Udgivet i Skriv en kommentar

Spædbarnemord? Eller ‘bare’ ‘sen’ abort…

Guvernøren i Virginia var tidligere i år på banen med et ret aggressivt forslag vedrørende legalisering af ‘sene’ aborter. Sene som ikke bare i tredie trimester, men som i efter fødselen! At det ikke har fået større mediedækning er helt ubegribeligt. Hans pinlige udklædninger 3-4 årtier tilbage i tiden kan føre til krav om hans afgang, men drab på spædbørn er bare another day at the office. Den er helt gal med kulturen derovre.

https://www.louderwithcrowder.com/pure-evil-virginia-governor-endorses-infanticide-straight-up-murder/

https://www.americanthinker.com/articles/2019/02/virginia_governor_northams_samba.html

‘Sjovt’ som debatten om dette evne blusser op og deler vandene. Det vanskelige spørgsmål er hvornår et potentielt menneske har rettigheder der bør beskyttes. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at man kunne ‘abortere’ efter fødslen, men man bliver stadig overrasket. I den modsatte ende af en (potentiel) graviditet er det efter min mening oplagt at en kvinde (eller en mand) kan vælge at forhindre et æg i at blive befrugtet (barriere model). Kvinden kan også vælge at forhindre implantation i livmoderen af det befrugtede æg (hormonpåvirkning). Det er mindre oplagt når det drejer sig om at ‘fjerne’ et foster i senere udviklingsstadier. Har 4 celler nogen rettigheder? Nah. Ikke rigtig. 8? Heller ikke. Men når der kan detekteres hjerteslag eller hjerneaktivitet? Så nærmer vi os…

Hvis du i et beruset øjeblik inviterer en anden person op i dit privatfly (en situation der ofte forekommer; ) og derefter, i luften, finder ud af at den person egentlig er ganske træls og i hvert fald forstyrrende, og du ikke rigtig gider vedkommende, så har du ikke ret til at stritte vedkommende ud af døren eller undlade at fodre ham/hende. Du hænger på den indtil flyet er landet og vedkommende kan gå fra borde og blive overladt til sine egne ressourcer. En tilsvarende ret burde man nok tilskrive et foster.

Hvad så med de ulykkelige situationer hvor en graviditet er en følge af voldtægt? Umiddelbart burde det være muligt at monitorere tilstanden/forhindre implantation og/eller provokere abort inden for meget kort tid efter graviditet er påvist. Det forekommer ikke rimeligt at man 3 måneder senere finder ud af at en uønsket graviditet var en konsekvens af voldtægt. Klart at der kan være særlige, groteske tilfælde, hvor undtagelser må overvejes.

Synspunkterne ‘alt (menneske)liv er helligt’ og ‘enhver kvinde har ret til at gøre en ende på et andet liv der vokser i hende’ kan vanskeligt forliges. Derfor forekommer et dekret, som i USA, der skal omfatte over 300 millioner mennesker, som en rigtig skidt løsning. Det bør overlades til et mere lokalt niveau og folk skal have mulighed for at dele sig i overensstemmelse med deres synspunkter på dette følsomme område og bo blandt ligesindede.

Læs også punditokraternes blog forleden og en tidligere post her om afstemningen i Irland sidste år.

Jeg tvivler dog på at særligt mange går ind for den ekstreme lovgivning som guvernøren i Virginia – eller i staten New York – eller Vermont!

Spørgsmålet om hvem der skal tage sig af uønskede børn (frivilligt) og foranstaltninger der skal forhindre at den situation opstår så hyppigt gemmer vi til en anden gang…

Udgivet i Skriv en kommentar

Moralsk opførsel – valg

Tom Woods episode 1399 handler om en ny bog (af Dan Moller) der lyder til at komme godt fra start. Den åbner med et eksempel som illustrerer det umoralske i at kræve – under trusler om vold og tvang – at andre folk afgiver ressourcer til hvad der nu måtte være dagens nødlidende. Bemærk at dette ikke er et argument mod at hjælpe folk i nød – kun at dette nødvendigvis må foregå uden trusler for at være en god gerning. Det er nævnt før her på stedet.

