Overrasket? Næppe, efter misèren i 2020 tegner 2021 ‘godt’. Det forlyder at vore herskere har indgået aftale om en politireform. Aftalen, der kan læses her, udmærker sig blandt andet ved følgende passus:
En regering – og et et folketing – der mener sig i stand til, og berettiget til, at afgøre hvad der er god tone blandt undersåtterne. Hvor er det vi har set det før, George? Ytringsfrihed – herunder grim tale, og tale man er uenig i, er en ejendomsret. Ejendomsretten er ‘ukrænkelig’ i Danmark ifølge grundlovens paragraf 73 (undtagen når den ikke er det). Det er ikke en ret der tilstås os af skiftende herskere eller regeringer, men en ret der går forud for etableringen af regeringer. Regeringer kan beskytte disse rettigheder eller forbryde sig imod dem – det sidste er blevet meget åbenlyst i det netop nedlukkede (!) år 2020.
Lyt også til denne episode af Regelstaten hvor Christian Bjørnstad er på besøg. Han hævder på baggrund af data fra 24 europæiske lande at der ingen! (gunstig) effekt på mortalitet har været af nedlukning. Kun omkostninger.
Hvor mange gange skal PCR-analysen forstærkes? 30? 40? (‘Signalet’ øges med en faktor 2 for hver tur i karrusellen.) Selv NYT begynder at vakle i troen.
In Massachusetts, from 85 to 90 percent of people who tested positive in July with a cycle threshold of 40 would have been deemed negative if the threshold were 30 cycles, Dr. Mina said. “I would say that none of those people should be contact-traced, not one,” he said.
Om testspecificitet, sensitivitet og prædiktiv værdi.
Det kunne være skønt hvis der fandtes en test for X sygdom med 100% sensitivitet (ingen syge overses) og 100% specificitet (ingen raske klassificeres forkert som syge). Det kunne også være skønt hvis mennesker opførte sig som engle og ikke som mennesker.
Virkeligheden er imidlertid ikke som vi kunne ønske os. Jo mere realistisk vores verdensbillede er, desto større er chancen for at de handlinger vi udfører for at opnå bestemte ting lykkes.
Når det kommer til test for sygdom så hærges verden i øjeblikket af to ting som fylder overordentligt meget i mediebillledet. En coronavirus epidemi (hvor folk i almindelighed, ‘oplyst’ som de er af medierne, tror at dødstallet er 100x højere end de officielle(!) tal) og politikeres tiltag overfor befolkningerne med henvisning til denne epidemi. For at afgøre om en person lider af en bestemt sygdom kræver det at man kan definere den pågældende sygdom, hvilket ikke altid er let. En test er et hjælpemiddel til at stille diagnosen, men hvordan forholder man sig til sygdomstest i folk som ikke er syge? (De ‘asymptomatiske bærere’.) For at bestemme en given tests sensitivitet eller følsomhed kræver det at man kender ‘sandheden’ eller har en ‘gylden standard‘ at sammenligne med. For eksempel kunne en påvisning af genmateriale fra en mikroorganisme i en prøve fra en person med et bestemt sygdomsbillede være et indicium på at sygdommen var, i hvert fald delvist, forårsaget af den pågældende mikroorganisme. (Vi ser bort fra mikroorganismer der normalt forekommer i/på mennesker eller deres omgivelser som kunne have forstyrret eller forurenet prøven.)
Som det kan anes er der en del ubekendte når der dukker en ‘ny’ mikroorganisme op, og vi har slet ikke talt immunitet, krydsimmunitet fra tidligere infektioner med lignende mikroorganismer, lokalt immunforsvar ved slimhinder, og systemisk immunforsvar hvis det lykkes mikroorganismen at komme forbi de første forsvarslinier.
Tilbage til testen. HVIS vi havde en test der for eksempel havde en 70% sensitivitet (NEJM), altså den fanger 70% af dem der faktisk har sygdommen, så kan testens positive (og negative) prædikative værdi beregnes ud fra kendte (eller antagelser, hvis viden mangles) værdier for forekomsten af sygdommen i den testede population. Den positive prædikative værdi er sandsynligheden for at en given positiv test rent faktisk er en sandt positiv test; omvendt er den negative prædikative værdi af en test sandsynligheden for at en negativ test er sandt negativ. En høj negativ prædiktiv værdi indebærer for eksempel at en test er nyttig til atudelukke en given sygdom.
