Kategori: Filosofi

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Uønsket. Ikke uventet.

Jeg tror at POTUS #47 gerne så sig selv som den, der fiksede freden. Om ikke i verden, så i USAs krig mod Rusland via Ukraine. Det var i hvert fald en væsentlig del af valgkampen og formentlig en af grundene til den utvetydige sejr, modstanderens mangelfulde kvaliteter ufortalt.

Desværre kunne man mistænke at det i mindre grad er en principiel tilgang, for der er store armbevægelser og bombetogter i Yemen på programmet. I sidste øjeblik, inden yemenitterne står til søs, med invasionstropper på vej over Atlanterhavet.

Man kan glæde sig over #47 gode takter og må græmmes over elendighederne, selvom de ikke kommer som en overraskelse. Mange ting er bedre end POTUS #45 – men de krigsliderlige grupper i begge partier derovre (og i store dele af den europæiske politikerbyrde) giver ikke så let op.

Over the weekend President Trump ordered a massive military operation against the small country of Yemen. Was Yemen in the process of attacking the United States? No. Did the President in that case go to Congress and seek a declaration of war against the country? No. The fact is, Yemen hadn’t even threatened the United States before the bombs started falling.

Last year, candidate Trump strongly criticized the Biden Administration’s obsession with foreign interventionism to the detriment of our problems at home. In an interview at the Libertarian National Convention, he criticized Biden’s warmongering to podcaster Tim Pool, saying, “You can solve problems over a telephone. Instead they start dropping bombs. Recently, they’re dropping bombs all over Yemen. You don’t have to do that.”

Ron Paul Liberty report

Rumble

Som vi nævnte i sidste uge, er det ikke svært at finde noget at kritisere #47 for. Kunne vi (som i den hårdt prøvede amerikanske befolkning og os andre som det amerikanske regimes fejlslag også går ud over) dog bare have fået Ingen af dem (eller Thomas Massie…se også sidste uge).

Ganske som myrderierne af ukrainere og russere østpå var og er aldeles overflødige og stiller os værre end før krigen, så er drabene på yemenitter (og de øvrige steder hvor USAs militære muskler spændes) en øvelse i politisk skuespil. Der er ganske få, koncentrerede interesser der tilgodeses på bekostning af de direkte ofre for krigshandlingerne og os andre som lider indirekte tab via konfiskeret ejendom (‘skat’) og menneskelige og økonomiske omkostninger ved flygtningestrømme og forudsigelige terroraktioner, samt EU-føderale ambitioner og gæld.

Det nuværende regimes gode takter (Russ Ulbricht, afvikling af den føderale propagandastyrelse (‘Dept of ‘Education’’)) er eksempler der bør prises – vi havde ikke set tilsvarende eller afsløringer af misbrug via ‘DOGE’ hvis ikke Trump var blevet genvalgt. Men der er masser af eksempler på, hvorfor statens beføjelser og råderum mht ressourcebrug skal begrænses. Voldsomt begrænses. For magten VIL blive misbrugt og før eller siden kommer der en til fadet som ikke har interesser fælles med dig. De gode ting opvejer ikke de dårlige. Man kan glæde sig over rette tiltag men må kritisere hykleriet. Som Napolitano her og Escobar her.

Glem det ikke; den største trussel mod dit ve og vel, er den stat du lever under:

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Fri presse…

Betydningen af at kunne tale frit med og om sine medmennesker er vanskelig at overvurdere, hvis man ellers bryder sig om menneskelig trivsel. Det sidste er en væsentlig detalje. Finder man for eksempel at det vigtigste i universet er, at jordkloden lades uberørt af menneskehånd, er det vanskeligt at finde fælles fodslag om politiske tiltag.

Demokrati er ikke en af de institutioner der har den højeste stjerne her i butikken. I den generelt uskønne proces med formelt at skifte herskere, og lade som om pøbelen reelt har nogen indflydelse, er der dog kommet nogle interessante ting frem på den anden side af andedammen. Ting, vi næppe var blevet opmærksomme på, hvis ikke netop Ond Orange Mand var blevet valgt af pøbelen – og vigtigere, status quo i den grad blevet fravalgt.

Et morsomt eksempel er den såkaldte nødhjælp, der blot er hvidvaskning af skattedollars der bruges til at bestikke til højre og venstre og hvidvaskning i en anden kategori, end den vi andre bliver mistænkt for, når vi vil hæve nogle af vores egne penge i banken!

Her er et uddrag fra Ron Paul Liberty report

“From those within the empire’s inner core, the full seismic implications of Trump’s aid suspension may not be fully obvious. But here in the Balkans, where USAID and the National Endowment for Democracy has penetrated every sphere of public, political, and even daily life, the impact is absolutely monumental. And here is a headline he shares.

Trump’s suspension of US foreign aid hits hundreds of Balkan projects, hundreds of projects just in the Balkans, determining what information is available and determining what the debate will look like in the public sphere. This is what’s happening. And I go to the next one here.

This is the second one from Kit. He points out, in Bosnia, all basic functions of the state were post-war, forcibly outsourced to USAID, NED, Soros, et cetera. On top of enfeebling the local population, it created enormous opportunities for grift and corruption, which anyone who could took full advantage of.

And you did see media tycoons emerging out of post-communist Central and Eastern Europe, who were able to take advantage of that gravy train. I can say from personal experience, I’ve seen it up close.”

…

“We’ll just finish up with this. In Georgia, the country Georgia, foreign civil society penetration produces significant chilling effect in the local population. People know if they say wrong things, there can be personal and professional consequences.

Now, what does that remind you of? You know that if you say the wrong things in public, politically, you can have personal and professional consequences. Doesn’t that sound like the kind of system that they escaped from in 89, 90 and 91?”

From Ron Paul Liberty Report: In The Senate, Tulsi Brings The House Down!, 30 Jan 2025
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/ron-paul-liberty-report/id997056633?i=1000687217531&r=1116

Se også her:

Tror man at den slags ikke sker i Danmark, kan man gå tilbage og læse om den lillle og den store korruption i Danmark (et af linkene er knækket, her et et friskt: https://24nyt.dk/myten-om-det-korruptionsfrie-danmark-2024/) og her om den grusomme korruption.

Det er et fantastisk opbrud i et system der er gennemsyret af magtmisbrug – og Ond Orange Mand fortjener ros for et slag i bolledejen. Når det så er sagt, er det rigelig grund til at kritisere hans interventionsiver, hvad enten det nu er en del af deal making eller the real deal. Når han svinger statens kølle for at nedbryde tidligere forhindringer, subsidier og anden skævvridning af ellers frivillig aktivitet der ville forekomme blandt mennesker (markedsbaseret) skal det billiges. Men når han blot svinger køllen for at gennemtrumfe egne interesser skal det kritiseres. Selvom der er en vis befriende ligefremhed forbundet med, at han åbent siger hvad der ellers kun har været en uudtalt regel: Amerikas ret er hvad Amerika har magt til at gennemføre. Og en villig presse, der ikke er andet end propaganda (Mockingbird).

Trump er ikke en Rothbardian – og har næppe læst Statens Anatomi. Du kan sikkert nå det inden ham. Vi har brug for at staten dirigerer en voldsomt meget mindre del af økonomien end nu. Toldmure er heller ikke løsningen – man straffer blot de fleste inden for muren og dem udenfor, mens et fåtal beskyttes og beriges på andres bekostning. De bør ikke bygges op og de eksisterende skal rives ned. Trumps regime bliver næppe det der går den vej, selvom der er gode takter på nogle (andre) områder.

Lad os håbe Musk får mere held med at beskære monsteret end Stockman havde under Reagan for et halvt århundrede siden(!)

Herhjemme har vi også brug for et ministerium til afvikling af offentlig virksomhed (kom tilbage, Mogens!).

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mette – en af de mindst demokratisk sindede danske politikere?

Hvorfor er alt kriser for regeringen, spørger Otto Brøns-Petersen og konstaterer at virus-virakken var en ‘gave’ for en af de mindst demokratisk sindede danske politikere i mange år.

Nuvel, jeg er ret sikker på at Brøns-Petersen kender svaret. Krisehåndtering er ensbetydende med særlige beføjelser og tillader indgreb, angreb, overgreb og fejlgreb man ikke ville komme igennem med, under ‘normale’ omstændigheder. Hvad enten det handler om forkølelse, klimakatatrofe, krig i østen, så må der handles, nu, uafhængigt af hvad de langsigtede konsekvenser er, for ellers…døde babyer i rendestenene – eller i kuvøserne.

Så hold bøtte og ret ind! Det er ikke nogen innovativ opskrift på politisk magt. Skralde-effekten blev taget under behandling af Robert Higgs for år tilbage og der er næsten deprimerende lidt nyt under solen.

En genlæsning af Rothbards Statens Anatomi er ofte på sin plads – og har man den ikke på hylden fås den her i butikken for 37,50!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Krigsskat – en absurd undskyldning for øget plyndring

Prøveballon(?) eller bare endnu en omgang med tommelskruerne, krigsskatten luftes af politikervældet. Hvordan var det nu – indkomstskatten blev i sin tid indført som en midlertidig krigsskat og hvor er vi henne i dag?

Næppe nogen tror på at militærudgifterne kommer op på 5%, hvilket ville være ensbetydende med voldsom beskæring af levestandard, voldsom gældsætning eller begge dele (CEPOS har regnet på det).

Den trussel der henvises til er stærkt overdrevet – David Stockman begik for nylig et lidt længere skriv om det helt absurde militærbudget, selvfølgelig med udgangspunkt i den største og mest krigeriske stat i menneskehedens historie. Her er par punktnedslag i teksten. Læs selv den hele på antiwar.com – derfor er der stadig ikke fred på jord.

Indeed, America’s ostensible “enemies” actually have no offensive or invasionary capacity at all. Russia has only one aircraft carrier—a 1980s era relic which has been in dry-dock for repairs since 2017 and is equipped with neither a phalanx of escort ships nor a suite of attack and fighter aircraft—and at the moment not even an active crew.