Fra indledningen af bogen (oversat fra Tom Woods episode 1399):

Forestil dig at indkalde til borgermøde på rådhuset og give følgende tale. Mine kære medborgere, jeg ved de fleste af os ikke kender hinanden, men jeg er fornylig blevet ramt af uheld,, ganske uforskyldt. Jeg har næsten ingen opsparing og heller ikke venner eller familie der kan hjælpe. Som I ved har jeg tidligere, som privat borger, bedt om hjælp i form af velgørenhed, men desværre har dette ikke været tilstrækkeligt. Derfor står jeg nu her og fastholder at I, ja, du Emma og du John, retfærdigvis skylder mig hjælp; det er en grov overtrædelse hvis I ikke arbejder flere timer, om nødvendigt tager kortere ferier, bor i mindre huse og sender jeres børn i dårligere skoler for at hjælpe mig. Undlader I at gøre det, er det intet mindre end en uretfærdighed, på samme måde som hvis I undlod at betale jeres gæld. Det, at kalde denne uretfærdighed for dens rette navn, betyder at I ikke bare skal opfylde jeres forpligtelse og arbejde på mine vegne, men også hjælpe mig med at tvinge andre til at gøre det samme. Det er ligegyldigt hvis disse andre siger til jer, at de selv skal bruge deres penge, eller at de finder andre mere værdigt trængende eller blot er hårdhjertede og ligeglade. Hvis du bekymrer dig om retfærdighed er du nødt til at hjælpe mig med at tvinge disse andre til at bidrage til mig, hvad enten de vil det eller ej, eftersom man skylder mig det, i lyset af det uheld der har ramt mig.

En gruppe som trænger til en lektion i hvad der er moralsk forsvarligt at tvinge andre til, er medlemmerne af den bande der forsøger at bilde os ind at vi selv er med til at vælge hvordan vores tvangsinddrevne midler bliver fordelt (med dertil hørende betydelige svind). Har du her op til ‘valget’ en yndlingspolitiker kan du sende vedkommende en påmindelse: Operation OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget har forsynet hver af de folke’valgte’ med et eksemplar af Bastiats Loven – på dansk, såvel som i børnebogsformat som oplæg til samtale med børn om dette vigtige spørgsmål.

Udgivet i Skriv en kommentar

‘Retten’ til at stjæle kan ikke uddelegeres

Mises.org har et indlæg bl.a. om falskmønteri, men også andre urimeligheder som drab på andre (‘ok’ når ‘statens’ militær gør det) eller plyndring af medborgere (‘ok’ når ‘statens’ skatteinddrivere gør det) – læs indlægget her.

Det illustrerer det fundamentalt forkerte ved at man lader andre gør det beskidte arbejde som man selv moralsk er forhindret i. Som for eksempel at bringe penge til verden, hvad enten det foregår ved seddelpresse eller tastetryk – konsekvensen er den samme, nemlig at den der først får adgang til at spendere de falske penge har en fordel på bekostning af senere modtagere. De første får adgang til rigtige ressourcer til den gamle pris, mens de sidste må betale mere efterhånden som det går op for folk, at de nye penge enten er værdiløse eller mindre værd end de gamle.

Historien om penge forværres yderligere af at private institutioner (banker) har adgang til legalt at lave dette nummer – mens alle andre ville blive forfulgt hvis de gjorde det samme.

Helt analogt har vi at gøre med en bande som kalder sig ‘Stat’ og som mener sig berettiget til at bemægtige sig andre folks ejendom og gøre med den som bandemedlemmerne finder for godt. Inklusive at give noget af rovet tilbage til de udplyndrede og på den møde købe sig genvalg.

Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad det er for en størrelse vi har med at gøre. – Køb den her for 37,50DKK (!)

