Udgivet i Skriv en kommentar

Slyngelyngel

Titlen refererer til bureaukratbyrden der i overbevisning om egen ufejlbarlighed fremturer med personangreb overfor folk der bringer rimelig kritik frem. Tjære og fjer er ikke nok. Forfølgelsen af folk der er uenige er helt utilstedelig og bør føre til øjeblikkelig sanktion. Se også denne kommentar fra to af forfatterne bag Barrington deklarationen

Interessant nok er de gængse medier i fuld gang med at overflødiggøre sig selv og alternative platforme og formater vinder frem. Det er stærkt mistænkeligt at myndighederne SÅ voldsomt presser på for at hele kloden skal vaccineres mod en svær forkølelse – flere gange om året, og det er stærkt mistænkeligt at kritik af myndighedernes fremfærd systematisk undertrykkes.

Joe Rogans maraton-interviews på flere timer har mange seere som tilsyneladende er villige til at bruge lidt mere tid end de 15 sekunders sløjfer der kører på de officielle propagandakanaler. Når indholdet ikke er i overensstemmelse med den vedtagne historier gøres det utilgængeligt – men kan stadig findes:
Joe Rogan og Robert Malone, transcript her
Joe Rogan og Peter McCullough, transcript her

Hvis du ønsker at følge nogle eksperters råd og lade dig vaccinere med en ny vaccine hvis langtidseffekter i sagens natur er ukendte, mod en sygdom af begrænset alvorlighed så står det dig frit for. Omend det ikke burde være betalt af andre menneskers lomme, men det er en anden sag. De alvorlige problemer opstår når myndighederne udøver pres, tvang for at få alle til at underkaste sig denne intervention. Ikke mindst børnene! som har en meget lidt overbevisende benefit-risk ratio – det er helt utilstedeligt. Man kan endnu en gang notere sig valget om at vaccinere kontrolgruppen i registreringsforsøgene allerede efter få måneder i stedet for at få længere tids opfølgning med henblik på bedre karakterisering af bivirkningsprofilen (aktive overfor placebo).

https://www.fda.gov/media/144246/download

For et mere lokalt perspektiv kan du også lytte til Martin Ågerups interview med en dansk vaccineforsker her.

Hensigten med sundhedspas kan ikke være at fremme sundhed, men derimod endnu mere kontrol med borgerne som allerede noteret for knap 2 år siden:

Min forventning er at krisen herhjemme bruges til at få folk til at acceptere blandt andet yderligere overvågning, tvungne test og tvungne vaccinationer. Sydkorea bruger mobiltracking til at holde styr på smittedes bevægelser…(i nord bruger de formentlig mere simple og brutale metoder).

https://tunecedemalis.dk/staerk-leder-loeser-alle-problemer/

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i Skriv en kommentar

Produktiv politiker(!)

Oxymoron, sarkasme, spøg eller muligt? Nok mest det første. Men skulle man lege med tanken om at få noget fornuftigt ud af politikere kunne følgende semi-utopiske tankeeksperiment måske underholde her på årets første dag. Dagen hvor et nyt ‘lovår’ starter og banden der tror de er herskere kridter skoene og starter en lavine af chikanerier.

De fleste ordentlige mennesker – og sikkert også en del politikere – er nok enige i, at der egentlig er for mange love og regler. Når lovene bliver så komplekse at specialister ikke kan gennemskue dem er de ikke længere retfærdige, nogle af dem kan være i strid med andre eller fortolkes forskelligt afhængig af kontekst. For at nyde respekt, skal love være i overensstemmelse med befolkningens almindelige moral og sunde sans. Slå ikke din søster og tag ikke hendes mad. Resten er (næsten) detaljer.

Så hvordan får vi reduceret lovbyrden?

For eksempel kunne man lave et borgerforslag (jeg ved godt det begreb kun er der for et syns skyld, men lad os nu lege med) gående ud på at folketinget i indeværende samling skal eksekvere følgende:

  • Solnedgangsklausul indføres for alle gældende love med udløb inden næste valg
  • Det pålægges folketinget at udarbejde en plan for rækkefølgen af udløb for gældende love.
  • Alle nye love kræver flertal på mindst* 80% af de stemmeberettigede stemmer ved folkeafstemning eller tilsvarende forholdstal i Folketinget og udløber efter senest 8 år eller to valgperioder (hvad der måtte komme først)
  • En lov der udløber kan forlænges hvis 80% af de stemmeberettigede stemmer for ved folkeafstemning eller tilsvarende forholdstal i Folketinget.
  • Folketingets pladser tildeles således at kun det antal der modsvarer antallet af gyldige, afgivne stemmer besættes. Undlader 20% at stemme ved et valg vil kun 80% af pladserne i folketinget besættes og vedtagelse af nye love/forlængelse kan således kun ske ved enstemmighed blandt de 80% der er valgt.
  • Skattesystemet reformeres med afskaffelse af al person- og selskabsbeskatning og erstattes med en flad moms.
  • Statens udgifter kan ikke overstige dens indtægter

* I betragtning af at 505.000 ud af 5.312.000 skattepligtige personer betaler topskat, kan det være at kravet skulle skærpes til at 90% skal stemme for…(2020-tal)

Formålet med solnedgangen er at reducere lovmængden, og formålet med supermajoritet er at sikre at de love der rent faktisk gennemføres, nyder bred opbakning i befolkningen, og er simple og få nok til at folk faktisk kender dem. Konverteringen af politikere fra lovbyrdeudspyende elementer til lovreducerende individer ville være et stort fremskridt.

Om fordelingen af varer og tjenester ville være den samme hvis den offentlige andel af forbruget ikke var så stor måtte komme an på en prøve. Måske ville vi bruge endnu mere end 5 mia på ‘Radio-, TV- og forlagsvirksomhed’ – men vi ville selv bestemme hvem der skulle have hvor meget…og det gælder også de øvrige poster.

Udvalgte poster

Et væsentligt punkt i forbindelse med stemmeri er selvfølgelig hvad der faktisk kan stemmes om. En afstemning om andre folks ejendom giver naturligvis ikke mening – man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har. De højtærede (sic) politikere bør se at få læst Loven – de har haft lejligheden til det.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Statens Anatomi

Godt Nytår!

Udgivet i Skriv en kommentar

Videnskabeligt vidnesbyrd(e)

Kan det undre hvis tilliden til gængse medier og ‘eksperter’ er i færd med at blive borteroderet? Roger Pielke beskriver her hvorledes der på den ene sider er gode takter i form af fejlretning og på den anden side hvordan politiseret videnskab truer vores evne til at træffe fornuftige beslutninger.

