Udgivet i Skriv en kommentar

Demokratisk diktatur?

Demokrati omtales nogle gange som ‘den mindst ringe’ styreform. Implicit ligger heri, at nogle skal styre og andre styres. Hvis ‘styringen’ kan bringes til at foregå nogenlunde frivilligt kan man måske undgå, at tvister degenererer til vold og blodsudgydelse.

Ludwig von Mises, en af de største økonomer gennem tiden og inspirationskilden for sitet her, havde følgende betragtninger (min fremhævning) i værket Liberalism – der kan læses og hentes gratis (på engelsk). Fra kapitlet om Demokrati:

Here is where the social function performed by democracy finds its point of application. Democracy is that form of political constitution which makes possible the adaptation of the government to the wishes of the governed without violent struggles. If in a democratic state the government is no longer being conducted as the majority of the population would have it, no civil war is necessary to put into office those who are willing to work to suit the majority. By means of elections and parliamentary arrangements, the change of government is executed smoothly and without friction, violence, or bloodshed.

https://mises.org/library/liberalism-classical-tradition/html/p/27

Undgåelsen af vold i frustration over overgreb begået af magthaverne er et gode det er vanskeligt at overvurdere. Voldelige konflikter er kostbare (ikke kun pekuniært) og forbundet med dårlige vilkår for langsigtet planlægning. Menneskelige og moralske omkostninger er enorme og kimen til fremtidig vold er allerede lagt, når magt bruges som redskab til at undertvinge andre. Så måske er demokratiet et tåleligt kompromis, hvis altså det leverer varen med hensyn til ikke-voldelig magtskifte.

https://en.wikipedia.org/wiki/Civil_war

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle andre problemer mennesket bøvler med, også kan ‘løses’ demokratisk. Tværtimod, kan man næsten sige. Når man stemmer sig til andres ejendom er det en invitation til fremtidig gengældelse, der i værste fald manifesterer sig som vold. Plyndring ved lov, er stadig plyndring – moralsk forkasteligt og ikke legitimt. Demokratiets fallit er grundigt behandlet af Hans-Hermann Hoppe i Democracy, The God that Failed. Tillader man legal plyndring i demokratiets navn, vil man før eller siden alligevel ende i den situation, man netop ønskede at undgå. Demokrati kan tåles, men kun i det ganske snævre øjemed at undgå borgerkrig. Lad alle andre problemer finde løsning uden voldsmonopolets indblanden.

Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.

Mises – Human Action

Privat beskyttelse – det er jo umuligt?! Eller er det? Se her Krig og privat forsvar

Demokrati som årsag til megen elendighed? Læs Per Bylunds udlægning her (engelsk)

Statens rolle? Læs Statens Anatomi. Den er ikke ret lang, og overvej dernæst hvilke opgaver der skal løses ad den vej.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i 1 kommentar

Frederik eller Mette – af to onder får vi dem begge

Det er mit indtryk, omend jeg indrømmer ikke at have solid evidens bag fornemmelsen, at der er en ikke negligerbar opbakning blandt ‘folket’ til kongehuset. Der er også en betydelig støtte til ‘demokrati’ hvilket ikke kan undre, når man tager i betragtning hvorledes propagandaen har flydt i udannelsessystemet i årtier. Røverhøvdingen opfordrede i sin nytårspropaganda til, at pøbelen udviser ‘hengivenhed’ overfor den kommende regent! Som om Stockholm syndromet er en prisværdig tilstand! En familie der er ikke er omfattet af lovene for andre mennesker og en flok puhlitikere der tror sig gjort af et andet stof end undersåtterne, samarbejder i skøn symbiose om at bilde resten ind, at alt hvad de gør er for det ‘fælles bedste’. Det kræver mange års indoktrinering at æde den røverhistorie. Næh, hvis mennesker var engle, behøvede vi ingen stat, men eftersom mennesker ikke er engle, da gør staten blot ondt værre – se her Robert Higgs.

Jeg har ingen illusion om, at den kommende regent som overtager moderens overførselsindkomst, deler indsigt på niveau med for eksempel Lichtensteins monark, Hans-Adam. Men tænk hvis ‘vi’ kun havde kongehuset at døje med, og ikke både kongehus og folketing. En skare forbrydere der har slået sig sammen om at plyndre befolkningen for halvdelen af deres ejendom – hvert år! Nogen bliver selvfølgelig plukket for mere. Hvis monarken faktisk var den der regerede, ville vi nok være mindre tilbøjelige til at lade os plyndre i samme omfang som nu, hvor mange lever i vildfarelsen om, at vi alle kan leve på hinandens bekostning. Bastiat beskrev dette allerede i 1849 i Lovenfås her i butikken for 37,50 – og Rothbard beskrev i nyere tid Statens Anatomi, at vi netop ikke er staten, og staten er ikke os. Så det er altså ikke ‘os selv’ vi tager penge fra og putter over i den anden lomme. Få den også her i butikken for 37,50!

Når monarken blot er røverbandens skødehund, der gummistempler den linde strøm af love og forordninger der strømmer ud af røverborgen, burde det stå klart, hvilken cirkusforestilling vi er tvangsindlagt til at betale for. Det er ligegyldigt hvilket navn nulliteten bærer, men nu kan vi afledes fra den almindelige plyndring og skændes lidt om, hvordan de stjålne midler omfordeles blandt ofrene.

Hvis monarken også måtte betale for sine krige af ‘egen’ lomme, ville vi se færre, kortere og mindre krige end under demokraturet. Det er en af Hans-Hermann Hoppes skarpe observationer i Democracy – The God That Failed at monarkiet snarere skal anses for et mindre onde end demokratiet. Bemærk at det ikke er en anprisning af monarkiet, blot en erkendelse af, at demokratiet formentlig er en værre styreform, hvis menneskelig trivsel er målestokken. Vi (det royale vi) linkede i sidste uge til dette gamle interview med Hoppe – lyt til det, evt igen. https://libertarianinstitute.org/dont-tread-on-anyone/privatize-everything-hans-hermann-hoppe-scott-horton/

I øvrigt bør regeringen afvikles – lad os håbe at vi ikke skal igennem elendighed af Argentinske dimensioner, før vi prøver noget andet. Og måtte Javier Milei have held, mod, og leve længe nok til at gennemføre bare lidt af det, han blev valgt på! (Han har nok skelet til sine overlevelseschancer når han vælger ikke at lægge sig for voldsomt ud med den herskende udenrigspolitiske krigsliderlighed hos naboen højt mod nord.)

Udgivet i Skriv en kommentar

En retfærdig skat – oxymoron

En tilsyneladende endeløs strøm af penge forsvinder i statens mekanismer; mekanismer der skal inddrive endnu flere af andre folks ressourcer. På punditokraterne illustrerer Christian Bjørnskov det – åbenlyst – urimelige i de tilfældige vurderinger af boliger, der er det seneste afsnit af den miserable føljeton om statens overgreb og fejltagelser.

Bjørnskov angriber forestillingen om, at embedsværket kan afgøre hvad der er en ejendoms ‘bedste økonomiske anvendelse’. Lad den stå et øjeblik. Følg så med når vi ser hvad betydningen ville være, hvis den øvrige beskatning foregik på samme arbitrære vis – hvad er vores, individets, ‘bedste økonomiske anvendelse’?

Hvad “bedre” betyder i den situation er nærmest umuligt at svare på, men det er netop hvad Vurderingsstyrelsen forsøger at gøre med de grunde, vores ejendomme står på. En sommerhusejendom på 41 kvadratmeter i Liseleje er således blevet vurderet til 1,73 millioner, mens sommerhusgrunden i sig selv er vurderet til 1,85 fordi myndighederne ‘vurderer’, at der kunne bygges et nyt på 200 kvadratmeter – og det er derfor denne rent fiktive anvendelse, der beskattes.

https://punditokraterne.dk/2023/09/25/hvad-hvis-du-blev-beskattet-ligesom-din-grund/

Min pointe er, at denne tilfældige ansættelse af skatten og forbruget af de tvangsinddrevne midler netop er moralsk uforsvarlig, fordi embedsværk og politikerbyrde ikke kan afgøre hvad andre finder er den ‘bedste økonomiske anvendelse’ af deres ressourcer. Det burde være åbenlyst i eksemplet med ejendomsvurdering, men det samme gælder de ufatteligt mange poster politikerbyrden spenderer andre folks ressourcer på. Vi ved selv bedst hvilke aktiviteter vi ønsker at at fremme og ikke mindst hvilke vi ikke vil være med til at fremme. Derfor må politikeren formenes adgang til brug af tvang (skat ER tyveri!) og alene forlade sig på frivillige bidrag til de aktiviteter de ønsker iværksat!

