formålet med disse tiltag er at forbedre verden. Den samme antagelse om logisk ræsonnement ligger til grund for den undren, der kom til udtryk i samtalen mellem Martin Ågerup og Lars Tvede tidligere på ugen, der først og fremmest anlagde vinklen at reformen pga dens planøkonomiske karakter er dømt til at mislykkes og føre til skadevirkninger der overstiger eventuelle fordele for udvalgte interessenter. Antagelsen om de gode hensigter er dog vanskelig at opretholde når CO2-alarmisterne holder fast i groteske mål for reduktion af CO2 udledning uden at anerkende at det, de ønsker, faktisk er markant færre mennesker på jorden; en jordklode ubesmittet af menneskelig aktivitet. Dog uden selv at gå forrest. Hvis de faktisk mente hvad de sagde ville de være fyr og flamme mht atomkraft, og mht f.eks at erstatte kulfyrede kraftværker med gasfyrede.

Nej, det perspektiv der anlægges er snarere et menneskefjendsk hvor ønsket er ingen menneskelig aktivitet skal tilsmudse den skrøbelige jordklode. SOm Alex Epstein påpeger giver alarmisternes handlinger først mening, når man opfatter dem som en gruppe der ønsker at eliminere menneskelig indflydelse på den sarte klode, og betyder det en decimering af klodens befolkning, er det en pris de er parate til at (lade andre) betale. For en glimrende diskussion af emnet, lyt til denne episode af Human Action podcast med Jeff Deist, Bob Murphy og Alex Epstein. Læs også bogen Fossil Future – en anmeldelse kan du finde hos klimarealisterne her.

En mere sympatisk vinkel er erkendelsen af, at adgang til rigelig, billig energi er tvingende nødvendig for at bringe de fattigste ud af elendigheden og for at opretholde og forbedre en høj levestandard i blandt de mere velstillede. Det betyder fossile brændstoffer i store mængder, suppleret med alle andre energiformer hvor det giver praktisk og økonomisk mening. At CO2 er en drivhusgas er ubestrideligt, men det samme kan ikke siges at være tilfældet mht gassens betydning for fremtidens klima. Der er både skadevirkninger men især gavnlige virkninger ved brugen af fossile energikilder. At se bort fra de gavnlige effekter, som er forudsætningen for et avanceret, civiliseret samfund og nægte andre adgang til billig energi er en dybt menneskefjendsk vinkel.

Energi er altafgørende for menneskers evne til at overleve og skaffe sig en ordentlig tilværelse – det er et alt for vigtigt emne til at overlade til folk med troen på at de kan udvælge den rigtige energiform for resten af befolkningen eller sågar menneskeheden med henvisning til uredelige påstande om truende katastrofe(r).

I øvrigt bør regeringen gå af (også pga pelsdyret).

Bind 1, side 36 i pdf-versionen
Udgivet i 1 kommentar

‘Klimakrise’ – kritisabel katastrofisme

Jens Olaf Pepke Pedersen har et læseværdigt indlæg på kontrast:

Medieskabt klimakrise
Ordet ”klimakrise” kommer ikke fra videnskaben, for det optræder kun en enkelt gang i den seneste og næsten 4.000 sider lange rapport fra FN’s Klimapanel fra august sidste år. Og ordet bliver kun brugt i forbindelse med en gennemgang af mediernes omtale af klimaændringer, hvor klimapanelet konstaterer, at ”nogle medier” ikke længere bruger neutrale termer som ”klimaændringer” eller ”global opvarmning”, men i stedet benytter udtryk som ”klimakrise” og ”klimanødsituation”. Panelet konstaterer derfor lidt tørt, at de ”specifikke karakteristika ved mediedækningen spiller en stor rolle for klimaforståelsen og -opfattelsen, herunder hvordan IPCC-vurderinger modtages af offentligheden”.

Det havde faktisk været mere korrekt, hvis klimapanelet havde skrevet, at mediedækningen spiller en stor rolle for klimamisforståelsen, for ”klimakrisen” er medieskabt og ikke menneskeskabt.

To menneskefjendske religioner er på spil og gør livet surt og frygtsommeligt. Der er andre ting vi hellere burde få ‘vores’ unge (såvel som de midaldrende og resten…) til at bekymre sig om. Som for eksempel forstå at rigdom og velstand ikke opstår som lommeuld og blot skal fordeles ‘retfærdigt’, men derimod skabes og vedligeholdes. Fjerner man eller forringer vilkårene for at dette sker, tærer vi på den rigdom der tidligere er skabt og står en dag fattigere og med dårligere muligheder for at gøre en positiv forskel for os selv og vore medmennesker. Når staten beslaglægger en enorm andel af samfundets ressourcer betyder det at vi går glip af alt det, vi kunne have skabt i stedet og som ikke ser dagens lys – vi må nøjes med det puhlitikerne har fantasi til at subsidiere. Med tilhørende tab til bureaukrati.

