Udgivet i Skriv en kommentar

Rothbard og migration

I serien om migration er vi nået til Murray Rothbard, en af de allerstørste libertarianske tænkere. Han skrev relativt lidt direkte om migration og hans tilgang udviklede sig fra at se fænomenet hovedsagligt fra en økonomisk synsvinkel med ‘åbne grænser’, til efterhånden at lægge mere vægt på, at jordejere eksklusivt har retten til at bestemme hvem der skal opholde sig på deres ejendom. Han anså konsistent privat ejendomsret som den bedste, omend ikke perfekte, måde at angribe dette vanskelige spørgsmål.

Det er iøvrigt et almengyldigt forbehold: Frie markeder og absolut respekt for privat ejendomsret får ikke alle konflikter til at forsvinde og paradis til at opstå, men det forbliver den bedste, i betydningen mest retfærdige måde at indrette sig på. Hvis altså man mener at alle individer har krav på samme rettigheder og at der ikke findes hverken andenrangsborgere der er mindre værd, eller førsteklasses væsener der, hævet over pøbelen og loven, kan dirigere rundt med resten af samfundet og dets ressourcer.

https://mises.org/library/immigration-roundtable-murray-rothbard

Udgivet i Skriv en kommentar

Mises og migration

Mises.org har en serie om migration fra en østrigsk og libertariansk vinkel, og lægger ud med Mises selv.

Redaktørens caveat illustrerer nogle af de udfordringer der er i den ofte betændte debat.

  • Ingen sandt libertarianske løsninger er mulige sålænge regeringer ‘ejer’, dvs kontrollerer store offentlige omåder, såsom kystlinier, havne, hovedfærdselsårer, lufthavne, veje, militæranlæg og andre offentlige rum.
  • Derfor handler debatten hovedsagligt om hvad regeringen skal gøre ved immigration under de givne omstændigheder.
  • Der findes ingen nemme løsninger på, hvordan myndighederne skal kontrollere områder i det offentlige rum. Sand økonomisk kalkyle er ikke mulig når staten kontrollerer ressourcerne og ikke-økonomiske overvejelser er håbløst subjektive.
  • ‘Velfærd’, i form af forskellige skatteyderfinansierede varer og ydelser, gør situationen mere kompliceret.
  • Demokratiske afstemninger, kombineret med politikere domineret af kortsyn, gør situationen mere kompliceret

 

Mises beskrev migration fra et økonomisk, men også fra et kulturelt synspunkt. Den økonomiske produktivitet lider under restriktionen af migration. Nogle grupper i samfundet kan have interesse i at holde konkurrence fra tilrejsende ude, men det sker på bekostning af både de tilrejsende og de øvrige indbyggere, når sidstnævnte kommer til at betale højere priser end nødvendigt. Men andre faktorer end de ‘rent’ økonomiske gør sig også gældende. Under indtryk af ’20’ernes forfølgelser af f.eks tyske minoriteter i Czekoslovakiet, Italien, og Polen, var Mises opmærksom på de overgreb statsmagten, i hænderne på en majoritet, kunne begå mod minoriteter. Minoriteter som principielt har ret til at frigøre sig fra et land, danne deres egen nation og selv bestemme deres skæbne. Muligheden for at danne mindre, uafhængige politiske enheder – decentralisering af magt – kombineret med respekt for individet og privat ejendomsret, så Mises som et imperativ for en fredelig løsning på ‘migrationsproblemet’.

Udgivet i Skriv en kommentar

Danish MPs learn about the law

In an unprecedented effort to educate lawmakers run rampant, Danish members of parliament have received copies of Frédéric Bastiat essay The Law.

Together with a copy of The Tuttle Twins Learn About The Law by Connor Boyack it is the hope of the donator that at least some of MPs will read, discuss, and also talk to their children or grandchildren about when the use of force against others is justified. The Danes are among the peoples who suffer the most from government intervention with the State extorting about half of the GDP from the citizens (Fig 1).

Thanks to an education system controlled by the government many Danes now see to the State for help with any problem they encounter in life, including problems created by…the State!

The result is ever increasing size of governmental expenditure (fig 2).

Fig 1 Taxes, OECD

 

Fig 2 Income tax and other taxes
Udgivet i 2 kommentarer

Inger Støjberg og Loven

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har høfligt kvitteret for modtagelsen af Loven.

1/179 eller lidt over 1/2 procent af folketingsmedlemmerne har dermed kvitteret for muligheden for opgradering af deres viden. (Der skal nok være nogle stykker som kender til Bastiat i forvejen, de tåler ganske givet at genlæse den – også for børnenes skyld!.)