Rothbard: Man, Economy and State with Power and Markets

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Ophavsret og AI

Måske vil en af de mest interessante – utilsigtede? – konsekvenser af ‘AI’ være at vi får aflivet misfosteret ‘intellektuel ophavsret’ – selvom nogle slår sig i tøjret og mener at de har krav på betaling for information de selv har gjort offentligt tilgængelig. Information kan ikke ejes. Hvis du ikke ønsker at information skal benyttes af andre, så hold den for dig selv. Ingen tager noget fra dig ved at kopiere information du har gjort tilgængelig – du har stadigvæk selv informationen.

Situationen er selvfølgelig en anden, hvis du har dit partitur på papir liggende på skrivebordet eller i pengeskabet og en slyngel bryder ind og stjæler papiret, eller tager en kopi og efterfølgende distribuerer. Dem der derved får adgang til informationen er ikke hælere. Tyven er en tyv og bør holdes ansvarlig for indbruddet.

Forretningsmodellen med at tjene penge på musik, video, billeder, bøger og anden information der distribueres via fysiske medier er ikke længere holdbar. Hvis du vil tjene penge på den slags, må du optræde eller på anden vis finde på noget som folk vil betale for.

En der har skrevet meget og mest præcist om dette emne er Stephan Kinsella, advokat med speciale i patentlov. Han forklarer hvorfor patenter og ophavsret er noget af den mest fremskridts- og menneskefjendske lovgivning der findes.

Læs mere her, hvor han har samlet en række tekster gennem tiden.

Stephan Kinsella, ed., The Anti-IP Reader: Free Market Critiques of Intellectual Property (Papinian Press, 2023; www.stephankinsella.com/ip-reader)


Og Hoppe om samme emne

Og for de mere nørdede er Kinsellas indføring tilgængelig på hans website i 3(!) afsnit 😀

Tidligere indlæg om patenter her og her og her.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ejendomsret, demokrati, ytringsfrihed og misforståelser

Så koges der suppe på benet igen. Denne gang tilfalder ugens skævert CEPOS-direktøren selv med udsagnet om, at en af de fine ting ved demokratiet er flertalsbeslutninger, der ‘legitimerer’ beslutninger mindretallet ikke deler.

Det er derimod netop en af demokratiets mange svagheder, at flertallets overgreb IKKE er legitime. Der henvises til grundlovens § 73 hvor folks ejendom er ‘ukrænkelig’, dvs ikke kan konfiskeres, uden at det ‘tjener almenvellet’ …almenvælde almenvælling. Og hvem afgører så det? Det gør ‘repræsentanter’ for flertallet. Repræsentanter i gåseøjne, fordi 179 slyngler selvfølgelig ikke på nogen meningsfuld måde, kan siges at repræsentere 5-6 millioner menneskers interesser, interesser der er forskellige og selv for den enkelte ikke er konstante. Det kan måske gå an i mindre enheder, omend lokalpolitik her til lands næppe når Liechtensteins niveau.

Ytringsfrihed? Forstås bedst som et særtilfælde af ejendomsret. De negative frihedsrettigheder omfatter ikke retten til at være fri for fornærmende ytringer, dårlig smag, dårlige manerer og meget andet.

Næh, det er ikke demonkratiet, men derimod respekten for den private ejendomsret og en vis vished om, at andre (end kriminal-monopolet) ikke forgriber sig på ens ejendom, der er forudsætningen for velstand. Når folk får lov (!) at bestemme selv, opstår der tilbud til selv de besynderligste ting – rigtig diversitet – som illustreret her 🙂

Men når det går op for folk, at de kan stemme sig til andres ejendom, begynder skråplanet langsomt at hælde mere og mere, og tingene udvikler sig i uheldig retning til legal plyndring. De fleste, og især de dårligst stillede, bliver fattigere og fattigere (Lad dem sulte!).

CEPOS afholdt tidligere i år et glimrende arrangement om populisme og kapitalisme – se Nytte og moral. Selv en lille smule socialisme fører langsomt, men sikkert til fattigdom og konflikt.

Mises; Rothbard; Hoppe

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Et rigt samfund har råd til renere omgivelser

…og værdsætter miljøet. Er du på kanten af tilværelsen med truende sultedød, er dette mere påtrængende. Med andre ord: de rigeste samfund er generelt mere optaget af at sørge for at beskytte omgivelserne mod unødig forurening. Ønsker du at mindske den ‘skadelige’ påvirkning af omgivelserne, så gælder det om, at fjerne hindringerne for at bygge velstand. Privat ejendomsret, herunder beskyttelse mod forurening, er et sine qua non for at fremme rigdom. Som Christian Bjørnskov påpeger, lider mange af en dyb, naiv tro på at staten nok skal kende løsningerne på problemer. Desværre forholder det sig sådan, at staten excellerer i at skabe problemer, for derefter at gøre dem værre, i det påståede forsøg på at løse dem. Ondskab? Uvidenhed? Eller konsekvensen af uheldige tilskyndelser? Kunne man prissætte stabil energi anderledes end det man gør nu?

Klimafascismen er et glimrende eksempel på den uheldige kombination af politik (=tvang) og private særinteresser. Politikerbyrden kan fremstå handlekraftig og private selskaber kan fremstå som dydsmønstre, mens den reelle effekt af aktiviteten er nul eller negativ (opportunity cost) på ‘klimaet’ og de fleste andre bliver fattigere og får en ringere service.

Under alle omstændigheder kan vi konstatere at statens tentakler trænger sig på, på stadigt flere områder; bureaukratiet vokser til trods for erklærede intentioner om det modsatte. Løsningen er ikke at overlade endnu mere til staten og dens proselytter, men at gå den anden vej og lade privat initiativ tage over.

Hvis noget er vigtigt for dig, vil du da betale for det – uden trusler? Hvis det ikke er vigtigt, skal staten så overhovedet tage sig af det?

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

ER sol og vind billigere end energi fra fossile kilder?

Det spørgsmål tages under behandling hos Alex Epstein i Energy Talking Points.

Hele posten (på engelsk) er værd at læse, men her er et par punktnedslag:

HVIS sol og vind var så billigt, som det påstås, hvorfor så behovet for subsidiering, direkte og indirekte, og for at straffe brugen af fossile kilder. Hvorfor bruger Kina ikke sol og vind i stor stil, men bygger i stedet kulkraftværker og (heldigvis) atomkraftværker i stor stil? De bruger billig, stabil(!) energi til at fremstille komponenter til sol og vindindustrien; hvorfor dog, hvis sol og vind er så billig som det påstås?

En særligt kritisabel taktik der anvendes for at fremme den ‘grønne’ dagsorden, er at finde en ganske speciel situation hvor det rent faktisk giver mening at bruge sol eller vindenergi, og generalisere herfra til at al energi og elektricitet (elektricitet er en mindre andel af det samlede energiforbrug). Til at understøtte et moderne, nogenlunde civiliseret samfund, på breddegrader der kræver konstant beskyttelse mod ugæstfrit vejrlig, er der brug for masser af stabil energi.

Hvis levefoden for de dårligst stillede i verden skal forbedres, har de brug for masser af billig, pålidelig energi, og det er fossile kilder leveringsdygtige i. Atomkraft også, og det er afslørende at nogle klimahysterikere med deres afvisning af atomkraft, ikke reelt er bekymrede for den livsnødvendige CO2 i atmosfæren, men enten ønsker at vedligeholde en på-randen-af-panik-stemning eller har andre mål end menneskelig trivsel. Nogle vil hævde at de prioriterer potentielle klimaofre i fremtiden højere end nulevende ofre for energimangel. Faldet i antallet af klimaofre de sidste hundrede år er så massivt, at den øvelse kræver avanceret mental akrobatik. Måske synes de bare at mennesker er en kræftsvulst på kloden og burde fjernes – men den oplagte konsekvens – selv at gå forrest og mindske klodens menneskebyrde – drager de ikke.

Link

Jeg ser dem enten som et redskab for bander til kontrol af pøbelen eller som vildfarne individder, der har fundet sig en ny religion til erstatning for den de aldrig har kendt.

Servicemeddelelse: Nej, sol og vind kan i særtilfælde være nyttige, men generelt tilfører den vejrafhængige energi kun ustabilitet og øgede omkostninger og tilmed øget miljøpåvirkning, når stabil, pålidelig og rigelig energiforsyning 24/7/365 er målet. Et mål, som i sig selv blot er et middel, til at forbedre tilværelsen for mennesker og gøre dem i stand til at beskytte sig mod vejrlig og begrænse unødig forurening af omgivelserne.

I øvrigt bør regeringen gå af, og først komme tilbage når den har lært om Loven og om privat ejendomsret.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kong Trakt

Det bør give anledning til undren når nogen, tilsyneladende oprigtigt, taler om den ‘sociale kontrakt’ – du ved, den ‘vi’ har med hinanden, som motivation for at nogen skal gøre dette eller hint.

