Udgivet i Skriv en kommentar

Generationsplyndring

Hvor mange penge skal sundhedsvæsenet have? spørges der i ugeskrift for læger. Eller med andre ord, hvordan skal knappe ressourcer ‘fordeles’ – bemærk passivformen…En meget stor andel af folks forbrug af sundhedsressourcer falder i den allersidste del af livet. Tager man demografien i betragtning er der lagt i kakkelovnen til problemer som næppe ‘løses’ ved at

…håbe, at de kommende 80+-årige, den såkaldte 68-generation, vil have mere beskedne ønsker til sundhedsvæsenet end tidligere generationer.

Når andre folk betaler for de ydelser man selv nyder og efterspørger, er der dels tale om overgreb (hvis ikke det foregår frivilligt) og dels er omhyggeligheden når man bruger andre folks penge mindre end når man bruger egne midler. Se Friedman og de 4 måder at bruge penge på her (2 minutter).

Heldigvis har vi jo et effektivt offentligt system i Danmark, så det går nok alt sammen. https://indblik.net/hospitaler-plages-af-massivt-bureaukrati-og-daarlig-planlaegning

Problemet her er endnu engang en misforståelse, nemlig den at visse ressourcer ‘er til stede’ eller kan tilvejebringes på magisk vis ved at lovgive dem til eksistens og spørgsmålet herefter er blot hvordan kloge mennesker skal fordele goderne blandt de trængende. Sundhedsydelser adskiller sig imidlertid ikke fra andre goder, men skal produceres, bygninger bygges, ledninger lægges, viden og erfaring skal akkumuleres. Til alt dette bruges ressourcer der i sagens natur ikke samtidig kan bruges til at frembringe andre af de ting vi har brug for og efterspørger. Når man selv kun betaler en meget lille andel af omkostningerne ved en aktivitet er man tilbøjelig til at øge efterspørgslen på denne aktivitet selvom gevinsten måske er beskeden. Signalet om hvor meget vi ønsker et givent gode (prisen!) er væk og det skævvrider produktionen af godet på bekostning af andre ting.

Vigtige ting som mad og beskyttelse mod en fjendtlig natur (tøj, bolig) overlader vi ikke til ‘kloge mennesker’ men lader markedet koordinere samarbejdet mellem mennesker der ikke kender hinanden til alles bedste (selvom vi accepterer tung regulering også på disse områder). De samme mekanismer vil også give et mindre ringe udkomme på sundhedsområdet – i stedet for ‘politiske løsninger’ (den korrekte betegnelse er ‘tvang’) er frivillige udvekslinger karakteriseret ved gevinst for alle parter. Sygdomsbehandling er også for vigtigt et område til at vi kan overlade det til politikerbyrden. (Læs om Operation Oplysning til Medlemmerne af Folketinget her.)

Staten er god til at føre krig. Krig medfører at alle ressourcer dirigeres hen mod et eneste mål. – at vinde krigen. Statens sundhed er krig – hvis vi konstant er ‘i krig’ er der konstant brug for statens lakajers ‘ydelser’ – for vores alle sammens skyld, naturligvis. Den monomane besættelse af corona-virus og de absurde bestræbelser på et undgå blot et eneste dødsfald som følge af dén sygdom er et eksempel på, hvordan alt andet tilsidesættes og negligeres i krigen mod corona. Mettes uforbeholdne undskyldning lader vente på sig.

Vi har formelt adskilt stat og kirke. Men statstilbedelsen og troen på at den løser vores problemer har religiøs karakter. Vi skal have adskilt stat og uddannelse, stat og sundhedsvæsen, selv stat og retsvæsen bør adskilles så Voldsmonopolet kan brydes. Det er faktisk muligt at forestille sig konkurrence på konfliktløsning uden en stat til at have ‘det sidste ord’ – oven i købet i sager hvor staten selv er part.

Hvad er staten? Læs om dens anatomi her:

Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Intet over og intet ved siden af staten

Fascisme har en udansk klang (?) – men når man betragter det forgangne år er det måske ikke kun de andre der lider under det åg. Betænk også at klimafascisterne ligger på lur og er klar til at overtage når corona-mutanternes skræmmeeffekt aftager.

Lew Rockwell beskrev tidligere med udgangspunkt i John T Flynns As We Go Marching 8 karakteristiske træk ved den fascistiske ideologi. Læs artiklen her. Den er skrevet i en amerikansk kontekst men lad os se hvordan det ser ud herhjemme.

