Udgivet i 2 kommentarer

Dæmonkrati – med lov skal land bygges, ikke plyndres

Demokrati anprises i tide og utide som om det var et mål i sig selv. Det er det naturligvis ikke, men en måde hvorpå mennesker kan organisere sig mhp, i videst muligt omfang, at undgå voldelige konflikter under arbejdet på at forbedre levestandarden. Frivilligt samarbejde, med fuld respekt for individets autonomi og ejendomsret, muliggør velstand i et omfang som er den enkelte umuligt at opnå. Erkendelsen af dette er en vigtig forudsætning for at det fulde potentiale kan realiseres.

Ryan McMaken har en læseværdig artikel på mises.org. Den beskriver vanskelighederne med demokrati når territoriet og antallet af mennesker i et ‘land’ vokser sig stort. Med udgangspunkt i det amerikanske eksperiment hvor et antal stater indgår i en føderation, kan diskussionen om hvordan kejseren på toppen af den føderale kransekage vælges ‘mest’ demokratisk. Direkte valg blandt alle indbyggere/undersåtter eller direkte valg blandt et antal personer valgt i hvert enkelt stat i føderationen? Han argumenterer for at der i så stort et land vil være grupper af mennesker med vidt forskellige værdier, interesser og ønsker om hvordan tilværelsen skal indrettes og en naturlig følge af dette, er at begrænse en central magts indflydelse over resten af området. En oplagt konsekvens heraf er retten til uafhængighed og en opdeling i mindre autonome enheder. Vanskelighederne for Storbritanien i forbindelse med eksekveringen af Brexit er et interessant fænomen i sig selv🙂 Schweiz fremhæves som et land der med en vis succes har fastholdt sammenhængskraften, måske som følge af den begrænsede magt placeret hos centralregeringen i forhold til de enkelte kantoner. Læs også her om demokratiet i Lichtenstein – Hans Adam er et bedre alternativ end både Løkke og Mette!

Danmark er et relativt lille land (omend med flere indbyggere end halvdelen af de amerikanske stater) og man kunne håbe at lokal beslutningskompetence med mere magt i forhold til folketinget kunne retfærdiggøre demokratiet som institution. Demokrati kan imidlertid ikke anses for moralsk forsvarligt hvis man kan stemme sig til andre folks ejendom – så ender man uvægerligt med det Bastiat beskrev i Loven, nemlig kampen om at få stemmer nok til at få magt over andre og plyndre dem med legale midler.

‘Dit’ folketingsmedlem har brug for oplysning – send dem til operation OMF, Oplysning til Medlemmerne af Folketinget

Med lov skal land bygges, ikke plyndres…



Mere om stemmeri…

Udgivet i Skriv en kommentar

Socialisme – cyankalium

Ludwig von Mises argumenterer uimodståeligt for socialismens fallit som model for samfundsorganisation. (Det betyder ikke at, i et frit samfund, folk der frivilligt ønsker at indgå i og underkaste sig socialisme ikke kan gøre det!)

Fattigdom er et vilkår, naturtilstanden, en følge af at midler til livets opretholdelse ikke bare manifesterer sig af sig selv, men skal frembringes – velstand og forbedret levefod er et resultat af hårdt arbejde. Jo mere man arbejder desto bedre levestandard. Indser man at man aldrig alene vil være i stand til løfte sin levestandard ret meget over subsistensniveauet, men at ufattelig rigdom er mulig i samarbejdet med andre mennesker har man forstået kapitalismens (kun delvist indfriede) potentiale. Jo mere man kan samarbejde med andre mennesker desto mere man kan man hæve hinandens levestandard. Tager man med vold og magt hvad andre har produceret, ender man med mindre end hvis man frivilligt udveksler frugterne af egne anstrengelser med andre. (Ja, der er på kort sigt nogle der bliver rigere af at stjæle…)

Det, at ikke alle ens behov – øjeblikkeligt – kan opfyldes skyldes ikke manglende sociale institutioner eller fejl ved en markedsbaseret økonomi. Det er en følge af at mennesket ikke befinder sig i et utopisk paradis!

De der mener sig i stand til at dirigere og orkestrere samfundet til alles bedste lider under (mindst!) to misforståelser. Den ene er den usikkerhed der altid er når man handler med fremtidige mål for øje. De kan ikke vide hvilke mål folk mest ønsker at knappe ressourcer skal bruges til eller i hvilken rækkefølge problemer skal løses. Det kan iværksættere og kapitalister heller ikke og derfor begår de også fejltagelser og lider tab – tab, som korrigerer deres adfærd, hvilket er forskellen i forhold til en centralstyret økonomi. Den anden vigtige fejltagelse handler om løn. Den løn der betales for et stykke arbejde er afhængig af den værdi der tilføres produktet – ikke hvor lang tid der bruges på det. Jo flere enheder der produceres og jo bedre kvalitet – desto bedre kan man tage sig betalt – ikke for sin tid, men for den værdi man har tilført.

Når aflønning og værditilførsel afkobles bliver resultatet tiltagende pauvert. Levestandarden falder sammenlignet med hvad den ellers ville have været. Tilhængere af socialisme kan måske anerkende at den totale produktion (P) er større i en markedsøkonomi end under socialisme (p) – men hvis p fordeles ligeligt blandt alle, vil mange alligevel få mere end den andel de fik af P. Man kan indvende at P vil være så meget større end p, at selv de med de laveste lønninger vil få mere ud af leve i et system der producerer P, end i et der producerer p. Og tilhængere af socialisme kan så hævde at det er bedre at alle har lige meget, selv om det er lidt, end at nogen har meget mere end andre. (Det er typisk velstillede der argumenterer for at andres levefod skal være lavere i lighedens navn.)

