Måned: april 2025

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Krig, og fjendens humanisme

“Regular, normal, generally sane, and humane people making excuses for the indiscriminate terrorism of Hamas, or cheering on the Israelis as leading cabinet ministers in that country compare Palestinians to Amalek, the Old Testament tribe whom the Israelites were commanded to wipe out down to the last infant. When these people are confronted about it, supporters of both sides, when they’re not simply lying about what their own side has done, they offer the same excuses. The crimes of the other side are so barbaric that they have forfeited membership in the human race, and so the normal rules don’t apply.

We don’t want to do this, but they give us no choice. And when confronted with atrocities too glaring to talk their way around without putting themselves in an impossible position, they say, Well, of course I don’t like or approve of that kind of thing, but given the situation, how do you expect people to react? And they have a point.

“The Israelis have suffered brutal terrorist attacks since that country was founded. What do you expect? The Palestinians had their country taken from them by force and have been under military occupation for 60 years.

What do you expect? Theodore Kaufman was an American Jew reacting to the openly anti-Semitic regime in Germany. What do you expect?

Red Army soldiers who raped and murdered their way across Eastern and Central Europe had seen their country destroyed by the German invasion. What do you expect? We expect the same thing.”

From The Martyr Made Podcast: #24 Enemy, Prologue: Enemies of All Mankind, 19 Jan 2025
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/24-enemy-prologue-enemies-of-all-mankind/id978322714?i=1000684581479&r=3052

Man kan bringes til at forstå, hvordan store dele af en befolkning kunne lade sig overbevise om rimeligheden i, at forfølge en bestemt gruppe mennesker – erfaringerne herhjemme i forbindelse med virus–virakken og folks reaktioner, tyder ikke på at fænomenet kan isoleres til noget i den tyske folkesjæl.

I Martyr Made episoden om 2. verdenskrig behandles verden som den så ud efter aktive krigshandlinger var afsluttede (1. verdenskrig) og ikke mindst hvordan kimen til 2. verdenskrig var lagt allerede i forbindelse med afslutningen på 1. verdenskrig.

Coopers mission lader til at være at åbne øjnene for en version af historien som ikke blindt følger ‘sejrherrens‘ narrativ, men anerkender at også fjenden har menneskelige karaktertræk (!) En anelse træls, fordi så tvinges man til at se nøgternt på egen intervention – måske er den ikke heit så hvid-sort som man forestillede sig.

Grav i din egen sjæl og overvej, hvad du kunne finde på at gøre ved en person, der havde mishandlet et af dine nærmeste familiemedlemmer. Det er ikke sikkert at dét lever op til glansbilledet mange ønsker at promovere! Og det er måske en af grunde til den voldsomme reaktion på den relativt uskyldige kommentar om Churchill som en af De Onde. (Smith/Rogan her; Cooper/Rogan her; Cooper/Carlson her.)

Men lyt til selv til podcasten – sæt evt hastigheden lidt op – og overvej om vi måske havde været i en mindre skidt situation hvis en mindre agressiv reaktion var blevet foretrukket. ‘Vi’ skulle redde europæiske regimer fra National Zocialismen – og resultatet blev sovietisk dominans gennem adskillige årtier. Tal om asken og ilden!

Hvem trives med krig? Krigen er statens sundhed; læs Rothbard og forstå hvad staten ikke er og hvad staten frygter.

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Tåbelige tariffer, tossede toldsatser og besynderlige beregninger?

Blandt Trumps mange kvaliteter, er der formentlig bred enighed om, at fordybelse i akademiske detaljer ikke dominerer.

Rygmarvsreaktionen når det kommer til told er, at OMB ikke fatter hvad han taler om, og/eller hans rådgivere er økonomiske neandertalere. Begge dele er absolut inden for det muliges udfaldsrum.

Tom Woods var fornyelig vært for en diskussion mellem to fortalere for fri handel (som i fri handel – ingen barrierer). Gene Epstein talte for, at modsvaret på, at en anden stat indfører told, er at holde frihandelsfanen højt, og ikke øve ‘gengæld’. John Carney havde sympati for strategien mht at true med tårnhøje toldsatser, for at få ‘modparten’ til at acceptere afskaffelse eller nedsættelse af tolden.

I den forbindelse kom Trump-administrationens beregninger for toldsatserne på banen. Carney hævdede at en del af satserne er baserede på andres told, mens også på de tekniske forhindringer der kan gøre det mere dyrt at indføre varer (hej EU). De kan være vanskelige at gøre op, så en simpel model var at tage en andel af handelsunderskuddet med det pågældende land og kalde det for tekniske handelsbarrierer og lægge det til toldsatserne.

Man kan mene om den ene taktik eller den anden hvad man vil (og man kan især filosofere over, hvorvidt det egentlig er det amerikanske regimes mål at få rigtig fri handel) – men at affærdige OMB og co. som neandertalere er udtryk for intellektuel dovenskab.

“I think some of us were concerned when we got this big list of alleged tariffs that other countries were charging us. And we look more closely, these aren’t really tariff rates they’re charging us. These numbers are based on the trade deficit we have in these countries, with the presumption being that the only reasons for these trade deficits must be nefarious.

And that seemed like a drastic oversimplification. Can you defend that, or did you have misgivings about that too?

So I think that, first of all, it’s not the only reason. It’s about half the reason. If you do the math, what they say, you know, because we oppose then about half what we come up with as the trade barrier limit.

They called it like reciprocal tariffs, but that’s actually a little bit of a misnomer. It’s more like reciprocal trade barriers. And so what we’re saying is that about half their trade deficit is the result of trade barriers.

It’s very hard to quantify. I agree it’s a massive, simple application. I brought this up in the administration months ago when Donald Trump first said that they were going to do reciprocal tariffs.

I said, there are 3 million tariffs out there, right? Every country has thousands of them. How do you reciprocal tariff things?

Plus, there are Byzantine trade barriers. I mean, if you try to sell something into the EU, I don’t care whether it’s a chicken or a wristband or anything. It’s not just the numerical tariff that’s going to stop you.

It is the labeling. It is the environmental regulations around the thing that you made. You could have made it out of pure sun, and you would still have trouble selling your solar panels, and you would have trouble selling it in the EU.

So how do you quantify that? It is an impossibly complex task, and in fact, that was one of the criticisms a lot of people, when Donald Trump announced for Super Bowl terms, they say, you can’t do it. You can’t do it too complex…

“So what they did is try to come up with a shorthand, which is, let’s assume that over time, trade would tend to be a lot more balanced. What do we need to do to do that?

Well, let’s use that as our formula because we can’t quantify everything else. So I think it’s a fair, it’s a proxy. I think it’s a decent proxy.

I’ve asked everybody else, if you can come up with a better proxy, a better way of doing the number that doesn’t involve 3 million tariff rates. I’m open to it. And heck, I know people in the administration read Breitbart Business Digest, my newsletter.

So, you know, pitch it to me. I’ll write it up if it’s a better system. Maybe that’ll be the tariff level when we get it.”…

Som vi var inde på fornyeligt, kunne det meget vel tænkes at told på varer ‘udefra’, ville være en mindre invasiv model for at generere indkomst til Staten, fremfor indkomstskat. Bureaukratiet forbundet med en lav! ensartet toldsats sammenlignet med den syndflod af regler, undtagelser og tilhørende bureaukratvælde der er knyttet til skatteinddrivelsen nu, er meget mindre. Og, igen, ikke mindst det tilhørende ‘behov’ for, at kommissæren kontrollerer din indkomst, udgifter, adfærd, tankeformer, velfærd og al anden færd er et af de bedre argumenter for en dramatisk, ja, en drakonisk, reduktion af skatteriet.

Et interessant spørgsmål er, om vi kunne opnå en reduktion af regelrytteri ad demokratisk vej – kunne vi sætte politikerbyrden til at gøre nytte? Trump-fænomenet tyder på at der er en appetit blandt stemmekvæget, men de får stort set aldrig det, der bliver lovet. Alle de bedste forventninger gøres til skamme og de værste forudanelser realiseres. Ingen reel reduktion, mere krig.

DOGE? Måske et slag i bolledejen, som har gødet jorden for fremtidig beskæring, men hold ikke vejret til det sker.