Likewise, China has just three aircraft carriers – two of which are refurbished rust buckets purchased from the remnants of the old Soviet Union, and which carriers do not even have modern catapults for launching their strike aircraft.

In short, neither China nor Russia will be steaming their tiny 3 and 1 carrier battle groups toward the shores of either California or New Jersey any time soon. An invasionary force that had any chance at all of surviving a US fortress defense of cruise missiles, drones, jet fighters, attack submarines and electronics warfare would need to be 100X larger.

Vi skal tilbage til 1. verdenskrig som blev startskuddet på en interventionisme der har ført til myrderier og enorme alternativomkostninger der er vanskelige at undervurdere (omend umulige at estimere! – vi kan ikke forestille os de fremskridt vi kunne have skaffet os i stedet for alle ressourcer spildt på krig og våbenkapløb).

So let us amplify on the contrafactual history upon which this proposition rests.

First, had the Great War ended in the spring of 1917 by a mutual withdrawal from the utterly stalemated trenches of the Western Front, as it was destined to, there would have been no disastrous summer offensive by the Kerensky government, or subsequent massive mutiny in Petrograd that enabled Lenin’s flukish seizure of power in November. That is, the 20th century would not have been saddled with what metastasized into the Stalinist nightmare or with a Soviet state that poisoned the peace of nations for 75 years, while the nuclear sword of Damocles hung over the planet.

Likewise, there would have been no abomination known as the Versailles peace treaty; no “stab in the back” legends owing to the Weimar government’s forced signing of the “war guilt” clause; no continuance of England’s brutal post-armistice blockade that delivered Germany’s women and children into starvation and death and left a demobilized 3-million-man army destitute, bitter and susceptible to a permanent political rampage of vengeance.

So too, there would have been no acquiescence in the dismemberment of Germany and the spreading of its parts and pieces to Poland, Czechoslovakia, Denmark, France, Austria and Italy – with the consequent revanchist agitation that nourished the Nazi’s with patriotic public support in the rump of the fatherland.

Stockman gennemgår en række afledte misforståelser og slutter af med en af de værste, nemlig at enhver despot her og der og alle vegne er den ‘næste’ Hitler eller Stalin, og derfor er intet, intet!, offer for stort i kampen for at erstatte despoten. Som regel med en despot eller situation der er endnu værre – og derfor bærer kimen til den næste intervention.

Læs hele artiklen, den tid er godt givet ud. Lad så de politikere der vil slås, gøre det, men med egne private kræfter og midler; ikke andres blod og mønt!

Staten er ikke din beskytter, ikke din ven, ‘vi’ er ikke staten, og staten er ikke os. Læs Rothbards ligssynsrapport. Når først øjnene har set hvad staten er for en størrelse kan begivenhederne omkring os bedre forstås. Det er ikke kønt.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi – 37,50 her i butikken

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Håb, Javier og Jesus

Argentina har været frygtelig meget igennem. Et land der for godt 100 år siden var blandt de rigeste, har været plaget af katastrofal (plan)økonomisk politik.

OWiD

Det har været en lang omgang, men tilsyneladende har de hårdt prøvede argentinere først nu været parat til at prøve noget radikalt anderledes – en præsidentkandidat der er blevet valgt på en Rothbardiansk platform. Javier Milei har faktisk beskåret den korrupte argentinske stat i sit første år og fremlægger nu et spændende forslag der skal forhindre en gentagelse af tidligere serielle tilbagefald.

Jesús Huerta de Soto skriver her om forslaget der går på, at ulovliggøre statens og centralbankens sammensværgelse om at bruge pengefremstilling (falskmønteri hvis andre gør det) til at dække over statens hæmningsløse forbrug. Forbruget tilgodeser statens aktører og lakajer og bruges også til at bestikke vælgergrupper til at genvælge politikerbyrden og ville ikke være muligt hvis det blev lagt åbent frem for befolkningen. (Det samme kan siges om de endeløse krige som alfonsen lidt længere mod nord muliggør.)

Therefore, we hope President Javier Milei can push through and complete this momentous change in the law as soon as possible. Above all, we hope that his example—along with the popular awareness of the perverse effects and severe damage that result from public-deficit monetization—will spread throughout the world, and will especially reach economic areas which, like that of North America and, particularly, the Eurozone, have inflicted upon their citizens a devaluation of their monetary units that—though it does not even come close to Argentina’s near hyperinflation—has expropriated from them. For instance, in a very few years, 20 percent of the purchasing power of all their money has been expropriated. We hope this will be the case and that—in a not-so-distant future—it will also be possible to criminally prosecute and hold personally accountable the governors of central banks (the ECB, the Federal Reserve, etc.) and the members of their corresponding boards of directors for failing to achieve their objectives and for the severe social and economic harm they have inflicted on the citizenry.

Kort sagt, centralbankerne muliggør udskrivning af dækningsløse checks, med de første modtagere af de nye penge som de store vindere på bekostning af alle andre og en tiltagende gældsbyrde til skade for fremtidige generationer. Det moralske forfald der følger med den fejlagtige forestilling om at staten kan levere gratis frokost for alle, for altid, nævner de Soto også og vi har tidligere her fremhævet Guido Hülsmanns behandling af dette emne. (Alternativet er de reelt gratis goder der følger med et frit marked!)

Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. Særligt kan udenrigspolitikken skuffe – der er absolut ingen grund til at Argentina skal kaste sig ind på den ene eller anden side af eksisterende konflikter – man har så rigeligt at se til på hjemmefronten. Det kan selvfølglig være at Milei er bekymret for en ny farve-revolution og derfor tænker at han hellere må være på den ‘sikre’ side. Komplet unødvendigt! Med henvisning til Argentinas enorme økonomiske udfordringer (og potentiale!) kunne man blot forholde sig neutralt.

Milei har et solidt mandat bag sig, men der er også interesser, der nødigt ser ændringer i status quo. Det bliver spændende at se hvor meget han kommer igennem med. Hvad enten det lykkes eller ej at få rettet skuden op, kan man håbe at vi andre ikke behøver at synke til argentinsk niveau før vi skifter kurs.

Det vil være fantastisk hvis vi kunne stille førerne af centralbankerne til regnskab for deres systematiske overgreb på befolkningerne. Der er altid håb!

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Luk l*rtet! Nu!

Når man bevæger sig i området for ‘letbanekohmuhnerne’ i Storkøbenhavn for tiden, er der deprimerende høj aktivitet.

Masser af mennesker og maskiner gør transport besværlig og man får en forstemmende følelse af spildte ressourcer. Ressourcer som er tvangsindrevet via skatter, eller offentlig gæld (=fremtidige skatter) og som kunne have været brugt til noget fornuftigt. Hvad? Det måtte de pågældende skattekvæg selv afgøre, hvis ellers de havde fået lov.

Det samlede anlægsbudget for letbanen er 9,3 mia.kr. (i 2023-priser) og inkluderer en resterende reserve på godt 300 mio. kr. Forventes ‘tilbagebetalt’ i 2069 (Fra FAQ)

Til sammenligning har det danske regime indtil videre brugt 50 mia. kr på at slå ukrainere og russere ihjel…

Sidste år kommenterede CEPOS på misèren og anbefalede en lukning så hurtigt så muligt. Jo før des bedre kan man tilføje, så man ikke kaster gode penge efter dårlige.

Politikerbehovet for at fremstå handlekraftig, sætte sig et spor, et mærke for eftertiden fører til megen elendighed. Nej, infrastruktur er heller ikke statens kerneopgave. Statens kernekompetence er plyndring, destruktion og undertrykkelse. Propagandaen der flyder fra udannelsesinstitutionerne overbeviser mange om, at uden staten ville intet fungere. Det er en fejltagelse – som vi nyligt var inde på, har staten overtaget og fortrængt private institutioner, der tidligere har løst vigtige opgaver og dermed gjort sig ‘uundværlig’.

For en ordentlig salve med hensyn til hvad statens repræsentanter er for en samling vaneforbrydere, tag et kig på årets møde i Property and Freedom Society hvor Hans-Hermann Hoppe er klar i spyttet:

…It is hard to swallow being ruled and commandeered around by a bunch of know-nothings, of can-do-nothings, of morons and imbeciles. Many people feel simply insulted and are being annoyed about the mass of incompetence of ignorance and arrogance encountered in their dealings with state power. But to believe, as practically all current critics of western democratic systems do, whether knowingly or not, that these endless scandals and annoyances can be avoided if only the current personnel in charge of the state apparatus were replaced by some other and better people, is naive and fundamentally mistaken…

Se den her

Et andet indlæg på årets møde beskriver hvad man kunne gøre, hvis man havde magt som man har agt, i bestræbelserne på at komme ondets rod til livs. Se David Dürr tale om FOCJ – Functional Overlapping Competing Jurisdictions (Bruno S. Frey / Reiner Eichenberger, 1999) – en måde at udsætte staten for konkurrence på alle områder, med andre ord, fjerne dens monopoler.

Her

Har du glemt hvad staten er for en størrelse, så slå op i Rothbards Statens Anatomi. Har du ikke dit eget eksemplar så få det her i butikken:

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Pøbelvælde – uff!

Man må sige at personer der kalder sig ‘demokrater’ lader masken falde for tiden. Her geniet Kerry, der udover at være klimaekspert (sarkasme) også ved hvad fakta er og hvem der skal, og især hvem der ikke skal afgøre ‘sandheden’:

Verdens mest populære (sarkasme) ikke-valgte præsident-aspirant, Clinton, er helt på linie (Ron Paul LibertyOne Report via Rumble):

Men det er desværre ikke kun derovre, det er et mere udbredt angreb på den ytringsfrihed, der er et nødvendigt element i et frit, civiliseret samfund.

Link

Jeg har ikke set kohmuhnikationsministeren (vi har sikkert sådan en i feltet) været ude og råbe vagt i gevær – og må fraråde enhver, der har helbredet kært, at holde vejret til det sker. Vel har vi ikke et 1. amendment, men vi har dog Grundlovens § 77. Ingen af delene er det papir værd de er skrevet på, hvis det truer Statens kontrol over undersåtterne.

