Udgivet i Skriv en kommentar

Ytringsfrihed forstås bedst som ejendomsret

Spørgsmålet om ‘absolut’ ytringsfrihed dukker af og til op og et argument imod er, at man jo ikke har ‘ret til’ at råbe Brand! i en tætpakket biografsal og derfor at ‘nogen’ (sædvanligvis Staten) må sørge for at regulere ytringsfriheden på passende vis. Ytringsfrihed forstås imidlertid bedre som en følge af ejendomsret. Du har ret til at sige lige hvad du vil på din egen ejendom, inklusive udsagn som er fornærmende, anstødelige, uhøflige, politisk ukorrekte eller bare stupide. Men hvis du råber Brand! i din egen biografsal (og det ikke brænder) overtræder du biografgængernes ejendomsret til den film de har betalt for. Du har heller ikke ret til at sige hvad som helst på en anden persons ejendom eller platform og du har ikke ret til at folk skal høre hvad du har at sige. Direkte opfordringer til vold mod andres person eller ejendom er heller ikke en naturret.

Læs mere i kapitel 15 af Rothbards Ethics of Liberty (online her).

Et eksempel på hvordan Staten til en afveksling mudrer vandene også på dette felt ser vi i de såkaldt sociale platforme. De kaldes privatejede, og har derfor ret til at vælge hvad de vil tillade på deres platforme, men nyder privilegier bevilget af Staten i form af ansvarsfrihed for, hvad brugerne af platformen måtte finde på at bringe til torvs af tåbeligheder. Privilegier som Staten ikke vil tøve med at udnytte til at undertrykke synspunkter den finder ‘upassende’.

Løsningen er ikke at Staten bestemmer hvad der må eller ikke må siges på diverse platforme, men et reelt frit marked for platforme som folk kan vælge at ytre sig på, uden privilegier tildelt af Staten.

Læs Justin Raimondo på antiwar.com tilbage i august.

 

Læs om hvad Staten er for en størrelse i Rothbards Statens Anatomi – der indtil jul fås her i butikken med 20% rabat (brug koden jul2018 ved check-ud) 

Udgivet i 2 kommentarer

Mere om stemmeriets misforståelser

Igen og igen hører man folk skamrose demokratiske valg og udskamme folk der ikke stemmer.

Det gælder her i andedammen og også i de 50 forenede stater der for nyligt har været igennem ritualet endnu engang. Vi indoktrineres systematisk om, at Statens repræsentanters overgreb, fejlgreb, møggreb og andre kunstgreb er rimelige og at vi selv har været med til at bestemme fordi vi har valgt ‘vores’ repræsentanter; repræsentanter som ‘varetager vores interesser’. Her i landet er et folketingsmedlem offizielt kun bundet at sin egen samvittighed(!) – men selv hvis vedkommende skulle repræsentere mange tusinde forskellige menneskers nuancerede holdninger til mange og forskelligartede problemstillinger, ville det være umuligt. Dertil kommer at mange problemstillinger slet ikke burde være genstand for lovgivernes frådende aktivitet!

En af grundene til at folk bliver så ophidsede over valg, har at gøre med at valgene bruges som påskud for at politikere kan forgribe sig på folks ejendom og bruge den til at købe stemmer for. Endnu engang: Man kan ikke uddelegere en ret, man ikke selv besidder. Jeg kan ikke banke på hos naboen og forlange at de betaler for min genbos tandlægeregning, fordi jeg synes genboen har mere brug for de ressourcer end min nabo. Det gælder også for ‘fællesskabet’, regeringen eller en hvilken som helst anden myndighed. Jeg kan få de øvrige på vejen til at stemme for, at naboen skal betale mere, men det gør det ikke til et mindre overgreb. Heller ikke selv om vi kalder det ‘bidrag’ for ‘skat’, og ‘noget vi giver til hinanden’.

Det er stadig forkert at stemme sig til andre folks ejendom!

Find ‘dit’ folketingsmedlem her, ring og spørg om de er bekendt med Operation OMF

Udgivet i Skriv en kommentar

Skal Staten stjæle for at yde erstatning for slavers tab?

Sydafrika følger den kedelige sti trådt af Zimbabwe…

Artiklen her diskuterer ejendomsret og tilbageførsel af tidligere røvet ejendom, samt kollektiv skyld med udgangspunkt i Sydafrikas katastrofale udvikling

Hvordan skal tidligere generationers overgreb genoprettes for efterkommere af ofre? Tidligere var erhvervelse af ressourcer ved erobring en ‘anerkendt’ metode, og endda ‘lovlig’.

Der kan ifølge libertariansk lov ikke herske tvivl om, at stjålet ejendom forsat tilhører den oprindelige ejer, helt uafhængig af hvad en bande der kalder sig Stat, Konge eller Regering måtte udstede af påbud, forbud eller regler. Hvis jeg stjæler min nabos bil og skynder mig at give den til et af mine børn, bliver dette ikke pludseligt barnets bil. Hvad enten hun er klar over oprindelsen eller ej. Det er de fleste vist enige om.

Det bliver vanskeligere når det sande ejerskab fortoner sig i fortidens tåger og retmæssige krav kan være ganske vanskelige at bevise. At det forholder sig sådan kan imidlertid aldrig blive et argument for at plyndre tilfældige mennesker for at overføre værdi til efterkommere af ofre for tidligere overgreb. At overgreb har fundet sted og erstatning er berettiget bør anerkendes, men giver ikke automatisk anledning til erstatning.

Block og Alston diskuterer her erstatning i forbindelse med slaveriet i USA – værd at læse hele artiklen.

Konklusionen: Slaveri er forkert (uanset hvad gældende lov måtte stipulere). Erstatning for tab af privat ejendom er et kernetræk for et frit samfund, men må finde sted ved overførsel af værdi fra personer der beviseligt er uretmæssigt i besiddelse af stjålen ejendom, til personer der beviseligt har retmæssigt krav på samme ejendom.

Det bemærkes at også i denne artikel henvises til Loven af Frédéric Bastiat – køb den her;)

Når der sker overførsel af ejendom fra ham som har erhvervet den til ham som ikke har, uden ejerens samtykke og uden kompensation – hvad enten det sker med magt eller bedrag – da kalder jeg det for et overgreb på ejendom, da siger jeg at der er begået plyndring.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Danish MPs learn about the law

In an unprecedented effort to educate lawmakers run rampant, Danish members of parliament have received copies of Frédéric Bastiat essay The Law.

Together with a copy of The Tuttle Twins Learn About The Law by Connor Boyack it is the hope of the donator that at least some of MPs will read, discuss, and also talk to their children or grandchildren about when the use of force against others is justified. The Danes are among the peoples who suffer the most from government intervention with the State extorting about half of the GDP from the citizens (Fig 1).

Thanks to an education system controlled by the government many Danes now see to the State for help with any problem they encounter in life, including problems created by…the State!

The result is ever increasing size of governmental expenditure (fig 2).

Fig 1 Taxes, OECD

 

Fig 2 Income tax and other taxes
Udgivet i Skriv en kommentar

Inger Støjberg og Loven

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har høfligt kvitteret for modtagelsen af Loven.

1/179 eller lidt over 1/2 procent af folketingsmedlemmerne har dermed kvitteret for muligheden for opgradering af deres viden. (Der skal nok være nogle stykker som kender til Bastiat i forvejen, de tåler ganske givet at genlæse den – også for børnenes skyld!.)

Godt begyndt er halvt fuldendt – det er uvist om det afstedkommer nogle positive handlinger.

Har “DIT” folketingsmedlem læst Loven? Find deres telefonnummer her og ring og spørg!

Udgivet i Skriv en kommentar

Folketingets åbningsdag truer…

På tirsdag den 2. oktober åbner folketinget officielt.

179 personerrepræsenterer” 5 789 957 personer (Danmarks statistik, 3. kvartal), eller godt 32 000 personer pr folketingsmedlem og lovgiver i stort og småt om, hvordan disse knap 6 milliioner skal leve deres liv.

Det er på høje tid at de stopper op, og overvejer hvad formålet med lovgivning egentlig er.

Ring til dit folketingsmedlem (find telefonnummeret her) og spørg om der er noget område de mener, de ikke skal blande sig i. Har de læst Bastiats Loven?

Gå til operation OMF

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvad er Lov?

Spørger man Frédéric Bastiat (og det bør man gøre) er svaret ‘Lov er retfærdighed’. Hvad betyder det? Det betyder at lov og midlerne til at håndhæve love – magt – alene kan anvendes til at beskytte den enkeltes person, frihed og ejendom mod overgreb fra andre. I samme øjeblik man forsøger at bruge loven til andet, underminerer man dette. Forsøger man med lov, det vil sige med magt, at tilgodese en gruppe af mennesker må man tage fra en anden gruppe. Efterhånden fører dette til at alle grupper kæmper indbyrdes om magten, for at tvinge andre grupper til at gøre eller betale for dette eller hint. Loven perverteres og bliver middel til uretfærdighed i stedet for at beskytte mod uretfærdighed.

Læs mere i Bastiats Loven der nu foreligger i dansk oversættelse og fås her i butikken!

Udgivet i 1 kommentar

Hvor mange love har vi brug for?

Ikke ret mange hvis man spørger libertarianere. Og ikke særligt kompliceret lovgivning, men noget enhver kan forstå. Slå ikke din søster og tag ikke hendes mad. Så kan man tilføje ‘…medmindre det er i selvforsvar’ og lignende præciseringer. Men grundlæggende er det ikke svært og noget vi kan forklare til vores børn – og generelt er vi enige om, at sådan bør det være.

Så hvor går det galt, når ord-orgiet er eksploderet til nu ca 22,7 millioner ord i gældende love og bekendtgørelser? Se CEPOS notat her.