Ikke desto mindre var det tilfældet da Bag om nyhederne havde besøg af Bent Winther for nylig. Lyt selv her. Vi(!) skal allesammen arbejde mere for at have råd til voldfærdsstaten – ikke noget med at melde sig ud af samfundet, dyrke sine egne biodynamiske tomater og passe (sic) sine egne børn. Vi skal arbejde for hinanden og for Staten.

Jeg har absolut sympati for synspunktet om, at man ikke kan forvente, kræve eller have ret til andre folks ejendom fordi man hellere vil indrette sig på en ‘uortodoks’ måde. Voldfærdssamfundet fremmer netop fordømmelsen af ‘alternativer’ og fordi staten blander sig i stort og småt, politiseres alt; jeg må have en mening om min genbos livsvalg, fordi jeg via statens tvangsinddrevne midler betaler for dem.

Lad folk beholde deres egne ressourcer og lad mangfoldigheden blomstre uden at tvinge nogle til at betale for andres valg.

Illusionen om folkets indflydelse på forvaltningen af tvangsinddrevne midler via stemmeriet er kun mulig at opretholde fordi udannelsessystemet er i hænderne på de samme forvaltere af rovet. Ligesom stat og religion formelt er afskilt, skal stat og uddannelse adskilles, hvis vi skal gøre os håb om et oplyst, civiliseret samfund.

Pudsigt nok var kontrakten genstand for et genopslag på Mises.org – et Lew Rockwells indlæg fra 2016:

If my cooperation with the system is only under duress, and my repeated insistence that I do not consent, is insufficient to indicate my lack of consent, then what kind of crazy moral system is this?

Læs den her

Og Tom Woods havde besøg af Keith Knight og diskuterede også den elendighed der følger af, at statens repræsentanter ikke bærer omkostningerne for deres groteske beslutninger (Hej Mette og co.) Lyt til podcasten her: https://tomwoods.com/ep-2356-all-the-wars-are-based-on-lies/

Kleptokratiets kandestøberi kører for fuld udblæsning – hvad enten du deler synspunktet om ‘støtte’ til den eller anden part i forbindelse med en grænsestrid, så kommer du til at betale. Dyrt.

Statens rolle, ikke som beskytter, men som instans der fremmer stridighed og risiko for krig er underbelyst. Tænd lyset med Rothbards Statens Anatomi – køb den her i butikken for 37,50

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i 1 kommentar

Lad dem sulte!

Fattigrøvene, forstås. Ikke noget med kage à la Marie Antoinette. Næh – lad dem sulte. Det er ofte karikaturen der stilles op når synspunktet om at afvikle eller i det mindste drastisk tilbagerulle voldfærdsstaten skal fordømmes. Før velfærdsstatens vokseværk som en anden Fenris – var der da villighed til at hjælpe dem, der ikke var i stand til at klare sig selv? Det var der – men efterhånden som nævenyttige politikere lykkes med at institutionalisere hjælpen, så opstår perverse tilskyndelser til, ikke, som det mest naturlige, at forlade sig på egen produktion til livets opretholdelse (bytte med andre – ikke lave alting selv) og til ikke at hjælpe folk der, mere eller mindre midlertidigt, ikke KAN klare sig – fordi ‘det har vi staten til at tage sig af’. Der føles ingen skam over at modtage andre folks ressourcer via tvang – ingen forståelse af, at produktion går forud for forbrug. Den kedelige udvikling skal vi have vendt til gavn for kommende generationer.

Gerard Casey tager tyren ved hornene og forklarer hvorfor det gavner de fattigste iblandt os, at velstanden i samfundet generelt vokser mest muligt. Selv med konfiskatorisk beskatning gives der frivillige bidrag til dette og hint. Betænk hvor meget mere givende sjæle kunne donere hvis de fik lov at råde over egne ressourcer -uden at statens velmenende knytnæve er involveret, med tilhørende bureaukratitis! Hvad mere er, det er oven i købet det eneste moralsk forsvarlige at gøre. Nej – det vil ikke udrydde elendighed og fjerne fattigdom fra kloden – men det vil stille de fleste – og især de fattigste – bedre, end det nuværende system, hvor de ‘uproduktive’ parkeres i ghettoer og slum på overførselsindkomst, tilvejebragt ved plyndring.

Misforståelsen om statens algode velvilje og evne til at sørge for alt og alle, fødes og næres i udannelsessystemet (sic), der er et af de første områder der bør vristes ud af statens kløer – adskil skole og stat! Voldfærdsoverførsler – både til personer og til firmaer der nyder godt af de rette forbindelser til statens lakajer, skal afvikles over en kort årrække – med tilhørende drastisk nedsættelse af den plyndring der betegnes skat.

Læs Casey’s tale her:

Link

Lyt også til samtalen med Tom Woods her hvor stråmanden pilles fra hinanden. Flere stråmænd her.

Staten er ikke din ven og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

En lille smule socialisme?

Hans Hermann Hoppe har skrevet en mangfoldighed af gode tekster om ejendom og menneskelig ageren – de er alle sammen stærkt anbefalelsesværdige og et par af kapitlerne fra Teorien om socialisme og kapitalisme – kan hentes gratis her i butikken og hele teksten på engelsk kan hentes her – https://mises.org/library/theory-socialism-and-capitalism-0

…socialisme, som på ingen måde er ‘opfundet’ af det 19. århundredes marxisme, men er meget ældre, må forstås som institutionaliseret indgreb på eller aggression overfor privat ejendom og private krav på ejendom. På den anden side er kapitalisme et socialt system eksplicit baseret på anerkendelse af privat ejendom og af ikke-aggressiv, kontraktligt bytte mellem private indehavere af ejendom. Dette indebærer, som det vil fremgå i løbet af denne afhandling, troen på at der derfor må være forskellige typer og grader af socialisme og kapitalisme; det vil sige varierende grader af respekt eller mangle på samme i forhold til privat ejendomsret. Samfund er ikke enten socialistiske eller kapitalistiske. Faktisk er alle nuværende samfund til en vis grad socialistiske. (Selv USA, afgjort et samfund der er forholdsmæssigt mere kapitalistisk end de fleste andre, er som det vil fremgå, forbløffende socialistisk og i gradvist tiltagende omfang.)

En anden væsentlig tekst fra forrige årtusinde er Ludwig von Mises Den Antikapitalistiske Mentalitet om fejltagelserne der vildleder så mange og fører til tilbedelse af Staten, hvad enten det er i form af socialisme, kommunisme eller interventionisme.

Med en regering og et folketing der holder frygtens gryde i kog, med den ene krise efter den anden som påskud for at beholde og udvide statsmagten, er det nyttigt at være bevæbnet – som minimum med viden om Statens Anatomi – den kan du også få her i butikken. 37,50!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af. Inden regningen for Mettes ‘job’ansøgning bliver endnu højere…

Udgivet i Skriv en kommentar

Nytte og moral

Tidligere på måneden afholdt CEPOS et seminar om populisme og kapitalisme – det er værd at se optagelsen, sæt evt hastigheden på afspilningen op hvis du ikke ooorker at bruge 90 minutter. En af kommentarerne går på forestillingen om at det er ønskværdigt at ‘maksimere’ nytteværdien af et eller andet tiltag. Der er selvfølgelig problemer med at afgøre nytteværdien af alt muligt, fordi forskellige individer har forskellige præferencer og vægter disse forskelligt. Man kan ikke bare tage nytten for en person og lægge sammen med nytten for en anden person og beregne gennemsnittet. Det ved økonomer godt og anerkender at økonomiske beregninger ikke udgør hele udfaldrummet.

Når en del mennesker argumenterer for det rationelle i det ene eller det andet politiske indgreb, er det som regel den ‘samlede’ nytte der bringes til torvs.

Alt for sjældent diskuteres det, om en given intervention overhovedet hører til inden for den politiske sfære (tvang via ‘lovgivning’) eller bør overlades til privates initiativ.

Alt for sjældent gøres det moralske element gældende – det er forkert at tage andres ejendom, selvom man har de bedste intentioner med rovet fra plyndringen!

Fordi mennesker er mennesker og ikke engle skal vi ikke overlade magt over andre til nogle få; disse få vil før eller siden misbruge magten og gøre mere skade end gavn. Jo mere magt de har og ressourcer at uddele i bytte for genvalg, desto mere skade gøres der, hvis man mener at folk selv har ret til at bestemme over deres person og ejendele. (Hvis man mener at indholdet i kongens kiste (skattekiste, altså) eller statens omfang er et udtryk for folkets velstand er det selvfølgelig en anden snak.)

