Udgivet i Skriv en kommentar

Råderum og råddenskab

CEPOS har begået et notat der beskriver hvordan et såkaldt ‘råderum’ kunne anvendes til at forenkle skattesystemet og tak for det.

Enhver forenkling af skattesystemet må hilses velkommen. Jo klarere det bliver for folk hvorledes skattens skarpe klo trækker blod, desto mindre tilbøjelige vil de måske være til at acceptere yderligere tvangsmæssige omfordelinger. Et system der er skruet sammen så folk med ond hensigt kan malke det til for 100-vis af millioner og som selv eksperter ikke kan overskue i sin helhed, er et uretfærdigt system, et råddent system. Selve det at systemet er nødt til at bruge tvang og trusler om vold og indespærring burde mane til eftertanke, men det er en anden historie. Man må mistænke at at politikerbyrden og deres medsammensvorne har en interesse i at holde lovgivningen så kompliceret så mulig, så færre blandt ofrene kan gennemskue hvordan udplyndringen finder sted.

Jeg kunne ønske mig at vi i stedet for at diskutere hvordan rovet skal fordeles, overvejede hvordan vi undgår at der overhovedet ER et rov. Med andre ord – en frivillig (sic) udveksling af varer og tjenester mellem mennesker, i stedet for en konfliktskabende opdeling i to uskarpt afgrænsede grupper, hvoraf den ene overvejende producerer og den anden overvejende forbruger. Hvis en udveksling foregår frivilligt er den selvsagt retfærdig, og begge parter er rigere efter byttet. Foregår udvekslingen ved tvang, hvad enten det er direkte hvor én part tvinger en anden til noget, eller indirekte, hvor en tredie part tvinger én person til at gøre noget for en anden, da er det uretfærdigt, forkert og værdiødelæggende.

Et ‘råderum’ skal derfor ikke bruges til noget andet end at reducere mængden af tvang – og er kun et lille skridt på vejen.

Har DIT folketingsmedlem fået læst på lektien – eller skal de sendes forbi Oplysning til Medlemmerne af Folketinget igen – operation OMF?

Udgivet i Skriv en kommentar

Når der skæres til benet…

I de forenede Stater ‘trues’ der af og til med ‘government shutdown’ – og sjovt nok vælges der som regel funktioner ud, som virkelig kan ‘mærkes’. På den måde får befolkningen at mærke hvor ondt livet ville være uden regeringen og Staten til at tage sig af os alle sammen. Læs med her på mises.org

Det er den samme taktik der ofte benyttes herhjemme, f.eks med sygdomssektoren hvor det er umuligt at fjerne så lidt som én krone, fra et system der er lige ved at bryde sammen. (Hvis man er så uheldig at få brug for systemet, kan man ved selvsyn konstatere at det ER brudt sammen, til trods for den sobre indsats der trods alt leveres af enkeltpersoner her og der.)

Diskussionen bliver derfor ofte begrænset til hvor mange ressourcer Staten skal (tiltvinge sig og derefter) allokere til det ene eller det andet område – i stedet for den langt væsentligere diskussion om HVAD Staten overhovedet skal levere – mens man husker på at den eneste måde den kan levere noget på, er ved først at true eller tvinge sig til andres ejendom, og derefter at uddele en mindre del af rovet.

Læs om hvornår det kan retfærdiggøres at bruge magt over for andre i Loven af Frédéric Bastiat.

Læs om Statens Anatomi af Murray Rothbard her – og forstå at den ikke er din ven og beskytter.

Udgivet i Skriv en kommentar

Pølse for eller pølse bag…

Socialistisk demokrati eller demokratisk socialisme – ligegyldigt hvad, er det et system der indebærer tvang. Endvidere kan mangelen på priser i et system hvor privat ejendomsret de facto er elimineret ikke allokere ressourcerne i overensstemmelse med folks præferencer. Læs her hvorfor Ocasio-Cortez (heller) ikke bliver den der løser cirkelens kvadratur.

Når Staten med tvang omfordeler ejendom er der vindere og tabere. Når frivillige udvekslinger af ærligt anskaffet ejendom finder sted, er der kun vindere. Når erklærede socialister, hvad enten de kalder sig demokratiske, nationale eller noget andet, bilder folk ind, at de kan sørge for gratis uddannelse, sundhedsvæsen, transport, opera eller rugbrød, så ved vi at omfordelingen nødvendigvis indebærer uretfærdighed og at folk dermed ikke har lige rettigheder. 

To af de vigtigste principper du kan lære dine børn handler om Loven – hvornår kan magtudøvelse retfærdiggøres – og Specialisering og frivillig handel – hvordan vildt fremmede mennesker kan samarbejde i fred og skabe bedre vilkår for hinanden, helt uden at det er planlagt.

Der er 20% julerabat i butikken frem til jul ved brug af koden jul2018.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ytringsfrihed forstås bedst som ejendomsret

Spørgsmålet om ‘absolut’ ytringsfrihed dukker af og til op og et argument imod er, at man jo ikke har ‘ret til’ at råbe Brand! i en tætpakket biografsal og derfor at ‘nogen’ (sædvanligvis Staten) må sørge for at regulere ytringsfriheden på passende vis. Ytringsfrihed forstås imidlertid bedre som en følge af ejendomsret. Du har ret til at sige lige hvad du vil på din egen ejendom, inklusive udsagn som er fornærmende, anstødelige, uhøflige, politisk ukorrekte eller bare stupide. Men hvis du råber Brand! i din egen biografsal (og det ikke brænder) overtræder du biografgængernes ejendomsret til den film de har betalt for. Du har heller ikke ret til at sige hvad som helst på en anden persons ejendom eller platform og du har ikke ret til at folk skal høre hvad du har at sige. Direkte opfordringer til vold mod andres person eller ejendom er heller ikke en naturret.

Læs mere i kapitel 15 af Rothbards Ethics of Liberty (online her).

Et eksempel på hvordan Staten til en afveksling mudrer vandene også på dette felt ser vi i de såkaldt sociale platforme. De kaldes privatejede, og har derfor ret til at vælge hvad de vil tillade på deres platforme, men nyder privilegier bevilget af Staten i form af ansvarsfrihed for, hvad brugerne af platformen måtte finde på at bringe til torvs af tåbeligheder. Privilegier som Staten ikke vil tøve med at udnytte til at undertrykke synspunkter den finder ‘upassende’.

Løsningen er ikke at Staten bestemmer hvad der må eller ikke må siges på diverse platforme, men et reelt frit marked for platforme som folk kan vælge at ytre sig på, uden privilegier tildelt af Staten.

Læs Justin Raimondo på antiwar.com tilbage i august.

 

Læs om hvad Staten er for en størrelse i Rothbards Statens Anatomi – der indtil jul fås her i butikken med 20% rabat (brug koden jul2018 ved check-ud) 

Udgivet i Skriv en kommentar

Mere om migration

Ryan McMakens post på mises.org om mere privat (=frivillig) indflydelse på migration og mindre statslig indflydelse kan læses her.

Endnu engang glimrer staten ved sin ødelæggende indgriben i sociale forhold. Løftet om at tage fra nogle individer i landet og dele ud til andre individer, hvad enten disse har samme nationalitet eller kommer fra andre lande end de udplyndrede, skaber en række uheldige incitamenter.

I stedet for at se på migranter som en homogen masse af atomfysikere, læger, forbrydere, velfærdsturister eller voldsmænd, så skulle vi se på dem som individer. Ganske som borgere her i landet burde ses som individer (og have deres individuelle ejendomsret respekteret uden forbehold). Det ville betyde at tilrejsende (og herboende) individer – selvfølgelig! – forventes at forsørge sig selv, via frivillige udvekslinger med andre personer. Eller via frivillig hjælp fra private organisationer finansieret af frivillige donationer (af ressourcer, herunder f.eks. arbejdskraft).

Det er klart at personer der kommer til landet og indgår i frivillige udvekslinger med herboende tilfører værdi – ellers var udvekslingen ikke foregået. Det er også klart at herboende ikke kan have interesse i, at tilrejsende plyndrer de lokale indbyggere, enten direkte, eller, som oftere, via statens mellemkomst.

Den såkaldte Marrakesh-aftale lader ikke til at fremme frivillige interaktioner mellem private mennesker fra forskellige lande.

En uautoriseret oversættelse til dansk kan læses her.