Bastiat beskrev i 1849 i Loven at man (selvfølgelig) ikke kan uddelegere en ret man ikke selv har – at illusionen om at alle kan leve på alle andres bekostning er netop en illusion. Loven perverteres og bliver et middel til at begå ulovligheder i stedet for at beskytte mod overgreb. Køb den her for 37,50 DKK (!)

Udgivet i Skriv en kommentar

Socialisme – cyankalium

Ludwig von Mises argumenterer uimodståeligt for socialismens fallit som model for samfundsorganisation. (Det betyder ikke at, i et frit samfund, folk der frivilligt ønsker at indgå i og underkaste sig socialisme ikke kan gøre det!)

Fattigdom er et vilkår, naturtilstanden, en følge af at midler til livets opretholdelse ikke bare manifesterer sig af sig selv, men skal frembringes – velstand og forbedret levefod er et resultat af hårdt arbejde. Jo mere man arbejder desto bedre levestandard. Indser man at man aldrig alene vil være i stand til løfte sin levestandard ret meget over subsistensniveauet, men at ufattelig rigdom er mulig i samarbejdet med andre mennesker har man forstået kapitalismens (kun delvist indfriede) potentiale. Jo mere man kan samarbejde med andre mennesker desto mere man kan man hæve hinandens levestandard. Tager man med vold og magt hvad andre har produceret, ender man med mindre end hvis man frivilligt udveksler frugterne af egne anstrengelser med andre. (Ja, der er på kort sigt nogle der bliver rigere af at stjæle…)

Det, at ikke alle ens behov – øjeblikkeligt – kan opfyldes skyldes ikke manglende sociale institutioner eller fejl ved en markedsbaseret økonomi. Det er en følge af at mennesket ikke befinder sig i et utopisk paradis!

De der mener sig i stand til at dirigere og orkestrere samfundet til alles bedste lider under (mindst!) to misforståelser. Den ene er den usikkerhed der altid er når man handler med fremtidige mål for øje. De kan ikke vide hvilke mål folk mest ønsker at knappe ressourcer skal bruges til eller i hvilken rækkefølge problemer skal løses. Det kan iværksættere og kapitalister heller ikke og derfor begår de også fejltagelser og lider tab – tab, som korrigerer deres adfærd, hvilket er forskellen i forhold til en centralstyret økonomi. Den anden vigtige fejltagelse handler om løn. Den løn der betales for et stykke arbejde er afhængig af den værdi der tilføres produktet – ikke hvor lang tid der bruges på det. Jo flere enheder der produceres og jo bedre kvalitet – desto bedre kan man tage sig betalt – ikke for sin tid, men for den værdi man har tilført.

Når aflønning og værditilførsel afkobles bliver resultatet tiltagende pauvert. Levestandarden falder sammenlignet med hvad den ellers ville have været. Tilhængere af socialisme kan måske anerkende at den totale produktion (P) er større i en markedsøkonomi end under socialisme (p) – men hvis p fordeles ligeligt blandt alle, vil mange alligevel få mere end den andel de fik af P. Man kan indvende at P vil være så meget større end p, at selv de med de laveste lønninger vil få mere ud af leve i et system der producerer P, end i et der producerer p. Og tilhængere af socialisme kan så hævde at det er bedre at alle har lige meget, selv om det er lidt, end at nogen har meget mere end andre. (Det er typisk velstillede der argumenterer for at andres levefod skal være lavere i lighedens navn.)

I et system hvor man belønnes for at tilføre mere værdi for andre har man en tilskyndelse til at sørge for mest mulig værdi for andre! Socialisme kan ikke bringes til at fungere fordi den fundamentalt mangler en metode til økonomisk beregning.

Valget er ikke mellem kapitalisme og socialisme, men mellem kapitalisme og det kaos socialismen indebærer. Socialisme er gift – cyankalium – for samfundet, ikke en løsning.

Udgivet i Skriv en kommentar

Valget truer! OMF – hvad nyt?

12 marts opdateret:
Alle med fb-side der tillader offentligt opslag fået en venlig påmindelse.