Hvordan overbeviser man andre om det rimelige i dette standpunkt? Argumenter om rationel nytteværdi? Moral? Begge dele? Det forekommer mig at der er lagt for lidt vægt på den moralske komponent – det er forkert at tage nogens ejendom for at give den til formål man selv finder ‘bedre’ end det, den retmæssige ejer finder passende. Også selvom det kan betyde at nogle har mindre end man synes er rimeligt. Et absurd eksempel herpå er slaveri – slaveri er forkert fordi det bryder med ejendomsretten til egen person. Slaveri skal derfor afskaffes øjeblikkeligt og ikke udfases over år, fordi investeringen i kapital (slaverne) skal tjenes hjem og vi ved i øvrigt ikke hvordan vi skulle få plukket bomulden. Vi kan ikke vente på af få udryddet denne urimelige situation, selvom vi ikke har svaret på hvem og hvordan bomulden skal plukkes når der ingen slaver er.

Tak til panelet for bringe denne vigtige problemstilling op. Har man interesse for dette kan diskussionen mellem Russ Roberts og Michael Munger også anbefales. (Podcast og transcript her.) Munger argumenterer for en mere udbredt brug af det moralske element, i den politiske diskussion om, hvordan tvangen skal udmøntes, måske mere vægt til det principielle end det inkrementelle. Altså det er forkert at stjæle lad os stoppe med det – overfor det er forkert at stjæle, vi må derfor stjæle lidt mindre og efterhånden nå til ikke at stjæle.

En dygtig politiker…

Jeg tvivler på at dagens politikere står op hver morgen, opfyldt af ondskab, fast besluttede på at rage endnu en lille del af andres ejendom til sig og med clintonsk kaglende latter skrælle endnu et lag af folks frihed. Ikke desto mindre er det konsekvensen af de tilskyndelser der iværksættes, den evige søgen efter noget at gøre. Det er ikke politikeres eller statens opgave at sørge for folk. Det er folks eget ansvar, et ansvar de frivilligt kan uddelegere i det omfang de finder passende, men det omfatter ikke retten til tage andres ejendom. Konsekvensen af at overlade ‘omsorg’ til staten, er at folk efterhånden ophører med at udvise empati og villighed til at hjælpe dem, der vitterligt er ude af stand til at sørge for og selv. Fremmedgørelse og mere stat følger og i kølvandet herpå, mindre velstand, især for de dårligst stillede.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Negative menneskerettigheder udmærker sig netop ved at være universelle

Spørgsmålet om menneskerettigheder dukker, rimeligvis, jævnligt op, ofte foranlediget af angreb, overgreb eller andre fejlgreb, ofte i forbindelse med ytringsfrihed.

Tak til Martin Ågerup og CEPOS for at bringe emnet op igen, denne gang i et interview med Heini i Skorini. Lyt evt selv til podcasten her, de sidste tyve minutter kommer de lidt nærmere ind på begreberne negative og positive menneskerettigheder. Et af de angreb på ytringsfriheden der bringes på bane, er ‘beskyttelsen’ af nogle grupper mod at blive ‘krænket’ ( betydningen fornærmet) over andres udsagn. Et glimrende eksempel på galopperende inflation i rettigheder og mangel på evne til at skelne mellem universelle rettigheder, altså rettigheder der kan gælde for alle samtidig, og her udmærker de negative rettigheder sig, overfor de positive rettigheder hvor nogle tildeles noget som nogen andre så skal tilvejebringe. De negative rettigheder – frihed for overgreb og angreb (grimt sprog, uhøflige udsagn, dårlig kropslugt eller bizart udseende er eksempler på noget der IKKE er et angreb) kan alle nyde samtidigt – de er universelle – og kvalificerer derfor som egentlige menneskerettigheder, rettigheder der gælder for ALLE mennesker (også dem vi ikke bryder os særligt om). I modsætning hertil er adskillige ‘rettigheder’ på FNs liste, noget som netop ikke kan opfyldes for alle, fordi nogens positive ret til ‘uddannelse’ medfører at nogle skal pålægges at levere ydelsen ‘uddannelse’.

Rothbard (og andre) har beskrevet både menneskeret og ytringsfrihed som særtilfælde af det mest fundamentale begreb – ejendomsret. Alle menneskerettigheder er ‘i virkeligheden’ et spørgsmål om ejendomsret, også ytringsfriheden forstås bedst som ejendomsret.

Du ejer ikke dit rygte, eftersom det kun findes i hovedet på andre mennesker. Blasfemi og bagvaskelse som strafbare handlinger er et eksempel på misforstået ejendomsret. Det er umuligt at være sikker på at ingen kan ‘føle sig fornærmet’ (‘krænket’ på nysprog) – derfor må staten dekretere hvad vi må ytre os om (selv vejret er nu så kontroversielt at kun en snæver omtale er tilladt for at undgå klimafascisternes nedsmeltning).

Det duer selvfølgelig ikke i et frit samfund. Man kan kritisere grimt sprog og verbale udfald, men det bør ikke være strafbart. Heller ikke selvom eventuelle løgne fører til at kunder på uretfærdig vis forlader din butik. Du har nemlig ikke krav på dine kunders omsætning. Du kan forsøge dig med et erstatningskrav, men de færreste vil have råd til det også i det nuværende system. I det nuværende system bliver lovgivningen et middel for magthaverne til at undertrykke ytringer man ikke bryder sig om – gerne med henvisning til ‘sikkerheden’.

Vi har brug for fuld respekt for privat ejendomsret – herunder retten til at sige lige hvad der passer en, men denne retten til ytring er underordnet ejendomsretten – du kan ikke sige hvad som helst som gæst i en andens hus, uden risiko for at blive bedt om at forlade stedet. Retten til at ytre sig indebærer heller ikke en legal forpligtelse for andre til at høre efter. Man kan have en moralsk forpligtelse til at opføre sig pænt, venligt og imødekommende og elske sin næste, men kun overgreb/angreb på næstens ejendom, herunder hans person, skal udløse sanktion. Vi har brug for ytringsfrihed – respekt for ejendomsret – netop for at kunne tale om ubehageligt, nederdrægtigt magtmisbrug, ikke for at tale om vejret eller fodboldresultater.

Kig selv på FN-listen og bemærk den manglende konsistens for visse af ‘rettighederne’ (der netop IKKE kan være universelle). Her et eksempel:

Article 24

Everyone has the right to rest and leisure, including reasonable limitation of working hours and periodic holidays with pay.

…på vis regning?

Lyt evt også til Radio Rothbard om Trump (!) og bagvaskelse her.

Læs Bastiats klassiker om, hvad lov er for en størrelse (og hvad den ikke er) – køb loven her for 37,50 og vær bedre oplyst end dit folketingsmedlem.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

ESG, Exceptionally Stupid Governance

Hvem kan dog være imod beskyttelse af miljø, samfund og ordentlig ledelse? Ingen, naturligvis. Hvem synes ikke man skal være god mod børn og dyr? Ingen, naturligvis. Det er selvfølglig undtagelser – onde mennesker der ikke skyer noget middel, typisk for at få magt over andre. Denne type mennesker, dygtige politikere, favoriseres i et system hvor politiske beslutninger dominerer, i modsætning til de frivillige transaktioner der foregår mellem mennesker privat.

Et af problemerne når store firmaer hopper på ESG-vognen, er at ledelsen beslutter for alle aktionærer, hvem alle ‘interessenter’ er, der skal tilgodeses. Her vil der uvægerligt være divergerende meninger, og det er bedre, mere moralsk, at overlade denne beslutning til aktionæren selv, så han kan beslutte hvad præcist han ønsker at gøre med sin profit, hvem og hvad han vil ‘støtte’. Dertil kommer at fokus for virksomheden bliver at løse alle verdens problemer i stedet for at være knivskarpe på de produkter (fri)villige kunder ønsker at købe.

Måske er ‘markedets’ reaktion på Bud light et fingerpeg om, at der er grænser for de tåberier pøbelen føjeligt finder sig i.

Se Allen Mendenhalls bud på ESG her.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Shop Hoppe på dansk
Udgivet i Skriv en kommentar

Centralbanken – krigens alfons

Martin Ågerup har endnu engang Lars Christensen på besøg og taler blandt andet, igen, om det vigtige emne inflation. Man kan med fordel læse lidt mere om det og lytte til tidligere podcast her og her og her og her og her. Denne gang vil jeg nu foreslå at spole frem til de sidste tyve minutter, hvor emnet om centralbankernes politisering berøres. Centralbanken er ‘uafhængig’ sålænge statsmagten ikke har brug for finansiering til krigen, eller krisen, hvad enten den er reel og selvskabt, hvad der er reglen, eller knap så reel, men stadig selvskabt som for eksempel ændringerne i klimaet.

