Præmissen for, hvornår ‘det offentlige’ skal levere en service angives at være når der er en ‘markedsfejl’. Altså når nogen ikke leverer noget eller tilstrækkeligt af noget som nogen andre synes skal leveres, men uden at dem der synes der skal leveres mere, selv vil forsøge at levere det. I stedet tvinges andre til at betale for det. Antagelsen er så, at ‘det offentlige’ dermed fjerner ‘markedsfejlen’ – uden at indføre politikfejl. Den sidste krølle er Brøns-Petersen heldigvis som regel omhyggelig med at påpege.
Misèren er, at politiske indgreb altid medfører politikfejl. Disse fører så til nye indgreb – med tilhørende politikfejl og reguleringsrouletten kører rundt og rundt og udspyer regler, love, forordninger i et omfang så ingen længere har skyggen af et overblik.
Konsekvensen af politikerindgreb er mere tvang, mindre frihed.
The essential feature of government is the enforcement of its decrees by beating, killing, and imprisoning. Those who are asking for more government interference are asking ultimately for more compulsion and less freedom.
Sean Gabb giver et bud på hvordan magtfulde personers fejlslagne forsøg på at sikre global enevælde, formentlig vil medføre en ændring i taktikken men ikke i den overordnede strategi.
Saifedean Ammous om problemerne i Mellemøsten. Tilbage til Rothbard – ejendomsret er grundlaget for fredelig sameksistens. Når ejendomsretten ikke respekteres følger konflikter.
…med hårdt prøvet amerikansk skattekvæg? Gang på gang stemmer de for en præsidentkandidat der lover mindre krig, gang på gang lever den valgte ikke op til løfterne. I New York har de valgt en person der må give anledning til bekymring blandt ordentlige mennesker. Her er et citat fra borgmesteren:
We will prove,” he said, “that there is no problem too large for government to solve and no concern too small for it to care about.”
Holy smokes.
That sentence captures the chilling nature of socialism in a single breath.
The belief that government can (and should) solve everything—and they do mean everything. That no corner of your life is too small for politicians to be aware of, and be involved in.
How many times has this exact language been met with cheering crowds in the beginning and ended with secret police and breadlines? Too many to count.
And once again, the majority of people fell for it. Once again, a million-plus people were willing to trade their liberty for ease of life and freedom from doing hard things.
Politikere der vil blande sig i stort og småt er et velkendt onde – et af de oplysningsresistente af slagsen. Operation Oplysning til medlemmerne af Folketinget har ikke givet et føleligt afkast. Som Hans-Hermann Hoppe skriver:
Med andre ord, de personer der trænger sig på som politikere ER en special type. De er ikke skabt af et andet stof og bør ikke have særlige privilegier(!). Men de (fleste) nærer et brændende ønske om at organisere og dirigere andres tilværelse og ressourcer. Vi kan eventuelt give dem, at det ofte sker i den bedste hensigt og ikke bare for egen vinding (pekuniær, magt og/eller omdømmepleje). Det gør dem stadig ikke i stand til, eller giver dem ret til, at afgøre hvad der er bedst for andre eller hvad der er værre, at påtvinge andre deres præferencer.
Hoppes mentor, Murray Rothbard, har også begået adskillige værker der oser af ekstraordinær indsigt. Meget af bibliografien kan hentes vederlagsfrit her på engelsk – og det korte essay Statens Anatomi fås her i butikken på dansk. 37,50 kr!
En puhlitiker der erklærede sig som ‘liberal’ og havde sit navn på en publikation kaldet Minimalstaten, for derefter at stå i spidsen for en regering der lod staten brede sig yderligere; og som brugte katastrofen i Afghanistan til bringe Danmark ind i ‘krigen mod terror’ og til springbræt for egen katastrofal karriere i Nato – ham skal vi ikke have for meget tillid til, når han buldrer videre på krigstrommerne. Nato har ikke forhindret krig i Europa – tværtimod.
Er der nogen danske politikere der fortjener en skamstøtte er det ham her, en rigtig skidt fyr.
Er russeren på vej? Efter flere års krig har de endnu ikke udraderet Europas største hær (Ukraine), hvad enten det nu er med overlæg eller ej, vi får at vide at det russiske regimes økonomi er på randen af sammenbrud – men alligevel skal vi frygte at de ruller henover kontinentet?! Nej, russeren kommer heller ikke denne gang.
Let’s get one thing straight: nothing is “net-zero”
Not wind turbines, not solar panels, not batteries. And certainly not hydrogen. Every so-called “green technology” relies on fossil fuels at some stage… (or all stages) for either mining, manufacturing, backup, transport, operation, or disposal. The raw material demand alone is staggering and the net energy efficiency or EROI (Energy Returned on Energy Invested) is abysmal for most of these “green” energy sources [4]. In essence, everything commonly considered “green” is more expensive (and therefore unjust) and not really “green” then considering system and lifecycle.
We are just moving the “emissions” upstream and blend out environmental burdens other than CO2(i.e. land use, methane, raw material and energy input, etc), pretending they don’t exist. Then the obvious question arises of… are we truly reducing our impact on the environment?
…
The current obsession with wind, solar, hydrogen, and batteries is not a solution but rather a distraction from the energy concerns we are facing.
These intermittent energy sources deliver low energy returns and demand enormous raw material inputs, often sourced and disposed of under poor environmental and human rights conditions. Dare I mention the energy used for the production thereof or the short and often misunderstood lifespan of this equipment…
We should be IN-vesting not DI-vesting from the traditional energy infrastructure that still keeps the world running. Not because coal, oil and gas are perfect, but because we need energy systems that are reliable, affordable, and have the least possible negative impact on the environment without compromising reliability and affordability. In parallel we need to invest in R&D to find a truly long-term energy and environmentally more efficient and energy dense solution and one day wean off conventional fuels.
Energy poverty is definitely not a solution, even if we paint it “green”! We won’t save the planet by starving humans of the energy we need to grow, develop, and innovate.
Med en politikerbyrde der har skabt et voldsomt skævvredent energisystem er det svært at afskrive de enorme ressourcer der er misbrugt og lade markedsvilkår råde. Ingen gode løsninger på kort sigt. Og hvilken regering vil blive genvalgt på løfter om at markedet er bedre til at allokere ressourcer end tilfældige bandemedlemmer, der har egne og lobbyisters interesser at pleje?
Er CO2-afgifter ‘løsningen’? Ingenlunde. Tværtimod, det monomane fokus forhindrer faktiske forbedringer af energiproduktion og tilhørende løft af levestandard – især for de dårligst stillede.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