Det bedste svar, når man udsættes for told og andre handelsbarrierer er at fjerne enhver begrænsning for handel og fremme rigtig frihandel med andre aktører. EN frihandelsaftale fylder ikke 3.000 sider. Den fylder 1/2. Ingen told, ingen begrænsninger på udveksling af varer, lad markedet finde løsninger til beskyttelse af forbrugeren der selv, suverænt, bestemmer hvorfra han vil købe sine cykeldele, citroner, eller cigarklippere. Strategisk stål? Mon ikke der er alternativer til Kina, hvis man er bekymret for det…Jo flere rigtige frihandelsaftaler man har, desto større er chancen for at man kan undgå afpresning fra slyngelregimer.

Socialdemokratismen er vor tids svøbe; den foregøgler folk at vi alle kan leve på hinandens bekostning og at Staten har adgang til magiske ressourcer den blot kan dele ud af, og sørge for os alle sammen.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Tyranniets tragedie

PÅ mange måder er tilværelsen bedre i dag for langt flere mennesker end tidligere i historien. Man kan frygte at den kurve kunne knække og fremtidige generationer kan se tilbage på vor tid (hvis dén mulighed ikke er elimineret) med skuffelsens resignation og i deres stille sind bebrejde nutidens borgere deres føjelighed.

Lew Rockwell begræder den magt The Presidency, aka Staten, efterhånden har tilranet sig. Krige mod andre landes regimer, krige mod egne borgere, krig mod fattigdom, mod ‘urimelig’ rigdom, mod sygdom, mod sundhed, krige mod naturen, krig mod hvad som helst. For krigen befæster statsinstitionernes magt og får folk til at rette ind – eller blive udslettet. Sålænge vi er i krig, må vi tåle nogle begrænsninger i vores frihed og nogle afsavn. Det kan du nok forstå. Er det sært vi er i krig?

The presidency—by which I mean the executive State—is the sum total of American tyranny. The other branches of government, including the presidentially appointed Supreme Court, are mere adjuncts. The presidency insists on complete devotion and humble submission to its dictates, even while it steals the products of our labor and drives us into economic ruin. It centralizes all power unto itself, and crowds out all competing centers of power in society, including the church, the family, business, charity, and the community. I’ll go further. The US presidency is the world’s leading evil.

Smører han for tykt på? Læs hele indslaget og døm selv!

The presidency is seemingly bound by law, but in practice it can do just about anything it pleases. It can order up troops anywhere in the world, just as  Obama, brain-dead Biden, and no Trump have done.It can plow up a religious community in Texas and bury its members because they got on somebody’s nerves at the Justice Department. It can tap our phones, read our mail, watch our bank accounts, and tell us what we can and cannot eat, drink, and smoke.

The presidency can break up businesses, shut down airlines, void drilling leases, bribe foreign heads of state or arrest them and try them in kangaroo courts, nationalize land, engage in germ warfare, firebomb crops in Colombia, overthrow any government anywhere, erect tariffs, round up and discredit any public or private assembly it chooses, grab our guns, tax our incomes and our inheritances, steal our land, centrally plan the national and world economy, and impose embargoes on anything anytime. No prince or pope ever had this ability.

Som Murray Rothbard har påpeget, vores (almindelige menneskers) værste fjende er vores egen regering. Ingen anden organisation formår at udplyndre os i tilnærmelsesvist samme grad. Slavehold var engang en almindelig, integreret del af samfundslivet. Det er nu afskaffet (omend genopstået takket være Nato). Lad statsinstitutionen gå samme vej som slaveriet (ugleset, ikke genopstået), den hører til på møddingen.

Læs også Rothbards lektion i Statens Anatomi – tingene får et andet perspektiv når først man indser hvad staten ikke er, og hvad den faktisk er. Fås her i butikken. 37,50!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i af — 1 kommentar

Realiteternes verden, økonomiske realiteter, politiske realiteter og politikerbyrden

De fleste har nok indset at den rette beskrivelse af Trump (Orange Man Bad) administrationens handelspolitik, er, at OMB er en økonomisk analfabet. Ud fra en snæver økonomisk vinkel, og under antagelsen at alle aktører handler økonomisk rationelt med henblik på at opnå mest mulig output for mindst muligt input (=effektiv brug af ressourcerne), fristes man til at være enig.

Jeg tror nu ikke OMB er analfabet, hans mange lyder og færre dyder ufortalt. Han er næppe den der graver dybt i den akademiske litteratur, men der er folk omkring ham som ikke bare kan afskrives som analfabeter. Der er nogen som reelt mener at prisen for at ‘udlændinge’ (typisk kinesere) producerer batterier, vindmøller, biler, ja nærmest alting, subsidierer dem og dermed undergraver produktion i andre lande, er for høj – politisk set. Hvad nu hvis vi bliver uvenner og de holder op med at sælge os varer vi har brug for? Det kan ‘vi’ ikke have, og derfor må vi subsidiere visse producenter på hjemmefronten. Man kunne i stedet sige tak for subsidierne, og benytte de sparede midler på noget andet og mere værdifuld produktion. Men nej, og så kører handelskrigen, eskalerer, og truer med at blive til en mere ‘kinetisk’ krig.

OMB er muligvis inspireret af Miran, der argumenterer for at der findes en ‘optimal’ toldsats (i hvert fald for så stort et marked som det amerikanske), hvor netop den rette andel af omkostningerne spejles tilbage til det land, hvis varer bliver toldbelagte. Læs Mirans papir her og lyt til Murphys diskussion af det her:

Link

Er du interesseret i at forstå (nogle i) Trump regeringens opfattelse af, hvordan told kan bruges til at ‘balancere’ verdenshandelen kan du se dette interview med Robert Lighthizer hos Tucker Carlson. Man aner en vis hybris.

Et andet argument der af og til fremføres for told og afgifter er, af man så kunne sænke personskatterne! I realiteternes verden kommer det næppe til at ske før Jesu genkomst, i stedet vil vi have både højere toldsatser OG personskatter. HVIS man ville erstatte personskatter med toldsatser ville de blive astronomisk høje, hvis statens udgiftsniveau fortsætter ufortrødent. Når væksten i de gode gamle dage, dengang USA var et vækstlokomotiv, tilskrives told som indtægtskilde, så glemmer man at statens størrelse dengang var forsvindende i forhold til i dag. Ja, størrelsen betyder noget!

Løsningen er selvfølgelig at statens udgiftsniveau skal beskæres radikalt (Jesu genkomst…), men hvis ikke støtten til den ene og den anden absurditet fortsætter, ja, øges og nye absurditeter kommer til, så vil rendestenene flyde over med døde babyer. Well, det behøver ikke at være tilfældet og David Stockmann har udgivet et kort katalog over beskæringer der vil repræsentere 2T USD. Per år. Se her

Start 5:30

Et mere vægtigt argument for told som instrument til at skaffe indkomst til en stat, hvis man altså overhovedet mener sådan et uvæsen har berettigelse, er at indkomstskatter helt bør afskaffes, fordi de medfører en indgående, nidkær overvågning af borgerne fra statens side, for at den kan sikre at man betaler den ‘rigtige’ skat og lader som om man gør det med glæde. Eller er ramt af Stockholmersyndromet. Enorme ressourcer bruges på at adminstrere den enorme ligningslov, ressourcer der kunne bruges på reel produktion i stedet for. Endvidere forhindres staten dermed i at blande sig i folks forretninger og affærer. Dette aspekt, den personlige frihed, er nærmest fraværende i diskussionen om told og skats fordele og ulemper. Det samme kan siges om moms-regnskab og registrering af handel med udlandet. Hvad kommer det staten ved om man køber cykeldele fra Taiwan, bøffer fra Brasilien, kaffe fra Etiopien, eller surstrømning fra Sverige?! Hvis private firmaer har brug for data vedrørende udveksling af forskellige varer over forskellige grænser, så kan de skaffe sig det, uden at staten benytter anledningen til endnu mere overvågning.

Af to onder – hvis blot man kunne vælge! – er det ikke sikkert at told er værre end indkomstskatten! Sikkert er det, at begge dele fører til mindre velstand, mere ufrihed og mere statskontrol med alle aspekter af borgenes liv. I realiteternes verden får vi begge onder og derfor bør toldmurene ikke bygges endnu højere, hverken EUs, USAs eller andres. (Læg i øvrigt mærke til at Ursula von der Lügens frisure ikke omtales som OMBs og det samme gælder Christine Lagardes kulør.)

Vent ikke for længe med at redde hvad reddes kan af dine pensionsmidler og anden opsparing. Ursula & co har en plan for at forvandle opsparing til investering(!):

Tweet

I øvrigt bør regeringen gå af.