Mere om ytringsfrihed:
Ytringsfrihed forstås bedst som ejendomsret;
Ejendomsret, demokrati, ytringsfrihed og misforståelser;
Ytringsfriheden på sit yderste?;
Ytringsfrihed – Glenn Greenwald

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I stedet for at vige for ondskaben og undlade at gå dristigt imod den, skulle regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Nej manse, det er ikke et ‘demokratisk valg’ at markedet skal fylde så lidt i Danmark!

Vi er en time inde i denne samtale om hvem der bestemmer i et demokrati (på regelstaten) før der bliver gået lidt til stålet. Hvis formålet med den første time har været at afsløre den konforme tankegang på statskundskab lykkedes det flot. Jeg havde nok svært ved at holde koncentrationen, men jeg tror ikke det blev nævnt under den næsten vulgære demokrati-anprisning, HVAD er det der kan stemmes om i et retfærdigt samfund. Naboens ejendom? Din ejendom?

Demokrati i betydningen flertallet bestemmer og en forventning, om at man ikke hører til flertallet hver gang, skulle føre til en tilskyndelse til ikke at tryne mindretallet. Men flertalsafgørelser er noget skidt for det betyder som regel at mindretallet netop må indordne sig. Alternativet er, naturligvis, transaktioner uden tvang. Også kaldet markedsbaserede løsninger. På den måde bliver det muligt ikke bare at sørge for flertallets interesser, men faktisk også for utallige mindretal, der alle ønsker noget andet end det flertallet lige føler for. Retfærdigvis skal det nævnes at Herby faktisk kipper en gang med dét flag!

Så løsningen på det demokratiske dilemma er, ligesom med krig, ikke at deltage. Magtmonopolet skal ikke sørge for omfordeling, rundbarbering, socialhjælp, uddannelse eller noget andet vigtigt. Forsøger man at begrænse magtmonopolets indflydelse til, for eksempel, kun at være beskyttelse af privat ejendomsret og håndhævelse af kontrakter, ender det med at brede sig ud over alt andet. Staten begynder at blande sig i stort og småt, som vi har set i tiltagende grad.

Bevares, det ville være et gigantisk fremskridt hvis vi blot kunne rulle staten tilbage til natvægterniveau. Når folk er blevet afprogrammerede vil de måske indse at også konfliktløsning kan foregå (bedst) på markedsvilkår, hvor de dygtigste mæglere har en interesse i upartisk løsning af konflikter. Selvfølgelig vil der være elementer som handler i ond tro, ganske som i dag, og dem må man beskytte sig imod ved for eksempel at købe en service hos en leverandør man kan udskifte når varen ikke leveres ( i modsætning til nu).

Hans-Hermann Hoppe er netop blevet 75 – og er en af verdens fremmeste demokratikritikere. Har du ikke læst Democracy – The God that Failed endnu er det på høje tid. Du kan også hente et festskrift i samme anledning her på adressen.

Måske kan ‘demokrati’ forsvares, hvis det faktisk kan levere varen med hensyn til at forhindre magtskiftet i at degenerere til vold. Krig er enormt omkostningsfuldt og går i moderne tid mest ud over dem der er dårligst stillede, mens nogle få beriger sig.

Så nej, det er ikke en ‘demokratisk’ beslutning ‘vi’ har truffet mht til at staten skal vokse sig stor som en fenris-ulv og markedsbaserede løsninger henvist til skammekrogen, og dermed alle de goder der følger med frivillige transaktioner.

Pensum på statskundskab burde omfatte et dissektionskursus som det Rothbard byder på, i Statens Anatomi.

Bliv bedre klædt på end din lokale statskundskabsperson – få den her i butikken til 37,50!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — 1 kommentar

Kan demokrati forhindre borgerkrig?

Polariseringen af den brede befolkning, især i USA, er et eksempel på hvordan ‘magthaverne’ dygtigt manipulerer folk. Sålænge de slås indbyrdes, tænker ingen på ondets rod eller på at gøde frihedens træ med tyranners blod. På den anden side af dammen mener ca halvdelen, at den anden halvdel er helt fra snøvsen og flere og flere ser ud til at mene at demokrati kun gælder når udfaldet af stemmeri behager en selv.

Er illusionen om demokrati ved at briste? Er det ved at gå op for (flere) folk at repræsentativt demokrati ikke er en disse… repræsentativt? At demokratiet er fallit? Folkets stemme findes ikke!

Som tidligere nævnt er det et vigtigt gode, hvis man kan undgå voldeligt magtskifte. Hvis mekanismen med det, der kaldes valg opfylder denne funktion, kunne man måske acceptere alle skadevirkningerne. Man kunne også tænke sig den lykkelige situation, at alene ‘magtskiftet’ bestemmes på ‘demokratisk’ manér, men at den magt der kan udøves af de valgte begrænses maksimalt (helst til 0). Jo færre gaver magthaveren råder over til at købe ‘loyalitet’ desto bedre!

Demokratiets fallit er grundigt behandlet af Hans-Hermann Hoppe i Democracy, The God that Failed. Tillader man legal plyndring i demokratiets navn, vil man før eller siden alligevel ende i den situation, man netop ønskede at undgå. Demokrati kan tåles, men kun i det ganske snævre øjemed at undgå borgerkrig. Lad alle andre problemer finde løsning uden voldsmonopolets indblanden. (Demokratisk diktatur)

Desværre har udyret en tendens til at vokse sig stor og stærk som Fenrisulven, og bliver til et uvæsen der grådigt blander sig i alle livets detaljer. Mange funktioner der tidligere varetoges i privatsfæren har staten raget til sig, og det er lykkedes at bilde mange ind, at KUN staten kan levere X, Y og Z og hvis du mener at det ikke er statens opgave at levere for eksempel uddannelse, ja, så må du jo være modstander af uddannelse! Og de fattige? Skal vi bare lade dem sulte? Lad dem sulte!

Når loven bruges til at plyndre andre har vi lagt kimen til eskalerende konflikter.

Hvad er Lov?
Frédéric Bastiat

Derfor bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mafiaen skaffer sig ‘indkomst’ på 3 måder

Politikere holder af at fremstå som handlekraftige personer der vil gøre noget for andre – i forventning om, at dem de gør noget for, stemmer samme politikere til en ny periode ved truget. Eftersom politikerne intet selv producerer må de skaffe sig midler på anden vis. Der er principielt tre måder, hvorpå de kan true sig til ‘indkomst’.

Beskatning. Her inddrives midlerne fra deres retmæssige indehavere under trusler om bøder, indespærring og vold, hvis man ikke makker ret. Man prøver at få pillen til at glide ned, ved at bilde folk ind, at de får mere tilbage end de afleverer, eller gøre plyndringen mindre åbenlys ved at hente rovet hos kilden, for eksempel ved at en arbejdsgiver gør det beskidte arbejde ved at tilbageholde en del af lønnen til arbejdstageren. Priser opgivet med ‘moms’ er en anden måde hvorpå tyveriet sløres for ofrene. Eller hvad med moms på afgifter?!.

Lån. Staten låner penge, med sikkerhed i fremtidigt skattekvægs ufrivillige indbetalinger. Det er ikke her Danmark er værst – men ser man til den anden side af Atlanterhavet illustreres det, hvordan imperiets evne til at projicere magt (død og ødelæggelse via krig) er betinget af, at man kan slippe for at inddrive en krigsskat direkte hos befolkningen, til de talløse krige landet har ført de sidste godt hunderede år, herunder de seneste med europæiske nato-medlemmer som villige medløbere.

Ser vi på gælden i resten af Europa er der ikke meget at prale af på denne side af dammen.

Inflation, i betydningen forøgelse af pengemængden. Her er der (også) tale om en omfordeling af ressourcer til dem der først modtager de ‘nye’ penge på bekostning af dem, der ikke er blandt de, hm, heldige.

Skatter, lån og inflation – en højst uhellig treenighed, der faciliterer statens indgriben i stort og småt. Som modydelse får vi et fattigere samfund, både i snæver økonomisk forstand men også på de planer der ikke lige lader sig måle i penge.

Jörg Guido Hülsmanns bog om kontrasten mellem statens tvang og markedets evne til at levere uperfekte løsninger peger på, at statens indgriben ikke blot forvrider markedstransaktioner, men også alle de øvrige sociale relationer, som er en del af forudsætningen for en civiliseret tilværelse.

It is only too tempting to hope that nongovernmental organizations (NGOs) of various sorts might turn out to be a better social repair shop than the bloodless welfare state. Unfortunately, however, such hopes are ill founded. Government interventions do not just alter the workings of a market economy. They are likely to shape any and all social relations, not least of all the activities within civil society.

Hvad skal vi så gøre ved det? Først og fremmest udbrede forståelsen for, at tvang, via staten, fører til mindre velstand, mindre personligt ansvar, og svækker familie- og andre sociale bånd. De fleste er formentlig enige om, at vi alle står os bedre ved at samarbejde end ved at slås. Når statens knytnæve bruges til at tvinge omfordeling igennem, bliver vi fattigere. Reformer er mulige – men bør italesættes som det, det reelt er: En reduktion af de skadelige effekter af et ineffektivt og moralsk forkasteligt system.

Man kunne starte med at fjerne de værste skatter – selskabsskatten og top-top skatterne står forrest i køen, men først og fremmest er man nødt til at reducere statens størrelse. Det kan være vanskeligt at forestille sig, at magthavere frivilligt afgiver magten, men det er muligt at rulle tyranniet en smule tilbage, for eksempel ved at sætte politikerne til produktivt arbejde. Det lykkedes rent faktisk i Canada at reducere regelbyrden (ikke at det tilsyneladende har hjulpet dem, efter InJustin Trudeau kom til…) Det er en skatterevolution, ikke en -reform, der er brug for.

Men hvis staten nu ikke kan dirigere med over halvdelen af BNP, hvordan skal vi så skaffe penge til ditten og datten? For det første ‘skaffer’ staten penge ved at tage dem fra os andre – så der er ikke flere ressourcer til rådighed fordi staten fordeler og misallokerer, tværtimod. Og selvom der bliver taget mest fra de mest velstillede, så er statens grådighed så stor, at den nødvendigvis må have en meget stor ‘skattebase’ – dvs vi alle bliver skambeskattet. Vi er pinedød nødt til at fjerne opgaver fra staten, og dermed en del af tilskyndelsen til at købe indflydelse hos politikerne.