En redaktør ved et tidsskrift har en politisk dagsorden hun ønsker at fremme. Det er i sig selv ikke et problem. Men når hun så udnytter sin stilling til at fremme offentliggørelsen af fejlagtige konklusioner, oven i købet kombineret med groft brud på retningslinier for interessekonflikter (redaktion af arbejde af samarbejdspartnere og familiemedlem) er den gal. Beslutningstagere (der i forvejen er kompromitteret af perverse tilskyndelser) træffer beslutninger på et vildledende grundlag og vi andre påføres ulempe, omkostninger og tab af det vi kunne have fået i stedet. Det tragikomiske element forstærkes af, at delinkventen er udpeget til at lede ‘Præsident’ Bidens Scientific Integrity Task Force. ;D

Man må håbe at det fører til at den pågældende ikke længere kan oppebære indkomst fra offentlige kasser, eller ‘bidrage’ med råd og vildledning til beslutningstagere. Ligesom religion og stat burde være adskilt – omend staten nu er en religion i sig selv – så er forskning og uddannelse også alt for vigtigt til at det kan overlades til staten.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Glædelig jul!

Udgivet i 1 kommentar

Velstand: Billig energi nødvendig

Men hvor kommer energien fra, den som har gjort planeten til et langt bedre sted for flere mennesker end nogensinde før (hvis man ellers bryder sig om dét)?

Link

Der er imidlertid stadig ganske mange mennesker der ikke har adgang til billig energi, og som næppe lader sig nøje med en solcelle til at oplade mobiltelefonen. De har brug for stabil, pålidelig, adgang til billig energi og masser af den. Det vil de få fra den billigst mulige, pålidelige energikilde. Kul, olie og gas. Atomkraft er det eneste mulige alternativ – men de kommende år er der brug for mere fossil energi. Hvis målet er menneskelig trivsel.

Vi andre har brug for stabil, pålidelig og billig energi for at kunne opretholde vores levestandard og være rige nok til at have tid til at spekulere over hvordan vi bedre kan beskytte vores omgivelser – for eksempel ved at producere energi på den mest effektive måde, så land og vandarealer kan friholdes til andre aktiviteter. Både rekreative og produktive aktiviter, samt andre dyrearter levnes mere plads ved brug af atomkraft fremfor vind eller sol.

Mener man at ethvert menneskeligt indgreb i klodens status quo (som ikke er en stationær tilstand) er en blasfemisk vederstyggelighed er situationen naturligvis en anden. Det synspunkt bør man så stå ved og gå forrest med reduktion, voldsom reduktion, af egen materiel levestandard. Men som regel er det, der forlanges at andres levestandard sænkes – eller forbliver elendig.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Politikere og perverse tilskyndelser

Sælgere af brugte biler har et formentlig ufortjent ry mht at prøve at sælge folk katten i sækken. Der er private løsninger på det problem f.x i form af at man kan tilkøbe en uvildig test af bilen og få sælger til at udbedre eventuelle fejl inden køb – eller man kan undlade at handle med vedkommende hvis man ikke har nok tillid.

Det forholder sig anderledes med politikere. Deres ry som forhandlere af hælervarer og leverandører af katte i sække er velfortjent. Hvad der er endnu værre: Man kan ikke undlade at have noget med dem at gøre; selvom man prøver at ignorere dem, så blander de sig hæmningsløst i stort og småt, med den velmenende tyrans frygtelige vedholdenhed.

Lader man dem oven i købet kontrollere produktionen af penge, det vigtige redskab til koordinering af udveksling af varer og ydelser, får de endnu et våben til at bestjæle folk, uden at tyveriet er helt så åbenlyst som ved beskatning. Mises beskrev i forrige århundrede hvordan dette tyveri fører til central planøkonomi med tilhørende tab af velstand. Et tab der typisk går ud over de ringest stillede i samfundet.

En forsmag:

Educational institutions, from universities down to kindergartens, the press, the radio, the legitimate theater as well as the screen, and publishing firms are almost completely dominated by people in whose opinion capitalism appears as the most ghastly of all evils. The goal of their policies is to substitute “planning” for the alleged planlessness of the market economy. The term planning as they use it means, of course, central planning by the authorities, enforced by the police power. It implies the nullification of each citizen’s right to plan his own life.

Disse penge der ‘tilføres’ (falskmønteri) stiller de første modtagere bedre end de ellers ville have været og gør dem i stand til at trække flere ressourcer til deres foretrukne aktivitet. Det betyder alt andet lige at visse knappe ressourcer får en højere efterspørgsel og de der eller ville have brugt dem til andre formål, må nu enten betale mere eller slet ikke sætte andre aktiviteter i værk. Men politikeren har fået indflydelse, magt, måske et monument og skabt sig et klientel. Denne fristelse er for stærk for de fleste og langsomt (eller ikke så langsomt) men sikkert undermineres den moral der ellers kunne have hersket.

Det er tid til kommunalvalg…

Stemmeri
Udgivet i Skriv en kommentar

Indgreb (angreb) i andre lande

Hvis du ikke allerede er bekendt med Scott Horton er her en glimrende lejlighed – linket her går til midt i en debat for nylig i thesohoforum.org – hele debatten anbefales. Forestillingen om at man (usas regering) kan eller bør sørge for fred og demokrati i resten af verden, bør ikke kunne finde fodfæste hos tænkende mennesker. (Måske skal vi kigge på propagandaministeriets beføjelser.)

Udenrigspolitikken er en perlerække af katastrofale begivenheder, konsekvenser der er i modstrid med de erklærede hensigter, men måske knap så meget med de skjulte. Desværre med deltagelse fra dansk (folketings) side.

Tager man de erklærede hensigter for gode varer er historien et skoleeksempel på politikerbyrdens hybris, impotens og manglende forståelse for det usete – banal økonomisk indsigt. Men det er nok naivt at blive ved med at tro på gode hensigter, når resultaterne igen og igen taler imod.

Men hvordan skulle vi dog kunne beskytte os mod overgreb udefra, hvis ikke vi havde Staten? For det første er det ikke lykkedes nogen anden mafiøs organisation systematisk at udplyndre et lands befolkning for mere halvdelen af deres produktion, årti efter årti, i form af beskyttelsespenge. For det andet er der bedre alternativer der kan afprøves:

Privat produktion af forsvarsydelser er absolut inden for det muliges rækkevidde – hvor mange ressourcer der skal afsættes til det, kan kun markedet afgøre.

Er man interesseret i hvordan, kan følgende anbefales:

Hoppe – Private production of defense

Tannehill – Market for Liberty

Murphy (video) – Market for Military Defense

(Link)

Anarki er ikke fravær af orden eller ledelse og organisation, men fraværet af herskere og undersåtter.

Statens anatomi er velbeskrevet, herunder hvilke midler dens repræsentanter bruger til at fastholde magten – læs Rothbards dissektion, fås her i butikken for 37,50!

Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Moral og penge

For nylig havde Martin Ågerup besøg af Lars Christensen hvor de blandt andet diskuterede inflation. Definitionen fik vi vist aldrig, og selvom man blev glædeligt overrasket over at den østriske skole blev nævnt (sent), så kan man undre sig over at det nærmest var i en affærdigende bisætning. Lars Christensen mener ikke at den bidrager til forståelsen af kriser og inflation. Få et andet perspektiv her og døm selv. Flere meninger om inflation her.