Der er ikke rigtig nogen af vores herskere der har tilkendegivet hvorvidt de har lært, eller blot læst, noget af den grund(ud)dannelse de blev forsynet med tilbage i september 2018. Så nu prøver jeg i stedet at lave et opslag på hver enkelt politikers fb-side som en venlig påmindelse. Du kan også minde din yndlingspolitiker om betydningen af overvejelser om, hvad de overhovedet skal blande sig i – ikke mindst nu hvor valget truer.

Men fb bryder sig tilsyneladende ikke om den strategi – for jeg er nu blokeret. Jeg er nået til liste A, Orla Hav 😀

Du kan holde øje med om der er nogen af dem svarer ved at checke siden her. (Hold ikke vejret.)

Udgivet i 1 kommentar

Frivillig socialisme

Med risiko for oxymoroni er ugens emne frivillig socialisme. I et frit kapitalistisk samfund står det folk frit for at organisere sig som de har lyst – herunder at indgå i fællesskaber hvor der er begrænset privat ejendomsret. Et eksempel der ofte fremhæves som en succes er de israelske kibbutzer. Ca 7% af den jødiske befolkning valgte denne måde at leve på – men de modtog subsidier fra Staten… Lyt til econtalk om kibbutzim (eller læs transkriptet). Som mange andre af Ross Roberts’ samtaler er det bestemt værd at lytte til.

Kapitalismen, derimod, er præget af samarbejde som foregår frivilligt. På denne måde, via specialisering og arbejdsdeling hæves levestandarden for flest muligt, og den høje produktivitet muliggør efterspørgsel på kulturelle ydelser og andet som først kommer til når en række materielle behov er forsørget. Forsøg på at ‘styre økonomien‘ er dømt til at fejle – og Hayek har beskrevet hvorfor. Mises indså at socialisme ikke kan fungere som økonomisk system, netop fordi der er tale om én vilje – Staten – der dominerer alt og derfor forhindrer prissystemet i at øve sin virkning og dermed også enhver økonomisk kalkule.

Læs Bob Murphys artikel om distinktionen mellem the calculation problem og the knowledge problem.

Hent og studér (et af) Mises’ mesterværk(er) Human Action. (Kap. XXVI handler om kalkylens umulighed under socialisme;)

Udgivet i 2 kommentarer

Har jeg ret til (en andel af) din ejendom?

…andelen kan variere i intervallet større end 0 til og med 100%.

Svaret er selvfølgelig Nej!
Jeg har intet krav på en andel af din retmæssige ejendom – heller ikke selvom du åbenlyst er en klovn med den og ikke bruger den fornuftigt. Heller ikke selvom jeg ville kunne bruge den til din fordel (medmindre du frivilligt(!) overlader den til mig med det formål). Heller ikke selvom jeg ville bruge den på gode formål som ville komme andre mennesker til gavn.

Ingen andre har ret til nogen andel af din ejendom!

Jo mere magt en bande har desto mere vil folk og fæ forsøge at bringe sig i en position hvor denne magt bruges til fremme egne formål eller lægge hindringer i vejen for konkurrenters mål. Løsningen er ikke at give mere og mere magt til banden, hæve den op på en piedestal og give den et nyt navn ‘Regeringen’ Man kan stadig ikke tage andres ejendom under dække at regeringen er os allesammen. Det er den ikke, og den kan ikke have rettigheder som vi ikke har som enkeltpersoner. Læs om hvad Staten er for en bande her.

FEE har en udmærket artikel om negative rettigheder (frihed for overgreb; kan være universelle=gælde for alle mennesker) versus positive rettigheder (når nogle har pligt til at levere noget til andre og om fornødent kan tvinges eller trues til at producere eller aflevere). Når nogen taler for at ‘vi’ har ret til gratis adgang til f.eks uddannelse så indebærer det for det første at vi lader som om uddannelse ikke skal produceres men bare opstår – ellers kunne det ikke være gratis. For det andet, i erkendelse af at det rent faktisk ikke er gratis, indebærer det at nogen skal tvinges til at levere eller betale for uddannelse til andre.

