Udgivet i Skriv en kommentar

Overton vinduet og skattebyrden

I den udmærkede podcast Regelstaten havde Jonas Herby for nylig besøg af professor i statskundskab, Martin Bækgaard. Man konverserede om de byrder borgerne pålægges (og finder sig i), af en mere og mere dominerende stat. På et tidspunkt berørtes digitaliseringens velsignelser for borgerne, herunder at mange ting er blevet lettere end tidligere, hvor man måske med hatten i hånden, skulle møde op for at søge om ‘tilladelse’ til et eller andet. Her fandt professoren anledning til at prise skattesystemet og dets digitalisering som en ‘lettelse’ fordi systemet leverer en automatisk selvangivelse. Læs lige den sætning en gang til. Hør selv her, hvis du tvivler på min udlægning.

Takket være statens de facto monopol på udannelse (sic!) har vi en situation hvor den andel af folks produktion der beskattes, udmærket kan diskuteres, sålænge den befinder sig i intervallet 40-125%. Magen til ‘statskundskab’ – et skattesystem, der er så kompliceret at folk ikke selv kan regne ud hvad de skal betale men må forlade sig på ‘systemet’, statens system endda, og det betragtes som et gode at den plyndring kan foregå ‘automatisk’ – fordi… samfundskontrakten, du ved.

Vi nævnte i forrige uge Herbys katalog til nedbringelse af regelbyrden – og at det næppe er vidtgående nok. Eksemplet fra en professor i ‘statskundskab’ illustrerer at, ligesom kirke og stat bør være adskilt, således bør også uddannelse og stat adskilles. Uddannelse er alt for vigtigt til at overlade til statstilbederes regimente.

Gad vidst om professoren anbefaler sine statskundskabsstuderende at læse Statens Anatomidet er stærkt tiltrængt! Den fås her i butikken!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af og foretage sig noget fornuftigt!

Udgivet i Skriv en kommentar

Protektionisme – en skidt ting der nægter at dø

En regering der er ‘klar til at diskutere mere statsstøtte’ kan næppe komme som en overraskelse i dagens Danmark. Hvilken puhlitiker vil ikke gerne skaffe sig en anledning til at tage sig betydningsfuld og handlekraftig ud? Denne sørgelige kendsgerning kan man tygge lidt på, mens man eventuelt klukker lidt over, at de hårdt prøvede argentinere – med pæn margin, hvis man tror på stemmetal – er blevet så trætte af de forgående regeringer, at de nu har givet en erklæret Rothbardianer chancen. Det bliver ikke nemt for ham, men interessant at følge!

Tilbage til andedammen har visse grupper særinteresser masser af gode forslag, som kommer samme særinteressenter til gode.

Men protektionisme fører ikke til øget velstand for borgerne i de lande, hvis regeringer bygger barrierer. Vi bliver fattigere. Danmark er tilpas lille til ikke at være selvforsynende med ret meget, hvis man ønsker at bevare en høj levestandard.

Mises U, 2018

Adgang til energi kunne være noget man prioriterede så højt at man evt ville betale en højere pris for langsigtet forsyningssikkerhed, fremfor en lavere pris her og nu. Under alle omstændigheder er det alt for vigtigt et område, til at det kan overlades til en bande med rygmærker, hvad enten der står A, V eller X på ryggen og føreren hedder Mette, Troels eller Lars.

Rothbard skyder her merkantilismen i sænk – når regeringen, som banden kalder sig, griber ind, betyder det tvungen begrænsning af handel.

In taking our stand on this issue, we should recognize that all government action means coercion, so that calling upon the US government to intervene means urging it to use force and violence to restrain peaceful trade. One trusts that the protectionists are not willing to pursue their logic of force to the ultimate in the form of another Hiroshima and Nagasaki.