Henry Hazlitt beskrev i Economics in One Lesson hvordan den korrekte måde at anskue et økonomisk problem tager både det sete og det usete i betragtning, og følger konsekvenserne over længere tid for alle grupper. Læs de to første kapitler her på dansk – og der findes nu også en dansk oversættelse fra Paludan. Den engelske tekst kan findes her. Forlægget for lektionen er Bastiats kapitel om det knuste vindue i Det man ser og det man ikke ser (på fransk). Samme Bastiat som beskrev konsekvensen når loven perverteres og misbruges til at skaffe sig kontrol over andres ressourcer i stedet for at beskytte dem. Find Loven her i butikken for 37,50!

Udgivet i Skriv en kommentar

Babylig i rendestenen

Man har indtryk af, at det må være den umiddelbare konsekvens hvis vi erstattede det offentlig sygdomsuvæsen med et, gys, privat. Skræmmeeksemplet er usa hvor vi jo ved at folk dør i gaderne pga manglende adgang til ydelser. Tak til Jonas Herby for at bringe en smule nuance ind i billedet, med understregning af at usa på ingen måde har et frit marked for sygdomsydelser. De har derimod et voldsomt dysfunktionelt system, båret af afkobling mellem leverandør og aftager med tilhørende perverse tilskyndelser. Dét system er fremdrevet af den føderale regerings forbud mod lønstigninger i efterkrigstiden. Det var derimod tilladt arbejdsgiveren at betale forsikring for medarbejderne og kimen til elendighederne var lagt. For en grundigere gennemgang se også The Primal Prescription (amazon.de) skrevet af Robert Murphy (økonom) og Doug McGuff (læge).
Tom Woods har også en gratis (koster din e-mail adresse) e-bog hvor transcript af udvalgte podcast relevante for emnet er samlet.

Lad os lige minde om, at sundhedsydelser ikke er en menneskeret(!). Det er en ydelse der kræver ressourcer, fysiske og mentale og nogen skal producere disse ydelser. Bliver dette til en ret, har vi konflikten mellem positive og negative rettigheder – nogens rettigheder trædes under fode hvis de tvinges til at yde eller betale for andres rettigheder.

Som med mange andre ting er efterspørgselen på sygdomsydelser uendelig – men ens produktive kapacitet og behovet for andre ting i tilværelsen lægger en begrænsning. Man må vælge, prioritere, handle økonomisk i erkendelse af dette vilkår. Når folk uden tvang tilvælger og fravælger på egne vegne og for egne ressourcer ved vi at de får det, der forekommer dem mest optimalt på det tidspunkt hvor valget træffes. Det kan være man fortryder, bliver klogere, skifter mening eller af anden grund finder ud af det man valgte var uhensigtmæssigt. Vi ved også at når bureaukraten træffer disse valg for andre, og ikke mindst for atter andres ressourcer, bliver udkommet anderledes. Har man frivilligt overladt beslutningerne til bureaukraten må man jo acceptere at hen træffer dårlige valg. Er man underlagt tvang er der tale om en moralsk forkastelig situation. Den bliver tilmed dyrere og dårligere end når markedet – frivillige udvekslinger – får lov at dominere.

Følgen af ‘gratis’ ydelser leveret af staten er kø og mangel. Det gælder brød (hvor man under planøkonomi står i kø for at få at få brød, ligger brødet og venter på kunder hos bageren når markedet får lov at virke) – og det gælder også alle andre ting. Følgen af at vi lever i en verden hvor ressourcer er knappe, er at vi ikke kan få alting vi gerne vil have. Den frie udveksling af varer og ydelser sikrer det mindst ringe udkomme, men det er en stråmand at påstå at fortalere for et radikalt frit marked hævder at det vil medføre en ophævelse af mangel, nød og elendighed. Vi vil blot have mindre mangel, nød og elendighed.

Nuanceringen af sygdomsuvæsenet i usa skal dog udvides lidt. Der eksisterer efterhånden rigtige markedsløsninger som er i stand til at levere ydelser langt billigere og bedre end den kuldsejlede forsikringsmodel. Læs Keith Smiths tale om den medicinske opstand her – Smith har i mange år drevet Surgery Center of Oklahoma. Talen blev holdt på Free Market Medical Associations årsmøde. Direct Primary Care er et andet område der fortjener omtale.

Danmark har verdens tungeste beskatning – ressourcer der beslaglægges og uddeles, muligvis i god mening, med et indbygget tab i bureaukratiet og værst: tab af det usete. Det vi kunne have have haft hvis ikke vore ressourcer var blevet beslaglagt. Læs første kapitel af Hazlitts Economics in One Lesson her på dansk. Hele værket kan læses på engelsk (se link i tidligere post).

OECD (2022), Tax revenue (indicator). doi: 10.1787/d98b8cf5-en (Accessed on 17 June 2022)

Læs så Bastiats pamflet fra 1849 om hvordan loven degenerer og bliver til alles kamp om magtmidlerne, når lov bruges til andet end at beskytte privat ejendomsret. 37,50 her i butikken.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Den lille og den store korruption.

Ifølge nogle indices er Danmark at betragte som et relativt veldrevet land, fri for den store korruption. Det skal man selvfølgelig glæde sig over, og der er bestemt grund til at være taknemmelig over at man er landet her, med en i historisk sammenhæng fantastisk velstand. En velstand som mange desværre tager for givet, som blot skal omfordeles på mest ‘retfærdig’ vis. Denne velstand skal imidlertid skabes og opstår ikke af sig selv – men det er et emne for en anden gang. Når man er tilpas rig bliver man også mål for banditter der hellere vil plyndre end selv skabe værdi. Når disse banditter bemægtiger sig magt og indflydelse opstår der mulighed for at berige sig på andres bekostning.

Rasmus Visby har på forbilledlig vis afdækket korruption i det offentlige Danmark og var på besøg hos Martin Ågerup. Det viser sig at en del af de opgaver der udføres på kommunalt niveau, for eksempel forsyningsvirksomhed, affaldshåndtering med mere er plaget af ikke bare et potentiale for korruption, men tilsyneladende i vidt omfang er korrupt. Bestyrelsesposter fordeles som ben til lokalpolitikere uden særlig indsigt i området, og åbner for slyngler på ledende poster der kan malke ‘systemet’, dvs skattekvæget. Det er milliarder det handler om. Lyt til episoden!

Kast dernæst et blik på listen her https://24nyt.dk/klumme-myten-om-det-korruptionsfrie-danmark-2021/ og bliv en lille smule overrasket over, hvor meget der smøres. At ‘den slags’ foregår mere eller mindre åbenlyst i andre lande og muligvis i endnu større omfang, er en ringe trøst og der er ingen garanti for at det ikke bliver værre!

På den anden side kan man argumentere at hvis ellers de involverede parter i en bestikkelsesaffære ikke bryder nogen aftale, handler det blot om at indgå en handel til en anden pris end den annoncerede. Når det foregår i det offentlige undermineres tilliden til ‘systemet’ og man risikerer at folk begynder at finde alternativer til staten – og det bryder dens repræsentanter sig ikke om; det konkurrerer med den store korruption: Den store korruption er den bestikkelse af befolkningen der finder sted når politikerbyrden uddeler milde gaver til visse grupper, på bekostning af andre. Gradvist er befolkningen vænnet til, at staten skal løse ethvert problem der rammer dem, også problemer som staten har påført dem.

Løsningen? Offentlige opgaver skal minimeres og politikeres adgang til andres ressourcer drastisk beskæres. Når de ingen tyvekoster har at dele ud af, kan de ikke så let købe sig til 4 år mere på overførselsindkomst.

Loven perverteres når den bruges til andet end beskyttelse af den private ejendomsret og bliver til alles kamp mod alle. Læs Bastiats pamflet Loven – fås her på dansk for 37,50 og læs med dine børn om hvad lov egentlig er og hvorfor plyndring ikke kan uddelegeres.

Cover back
Udgivet i Skriv en kommentar

Hvis interesser taler vi om…ESG, EU eller dine?

Når snakken falder på ESG (Exceptionally Stupid Governance) og den moderne ‘stakeholder kapitalisme’ opfattes det af og til som om Milton Friedman udlægning har vist sig at være ‘forkert’. At det ikke skader et selskabs bundlinie at ledelsen bruger kræfter på alt muligt andet end at excellere i at løse et eller flere problemer for deres kunder.

Friedman tog nu ikke fejl hvad det angår (måske nok med hensyn til hvad inflation er og hvad centralbanken kan og skal gøre, men det er en anden historie. Læs her og her og her og her og her og her om inflation.)

The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits

Friedman

Dette indlæg, fra 2020, beskriver udmærket hvordan Friedman ser, at også hensyntagen til andet end snævre pekuniære mål kan være i ejernes langsigtede interesse. Det er en stråmand der ofte slæbes i manegen at ‘kapitalisten’ ikke har andet end penge i sigte.

Et afgørende kritikpunkt af ESG er, at det for det første er umuligt at holde ledelsen op på noget som helst, fordi der vil altid være forskellige, indbyrdes stridende, interesser i spil når beslutninger vedrørende anvendelse af knappe ressourcer skal træffes. Så må der ‘afvejes’ – og ingen kan sige at et kontor i Indien er mere ‘retfærdigt’ end en fabrik i Vietnam. Hvis der kun er strategi eller ressourcer til den ene, vil den anden ‘gå glip’ af arbejdspladser. Hvor ondt! Men ESG-officeren fra Humanoid Remains-afdelingen har udarbejdet en rapport der beskriver detaljerne i de moralske overvejelser for og imod den ene eller den anden beslutning og der er brugt regnedrengeressourcer til at estimere de forskellige potentielle omkostninger. Og tilsvarende for en back-up plan.

Et andet stort problem er, at alting politiseres. Ledelsen får mulighed for, med andres ressourcer, at løbe med egen politisk dagsorden. Ikke alle aktionærer har de samme interesser og synspunkter på, hvordan forskellige ressourcer i samfundet skal benyttes og hvordan man skal indrette sig. Netop derfor skal ledelsen holde sig til at levere størst mulig værdi for kunder og aktionærer. Herefter kan aktionærer (og kunder) benytte denne værdi der er skabt, til at forfølge egne, forskelligartede mål. Dét er diversitet! I Kentucky har statsadvokaten oven i købet forholdt sig til ledelsens juridiske forpligtelser overfor aktionærerne :D…

Når ledelsen hovedløst løber efter åbenlyst uopnåelige mål, som f.eks Net Zero, og spilder kræfter på enhjørningeflatulens bliver firmaets produkter dyrere og formentlig også dårligere end de ellers ville have været og vi bliver allesammen fattigere. Fokusér i stedet på kerneproduktet, skab dermed mere værdi som så kan anvendes på andre ting – fremfor at politisere for andres penge. Det er hvad politikere excellerer i.