Det springende punkt er imidlertid at centralbanken, eller rettere personer i denne institution, kan spændes for statsmagtens (personer i denne institution) vogn og bruges til at fravriste borgerne deres egne ressourcer som de ellers nødigt giver slip på. Er løsningen at lægge flere bånd på centralbanken, kan denne Fenrisulv holdes i lænker – eller skal den ikke snarere afskaffes? Magten over pengene – den funktion, der muliggør en hidtil uset rigdom for langt flere mennesker end der tidligere har vandret på jorden – er for stor en fristelse for mennesker, der ikke er engle. Den magt vil blive misbrugt – selv hvis man startede med god hensigt.

One Ring to Rule Them All

“With that power I should have power too great and terrible. And over me the Ring would gain a power still greater and more deadly….Do not tempt me! For I do not wish to become like the Dark Lord himself. Yet the way of the Ring to my heart is by pity, pity for weakness and the desire of strength to do good. Do not tempt me! I dare not take it, not even to keep it safe, unused. The wish to wield it would be too great for my strength. I shall have such need of it. Great perils lie before me.”

Gandalf, in The Lord of the Rings, Tolkien

Ågerup og Christensen er inde på at krig er ærketypen på krisen der, ‘tvinger’ os til overlade politikeren særlige beføjelser. Ikke underligt at den ene ‘krise’ afløser den næste og staten vokser og vokser. Uden en villig centralbank, får staten vanskeligere ved at føre større, langvarige krige. Måske man skulle overveje centralbankens eksistensberettigelse lidt nøjere – kuren, centralbanken med tilhørende bureakrati og påvirkning fra særinteresser, er værre end ‘sygdommen’ et frit marked for penge og bankydelser, hvor en uansvarligt drevet bank kan gå nedenom.

Kan man komme ud af dette dilemma med at institutioner og regler der engang er sat i søen for at løse ‘et problem’, giver anledning til perverse tilskyndelser og har kimen til det næste problem i sig, som også kræver særlige beføjelser…? Bankerne, som yder en helt uundværlig service med at formidle transaktioner, har perverse tilskyndelser til at udlåne de samme penge mange gange samtidigt, i forventning om at ikke alle indskydere har brug for deres penge samtidigt. Denne mekanisme hviler på en fejlagtig forståelse af hvad penge er, og måske især hvad penge ikke er. Penge repræsenterer ressourcer der er tilvejebragt via produktion. Det kan være forbrugsvarer eller kapitalapparat, men pengene er ikke værdi i sig selv (det gælder selvfølgelig ikke rigtige penge i form af den mest omsættelige vare f.eks guld eller sølv. For disse gælder det dog at den værdi de har er langt større når de bruges som betalingsmiddel end som råvare. Det må man læse mere om hos Østrigerne, for eksempel Carl Menger, On the Origins of Money eller Ludwig von Mises, The Theory of Money and Credit).

Men hvad med de stakkels småsparere der ikke ‘reddes’ (eller firmaer der har brug for likviditet til at betale deres medarbejdere) – hvem skal sørge for dem hvis ikke staten og centralbanken er der? Tjah – man kunne starte med at deklarere varen der sælges. De penge du sætter ind låner vi ud til andre. Vi låner dem ud til mange andre samtidigt og regner med at du ikke skal bruge dine penge uden varsel. Hvis du gerne vil have renter af pengene (som repræsenterer reelle ressourcer og ikke er matadorpenge) må du give afkald på at bruge dem i en periode. Hvis du vil have adgang til dem på anfordring, kan vi ikke garantere at du kan få dem med det samme, hvis mange andre insisterer på at få deres penge samtidigt. I værste fald risikerer du slet ikke at kunne få dem igen, fordi de er tabt. Nu har bankkunden en interesse i, at sikre sig at banken er veldrevet og på ansvarlig vis forvalter de midler man har placeret der. Et ansvar man kan overlade til andre. Altså købe sig til en vurdering af, hvor solid ens bank er, forsikre sig, eller man kan forlade sig på det nuværende korrupte system. Et system der vel at mærke bider fra sig, når nogen forsøger at etablere en ‘rigtig bank’. Tænk hvis det greb om sig! Tænk hvis vi var nødt til at sætte tæring efter næring – den såkaldte ‘rovdrift’ på allehånde ressourcer ville ikke være mulig i det omfang vi har set de seneste årtier.

Politikeren lukrerer på at love nogle mennesker noget på bekostning af andre, hvad enten disse andre er nulevende eller fremtidige borgere. Vildfarelsen om, at vi kan leve på andres bekostning lever i bedste velgående, næsten 200 år efter Bastiats pamflet, Loven, som fås her på stedet på dansk, for 37,50.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 2 kommentarer

Demokrati: Uddelegering af det beskidte arbejde med at plyndre andre

De fleste mennesker er ordentlige, og kunne ikke drømme om at bestjæle naboen for at hjælpe genboen. Men når begreberne forplumres og overgrebet på naboen kan henføres til demokratisk beslutning, så fornægter mange årtiers propaganda sig ikke. Folk tror at det er ‘rimeligt’, fordi beslutningen om udplyndring er taget på ‘demokratisk’ vis. Får man tilpas mange med på at uddelegere plyndringen til et villigt folketing, hvis medlemmer ingen ide har om, hvad lov egentlig er, kan man pludselig se sig selv i spejlet uden at få øje på røveren.

Denne mekanisme og den forarmelse den medfører, moralsk og økonomisk, sammenlignet med hvad tilværelsen kunne have været, er genstand for en del af Hans-Hermann Hoppes læseværdige produktion. Her er endnu et uddrag fra kapitlet om Demokratisk Socialisme (fra Teorien om kapitalisme og socialisme).

Som en følge af denne politisering, anført af et stigende antal skatteyderbetalte personer i uddannelsessektoren, der i stigende omfang får indflydelse over et også stigende antal studerende, opstår der efterhånden en ændring i mentaliteten blandt folk. Det bliver tiltagende betragtet som fuldstændig normalt at skaffe sig alle mulige fordele via politiske midler og gøre krav gældende overfor andre, antageligt bedre stillede, og deres ejendom. For en hel generation vokset op i denne periode blev det mindre og mindre naturligt at tænke på at forbedre tilværelsen ved at øge egen indsats eller ved at sætte tæring efter næring. Følgelig, da krisen meldte sin ankomst som en nødvendig følge af omfordelingspolitikken, var folk dårligere rustet til at klare den, netop fordi den samme politik havde svækket netop de færdigheder og talenter som nu var så kristisk nødvendige.

Hent hele kapitlet oversat til dansk her i butikken – kvit og frit.
Læs også kapitel 1&2 om ejendomsret – hvad kan man overhovedet eje?

Hele værket kan frit downloades her på engelsk.

Hans-Hermann Hoppe

De ‘folkevalgte’ kan passende sættes til produktiv aktivitet og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Rygrad med svær skoliose?

https://dengronnerygrad.dk/om-den-groenne-rygrad/

Den skævhed der udvises er præmissen om at ‘vi’ (menneskeheden) befinder os i en eksistentiel krise. En krise der skyldes menneskers udledning af planteføde i atmosfæren, og krisen kan kun afværges hvis vi øjeblikkeligt stopper med det. Der ligger også i præmissen at planeten er et skrøbeligt sted, hvis ‘ligevægt’ vi forskubber og det ønskelige er, at lade planeten fremstå som uberørt af menneskehånd. Det er et menneskefjendsk standpunkt som det er legitimt at have, men det er ikke baseret på fakta og man har ingen! ret til at påtvinge andre konsekvenserne af, at føre politik baseret herpå.

Jeg har ikke været alt materialet igennem, men det er det indtryk jeg får, efter punktnedslag i ‘materialebanken. Fra rygradens hjemmeside kan følgende floskuløse udsagn citeres:

Hvad får eleverne ud af Den Grønne Rygrad?

Vores fælles fremtid er uforudsigelig og dilemmafyldt. Omstillingen til et mere klimavenligt og bæredygtigt samfund kræver mod, handlekraft og innovative kompetencer. Det er færdigheder og kompetencer, som skal udvikles og trænes. En praksisnær tilgang til undervisning er en god ramme til at understøtte dette i undervisningen…

…Klimadagsordenen ligger de unge på sinde, og det er vigtigt, at de unge får mulighed for at bruge deres demokratiske rettigheder til at blive hørt og taget alvorligt. Som udviklingskonsulent i Ringsted, Anne Katrine Blond, udtaler, om motivationen for samarbejdet med Den Grønne Rygrad: ”Vi har en masse børn og unge, der er meget optaget af den grønne dagsorden, og det skal vi på en eller anden måde gribe dem i og få indarbejdet i vores undervisning på skolerne. De unge er engagerede, og vi skal understøtte deres motivation og virkelyst”

Tror pokker de er optaget af ‘klimadagsordenen’, for de og vi får tudet ørerne fulde om denne (ikke-eksisterende) krise.