  1. Regeringen er totalitær idet den ikke anerkender nogen grænser for dens magt.
    Regeringen blander sig i stort set alt hvad vi foretager os, intet er for småt og det sidste år har været ekstremt under dække af en ‘sundhedskrise’. ✅
  2. Regeringen er de facto diktatorisk med en fører i spidsen.
    Rockwell peger på at omend præsidenten ikke er enevældig så har den udøvende magt i USA har tiltaget sig en diktatorisk magt og dominerer i ganske betydelig grad. Mette prøver så godt hun kan…(✅)
  3. Regeringen administrer et kapitalistisk system med et enormt bureaukrati.
    Et bureaukrati der vokser som en kræftsvulst og æder ressourcer. Med henvisning til Bastiat er omkostningen ikke bare ufrihed men al den rigdom og fremgang der ikke bliver skabt som følge af bureaukratiet. ✅
  4. Producenter organiserer sig i karteller på syndikalistisk maner.
    Syndikalisme indebærer at producenter kontrollerer økonomien – i modsætning til kapitalisme hvor forbrugeren er i førersædet. Spørgsmålet er blot om man er inde for i varmen og hvilke syndikater der skal favoriseres med særlig beskyttelse, privilegier eller hjælpepakker. ✅
  5. Økonomisk planlægning baseret på uafhængighed af omverdenen.
    Hertil kræves at staten kontrollerer et enormt geografisk område – det ikke rigtig tilfældet med Danmark – selv vi tæller Grønland med. ❌
  6. Regeringen driver økonomien via offentligt forbrug og lån.
    De groteske hjælpepakker i kølvandet på regeringernes ødelæggelse af folks mulighed for at klare sig selv stikker i øjnene her corona-tiden. I forvejen udgør statens budget herhjemme ca halvdelen!! af BNP. ✅
  7. Militarisme er en af hovedposterne i budgettet.
    Der kan vi heller ikke matche USA – selvom Fjogh Rasmussen grundlagde en Nato-karriere ved at trække os ind i konflikter og spise kirsebær med de store. Men ‘vi’ ville gerne…(❌)
  8. Militæret bruges til at understøtte imperiet.
    En afstikker af punkt 7 – vi er for små til at have vores eget imperium men bidrager gerne til de missioner vores ‘allierede’ peger på. (✅)

Fuldbyrdet fascisme kan man ikke kalde det – men inden for landets grænser er tendensen tydelig.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Samfundsafsind

Løsningen af problemer skabt af problemløseren selv er statens og bureaukratiets fineste kendetegn, udover tvangselementet, naturligvis.

I disse dage gratulerer politikere hinanden over en hjælpepakke til ‘kulturlivet’ – det kulturliv de selv har smadret til ukendelighed, eller en mink-pakke (hvor bliver rigsretssagen af?) hvor staten afliver et erhverv og dernæst uddeler andre folks penge til ofrene for statens overgreb. Vi må jo forstå at det er til vores eget bedste at vi sådan får frataget selvbestemmelse. I svære tider kan vi ikke selv træffe svære beslutninger, det er for svært – så derfor må politikere og embedsværket modstræbende udstede ordrer om hvordan, hvornår, hvor, hvorlænge og med hvem vi må gebærde os. Hensigten helliger midlet (?!) – og selvom den erklærede hensigt kan være nok så god er resultatet pauvert, for nok kan staten ikke skabe noget, men den er i særklasse når det handler om ødelæggelse.

Selvom hensigten kunne være nok så nobel er det ikke et argument for at fratage mennesker deres værdighed. Nogle funktioner bliver udråbt som ‘essentielle’ og alle andre må så gå i dvale mens vi venter på uvejret, den lange virus-vinter driver over. Det gør den imidlertid aldrig, der dukker nye varianter op eller andre katastrofer som vi må beskyttes mod, for som de uselvstændige væsener vi er (blevet – tak for ‘gratis’ ‘uddannelse’!) må vi forlade os på vores herskere velvilje og klogskab.

Men alle mennesker er essentielle – individet og dets mål i tilværelsen er netop et mål i sig selv, og statens lakajer kan ikke erklære nogen for mere essentielle end andre.

Er du en af dem?

Hvis du mener at en anden person ikke leverer noget du har brug for, kan du undlade at handle med vedkommende, du kan beskytte dig mod synet, lugten, lyden af andre men du kan ikke fratage dem deres eksistens. Nogen må gøre noget, tænker man. Og politikere skal udvise handlekraft så folket kan se hvor storartet det er. Handlekraft er magt, love må laves, dekreter udstedes. Og vi ved efterhånden godt, at der er utilsigtede effekter, som kalder på at nogen må gøre noget…Opgaveglidning florerer, dobbelt op på snyd med håndsprit hvis det har relation til et bestemt virus – vi kan ikke overlade folket, den umælende flok, til charlataner, ganske ubeskyttet som et lille barn. Når nogen stikker næsen frem og kritiserer religionen staten og det kunne have at gøre med noget virus – hep, dobbelt op på straffen. (Bemærk hvordan ‘stormløbet på kongressen i Washington 6. Januar flettes ind – w-t-f?!)

Den elendighed som ligger i kølvandet, ikke på virussen, men på myndighedernes tiltag, bruges nu til holde folk som gidsler. I får en lille flig af jeres frihed – frihed som aldrig har været statens at tildele – tilbage, når I underkaster jer de tiltag vi foreskriver, og lader underkastelsen registrere i et corona-pas. Kun til brug for at ‘vi’ kan ‘åbne’ samfundet. Men også her kommer der til at ske opgaveglidning og pludselig har du permanent husarrest hvis du ikke føjer corona-kommissæren, og rationerne bliver mindre og består snart kun af gammelt, muggent brød.

Jonas Herby skrev at den største omkostning ved pandemien er, at den skaber en falsk fortælling om staten som vores store redningsmand. Jeg tror desværre at den forestilling var i fuldt vigør inden nogle greb lejligheden til at teste hvor langt man kunne gå med hensyn til indgreb i folks basale rettigheder. Årtiers ophold i institutionerne har gjort sig gældende og jeg mistænker at folk flest nu har ‘lært’ at de intet har eller er uden staten. Den afstumpethed det medfører med hensyn til omsorgen for andre er en af de største tragedier ved ‘velfærdssamfundet’.

Den adfærd der foreskrives er ikke samfundssind – men samfundsafsind.