Linket her illustrerer den positive prædikative værdi i Den Virus-kontekst som vi tæppebombarderes med – nu hvor dødsfaldene (heldigvis) er aftagende, så er det pludselig antallet af ’tilfælde’ der er afgørende for, om folk kan få retten til at bestemme over deres liv tilbage. Har vi en test der har en sensitivitet på 95 % (Sundhedsforstyrrelsen) og en specificitet også på 95% fås følgende positive prædikative værdier, afhængig af hvor hyppigt Sygdommen forekommer i den testede befolkning.
Det fremgår at der vil være ganske mange falsk positive test – og jo flere desto sjældnere sygdommen er. Tester man flere, vil der være flere falsk positive. Som sundhedsforstyrrelsen påpeger, så kender man ikke testen sensitivitet og specificitet hos personer med lette eller ingen symptomer.
12 marts opdateret: Alle med fb-side der tillader offentligt opslag fået en venlig påmindelse.
Der er ikke rigtig nogen af vores herskere der har tilkendegivet hvorvidt de har lært, eller blot læst, noget af den grund(ud)dannelse de blev forsynet med tilbage i september 2018. Så nu prøver jeg i stedet at lave et opslag på hver enkelt politikers fb-side som en venlig påmindelse. Du kan også minde din yndlingspolitiker om betydningen af overvejelser om, hvad de overhovedet skal blande sig i – ikke mindst nu hvor valget truer.
Men fb bryder sig tilsyneladende ikke om den strategi – for jeg er nu blokeret. Jeg er nået til liste A, Orla Hav 😀
Du kan holde øje med om der er nogen af dem svarer ved at checke siden her. (Hold ikke vejret.)
Spørgsmålet om ‘absolut’ ytringsfrihed dukker af og til op og et argument imod er, at man jo ikke har ‘ret til’ at råbe Brand! i en tætpakket biografsal og derfor at ‘nogen’ (sædvanligvis Staten) må sørge for at regulere ytringsfriheden på passende vis. Ytringsfrihed forstås imidlertid bedre som en følge af ejendomsret. Du har ret til at sige lige hvad du vil på din egen ejendom, inklusive udsagn som er fornærmende, anstødelige, uhøflige, politisk ukorrekte eller bare stupide. Men hvis du råber Brand! i din egen biografsal (og det ikke brænder) overtræder du biografgængernes ejendomsret til den film de har betalt for. Du har heller ikke ret til at sige hvad som helst på en anden persons ejendom eller platform og du har ikke ret til at folk skal høre hvad du har at sige. Direkte opfordringer til vold mod andres person eller ejendom er heller ikke en naturret.
Et eksempel på hvordan Staten til en afveksling mudrer vandene også på dette felt ser vi i de såkaldt sociale platforme. De kaldes privatejede, og har derfor ret til at vælge hvad de vil tillade på deres platforme, men nyder privilegier bevilget af Staten i form af ansvarsfrihed for, hvad brugerne af platformen måtte finde på at bringe til torvs af tåbeligheder. Privilegier som Staten ikke vil tøve med at udnytte til at undertrykke synspunkter den finder ‘upassende’.
Løsningen er ikke at Staten bestemmer hvad der må eller ikke må siges på diverse platforme, men et reelt frit marked for platforme som folk kan vælge at ytre sig på, uden privilegier tildelt af Staten.
Michael Malice om skjult manipulation af søgeresultater – hvis du er i tvivl om et vist firmas onde eller gode vilje, er diskussionen her bestemt værd at høre på.
Se diskussionen med Robert Epstein og Matt Taylor – det springende punkt er den manglende transparens (buzzz-word). Man kan være enig eller uenig i synspunktet om, at Staten bør, skal eller overhovedet er, i stand til at ‘beskytte’ os mod den slags manipulation. Eller om Staten overhovedet har interesse i at beskytte nogen.
Et aspekt der ikke diskuteres er at den form for skjult, og såmænd også åbenlys, manipulation, foregår ganske systematisk i det offentlige ‘uddannelses’system…
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy