Udgivet i Skriv en kommentar

Grisk, grådig, gyselig…

Gimpe kunne man tilføje om kommissæren (grobrian hvis kommissæren havde identificeret som en mand) hvis man ville gøre det til en personsag. Da det imidlertid er politikken snarere end personen der har interesse, nøjes jeg med at karakterisere politikken.

Forestillingen om at en illegitim institution har ret til andres ejendom bliver ikke bedre af at offeret har overordentligt dybe lommer og gerne betjener sig af statsmagten for at hæve barren for konkurrenter. Det sidste handler om det absurde begreb ‘immaterielle rettigheder’ eller ‘Intellectual property’ og er et spørgsmål vi sætter til side for nu. Emnet er tidligere berørt her.

Ævlet om at et firma skal ‘give tilbage’ til det omkringliggende samfund er netop ævl. Medmindre firmaet kan tvinge kunderne til at købe dets produkter har det allerede ‘givet’ til forbrugeren. Forbrugeren har – frivilligt – givet afkald på noget (f.eks. Penge) for at købe firmaets produkt og dermed demonstreret! at firmaet har givet værdi for netop denne forbruger – uden at andre er tvunget til være medbetalende.

Mange steder pålægges forbrugeren en ekstra skat (i DK kalder de det moms). Dertil kommer lønninger til firmaets medarbejdere – som også alle bliver truet til at betale skat. Endvidere skal firmaet betale for mere eller mindre forarbejdede varer der indgår i produktionen af forbrugsgodet, vedligeholde bygninger og maskiner samt betale for deres drift. ALtsammen i forventningen om at fremtidige kunder vil købe produktet – men uden garanti. De der tilvejebringer den nødvendige kapital for at forudbetale alle disse led bærer risikoen for at have fejlvurderet forbrugernes villighed til at købe produktet.

Otto Brøns-Petersen har et længere essay om EUs jagt på IT-beskatning her på Cepos.

Profitten er belønningen for at have vurderet fremtiden (i hvert fald delvist) korrekt og samtidig signalet til andre iværksættere om at her kan der tjenes penge hvis man kan producere et tilsvarende produkt bedre og/eller billigere.

Når griske, grådige og gyselige politikere beslaglægger en del af dette signal for at bruge byttet til bestikkelse af udvalgte befolkningsgrupper (købe genvalg), fører det til ringere vilkår for de fleste andre og er oven i købet umoralsk.

Udgivet i Skriv en kommentar

Bestikkelse, korruption og andre dagligdags begivenheder

Man kan ofte læse om den ene eller den anden politiker der er blevet ‘opdaget’ i en eller anden bestikkelsesaffære 😉 – eller har fået et nyt spændende ‘job’ efter at have huseret i folketinget. (Læs om aktion OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget her.)

På Mises er der et indlæg om den arbitrære skelnen mellem legal og illegal bestikkelse der er værd at læse.

Bestikkelse er en måde at betale for en vare eller ydelse så prisen bliver en anden end den annoncerede – hvis køber er tilfreds med at betale den annoncerede pris + bestikkelses’gebyret’, bør dette så være et problem? Ikke ifølge Rothbard – hvis ellers de involverede parter ikke bryder en aftale med deres respektive arbejdsgivere. Bestikkelse betegnes lobbyisme når det foregår på ‘reglementeret vis – og grunden til at nogle regeringer ønsker at slå ned på hvad de betegner som korruption, jævnfør indledningen til

the Inter-American Convention Against Corruption: “The Member States of the Organization of American States, Convinced that corruption undermines the legitimacy of public institutions …”

…er at det underminerer legitimiteten af offentlige institutioner. Institutioner som netop ikke er legitime. For hvad er politikere andet end personer der for det første selv er ganske korrumperbare, og for det andet gør deres bedste for at korrumpere resten af befolkningen også, ved at bestikke nogle grupper for at købe stemmer på bekostning af andre…

Får du lov til at ‘vælge’ en ny hersker – eller er vi mere ude efter en ordning hvor statens rolle er underordnet? Se f.eks til Hans-Adam som et (rigtigt) alternativ til Løkke eller Mette.