Vi er ikke staten, staten er ikke os og den er ikke algod. Staten er, som Rothbard beskrev, den organisation der skaffer sig sit udkomme ved hjælp af trusler om vold og vold. Lær om dens Anatomi her.

Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Trusler eller villighed

Virus-massehysteriet forbundet med den politiske økonomi er genstand for nærmere overvejelser i denne udmærkede artikel der forsøger at belyse nogle af mekanismerne bag de groteske politiske beslutninger der er truffet i det forgangne år.

Den ene af forfatterne til Barrington deklarationen har beskrevet situationen som den værste ‘public health mistake…ever…(Newsweek)’

Her
Men vi ved bare det virker

Herhjemme er der endnu et borgerforslag der opfordrer til at stoppe vanviddet.
(Det med rigsretten og Mette nåede hurtigt 50.000 stemmer.)

Den politiske måde (ikke) at løse problemer viser sig ved brugen af tvang, enten direkte, indirekte eller som paternalistiskenudges‘. Modsætningen er folks frivillige afvejninger af fordele og ulemper ved forskellige aktiviteter der alle har begrænsninger – eftersom paradis netop ikke findes på jorden.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Pas på

…(I)n a March 2020 TED Talk interview, billionaire vaccine investor Bill Gates already predicted – or rather, announced – that “eventually what we’ll have to have is certificates of who’s a recovered person, who’s a vaccinated person” and “so eventually there will be this digital immunity proof that will help facilitate the global reopening up.”

The latter, apodictic sentence was later edited out by the TED Talk producers, but a full audio version of the talk remained available and so the sentence could be inserted back in…

https://swprs.org/2021/02/22/the-vaccine-passport-agenda/

Vaccinationspas – hvad er egentlig formålet? Sandsynligvis er det et middel til at øge overvågning og kontrol med befolkningen. Den erklærede hensigt om at beskytte os alle sammen klinger hult i lyset af den pauvre effekt tvangsforanstaltningerne har haft over det meste af verden. Herhjemme har Christian Bjørnskov gjort os den tjeneste at stille skarpt på nogle af tåbelighederne. Heldigvis er nogle lande og amerikanske stater ved at løsne kvælertaget, men sålænge despotiske politikere tror at de ‘åbner’ fordi deres drakoniske tiltag har holdt ‘tallet’ nede, så risikerer vi omgående fornyet nedlukning når tallet stiger igen.

Selvom medianalderen for dødsfald er over 80 og risikoen for de yngre aldersklasser er langt, langt lavere, reagerer mange stadig som om et nys eller host fra en forbipasserende er ensbetydende med en dødsdom. Denne fejlopfattelse drives af mediernes evige tryk på alle panik-knapperne.

Erkendelsen af at den voldsomme reaktion på en trods alt relativt banal smitsom sygdom med en dødelighed i stil med grimme influenza-år, har enorme omkostninger begynder at melde sig. Det er jo udmærket, men har sådan set været påpeget fra starten.

Der mangler stadig en erkendelse af at det ikke er statens opgave at forhindre dødsfald som følge af en bestemt sygdom, med tilhørende negligering af alle andre alvorlige problemer i tilværelsen. Staten bestemmer ikke over dit liv!

Og i øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i Skriv en kommentar

Den skarpe klo

Momslovgivningen er så kompliceret at det kræver betydelige ressourcer at administrere og alligevel er der masser af fejl i ‘indberetningen’. Det kan ikke undre når man tænker over alle de utilsigtede konsekvenser og de talløse love og regler vi bebyrdes med har, med tilhørende lapperier og forsøg på at ‘udbedre’ nogle af de skadelige effekter. Det fører naturligvis til andre utilsigtede effekter og lovmaskinen tager en runde mere.

Udover at bestikke sig til genvalg – hvad er det så de tvangsinddrevne ressourcer også skal bruges til? Selvfølgelig til at varme bandens alderdom. Det er sjældent de erklærede socialister på tinge rammer i retning af skiven, men det forekommer dog. Sjovt at de ikke kan se det forkerte i at tage andres ejendom uanset hvem byttet tilfalder. Der er intet overraskende i at loven perverteres når den bruges til andet end at beskytte individet inklusive ens ejendom – og intet overraskende i at dem der begår lovene ender med at have særlige ‘privilegier’. Selvom de ikke tror det – så ER politikere faktisk mennesker og ikke engle.

OMF
Udgivet i 1 kommentar

Skrub af

Det er på høje tid at regeringen (såmænd også andre steder end i DK) træder til side og holder op med at lægge forhindringer i vejen for folks bestræbelser på at få en bedre tilværelse.

De påståede forsøg på at beskytte befolkningen mod en virus har enorme økonomiske omkostninger herunder menneskelig lidelse, tab af livskvalitet, direkte og indirekte tab af menneskeliv.

Et forsøg på at opgøre den foreløbige pris som regeringer har pålagt deres undersåtter, såvel eksisterende som ufødte, kan ses på Børsen (kræver log-ind). Sådanne skøn er naturligvis behæftede med en del usikkerhed, men i runde tal er værdi svarende til en fjerdedel af den samlede produktion i 2019 væk.

Børsen

Tragedien bliver kun større af, at de drakoniske overgreb på befolkningen ikke har levet op til de de erklærede hensigter, hvor gode disse end kan synes at være. Udbredelsen af den onde virus foregår med det samme mønster hvad enten der er dekreteret stuearrest eller ej – se f.eks Californien og Florida.