Forfatteren til notatet, Jonas Herby, påpeger at flere ord både kan betyde mere eller mindre frihed for de regeringsramte borgere, men foreslår en kommision der skal se på samfundsøkonomiske konsekvenser af ny regulering. Han påpeger også at skiftende regeringer siden 1987 har haft ‘afbureaukratiseringstiltag’. Det ser ikke ud til at nogen af dem har haft larmende succes hvad det angår.

Måske skulle man hellere overveje om der overhovedet er behov for den detailstyring fra, i egen indbildning, alvidende politikere, der ønsker at dirigere rundt med resten af befolkningen.

Kaster man et blik på folketingets hjemmeside med afstemningerlovforslagbeslutningsforslag eller borgerforslag bliver man ganske tung om hjertet. Det ene af to borgerforslag var at begrænse overførselsindkomst til ministre, deres børn og folketingsmedlemmer; 0, som i ingen, stemte for…

Kik ned over listerne med lovforslag og beslutningsforslag og spørg så, om det er den slags ‘love’ der er brug for.

 

Der er brug for en Helsinki deklaration for deltagere i politiske eksperimenter!

 

 

Udgivet i Skriv en kommentar

IP – Intellectual Property – Ophavsret

Ophavsret er et område der kan føre til ophedede diskussioner, også blandt libertarianere.

Stefan Kinsella er både libertarianer og IP-advokat og har i mange år argumenteret for afskaffelse af intellektuel ophavsret. Grundlæggende er argumentet at lov er til for afgøre hvem der har ejendomsret (dvs ubegrænset råderet) over en sparsom ressource og løse tvister på ikke-voldelig manér. Tanken er at man ikke kan forhindre andre i at udnytte ideer eller blive inspireret af produkter der er tilgængelige på et marked. Man kan bruge sine egne ressourcer, f.eks træ, grafit, lak, blik og gummi til at fremstille en blyant selvom andre før har fundet på ‘Blyanten’ – det er råmaterialerne og kapitalen i form af maskiner og bygninger som er det man ejer og som sammen med forarbejdningen bringer en ny blyant til verden. En ide, en opskrift eller en recept bliver ikke mindre brugbar fordi en anden også bruger den, og man kan ikke ikke bestemme hvad andre må bruge deres egne ressourcer til.

Det er ikke lovens opgave at forhindre andre i at fremstille en bedre, en billigere, eller en anden farve blyant, eller at beskytte den der ‘først’ finder på blyanten mod konkurrence. Lovgiverne ved ikke hvor mange blyanter forbrugerne efterspørger eller i hvilken kvalitet.

Et argument der ofte fremføres som forsvar for  IP er, at for eksempel udvikling af ny medicin kun er mulig, hvis nogle firmaer beskyttes mod konkurrence i en årrække fordi udviklingsomkostningerne er så store. Til det kan man blandt andet indvende at en stor del af ressourcerne bruges på bureaukrati og på patentbeskyttelse og -krigsførelse; ressourcer som kunne bruges bedre på lavere priser og mere udvikling. Argumentet om beskyttelse i et antal år muliggør en vis (advarsel: buzzword) innovation holder ikke – hvis der er brug for mere ny medicin (og er der ikke altid det?) så skulle beskyttelsen jo sættes mere op – ingen kan vide hvad der er den ‘rette’ balance. Beskyttelsen er nemlig ikke omkostningsfri.

Eksempler på rig udvikling i fraværet af beskyttelseslove kan findes her Boldrine and Levine, Against Intellectual Monopoly Ch. 9,  og her Journal of Economic Perspectives,  2013

Hele bogen kan også hentes

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvorfor gå så højt op i om der fuskes med stemmerne ved et valg?

Der er nogen der har opdaget at der kan fuskes med stemmemaskinerne…(surprise!)

Diskussionen i linket mangler helt at påpege det altafgørende forhold: Hvad (kan) der stemmes om? Kan “vi” stemme om at dele af din ejendom skal fordeles blandt andre medlemmer af samfundet som “vi” synes fortjener det mere end du selv?

Problemet er endnu engang, at der er nogen medlemmer af samfundet som sætter sig uden for loven og på illegitim vis misbruger den til at forsyne sig med andres ejendom.

Herved kan de dele gaver ud, blive genvalgt og fortsætte deres plyndringsrus. Når statens repræsentanter ikke tillades nogen handling som heller ikke den enkelte kan begå, så kan den ikke blande sig i stort og småt i samfundet, folk må indrette sig med hinanden og komme overens og pludselig er det ikke så vigtigt hvilket rygmærke den bande der for tiden sidder på magten i folketinget har. Lad os afpolitisere samfundet – politik betyder magt, trusler om vold og vold – det stik modsatte af frivillig udveksling af varer og tjenester.

Få politikerne ud af livet – overlad beslutningerne om folks ejendom til…folk selv!