Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er en dygtig politiker?

Man kunne fristes til at svare ‘Et oxymoron!’ Men det er lovlig letbenet – man kunne også spørge ‘Sammenlignet med hvad?’

Christian Bjørnskov kommenterede for nyligt på venstreformandens afgang og kaldte Løkke for ‘…en af sin generations dygtigste politikere…’
Bjørnskov påpegede også den kedsommelige tendens til, blandt ungdomspolitikere (men jeg ser det som en generel brist i politiker-karakteren, med få undtagelser) at føle at de har ret til magt.

Bjørnskov hævder at

 I et demokrati er politikeres opgave i et begrænset omfang at ’govern’, men aldrig at ’rule’. 

…og henviser til den skelnen der er på engelsk mellem to govern og to rule. Det kan føre til en interessant diskussion om hvornår noget delegeres til andre og hvornår nogle andre hersker over én. Vi foretrækker (nok flest) ikke at have herskere, men vi kan stadig kun uddelegere retten til noget vi selv har har ret til. Jeg kan således ikke uddelegere retten til at plyndre min nabo for at betale for genboens barns sygdomsbehandling. På samme måde kan en bande under henvisning til at banden har ladet afholde en ‘afstemning‘ og derfor nu anser sig for berettiget til en andel af andres ejendom heller ikke tage min nabos ejendom og gøre med den som banden finder passende.

Bjørnskovs tekst rejser spørgsmålet om hvad lov (hvornår er det ok at bruge magt) egentlig er. Frédéric Bastiat beskrev i Loven i 1849 hvad der sker når man ikke meget nøje overholder respekten for andres ejendom og begrænser magtudøvelse til et ganske snævert område.
Bogen kan købes på dansk her i butikken for den beskedne sum af kr. 37,50!!

En politiker er en person der beskæftiger sig med magt og tvang – de politiske midler – i modsætning til et ordentligt menneske der, i respekt for medmenneskers lige ret til egen ærligt erhvervet ejendom, betjener sig af frivillige udvekslinger – handel – for at opnå sine mål.

En dygtig politiker er derfor en person der formår anvende magt og tvang, eventuelt på en måde så det ikke er åbenlyst for ofrene at de bliver plyndret, til at fremme sine interesser. Jo mere inkompetente ‘vores’ politikere fremstår, desto tydeligere bliver det at deres plyndring af andre mennesker er moralsk forkastelig og skønt den kan fremstå ‘legal’ er den ganske illegitim! Man kunne håbe at dette fører til en svækkelse af opbakningen til statens fremadskridende invasion af stor og småt i folks liv og en opsigelse af ‘kontrakten’.

Fri os fra dygtige politikere!

https://dilbert.com
Udgivet i Skriv en kommentar

Øget velstand eller lighed

Per Bylund beskriver på mises.org situationen hvor folk der skaber velstand for andre, belønnes herfor og får adgang til yderligere ressourcer. Den situation fører til voksende velstand generelt. Kontrasten til dette er et system hvor en central magt udstikker hvorledes ressourcer skal fordeles så alle får lige meget, uafhængigt af den velstand der måtte blive skabt (eller ødelagt!). Disse to modsætninger – den markedsbaserede, frivillige udveksling versus statens diktat og magtanvendelse – er, hævder Bylund, kilden til det blandede system vi har nu, utilfredsstillende som det er, med socialt meritokrati og arbitrær magtanvendelse. Man kan ikke tage ‘det bedste fra hvert system‘ og blande det sammen og få en vellykket cocktail.

Nogle mener at generelt øget velstand er at foretrække, også selvom det er uforeneligt med ‘lighed’ (i betydningen alle har det samme udkomme), mens andre mener at lighed (samme betydning) har første prioritet også selvom det betyder lavere eller faldende velstand. Disse to anskuelser er vanskelige at forlige.