Som Marx (ikke ham med fejltagelserne) sagde, politikere søger (og ofte skaber de) problemer, som de herefter gør endnu værre…

Det er slemt nok at dygtige politikere vil dirigere hvad vi må og skal (se også Mette og demokratiets fallit), når private firmaer hopper med på den galej bliver det endnu værre.

Frédéric Bastiat ramte endnu engang hovedet på sømmet for knapt 200 år siden, i pamfletten Loven:

…Når en politiker, med det snævre udsyn fra sit skrivebord, ser ud over samfundet bliver han slået af den ulighed der udspiller sig. Han begræder de manges lidelser; lidelser som bliver mere udtalte i kontrasten til luksus og rigdom.

Han burde nok spørge sig selv, om ikke denne tingenes tilstand er en følge af tidligere tiders plyndring, i form af erobringer – og, i nyere tid, plyndring via lovgivning.

Han burde spørge sig selv om ikke retfærdighed, givet at alle mennesker ønsker velfærd og forbedringer, ville være tilstrækkeligt for at sikre den største fremgang, og den største lighed forenelig med det individuelle ansvar, der er belønningen for både dyder og ugerninger.

Han skænker det ikke en tanke. Han spinder i stedet rænker og smeder kunstige, men legale arrangementer. Han søger løsningen ved at forevige og overdrive netop dét, der har skabt ondet…

Bastiat (Loven, køb den her på dansk f 37.50)

Med den viden om politikere som ballast, så kan man overveje om man vil overlade endnu mere magt til EU-byrden. Der er ‘folkeafstemning’ på onsdag om hvem der skal plyndre os og hvordan. Skal mere plyndring afgøres endnu længere fra ofrene end idag? Bedst var det om vi kunne afstå helt fra plyndring, men der er vi nok ikke endnu. Hvis Mette og ko. vil støtte en udmattelseskrig imellem to korrupte regimer, så lad hende gøre det for egne midler sammen med ligesindede – og ikke trække penge ud af folk som finder den strategi afskyelig og menneskefjendsk. For en anden tilgang til problemer i verdenen end den vi ser og har set de sidste årtier, lyt til denne podcast hvor John Mueller er på besøg hos Tom Woods og diskuterer amerikansk udenrigspolitik. Vi har brug for mindre centralisering af politiske beslutninger, ikke yderligere koncentration af magt.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

De stjæler fra unge og gamle

Pensionssystemet herhjemme tåler en opgradering – en opgradering hvor kunden (offeret) kan forlade butikken uden straf, når lugten bliver for stram. PFA og mange andre selskaber er gået galt i byen.

Danmark er endda ikke det værste land, idet den opsparing man tvinges til trods alt bliver indbetalt på en personlig konto. Det er imidlertid ikke så meget værd, når det er forbundet med betydelige omkostninger at flytte opsparingen, man kan ikke selv bestemme hvilke sektorer man ønsker og ikke ønsker at ens bundne midler investeres i, og takket være kronens binding til euro’en og en ECB der er gået amok forringes købekraften af de bundne midler. Det kan være at en låneomlægning barberer noget af gælden, men det er så långiverne der ‘bliver klippet’ – og det er blandt andre pensionskasserne, og dermed indskyderne som må bære omkostningerne. Fremtidens skattekvæg får endnu tungere åg at bære, og produktiviteten stiger næppe som følge af ESG (exceptionally stupid governance).

Lur mig om der ikke også, når politikerne skal ud og spendere endnu mere, dels vil være modregning i de talrige offentlige omfordelingskroner der rundsendes (med tilhørende tab i bureaukratiet) og dels vil pensionskasserne ‘beslutte’ sig for at investere i absurde projekter.

Lad folk beholde deres ejendom og selv bestemme hvor stor en andel de vil lægge til side og hvornår. Det er også folks egen beslutning hvilke sager og personer de finder værdigt trængende til hjælp og hvordan det skal foregå. Hold så kleptokratkloen fra pengene og overlad ansvaret for folks liv og pension til dem selv(!).

Det vil selvfølgelig ikke give et perfekt samfund uden konflikter eller ulykke, men den fattigdom som er grundvilkåret i tilværelsen bliver trængt mere tilbage.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Loven

Udgivet i 1 kommentar

Ros, ris og røverbander

Normalt klager jeg over at Cepos som udgangspunkt holder sig til at diskutere om skatten skal være 47 eller 40% – og samtidig insisterer på at kalde sig liberale. Den Store Skattereform er et eksempel. Ja, det er et fremskridt at det bliver nemmere at overskue hvordan skattens skarpe klo flår en, men uambitiøst at reducere ‘skattetrykket med godt 6 point til 40,4 pct. af BNP’. Lad der endnu engang lyde en opfordring til de gode folk om en skatterevolution – ikke en ‘reform’.

Statens voldsomme ekspansion er netop problemet og fjerner agens og ansvar fra individet, under dække af at statens repræsentanter bedre er i sand til at afgøre hvad der er godt for pøblen.