Intet sted inddrages de enorme positive effekter adgangen til billig, stabil (med andre ord fossil) energi har haft, og har, på levestandarden og på reduktionen af den fattigdom, der er et vilkår i tilværelsen. En moderne, relativt behagelig tilværelse er kun mulig takket være adgangen til masser, masser, af stabil, pålidelig og billig energi.

Substack

Hvis man ønsker at flere mennesker skal opnå dette, eller at vi skal have mulighed for i fremtiden også at nyde godt heraf, så kan det ikke nytte noget at fortsætte afviklingen af fossil energi før vi har alternativer der kan det samme og endnu mere, i et skalerbart system. Yderligere fordyrelse af energi ved tvangsindførsel af endnu mere energi baseret på vejrafhængige energikilder med tilhørende back-up og lagring skal øjeblikkeligt stoppes.

Den bedste beskyttelse af omgivelserne opnås i de rigeste samfund – derfor burde personer med ‘grønne’ præferencer først og fremmest bestræbe sig på at forstå, og dernæst fremme, udviklingen fra fattigdom til velstand. Bedre forståelse af økonomiske grundbegreber er nøglen til en bedre tilværelse, med råd til forbedring også af miljøet omkring os.

Vi må afkræve fortalere for det energipolitiske fallitbo at levere en fungerende, skalerbar alternativ model før yderligere afvikling påtvinges os. Se mere her på The Manhattan Contrarian.

I øvrigt bør regeringen respektere privat ejendomsret (og gå af).

Udgivet i Skriv en kommentar

Tvangskollektivisering

Direktøren for ATP mener at ATP er en God Ting™️ – Quelle surprise! for nu at bruge godt dansk udtryk. Han har jo ganske ret i, at der kan være betydelig volatilitet i visse typer af produkter, med dertil hørende risiko for tab og chance for gevinst. Det retfærdiggør dog ikke at man beslaglægger folks ejendom, og, for deres eget bedste, forstås, formøbler (eller det modsatte) deres penge.

Problemet er endnu engang statens formynderi, hvor medlemmer af politiker- og embedsbyrden udsteder dekreter om, hvordan folk skal indrette sig. Når man beslaglægger en stor andel af folks ejendom og herefter omfordeler den, får man betydelig magt over mange mennesker, og de fejl der begås (politikfejl) rammer langt flere mennesker end ‘markedsfejl’. Troen på at en dygtig politiker kan udbedre noget der er udråbt til ‘markedsfejl’ er i bedste fald naiv.

I stedet for at tvinge folk til at mindske deres forbrug nu, og sætte en del af deres ejendom under administration (umyndiggørelse som ellers begrænses til individer der ikke er i stand til antage vare på sig selv), så lad folk selv overtage ansvaret for deres nutid og fremtid. Lad dem beholde deres egne ressourcer og stå til regnskab for deres gode og dårlige beslutninger. Herunder beslutning om, hvilke projekter og sektorer man ønsker at have sin eventuelle opsparing i. Og hvilke tåberier man ikke ønsker at placere midler i!

https://en.hoppeunplugged.com/pdf-viewer-landingpage-english

Behandler man generation efter generation som umyndige væsener, pøbel hvem lyset er berøvet, ude af stand til at træffe (de ‘rigtige’) beslutninger på egne vegne, får man efterhånden en eftergivende, let manipulerbar befolkning, der lydigt følger ‘opfordringer’ fra myndighederne. En nation af ofre, der higer efter at blive beskyttet og taget hånd om.

Jeg vil vise at socialisme, som på ingen måde er ‘opfundet’ af det 19. århundredes marxisme, men er meget ældre, må forstås som institutionaliseret indgreb på eller aggression overfor privat ejendom og private krav på ejendom. På den anden side er kapitalisme et socialt system eksplicit baseret på anerkendelse af privat ejendom og af ikke-aggressiv, kontraktligt bytte mellem private indehavere af ejendom. Dette indebærer, som det vil fremgå i løbet af denne afhandling, troen på at der derfor må være forskellige typer og grader af socialisme og kapitalisme; det vil sige varierende grader af respekt eller mangel på samme i forhold til privat ejendomsret. Samfund er ikke enten socialistiske eller kapitalistiske. Faktisk er alle nuværende samfund til en vis grad socialistiske. (Selv USA, afgjort et samfund der er forholdsmæssigt mere kapitalistisk end de fleste andre, er som det vil fremgå, forbløffende socialistisk og i gradvist tiltagende omfang.)

Hans-Hermann Hoppe, Teorien om socialisme og kapitalisme

Kapitel 1 og 2, kapitel 4 fås her i butikken på dansk, gratis. Hele værket på engelsk kan hentes her.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kan man stole på korruptionslisten?

Måske ikke, men den er næppe totalt ved siden af. Det, den imidlertid ikke tager højde for, er den store korruption.

Se listen her hvor Danmark topper som det mindst korrupte land. DR som er en korrupt organisation i sig selv (mikrofonholder for statens magtapparat), finder det nødvendigt at udpege Ukraine som højdespringer. Man tænker sit og endnu engang må det moralsk forkastelige i at kaste tvangsinddrevne midler ned i en grænsekonflikter mellem to korrupte bander påpeges.

Korruptionen af den almindelige borger, der bestikkes med løfter om særbehandling, overførsel af andres ejendom, og skoles i, at staten løser alle, alle, de problemer der opstår i livet, indregnes ikke i indekset. Intet andet forbryderkartel formår at plyndre befolkningen for 50% af deres produktion, år efter år. Hvor snævert udfaldsrummet er, illustreres ved den enighed der er mellem en ‘økonom med venstreorienterede holdninger’ og en ‘liberal økonom’ (samfundstanker 31. januar, 2023) om, at man kan løse visse problemer med fordelingen af rigdom i samfundet, ved at tvangsomfordele. Det er kun gradsforskelle der adskiller socialisten og liberalisten – hvor stor en andel skal statens repræsentanter beslutte sig for at flytte fra undersåt a til undersåt b; hvor tæt på Laffer-kurvens toppunkt kan vi komme hvis ‘vi’ ønsker at bruge flere af andres ressourcer på ‘vore’ egne foretrukne mål. Ikke et ord om det principielt forkerte i tvangsomfordeling, det moralsk uacceptable i at lovgive sig til andres ejendom. Det er nu engang en del af demokratiet, forstås. Netop! Derfor er demokratiet en moralsk blindgyde og ikke den mindst ringe ‘styreform’. I erkendelse af, at mennesker er mennesker og ikke engle, skal legal adgang til andres ejendom begrænses maksimalt – man kan ikke stemme sig til andre folks ejendom!

Retfærdigvis skal det også nævnes at Jeppe Druedahl påpegede, at hvis man ønsker at have en endnu større velfærdsstat, kan det kun ske ved at beskatte størstedelen af befolkningen endnu tungere (ikke kun de rigeste få %). Forestillingen om, at ‘markedsfejl’ 1) kan korrigeres af politikerbyrden 2) at samme politikere ikke også begår endnu værre fejl OG spilder ressourcer i forsøgene på at gennemtvinge deres vilje, har jeg svært ved at se belæg for.

Hent kapitel 1 og 2 i Hoppes Teorien om socialisme og kapitalisme kvit og frit her i butikken og forstå det principielle i ejendomsretten som den fundamentale menneskeret set fra et moralsk synspunkt; oven i købet vil håndhævelse af denne ejendomsret føre til en bedre tilværelse for flere mennesker end under nogen anden social orden. Kapitel 4 gennemgår forskelllige varianter af socialdemokratisme og deres fallit. Gratis på dansk her. Hele værket kan (og bør) hentes her og læses.

Når lov bruges til andet end at opretholde ejendomsret, degenererer den til alles kamp mod alle om at bemægtige sig magten til lovgivning – det Bastiat kaldte legal plyndring. Lad os vende os fra den blindgyde.

Hvad er Lov?
Bastiat – Loven

Udgivet i Skriv en kommentar

Lov på 1000 sider

…siger Berlingske (bag betalings mur). Og det er kun boligskatteloven ;D At det ikke i sig selv får delinkventen til at stoppe op og spørge sig selv ‘Hvad har jeg gang i…?’ er et udtryk for hvor afkoblet politikerbyrden (inklusive teknokratbyrden) er, i forhold til de mennesker man vil dirigere rundt med, og vis ejendom man vil tvangsbeslaglægge til egne formål. Grådighed (hej Margrethe) er ikke at man vil råde over egne ressourcer, man når man nidkært vil bestemme hvordan andre folks ressourcer skal anvendes.