Et andet positivt element var den vægt der blev lagt på den private ejendomsret som grundlaget for skabelsen af den velstand der kommer alle til gode, ikke mindst de ringest stillede i samfundet. Bravo!

Østrigerne ser inflation som en øgning af pengemængden og stigende priser som en manifestation af inflation. Stigende priser i forhold til hvad de ville have været i fraværet af pengeskabelsen, for hvis produktiviteten stiger mere end pengeskabelsen falder priserne. De stigende, eller for høje, priser er en konsekvens af pengeskabelsen. Der opstår ikke flere reelle ressourcer ved at man skaber nye penge, blot er der flere penge til at jage de samme ressourcer og priserne stiger.

Når politikere har adgang til seddelpressen er det som at lade ræven vogte gæs. De vil så meget (erklærede gode hensigter) og hvis man kan dele ud af andres midler så er fristelsen for stor for de fleste. I podcasten berøres det at begrænsninger, bånd på politikernes værste spenderen har haft en relativt gunstig indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark. Fastkurspolitik og budgetlov nævnes og sammenlignet med andre steder er det bedre end ingenting.

Det østrigske perspektiv er at pengedannelsen skævvrider det vigtigste signal i markedet, nemlig prisen. Og eftersom begrebet helikopterpenge (indtil for relativt nylig) var en joke, så rammes forskellige sektorer forskelligt afhængigt af hvor pengeindsprøjtningen rammer først. De grupper og sektorer der først får adgang til de nye midler har lejlighed til at skaffe sig reelle ressourcer med de nye penge, inden signalet om den stigende efterspørgsel forplanter sig i prissignalet, og politikere får handlemuligheder de ellers ville have været foruden.

Adgangen til ‘gratis’ ressourcer, i betydningen nogle andre betaler, hvad enten det er samtidige personer eller kommende generationer, korrumperer. En af de vigtigste forudsætninger for skabelse af velstand er penge, som bringer forskellige menneskers præferencer for varer, ydelser og tid på en fælles målestok. Hermed åbnes for samarbejde på tværs af små og store samfund, selv med mennesker man ikke kender; det er næsten mirakuløst!

Om inflation i østrigernes perspektiv.

Læs mere om The Ethics of Money Production hos Guido Hülsman – kan downloades frit – om hvordan adgangen til easy money langsomt, men sikkert ændrer på folks adfærd og moral.

https://flic.kr/p/8GwvkU rickety)

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ærlig ondskab

Socialisme, hvad enten den er national eller international, kan ikke levere hvad dens proselytter lover, fred, fremgang, og lighed i udkomme. Det har vi vidst længe og eksemplerne skræmmer. Man må på sin vis tage hatten af for Pelle Dragsted der ærligt bekender kulør, men det er vanskeligt at forstå at man uden problemer kan bekende sig til den ideologi uden at blive fordømt (eller måske ikke). De fleste er enige om at den nationale variant ikke er et eksempel til efterfølgelse, for nu at sige det pænt, men dens internationale søster ville have forfærdende aktiviteter på samvittigheden, hvis den havde én.

Nej! Blot fordi ‘vi’ har opdaget at staten kan gøre horrible ting, er ikke ensbetydende med at det rent faktisk skal gøres. Økonomien er ikke et rumskib og kan ikke styres centralt fra, ‘vi’ skal ikke tvangslukke brancher og ‘kompensere’ dem, eller omdisponere produktionen. Mette er ikke landsfader eller -moder og ingen politiker har mandat til at herske over undersåtterne.

Denne tilsyneladende uimodståelige trang til at dirigere rundt med andre er påfaldende – for de der ønsker socialisme kan lige nu! få det, hvis de holder det lokalt og frivilligt, selvom frivillig socialisme smager lidt af oxymoron. Desværre er behovet for at svinge statens knytnæve stort og den religiøse overbevisning om egen ufejlbarlighed ligeså – en dødsensfarlig kombination for os andre, der ikke vil deltage i projektet.

Når man på klimarealisme.dk kan konstatere at enhedslisten har præsteret godt politisk håndværk er det i den specielle politiske betydning af ‘håndværk’: Hvad er en dygtig politiker?

Lad os igen ty til C.S. Lewis beskrivelse af den frygteligste tyran: den der oprigtigt mener at vide hvad der bedst for dig og har magt til at gennemtrumfe det:

Of all tyrannies, a tyranny sincerely exercised for the good of its victims may be the most oppressive. It would be better to live under robber barons than under omnipotent moral busybodies. The robber baron’s cruelty may sometimes sleep, his cupidity may at some point be satiated; but those who torment us for our own good will torment us without end for they do so with the approval of their own conscience. They may be more likely to go to Heaven yet at the same time likelier to make a Hell of earth. This very kindness stings with intolerable insult. To be “cured” against one’s will and cured of states which we may not regard as disease is to be put on a level of those who have not yet reached the age of reason or those who never will; to be classed with infants, imbeciles, and domestic animals.

God in the Dock

Mette, Pelle, eller andre fra politiker byrden har ikke mandat til omfordele andres ejendom – de kan ikke påberåbe sig demokrati eller stemmeflertal, for man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har.

Læs hvad loven er for en størrelse gerne sammen med dine børn – der er behov for intellektuel modgift. Få den i Tuttle Tvillingerne lærer om loven, baseret på Bastiats udødelige pamflet.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Velstand – hvad skal der til?

Forleden gæstede Deidre McCloskey byen og deltog i et Cepos-event. Man kan se videoen her. Et diskussionspunkt er hendes tese om at velstand skabes af ideer (og deres udførelse) – ikke af ‘kapital’, som nok er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning for at skabe velstand. Det er ikke nogen ny ide – men et godt argument for at bruge hendes ‘nye’ ord innovisme i stedet for ‘kapitalisme’ som en bedre beskrivelse af den samfundsindretning der fremmer velstand, er de negative konnotationer ordet kapitalisme har fået (tak til udannelsessystemet (sic!)). Tilhængere af fri markedsøkonomi bruger ofte kapitalisme som synonym, og det er dels upræcist og dels lider det under opfattelsen af kapitalisme som noget negativt i sig selv.

Kapital – fysiske eller eller mentale midler til at nå mål – er ikke noget værd i sig selv. Hvis man ikke ved hvordan den skal bruges skabes der ikke meget velstand. Velstand bruges her i betydningen bedre materiel levestandard og mere tilfredshed eller ‘psykisk’ velbefindende. Mennesker handler for at opnå noget – en forbedring af tilværelsen på kort eller længere sigt – og viden om hvordan man bedst anvender midler til at fremme ens mål er afgørende for ens succes med hensyn til at nå målene. Human Action – Mises’ magnus opus – anbefales for en omfattende behandling af emnet😉 læs den fra ende til anden, eller se ned over indholdsfortegnelsen og start med punktnedslag du finder særligt interessante. F.eks Human Cooperation, og The Role of Ideas.

Martin Ågerup havde efterfølgende besøg Jesper Geisler hvor de diskuterede McCloskeys Innovism – og endelig!! blev begrebet privat ejendomsret nævnt i forbindelse med skabelse af velstand. Godt nok kun som en blandt adskillige ‘institutioner’ der er nødvendige. Jeg vil mene at viden og kapital er særdeles nødvendige forudsætninger for at mennesket kan forbedre sin situation, men også at kun når den private ejendomsret nyder ubetinget respekt kan det fulde potentiale efterstræbes. Jo mindre respekt for ejendomsretten, desto fattigere samfund og et fattigere samfund er i mindre udstrækning i stand til at tage sig de ringest stillede personer i samfundet. De personer som den tidligere(!) marxist McCloskey brænder for at hjælpe.

Hvorfor ‘har’ vi overhovedet ejendomsret? I en verden med knappe ressourcer kan (vil) der opstå konflikt når to personer ønsker at benytte den samme ressource. I erkendelse af, at voldelig ‘løsning’ af konflikten har betydelige omkostninger, opstår der behov for at løse sådanne konflikter uden at gribe til fysisk kamp. Ejendomsret peger på en løsning og den løsning der ser ud til at klare sig bedst er, når den person der først erhverver sig en ressource der anses for ikke ejet af nogen, eller får ressourcen overdraget fra en tidligere ejer, er den med det bedste krav på ressourcen: Dens retmæssige ejer. Stephan Kinsella har skrevet meget og godt om ejendomsret – her et eksempel. Ikke mindst om misfosteret Intellectual Property, IP, som illustration af, at ideer netop ikke kan ejes fordi de kan bruges samtidigt af flere personer. (Når ideer, viden, deles, bliver vores evne til at forbedre verden omkring os bedre og bedre. Du har ikke krav på dine eventuelle kunders fremtidige omsætning, og kan ikke bestemme hvordan ‘din’ ide bruges af andre.)

Ideerne og den måde de bringes i anvendelse på skaber velstand. Hvis der er stor risiko for at en bande kommer og tager frugten af folks ideer og det de har produceret, så bliver der alt andet lige produceret færre ideer og færre varer – velstanden bliver mindre end den ellers ville have været. Jo mere banden rager til sig, desto værre.

Læs om hvad banden er for en størrelse hos Rothbard:

Statens Anatomi

Udgivet i Skriv en kommentar

Skruen uden ende

Når Moder Stat griber ind for at beskytte undersåtterne viser det sig at indgrebet har utilsigtede konsekvenser (i forhold til de påståede hensigter). Disse konsekvenser kalder på handlekraft – Moder Stat har identificeret endnu et problem der skal løses! De groteske overgreb de forgangne 18 måneder er en sørgelig illustration af dette. Børnene (Børnene, for pokker!) lider under nedlukningerne – vi må have et Trivselsministerium!

Ingen rettroende tilbeder af Staten kan være modstander af at beskytte de uskyldige små mod tilværelsens onder, hvad enten Vormoder har påført dem onderne eller de blot er kommet af sig selv. Således vokser bureaukratiet i omfang og rækkevidde indtil intet ligger udenfor Statens interesseområde.

Når politikerbyrden, hin vederstyggelige, blander sig i stort og småt og truer med knytnæven, så fører ansvarsovertagelsen til at befolkningen bliver mere og mere afhængig. Ikke af hinanden, men af en velvillig hersker og ansvarsfraskrivelsen er en af de værste moralske konsekvenser. Man kommer til at opfatte sig selv som offer og som en der har ‘ret til’ dette eller hint, blot fordi man eksisterer – uden at indse ens positive ‘ret’ nødvendigvis må føre til overgreb på en andens ret.

Mennesker der samarbejder om at forbedre tilværelsen for dem selv og hinanden – uden at kende hinanden! – er et fænomen der har mirakuløs karakter. Jo mere staten blander sig, desto værre bliver udkommet. Læs om miraklet sammen med dine børn i Tuttle Tvillingerne og den mirakuløse blyant. Her i butikken kan den købes.

Miraklet

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i 3 kommentarer

To menneskefjendske verdensreligioner

Religion kan være en støtte og en hjælp, et moralsk holdepunkt i tilværelsen for mange mennesker. Det er næppe tilfældigt at normer som ikke at slå andre mennesker ihjel, bestjæle dem eller lyve overfor dem går igen. For nogle religioner gælder buddene for alle, mens andre ikke er så strikse hvis blot det går ud over de ‘andre’. Mange overgreb er også gennem tiden begået med henvisning til den rigtige eller forkerte religion.

De for tiden fremherskende og særdeles menneskefjendske religioner er tilbedelsen af Staten og Klimatismen. Det er især de kedelige træk som dogmatisme, fjendskab overfor vantro og en – religiøs – tro på at man har ret. Så meget ret, at brug af vold og trusler om vold overfor mennesker der ikke deler religionen retfærdiggøres.

Når de to religioner så kombineres og Statens voldsmonopol spændes for klimatismen er der lagt i kakkelovnen (no pun intended) til overgreb. Ingen burde være i tvivl om at klimaet ændrer sig, har gjort det i milliarder af år og vil fortsætte med at gøre det indtil jordens undergang. Spørgsmålet er hvad ‘vi’ kan – og skal – gøre ved det. Som for at fremhæve den religiøse analogi benævnes fn’s 6. klimarapport flere steder som ‘klima-bibelen’ – med andre ord her er dogmer der ikke kan stilles spørgsmål ved og det gør ikke noget at indholdet af sammendraget intet har at gøre med de faktiske forhold. Frafaldne og uenige forfølges og ties ihjel.

Mennesker påvirker omgivelserne for at bedre deres levestandard. En helt nødvendig forudsætning for at opnå og fastholde den levestandard vi har i vores del af verdenen, er adgang til rigelige mængder af energi. Masser af energi. Masser af pålidelig energi. Adskillige milliarder mennesker overlever i dyb energifattigdom, og for at forbedre deres vilkår er enorme mængder af energi nødvendig. Billig og fremfor alt pålidelig energi. Pålidelig i betydningen tilgængelig hele tiden 24/7/365.

Der er nogle der mener at mennesket blot er en skamplet på moder jord, som er uperfekt indtil mennesket er væk (eller i hvert fald antallet voldsomt reduceret). Sjovt nok tilbyder de ikke selv at gå forrest. Hvis man har den anti-humane indstilling er det måske nemmere at forstå hadet, for hadefuldt forekommer det, til enhver menneskelig påvirkning af omgivelserne. Det handler så ikke om at forbedre verden for mennesker, men om at begrænse menneskelig aktivitet. Intet acceptabelt niveau for forurening eller ændring i omgivelserne findes og løsninger på energihungrende aktiviteter, som atomkraft, afvises, til trods for at dette med eksisterende teknologi er eneste realistiske alternativ til afbrænding af kulbrinte. Sol og vind er upålidelige energikilder, der har sin berettigelse i visse specielle situationer, men er helt utilstrækkelige til at understøtte et højt udviklet civiliseret samfund som meget få af os reelt ønsker at give afkald på. Tværtimod – når andelen af energiforsyningen fra upålidelige kilder stiger, takket være tvangsoverførsler (subsidier), bliver omkostningerne højere på de billigere, pålidelige kilder og der fjernes ressourcer der kunne bruges til at finde på nye og bedre løsninger.

Når mennesker bliver rige nok til at bekymre sig om andet end simpel overlevelse så kommer rene, pæne, mangfoldige omgivelser for en selv og efterfølgende generationer til at fylde meget mere.

De fattigste iblandt os kommer til at være afhængige af kulbrinte i mange år endnu og har naturligvis ingen intentioner om at lade sig spise af med inferiør energiproduktion – det overlever de ikke. Heldigvis tyder data ikke på at det vil medføre uhåndterbare problemer for os alle sammen. Men vi får brug for masser af billig, pålidelig energi til beskytte os selv og vores omgivelser mod de forandringer kloden undergår med eller uden menneskelig aktivitet.

Staten ‘opdagede’ et nyt våben til kontrol over medmenesker sidste år da en alvorlig virussygdom, omend med temmelig begrænset dødelighed, blev brugt til at piske en panikstemning op og ‘nedlukninger’ så dagens lys. (I marts 2020 forventede jeg overvågning, tvungne test og tvangsvacciner…)

Lad ikke dette afsind fortsætte direkte over i klimatisme som påskud for nedlukninger og autoritær kontrol.

LÆs mere her:
Klimakværk
Klima-økonomi
Klima – The Green Leap Backward

Og lyt her (podcasts):
Robert Bryce med Michael Schellenberger (alarmister)
Robert Bryce med Robert Hargraves (thorium reaktorer)
Tom Woods med Alex Epstein (kulbrinte og menneskelig trivsel)
Tom Woods med Patrick Moore (om falske katastrofer)

97% af eksperter er enige om…(video 5 min)

I øvrigt bør regeringen gå af.

Statens Anatomi
Udgivet i 2 kommentarer

Ondskab eller dårskab – virusvarianten

Irland lader til at have en særlig ondskabsfuld variant at politikerbyrden. En 10 minutters opdatering på den indiske variant (‘delta’) og kontrasten imellem risiko forbundet med infektion og de groteske tiltag der – i øvrigt forgæves – rulles ud over pøblen.

Herhjemme (og andre steder) er der tiltagende ‘bekymring’ hos ‘eksperter’ og begyndende sproglig massage der skal få tvang til at være det samme som frivillighed. Nu bliver vaccination også brugt som argument for IKKE at ophæve restriktioner – fordi spredning af en variant blandt vaccinerede kan medføre yderligere mutationer der så bliver ‘endnu farligere’. Med andre ord, restriktioner skal være permanente og hele kloden skal vaccineres helst flere gange om året…Staten er nødt til at kunne kontrollere om DU er vaccineret – men fjerner ikke lænkerne af den grund. Der er grund til at stoppe op og tænke over, om det virkelig kan være den rette vej at gå.

Følgerne af virusinfektion skal ikke bagatelliseres, men dødeligheden selvom den er alvorlig nok, er ikke en trussel mod menneskeheden. Det er derimod de økonomiske følger af regeringers reaktion med arbitrære nedlukninger, der uden at have den påståede effekt på virusspredning, til gengæld har voldsomme følger på grund af den fattigdom der følger med forbud mod produktive aktiviteter.

Tilbud om vaccination kan være på sin plads blandt særligt udsatte, men kan ikke forventes at føre til ‘ingen covid’ fremover. Man kan glæde sig over at de yngste i blandt os er 1000 gange mindre i risiko for alvorlig sygdom end de ældste og måske håbe at den nye onde virus kan fortsætte med at holde den gamle influenza væk – den som i højere grad aflivede både børn og voksne. Indtil vi kender mere til eventuelle langsigtede (og mindre langsigtede) bivirkninger må det nuværende pres fra myndighederne om at vaccinere store og små betragtes som stærkt uetisk! Nej, det er ikke ‘frivilligt’ når du pålægges restriktioner hvis du ikke underkaster dig vaccination – og nej, den er ikke gratis! Hverken i betydningen uden økonomiske omkostninger eller uden bivirkninger! Søren Brostrøm er ikke en troværdig ‘guide’.

Fra endnu et relevant indspark fra initiativtagerne bag Barrington deklarationen:

Much of the impetus for vaccine passports has arisen from the false idea that universal COVID vaccination – including in young children in whom the vaccine has not been adequately tested – is necessary to end the pandemic. Given the natural history of the SARS-CoV-2 virus, the vaccines are likely only to confer long-term protection against severe disease rather than all infection per se. Any infection-blocking effects are probably short-term unless the vaccine does very much better than natural immunity, which is rare in medicine. As such, the vaccines cannot be used to achieve zero disease transmission. Instead, we should use the vaccines to protect the vulnerable against severe disease and death from COVID.

Læs det hele her.

Den nuværende coronakrise er ikke en medicinsk problemstilling, men en økonomisk. Det handler både om det eksperimentelle i nedlukning der er uden fortilfælde (og forhåbentlig aldrig gentages!) og om omkostningerne ved at forsøge at tvinge 7 milliarder mennesker til vaccination – en til flere gange årligt! Hvorfor gør de det? Læs her.

Interesseret i at læse om fakta i stedet for panik? Læs her.

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i 2 kommentarer

Men hvorfor så?!

Det er ikke længere muligt at opretholde illusionen om at nedlukningerne finder sted for at beskytte den intetanende befolkning. Den befolkning, der hvis ikke politikerne tog affære, ville gå til i egen uvidenhed. Jonas Herby markerer igenpunditokraterne at den argumentation der tidligere har været brugt for nedlukninger ikke harmonerer med, at der fortsat dekreteres begrænsninger i folks livsførelse. Og så har vi ikke nævnt at det på intet tidspunkt har været acceptabelt at udsætte befolkningen over det meste af kloden for et eksperiment hvor vi ved at skadevirkningerne er enorme og vil vare generationer, mens de gunstige effekter er højst usikre og indtil for nylig anset for fraværende (det har vi så nu efterhånden solid evidens for – tag også quizzen her). Oven i købet går de katastrofale økonomiske konsekvenser af regeringsindgreb verden over hårdest ud over dem der er dårligst stillet i forvejen.

Men hvorfor har de gjort det? Det må da være i den bedste hensigt for os alle sammen? (Hvis du stadig tror politikere har undersåtternes bedste interesse for øje, så genlæs Rothbard her.) Heldigvis behøver vi ikke gætte. Mange ‘beslutningstagere’ og magtfulde organisationer har ganske klart givet til kende at de ønsker at ændre på den måde verden er indrettet. Og eftersom de ikke formår at overbevise folk om deres store plans fortræffeligheder, må de i deres magtfuldkommenhed og beruset af egen klogskab, gribe til andre midler.