I et system hvor man belønnes for at tilføre mere værdi for andre har man en tilskyndelse til at sørge for mest mulig værdi for andre! Socialisme kan ikke bringes til at fungere fordi den fundamentalt mangler en metode til økonomisk beregning.

Valget er ikke mellem kapitalisme og socialisme, men mellem kapitalisme og det kaos socialismen indebærer. Socialisme er gift – cyankalium – for samfundet, ikke en løsning.

Udgivet i Skriv en kommentar

Klima – The Green Leap Backward

Det er vanskeligt at forestille sig at der sidder folk i den amerikanske kongres, der i fuldt alvor støtter afsindighederne i forslaget der går under betegnelsen The Green New Deal.

Richard Ebeling gennemgår uhyrligheden her og udpeger indbildskheden mht en centraliseret myndighed der skulle kunne dirigere økonomien eller klodens klima og det totale fravær af konceptet om alternativomkostninger. At det overhovedet er nødvendigt at imødegå er et skræmmende eksempel på konsekvensen af manglende realitetssans. Men måske skal man snarere erkende at klimahysteriet snarere handler om et middel til at forsøge at tilrage sig magt over andre. I takt med at frygten for total krig er trådt i baggrunden efter de seneste verdenskrige har der vist sig at være behov for en anden sag der kan mobilisere og holde folk skræmte.

Hvad er Staten for en størrelse? Læs om dens anatomi hos Rothbard.

Flere indlæg om klima her.

Udgivet i Skriv en kommentar

Klima – Judith Curry

Læs hele artiklen her (på engelsk) om klimatologen Judith Curry.

Efterhånden som det enøjede fokus på kuldioxid bliver afsløret som hysteriske forsøg på kontrol over andre mennesker risikerer vi at reelle problemer negligeres. Vi (menneskeheden) står bedre rustet til at imødegå de ændringer der ganske sikkert kommer i vores fysiske omgivelser, hvis vores produktion ikke spildes på totalt ineffektive tiltag.

Fra artiklen:

Klimatologi er blevet til et politisk parti med totalitære tendenser….Hvis du ikke støtter FNs konsensus om menneskabt global opvarming, hvis du udtrykker den mindste skepsis så udråbes du som klima-benægter, en en Donald Trump-lakaj, en halv-fascist som bør udelukkes fra det videnskabelige miljø. For tiden accepterer mainstream klimatologien kun data som som understøtter hypotesen om menneskeskabt opvarming. De som vover at interessere sig for andre mulige årsager til ændringer i klimaet, så som ændret solaktivitet eller udsving i jordens bane, er ildeset for at sige det mildt. Det er værd at bemærke at alarmisternes retorik har skiftet karakter fra global opvarming til klimaforandringer’, som kan betyde hvad som helst. Dette skift startede tilbage i 1992 da FN udvidede sit katalog over miljøbekymringer til at omfatte enhver potential ændring af naturen som følge af menneskelig aktivitet…

Hvad kunne mon få videnskabsfolk til at forråde selve essensen af deres kald? Svaret er, medgiver Curry, ‘politik, penge og berømmelse.’ Videnskabsfolk er mennesker med menneskelige motiver; nu om dage, går offentlige midler, videnskabelige priser og karrierespring til de miljømæssigt korrekte personer. Curry forklarer at blandt klimatologer er det ikke comme il faut at være begejstret for kapitalisme eller industriudvikling; man bør foretrække globalisme med en ‘verdensregering’ frem for nationalstater. Tænk anderledes og du vil blive udstødt. Klimatologi bliver mere og mere dubiøs i takt med at det bliver politik fremfor videnskab.

Man kan atter konstatere at politk, forstået som mellemmenneskelig aktivitet i en ramme domineret af magt (vold eller trusler om vold) er både uhensigtsmæssig og oven i købet umoralsk. Modsætningen er frivillige interaktioner som er karakteriseret af at de deltagende parter alle føler sig bedre stillet som følge af interaktionen.

Læs Bastiat’s Loven om hvornår magtudøvelse er berettiget.

Tidligere:
Klima og Patrick Moore
Klimakværk

Udgivet i Skriv en kommentar

Valget truer! OMF – hvad nyt?

12 marts opdateret:
Alle med fb-side der tillader offentligt opslag fået en venlig påmindelse.

Der er ikke rigtig nogen af vores herskere der har tilkendegivet hvorvidt de har lært, eller blot læst, noget af den grund(ud)dannelse de blev forsynet med tilbage i september 2018. Så nu prøver jeg i stedet at lave et opslag på hver enkelt politikers fb-side som en venlig påmindelse. Du kan også minde din yndlingspolitiker om betydningen af overvejelser om, hvad de overhovedet skal blande sig i – ikke mindst nu hvor valget truer.

Men fb bryder sig tilsyneladende ikke om den strategi – for jeg er nu blokeret. Jeg er nået til liste A, Orla Hav 😀

Du kan holde øje med om der er nogen af dem svarer ved at checke siden her. (Hold ikke vejret.)