Ingen lov på 1000 sider (hovedforslag + følgeforslag) bør finde vej igennem et system, der ynder at fremstille sig selv som repræsentativt. At det handler om hvorledes banden vil beslaglægge andres ejendom gør kun farcen mere grotesk.

Vi er nået dertil hvor selv folk der er godt inde i tingene ikke kan beregne deres egen marginalskat – og ingen har formentlig overblik over den jungle af love der udspyes…

Folketinget

…heraf utvivlsomt nogle der er indbyrdes modstridige og ophæver eller forværrer hinanden. Det er på tide med et moratorium for lovsvineriet og et krav om, at enhver ny lov kun kan indføres med afskaffelse af to andre love, og en lov kan kun gælde udover en fastlagt dato ( i nær(!) fremtid) hvis to andre love bortfalder. Der har været enighed om forenkling i lovgivning i årtier, men uden at nogen folketingssamling reelt har reduceret cirkusset. Det er tid til at sætte politikerne på produktivt arbejde!

Her er et billede af 41 kg lov – divideret med 179 slyngler bliver det 229 gram som hver af ‘lovgiverne’ burde sætte sig grundigt ind i, frem for at genere andre med deres trang til at gøre noget.

41 kg lov

Jeg har sympati for Joakim Books synspunkt om at man skal leve livet uden at kere sig om politikerbyrdens gøren og laden. Problemet er, at selvom du ikke interesserer dig for dem, så har de en vis interesse, ikke i dig, men i din ejendom, som de vil bruge til egne formål. Det bedste bud på et ordentlig liv er mest mulig begrænsing af magt til den slags mennesker, der har en utæmmelig grådighed efter andre menneskers ejendom; 1000 Lichtenstein.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Retsstat er IKKE lig med voldsmonopol

Før jul gav en episode om økonomiske principper i Regelstaten – der ofte er værd at lytte til – anledning til et par overvejelser.

I begyndelsen anføres det at prissignalet fra de stigende energipriser får folk til at ændre adfærd (selvfølgelig ikke en overraskelse – en simpel konsekvens af en naturlov – Mises: Human Action). ‘Problemet’ er at det fremstår som om dette blot er godt. Men der er jo grunde til at man normalt ikke foretrækker at lade opvaskemaskinen køre kl 2 om natten, eller vaskemaskinen, og stå (tidligere) op til tømning/ophængning. Det er heller ikke et fremskridt at man ‘må’ spare på varmen, eller lyset, det er et tilbageskridt! Driftige programmører bruger tid på apps der kan sørge for at nogle apparater lades op når el-prisen er lav(ere) – måske kunne deres indsats have været brugt bedre til noget andet? Vi ved det ikke, fordi absurd energipolitik de sidste mange år har ført til upålidelige, vejrafhængige energikilder, der oven i købet medfører fordyrelse pga behovet for back-up og anden infrastruktur. Vi har brug for enorme mængder af billig energi, til at beskytte os selv mod et uvenligt klima, til at begrænse unødvendig påvirkning af vores omgivelser og til fortsat at forbedre levestandarden. For flere og flere mennesker. Masser af fossil energi vil være nødvendig mens vi finder frem til de kilder der bedst kan hjælpe os – og nej, det haster ikke!

Link

Den næste, og måske vigtigste overvejelse, er anholdelsen af den tilsyneladende tagen for pålydende at det, der kendetegner en retsstat er at en, og kun en, bande sidder på voldsmonopolet. Det bør påtales, for det er ikke ‘korrekt’. Netop fordi opretholdelsen af ret – privat ejendomsret – er så vigtig for fremgang og velstand, er monopolet skadeligt. Hans-Hermann Hoppe (og andre) har beskrevet dette, herunder hvordan sikkerhed kan produceres privat, og det bør Regelstatens lyttere gøres bekendt med. Ingen anden kriminel organisation formår systematisk, år efter år, at afpresse befolkningen mere end halvdelen af deres produktion, og oven i købet bilde dem ind at det er for deres eget bedste! Det hjælper selvfølgelig noget at banden bestemmer hvad der doceres i udannelsessystemet(!), et andet næsten-monopol der snarest bør tilbagerulles. Ved samme lejlighed kan der skæres dybt i subsidieringen af udannelse(!). Spild.

Og om ‘bommerten’ – karteldannelse. Anledningen var en korrekt påpegning af det forkastelige i, at en købmand, der gerne ville have søndagslukket, ønskede herskernes påbud om søndagslukning for andre, så han ikke gik glip af noget. En politiker synge selvfølgelig det var noget man kunne se på. Problemet er imidlertid at det efterfølgende nævnes at staten skal holde sig ude af den slags detaljer på markedet og kun ‘gribe ind’ hvis statens lakajer finder at der er karteldannelse. Staten, voldsmonopolet, skal sørge for at der ikke er ‘karteldannelse’ – fordi…vi må have en dygtig embedsmand til at afgøre hvornår markedet ikke ‘virker’?! Der er intet galt med ‘karteldannelse’! Folk skal have lov til at aftale de priser de vil, herunder via karteller og fagforeninger, men ikke have adgang til vold(smonopol) for at tvinge andre til at underordne sig de aftalte priser. I praksis vil der altid være nogen der bryder kartellet og ser en fordel i at underbyde de andre i kartellet. Moralsk har en politisk udnævnt person/embedsmand ingen ret til at fortælle andre hvilke aftaler de må indgå, sålænge det ikke medfører tvang. Se Rothbards Man, Economy and State (with Power and Markets)specielt kapitel 10 om karteller. Mises Human Action – kapitel XVI.6 om prismonopol.

Folk har forskellige præferencer – herunder i hvilket omfang man kan påtvinge andre, ens egne præferencer under tvang eller trusler. Forhåbentlig nærmer vi os langsomt en erkendelse af, at dette omfang bør minimeres med nul som endemålet – ganske som de fleste ikke længere finder at slaveri er acceptabelt, selvom nogle individer har fordel af, at andre er slaver!

Eftersom mennesket er menneske, med tilhørende fejl og mangler, er frie markedsudvekslinger det, ganske vist særdeles uperfekte, bedste vi har til at forbedre tilværelsen. At overlade beslutningen om, hvornår der kan afviges, bare lidt, fra denne frihed, til en særligt indsigtsfuld elite, er at undtage denne elite fra menneskets natur. De er heller ikke engle.

For de læselystne:

Godt Nytår!

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 3 kommentarer

Magtens tilbøjelighed til handling

Forleden var Henrik Dahl på besøg hos Martin Ågerup. Dahl er bestemt ikke den værste af slænget (selvom han ikke er lige så høflig som Inger😉 og han fik markeret nogle væsentlige pointer. Bedst ca 45 minutter inde:

…kommission som den nye regering har nedsat som skal se på sammenhængen mellem kultur og bæredygtighed, det er jo rent-seeking. Det er bare nogle nytteløse akademikere som får en hel masse penge for at lave en nytteløs undersøgelse, og det er der så ufatteligt meget af…

Sande ord!

Alligevel fornægter politikertrangen til at gøre noget sig ikke. Man vil så gerne forbedre samfundet, verden, menneskene og selvom der nok, hos Dahl, ligger en erkendelse af, at det er uden for politikerens evne. Demokratiet anprises, men det er ikke det mindst ringe system, fordi det uvægerligt fører til at de værste søger og får magten. Det ville være skønt med mere udbredt erkendelse af, at man ikke retmæssigt kan tvinge andre til at betale for ens egne fikse ideer – heller ikke via stemmesedlen. Folketingets magt skal begrænses – de skal have færre af andres ressourcer at dele ud af. Vi kan være uenige om hvor langt denne magt skal rulles tilbage, men det burde være åbenlyst at tilbagerulles, dét skal den. Hvis altså vi ønsker en mere retfærdigt, velstillet samfund. Netop fordi mennesket er som det er, skal adgangen til magt over andre og deres ressourcer minimeres – afskaffes!

Det første sted at skære kunne være udannelsessystemet(!) som skoler børn og og barnlige sjæle i, at staten har løsningen på ethvert problem, stort som småt i stedet for at overlade ansvaret til privat initiativ som ikke kan bruge tvang til at gennemføre tossede ideer.

Forsvaret bliver trukket på banen (Jyllandsposten ) som et eksempel på realisme – et lille land som det danske har involveret sig på tåbelig vis i konflikter de sidste mange år, med den påståede hensigt at forbedre verden. Det kommer ikke til at ske ad den vej. Privat forsvar kan man forestille sig uden en rockerbande – glem ikke at staten er den største trussel for de fleste indbyggeres ejendom og liv i samme stat!

Det er så svært som politiker at læne sig tilbage og sige at dette eller hint problem (for problemer er der nok af) er ikke en opgave for mig. Den må du/I ‘selv’ løse.

