Tør man håbe på at tysken kovender igen, denne gang i mere fornuftig retning? Tør man lade være med at håbe?
Efter Muttis wir-shaffen-das beslutning om at afvikle tysk atomkraft i kølvandet (no pun intended) på en tsunami i Japan der gav anledning til problemer i Fukushima, har vi set energi-priserne stige, pålideligheden falde og konkurrenceevnen forværres. Miseren på den iberiske halvø fornyelig har måske bidraget til erkendelsen af, at net-zero i virkeligheden betyder ingen pålidelig energi. Eller afcivilisering af samfund, hvis levestandard er helt afhængig af adgang til masser af pålidelig, billig energi, 24/7/365.
ZeroHedge:
Måske føler de lokummet brænder mere, end EUrokraterne i almindelighed, med tiltagende vanskeligheder med at afholde das Volk fra at stemme på AfD. At vi ikke herhjemme ser Christiansborg belejret af folk med fakler og høtyve kan undre, indtil man ihukommer hvordan pasnings- og udannelsessystemet er skruet sammen.
På trods af en enorm stat i de fleste ‘vestlige’ .lande, er et af de mest kritiske elementer i samfundet- energiforsyningen – tiltagende dyr og ustabil. EUrokraterne kerer sig simpelthen ikke en tøddel om almindelige borgeres ve og vel. Ganske som Bastiat beskrev, tror de sig gjort af et særligt stof, hævet over almindelige dødelige.
Lad os håbe tysken viser vejen denne gang, vejen væk fra peak stupidity