Heldigvis er dødeligheden ‘kun’ i samme størrelsesorden som influenza og det er en vis trøst at børn og unge i meget højere grad går ram forbi. Det betyder ikke at der ikke er masser af alvorlig sygdom og tragiske dødsfald forbundet med den onde virus. Løsningen er ikke at standse al aktivitet for kun at adresse denne ene svøbe – og 3 ugentlige test på samtlige borgere eller hvad Mæhte nu kan finde på er astronomisk dyrt og vil finde et hav af falsk positive. Det er stadig forkert (Helsinki!) at tvinge folk til at underkaste sig diagnostiske indgreb eller medicinsk behandling hvad enten denne er eksperimentel eller ej – også selvom der havde været tale om en farlig sygdom!

Hold dig på passende afstand af andre mennesker, især når du er fuld af snot og hoste. Overvej om tidlig behandling måske er en bedre løsning fremfor et tvungent medicinsk forsøg på hele verdens behandling. Mener du at være i særlig høj risiko kan profylaktisk behandling endda overvejes, hvis du endnu ikke føler dig tryg ved hastigt udviklede vacciner der i sagens natur er forbundet med usikkerhed mht langtidseffekter – gunstige og ugunstige. Det burde være helt ukontroversielt at anerkende den manglende viden og at nogle derfor vil have en vis uvilje mod vaccination af hele landets, eller for den sags skyld, verdens befolkning.

Herhjemmefra er der grund til at gentage Christian Bjørnskovs afslutning fra indlægget her:

At man fra politisk side fuldstændigt ignorerede hundrede års epidemierfaringer og i stedet kopierede den approach, som et ekstremt repressivt, kommunistisk diktatur reklamerede for, er intet mindre end kriminelt idiotisk.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Io opro – civil ulydighed

Et spirende gry…?
https://off-guardian.org/2021/01/15/i-am-open-50000-italian-restaurant-owners-plan-to-ignore-lockdown/

Selv i Californien som ellers lider voldsomt under kejser Newsom – Californiens hykler – begynder folk at rejse sig (kræver muligvis vpn til server i US).

Jeffrey Tucker på AIER om alle de steder der begynder at løsne kvælertaget på befolkningen en lille smule…

En forfatning eller en grundlov som ikke bliver respekteret eller håndhævet er ikke det papyrus værd, teksten er skrevet på. Politikerbyrden har ikke gode intentioner og er ikke i stand til at afgøre hvad der er bedst for andre mennesker og regne kan de heller ikke. Når folk indser at der kun henvises til grundlovsmæssige detaljer når det passer ind i propagandaen, men ellers er man ligeglad, begynder de – måske – at løfte hovedet. Hvis der ikke er modstand bliver det kun værre.

Lad os håbe på meget mere civil ulydighed herhjemme så Mette & ko indser at de ikke har hele befolkningens støtte til deres overgreb. De bestemmer ikke over andres liv.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Mettes jul

…har ikke meget med Peters jul at gøre.

I sin uendelige visdom og magtfuldkommenhed fortæller bandechefen v. 2020 os om hvad ‘vi‘ skal gøre.

“Flere af os har både en svigerfamilie og en anden familie vi gerne vil se. Men allerede nu kan vi godt indstille os på, at vi ikke skal holde en jul, som vi plejer. Vi skal se færre mennesker. Vi kan ikke danse rundt om juletræet, som vi plejer. Vi skal stadig passe på ikke mindst vores ældre og sårbare, som har været isoleret igennem en længere periode. Præcis hvordan det kommer til at foregå, det melder vi ud så snart vi har et præcist overblik. Men jeg vil gerne understrege, at de smittetal vi har set i Hovedstaden, de er bekymrende. Og hvis ikke de tal isoleret set ændrer sig den kommende tid, så må man nok imødese, at vi får behov for at gøre mere før vi når juleaften,” lød det fra Mette Frederiksen.

Det foregår, naturligvis, under dække af, at det er for vores eget bedste. Bandechefen og hendes lakajer er nemlig i stand til at vurdere hver enkelts trusselsbillede, risikovillighed, afsavn og de myriader af andre faktorer der er afgørende for det enkelte individs valg. Man spekulerer på hvem der er hendes forbillede?

Den værste tyran er den tyran der tyranniserer dig i den overbevisning at hun gør det for dit eget bedste.

Den kendsgerning at de drakoniske indgreb ikke har haft nogen gunstig effekt, men blot massive omkostninger gør formentlig at det er svært for bandechefen at skifte kurs. Så bliver tåbeligheden jo helt ubærlig. Men det er ikke Mettemords opgave at bestemme hvem der skal dø!

Hvis du er interesseret i en nøgtern, upolitisk gennemgang af udviklingen i UK – som et eksempel – så se denne video hvor Ivor Cummins har besøg af en gruppe eksperter. Videoen varer en time – og diskuterer total dødelighed, total mangel på effekt (på virusudbredelsen) af interventioner.

Videoen diskuterer derimod ikke ret meget den tiltagende undren der burde brede sig, når regeringer verden over forgriber sig på befolkningen i en uhæmmet magtrus. Den del er sådan set forklaret andetsteds. Og igen hos Rothbard – staten er ikke din ven og beskytter.