Se Kate Wands minidokumentar her (ht: The Fat Emperor) part 1: 13 min,; part 2: 22 min.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Håb for ungdommen(?)

Selvoptagede, eftertænksomme, naive, kortsigtede, ussel musiksmag og værre tøjsmag, overmodige og dumdristige er adjektiver der alle dage har været brugt om ungdommen. (Undtagen selvfølgelig en selv.) Det sidste års tid kan man tilføje skræmte, frygtsomme, autoritetstro, ukritiske og parate til at acceptere uhyrlige indgreb i deres personlige frihed fra inkompetente og magtgrådige politikere og embedsmænd af alle køn. Det er nu ikke kun ungdommen der lod den misere udspille sig. En grov generalisering naturligvis – og som Tom Lehrer sagde, jeg hader folk der ikke elsker deres medmennesker.

Men hvor kommer håbet så fra? I Schweiz har der igen været en folkeafstemning, og selvom stemmeri i almindelighed er stærkt overvurderet, så giver det alligevel anledning til et lille håb. Det man stemte om, var nemlig en lov der under betegnelsen klima-beskyttelse havde tre komponenter der hver for sig var til afstemning. CO2 begrænsning (skat), pesticider (forbud) og drikkevand (kun subsidier(!) landbrug der ikke bruger pesticid). Alle tre dele blev afvist, noget mere snævert end andet, men blandt aldersgruppen 18-34 var der 60-70% nej-stemmer. En gryende erkendelse af at de færreste er parat til at ofre levestandard på klima-alarmismens alter er måske på vej.

Et andet spørgsmål er så om CO2-bekymringen er stærkt overdrevet – og de temperaturændringer der er observeret i højere grad skyldes andre mekanismer. Det betyder at en hel klima-lobby-industris levebrød kan udfordres og det går ikke stille af. Lyt til Martin Ågerups interview med Henrik Svensmark her og glem ikke at politikere står i kø for at svinge den nye kølle der hedder nedlukning, hvad enten påskuddet er delta-, epsilonvarianter eller ‘klima’.

Energi er grundlaget for den fantastiske levestandard vi har i vores del af verdenen – ønsket om rene, pæne, ikke-sundhedsskadelige omgivelser bliver stærkere og stærkere desto rigere man er. Derfor kan det ikke undre at andre steder i verdenen er fokus i højere grad på andre aspekter af tilværelsen og derfor giver det absolut ingen mening at bruge enorme ressourcer på ineffektive energikilder hvis det erklærede formål – at mindske påvirkningen fra CO2 står til troende. Men ofte handler det mere om at signalere dydighed (hej North Face). Når vi lægger ekstra skat på energi betyder det at alt andet bliver dyrere og vi bliver dermed ringere stillet og dårligere i stand til at bruge ressourcer på at finde bedre måder at forbedre tilværelsen på – herunder begrænse uønsket påvirkning af omgivelserne fra den aktivitet der fører til menneskelig trivsel.

Mennesker lever og overlever ved at ændre omgivelserne i et omfang intet andet levende vi kender til, formår. Hvis menneskers trivsel anses for et mål og et gode, kan man ikke undlade at acceptere ændringer i omgivelserne – vi bygger huse, byer, kloakering, varme- og kulderegulerende systemer og meget mere for at beskytte os mod et barskt miljø. Altsammen aktivitet der er afhængig af energi – jo mere des bedre. Heldigvis er klimarelaterede dødsfald faldet markant de sidste hundrede år, takket være energi, primært fra fossile brændstoffer.
De der anser mennesker for en parasit på jorden der er ‘bedst’ hvis den er fri for enhver ændring der skyldes mennesker er nogle vi andre bør holde godt øje med og beskytte os imod.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Når bureaukraten stemmer

Kan resultatet forudsiges. Og det er ikke til vores alle sammens fælles bedste. Bureaukraten har som alle andre sine egne personlige interesser og præference. Det er der intet mærkværdigt eller upassende ved. Når bureaukraten optræder både som lønmodtager i et offentligt system og som arbejdsgiver, henter han sine midler som arbejdsgiver i andre menneskers lomme, og er tilbøjelig til at være mindre påholdende med udgifterne.

Dette problem bliver større og større efterhånden som antallet af bureaukrater vokser som Mises påpegede allerede i 1944(!) i Bureaucracy (hent den her).

Udviklingen i antallet af offentligt ansatte i Danmark illustrerer problemet. Fra 1966 til 2019 steg antallet af offentligt ansatte fra 269.000 til 829.000 – som udtryk for at staten trænger sig ind på alt for mange områder, hvor den (også) gør mere skade end gavn. (Godt nok er tallet faldet en smule igen, men udgør stadig 719.000 i 2020.)

Det betyder ikke at alle offentligt ansatte er uproduktive, eller at der ikke også er lammende bureaukrati i den private sektor – dog ofte som et ‘svar’ på det offentlige bureaukratis aktivitet. Men hver en krone der bruges på varer eller ydelser af bureaukraten kommer dels fra en anden, der så ikke kan bruge den efter eget forgodtbefindende. Endvidere er der afledte effekter med ressourcer der flyttes til de områder bureaukraten favoriserer, ressourcer der trækkes væk fra andre områder hvor priserne så stiger mere end de ellers ville have gjort (eller måske endda var faldet).

Udover det moralsk forkastelige i at tage fra nogle for at give til andre, er alternativomkostningerne vanskelige at (over)vurdere. Det sete versus det usete – det som ikke bliver iværksat fordi bureaukraten har beslaglagt en stor andel af samfundets produktion er fint beskrevet i Henry Hazlitts Economics in One Lesson. Læs de første kapitler her på dansk.

Jo rigere et samfund er, desto bedre går det også de, der er dårligst stillet. Forudsætningen for at kunne hjælpe andre, er velstand og villighed. De fleste er villige, og mere villige des mere velstillede de er. Produktion går forud for forbrug (Says lov) og jo mere staten konfiskerer af det producerede desto mindre velstand er der til at hjælpe dem der behov for hjælp. Politikere lader til at tro at rigdom ‘opstår’ og blot skal fordeles ‘retfærdigt’, men fattigdom er udgangspunktet. At skabe og vedligeholde velstand er en kompliceret affære med samarbejde mellem mennesker der ikke kender hinanden. Du kan læse om dette mirakuløse samarbejde – sammen med dine børn – i bogen om Tuttle Tvillingerne og den mirakuløse blyant.

Miraklet

Rigdom kan man ikke lovgive sig til – og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kronen, kronen, kontrollen og korruptionen

Kontrol over kongens mønt har alle dage været et middel til at belønne udvalgte undersåtter og købe sig til loyalitet – om ikke andet for en tid. Den korrumperende effekt af at have adgang til skatkammeret og ikke mindst for modtageren af nådegaver er et problem, der ikke kan løses ved at give mere magt til kongen, regeringen, politikere eller bureaukrater.