Når politikerbyrden efterhånden får blandet sig i stort og småt medfører det en politisering og en polarisering som igen fører til mere fjendskab imellem mennesker. Alle kæmper om at bruge statens magtapparat til at allokere ressourcer til netop ens egen gruppe eller interesser. Udover at være moralsk forkasteligt skaber det ufred og alternativomkostninger.

Det er heller ikke noget nyt fænomen – Bastiat beskrev det præcist i pamfletten Loven i 1849. Køb den her.

Find din yndlingshadeobjekt her og spørg om de, nu hvor det er valgår, har fået læst op på Loven – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget.

Udgivet i 2 kommentarer

Ondskab, uvidenhed eller begge dele…

Når der i det store udland henvises til Danmark som ‘socialistisk’ er bandelederen ikke sen til at benægte det. Formelt tillades privat ejendomsret til produktionsmidlerne, men man kan sagtens diskutere om det med rimelighed kan kaldes privateje når beskatningen er så tung. Ser man på listen over hvad kommunister ønsker at implementere og hvor meget af det, der faktisk er tilstanden i dagens Danmark, er der grund til at råbe vagt i gevær.
Fenris-ulven er løs;)

Kig nedenfor på listen fra kapitel 2 i det kommunistiske manifest (jeg linker ikke til den slags, men det er ikke svært at finde).
Voldsparatheden, manglen på respekt for andre individer og deres ejendomsret er i sig selv frastødende elementer; når dertil lægges den materielle (og åndelige) armod der følger af denne menneskefjendske ideologi kan man undre sig over at indoktrineringen i skolesystemet kan blive ved med at producere proselytter. Læs indlægget om Den Anti-kapitalistiske mentalitet her.

Fra det kommunistiske manifest, kapitel 2:
1. Ekspropriation af grundejendommen og anvendelse af jordrenten til statens udgifter.
2. Skat efter stærkt stigende skala.
3. Afskaffelse af arveretten.
4. Konfiskering af al ejendom, der tilhører emigranter og oprørere.
5. Centralisering af kreditten i statens hænder ved hjælp af en nationalbank med statskapital og absolut monopol.
6. Centralisering af transportvæsenet i statens hænder.
7. Forøgelse af nationalfabrikkerne og produktionsmidlerne, opdyrkning og forbedring af jord efter en samlet plan.
8. Lige arbejdstvang for alle, oprettelse af industrielle armeer, særlig indenfor landbruget.
9. Forening af landbrug og industri, gradvis ophævelse af modsætningen mellem land og by tilstræbes.
10. Offentlig og gratis opdragelse af alle børn. Afskaffelse af børns arbejde i fabrikker i den nuværende form. Forbindelse af opdragelsen med den materielle produktion o.s.v.

Betragt i modsætning hertil den ufattelige rigdom der følger af mestendels frivillig udveksling af varer og ydelser, som har tilladt langt flere mennesker end nogen sinde før i historien at hæve deres levestandard over et eksistensminimum. Det medfører igen at ‘almindelige’ folk har overskud til at efterspørge ‘ikke-materielle’ goder, såsom litteratur, musik, mavedans og alle de talrige andre fænomener, herunder mere fritid, bedre uddannelse til deres børn, renere og pænere omgivelser og meget mere vi kan se omkring os. Alt dette sætter vi over styr hvis vi lader kollektivisterne fortsætte med at råde og plyndre. Find din egen kollektivist her og spørg om hen har læst Loven.

Bastiat beskrev for snart 200 år siden nødvendigheden af at forstå konsekvenserne af lovgivning der rækker udover beskyttelse af individets ejendomsret.

Rothbard har i nyere tid dissekeret hvad staten har udviklet sig til, når man ikke holder sig inden for de grænser Bastiat beskrev.

Begge bøger fås her i butikken på dansk. Lad ikke uvidenhed være grunden til forfaldet.