Loven for børn

Staten er ikke os alle sammen…og i øvrigt bør regeringen gå af

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Klovn

Fra https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=klovn

Hvis ikke det der foregår på den anden side af andedammen havde så stor, skadelig indflydelse på os herhjemme, så kunne man være fristet til at afskrive amerikansk politik som et komplet clownshow.

Corporation media der i årevis har hævdet at det, de kalder Biden, er sharp as a tack (advarsel: Misbrug af ældre afsløres i videoen. Hvis ikke Biden havde så uendelig lang en kriminel politikerkarriere bag sig, ville man have ondt af ham.), for så at vende på en tallerken og hævde at det, de kalder Biden, pludselig ikke længere kan føre kampagne for genvalg. Det bliver meget tydeligt at det er andre personer (hvem?) end præsidenten der fører politik – og umuligt at bevare illusionen om at det, de kalder Biden, er i stand til at lede landet indtil november.

Den lille affære i Pennsylvania hvor det mislykkedes for nogen at få stoppet Trump, the JFK-way, er en besynderlig demonstration af komplet uduelighed, ondsindet forsømmelse, gustent overlæg eller kombinationen af alle tre. I et cirkus hvor der normalt ingen konsekvens er, for uduelighed, katatrofer, bedrag, krigsforbrydelser og meget andet ondskab, får vi pludselig en høring hvor både D og R kræver afgang af chefen for USSS – afgangen burde havde været spontan samme dag eller senest dagen efter attentatet! Det kunne se som om nogen gerne vil have denne sag lukket i en fart og så se at komme ‘videre’…kun én skytte, én skør kugle (!), case closed, intet mere at komme efter.

Trump på benene igen

Reaktionerne på øreskuddet blandt Trump-hadere i Warshington er også bemærkelsesværdig. Efter at have skreget sig hæse om at Trump er Hitler, og verden, demokratiet, går under hvis han bliver genvalgt (genvalgt…? Så det gik ikke under sidst?), så ønsker de ham pludselig God Bedring? Hvis Hitler er på vej til tronen og næsten får skudt hovedet af, så ønsker man ham ikke god bedring og antyder at ‘vi’ nok skal skal skrue en lille smule ned for opgejleriet! De tror tydeligvis ikke selv på deres egen retorik.

Pludselig fik ‘alle’ så beskeden om at Joe har meldt sig ud af præsidentvalgkampen, og alle løber med den besked: Biden er for dårlig til at føre kampagne. Den stik modsatte besked i forhold til den der blev kørt med, for 1 uge siden. Der foregår tilsyneladende en magtkamp blandt ‘demokraterne’ om forvaltningen af de mange rare kampagnedollars og potentielle jobs i WARshington-administrationen. De er formentlig alle enige om at krigene skal skal fortsætte, koste hvad det vil (af andres blod og midler!). Tvivlsomt om ‘republikanerne’ vil stoppe imperiets tropper; de har deres egne ben at tage vare på. De mange uerklærede krige har desværre støtte i ‘begge’ partier.

Vi kan håbe amerikanerne protesterer så meget at deres regime trækker sig lidt; vi har begrænset indflydelse på dem. Men danskere kan undlade medløberiet og i stedet bidrage til at stoppe myrderierne med vores midler!

Det er på tide at få adskilt stat og uddannelse, fuldstændig som med stat og religion. Det er alt for vigtigt til at overlade i statens kløer.

Today the vices of the ruling class have not been curtailed but merely complicated and disguised by the demands of democracy—the old vices are still there, only new and seemingly opposite ones have been placed on top of them. Selfish arrogance hides under self-righteousness, while pitiless disdain takes the form of impersonal compassion, or wokeism. Classical education is a remedy for these symptoms as well as a treatment, if not a cure, for the underlying disease. 

Power corrupts, but to restrain power while leaving corruption unchecked—to rely on laws in place of moral education—is to surrender liberty in the long run.

Dan McCarthy, Modern Age 2024 (min fremhævelse)

Demokrati? Hans-Hermann Hoppe har ramt den lige i Bulls-eye!! Krig i Ukraine? Hoppe forklarer.

Hvad er staten? Rothbard dissekerer.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Udannelse genbesøgt

Skolen skoler børn, ‘danner’ dem eller former dem til gode samfundsborgere. Det fører til autoritetstro borgere der underkaster sig statens algodhed fremfor vidende, nysgerrige, kritiske individer. Det er ikke statsskolens opgave at forme fremtidens borgere, for den kan kun gøre dem til undersåtter. Vi skal have staten ud af uddannelse, ligesom al anden religion skal statstilbedelsen foregå privat, hvis man ønsker det, uden at folk er tvunget til at deltage eller betale for prædikenen.

Uddannelse er alt for vigtigt et område til, at vi kan overlade det til staten. Lad folk beholde deres penge og bruge dem på den uddannelse de finder bedst for dem selv og deres børn. Små, store og voksne. Et minimalt skridt kunne være en voucher-ordning, hvor de tvangsinddrevne midler vore herskere har allokeret til udannelse, ubeskåret følger eleven – ikke noget med at man både skal betale til offentlige og private skoler. Nogle vil vælge at bruge mere tid og flere penge på uddannelse end andre og ikke alle kan og skal lære det samme.

For nylig var skolens overgreb på eleverne emnet på Radio Rothbard, godt nok fra et amerikansk perspektiv der ikke kan anvendes 1:1 på det danske. De grundlæggende problemer er dog de samme, nemlig træning i at adlyde og mangel på reel uddannelse. Artiklen der diskuteres kan læses på hosstående link: “Public Schools Have No Respect for the Students or Their Parents” by Karl Streitel: https://Mises.org/RR_187_A

Ryan and Tho and guest Karl Streitel talk about how the public school monopoly conditions students for obedience while failing to educate them.
Discussed on the Show:
“Public Schools Have No Respect for the Students or Their Parents” by Karl Streitel: https://Mises.org/RR_187_A
“Government Schools Are Propaganda Machines” by Karl Streitel: https://Mises.org/RR_187_B
“The Costs of the Progressives”: https://Mises.org/RR_187_C

Nej, man er ikke ‘modstander af uddannelse’ blot fordi man finder, at den ydelse skal leveres uafhængigt af staten. Det er en klassisk stråmand at beskylde en for at være imod A eller B, blot fordi man er overbevist om, at staten gør A eller B værre, end hvis civilsamfundet leverer A eller B.

Maj 2021

Politikerbyrden skal blande sig uden om hvordan folks børn skal oplæres i diverse færdigheder. Men hvad med dem der har det svært? Heller ikke den opgave løser det nuværende system. Men hvor skal pengene komme fra? Derfra hvor de kommer nu (2018), blot uden det massive tab i offentlig administration og misallokering, og betalt uden trusler om tvang. Indkomstskatten er en relativt ny form for plyndring – den er ikke en naturlov (tværtimod!), men kan sagtens rulles tilbage. Mindre Mette, mere Mises.

Der er nok at tage af:

Værdien af tvangsomfordeling er stærkt overvurderet, moralsk forkastelig og menneskefjendtlig. Kontrasten er de gratis (gratis!) goder der opstår i kølvandet på et samfund med ubetinget respekt for privat ejendomsret, i tillæg til den velstand der følger!

Læs mere her om gratis goder.

Læs her om Loven – dine politikere fik chancen for nogle år siden, men har ikke forstået lektionen (se operation OMF).

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Moderat naiv, naiv moderat

…eller bundløs naivitet.

Efter at have lyttet til Regelstaten der havde besøg af en fra et moderat parti, kan det første udelukkes.

Man konverserede om, hvorledes staten skal beskytte os (!) og demokratiet (!) mod AI-genereret deep fakes, og Rusland og Kina og Iran, det alle sammen er ude på at omstyrte ‘vores’ demokrati. Måske hader de os, for vores ‘frihed’? Det kan i hvert fald ikke have noget at gøre med alle de fredsbevarende™️ og demokratifremmende™️ krige Nato-regimerne har glimret i, de seneste årtier!

Så når en repræsentant fra folkestyret (sic) mener at staten har brug for et nyt redskab, koordineret på tværs af EU, til beskytte befolkningen og deres ret til, på et veloplyst grundlag at øve indflydelse i stemmeboksen (pas på at hånlatteren ikke vælter dig omkuld) så ved vi, at den knytnæve bliver brugt mod selv samme befolkning. At overlade beslutningen om, hvilke grupper der taler ‘sandt’ og hvilke ‘usandheder’ vi skal beskyttes imod til staten, til EU eller en anden politisk magtstruktur, kan kun gå galt. Det er sandhedsministeriet om igen (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10320372/).

https://dilbert.com/

Se også sidste uges indlæg Ytringsfrihed – Glenn Greenwald

12 års skoling i offentlige institutioner for propaganda, en 4. Statsmagt, der er ren skødehund og tågehorn for staten, og man frygter russisk Facebook-propaganda… Alvorligt talt?!

Der var tilsyneladende enighed om, at en skuespillerindes ‘intellektuelle rettigheder’ var blevet krænket, fordi nogen havde ‘brugt’ hendes stemme og ansigt. Den fejltagelse er udbredt og bunder i en underliggende misforståelse af, hvad man kan have ejendomsret til. Ejendomsret er retten til at udelukke andre fra at bruge en knap ressource. En ide, dit rygte, dit kontrafej, en opskrift er ikke en knap ressource og indehaveren af en opskrift der offentliggør den, har stadig fuld kontrol over sin opskrift og kan bruge den som han vil, men kan selvfølgelig ikke forhindre andre i at bruge deres egne ressourcer på at følge opskriften. OMvendt kan du ikke bruge dine ressourcer på at krænke andres ejendom – de har nemlig de samme rettigheder som du selv har! Følgelig er negative rettigheder universelle, dvs noget alle mennesker kan have, uden at forgribe sig på andre, i modsætning til positive rettigheder, hvor nogen jo skal levere den service eller anden vare som nogen andre mener at have ‘ret til’.

