På en eller anden pervers måde forekommer det befriende at nr 47 fuldstændig uden blusel hævder kun at være bundet af sin egen moral. Ingen hykleri om at amerikansk, eller al mulig anden for den sags skyld, udenrigspolitik (og indenrigs) er for demokratiet, for retfærdighed, for de svage, for de fattige, for at beskytte dig. Nix, jeg ser noget, nogen har noget, jeg vil have noget, jeg tager noget fordi jeg kan.
Men også den fem-årige skal lære at hen ikke er den eneste aktør i verden, at andre har legitime interesser og at konflikt kan undgås og oven i købet derved stille alle parter bedre, på længere sigt.
Forestillingen om at lov er noget der gives af en magthaver, hvad enten denne er ‘valgt’ eller er solkonge, og at alle, undtagen lov’giveren’ er bundet af lovens bogstav florerer. Men der er en højere lov, som skal afdækkes, og som kan debatteres. Fraværet af en magtfuld håndhæver af lov, betyder ikke at love ikke findes. Det er forkert at slå andre folk ihjel (jaja, selvforsvar osv osv), hvis en ‘lov’ udstedes ved dekret, for eksempel du må ikke fornærme majestaten (sic) eller statsmedisteren, og det straffes med bøde, pisk eller døden, så er det ikke en lov der er i overensstemmelse med naturlov. Når majestaten (sic) eller statsmedisteren myrder folk, er det stadig ulovligt – selvom denne lov lige nu ikke kan håndhæves.
Frédéric Bastiat skrev om Loven i 1849 – dén gælder stadig. Få den her:
Human Action podcast diskuterede for nylig (Murphy og Klein) international lov og om Might makes Right. Lyt her:
“They don’t realize that even if it were in the interest of the US., of Venezuelans, of the rest of Central and South America, of the whole world, for the US to act as the world’s policemen doing this and that, even if that were of short-term benefit, and by the way, I’m not convinced that it is, but even if it were, it’s likely to be against the long-term interest of everyone, including Americans and Venezuelans, to have a world in which you can have these sort of, you know, arbitrary actions that are done willy-nilly, right, where authorities are kind of going with, you know, as the wind blows, the more powerful actors will do what in that moment they think is in their best interest. That might be a worse world than one in which we all agree implicitly to abide by a set of rules that constrain even our own actions in the short run.”
From The Human Action Podcast: Dr. Peter Klein on International Law and “Might Makes Right”, 15 Jan 2026
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/the-human-action-podcast/id884207568?i=1000745293774&r=2836
På judging freedom m Napolitano kan du også få et andet og mere nuanceret perspektiv, end det vi præsenteres for, de fleste steder. Hvad enten du nu er enig eller ej, i vurderingen af nr 47 som en rational aktør.