Ryan McMaken skriver om den ‘naturlige’ udvikling af lobbyisme og pleje af særinteresser der opstår i kølvandet på en stor stat. Når staten konfiskerer en stor andel af borgernes produktion og kan bruge den til at forgylde foretrukne sektorer/industrier/firmaer, kombineret med dens adgang til at lægge hindringer i vejen via ‘lovgivning’ (hvad er lov) og regulering, kan det ikke undre at entreprenante folk søger mod truget der lokker med lette(re) indtjening. Det er en af de mange kedelige effekter ved at have en tung byrde af – muligvis – velmenende politikere, som vil gøre noget, men som ikke har forstået at det er forkert at tage noget fra andre med vold eller trusler om vold, selvom man hævder at det er til fordel for nogle som har mere behov for tyvekosterne end den retmæssige ejer. En anden uheldig konsekvens er at modtageren korrumperes – tilvænnes situationen hvor andre forventes at løse ethvert problem. Men det allerværste er måske at staten også lægger hindringer for den hjælp folk frivilligt ville yde til hinanden og bidrager til den almindelige fremmedgørelse, og klientgørelse.

Løsningen? Lad folk selv råde over langt mere af deres ejendom (ideelt AL deres ejendom) – en grundig beskæring af politikernes adgang til andre folks værdier vil føre til mere velstand – det er oven i købet også det eneste moralsk forsvarlige! Når staten ikke kan dele ud af rovet, må folk producere noget andre folk har glæde af, i stedet for at forlade sig på privilegier og særinteressepleje.

Loven perverteres når den bruges til tilegne sig andres ejendom. Det skrev Bastiat en glimrende lille pamflet om i 1849 – og den fås her i butikken på dansk. Burde være pensum i folkeskolen – man mistænker at det er med overlæg at den ikke er det.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Generationsplyndring

Hvor mange penge skal sundhedsvæsenet have? spørges der i ugeskrift for læger. Eller med andre ord, hvordan skal knappe ressourcer ‘fordeles’ – bemærk passivformen…En meget stor andel af folks forbrug af sundhedsressourcer falder i den allersidste del af livet. Tager man demografien i betragtning er der lagt i kakkelovnen til problemer som næppe ‘løses’ ved at

…håbe, at de kommende 80+-årige, den såkaldte 68-generation, vil have mere beskedne ønsker til sundhedsvæsenet end tidligere generationer.

Når andre folk betaler for de ydelser man selv nyder og efterspørger, er der dels tale om overgreb (hvis ikke det foregår frivilligt) og dels er omhyggeligheden når man bruger andre folks penge mindre end når man bruger egne midler. Se Friedman og de 4 måder at bruge penge på her (2 minutter).

Heldigvis har vi jo et effektivt offentligt system i Danmark, så det går nok alt sammen. https://indblik.net/hospitaler-plages-af-massivt-bureaukrati-og-daarlig-planlaegning

Problemet her er endnu engang en misforståelse, nemlig den at visse ressourcer ‘er til stede’ eller kan tilvejebringes på magisk vis ved at lovgive dem til eksistens og spørgsmålet herefter er blot hvordan kloge mennesker skal fordele goderne blandt de trængende. Sundhedsydelser adskiller sig imidlertid ikke fra andre goder, men skal produceres, bygninger bygges, ledninger lægges, viden og erfaring skal akkumuleres. Til alt dette bruges ressourcer der i sagens natur ikke samtidig kan bruges til at frembringe andre af de ting vi har brug for og efterspørger. Når man selv kun betaler en meget lille andel af omkostningerne ved en aktivitet er man tilbøjelig til at øge efterspørgslen på denne aktivitet selvom gevinsten måske er beskeden. Signalet om hvor meget vi ønsker et givent gode (prisen!) er væk og det skævvrider produktionen af godet på bekostning af andre ting.

Vigtige ting som mad og beskyttelse mod en fjendtlig natur (tøj, bolig) overlader vi ikke til ‘kloge mennesker’ men lader markedet koordinere samarbejdet mellem mennesker der ikke kender hinanden til alles bedste (selvom vi accepterer tung regulering også på disse områder). De samme mekanismer vil også give et mindre ringe udkomme på sundhedsområdet – i stedet for ‘politiske løsninger’ (den korrekte betegnelse er ‘tvang’) er frivillige udvekslinger karakteriseret ved gevinst for alle parter. Sygdomsbehandling er også for vigtigt et område til at vi kan overlade det til politikerbyrden. (Læs om Operation Oplysning til Medlemmerne af Folketinget her.)

Staten er god til at føre krig. Krig medfører at alle ressourcer dirigeres hen mod et eneste mål. – at vinde krigen. Statens sundhed er krig – hvis vi konstant er ‘i krig’ er der konstant brug for statens lakajers ‘ydelser’ – for vores alle sammens skyld, naturligvis. Den monomane besættelse af corona-virus og de absurde bestræbelser på et undgå blot et eneste dødsfald som følge af dén sygdom er et eksempel på, hvordan alt andet tilsidesættes og negligeres i krigen mod corona. Mettes uforbeholdne undskyldning lader vente på sig.

Vi har formelt adskilt stat og kirke. Men statstilbedelsen og troen på at den løser vores problemer har religiøs karakter. Vi skal have adskilt stat og uddannelse, stat og sundhedsvæsen, selv stat og retsvæsen bør adskilles så Voldsmonopolet kan brydes. Det er faktisk muligt at forestille sig konkurrence på konfliktløsning uden en stat til at have ‘det sidste ord’ – oven i købet i sager hvor staten selv er part.

Hvad er staten? Læs om dens anatomi her:

Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 2 kommentarer

Intet over og intet ved siden af staten

Fascisme har en udansk klang (?) – men når man betragter det forgangne år er det måske ikke kun de andre der lider under det åg. Betænk også at klimafascisterne ligger på lur og er klar til at overtage når corona-mutanternes skræmmeeffekt aftager.

Lew Rockwell beskrev tidligere med udgangspunkt i John T Flynns As We Go Marching 8 karakteristiske træk ved den fascistiske ideologi. Læs artiklen her. Den er skrevet i en amerikansk kontekst men lad os se hvordan det ser ud herhjemme.