Formålet med ejendomsret er at samarbejde med andre og undgå konflikter om knappe ressourcer, netop ved at enes om, hvem der er den retmæssige indehaver af ejendomsretten. Den retmæssige indehaver er den, der enten først erhvervede en hidtil ikke-ejet ressource eller har modtaget den i henhold til kontrakt (køb eller anden bytte, arv). Man kan også blive ejer af noget, en anden har måttet afgive ufrivilligt, for eksempel som led i erstatning fra en gerningsmand, hvis man er blevet udsat for et overgreb, men det er et særtilfælde af ‘kontrakten’.

Intellektuel ejendomsret er en misforståelse, og blot en overførsel, en gave, fra en magthaver til en yndet undersåt, på bekostning af en anden, mindre yndet undersåt.

Jeg kan anbefale Regelstaten at kigge nærmere på, og evt invitere Stephan Kinsella til en samtale om ejendomsret, lov, og ‘intellektuel ejendomsret’. Det kan måske bidrage til skabe klarhed om begrebet ejendomsret. Det er et stærkt underbelyst område og kandiderer derfor også til en tur i Bag om Nyhederne på CEPOS.

Den naive moderate vil (måske) blive klogere på, hvad staten er for en størrelse – og ikke mindst hvad den ikke er – ved at læse Murray Rothbards Statens Anatomi. Den fås her i butikken. 37,50 DDK. Han kunne også beslutte sig for at gøre nytte.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Ytringsfrihed – Glenn Greenwald

Måske bryder du dig om Tucker Carlson, måske ikke, men man må bøje sig i respekt for hans villighed til bringe synspunkter i spil, som ikke får ret meget skærmtid på Corporate media. Synspunkter som er væsentlige for vores forståelse af begivenheder i verden omkring os.

Vlad Putin var et glimrende eksempel, Jeffrey Sachs (nævnt i sidste uge) og nu også Glenn Greenwald.

“…But we lost, I think like 15 to 20% of our subscriber base and our viewership, like in the first four weeks of the, after October 7th, because of my position on Israel. And people say I can disagree with anything, but this is the one issue I just can’t tolerate.

Like after running the opposite direction. And I think it’s important to acknowledge how many people are inculcated from birth to believe that. And that’s the thing I think is our greatest obligation as human beings, why free speech is so important as well, and the ability to access other information.

Like I want to read what Russia is saying. The EU made it illegal to platform Russia’s state media. Adults in the EU, even if they want to, can’t read Russian media because now it’s illegal.

I want to have different information sources other than what my own country is telling me. Because one of the things you have as an adult, I think is the greatest obligation, is to go back and reevaluate what you were trained and indoctrinated, inculcated to believe, and not just reflexively continue to believe that in adulthood because it was indoctrinated, but to reassess whether or not those really are your views as a result of your own critical analysis, or whether you have different views, including the role of our own country, like all of these things are so important to not being a propagandized kind of automaton. And it is just true for a lot of American Jews that this indoctrination is so extreme.”

…

“So let me just say, if you look at the last, say, 40 years of American history, the one thing that is a constant is that so many of the things we are told are not just true, but unquestionably true, the most consequential things end up being complete lies.

The claim that led us into the Vietnam War that caused the Senate to authorize the military force in Vietnam was a claim about the Gulf of Tonkin that was a complete and total fabrication lie. 1964. The claim about the claims that led us into the Iraq War that everybody was so certain of was a complete and total lie.

The thing that drives me the craziest to this day that I feel has never gotten enough attention is that one that reporting happened from the New York Post based on the documents from Hunter Biden’s laptop about what they were doing in Ukraine and China, everybody in the media, united to say this was Russian disinformation, went all along, that archive was completely authentic and had nothing to do with Russia and it wasn’t just information. So many times we’re told things so definitively that end up being proven to be lies. Russia, get another example.

So the question of how those documents made their way to WikiLeaks, obviously WikiLeaks insists that they had nothing to do with the Russians and didn’t get it from the Russians. Now that may be true, and yet at the same time, the Russians say used a middleman. Yeah, so WikiLeaks might think they’re telling the truth, they might actually be telling the truth, but it doesn’t say that Russia wasn’t involved.

Their problem is that there are a lot of people who oftentimes won’t say it in public, but will tell you in private, I mean, like very well connected people, that they’ve radically disbelieved the claim that the Russians hacked it. And the thing is, Aaron Maté is one of the best people, most knowledgeable people on this, but there really isn’t a lot of evidence that the Russians did the hacking. You know, this firm that they got is a democratic party propaganda firm, which is CrowdStrike.

The FBI purposely hid a lot of the information that would have been necessary to examine it. I’m not saying the Russians didn’t hack it, but I’m just saying conceptually, if you don’t question, especially the truths that are most aggressively shoved down your throat after everything we’ve seen, I think you’re an extremely gullible person. And in this case specifically, there’s also a lot of holes in that story.

And I think the big problem, and this was always my problem with Russiagate from the start, was not that the Trump campaign and the Trump administration was being sabotaged by the US security state with a evidence-free scandal. That did bother me journalistically, this evidence-free assertion that dominated our politics. What bothered me much more was the real agenda, obviously, was to blame Russia for everything to such an extent that the Americans started once again viewing Russia as this existential enemy to the point where American diplomats couldn’t speak with Russian diplomats and Washington, everybody was petrified of meeting with the Russian because they would be accused of being a Russian spy.

You’re talking about the country with the largest stockpile of nuclear weapons. And I believe there’s a straight line from the Russiagate fraud, from convincing people to feed on this anti-Russian narrative to what we’re doing in Ukrain.”

…

“And what all of these countries in the democratic world are doing in Western Europe, in Canada, you know, it’s just in Canada, because there’s this shockingly repressive law that provides for prison sentences for hate speech on the internet, prison sentences.

Up to seven years.

Yeah. And actually, if you’re accused of inciting or defending genocide, you can be put into prison for life under this bill. I mean, this bill is shocking.

I went to Canada to do events against the censorship law, not because I’m Canadian or care about Canada, because what’s happening is every one of these countries is using the other as a laboratory for how far they can go. So every time one country takes another step toward consolidating control over the internet and what can and can’t be said, that shows other countries the space that they now have to go forward as well. It’s completely interconnected.

Every time the EU or the UK or Ireland or Canada or Brazil take steps forward to consolidate censorship control over the internet, it completely transforms what the population comes to think is normal…”

From The Tucker Carlson Show: Glenn Greenwald: Antisemitism, Attacks on Free Speech, and Everything You Need to Know about Brazil, 18 Jun 2024
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/the-tucker-carlson-show/id1719657632?i=1000659421747
This material may be protected by copyright.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. I interviewet tales der om ytringsfrihed som noget der har sin egen særlige kvalitet, en særlig ret. Det er upræcist. Ytringsfrihed er særtilfælde, en underkategori af ejendomsret. Fordi du ejer dig selv, i betydningen har den suveræne ret til at udelukke andre fra at bruge din person, uden dit samtykke, så har du også ret til at ytre dig. Men ikke noget krav på at andre skal stille en platform til rådighed for dig, eller lytte til dig. Al menneskeret er ejendomsret (som Murray Rothbard beskrev). Det er den private ejendomsret, der er det redskab, der bedst sikrer at vi kan samarbejde med andre mennesker og minimere (ikke afskaffe) konflikter om knappe ressourcer. Det er måden hvorpå, vi alle bliver bedre stillet end vi ellers ville have været. Med andre ord, civilisation. Vi har regeringer der er mere interesserede i at at fastholde magt i andedammen end i at fremme civilisation. Krig er et af deres sikre midler. Lad ikke den propaganda sætte dagsordenen. Krig er statens sundhed – forstå hvad staten ikke er, og hvad den er – læs Rothbards Statens Anatomi.

Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mises og miljøet – hvad kan hovedværket der udkom i 1949 lære os i dag?

En hel del! Mises Institute fejrer 75-året for udgivelsen af Mises Human Action. Hele striben af foredrag kan anbefales, men lige her nævner vi Timothy D. Terrell og Calculation and Environmental Policy.

Selvom Human Action nu har 75 år på bagen, er de lovmæssigheder Mises beskrev stadigt (evigt) gyldige. Privat ejendomsret er udviklet gennem tiden i forsøget på at begrænse konflikt og fremme nogenlunde fredelig sameksistens, der, når den udvikles til samhandel, lægger fundamentet til civilisation. Konsekvent håndhævet vil indehaveren af ejendomsretten til en begrænset ressource have ret til fordelene ved at udnytte ressourcen, men også bære omkostningerne ved udnyttelsen. Også for de ulemper der påføres andre. Forestillingen om at ‘regeringen’ kan og skal ‘gribe ind’, når en ‘markedsfejl’ er identificeret, for eksempel når en omkostning påføres en tredie part (såkaldt negative eksternaliteter), lider under en række misforståelser. (Som omtalt i sidste uge, kan andre også nyde godt af aktiviteter som egentlig er udført i andet øjemed – en positiv eksternalitet eller et sandt gratis gode.)

I det store hele accepteres princippet, skriver Mises, om at enhver er ansvarlig for de skader han påfører andre med sine handlinger. Imidlertid er der undtagelser for loven, når for eksempel forurening tåles fra nogle industrier med henvisning til at man ikke kan stå i vejen for ‘fremskridtet’ – eller andre eufemismer for noget, der lige nu behager magthaverne. Se bare grundlovens § 73, hvor undtagelserne for ejendomsrettens ‘ukrænkelighed’ afhænger af almenvellet.

Når omkostninger kan læsses af på andre, bliver økonomiske beslutninger truffet på et vildledende grundlag, men dette skyldes ikke mangler ved systemet med privat ejendomsret. Tværtimod, er det fordi ejendomsretten ikke håndhæves fuldt ud, at resultaterne bliver uhensigtsmæssige. Løsningen er mere ejendomsret – mindre statsindgreb.