Moralen for det ene er frivillighed, fraværet af tvang, vold og trusler om samme – og fører til øget velstand også for de dårligst stillede. Konsekvensen af det andet er tvang, vold og ringere vilkår, ikke mindst for de dårligst stillede.

Det er ikke ganske simpelt at implementere frivillighed konsekvent og konsistent. Men er det et vanskeligt valg?

De som ønsker en tvangsbaseret lighed er frie (!) til at slå sig sammen og føre det projekt ud i livet – også i et system der er generelt baseret på frivillighed. De kan bare sætte i værk – men holde os andre ude af deres elendighed.

Udgivet i Skriv en kommentar

Frigør 144 mia kr og lad folk selv købe undervisning

Tom Woods har i episode 1477 besøg af Lawrence Ludlow, en tidligere gymnasielærer (i Michigan), der har en gruelig historie at fortælle om tilstanden i skolesystemet. Desværre er elendighederne i USA ofte et forvarsel om hvad der kommer her.

Historien illustrerer vigtigheden af få fjernet undervisning fra opgaverne vi tillader staten at ‘varetage’ – der kan frigøres 144 mia kr (2018) ud af et budget på 1.144 mia. Pengene skal forblive på borgernes private hænder så de kan betale for den uddannelse de mener at have brug for og råd til.

Dette skal ikke opfattes som et angreb på viden og lærdom, men det er bydende nødvendigt at genetablere forbindelsen mellem køber og sælger af den service der går under betegnelsen uddannelse. Hverken Mette eller Lars er i stand til at afgøre hvad andre skal lære – og heller ikke dette er en opgave for staten, der på ingen måde kan repræsentere folkets stemme.

Der er til gengæld behov for at tale med vores børn og hinanden om hvornår det kan retfærdiggøres at bruge magt over for andre – og om hvad staten er for en grimrian når masken bliver revet af.

Tuttle tvillingerne lærer om loven – og om hvordan mennesker samarbejder uden at blive tvunget til det (det kaldes det frie marked). Køb børnebøgerne her! – og start med dine egne børn! – eller forær dem til venner og fjender!

Få Bastiats Loven for kun 37,50 her
Rothbards Statens Anatomi 37,50 her
køb flere og få rabat – del ud til venner og fjender!

Udgivet i Skriv en kommentar

Vi har brug for våbenkontrol…

Først og fremmest kontrol med voldsmonopolernes våben. Ingen anden forbryderorganisation har så mange drab på samvittigheden. De såkaldte masseskyderier begået af private misdædere blegner fuldstændigt når man ser på hvad forbrydere der repræsenterer statsmagten har begået af systematiske drab. (Det gør selvfølgelig ikke ‘almindeligt’ masseskyderi mindre forfærdeligt.)

Læs om de ufattelige antal – der, selv hvis man antager at estimaterne er 10 eller 100 gange ved siden af, stadig er rædselsvækkende. 262.000.000 i det 20 århundrede alene.

Dertil kommer den systematiske misinformation om skuddrab ( især i USA), der danner grobund for frygt og dertil hørende accept af voldsmonopolet som ‘beskyttelse’. Ha! – fristes man til at sige, hvis ikke det var en trist affære. Læs også Ryan McMakens artikel om den problemstilling.

Skulle du være i tvivl om hvad staten er for en slags institution, er der kort og koncis oplysning at hente hos Murray Rothbard i Statens Anatomi. Køb den her på dansk for blot 37,50 DDK

Udgivet i Skriv en kommentar

Socialisme eller ej…

Er Danmark et socialistisk land eller ej? Det spørgsmål dukker jævnligt op, ofte uden at man definerer hvad man mener med terminologien. Jeg kommer af og til, til at bruge skældsordet socialisme om tiltag som mere er tvang, plyndring eller kollektivisme uden egentlig at repræsentere princippet om tvangskollektivisering af produktionsmidlerne. Den meget forhenværende bandechef er et eksempel på benægtelse fra det officielle danmark om at ‘vi’ skulle være socialistiske, til trods for tvangskollektivisering af ca halvdelen af landets BNP.