Keep Your Eye on the Consumer

As we unravel the tangled web of protectionist argument, we should keep our eye on two essential points:

  1. protectionism means force in restraint of trade; and
  2. the key is what happens to the consumer.
https://mises.org/library/smashing-protectionist-theory-again

Hvis banderne der hærger i andre lande binder deres borgeres penge i halen på visse produkter, så lad os købe dem, med mindre vi kan producere dem billigere selv og bruge de sparede midler på noget andet, der giver mere værdi.

De ikke særligt grønne, eller klimaneutrale, eller rentable Vejrafhængige Energikilder har tiltrods for enorme subsidier gennem mere end 20 år ikke ‘leveret varen’ og kan ikke levere varen (stabil, pålidelig energi og masser af den), så at fortsætte med at kaste gode penge efter dårlige, er kun noget man gør for andres folks penge.

OWiD

Det er muligt at VE har en plads i visse nicher; det er muligt at små modulære atomkraftværker kan levere, det er sikkert at fossile kilder kan. Så lad os fortsætte med at bruge fossil energi, mens vi (dvs aktører på et frit marked) finder ud af hvilke alternativer der kunne være bedre – så kan vi sælge det til andre interesserede. ‘Vi’ er ikke regeringen, regeringen er ikke os, som Rothbard også gjorde klart i Statens Anatomi. Få den her og brug den som adventsgave, julegave, mandelgave eller bare til almindelig oplysning.

I øvrigt bør regeringen frigive oplysninger om attentatet og gå af.

Udgivet i 3 kommentarer

Mettes milliarder til myrderier

Triste begivenheder med menneskers tendens til at reagere med umenneskelig overgreb på andre, i fortvivlet reaktion på overgreb begået af atter andre mennesker, illustrerer den hybris politikerbyrden oppebærer, når den mener sig i stand til at gribe ind, her og der og alle vegne. Som regel under påskud af at ville gøre noget godt eller forhindre noget ondt. Når udfaldet igen og igen snarere er det modsatte, må man begynde at overveje om de erklærede mål, faktisk er de reelle mål eller om mere gustne overlæg ligger bag. Perlerækken af militære indgreb begået af Nato-mafiaen er lang og dyster, dyngerne af lig tårnhøje. Barnelig. Hvem husker ikke Madeleine Albright-interviewet om, at de mange hundrede tusinde døde irakere var ‘det værd’ – eller Hitlery Clintons kaglen om ‘ vi kom, vi så, han døde’. Groteske uproportionale overgreb og angreb i Afghanistan som reaktion på et forkasteligt (men forståeligt – og det betyder ikke retfærdiggørelse!) angreb på civile 11. september 2001 i New York som Fjogh Rasmussen opportunt benyttede til fremme af egen karriere, ved at få dansk militær involveret.

Vi kan i flæng nævne Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien, Yemen hvor ‘Nato’ blander sig i andre landes anliggender – for ikke at nævne indblanding i Ukraine(!) hvor den ene semi-demokratisk valgte diktator blev kuppet med installation af en anden i 2014. Iran, Cuba er nogle af de ældre eventyr, men sjovt nok hører vi ikke meget til Aserbajdsjan og Armenien…

Konflikten ved det, der for tiden er grænsen mellem Rusland og Ukraine, går snart ind i sit 3. år, blandt andet takket være Mettes regering, der kaster 61 milliarder tvangsinddrevne kroner ned i et bundløst, korrupt hul, og konsekvensen er flere døde ukrainere og russere, men hey, det er dét værd! For hvem, om man må spørge? Tjah, først og fremmest for dem der bliver betalt for at fylde de tomme våbenlagre, og for dem der får lejlighed til at svælge lidt i magtens rus. De fleste andre bliver fattigere (eller dør!) som følge af krig! En krig som ikke vedrører ‘os’, og som ikke startede i begyndelsen af 2022.

Poof – det var det ‘råderum

PÅ samme måde startede ‘krigen’ mellem de indsatte i Gaza og den israelske stat ikke i oktober 2023. Hvis der er interesse for en lille historielektion, så gå f.eks til Richard Eberlings tekst her – fra 2021, men lige relevant i dag.