Hvis en aktør forventer fordele af et givent projekt, vil han bære omkostningerne ved at sætte det i værk, selvom andre også høster en fordel. Omvendt, hvis omkostningerne ved et projekt er så omfattende, at ingen af dem, der har fordel af det, vil finansiere det alene, så bliver det kun realiseret hvis flere vil bære omkostningerne.

Så nærmer vi os miseren når geschæftige personer mener der er et ‘problem’, men ingen iværksætter kan løse opgaven på profitabel vis. Så må Staten træde til og drive underskudsforretning, eller subsidiere private og på den måde fremme produktion af noget, på trods af forbrugerens tilkendegivelse af, at hen prioriterer andre produkter højere. Staten kan (heller) ikke skabe ressourcer ud a intet – den kan kun konfiskere ressourcer og tvinge aktivitet til at foregå andre steder end der, hvor forbrugere og producenter ellers ville have dem til at foregå. Med andre ord – vi bliver fattigere end vi ellers ville have været.

Subsidier til solceller, vindpøllemarker og andre ustabile, vejrafhængige energikilder er et glimrende eksempel. Også kuldioxid-afgifter, som fejlagtigt anprises af nogle fordi de kan ‘handles på et marked’, hører til i kategorien fejlskud – se mere om Pigou-skatter her og her.

Kigger man ned over indholdsfortegnelsen i Human Action er der mange yderst relevante emner der tages under systematisk behandling. Netop nu skæmmes omgivelserne af ‘valgplakater’ for afdankede folketingspolitikere og håbefulde ungdomspolitikere der vil til Bruxelles og dirigere Europas befolkninger. Ser man slogan som ‘grøn og sikker’ kan man roligt erstatte det med ‘fattig og farlig’ – for det er konsekvensen af det meste af den menneskefjendske politik der plæderes for. Den stupide fiksering på kuldioxid som det molekyle der driver ‘klimakrisen’, hin ikke-eksisterende, og russeren-kommer kører for fuld propagandaskrue. Af frygt for, at den uvaskede pøbel nogle steder kunne finde på at stemme på de forkerte, buldrer propagandaen om ‘russisk’ indflydelse på valget, så man kan affærdige populisterne, hvis de skulle få ‘for mange’ stemmer.

Som Rothbard indleder Statens Anatomi: Vi er ikke staten, og staten er ikke os – og det gælder i særdeleshed også en supranational monstrositet som EU. Samhandel er fint. Særdeles fint! Det kræver ikke 100-vis af sider lovtekst, opkrævning af skatter eller fælles militær!

Læs!
Markedsmiraklet
Miraklet – Læs for børnene(s skyld)!

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Faktisk gratis glæder – om de utilsigtede gavnlige effekter af markedsaktivitet

Jörg Guido Hülsmann har begået en særdeles læseværdig bog. Den handler om de særlige gunstige effekter af markedsaktivitet, der kan beskrives som utilsigtede, idet formålet med aktiviteten ikke er at frembringe disse effekter; de opstår spontant som afledte goder.

Jörg Guido Hülsmann

Bogen Abundance, Generosity and the State: An Inquiry into Economic Principles kan hentes gratis(!) hos Mises.org i elektronisk format og købes i andre formater. Hülsmann har tidligere skrevet om den moralske deroute der følger af inflation (i østrigernes forståelse, nemlig udvidelse af pengemængden; generelle prisstigninger er her en følge af inflation), også nødvendig læsning; se her The Ethics of Money Production.

I Abundance, Generosity and the State behandles spontant opståede goder (og onder) systematisk og kaster et skarpere lys på en vigtig forudsætning for udvikling af velstand, nemlig ubetinget respekt for privat ejendomsret. Dagens standardøkonomer anvender undertiden betegnelsen positive eksternaliteter som kontrast til negative eksternaliteter, men betydningen af disse gratis goder er stærkt undervurderet ifølge Hülsmann.

Her følger en lille smagsprøve (mine fremhævninger):

Fra kapitel 6:
A surprising side effect of the market process is to promote market participants’ desire to become owners and to act as owners…

Let us highlight four relevant ways in which ownership entails positive external effects.

  • One, private property reinforces responsibility. Costs and benefits (but especially costs) are borne by the owner. Waste is penalized. Frivolous and selfish uses of land and capital are also discouraged, as they represent opportunity costs for the owner… Because any losses also accrue to owners, resources are withdrawn from incompetent owners’ control. This feedback mechanism facilitates the accumulation of capital and limits waste.
  • Two, private property naturally focuses people’s attention on the protection and development of the economic goods that they control. Owners naturally slip into the role of prudent caretakers and stewards. The importance of this role is obvious as far as depletable natural resources are concerned. But it is no less important when it comes to the preservation and fructification of capital and personal savings.
  • Three, private property greatly facilitates decision-making in the context of the painful trade-offs which can divide members of any larger community.
  • Four, individual private property encourages long-term goals. This is especially important in cases where short-run sacrifices are significant but their future outcomes are uncertain. Without strong owners, such choices would rarely be made…

I modsætning hertil medfører regeringsindgreb dramatisk ugunstige følger for gratis goder – og en af de værste som vi tidligere har nævnt, er at statsforsørgelse fra vugge til grav fritager folk for ansvar for deres nærmeste. Det fremmer ligegyldighed over for næstens problemer.

Her fra kapitel 9:

  • As we shall see below, government interventions have dramatically adverse consequences for gratuitous goods. They reduce the ability and willingness of private households to make gifts. They make people indifferent and cold-hearted toward each other. These problems are well known, but most observers believe that they are the natural consequence of a free economy, of capitalism and unfettered markets, rather than of government interventions. Such misinterpretations typically motivate public policies that are likely to reinforce rather than solve the problems.

Løsningen på problemer skabt af intervention er ikke mere intervention. I stedet må vi spørge om det pågældende problem 1) er skabt af et tidligere indgreb, som derfor snarere skal tilbagerulles, og 2) er det overhovedet et problem staten skal (eller kan(!)) (mislykkes med at) løse.

Et nærmere eftersyn vil næsten altid afsløre en variant af Nirvana-fejltagelse, dvs vi sammenligner en uperfekt virkelighed med uperfekte, men frivillige forsøg på at forbedre tingenes tilstand (‘markedet’), med den utopiske løsning leveret af en algod, alvidende stat og dens velmenende repræsentanter.

Et simpelt spørgsmål man kan stille sig selv er, hvis moral forbyder mig at gøre dette eller hint, er det da acceptabelt at få statslakajer til gøre det på mine vegne i stedet? (Svaret er Nej!)

Få Hans-Hermann Hoppes Kapitel 4 i Teorien om Socialisme og Kapitalisme her for 0,- kr.

Hans-Hermann Hoppe

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Ret til solskin og mindre tyngdekraft

Ind i mellem bliver man alligevel overrasket over graden af, hvad skal vi kalde det, mudret tænkning? Navlebeskuelse? Forestillingen om at have ret til et behageligt klima, eller at det er statens opgave, hvad enten den magter det eller ej (og det gør den ikke), at ‘sørge for’ et behageligt klima, er så langt ude at negle på en tavle eller lyden af tandlægebor i tand føles som kærtegn i sammenligning.

Judith Curry skal have tak for at påpege tingenes sørgelige tilstand, selvom det er en pinagtig affære, og bringer en tilbagevisning af påstanden om, at vi står midt i en eksistentiel klimakatastrofe.

Prøv engang og tænk over, hvad der mon foregår i hovedet på en 74-årig dame i Schweitz, der fører sag ved den europæiske menneskeretsdomstol, for at få anerkendt

…our fundamental right to a healthy climate and to have our country do what it failed to do until now: that is to say taking ambitious measures to protect our health and protect the future of all,” said Anne Mahrer, a member of the group.

Damen har ikke forstået hvad der er muligt for staten eller hvad der meningsfuldt kan siges at udgøre en basal menneskeret. En positiv ret kan ikke være universel. Hvis damen har krav på ditten eller datten service eller produkt, så er der jo nogen der skal, skal(!), levere service eller produkt – og deres ret bliver dermed krænket. En universel ret må nødvendigvis gælde for alle mennesker, og må derfor være en negativ ret, frihed for overgreb (på person og ejendom). Der er en bagatelgrænse – du kan ikke forlange at naboen skal holde vejret fordi vedkommende udånder CO2, som du tror er årsagen til alt ondt.

VI har tidligere nævnt problemet med ‘universelle menneskerettigheder’ som internt inkonsistente, fordi de netop ikke kan være universelle – her. At en ‘domstol’ udmærker sig ved mudret tænkning ændrer ikke på realiteterne.

Ældre mennesker mister ofte muskelkraft med tiden og belastes derfor mere af tyngdekraften. Det gør det ikke til en statsopgave eller en menneskeret at mindske tyngdekraften, eller at modvirke effekten af den for en særlig gruppe (svagere mennesker skal have tildelt bærere, slaver, eller robotter).

Man harmes over at disse mennesker har stemmeret, sålænge det indebærer ‘retten’ til at stemme sig til andres ejendom. Retten til at plyndre andre kan ikke uddelegeres; det er nemlig en ret man ikke er indehaver af.

Sagen illustrerer to, måske tre, problemer: 1: Mudret tænkning om rettigheder; 2: Utopisk tænkning om statens (vilje og) evner; 3: Det var en fejl at ‘give’ kvinder stemmeret – man skulle i stedet også have frataget mænd retten til at stemme sig til andres ejendom. Flertalsbeslutninger legitimerer ikke overgreb på andres ejendom!

Frédéric Bastiat beskrev præcist den elendighed der følger, når lov bliver brugt til noget som helst andet end at beskytte privat ejendom. Læs hans essay Loven, der fås her i butikken på dansk for 37,50. Har du børn eller børnebørn, der har behov for modgift, så læs om Tuttle Tvillingerne og loven, der bruger Bastiats essay som inspiration. Også her i butikken på dansk.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Fra børn og mixed martial artists skal man høre sandheden

…eller 6 vigtige pointer fra Mises (Se Jonathan Newman her).

