Hvis nogen skulle lide under den vrangforestilling (og man aner nogle stykker; alternativt kan de gemme sig bag de ofre vi ‘alle’ må bære under en (i øvrigt unødvendig) krig, så kan Robert Higgs korrigere:
Den åbenlyst partipolitiske komite, der i sin tid valgte at tildele O’Bomber fredsprisen, endnu inden han havde demonstreret sin præference med illegale drab på civile, tildelte tidligere i år prisen til en person med offentligt udtalte præferencer for krig og overgreb. I modstrid med komiteens regne principper, hævder Mzx Blumenthal fra The Grey Zone.
Som det nævnes i interviewet er der en rigtig journalist der har været på arbejde.
Niels Westy har en mindre kritisk tilgang til prismodtageren – du kan se hvad han skrev her.
Det bliver sværere og sværere at opretholde illusionen om en ‘rules-based’ samfundsorden, med et amerikansk regime der tilsidesætter moral og international lov og europæiske regimer der perseverer i krigslysten. Hvad enten det bliver med midler stjålet fra russiske eller ‘egne’ borgere.
Jeg ser ikke Frederiksen-regimet – eller dets efterfølger – kritisere vennerne i Warshington – tværtimod, er EU på vej til yderligere at begrænse det højt besungne demokrati, med flere tiltag til at kontrollere folks ytringer.
In the words of Peter Hummelgaard, the Danish Minister of Justice: “Every year, millions of files are shared that depict the sexual abuse of children. And behind every single image and video, there is a child who has been subjected to the most horrific and terrible abuse. This is completely unacceptable.”No one disputes the gravity or turpitude of the problem. And yet, under this narrative, the telecommunications industry and European citizens are expected to absorb dangerous risk-mitigation measures that are likely to involve lost privacy for citizens and widespread monitoring powers for the state.
The cost, we are told, is nothing compared to the benefit.
After all, who wouldn’t want to fight child sexual abuse? It’s high time to take a deep breath. Child abusers should be punished severely. This does not dispense a free society from respecting other core values.
But, wait. There’s more…
Widespread Monitoring? Well, Not Completely Widespread
Despite the moral imperative of protecting children — a moral imperative so compelling that the EU is willing to violate other core values to advance it — the proposed CSA act introduces a convenient exception. Anything falling under national security, and any electronic communication service that is not publicly available (i.e. available only to elected officials and bureaucrats) would remain entirely untouched. Private chats among citizens require scrutiny — but the conversations of those who claim to protect us are off limits.
As the good minister said, “behind every single image and video there is a child who has been subjected to the most horrific and terrible abuse.” If that is indeed true of every “single image and video,” why would it not also be true of the messages shielded by the CSA’s national security and non-public exceptions? Does the horror somehow dissipate when the users are politicians or bureaucrats? Is the unacceptable suddenly made acceptable when it concerns those who write the rules?
In the EU’s hierarchy of rights, protecting children trumps privacy. But protecting Eurocrats trumps protecting children.In the end, modern technology gives politicians unprecedented opportunities to monitor citizens, while exempting themselves from scrutiny.
Man kan hævde at grunden til at nogen ønskede fortsat besættelse af amerikanske tropper i Europa efter den 2. Verdenskrig, mere var at forhindre europæerne i at slås indbyrdes end at holde Sovietunionen væk. ‘Formålet’ med at bekæmpe National Socialisterne var angiveligt at redde Østeuropa – det lykkedes ikke, i betydningen den del blev domineret af et af de mest morderiske regimer vi kender til de næste 40-45 år, International Socialisterne.
NATO’s officielle eksistensberettigelse ophørte med at eksistere med opløsningen af Sovietunionen. Ved samme lejlighed, burde Nato have været nedlagt og ressourcerne brugt på noget fornuftigt. Det skete ikke, og siden har den bredt sig og udgør en trussel mod os alle sammen.
Måske den amerikanske præsident fastholder at regimet skal fokusere sine kræfter – der ikke er uendelige – på at myrde og dominere på sin egen side af atlanten og overlader europæisk sikkerhed til de europæiske regimer, der er lige så meget på fallitens rand, økonomisk og moralsk. Måske ikke.
“But again, if you’re going to have NATO as the dominant security architecture, you do need that common enemy and that common enemy is Russia. The problem is, well, this is why I think many people see this war as a war about world order because if we could defeat the Russians, this would revive the purpose and mission of NATO. We would build a powerful Ukrainian army to check the Russians in the foreseeable future, or US will be anchored in Europe.
On the contrary, if we lose the war, which we are, well, I think we already lost it, there’s going to be very different consequences. The US will then seek to pivot a bit away from Europe, focus more on the Western Hemisphere and Asia. The Europeans, of course, can’t deny a role for Russia in Europe anymore, and Europeans themselves will begin to fragment.
So the whole idea of NATO keeping the United States in, the Russians out, then this will be, to some extent, put on its head. So there’s a lot at stake here, and the Europeans essentially see the entire European post-World War II model falling apart.
Ingen amerikansk deltagelse i krigen, kortere krig, langt færre døde, ikke sammenbrud af Rusland med årtiers kommunisme og ledsagende elendighed, ikke sammenbrud af Osmannerriget, Tyskland, ikke absurd grænsetrækning i Mellemøsten og Afrika. Og kimen til 2. verdenskrig ikke lagt. Ingen amerikansk imperiedannelse efter 2. verdenskrig. Ingen kold krig. En perlerække af katastrofer indtræffer ikke.
Til gengæld har vi nu centralbanker der faciliterer regeringers overforbrug uden ‘demokratisk’ kontrol. Der kan spenderes, tilsyneladende(!) uden at man plyndrer egen befolkning, fordi den ‘uafhængige’ centralbank agerer bagstopper.
Udannelsessystemet skoler befolkningen i rettænkning og ikke meget dannelse om rigtige penge doceres. Selv på trods heraf, kræves der massiv propaganda for at få folk til gå med på at russeren kommer, og derfor skal vi overlade endnu mere mønt og magt til politikerbyrden.
Der er sprækker i muren, selv om der tales om at at myndighederne må kontrollere hvilken ‘malinformation’ der præsenteres på internettet.