Scott Horton taler her med Ryan Dawson i et længere interview:

Skatteborgerne, kanonføden og ofrene har ikke nogen interesse i aggressive krigshandlinger.

Læs om hvad staten er og ikke er i Rothbards Statens Anatomi – køb den på dansk her for 37,50!

Udgivet i Skriv en kommentar

Kan bureaukratbyrden begrænses?

Skiftende regeringer (men af samme statstilbedende observans) har haft en erklæret hensigt om at reducere bureaukratiet i årtier. Ikke desto mindre er bureaukratiet vokset støt. Det er legitimt at anfægte oprigtigheden af ønsket om at reducere bureaukratiet.

CEPOS har begået et katalog af forslag til, hvordan det faktisk kunne lade sig gøre at reducere regelrytteriet og bør takkes for den indsats 😀 Nu kan vi så få syn for sagn med hensyn til om de virkelig mener det!

Se kataloget her: https://cepos.dk/media/7098/saadan-indfoeres-et-bureaukratiloft-i-praksis.pdf

På trods af adskillige afbureaukratiseringstiltag er skiftende regeringer siden 80’erne ikke lykkedes med at få standset regelmøllen. I dette notat præsenteres et konkret forslag til et
bureaukratiloft, der kan virke i praksis.
▪ Bureaukratiloftet skal mindske regelmængden markant
Bureaukratiloftet skal i løbet af de første tre år reducere antallet af regler, som staten stiller overfor borgere, virksomheder og ikke-statslige institutioner herunder kommuner og regioner,
med mindst 25 procent.
▪ Bureaukratiloftet skal spare samfundet milliarder
Bureaukratiloftet skal reducere de administrative byrder hos virksomheder, det offentlige og borgerne med mindst 15 mia. kr. om året i alt samt de samfundsøkonomiske omkostninger med mindst 15 mia. kr. om året.
▪ ”1 ind, 2 ud”-model skal sikre fremdrift
En ”1 ind, 2 ud”-model for regler, administrative byrder og samfundsøkonomiske omkostninger, hvor enhver ny regel, byrde eller omkostning skal ”finansieres” ved at afskaffe (mindst) dobbelt
så mange regler, byrder eller omkostninger, skal sikre fremdrift fra dag ét.
▪ Årlige regelbudgetter fastsættes af Økonomiudvalget
De årlige regelbudgetter for hvert ministerium aftales i regeringens økonomiudvalg. De årlige budgetter skal samlet set medføre, at man i løbet af tre år når målsætningen for bureaukratiloftet.
▪ Finansministeriet udfærdiger vejledninger
Finansministeriet udfærdiger vejledninger og offentliggør bureaukratilofts-notater og data med input fra de enkelte ministerier.
▪ Rigsrevisionen skal sikre ensartet implementering
Rigsrevisionen reviderer efterlevelsen af bureaukratiloftet, herunder at Finansministeriets vejledninger bliver fulgt, og at opgørelsen foregår ensartet i de forskellige ministerier.
▪ Offentlig indsigt skal sikre disciplin
Hvert år udarbejdes et bureaukratilofts-notat med centrale resultater. Derudover offentliggøres data for optællingen i et let tilgængeligt format.

CEPOS

En væsentlig pointe er, at et lignende tiltag har haft en vis succes i nyere tid, for eksempel i et land som Canada (landets covid-deroute er derimod ikke et eksempel til efterfølgelse!).

Man kan diskutere om forslaget er vidtgående nok! Jeg savner en solnedgangsklausul og en mere udtalt begrænsning af kollektivismen i form af for eksempel krav om supermajoritet for overhovedet at indføre nye eller forlænge eksisterende love der er ved at udløbe! Puhlitikerens opgave bliver at udpege rækkefølgen af afvikling, en vigtig opgave der bør tages særdeles alvorligt.

Konsekvensen af et friere samfund er, at folk bliver bedre stillet økonomisk til gavn for ikke mindst de fattigste, og der bliver flere ressourcer til at tilgodese for eksempel en reduktion af graden af forurening.

Satans Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.