Udgivet i 4 kommentarer

Løkke, Mette eller Hans-Adam…

…eller noget helt tredie? (Løkke og Mette er der ingen substantiel forskel på.) Ifølge EB vil ‘vi’ ikke have nogen af dem – måske vil ‘vi’ helst være fri for herskere?

Nu hvor hvor den danske befolkning snart skal udføre et tilbagevendende ritual, der går ud på at vi lader som om vi vælger hvem der skal repræsentere os i den nærmeste fremtid, så er det interessant at vende blikket mod Liechtenstein. Hvornår har Liechtenstein sidst deltaget i i NATO-operationer eller på anden vis været til fysisk fare for individer i andre jurisdiktioner? Kunne man forestille sig, at en model der ser ud til fungere nogenlunde for en befolkning på ca. 38.000 indbyggere (parlament på 25 personer), kunne have noget af interesse for et land som Danmark med ca 150 gange flere indbyggere?
Hvis vi skulle have forholdsmæssigt lige så mange parlamentarikere så skulle vi have ca 150*25=3.750 folketingsmedlemmer. Det tror jeg de fleste vil betakke sig. De 179 vi har nu gør rigelig skade. Find dit yndlingsfolketingsmedlem her og spørg til hvordan det går med læseriet.

Et interessant træk ved Liechtenstein er at fyrsten har vetoret i forhold til folkeafstemninger, medmindre afstemningen handler om 1) mistillid til fyrsten (der skal så udpeges en anden af fyrstefamilien) eller 2) afskaffelse af monarkiet. Endvidere er der en udtalt autonomi således at de 11 regioner i princippet har ret til at forlade fyrstedømmet. Hver region har en størrelse på ca 400-6.000 indbyggere.

Artiklen her nævner en passant at fyrstens formue udgør ca $3.5 millarder (eller ca 22 milliarder DDK). Det svarer til hvad Danmark bruger – om året – på forsvaret (25 mia DKK i 2017, iflg Danmarks Statistik). Det fremgår ikke hvordan denne formue er akkumuleret gennem tiden. Fyrstehuset afholder udgifterne til driften af monarkiet af husets egne midler. I 2009 var udgifterne til det danske kongehus på 342 millioner DKK

Et statsoverhoved der anser staten for en serviceorganisation i ordets ægte betydning – altså at den reelt konkurrerer med andre leverandører af services og ikke blot er et monopol som man enten kan underkaste sig eller også må man emigrere – må anses for et fremskridt i menneskehedens historie.

Det ser ikke ud til at de politikere vi herhjemme får lov at ‘vælge’ imellem, anser sig selv for serviceleverandører.


https://dilbert.com

Udgivet i Skriv en kommentar

Når der skæres til benet…

I de forenede Stater ‘trues’ der af og til med ‘government shutdown’ – og sjovt nok vælges der som regel funktioner ud, som virkelig kan ‘mærkes’. På den måde får befolkningen at mærke hvor ondt livet ville være uden regeringen og Staten til at tage sig af os alle sammen. Læs med her på mises.org

Det er den samme taktik der ofte benyttes herhjemme, f.eks med sygdomssektoren hvor det er umuligt at fjerne så lidt som én krone, fra et system der er lige ved at bryde sammen. (Hvis man er så uheldig at få brug for systemet, kan man ved selvsyn konstatere at det ER brudt sammen, til trods for den sobre indsats der trods alt leveres af enkeltpersoner her og der.)

Diskussionen bliver derfor ofte begrænset til hvor mange ressourcer Staten skal (tiltvinge sig og derefter) allokere til det ene eller det andet område – i stedet for den langt væsentligere diskussion om HVAD Staten overhovedet skal levere – mens man husker på at den eneste måde den kan levere noget på, er ved først at true eller tvinge sig til andres ejendom, og derefter at uddele en mindre del af rovet.

Læs om hvornår det kan retfærdiggøres at bruge magt over for andre i Loven af Frédéric Bastiat.

Læs om Statens Anatomi af Murray Rothbard her – og forstå at den ikke er din ven og beskytter.