Et opmuntrende element i ugens nyhederne var, at det blev berørt hvor sjældent vi overhovedet har diskussion om, hvilke opgaver staten skal udføre (hvis overhovedet nogen). Herunder at staten dels ikke skal påtage sig alle opgaver, og dels efterhånden har tiltaget sig så mange at den bør rulles alvorligt tilbage. Bravo!

Desværre var der også en skævert i form af støtte til tvungen(!) pensionsopsparing. Argumentet med at ‘ellers’ hænger andre borgere på regningen, når den ‘uansvarlige’ har formøblet alt hvad han har tjent uden at spare en rød reje op til egen pension, holder ikke. Den der har handlet således må klare sig for hvad famile, venner og andre godgørende, private organisationer frivilligt donerer. Ganske vist advokeres der for, at folk selv kan vælge hvor deres tvangsopsparing skal placeres, altså hvilket pensionsselskab der skal administre ens opsparing. Men politikere har det med at bruge andre folks penge, både nulevende skattekvæg, men også fremtidige borgeres, både som direkte beskatning, men også som skjult skat i form af inflation. Formynderi med hensyn til hvornår, hvor meget og hvordan der skal opspares til et eventuelt otium er og bliver forkert – også selvom de sker ‘ i bedste mening’.

Lad i stedet folk selv beholde langt mere (alt!) af hvad de tjener og selv sørge for at beskytte sig mod uforudsete hændelser og alderdom. Nogle vil have besvær med at finde ud af det, og dem må civilsamfundet hjælpe så godt man nu kan. Det kan ikke forsvares at tvinge nogen til at betale hertil – men villigheden hertil vil være langt større hvis man rent faktisk råder over sine egne midler og kan dirigere dem til dem man finder er ‘værdigt trængende’. Synes du de får for lidt, kan du ikke gå på rov hos naboen, selvom du mener rovet går til et godt formål. Du må forsøge overbevise naboen om at han skal spytte i bøssen – den ‘nogen’ som ‘må gøre noget’ er dig, og ikke en bande røvere. Du kan ikke uddelegere røveriet og derved slippe for moralsk fordærv.

Fjerner man ansvaret for egen velfærd fra folk og bruger staten som sugar daddy, så får man ansvarsløse mennesker ud af det. Omvendt når folk selv har ansvar for eget liv og må drage konsekvenserne af egne valg – gode som dårlige – så bliver folk mere tilbøjelige til at udvise omhu, omtanke og også omsorg for andre. Det kan være nogen foretrækker det ansvarsfrie og -løse liv, men det må de gøre for egen regning. En af de værste konsekvenser af statens invasion af alle aspekter af samfundslivet, er blandt andet at den moralske forpligtelse til at hjælpe andre fortrænges. Denne moralske forpligtelse kan ikke erstattes med tvang eller udliciteres til en røverbande. Verden bliver ikke ved et trylleslag fri for konflikter når statens magt rulles markant tilbage, men det er den på ingen måde nu, hvor vi har fortvivlende magtfulde stater. Vi bliver fattigere både pekuniært, men også moralsk når vi lader staten overtage.

Også stor ros til Otto Brøns-Pedersen for skrivet om dette og Bastiats klarsyn om illusionen om at vi alle kan leve på alle andres bekostning. Bastiats pamflet Loven, hvori dette beskrives så klart, fås her i butikken for 37,50 inflationsramte kroner.

Frédéric Bastiat
Udgivet i Skriv en kommentar

Propaganda – eller virkeligheden fra en anden vinkel?

Pas på! Her kommer noget fra RT. Daniel McAdams fra Ron Paul Institute er på, med John Varoli og Marko Gasic. Hvad er den amerikanske regerings endemål med at fortsætte med at hælde benzin på bålet i konflikten mellem Rusland og Ukraine?

Er der nogen der spiller hazard med resten af menneskeheden i jagten på magt og mammon? Hvorfor er der ingen diplomatisk aktivitet mht til at stoppe myrderierne, men blot mere og mere skinger retorik der synes beregnet på at fremme eskalering af konflikten?

Jeg hælder til analysen der siger at det russiske kleptokrati ganske uretmæssigt, men absolut provokeret af NATO kleptokratiet har overfaldet det dybt korrupte naboland. Det går først og fremmest ud over civilbefolkningen, sådan som moderne krige nu har etableret sig som total krig. Krig er ikke længere blot noget de rigeste har råd til i korte perioder – se Rothbard for en forklaring på hvordan staten har udviklet sig og hvad den er for en størrelse.

Statens Anatomi

Efter min vurdering vil yderligere våbenleverancer til kleptokratiet i ukraine føre til yderligere tab af menneskeliv (ukrainere, russere, og andre, især i udviklingslande der er afhængige af produkter fra de krigsførende lande) og destruktion af produktionsapparat – samt tab af ressourcer for de mennesker, der er blevet plyndret for at deres regeringer kan købe våben af vennerne og sende dem rundt i verden. Men slutresultatet er med stor sandsynlighed at ukraines nuværende grænser ændres og verden vil være et fattigere sted. Jo længere konflikten vedligeholdes, des værre.

Eftersom ikke alle finder at vedligeholdelse af konflikten er dybt umoralsk står vi i den situation at nogle tvinges, via skatter, til at betale for noget de finder umoralsk. En bedre model er, at folk som vil støtte den ene eller den anden part i en konflikt, må gøre det med egne midler. Så må de spytte i kassen, og vi får se hvor mange kroner, krudt, kugler og bukseknapper der bliver lagt. Mit bud er at bukseknapperne vil dominere, og dermed begrænses ressourcerne der spildes på en konflikt hvis resultat er givet. Andre kan have en anden opfattelse og må tage til fronten og/eller afgive ressourcer.

Staten bør IKKE kunne kommandere ressourcer til konflikter andre steder – og situationen illustrerer vigtigheden af, at statens ‘råderum’ mht andre folks ressourcer skal begrænses mest muligt. Verden vil blive mindre uperfekt. Sheldon Richmann skriver her om den kollektive usikkerhed der er indbygget i atlanterhavspagten – modsat hvad man skulle tro, og hvad vi er blevet påduttet.

Skulle nogen tro at de bedst egnede finder vej til toppen af kleptokratiet, så genovervej hvad præcist det er, de er egnede til.

An astonishingly good idea

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Net zero 2050 – peak stupidity

…som det hedder på nydansk. Desværre må man frygte at vi endnu er langt fra toppunktet på stupiditetskurven, hvis en sådan fandtes. Forsøget på at gennemtvinge skiftet fra energi baseret på fossile kilder (gammelt biomateriale) til ekstremt materialeintense kilder vil få levestandarden til at falde i velstående lande, medføre endnu mere elendighed i udviklingslande, formentlig bidrage til endnu mere ufred imellem mennesker og dertil kommer den ganske beskedne effekt på Klimaet. Det er ikke en gunstig udvikling hvis målet er mere menneskelig trivsel.

Rapporten her beskriver hvad der skal til for at UK når ‘Net zero’ i 2050: https://www.thegwpf.org/content/uploads/2022/03/Kelly-Net-Zero-Progress-Report.pdf
Nedenfor er gengivet estimater for behovet for forskellige materialer bare til batterier til elektriske biler.

Liberal alliance har enten i ramme alvor eller i dyb satire, bekendtgjort en ambition om 100% reduktion af CO2 udledning (en gas som vi har brug for af hensyn til plantevelfærd) inden for 8 år. De 70% et virkelighedsfornægtende folketing allerede har sat som mål er ikke nok. Men hvorfor stoppe ved 100% – hvorfor ikke opkøbe samtlige CO2 kvoter i EU og tilintetgøre dem? SÅ kan de lære det! Man må forudse at luften skal have pisk, når den nægter at indordne sig herskernes nykker. Argumentet om at Danmark skal være et foregangsland mht hvordan man ikke skal gøre, på linie med Tyskland kan man selvfølgelig mene har en vis vægt. Skalerbarhed med hensyn til Danmarks situation er dog begrænset og ingen lande hvis indbyggere ønsker at forbedre deres levestandard vil vælge så afsindige omkostningstunge energikilder. Eftersom det gælder lande med verdens største befolkninger og udledninger er effekten af upålidelige, materialeintensive, omkostningstunge energikilder i Danmark uden nogen som helst gunstige effekter på andet end politikeres mulighed for at spejle sig i selvgodhed og ‘grønne’ industriers bundlinie.

Regering og folketinget bør gå af – og vi kan måske sætte nogle nye politikere til at gøre lidt nytte, inden to menneskefjendtlige religioner får endnu mere vind i sejlene (no pun intended).

Læs Bastiats Loven og om hvordan plyndring af ens medmennesker ikke bliver lovlig af, at man får nogle bøller til at gøre det for sig.

Frédéric Bastiat – Loven
Udgivet i 3 kommentarer

Økonomi og økonomien, priser, inflation, penge og… moral

Den glimrende podcast Regelstaten havde fornyelig et par episoder hvor man sad lidt og tænkte ‘så tæt på’ og så alligevel ikke. Med tæt på mener jeg en sammenhængende forklaringsmodel der kan hjælpe os med at forstå de observationer vi kan gøre. Den østrigske skole leverer en sådan model, men det virker som om økonomistuderende ikke rigtig præsenteres for den.

Det var en anelse spøjst at høre to økonomer famle lidt efter hvad faget økonomi egentlig beskæftiger sig med, når de nu havde besluttet at sætte sig ned og lave en podcast om økonomiske principper.

Havde de slået op i von Mises mesterværk Human action (Introduktion, kapitel 1) ville de kunne se at økonomi er en del af læren om menneskets hensigtsfulde aktivitet (det Mises kalder praxeologi). Alle handlinger indbefatter tilvalg og fravalg. De handlinger der mere snævert omfatter udveksling af varer eller ydelser på et marked er traditionelt økonomers fagområde, eller med Mises’ term catallactics. Kan det nu stadig være relevant? Ja, for den grundlæggende præmis: mennesket handler med en hensigt, er stadig gyldig, og netop derfor er økonomi ikke noget vi kan overlade til økonomer, men noget vi alle er nødt til at beskæftige os med

Economics must not be relegated to classrooms and statistical offices and must not be left to esoteric circles. It is the philosophy of human life and action and concerns everybody and everything. It is the pith of civilization and of man’s human existence.