https://data.oecd.org/chart/5Cv7

En af grundene til at ‘vi’ nødigt erklærer os for socialister er selvfølgelig at den måde at indrette samfundet på, er afsløret som dybt dysfunktionel, hvis hensigten er at forbedre folks levestandard på moralsk vis, uden at plyndre nogle for at give til andre. Mises beskrev dette i Socialism allerede i ’20’erne og argumenterne står stadig. Hans kortere tekst om den Anti-kapitalistiske mentalitet er også stærkt anbefalelsesværdig og nemmere at gå til. En forsmag kan læses her hvor der også er link til den fulde (engelske) tekst.

Pointen er intervention altid fører til skævvridning og utilsigtede konsekvenser som fører til intervention, der skal rette op på disse utilsigtede konsekvenser...og rouletten kører.

Martin Ågerup går ikke den fælde i denne podcast (link via punditokraterne), men påpeger et af de kedelige karaktertræk ved den værdioverførselsstat danmark har udviklet sig degenereret til, nemlig at alle lider under den vrangforestilling at de vil gå glip af overførsler hvis vi bringer staten og dens almisseuddeling ned på et lavere niveau. Derfor vil de færreste stemme for at reducere statens omfordeling. Det er den korruption af folk flest, som legalisering af tvangsoverførsler medfører og, som endnu en ondskabsfuld krølle, ydermere bidrager til fremmedgørelse, ligegyldighed og direkte fjendskab mellem forskellige (grupper af) mennesker som alle kæmper stemmer om at få magt til at plyndre hinanden via lovgivning. At det skulle være civiliseret at skiftes til at plyndre hinanden, fremfor at afstå fra at plyndre er en gåde.

Bastiat beskrev præcist denne samfundsuorden som den misforståelse, at alle tror de kan leve på alle andres bekostning. Køb Loven her for 37,50 og læs Bastiat’s stærke tekst om hvad Lov er – og ikke er.

En version der egner sig til læsning sammen med mindre børn findes også her på dansk! Gå ikke glip af den lejlighed til at tale om dette vigtige spørgsmål med dine børn. Tuttle tvillingerne og Loven.

Udgivet i Skriv en kommentar

Om engle og regeringer…

If men were angels, no government would be necessary. If angels were to govern men, neither external nor internal controls on government would be necessary. (Madison, 1788)

Robert Higgs beskrev for nogle år siden, med henvisning til Madisons tekst i The Federalist No. 51, hvorfor den menneskelige natur gør eksistensen af en stat uhensigtsmæssig og uretfærdig. I erkendelse af at mennesker netop ikke er engle, er den styreform der har domineret i flere tusinde år og som er karakteriseret ved et magtmonopol der udnytter sit monopol med vold og trusler om vold til at dominere andre mennesker og afpresse dem for tiende eller beskyttelsespenge eller under et andet påskud. I dag kalder de det ‘skat‘. Organisationen der opererer således kan vi kalde for Staten, for nemheds skyld. HVIS mennesker var engle var der ikke noget problem – hverken med at have en Stat eller med ikke at have en Stat. Hvis derimod – som tilfældet er – mennesker IKKE er engle så er Madisons model at Staten må afbøde virkningen af menneskers ondskab og udfordringen bliver at finde en måde at tøjle uhyret på.

Madisons modelIngen StatStat
Mennesker er engleOKOK
Mennesker er ikke engleUtænkeligtBedst tænkelige

Det er en almindelig opfattelse at alternativet til en Stat er voldelig uorden, hvor anarki er ensbetydende med kaos. Det behøver imidlertid ikke være tilfældet og Higgs henviser dels til tanker om hvordan et samfund baseret på frivillige interaktioner kunne se ud, og dels til historiske eksempler herpå. Så udfaldet ‘Utænkeligt’ ovenfor i tabellen behøver altså ikke at være utænkeligt.

