Udgivet i Skriv en kommentar

Lys i mørket (sålænge det varer)?

Med den destruktive energipolitik der generelt føres i ‘Vesten’ skal vi glæde os over at der, endnu, er fungerende energiforsyning i Danmark, omend prisen er unødvendigt høj. Som tidligere omtalt er adgangen til masser af billig, pålidelig energi 24/7/365 en forudsætning for civilisation. Det er også en nødvendighed hvis vi skal kunne tilpasse os de ændringer i klimaet, som, også i fremtiden, vil udgøre en trussel mod menneskelig trivsel. Adgangen til billig, rigelig energi er det, der har sat os i stand til at nedbringe dødeligheden som følge af klimakatastrofer helt enormt de sidste 100+ år.

Link

I usa – som ikke for tiden glimrer ved en energipolitik der har fokus på menneskelig trivsel – har det republikanske parti begået en overraskende positiv handlingsplan. En plan som burde overføres til danske forhold og helst med tilbagevirkende kraft, hvis det ellers var muligt. (HT: Alexepstein.substack.com)

Planen har følgende punkter:

  • Billig, pålidelig energi er en nødvendighed for amerikansk og menneskelig velstand fordi det giver os mulighed for at udnytte maskiner til at øge produktion og velstand; pålidelig amerikansk energi fører til en bedre økonomi, lavere leveomkostninger, flere velbetalte jobmuligheder, et mindre underskud (på statsfinanserne) og øget national sikkerhed.
  • Fossil brændsel er og vil også så langt frem vi kan se, forblive en enestående billig, pålidelig, skalérbar og sikker energikilde – den eneste kilde til rigelig energi for milliarder af mennesker, tusindvis af steder.
  • Energi-fattigdom er et kritisk problem i indland og udland og rammer millioner af amerikanere og milliarder verden over, inklusive de ca. 3 milliarder mennesker der overlever dagligt med mindre energiforbrug end et almindeligt køleskab.
  • Amerika og verden har brug for en energipolitik der sikrer rigelig fossil energi og fremmer lovende konkurrencedygtige alternativer, som for eksempel kernekraft.
  • Amerika kan blive både rigere og samtidig forbedre tilværelsen for milliarder med energipolitik der frisætter opfindsomheden til at producere energi så billigt, pålideligt, rigeligt og rent som muligt, samtidig med at begrænse udledning af skadelige stoffer.
  • Biden regeringen har begrænset investeringer, produktion og transport af amerikansk fossilt brændsel under det falske løfte om, at en hurtig overgang til sol og vind er mulig. Den har lukket pålidelige kraftværker og skabt hidtil uset mangel på elektricitet. Den har søgt at fralægge sig ansvaret for miseren ved at give Putin skylden, eller med henvisning til manglende efterspørgsel efter COVID, eller oliselskabernes formodede grådighed.
  • Derfor anbefales det at Amerika tager følgende skridt til fremme af velstand, øge Energi-sikkerhed, forbedre miljøet og fremme trivslen for milliarder af mennesker verden over via adgang til energifrihed: Frisæt adgang til ansvarlig udvikling af hjemlige energikilder; stop tilskyndelse til ustabil elektricitet; reformér standarder for udledning til luft og vand så de omfatter realistisk analyse af omkostninger og gevinster; opsig klimaaftaler der straffer Amerika fremfor at fremme innovation; frisæt brugen af kernekraft.

En fornuftig energipolitik (som ikke tvinger ustabile, vejrafhængige kilder på forsyningsnettet) vil måske oven i købet bidrage til privat investering i udvikling af bæredygtig (inklusive økonomisk bæredygtighed) og fremfor alt pålidelig energiproduktion. Vi har brug for ALLE energikilder til at fremme civilisation og menneskelig trivsel, også de ustabile, vejrafhængige kilder kan have deres begrænsede plads.

