Udgivet i Skriv en kommentar

Krig, kold eller varm, er vejen til rigdom for de få og elendighed for de fleste

Vi hører om at lyset er ved at slukkes i Moskva og at Ukraine kan vinde, eller med Libaks ord, den russiske økonomi kollapser hvis vi bare lader (dvs fortsætter med at støtte) myrderierne fortsætte et års tid mere. Gad vidst hvad der sker, hvis det russiske regime selv tror det er ved at ‘kollapse’ under fremmed militær invasion? Vi diskuterer om vi skal bruge 3% eller 5% (endnu ingen højere?) af bnp på ‘forsvar’, som om det var et valg mellem agurker og økologiske agurker. Vi har en overnational organisation der i ramme alvor mener at det er dens opgave at afgøre hvilken information borgere i EU skal kunne vælge at forbruge og hvordan.

Hvordan er det kommet dertil? David Stockman har et bud.

The answer, we believe, lies in three strategic mistakes made on the banks of the Potomac in 1917, 1948 and 1991, respectively, that have enabled the rise of a destructive Empire and its self-fueling Warfare State fiscal monster. Of course, the latter can only be eliminated by returning to Jefferson’s admonition that America should pursue –

Peace, commerce and honest friendship with all nations, entangling alliances with none.

Udover de direkte militære udgifter kommer der omkostninger til veteraner fra de talløse krige monsteret har været og er engageret i. Fra Stockman igen:

Constant Dollar (FY 2025 $) Veterans Benefits:

  • 1962: $57 billion. 
  • 1980: $72 billion.
  • 1990: $69 billion.
  • 2025: $370 billion.

Det amerikanske militære enevælde førte til højst ulykkelige beslutninger, på trods af, at ingen anden militær magt kunne true Amerika, efter 2. verdenskrigs afslutning. Den såkaldte Truman doktrin førte til den kolde krig og talløse interventioner for at ‘beskytte’ alle mulige og umulige mod kommunisme (et prisværdigt mål, men dømt til at mislykkes med de valgte midler).

Fra Stockman del 2.:

Unfortunately, this misbegotten doctrine and the related “domino theory” would guide U.S. foreign policy around the world for the next 40 years. In fact, in a bald-faced repudiation of the no entangling alliances doctrine, Truman declared that even civil wars in marginal far-away places were now the business of US foreign policy:

“It must be the policy of the United States to support free peoples who are resisting attempted subjugation by armed minorities or by outside pressures.”

Mens Østeuropa blev ladt i stikken, førte det amerikanske regime krig andre steder. Stalin konsoliderede magten og forsøgte, ikke urimeligt, at beskytte ‘sig’ mod nye invasioner vestfra, efter 2 gange at have lidt skrækkelige anslag fra vest. Efterhånden fik han opfattelsen af, at de tidligere allierede var i færd med, at omringe Sovietunionen for på ny at invadere og forsøge at udslette den. Våbenkapløbet var skudt i gang.

Link

Den historie har det nuværende russiske regime næppe glemt, og det hører med i forståelsen af, hvorfor regimet opfatter NATO’s forsøg på at bringe det, der for tiden kaldes Ukraine ind i folden, som en eksistentiel trussel.

Vi ser frem til del 3. som uddyber det komplet unødvendige i den kolde krig.

I øvrigt bør regeringen gå af og EU nedlægges.

Skriv et svar