  1. Kapitalisme: en velvalgt term der beskriver hvorfra de enorme forbedringer i levestandard stammer, nemlig opbygning af kapitalapparat; en konsekvens af at folk ikke forbruger alt hvad de producerer, men investerer en andel i produktionsapparat, i kapital.
  2. Socialisme: Mises ser nærmere på socialisme. Økonomisk frihed er grundlaget for al anden frihed. Når en regering bemægtiger sig hele industrier, for eksempel presse, bestemmer den hvad der udgives og hvad ikke – dermed er pressefrihed en saga blot. Mises anerkender at der ikke findes perfekt frihed i metafysisk forstand. Vi er indbyrdes afhængige og det gælder også for store virksomheder og de iværksættere der leder dem. Den sande ‘chef’ i en fri markedsøkonomi er forbrugeren.
    Socialisten bryder sig ikke om forbrugersuverænitet fordi dette indebærer fejltagelser. Fejltagelser, som en paternalistisk statsmagt kan undgå, fordi den ved bedre end andre hvad der er godt for dem. Læg dertil at økonomisk planlægning forhindres når privat ejendomsret til produktionsmidler forbydes og prisfunktionen sættes ud af spil. Fattigdom og kaos er resultatet.
  3. Interventionisme: Regeringen griber ind for at tvinge virksomhedsejere til at drive forretning på en måde de ikke ville have gjort, hvis de blot ‘adlød’ forbrugeren. Således repræsenterer al indgriben en begrænsning af forbrugerens selvbestemmelse.
    Indgreb forstået som kompromis hvor er i virkeligheden blot vejen til fortabelse: socialisme.
  4. Inflation: Der er ingen hemmelig løsning på statens problemer med finansiering. Hvis man fattes penge må man tvangsinddrive dem ved skatter, ved at låne dem eller, i tiltagende grad, nu hvor skattecitronen er presset og skallen revet, ved at ‘skabe’ flere penge (begå falskmønteri).
  5. Udenlandsk investering: Fremmed kapital bidrager til øget produktivitet til fordel for både investor og borgere i det land hvor investeringen foretages. Krige, især verdenskrige, protektionisme, og beskatning ødelægger denne gensidigt fordelagtige proces. Når et land pålægger told og afgifter, eller beslaglægger kapital der tilhører udenlandske investorer, forhindres eller forsinkes opbygningen af kapital til skade for investorer og indbyggere i landet.
  6. Politik og ideer: Klassisk liberale ideer bidrog til opbygning af begrebet om økonomisk frihed og begrænsning af statsmagten – og en eksplosion i økonomisk vækst fulgte derpå. Siden fik diverse særinteresser fodfæste og under denne indflydelse blev politikeres trang til indgriben mere og mere dominerende. Dette i en grad der førte til verdenskrige og totalitære regimer, selv i lande med tidligere ‘sund’ historie. Væksten i statens udgifter gjorde fristelsen til at bedrive falskmønteri for stor. Mises pegede på Romerrigets fald som et analogt eksempel: årsagerne var interventionisme og inflation.
Read Austrian Economics, motherfuckers!

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Demokratisk diktatur?

Demokrati omtales nogle gange som ‘den mindst ringe’ styreform. Implicit ligger heri, at nogle skal styre og andre styres. Hvis ‘styringen’ kan bringes til at foregå nogenlunde frivilligt kan man måske undgå, at tvister degenererer til vold og blodsudgydelse.

Ludwig von Mises, en af de største økonomer gennem tiden og inspirationskilden for sitet her, havde følgende betragtninger (min fremhævning) i værket Liberalism – der kan læses og hentes gratis (på engelsk). Fra kapitlet om Demokrati:

Here is where the social function performed by democracy finds its point of application. Democracy is that form of political constitution which makes possible the adaptation of the government to the wishes of the governed without violent struggles. If in a democratic state the government is no longer being conducted as the majority of the population would have it, no civil war is necessary to put into office those who are willing to work to suit the majority. By means of elections and parliamentary arrangements, the change of government is executed smoothly and without friction, violence, or bloodshed.

https://mises.org/library/liberalism-classical-tradition/html/p/27

Undgåelsen af vold i frustration over overgreb begået af magthaverne er et gode det er vanskeligt at overvurdere. Voldelige konflikter er kostbare (ikke kun pekuniært) og forbundet med dårlige vilkår for langsigtet planlægning. Menneskelige og moralske omkostninger er enorme og kimen til fremtidig vold er allerede lagt, når magt bruges som redskab til at undertvinge andre. Så måske er demokratiet et tåleligt kompromis, hvis altså det leverer varen med hensyn til ikke-voldelig magtskifte.

https://en.wikipedia.org/wiki/Civil_war

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle andre problemer mennesket bøvler med, også kan ‘løses’ demokratisk. Tværtimod, kan man næsten sige. Når man stemmer sig til andres ejendom er det en invitation til fremtidig gengældelse, der i værste fald manifesterer sig som vold. Plyndring ved lov, er stadig plyndring – moralsk forkasteligt og ikke legitimt. Demokratiets fallit er grundigt behandlet af Hans-Hermann Hoppe i Democracy, The God that Failed. Tillader man legal plyndring i demokratiets navn, vil man før eller siden alligevel ende i den situation, man netop ønskede at undgå. Demokrati kan tåles, men kun i det ganske snævre øjemed at undgå borgerkrig. Lad alle andre problemer finde løsning uden voldsmonopolets indblanden.

Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.

Mises – Human Action

Privat beskyttelse – det er jo umuligt?! Eller er det? Se her Krig og privat forsvar

Demokrati som årsag til megen elendighed? Læs Per Bylunds udlægning her (engelsk)

Statens rolle? Læs Statens Anatomi. Den er ikke ret lang, og overvej dernæst hvilke opgaver der skal løses ad den vej.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i af — 2 kommentarer

Frederik eller Mette – af to onder får vi dem begge

Det er mit indtryk, omend jeg indrømmer ikke at have solid evidens bag fornemmelsen, at der er en ikke negligerbar opbakning blandt ‘folket’ til kongehuset. Der er også en betydelig støtte til ‘demokrati’ hvilket ikke kan undre, når man tager i betragtning hvorledes propagandaen har flydt i udannelsessystemet i årtier. Røverhøvdingen opfordrede i sin nytårspropaganda til, at pøbelen udviser ‘hengivenhed’ overfor den kommende regent! Som om Stockholm syndromet er en prisværdig tilstand! En familie der er ikke er omfattet af lovene for andre mennesker og en flok puhlitikere der tror sig gjort af et andet stof end undersåtterne, samarbejder i skøn symbiose om at bilde resten ind, at alt hvad de gør er for det ‘fælles bedste’. Det kræver mange års indoktrinering at æde den røverhistorie. Næh, hvis mennesker var engle, behøvede vi ingen stat, men eftersom mennesker ikke er engle, da gør staten blot ondt værre – se her Robert Higgs.

Jeg har ingen illusion om, at den kommende regent som overtager moderens overførselsindkomst, deler indsigt på niveau med for eksempel Lichtensteins monark, Hans-Adam. Men tænk hvis ‘vi’ kun havde kongehuset at døje med, og ikke både kongehus og folketing. En skare forbrydere der har slået sig sammen om at plyndre befolkningen for halvdelen af deres ejendom – hvert år! Nogen bliver selvfølgelig plukket for mere. Hvis monarken faktisk var den der regerede, ville vi nok være mindre tilbøjelige til at lade os plyndre i samme omfang som nu, hvor mange lever i vildfarelsen om, at vi alle kan leve på hinandens bekostning. Bastiat beskrev dette allerede i 1849 i Loven – fås her i butikken for 37,50 – og Rothbard beskrev i nyere tid Statens Anatomi, at vi netop ikke er staten, og staten er ikke os. Så det er altså ikke ‘os selv’ vi tager penge fra og putter over i den anden lomme. Få den også her i butikken for 37,50!

Når monarken blot er røverbandens skødehund, der gummistempler den linde strøm af love og forordninger der strømmer ud af røverborgen, burde det stå klart, hvilken cirkusforestilling vi er tvangsindlagt til at betale for. Det er ligegyldigt hvilket navn nulliteten bærer, men nu kan vi afledes fra den almindelige plyndring og skændes lidt om, hvordan de stjålne midler omfordeles blandt ofrene.

Hvis monarken også måtte betale for sine krige af ‘egen’ lomme, ville vi se færre, kortere og mindre krige end under demokraturet. Det er en af Hans-Hermann Hoppes skarpe observationer i Democracy – The God That Failed at monarkiet snarere skal anses for et mindre onde end demokratiet. Bemærk at det ikke er en anprisning af monarkiet, blot en erkendelse af, at demokratiet formentlig er en værre styreform, hvis menneskelig trivsel er målestokken. Vi (det royale vi) linkede i sidste uge til dette gamle interview med Hoppe – lyt til det, evt igen. https://libertarianinstitute.org/dont-tread-on-anyone/privatize-everything-hans-hermann-hoppe-scott-horton/

I øvrigt bør regeringen afvikles – lad os håbe at vi ikke skal igennem elendighed af Argentinske dimensioner, før vi prøver noget andet. Og måtte Javier Milei have held, mod, og leve længe nok til at gennemføre bare lidt af det, han blev valgt på! (Han har nok skelet til sine overlevelseschancer når han vælger ikke at lægge sig for voldsomt ud med den herskende udenrigspolitiske krigsliderlighed hos naboen højt mod nord.)

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Overton vinduet og skattebyrden

I den udmærkede podcast Regelstaten havde Jonas Herby for nylig besøg af professor i statskundskab, Martin Bækgaard. Man konverserede om de byrder borgerne pålægges (og finder sig i), af en mere og mere dominerende stat. På et tidspunkt berørtes digitaliseringens velsignelser for borgerne, herunder at mange ting er blevet lettere end tidligere, hvor man måske med hatten i hånden, skulle møde op for at søge om ‘tilladelse’ til et eller andet. Her fandt professoren anledning til at prise skattesystemet og dets digitalisering som en ‘lettelse’ fordi systemet leverer en automatisk selvangivelse. Læs lige den sætning en gang til. Hør selv her, hvis du tvivler på min udlægning.