Det vil også gøre os lidt mindre afhængige af politiske uoverenstemmelser. Et af problemerne er de totalitære politikere, som under dække af den ene, den anden eller den tredie krise har blikket stift rettet mod magt – koste hvad det vil for menigmand. Vi har at gøre med menneskefjendske verdensreligioner og kan endnu engang konstatere at vores værste fjende er ‘vore egne’ politikere; ingen andre svinger knytnæven med samme ildhu (omend EU-bureaukratiet er godt med!).

Se også Ugens skævert til folketinget.

Energi-fattigdom er den rigtige krise – i modsætning til ændringer i klimaet. Ordet krise har mistet sin betydning i klimakontekst.

I øvrigt bør regeringen gå af

Udgivet i Skriv en kommentar

Provokeret

Scott Horton til Porcfest om hvorvidt det amerikanske regime provokerede det russiske ditto til eskalering af konflikten med det ukrainske regime. Historien starter ikke for små to år siden, hvor de hylende, hysteriske, hykleriske hyæner endelig fik lejlighed til at skrive Krig! på forsiderne.

https://www.youtube.com/watch?v=E9hRHP0zuo4

Bemærk (igen) at man kan forsøge at forstå det russiske regimes bevæggrunde til eskalering og fordømme NATO’s handlinger uden at billige den russiske reaktion(!). Hvis altså man prøver at bliver klogere og at undgå yderligere tab af liv og destruktion af værdier. Der er desværre nogle der har interesse i, at konflikten fortsætter. Vi ved ‘vores’ regeringer lyver for os, det er ikke menneskekærlighed der driver regimets aktører. De enorme ressourcer der, lige nu og gennem den sidste halve snes år, bruges på at få slået ukrainere og russere ihjel kunne have været brugt bedre på at fremme menneskelig trivsel, hvis folk havde beholdt råderet over der egen ejendom. (Eller undladt at spendere ‘offentlige’ midler tilvejebragt på anden vis på krigeriske eventyr.)

Tag endnu et kig på Hoppes tale om grænseuoverensstemmelsen mellem to bander her: https://tunecedemalis.dk/noedret-carte-blanche-til-overgreb/

Stockman havde sidste år en plan til deeskalering (rigtig deeskalering – ikke Houthi-versionen hvor Biden-regimet bomber dem for at deeskalere…). Følg den. Vi skal ikke bidrage med hverken våben eller finansiering til fortsættelse af myrderierne.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

I krig for demokrati? Nah…

Der ævles Det fremføres ofte at vestlige regimer, herunder Frederiksen-regimet, må forsyne det ukrainske regime med midlerne til at bekæmpe det russiske regime – inden Putin og ko ruller ned på strandene ved Atlanterhavet. Det tapre ukrainske regime kæmper for demokrati på vores alle sammens vegne, og det mindste vi kan bidrage med, er villyarder, som forsvinder i den blå luft.

Link to zerohedge

Den fortælling holder imidlertid ikke vand. Ted Snider forklarer på anti-war.com at ukraine-regimet på ingen måde kæmper for demokrati. Putin -regimet heller ikke imod – det er regimets sikkerhedsmæssige interesser, der opfattes som truet. Styreformen rager dem formentlig en høstblomst.

…Russia is not concerned with Ukraine’s choice of system of government, it is concerned with Ukraine’s choice to allow itself to become a heavily Western weaponized anti-Russian bridgehead on its very border. It is not a political concern: it is a national security concern; it is not about Ukraine joining the American political system: it is about Ukraine joining the American security system. The concern is over, not democracy, but NATO.

Russia is not fighting against democracy. And the U.S. is not fighting for democracy. Biden cannot convince the global majority to sacrifice for this cause because most of them know first hand that this has never been America’s cause. Many countries in the global majority have experienced the trauma of the U.S. taking out a democracy in favour of a pro-American autocracy first hand. Many more have experienced American coups and American disrespect for their democracy. All of them have witnessed America partnering with countries that are far more autocratic than Russia…

https://original.antiwar.com/ted_snider/2024/02/04/the-democracy-versus-autocracy-narrative-has-a-ukraine-problem/

Reaktionerne på muligheden for, at offentligheden får et indblik i det russiske regimes propaganda, så vi kan forholde os til dét, mens vi stopfodres med Nato-regimernes propaganda er påfaldende (mere om propaganda her). Det virker som om vi har at gøre med et kombineret Trump-derangement og Putin-derangement syndrom – her personificeret ved et medlem af EU-parlamentet.