Higgs medgiver at et samfund uden en Stat vil være skidt, men at et samfund med en Stat er værre – fordi de personer der oftest ender med at have kontrol over Staten er de værste blandt mennesker. Det er skidt når ondsindede personer øver skade på andre, men situationen hvor ondsindede mennesker bemægtiger sig Statens magtapparat er langt værre.

Opdateret modelIngen StatStat
Mennesker er engleOKOK
Mennesker er ikke engleSkidt situationVærre situation

Jo større og mere magtfuld Staten er, desto mere skade kan den påføre omverdenen. Ligesom slaveri har været et helt almindeligt forekommende fænomen indtil for ganske nylig, og nu, med visse spektakulære undtagelser, stort set (bortset fra ‘værnepligt’) anses for umoralsk og uacceptabelt, således kan vi håbe at dette system, der betjener sig af vold og trusler om vold, også på et tidspunkt vil blive almindeligt afvist som det umoralske og uacceptable foretagende det er.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvem ejer børn?

Hvordan forholder vi os til selvejerskab? Selvejerskab er fundamentet for ejendomsret og en af dem der har tænkt bedst over det er Stephan Kinsella.
Læs her om hvordan vi når frem til selvejerskabet.

Hvornår opnår barnet selvejerskab? Et interessant spørgsmål for folk der går op i ejendomsret. En umiddelbar betragtning baseret på ‘hvem havde det først’, kunne være at det er forældrene der ejer barnet, i hvert fald ejes den næring der tilflyder barnet i fostertilstanden af moderen. Diskussionen i linket fører også til argumenter for, at libertarianere ikke opponerer mod positive forpligtelser, men blot at de insisterer på at sådanne forpligtelser er frivilligt indgået. Læs Kinsellas artikel for en grundig gennemgang.

Udgivet i Skriv en kommentar

Mette og demokratiets entydige fallit

Bandelederen med “A” som rygmærke har udlagt resultatet af en afstemning hvor 85% af de 4.219.537 stemme’berettigede’ har sat et kryds ud for et navn eller en liste og når frem til at ‘befolkningen’ entydigt vil noget (som Mette så definerer). Det er en glimrende illustration af, at demokratiet som det har udviklet sig, burde have været aborteret for længe siden. Det er umuligt, hvis man har et minimum af respekt for andre folks synspunkter og ejendom, at hævde at en sådan afstemning kan sige noget ‘entydigt’ om, hvad en regering der vil blande sig i stort og småt skal gøre med de konfiskerede ressourcer. ‘Folkets stemme‘ findes ikke – eller kun i det autoritære sinds vrangforestilling om egen storhed. Det trediestørste ‘parti’ udgjordes af knap 650.000 (15.4% af stemmerne) personer som undlod at deltage i skuespillet. Bevæggrundene for deres valg kendes ikke – og kan spænde over ligegyldighed, uvidenhed, opgiven, foragt for systemet eller moralsk kvababbelse over at kunne blive mistænkt for at uddelegere ‘retten’ til overgreb på andre personers ejendom. PÅ samme måde kender vi ikke til motiverne for de personer der har stemt på bande B, Ø, V, S eller et andet rygmærke. Men det er formentlig et godt bud at der intet ‘entydigt’ ligger bag.

Man kan kun frygte hvordan det vil degenerere yderligere. Ikke at den forgående bande overhovedet var bedre … Når man accepterer at banden er hævet over almindelige mennesker, og kan gøre ting som er den almindelige borger forbudt, så har man at gøre med legal plyndring. Loven perverteres og bliver til kampen om at høre til den plyndrende gruppe frem for ofrene.

Den moralske løsning og modellen for forbedring af levestandarden er frivillige handler med andre mennesker.