Del 7, kap. 38, afsnit 6

Økonomien, derimod, er summen af alle de udvekslinger der foregår imellem aktører forskellige steder. Ingen central styring af dette kan give et bedre resultat, hvis hensigten er mest mulig velstand og trivsel til flest muligt mennesker. Økonomien er ikke et rumskib der kan styres af en udpeget elite, eller nogen anden central myndighed. Det blev da også nævnt i podcasten – ret skal være ret.

Heldigvis var der også et ekstra bonusinterview med Andreas Steno, der kunne bidrage med lidt lys over årsagerne til ‘inflation’ – omend jeg ikke tror de fik ramt den rigtige definition. Der var noget med generelle prisstigninger, og diverse indices, men de fik vist ikke forklaret at stigningen i priser eller ‘prisniveau’et’ er en konsekvens af inflation og forpasser dermed muligheden for at bedre at forstå udviklingen i priser på forskellige områder. Inflation er, altid, en øgning af pengemængden i østrigernes definition. Penge er sjældent et mål i sig selv, men (bl.a) et middel til handel med varer eller ydelser imellem forskellige mennesker. (Penge er også et middel til opsparing og bogholderi – estimering af om udgifter til produktion kan ‘betale sig’, dvs om andre vil finde værdi i det producerede, der overstiger udgifterne til fremstillingen. Men de funktioner lader vi lige ligge.)

Penge er altså et ‘krav’ på ressourcer, et bevis på at man har produceret noget af værdi for andre, og dermed kan bytte sig til andres produktion. Når inflation foregår som direkte seddeltrykkeri er det nogenlunde simpelt at forstå hvorfor priser må stige – der er ikke opstået flere ressourcer, blot skabt flere penge der nu bruges som om der var flere ressourcer og derfor må der efterhånden bruges flere penge for at bytte sig til de samme ressourcer der før var til rådighed. Denne form for falskmønteri udnyttes af politikere til at købe stemmer, og af politisk entreprenante aktører til at købe sig indflydelse uden at have sparet op/skabt værdi.

En anden måde at lade som om der er flere ressourcer end der faktisk er til rådighed, er gæld, når denne ikke er modsvaret af opsparing. Det er hvad der sker når centralbanker køber statsgæld og når private banker udlåner deres indlån til flere lånere samtidigt. Det svarer til at folk tror den samme fysiske ressource kan bruges samtidigt af forskellige mennesker til vidt forskellige ting – et fata morgana, der fører til fejlallokering af ressourcerne, fordi folk tror der er flere reelle, fysiske ressourcer til rådighed, end der faktisk er. På et eller andet tidspunkt viser det sig at den er gal, og der opstår en ‘depression’, der siden har skiftet navn til ‘recession’. Hvad og hvornår der trigger denne opdagelse kan være svært at forudsige, men denne korrektion er i østrigernes optik kuren, der indebærer at nogle lider tab, nogle ressourcer er spildt og andre overgår til andre mennesker der måske(!) viser sig at forvalte dem bedre. Mises´s analogi var bygherren der, vildledt af inflationen, tror at råde over flere ressourcer, end der faktisk er tilstede. Grunden byggemodnes, fundamentet støbes, vægge mures, men så finder han ud af at der ikke er tømmer og tagsten nok til taget. Nye planer må lægges, en del af arbejdet er spildt mens der tages bestik af den nyerkendte situation. (Del 4, kap. 20, afsnit 6). Når politikere i stedet må ‘gøre noget’ forværres situationen typisk, og fejlallokeringen fortsætter og gør den uafvendelige nedtur endnu dybere end den ellers ville have været. (Formentlig) en utilsigtet konsekvens.

I det næste afsnit af Regelstaten var der også gode takter, da Aksel Tarras Madsen var på besøg for at forklare hvorfor finanskrisen i 2008/9 var en politikfejl og ikke en markedsfejl. Blot kunne man påpege at det erklærede formål med centralbanken – at ‘sørge for’ stabil pengemængde og ‘kontrolleret’ inflation (2% = opsparing halveres i værdi på godt 34 år) er et fejlskud. Pengemængden er eksploderet de sidste godt hundrede år, og centralbankens formål er at sørge for at venner kommer først til fadet med de nye penge, før resten af markedet efterhånden indser at priserne ikke er retvisende.

Prisstigninger som følge af ændringer i udbud og efterspørgsel, som f.eks under en krig, er et signal til folk om at tilpasse deres produktion og forbrug. Prisstigninger som følge af inflation er en snigende beskatning, som omfordeler ressourcer til de, der først får lejlighed til at bruge de ‘nye’ penge, på bekostning af alle andre. Prisen på energi er steget voldsomt, længe før en andenrangs supermagt, korrupt som den er, overfaldt en korrupt nabo – begge lande vigtige producenter af blandt andet korn og energi. Energi, som er input i al produktion og distribution af varer, og derfor er adgang til billig, pålidelig, energi en forudsætning for yderligere fremskridt i levestandarden – her, og især i udviklingslandene. Investeringer i energi har været skævvredet i årtier, og derfor stiger priserne voldsomt; krigen er blot flødeskummet på lagkagen. Det er vigtigt at forstå forskellen, hvis man er interesseret i at rette op på elendigheden (se også Per Bylund hvis du orker twitter). Politikere lader som om at DE intet har at gøre med prisstigningerne; det er den onde russer der er skyldig, også i dette. Hvor bekvemt.