Udgivet i Skriv en kommentar

Diversitet

…eller ulighed er et vilkår i tilværelsen. Mennesker er heldigvis forskellige, med forskellige interesser, tilbøjeligheder, færdigheder, dyder og lyder. Som Christian Bjørnskov skriver i denne uge

‘…økonomisk frihed er forbundet med hurtigere økonomisk udvikling: Mere effektiv beskyttelse af privat ejendomsret, lettere regulering i samfundet, og en mindre og mindre indgribende offentlig sektor er alle forbundet med hurtigere udvikling.’

Et krav om lighed – tvungen udjævning af forskelligheder – derimod, fører til elendighed og overgreb. Bjørnskov peger i bloggen på data der tyder på at økonomisk frihed på mellemlang sigt fører til mindre øknomisk ulighed, hvilket for nogen måske kan virke kontraintuitivt. Spørgsmålet er ikke uinteressant – de færreste er interesseret i voldsomme uligheder. Den velstillede person er mindre tilbøjelig til voldsom harme over andre der er endnu bedre stillet – især hvis velstanden er opnået på ærlig vis, ved at betjene andre mennesker med varer eller ydelser de frivilligt handler sig til. Den der er dygtigst til hjælpe andre på denne måde belønnes mest og bliver rigere end den mindre dygtige. Alle er bedre stillet i den verden. Hvis ‘man‘ derimod med magt fratager de dygtigste en del af deres belønning for at tvinge dem til at bruge deres ressourcer på det ‘man selv‘ foretrækker, afkobles denne gode cirkel og vi bliver alle fattigere.

Et lidt længere stykke tekst om ulighedens gunstige effekter og de ulykker der følger af at forsøge at fjerne den med tvang kan findes i Mises hovedværk Human Action der frit kan læses her. Fra bind 6, kapitel XXXV, del 3 om Inequality – ansvarsfralæggelse og ligegyldighed over for medmennesker fremmes.

…The crux of the issue lies precisely in the operation of selfishness. Under the system of inequality this selfishness impels a man to save and always to invest his savings in such a way as to fill best the most urgent needs of the consumers. Under the system of equality this motive fades. The curtailment of consumption in the immediate future is a perceptible privation, a blow to the individuals’ selfish aims. The increment in the supply available in more distant periods of the future which is expected from this immediate privation is less recognizable for the average intellect. Moreover, its beneficial effects are, under a system of public accumulation, so thinly spread out that they hardly appear to a man as an appropriate compensation for what he foregoes today. The welfare school blithely assumes that the expectation that the fruits of today’s saving will be reaped equally by the whole of the future generation will turn everybody’s selfishness toward more saving. Thus they fall prey to a corollary of Plato’s illusion that preventing people from knowing which children’s parents they are will inspire them with parental feelings toward all younger people. It would have been wise if the welfare school had been mindful of Aristotle’s observation that the result will rather be that all parents will be equally indifferent to all children...

Når livet politiseres bliver konsekvensen alles kamp mod alle. Modsætningen er et samfund hvor samarbejde uden tvang er i højsædet – lov handler om retfærdighed og ikke om at udjævne forskelle. Frédéric Bastiats pamflet Loven har et kvart årtusinde på bagen – men er lige aktuel i dag. Køb den her i butikken på dansk – 37,50

Hvad er Lov?
Lov er retfærdighed
Udgivet i Skriv en kommentar

Ødelæggelse

Man kan undre sig over motiverne blandt politikere der fastholder at ville gøre noget – koste hvad det vil, bogstaveligt talt – for at fremstå som om man handlekraftigt beskytter den umælende fåreflok man har fået betroet ansvaret for. En fåreflok som anses for ude af stand til at tage tage vare på sig selv, og derfor er politikeren modstræbende, forstås, nødt til at træffe vanskelige beslutninger på fåreflokkens vegne.

Det er tydeligt nu at krisen – den onde virus-krise – ikke er en medicinsk krise, men en katastrofe som følge af politiske overgreb med henvisning til at ‘vi må gøre noget’.

Diverse tvangsforanstaltninger har ikke den påståede eller ønskede gunstige effekt. Til gengæld er omkostningerne, direkte som afledte, astronomiske og vil ride kommende generationer som en mare.

SOm tidligere omtalt er det et skoleeksempel på dårlig, kortsigtet tænkning og en forglemmelse eller undladelsessynd at tage de afledte effekter på alle grupper i samfundet i betragtning.

Er du interesseret i en sober gennemgang så kig på Swiss Policy Research. Dødeligheden af Den Onde Virus er sammenlignelig med influenza-pandemier i 1957 og 1968:

Lethality: According to the latest immunological studies, the overall infection fatality rate (IFR) of covid-19 in the general population is about 0.1% to 0.5% in most countries, which is comparable to the medium influenza pandemics of 1957 and 1968.

Snakken om at maskepien er for at beskytte hinanden (ikke den maskebærende selv) klinger hult. Christian Bjørnskov henviser til en undersøgelse fra det amerikanske militær hvor rigoristisk brug af dobbeltlags stofmasker ikke kunne forhindre smitte blandt rekrutter…

DanMask-studiet kunne ikke påvise nogen effekt af maskeanbefaling – praktisk taget ingen af deltagerne som mødte det sammensatte endepunkt efter én måneds observation havde positiv PCR-test (0 i den maskerede gruppe, 5 i den anden); se tabel nedenfor. Ganske få fik stillet diagnosen og flertallet af dem der mødte det sammensatte endepunkt udgjordes af dem der havde en (ny) positiv antistoftest; tilsyneladende asymptomatiske personer. Deltagerne selvtestede blod og tog selv prøve fra svælget efter en måned (eller ved symptomer). Virker masker så ikke? Anbefaling af maskebrug eller nedlukning har i hvert fald ingen større effekt i praksis.

Som Bjørnskov noterer: Beviserne for virkning af så drakoniske indgreb som den danske stat (og mange andre) har tiltaget sig bør være overvældende, og omkostningerne, direkte som indirekte, bør tages i betragtning. Selv da er det ikke statens opgave at tvinge folk til at tage vare på sig selv og andre.

Antages det at den danske politikerbyrde ikke er komplet uvidende (hvilket ikke er givet!) må der ligge andre motiver til grund for byrdens handlinger. Rothbard minder os om at hvad staten ikke er: Vores algode, uegennyttige beskytter.

Statens Anatomi
Udgivet i 4 kommentarer

Maskerade

Bandelederen udviser handlekraft igen og blander sig med direktiver om, hvordan folk bør opføre sig på ‘offentligt’ tilgængelige steder såvel som i privaten. Nu med udvidet ‘påbud’ om deltagelse i tragikomikken med at have et stykke papir eller stof henover underansigtet. Rationalet herfor er ikke eksisterende – måske er de formentlig utilsigtede effekter værre end den ulempe man hævder at ville forhindre. Virus har en størrelse i omegnen 100 nanometer (1 nanometer er en milliontedel af en millimeter). For en illustration af størrelsesforhold og diskussion af den manglende nytte af masker (mht at beskytte mod spredning af den stygge coronavirus) se denne gennemgang af Roger Koops.

Der er endvidere forlydender om at dansk studie af kirurgiske masker har besvær med at blive accepteret til publikation – pga resulteternes ‘kontroversielle’ karakter. Studiet (NCT04337541) omhandler 6000 personer i to grupper: en uden anden intervention end myndighedernes anbefalinger og en der tillige gør brug af kirurgiske masker når personerne bevæger sig væk fra hjemmet eller modtager besøg. Det primære endepunkt er forskellen efter 1 måned på en kombination af positiv PCR test og/eller positiv antistof-test og/eller SARS-cov-2 infektion påvist ved indlæggelse. Hvordan test-følsomheden er indstillet beskrives ikke på clinicaltrials.gov.

Men resultatet er sådan set ikke afgørende for, om bandelederen har beføjelser til at dirigere rundt med hvad hun betragter som sine undersåtter. Urimelighederne er beskrevet flere steder – se blandt andet her hos punditokraterne. Den monomane jagt på at forhindre ethvert (ulykkeligt) dødsfald eller sygdom som følge af den stygge coronavirus, uden tanke for at såvel de direkte omkostninger som alternativomkostningerne (læs Hazlitts første to kapitler af Economics in One Lesson her på dansk) er enorme, og er et skoleeksempel på, hvorfor politikere skal holdes væk fra magt. De er ikke i stand til at afgøre hvilken grad af beskyttelse, omkostninger, risikovillighed mv der er den rigtige for 5 millioner mennesker, eller hvilke funktioner der er ‘kritiske’. Læs også hvordan lægen Ari Joffe (Canada) skiftede mening fra at anbefale nedlukning til at indse at det skader mere end det gavner (AIER).

Staten og dens lakajer er ikke din ven og beskytter – dens repræsentanter er mestendels griske, grådige og gyselige – og magtliderlige (eller bare liderlige som man kan se i den presse der kalder sig selv for den fjerde statsmagt).

Læs Rothbards Statens Anatomi og find ud af hvad staten er og ikke er – køb den her for blot 37,50 (inkl 25% tiende! til herskerne).

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i 1 kommentar

Endnu et åbent brev – og et forbehold

Flere og flere er opmærksomme på de voldsomme og formentlig utilsigtede konsekvenser af myndighedernes overgreb på befolkningerne med henvisning til sikkerhed og sundhed.

I forrige uge nævnte vi det åbne brev fra Belgien (se Øl, chokolade og mafiaborg) og i denne uge kommer så Barrington deklarationen som kan læses her på dansk . Den er forfattet af nogle særdeles velansete fagfolk, som næppe kan formodes at være drevet af et ønske om politisering. Netop politisering, ikke mindst i USA, dominerer medietapetet der forekommer helt afkoblet fra realiteternes verden.

Alert and Oriented skriver Michel Accad om deklarationen og priser forfatternes vilje til at påtale de omfattende negative konsekvenser af at fokusere på elimineringen af een bestemt ‘trussel’ mod menneskeheden på bekostning af alle de øvrige. Han påpeger også en række problemer med deklarationen som er værd at tænke over

  • Flokimmunitet – er ikke noget der kan bestemmes objektivt (og det er iøvrigt ikke sikkert at den opnås). En ‘stabil’ infektionsrate på et ‘passende’ niveau – vi har næppe samme opfattelse af, hvad der passende. Det er derfor risikabelt at sætte flokimmunitet som et mål og give myndighederne frit slag mht til at afgøre hvornår flokimmunitet er indtrådt og hvilke tiltag der er nødvendige at påtvinge befolkningen.
  • Selektiv nedlukning – beskyt de mest sårbare. F.eks ved at ‘kræve’ at sundhedspersonale og plejepersonale skal være immune. Skal de som ikke har antistoffer (og vi ser bort fra testusikkerhed…) eller ikke vil vaccineres så fyres? Sårbare skal beskyttes i hjemmet og have varer leveret – skal de ‘beskyttes’ med tvang hvis de insisterer på at handle selv?
  • Sundhed er ikke et offentligt gode – et individ kan være mere eller mindre sundt, men et kollektiv har ikke sundhed. Enhver politik der tilsigter at beskytte visse grupper, vil altid ske på bekostning af andre individer

Afvejningen af hvilke individer der skal beskyttes på bekostning af andre er ikke en opgave der kan overlades til staten – heller ikke i pandemitider – læs mere om det også på alert and oriented, her.