Udgivet i 2 kommentarer

En stemme er ikke et samtykke

Lysander Spooner argumenterede for at man kunne afgive en stemme i et valg uden at man derved kan siges at have givet samtykke til noget som helst. Man kan diskutere om man tror ens stemme har nogen som helst(!) betydning – men man skal ikke (nødvendigvis) tænke dårligt om folk der forsøger sig med at stemme i selvforsvar.
Spooners beskrivelse af datidens herskere som slyngler, bedragere, røvere og mordere og blod-penge-ågerkarle er vel stadig en nogenlunde præcis karakteristik 😉

Sandelig, for individers vedkommende kan faktisk stemmeafgivelse ikke tages som udtryk for samtykke, selv ikke midlertidigt. Tværtimod, man må tænke på, at en person, uden overhovedet at være adspurgt, befinder sig i et område domineret af en regering som han ikke kan modstå; en regering der tvinger ham til at betale, til at yde service, og til at give køb på mange naturrettigheder under truslen om hård straf. Han ser også at andre øver deres tyranni over ham ved hjælp af stemmeurnen. Han ser videre, at hvis han blot selv benytter stemmeurnen, så har han chance for at undslippe tyranniet, ved i stedet at udsætte andre for tyranni. Kort sagt, han befinder sig, uden at have givet samtykke, i den situation at han ved at bruge stemmeurnen kan herske over andre, og hvis han undlader må han være slave. Og han har ikke andre muligheder end disse to. I selvforsvar forsøger han sig med det første.

Moralen af alt dette er følgende: Så længe menneskeheden vedblivende betaler ‘landets gæld’, altså så længe de lader sig narre og på kujonagtig vis fortsætter med at betale for at blive snydt, plyndret, holdt som slaver og myrdet – sålænge vil der være nok, der vil udlåne penge til formålet; og med disse penge vil der være redskaber, dvs soldater, der kan hyres til holde dem kuet. Men når de nægter fortsat at betale for at blive snydt, plyndret, holdt som slaver og myrdet, da vil de ophøre med at have slyngler, bedragere, røvere, mordere og blod-penge-ågerkarle som herskere.

http://www.famous-quote.net/wp-content/uploads/2016/09/principle-majority-right-rule-minority-practically-resolves-government-mere-contest-two-bodies-men-shall-masters.jpg

Lysander Spooner, 1870, No Treason: The Constitution of No Authority
Hent den her (en del af flere tekster)
https://mises.org/library/lets-abolish-government

Udgivet i Skriv en kommentar

Enten fri eller ufri

I direkte forlængelse af forrige citat fra Bastiats Loven kommer følgende guldklump (mine fremhævelser):

Jeg taler her om en af tidens mest populære fordomme. Det er ikke nok at en lov er retfærdig; den skal også være filantropisk. Det er ikke nok at den sikrer enhver fri og fredelig brug af evner til fysisk, intellektuel og moralsk udvikling; den skal også bringe velfærd, uddannelse og moral direkte til nationen. Dette er det forførende aspekt ved socialismen.
Men, og jeg gentager, disse to formål med loven er i modstrid med hinanden. Vi er nødt til at vælge imellem dem. En borger kan ikke på én gang være fri og ufri. Hr. de Lamartine skrev for nyligt til mig: “Deres doktrin er kun halvdelen af mit program; De stopper ved frihed, jeg fortsætter til broderskab”. Jeg svarede ham: “Den anden halvdel af Deres program vil ødelægge den første”. Faktisk er det mig umuligt at adskille ordet broderskab fra ordet frivillig. Jeg kan ikke forestillle mig lovpligtigt broderskab uden at friheden ødelægges og retfærdighed trædes under fode. Legal plyndring har to rødder: Den ene som vi har set er grådighed og den anden misforstået filantropi.

Køb Loven her i dansk oversættelse for kun 37,50.

Se hvad dit yndlingsbandemedlem har modtaget af oplysning her, og betænk så om vedkommende har taget sig tid til eftertanke inden du overvejer om du skal stemme.