Og lidt senere i samme udsendelse foreslår Billy Kristol Gudhjælpemig at grænsen lukkes for Carlson – men mon ikke han i så fald kan vandre ind over den sydlige grænse?

Heldigvis har vi ham her i det hvide hus – så kan det ikke gå galt.

Historiske grænseuoverenstemmelser mellem to korrupte regimers bandeledere, der ægges til eskalering af konflikt af andre korrupte regimer – er det en verdenskrig – eller bare tvangsinddrevne midler fra danskere – værd? Nej.

Men staten er hvad staten er – jo før man forstår det, des bedre rustet er man til at modstå sirenesangen om, at politikere kan løse vores problemer. De ER problemet. Læs Rothbard!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

P.S.: Tucker Carlsons interview m Putin – her

Udgivet i Skriv en kommentar

Skødehunden

Der er en påfaldende mangel på kant i den såkaldt frie presses ‘kontrol’ af magten – også herhjemme. Der er så godt som ingen spørgsmål til resultatet af ‘undersøgelserne’ i forbindelse med Mettes mink, terroristangreb på kritisk infrastruktur (Nordstream 2) og vi kan heller ikke forvente spørgsmål til EU-beslutningen om at smide 50 villyarder på gløderne ovre østpå. Vesten er lidt mere skizofren når det kommer til krig i Mellemøsten – man er ikke begejstret for den israelske stats groteske myrderier i overreaktionen på hamas myrderier 7. oktober. Men vi skal være med på at bombe houthierne, når de sympati-angriber trafik til og fra Israel. Og under alle omstændigheder er det Irans skyld så de skal også bombes til demokrati. Argumentet med at Iran har forsynet nogen med våben, der har brugt disse våben til angreb på amerikanske styrker, der – ulovligt – befinder sig i området er interessant.

Det afslører hykleriet, for nedskydningen af et russisk fly med ukrainske krigsfanger, blev (måske?) udført med amerikanske våben. Var det ikke for hykleriet, må det betyde at USA, ligesom Iran, nu er ‘lovligt mål’ for gengældelse.

Krig er en god forretning for nogle få, og den gruppe der måske har størst nytte af konstant krig er staten og dens repræsentanter, der kan bilde folk ind, at staten er det eneste værn mod andre staters overgreb. Og så naturligvis våbenindustrien – der kan gribe chancen, eller skabe den, eller vedligeholde konflikten så nye opfindelser kan afprøves.

EN del har den opfattelse af ‘vi‘ (det vil som regel sige nogle andre end dem selv) skal deltage i krige for at ‘forsvare demokratiet’. Selvom man var af den opfattelse at 1) demokrati overhovedet er værd at forsvare og 2) at man rent faktisk forsvarer det ved at deltage i andre landes korrupte regimers grænse-skærmydsler, så følger det ikke at man har mandat til at tvinge landsmænd til at betale for denne præference. Vil du deltage i krigshandlingerne, så gør det for egne midler og med eget kød og blod. Krigsliderligheden ville formentlige aftage noget, hvis dette var reglen.

Retorikken omkring både det russiske regimes overfald på det ukrainske regime, og det israelske regimes overreaktion på hamaske terroristers overfald på israelere bærer præg af, at man ikke stiller spørgsmålet Hvorfor? – men lader som om historien begyndte på dagen for det seneste overfald. Denne tilgang sikrer at man begår den samme fejl igen og igen – og det er muligvis meningen med galskaben.

Mere her om kleptokratiets kandestøberi. Krig er statens sundhed og Rothbard forklarer sagens rette sammenhæng her.

Køb Statens Anatomi for blot 37,50 inflationsramte kroner.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringe gå af.