Punditokraterne har også glimret ved opmærksomhed på denne problemstilling og anbefales.

Udgivet i 1 kommentar

Rothbard – sagens kerne

Staten skaffer sig, i modsætning til andre institutioner eller individer, indkomst via tvang og trusler. (Ok, mafiaen gør også…)
Hvad enten du mener at statens repræsentanter på bedste vis, som engle, uddeler de plyndrede midler eller ej, så er det et faktum. Og nej, at der er stemt om det gør det ikke legalt at plyndre andre. Man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har.

Produktion går forud for plyndring.
Produktion af varer eller ydelser er også forudsætningen for at man på fredelig vis kan få del i, hvad andre har produceret – handel. Says Lov.
Hvis ikke nogen har produceret noget, er der ikke noget tage og dele ud af.

Krig er mord i en skala som ingen privat organisation kan slippe afsted med.
Hvordan bærer banden sig af med at bevare magten? Participatory fascism

Selv i fredstid er regeringer mere morderiske end du måske går og tror.

Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad det er for en størrelse vi har med at gøre. – Køb den her for 37,50DKK (!)

Statens Anatomi

Udgivet i Skriv en kommentar

Teori afgør hvad der kan observeres

Data ‘taler’ ikke for sig selv. Uden et teoretisk fundament har observationer begrænset værdi, mest som bogholderi. Forestillingen om at økonomi er en ‘eksakt’ videnskab og om at økonomiske ‘data’ kan tale til os uafhængigt af det teoretiske apparat der appliceres på data er fejlagtig.
Don Boudreaux skriver om det på econlib.

Statsstatistik er et andet emne som tåler lidt ekstra bevågenhed – det får det her hos Rothbard. Megen statistik tjener som påskud for intervention, på trods af diskrepansen imellem erklærede mål og faktisk udkomme.

Når stat og visse store industrier slår pjalterne sammen er det ikke et frit marked, men ‘participatory fascism’. Det frie, eller uhindrede, marked er karakteriseret ved frivillige transaktioner der per definition stiller alle deltagere bedre – ellers ville de ikke indgå transaktionen. Jo mere uhindret markedet er, desto mere velstand skabes for borgerne. Praksis rimer med teorien.

Udgivet i Skriv en kommentar

Seriøs ulighed…

Når det kommer til forbrugsmulighederne er der ganske få der har de helt store konti at øse fra. Det er selvfølgelig ikke deres egne ressourcer der leverer ‘dækning’ for de konti.

Kan du gætte hvem det er?

Naturligvis, politikerbyrden og deres allierede.

Det er ikke gavmildhed at tage fra Peter for at give til Poul. Det er bare plyndring. Det kan pakkes ind, men det ændrer ikke på det faktum at ingen bande retmæssigt kan tage fra nogle og give til andre.

Lov er retfærdig skrev Bastiat i 1849 – når lov bruges til andet end retfærdighed, degenererer samfundet og bliver til en kamp om at kontrollere lovgivning så man med legale midler kan tvinge sig til andres ejendom og herske over dem. Det bliver alles kamp mod alle.

Læs Bastiats fantastiske essay på dansk – fås her i butikken til 37,50

Udgivet i Skriv en kommentar

Går tyven ‘glip’ af din ejendom hvis han får fat i mindre af den?

Indbygget i den formulering ligger en præmis om, at det faktisk ER tyvens ejendom, han har blot ikke lagt hånd på den endnu. Som Christian Bjørnskov skriver på punditokraterne er der en udbredt opfattelse af at staten ‘mister’ indtægter, for eksempel ved grænsehandel, når borgerne forsøger at unddrage sig skattens skarpe klo. Nogle vil hævde at det jo blot er til vores allesammens bedste, men det er ikke tilfældet:

Når staten opkræver skatter og afgifter, er det omfordeling fra forbrug på privat besluttede formål til forbrug på politisk besluttede formål. Der er derfor ingen grund til at tro, at denne omfordeling vil føre til større individuel velfærd, men faktisk det stik modsatte.

Hvis man i almindelighed mener at den private ejendomsret bør ignoreres er det selvfølgelig ikke et problem. Da tager visse personer, der kalder sig ‘staten’, for sig af retterne og deler ud til højre og venstre. Men det er ikke til alles bedste. Det moralsk forkastelige burde være oplagt – du har ikke ret til andres ejendom og du kan ikke uddelegere en ‘ret’ du ikke selv har, til for eksempel plyndring, heller ikke selvom du mener at du er bedre til at bruge din nabos ejendom end han selv er. Heller ikke selvom du hævder det er til hans eget bedste.

Ja, der er omkostninger ved nogle aktiviteter som bæres af andre end aktørerne selv, de såkaldte eksternaliteter, som nogle kalder markedsfejl, men tilsvarende fejl begås når statens repræsentanter sætter sig for at ‘korrigere’ markedsfejl, som regel med flere utilsigtede konsekvenser, som så kræver fornyet ‘korrektion’.