For mere om inflation – se her
Om moral og penge – se her og her
For en gennemgang af, hvordan centralbankerne ‘skaber penge ud af den blå luft’ – se Bob Murphys bog om Money Mechanics; html version og download frit tilgængelig her
Hvis Human Action virker som en lidt for stor mundfuld så kan Bob Murphys ‘moderne’ version Choice varmt anbefales – den fås her

Vi slutter med endnu et citat fra Human action:

Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.

Del 6, Kapitel XXVII, afsnit 5

Glem ikke hvad staten er for en størrelse; og i øvrigt bør regeringen gå af.

Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Klimalarmisme

I forlængelse af sidste uges post om usandheder er ugens emne denne gang den menneskefjendtlige klima-alarmisme – ikke fordi krigens ofre skal bagatelliseres, men i erkendelse af, at der er flere elendigheder der trænger sig på.

Martin Ågerup har besøg af intet mindre end en professor i glaciologi ved syddansk Universitet, og det er en glimrende illustration af, hvorfor offentlig finansiering af udannelse (sic) skal bringes til ophør. Ågerup får påtalt den manglende diskussion af alternativomkostninger i professorens diskurs, men fik desværre ikke anholdt en stor skævert: Påstanden om, at vi skal bruge meget mere energi fra sol, vind og hydro fordi den er gratis!! Den energi der kommer fra disse kilder er – surprise – ikke gratis, den skal bringes på en form hvor den kan udnyttes til de talløse aktiviteter et civiliseret samfund er karakteriseret ved, og dét kræver betydelige ressourcer, som på ingen måde er gratis. For ikke at tale om back-up, når den meget upålidelige leverance fra disse kilder er utilstrækkelig til at forsyne transport, asfalt, dæk, sværindustri, boligopvarmning, madlavning, køleskabe, frysere, tøjvask, opvask, børnebadning og meget, meget mere som er afhængig af en pålidelig energiforsyning.

2.5 milliarder mennesker har ikke adgang til ordentlig energi og de kan ikke klare sig med en solcelle til at oplade en mobiltelefon. De har brug for masser af pålidelig energi.

https://energytalkingpoints.com/esg-movement/

Der er ingen diskussion af de faktiske materialeressourcer der skal til for at øge den ‘grønne’ andel af energiproduktionen. Et kritisk punkt der tilsyneladende ikke værdiges opmærksomhed blandt fortalerne for upålidelige energikilder er lagring af energien – du ved, batterier

Today’s plans to decarbonize global energy systems, which center on a massive expansion in the use of solar, wind, and battery technologies, need to better account for the high environmental and economic costs of materials and minerals.

Eller når vi taler forsyningssikkerhed, overvejelser mht til at flytte afhængighed af russisk gas til kinesiske solceller og vindmøllekomponenter.

Det er forståeligt at det kan være vanskeligt at udfordre en glaciolog på Antarktis’ tilstand hvad angår afsmeltning, men et pip om fremskrivelserne der er baseret på modeller med betydelig usikkerhed havde vel været ok, ikke mindst hvad angår påstande om vandstand.

Computational Hubris: “An inordinate and unjustified trust, or faith if you like, in the power of advanced computational machines and processes to produce highly accurate and extremely precise results from relatively inaccurate and imprecise, highly uncertain data using techniques and methods that have not been tested nor verified to be suited to, or sufficient for, the purpose.”
— Kip Hansen

Påstanden om CO2 som et særligt voldsomt problem kan bestemt anfægtes, og bliver det blandt andet på co2coalition.org (f.x. om AGW, eller 97% con-sensus)

Endnu et sted at søge alternativ information er på klimarealisme.dk – her uddrag fra en oversættelse af en artikel på WUWT om den 6. version af det politiske dokument fra ipcc.

Jeg ønsker ikke at være overdrevent dramatisk, i modsætning til forfatterne (hvis der var nogen) til IPCC-rapporten, men jeg kunne ikke finde noget som helst i uddragene (de små nummererede afsnit med etiketter som “15.3.1.2” eller lignende), som var:

1) ikke-indlysende – som f.eks. noget der var, er eller vil være åbenbart eller ”simpelt, gennemskueligt og giver sig selv”.
2) sandt i den virkelige verden, som vi kender den
3) hvis forudset eller fremskrevet, faktisk sandsynligt, i hvert fald på denne planet i den forudsigelige fremtid.

En meget stor andel af klodens befolkning har brug for meget mere energi, for at bringe fattigdom yderligere på afstand. Deres forbrug af fossilt brændsel vil fortsætte sålænge det er det billigste alternativ. At forestille sig Danmark skulle være foregangsland med politik, der dels ikke er skalérbar uden for vores specifikke geografiske beliggenhed, dels er uden den påståede effekt på klimaet og ydermere vil medføre en ringere levestandard for danskere (voldsomt dyrere energi som til gengæld er mindre pålidelig), er næppe realistisk. Hvem vil følge det eksempel?

I øvrigt bør regeringen gå af.