Nuvel, hvis det er handlingstrangen der kommer over dem, politikerne, og ikke i betydningen Human Action, så lad dem starte med aktiv afvikling – opskriften på en produktiv politiker er her.

Glædelig jul!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Hold fingrene væk!

https://borsen.dk/nyheder/finans/hver-tredje-vaegter-gronne-investeringer-over-afkastet

Man kunne også vende den om og sige at 2 ud af 3 ikke vil være med på den grønne galej når det koster.

Vi får i de kommende år et kraftigt vink med en møllevinge om, hvad det koster os at politikerbyrden har satset så voldsomt på afvikling af stabil, pålidelig, relativt billig og rigelig energi (fossil) til fordel for ustabile, vejrafhængige, ressourceintensive kilder (sol og vind). Jeg tvivler på, at de fleste helt har forstået hvor stor en andel af den nuværende velstand, herunder sikkerhed mod ulykker forårsaget af et omskifteligt, fjendtligt klima, skyldes adgangen til fossil energi. Alarmeringssystemer på baggrund af satellitovervågning gør det muligt at advare også folk i mindre velstående lande før ulykker indtræffer (de har altid indtruffet) og bidrager til den enorme reduktion i antallet af dødsfald som følge af naturkatastrofer (klimabetinget eller ej).

Den højkoncentrerede energi i olie og gas er umulig at erstatte på kort og mellemlang sigt, hvis vi ønsker at bevare og (for de økonomisk mindre velstående lande) forbedre levestandarden. Pensionskassers eksistensberettigelse er at skabe langsigtet provenu til kunderne. Kunderne må gøre med det provenu hvad de vil, herunder investere i våbenindustri, kulminer, atomkraft, solceller eller anden form for enhjørningeflatulens. Det er ikke pensionskassens opgave at drive politik.

Klimalarmisme er et middel til at retfærdiggøre fortsat ekstraordinære magtbeføjelser til en politikerskare der i forvejen er beruset af magt. To menneskefjendtlige verdensreligioner – ingen af tilbederne vil resten af befolkningen det godt.

Staten er ikke din ven – Rothbard dissekerer dens anatomi, her i butikken på dansk.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Svaret er Nej

Men hvad er spørgsmålet? Ja, det kunne være om du har ret til at plyndre din genbo for at give en del af rovet til din nabo. Man kan også klart svare Nej! til spørgsmålet om Danmarks klimapolitik er virkningsløs. Det er den på ingen måde – den tilføjer os alle samme stor skade i form af forringet levestandard – til gengæld ER den virkningsløs i forhold til ‘klimaet’. Men hvad så hvis vi nu gemmer energien fra ustabile, Vejrafhængige Energikilder på en eller anden måde? Er der nogen der har regnet på hvad der skal til og hvad det vil koste? Ja, det er der – men det virker ikke som om politikerbyrden her eller andre steder lader den slags detaljer forstyrre deres grandiose plan. Francis Menton har begået en rapport om lagring af energi der illustrerer utopien. Læs hele rapporten her.

Fra konklusionen:

Politicians throughout the developed world, urged on by en- vironmental activists, talk with utmost earnestness about their plans for Net Zero, and have committed and are further committing their citizens and taxpayers to tens and hundreds of billions of dollars of spending to achieve this goal. Yet from their heads-in-the-sand approach to the energy storage conundrum, one would have to conclude that the entire effort is either wholly unserious or breathtakingly incompetent…

Ondskab eller uvidenhed? Eller har de en ‘plan’.

I det hele taget er der rigtig mange ting man kan svare Nej! til. Måske skulle man sammenfatte en del af disse ting til *Du må ikke stjæle*. Den vending har været brugt i en del år ;), i mange forskellige kulturer. Beskyttelse af den private ejendomsret er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) forudsætning for civilisation. Jo mere den tilsidesættes, desto mindre civiliseret og velstående bliver samfundet.

ALLE, undtagen slyngler, bliver bedre stillet når ejendomsretten respekteres og Loven ikke bruges til at skaffe sig adgang til andres ressourcer. Det beskrev Bastiat glimrende i pamfletten Loven fra 1849 – få den her på dansk og brug den som mandelgave.

I øvrigt bør politikerne sættes til produktiv aktivitet.

Udgivet i Skriv en kommentar

Tiltagende politisering – et afskyvækkende træk ved demokrati i dets nuværende form

Vi har nyligt overstået et meningsløst ritual som har til formål at bilde folk ind, at de politikere der ‘arbejder’ med lovudgydelse skam repræsenterer Folket. Christian Bjørnskov har ofte gode indfald og beskriver vanskelighederne med at finde en fra byrden at stemme på – samt efterlyser en klar, borgerligt-liberal politik. At to små partier som har talt for større grad af personligt ansvar og mindre politik, ‘gik frem’ ved valget er selvfølglig bedre end ingenting, men ingen af dem byder på meget andet end lidt reform; der er ingen tegn på skatterevolution.

Vi kan konstatere at vi befinder os i en situation hvor vælgerkorpset har indset at man i praksis kan stemme sig til andre folks ejendom, og få andre til at gøre det beskidte arbejde. En tiltagende politisering finder sted, hvor forventningen, kravet, er, at nogen må gøre noget, som regel med magt og trusler om tvang, hver gang noget afviger fra det man selv ønsker. Det er blot at få tilpas mange med på at uddelegere plyndringen til et villigt folketing, hvis medlemmer ingen ide har om, hvad lov egentlig er.

Denne mekanisme og den forarmelse den medfører, moralsk og økonomisk, sammenlignet med hvad tilværelsen kunne have været, er genstand for en del af Hans-Hermann Hoppes læseværdige produktion. Her er et uddrag fra kapitlet om Demokratisk Socialisme (fra Teorien om kapitalisme og socialisme).

Forskellen på disse to typer af socialisme er blot følgende: Under den russiske socialisme er samfundets (kollektivets) kontrol over produktionsmidlerne fuldstændig, og dermed også over den indkomst der er genereret med dem. Der er ingen yderligere plads til debat om hvilken grad af politisering af samfundet er passende. Det spørgsmål er afgjort, ligesom i den modsatte ende af spektret, under ren kapitalisme, hvor der ikke er plads til politisering overhovedet og alle relationer er kontraktuelle (frivillige).

Under socialdemokratisk socialisme derimod, er samfundets (kollektivets) kontrol over privat produceret indkomst kun delvis og kollektivets fulde kontrol er endnu ikke et faktum, men hænger som en potentiel trussel over hovedet på producenterne. Det at leve under denne trussel om fuld beskatning i stedet for den aktuelle (delvise) beskatning forklarer et interessant fænomen ved socialdemokratisk socialisme, nemlig den tiltagende politisering.

Hent hele kapitlet oversat til dansk her i butikken – kvit og frit.
Læs også kapitel 1&2 om ejendomsret – hvad kan man overhovedet eje?

Hele værket kan frit downloades her på engelsk.

Hans-Hermann Hoppe

De ‘folkevalgte’ kan passende sættes til produktiv aktivitet og i øvrigt bør regeringen forblive væk.

Udgivet i Skriv en kommentar

Mere om socialdemokratisme

Fra Hoppe…

Standpunktet for teorien om naturligt ejerskab er, at der ikke er tale om to processer, produktion af indkomst og derefter fordeling. Der er kun een proces: den producerede indkomst er automatisk fordelt – producenten er ejeren. Sammenlignet hermed er den socialdemokratiske socialisme fortaler for delvis ekspropriering af producentens ejendom i form af omfordeling til folk der, uafhængigt af deres øvrige dyder, ikke producerede den pågældende indkomst og afgjort ikke havde et kontraktligt krav på den. Oven i købet påberåbes retten til unilateralt, dvs. uden at vente på producentens samtykke, at beslutte omfanget af eksproprieringen.

Det turde være klart efter denne beskrivelse at, på trods af det indtryk socialdemokratisk socialisme søger at give offentligheden, så tilhører de to typer socialisme ikke forskellige kategorier; forskellen er alene en gradsforskel.

Hent kapitel 1 & 2 her og kapitel 4 på dansk her i butikken, kr. 0,- Hele værket på engelsk kan hentes hos Mises.org

De fleste af os lærer vores små børn om dit og mit, og om at afstå fra vold. Herefter bliver de sendt i skole og lærer at de regler ikke gælder for staten og dens lakajer… Men retten til plyndring kan ikke uddelegeres – læs Bastiats Loven og indse hvad der er lov og hvad der ikke er lov. Gerne sammen med dine børn(ebørn) – der er behov for modgift.

Politikerbyrden er færd med at fordele rovet og afgøre hvordan der skal herskes den kommende periode. De burde gøre nytte i stedet.