  1. Regeringen er totalitær idet den ikke anerkender nogen grænser for dens magt.
    Regeringen blander sig i stort set alt hvad vi foretager os, intet er for småt og det sidste år har været ekstremt under dække af en ‘sundhedskrise’. ✅
  2. Regeringen er de facto diktatorisk med en fører i spidsen.
    Rockwell peger på at omend præsidenten ikke er enevældig så har den udøvende magt i USA har tiltaget sig en diktatorisk magt og dominerer i ganske betydelig grad. Mette prøver så godt hun kan…(✅)
  3. Regeringen administrer et kapitalistisk system med et enormt bureaukrati.
    Et bureaukrati der vokser som en kræftsvulst og æder ressourcer. Med henvisning til Bastiat er omkostningen ikke bare ufrihed men al den rigdom og fremgang der ikke bliver skabt som følge af bureaukratiet. ✅
  4. Producenter organiserer sig i karteller på syndikalistisk maner.
    Syndikalisme indebærer at producenter kontrollerer økonomien – i modsætning til kapitalisme hvor forbrugeren er i førersædet. Spørgsmålet er blot om man er inde for i varmen og hvilke syndikater der skal favoriseres med særlig beskyttelse, privilegier eller hjælpepakker. ✅
  5. Økonomisk planlægning baseret på uafhængighed af omverdenen.
    Hertil kræves at staten kontrollerer et enormt geografisk område – det ikke rigtig tilfældet med Danmark – selv vi tæller Grønland med. ❌
  6. Regeringen driver økonomien via offentligt forbrug og lån.
    De groteske hjælpepakker i kølvandet på regeringernes ødelæggelse af folks mulighed for at klare sig selv stikker i øjnene her corona-tiden. I forvejen udgør statens budget herhjemme ca halvdelen!! af BNP. ✅
  7. Militarisme er en af hovedposterne i budgettet.
    Der kan vi heller ikke matche USA – selvom Fjogh Rasmussen grundlagde en Nato-karriere ved at trække os ind i konflikter og spise kirsebær med de store. Men ‘vi’ ville gerne…(❌)
  8. Militæret bruges til at understøtte imperiet.
    En afstikker af punkt 7 – vi er for små til at have vores eget imperium men bidrager gerne til de missioner vores ‘allierede’ peger på. (✅)

Fuldbyrdet fascisme kan man ikke kalde det – men inden for landets grænser er tendensen tydelig.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Samfundsafsind

Løsningen af problemer skabt af problemløseren selv er statens og bureaukratiets fineste kendetegn, udover tvangselementet, naturligvis.

I disse dage gratulerer politikere hinanden over en hjælpepakke til ‘kulturlivet’ – det kulturliv de selv har smadret til ukendelighed, eller en mink-pakke (hvor bliver rigsretssagen af?) hvor staten afliver et erhverv og dernæst uddeler andre folks penge til ofrene for statens overgreb. Vi må jo forstå at det er til vores eget bedste at vi sådan får frataget selvbestemmelse. I svære tider kan vi ikke selv træffe svære beslutninger, det er for svært – så derfor må politikere og embedsværket modstræbende udstede ordrer om hvordan, hvornår, hvor, hvorlænge og med hvem vi må gebærde os. Hensigten helliger midlet (?!) – og selvom den erklærede hensigt kan være nok så god er resultatet pauvert, for nok kan staten ikke skabe noget, men den er i særklasse når det handler om ødelæggelse.

Selvom hensigten kunne være nok så nobel er det ikke et argument for at fratage mennesker deres værdighed. Nogle funktioner bliver udråbt som ‘essentielle’ og alle andre må så gå i dvale mens vi venter på uvejret, den lange virus-vinter driver over. Det gør den imidlertid aldrig, der dukker nye varianter op eller andre katastrofer som vi må beskyttes mod, for som de uselvstændige væsener vi er (blevet – tak for ‘gratis’ ‘uddannelse’!) må vi forlade os på vores herskere velvilje og klogskab.

Men alle mennesker er essentielle – individet og dets mål i tilværelsen er netop et mål i sig selv, og statens lakajer kan ikke erklære nogen for mere essentielle end andre.

Er du en af dem?

Hvis du mener at en anden person ikke leverer noget du har brug for, kan du undlade at handle med vedkommende, du kan beskytte dig mod synet, lugten, lyden af andre men du kan ikke fratage dem deres eksistens. Nogen må gøre noget, tænker man. Og politikere skal udvise handlekraft så folket kan se hvor storartet det er. Handlekraft er magt, love må laves, dekreter udstedes. Og vi ved efterhånden godt, at der er utilsigtede effekter, som kalder på at nogen må gøre noget…Opgaveglidning florerer, dobbelt op på snyd med håndsprit hvis det har relation til et bestemt virus – vi kan ikke overlade folket, den umælende flok, til charlataner, ganske ubeskyttet som et lille barn. Når nogen stikker næsen frem og kritiserer religionen staten og det kunne have at gøre med noget virus – hep, dobbelt op på straffen. (Bemærk hvordan ‘stormløbet på kongressen i Washington 6. Januar flettes ind – w-t-f?!)

Den elendighed som ligger i kølvandet, ikke på virussen, men på myndighedernes tiltag, bruges nu til holde folk som gidsler. I får en lille flig af jeres frihed – frihed som aldrig har været statens at tildele – tilbage, når I underkaster jer de tiltag vi foreskriver, og lader underkastelsen registrere i et corona-pas. Kun til brug for at ‘vi’ kan ‘åbne’ samfundet. Men også her kommer der til at ske opgaveglidning og pludselig har du permanent husarrest hvis du ikke føjer corona-kommissæren, og rationerne bliver mindre og består snart kun af gammelt, muggent brød.

Jonas Herby skrev at den største omkostning ved pandemien er, at den skaber en falsk fortælling om staten som vores store redningsmand. Jeg tror desværre at den forestilling var i fuldt vigør inden nogle greb lejligheden til at teste hvor langt man kunne gå med hensyn til indgreb i folks basale rettigheder. Årtiers ophold i institutionerne har gjort sig gældende og jeg mistænker at folk flest nu har ‘lært’ at de intet har eller er uden staten. Den afstumpethed det medfører med hensyn til omsorgen for andre er en af de største tragedier ved ‘velfærdssamfundet’.

Den adfærd der foreskrives er ikke samfundssind – men samfundsafsind.

Vi er ikke staten, staten er ikke os og den er ikke algod. Staten er, som Rothbard beskrev, den organisation der skaffer sig sit udkomme ved hjælp af trusler om vold og vold. Lær om dens Anatomi her.

Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Trusler eller villighed

Virus-massehysteriet forbundet med den politiske økonomi er genstand for nærmere overvejelser i denne udmærkede artikel der forsøger at belyse nogle af mekanismerne bag de groteske politiske beslutninger der er truffet i det forgangne år.

Den ene af forfatterne til Barrington deklarationen har beskrevet situationen som den værste ‘public health mistake…ever…(Newsweek)’

Her
Men vi ved bare det virker

Herhjemme er der endnu et borgerforslag der opfordrer til at stoppe vanviddet.
(Det med rigsretten og Mette nåede hurtigt 50.000 stemmer.)

Den politiske måde (ikke) at løse problemer viser sig ved brugen af tvang, enten direkte, indirekte eller som paternalistiskenudges‘. Modsætningen er folks frivillige afvejninger af fordele og ulemper ved forskellige aktiviteter der alle har begrænsninger – eftersom paradis netop ikke findes på jorden.

I øvrigt bør regeringen gå af.