Takket være statens de facto monopol på udannelse (sic!) har vi en situation hvor den andel af folks produktion der beskattes, udmærket kan diskuteres, sålænge den befinder sig i intervallet 40-125%. Magen til ‘statskundskab’ – et skattesystem, der er så kompliceret at folk ikke selv kan regne ud hvad de skal betale men må forlade sig på ‘systemet’, statens system endda, og det betragtes som et gode at den plyndring kan foregå ‘automatisk’ – fordi… samfundskontrakten, du ved.

Vi nævnte i forrige uge Herbys katalog til nedbringelse af regelbyrden – og at det næppe er vidtgående nok. Eksemplet fra en professor i ‘statskundskab’ illustrerer at, ligesom kirke og stat bør være adskilt, således bør også uddannelse og stat adskilles. Uddannelse er alt for vigtigt til at overlade til statstilbederes regimente.

Gad vidst om professoren anbefaler sine statskundskabsstuderende at læse Statens Anatomi – det er stærkt tiltrængt! Den fås her i butikken!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af og foretage sig noget fornuftigt!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Kan bureaukratbyrden begrænses?

Skiftende regeringer (men af samme statstilbedende observans) har haft en erklæret hensigt om at reducere bureaukratiet i årtier. Ikke desto mindre er bureaukratiet vokset støt. Det er legitimt at anfægte oprigtigheden af ønsket om at reducere bureaukratiet.

CEPOS har begået et katalog af forslag til, hvordan det faktisk kunne lade sig gøre at reducere regelrytteriet og bør takkes for den indsats 😀 Nu kan vi så få syn for sagn med hensyn til om de virkelig mener det!

Se kataloget her: https://cepos.dk/media/7098/saadan-indfoeres-et-bureaukratiloft-i-praksis.pdf

På trods af adskillige afbureaukratiseringstiltag er skiftende regeringer siden 80’erne ikke lykkedes med at få standset regelmøllen. I dette notat præsenteres et konkret forslag til et
bureaukratiloft, der kan virke i praksis.
▪ Bureaukratiloftet skal mindske regelmængden markant
Bureaukratiloftet skal i løbet af de første tre år reducere antallet af regler, som staten stiller overfor borgere, virksomheder og ikke-statslige institutioner herunder kommuner og regioner,
med mindst 25 procent.
▪ Bureaukratiloftet skal spare samfundet milliarder
Bureaukratiloftet skal reducere de administrative byrder hos virksomheder, det offentlige og borgerne med mindst 15 mia. kr. om året i alt samt de samfundsøkonomiske omkostninger med mindst 15 mia. kr. om året.
▪ ”1 ind, 2 ud”-model skal sikre fremdrift
En ”1 ind, 2 ud”-model for regler, administrative byrder og samfundsøkonomiske omkostninger, hvor enhver ny regel, byrde eller omkostning skal ”finansieres” ved at afskaffe (mindst) dobbelt
så mange regler, byrder eller omkostninger, skal sikre fremdrift fra dag ét.
▪ Årlige regelbudgetter fastsættes af Økonomiudvalget
De årlige regelbudgetter for hvert ministerium aftales i regeringens økonomiudvalg. De årlige budgetter skal samlet set medføre, at man i løbet af tre år når målsætningen for bureaukratiloftet.
▪ Finansministeriet udfærdiger vejledninger
Finansministeriet udfærdiger vejledninger og offentliggør bureaukratilofts-notater og data med input fra de enkelte ministerier.
▪ Rigsrevisionen skal sikre ensartet implementering
Rigsrevisionen reviderer efterlevelsen af bureaukratiloftet, herunder at Finansministeriets vejledninger bliver fulgt, og at opgørelsen foregår ensartet i de forskellige ministerier.
▪ Offentlig indsigt skal sikre disciplin
Hvert år udarbejdes et bureaukratilofts-notat med centrale resultater. Derudover offentliggøres data for optællingen i et let tilgængeligt format.

CEPOS

En væsentlig pointe er, at et lignende tiltag har haft en vis succes i nyere tid, for eksempel i et land som Canada (landets covid-deroute er derimod ikke et eksempel til efterfølgelse!).

Man kan diskutere om forslaget er vidtgående nok! Jeg savner en solnedgangsklausul og en mere udtalt begrænsning af kollektivismen i form af for eksempel krav om supermajoritet for overhovedet at indføre nye eller forlænge eksisterende love der er ved at udløbe! Puhlitikerens opgave bliver at udpege rækkefølgen af afvikling, en vigtig opgave der bør tages særdeles alvorligt.

Konsekvensen af et friere samfund er, at folk bliver bedre stillet økonomisk til gavn for ikke mindst de fattigste, og der bliver flere ressourcer til at tilgodese for eksempel en reduktion af graden af forurening.

Satans Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Når produktion af penge fører til forfald

Mens vi venter på den endelige (mellem)regning for renovering af Nationalbanken så brug 1/2 time i særdeles godt selskab med Guido Hülsmann, der tidligere har gjort sig positivt bemærket – se også her.

Pengepolitik har effekter på kort sigt, men ikke på langt?!

Pengeproduktion skal fjernes fra politikerkontrol (adskil penge og politik, ligesom religion og stat, uddannelse og stat, sygdomssystem og stat…) Fordi politikere er mennesker, ikke engle.

Gældsdrevet økonomi fører til servile, konforme, kontrollérbare borgere…

…borgere som tilskyndes til at have mere fokus nærmeste fremtid, frem for et langsigtet perspektiv

…borgere som kerer sig mindre om deres medmennesker, fordi staten tager sig af (alle) problemer(ne).

…politikere der opdager at seddelpressen er et ‘middel’ til at love folk noget for ingenting – handlingsbias. Nogen må gøre noget.

Skulle du have glemt hvad staten er for en størrelse, så få frisket hukommelsen op på Rothbards dissektionskursus. Køb Statens Anatomi her for 37,50 inflationsramte kroner:

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå væk.

Udgivet i af — 1 kommentar

Ophavsret og AI

Måske vil en af de mest interessante – utilsigtede? – konsekvenser af ‘AI’ være at vi får aflivet misfosteret ‘intellektuel ophavsret’ – selvom nogle slår sig i tøjret og mener at de har krav på betaling for information de selv har gjort offentligt tilgængelig. Information kan ikke ejes. Hvis du ikke ønsker at information skal benyttes af andre, så hold den for dig selv. Ingen tager noget fra dig ved at kopiere information du har gjort tilgængelig – du har stadigvæk selv informationen.

Situationen er selvfølgelig en anden, hvis du har dit partitur på papir liggende på skrivebordet eller i pengeskabet og en slyngel bryder ind og stjæler papiret, eller tager en kopi og efterfølgende distribuerer. Dem der derved får adgang til informationen er ikke hælere. Tyven er en tyv og bør holdes ansvarlig for indbruddet.

Forretningsmodellen med at tjene penge på musik, video, billeder, bøger og anden information der distribueres via fysiske medier er ikke længere holdbar. Hvis du vil tjene penge på den slags, må du optræde eller på anden vis finde på noget som folk vil betale for.

En der har skrevet meget og mest præcist om dette emne er Stephan Kinsella, advokat med speciale i patentlov. Han forklarer hvorfor patenter og ophavsret er noget af den mest fremskridts- og menneskefjendske lovgivning der findes.

Læs mere her, hvor han har samlet en række tekster gennem tiden.

Stephan Kinsella, ed., The Anti-IP Reader: Free Market Critiques of Intellectual Property (Papinian Press, 2023; www.stephankinsella.com/ip-reader)


Og Hoppe om samme emne

Og for de mere nørdede er Kinsellas indføring tilgængelig på hans website i 3(!) afsnit 😀

Tidligere indlæg om patenter her og her og her.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — 1 kommentar

Lad dem sulte!

Fattigrøvene, forstås. Ikke noget med kage à la Marie Antoinette. Næh – lad dem sulte. Det er ofte karikaturen der stilles op når synspunktet om at afvikle eller i det mindste drastisk tilbagerulle voldfærdsstaten skal fordømmes. Før velfærdsstatens vokseværk som en anden Fenris – var der da villighed til at hjælpe dem, der ikke var i stand til at klare sig selv? Det var der – men efterhånden som nævenyttige politikere lykkes med at institutionalisere hjælpen, så opstår perverse tilskyndelser til, ikke, som det mest naturlige, at forlade sig på egen produktion til livets opretholdelse (bytte med andre – ikke lave alting selv) og til ikke at hjælpe folk der, mere eller mindre midlertidigt, ikke KAN klare sig – fordi ‘det har vi staten til at tage sig af’. Der føles ingen skam over at modtage andre folks ressourcer via tvang – ingen forståelse af, at produktion går forud for forbrug. Den kedelige udvikling skal vi have vendt til gavn for kommende generationer.

Gerard Casey tager tyren ved hornene og forklarer hvorfor det gavner de fattigste iblandt os, at velstanden i samfundet generelt vokser mest muligt. Selv med konfiskatorisk beskatning gives der frivillige bidrag til dette og hint. Betænk hvor meget mere givende sjæle kunne donere hvis de fik lov at råde over egne ressourcer -uden at statens velmenende knytnæve er involveret, med tilhørende bureaukratitis! Hvad mere er, det er oven i købet det eneste moralsk forsvarlige at gøre. Nej – det vil ikke udrydde elendighed og fjerne fattigdom fra kloden – men det vil stille de fleste – og især de fattigste – bedre, end det nuværende system, hvor de ‘uproduktive’ parkeres i ghettoer og slum på overførselsindkomst, tilvejebragt ved plyndring.

Misforståelsen om statens algode velvilje og evne til at sørge for alt og alle, fødes og næres i udannelsessystemet (sic), der er et af de første områder der bør vristes ud af statens kløer – adskil skole og stat! Voldfærdsoverførsler – både til personer og til firmaer der nyder godt af de rette forbindelser til statens lakajer, skal afvikles over en kort årrække – med tilhørende drastisk nedsættelse af den plyndring der betegnes skat.

Læs Casey’s tale her:

Link

Lyt også til samtalen med Tom Woods her hvor stråmanden pilles fra hinanden. Flere stråmænd her.

Staten er ikke din ven og i øvrigt bør regeringen gå af.