Den mindst ringe, omend særdeles uperfekte, måde at forbedre tilværelsen på er den uhindrede, frivillige udveksling af varer og ydelser. Se hvordan det kan lade sig gøre og tal med dine børn om markedets mirakuløse egenskaber i Tuttle Tvillingerne og den mirakuløse blyant, baseret på Leonard Reads I, Pencil; køb den her:

Markedsmiraklet
Udgivet i Skriv en kommentar

Eksperters ekspertise

John Stossel interviewer Matt Riddle om de 2.2 millioner døde der heldigvis ikke manifestererede sig:)
Link (6 minutter)

Der er masser af situationer hvor man bør træffe sine egne beslutninger under indtryk af råd fra folk som har mere viden end en selv på et bestemt område. Det der karakteriserer eksperter er jo netop et indgående kendskab til et bestemt felt. Så når dimensionerne på spærrene der skal bære taget skal beregnes, foretrækker de fleste en der har forstand på materialer og byggehåndværk. Men når der skal træffes beslutninger som hvilke tiltag der er rimelige for at forsøge at undgå bestemte situationer, og disse tiltag indebærer tilvalg, fravalg, omkostninger, og ikke mindst alternativomkostninger så må man træffe sine egne beslutninger. Ikke forlade sig på at Englene kan løse problemerne ved et trylleslag.

Økonomer er eksperter på en anden type område. Økonomien er summen af talløse transaktioner mellem forskellige mennesker, med forskellige motiver og mål. Den er ikke et rumskib der kan styres af en pilot, en ekspertøkonom. I særlig grad er økonomen uegnet til at beslutte hvad der er ‘rigtigt’ for andre mennesker, ikke mindst fordi han oftest ikke selv skal bære konsekvensen af de råd der gives. Som det hedder på dansk: Han har ikke noget på spil. Men økonomen kan hjælpe med at udpege konsekvenser af handlinger og forskellige lovmæssige sammenhænge. F.x. Says lov, eller loven om udbud og efterspørgsel, eller lov om den aftagende marginale nytte.

Videnskab er (også) eksperter der er uenige, anlægger forskellige fortolkninger af de samme data, har forskelligt teoretisk fundament og derfor ser forskellige mønstre i det samme datasæt. Det gælder i udtalt grad i de såkaldte socialvidenskaber, hvortil økonomi hører.

Ludwig von Mises’s mesterværk Human Action kan læses frit tilgængeligt på nettet, og i introduktionen lyder det blandt andet:

It is true that economics is a theoretical science and as such abstains from any judgment of value. It is not its task to tell people what ends they should aim at. It is a science of the means to be applied for the attainment of ends chosen, not, to be sure, a science of the choosing of ends. Ultimate decisions, the valuations and the choosing of ends, are beyond the scope of any science. Science never tells a man how he should act; it merely shows how a man must act if he wants to attain definite ends.

En fri markedsøkonomi betyder at folk samarbejder om at løse hinandens problemer, ved hjælp af specialisering kan langt flere problemer løses og levestandarden bliver bedre end hvis man forsøger sig med planøkonomi eller selv vil forsyne sig med alting. Den orden der opstår er ikke dirigeret, men ikke desto mindre umådeligt koordineret på en måde der ikke kan opnås via kommando.

Læs med dine børn om hvordan markedet koordinerer fremstillingen af en blyant som et eksempel på det mirakel i Tuttle Tvillingerne og den Mirakuløse Blyant.

Miraklet
Udgivet i 3 kommentarer

Utilsigtede konsekvenser

Otto Brøns-Pedersen om utilsigtede konsekvenser på punditokraterne – han er ikke den første der benytter sig af Bastiats histore, men moralen kan ikke påpeges for ofte.

Med henvisning til Bastiats fabel on det knuste vindue udpegede Henry Hazlitt et karakteristikum der adskiller den gode økonomiske tænkning fra den knap så gode: Evnen til at se konsekvenserne af en handling ikke bare for de aktører der umiddelbart er involveret i en begivenhed, men for alle grupper. Et væsentligt element her er alternativomkostningerne – det man bruger på at reparere det knuste vindue giver godt nok ‘arbejde’ og ‘aktivitet’ til glarmesteren, men de ressourcer der bruges på vinduet kan ikke bruges på det sæt tøj, som ejeren af vinduet havde tænkt sig at bruge hos skrædderen. I stedet for at have et intakt vindue og et sæt tøj, står bageren tilbage med et tilsvarende vindue, fattigere, og uden det sæt tøj han havde i tankerne.

Forestillingen om at verden bliver rigere af al den aktivitet, der følger af genopbygning efter destruktion må ganske enkelt erklæres for forkert.

Henry Hazlitt skriver klart og koncist (på engelsk) om en række fænomener med udgangspunkt i denne simple indsigt (som desværre så ofte undslipper folks, især politikeres opmærksomhed) i Economics in One Lesson. Du kan læse lidt af de første kapitler her på dansk – og hele værket som ikke er svært, men påfaldende aktuelt, alderen til trods, her på engelsk. -Stærkt anbefalelsesværdig!

Når du så er færdig og appetitten efter mere Frédéric Bastiat er pirret – så find et andet grundlæggende værk om hvad Lov egentlig er her på dansk. Det er så vigtigt et emne så dine børn bør lære om det også – og til det kan du købe historien om Tuttle Tvillingerne og loven, baseret på Bastiats tekst, også her på stedet.

Cover