Godt begyndt er halvt fuldendt – det er uvist om det afstedkommer nogle positive handlinger.

Har “DIT” folketingsmedlem læst Loven? Find deres telefonnummer her og ring og spørg!

Udgivet i Skriv en kommentar

Malice and Evil

Michael Malice om skjult manipulation af søgeresultater – hvis du er i tvivl om et vist firmas onde eller gode vilje, er diskussionen her bestemt værd at høre på.

Se diskussionen med Robert Epstein og Matt Taylor – det springende punkt er den manglende transparens (buzzz-word). Man kan være enig eller uenig i synspunktet om, at Staten bør, skal eller overhovedet er, i stand til at ‘beskytte’ os mod den slags manipulation. Eller om Staten overhovedet har interesse i at beskytte nogen.

Et aspekt der ikke diskuteres er at den form for skjult, og såmænd også åbenlys, manipulation, foregår ganske systematisk i det offentlige ‘uddannelses’system…

Se den her på tuben https://www.youtube.com/watch?v=zDFO8KWS7O0

Eller på iTunes – https://itunes.apple.com/dk/podcast/episode-017-on-internet-matt-taylor-dr-robert-epstein/id1389660155?i=1000420089950&mt=2

Alternativ søgemaskine: https://www.startpage.com

Udgivet i Skriv en kommentar

En slaves historie

Robert Nozick, 1974 – stadig aktuel, ikke mindst nu hvor vore herskere er trådt sammen til et nyt folketingsår.

Fra Anarchy, State, and Utopia

“Betragt udviklingen i nedenstående scenarier og forestil dig, at de handler om dig:

  1. En slave er fuldstændig underlagt en brutal herres nykker. Han bliver ofte mishandlet på det groveste, kaldet på om natten osv.
  2. Herren er mildere og slår kun slaven for erklærede overtrædelser af reglerne (f.eks. for ikke at opfylde de stipulerede kvoter). Han giver slaven en smule fri af og til.
  3. Herren har en gruppe slaver, og han beslutter velvilligt hvordan tingene skal fordeles blandt dem, og tager deres behov og flid i betragtning…
  4. Herren lader slaverne arbejde fire dage for dem selv, og forlanger kun at de arbejder for ham tre dage om ugen. Resten af tiden er deres egen.
  5. Herren lader slaverne arbejde hvor de vil og kræver kun at de overlader tre syvendedele af hvad de tjener til ham. Han forbeholder sig også retten til at kalde dem på arbejde på sin plantage, hvis en nødssituation opstår der. Endvidere forbeholder han sig retten til at øge eller sænke den andel af deres indtjening de skal overlade til ham. Han forbeholder sig retten til at forbyde slaverne at foretage sig noget farligt, der kunne bringe hans indtjening i fare, såsom bjergbestigning eller rygning.
  6. Herren tillader alle sine 10.000 slaver, undtagen dig, at stemme, og fælles beslutninger træffes af dem alle. Der er frie diskussioner blandt dem, og de har magt til at afgøre hvordan den andel af deres (og dine) ressourcer, de beslutter sig for at tage, skal anvendes og hvilke aktiviteter de kan forbyde dig at udføre.
  7. Selvom du stadig ikke har ret til at stemme, må du gerne (og har fået ret til at) deltage i diskussionen med de 10.000 andre slaver, og forsøge at overbevise dem om forskellige tiltag og om at behandle dig og dem selv, på bestemte måder. Derefter stemmer de så om, hvilke tiltag blandt mange der skal gennemføres.
  8. I anerkendelse af dine nyttige bidrag til diskussionerne, tillader de 10.000 dig at stemme, i tilfælde af stemmelighed blandt dem selv, på følgende måde: Når diskussionerne om et emne er afsluttet, skriver du din stemme på et stykke papir og de andre stemmer. Hvis der er stemmelighed, f.eks 5.000 mod 5.000, kigger de på din stemme og tæller den med. Dette er endnu aldrig indtruffet; de har aldrig været nødt til at tælle din stemme med. (En enkelt herre kunne også lade en slave bestemme over sig selv på ethvert område, som herren selv var ligegyldig overfor.)
  9. De tæller din stemme med fra starten. Hvis der er stemmelighed, bliver din stemme udslagsgivende, ellers gør den ingen forskel på valgresultatet.

Spørgsmålet er dette: Hvornår i overgangen fra 1-9 ophører dette med at blive en slaves historie?

 

Hør Tom Woods fortælle historien her (3 minutter)