Forfatter: Thomas

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mettes ris, Mettes ret, Mettes rigsret

Hvad er en rigsret overhovedet? Hvem kan blive slæbt for en rigsret – og for hvad? Kan det mest høflige medlem af folketinget? Kan Mette? (Borgerforslaget er der godt 30.000 der støtter p.t.)

I almindelighed bør enhver minister slæbes for en rigsret for ulovligheder begået af den regering de er medlem af (Hvad er lov). Heldigvis for banden er det den selv der afgører om bandemedlemmerne har overtrådt reglerne – og Grundlovens kapitel 8 er et miskmask af indbyrdes modstridende ‘rettigheder’. Kom i hu at al menneskeret er ejendomsret.

Grundloven §73

Stk 1.

Ejendomsretten er ukrænkelig…

Dernæst opremses det hvornår den alligevel kan krænkes, og en række ‘rettigheder’ nævnes som kun kan opfyldes ved at krænke andres ejendomsret.
Læs grundloven her.

Det kunne være rart hvis man ikke skulle forholde sig så meget til Mettes magtliderlighed – hvis politik kunne henvises til et lille hjørne af tilværelsen hvor den hører hjemme. Desværre blander Mette (ret skal være ret – det er ikke kun Mette) sig i stort og småt, som politikere har for vane. Uddeler grådigt andres folks ejendom for at bestikke sig til endnu en periode ved magten – og mener sig i stand til at fortælle folk hvordan de skal indrette deres tilværelse. Læs her om hybris og enhjørningeflatulens.

Det er ikke for dit eget bedste at de blander sig – læs on hvad staten er for en størrelse i Rothbards Statens Anatomi. Fås her i butikken for 37,50

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mettes uforbeholdne undskyldning

…kommer vi nok til at vente længe på. Heller ikke abdicering står lige for eller løftet om tilbagebetaling og erstatning for den ødelæggelse, økonomisk, helbredsmæssigt og socialt, som hendes regering har afstedkommet. Af egen lomme, naturligvis.

Ikke desto mindre må vi holde fast i at ville det være på sin plads. Og at det enøjede fokus på en eneste ting – den onde virus – må bringes til ophør. Der er IKKE behov for mere koklokke!

Erkendelse af, at myndighedernes reaktion dels er helt ude af proportion med truslen, dels ikke har de erklærede effekter og i øvrigt hviler på en misforståelse med hensyn til hvad regeringens knyttede næve kan og ikke kan udsætte befolkningen for, halter det med.

Christian Bjørnskov har længe været en fornuftens stemme herhjemme og den afsluttende bemærkning fra hans nylige blogpost citeres (læs den hele):

At man fra politisk side fuldstændigt ignorerede hundrede års epidemierfaringer og i stedet kopierede den approach, som et ekstremt repressivt, kommunistisk diktatur reklamerede for, er intet mindre end kriminelt idiotisk.

Jeffrey Tucker advarede også tidligt om risikoen for at statens lakajer kunne benytte sig af lejligheden til at udnytte en krise – midler til kontrol og undertrykkelse opgraderes og afvikles aldrig når ‘krisen’ er forbi.

What, then, is the path to the future? We can stay on the present catastrophic course or we can reverse it. The sooner governments wise up and stop hurting everyone like this the sooner the healing can begin. It will take years, decades, but a version of the rule of medicine from the ancient days pertains: first stop doing harm.

AIER

Kan I huske de 14 dage der skulle tage toppen af kurven?

Dine medmennesker udgør ikke en akut dødstrussel imod dig, heller ikke hvis de trækker vejret i din retning. Ønsker du at forsøge at påvirke risikoen for at blive syg (eller dø) kan du overveje at blive hjemme, at tage maske på, at lade dig vaccinere eller forsøge med 117 andre ting. Ingen af delene retfærdiggør tvang eller trusler over for andre eller krav om at de ikke må bevæge sig rundt umaskerede, uvaccinerede, uvaskede, uhumske eller uenige med dig.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mettes monumentale magtmisbrug må møde medborgernes modstand

Mens Mettes ministerium sprøjter direktiver, forordninger, bekendtgørelser og anden forurening ud er Ivor Cummins en fornuftens oase. Se hans seneste gennemgang, pr. 5. januar, af data om den Onde Virus, effekterne af politikerbyrdens tiltag der er uden fortilfælde, uden belæg, uden ydmyghed og uden for kategori mht menneskefjendskhed.

Hvorfor? Copy-cat? Fordi Kina kan? Eller er der en anden dyster plan om at ‘starte forfra’. En plan der ikke er hemmelig, men frit og frejdigt fremlagt.

Når love bliver brugt til andet end at beskytte privat ejendom er grunden til kiv og strid lagt. Frédéric Bastiat beskrev dette præcist i pamfletten ‘Loven’ – få den her i butikken på dansk – 37,50.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Imperiets udrensning, en nations opløsning

Kig på denne video (38 min) – om trakasserierne ved det amerikanske folketing. Det er Dave Rubin der har besøg af øjenvidner og rigtige journalister. Måske kan man få bekræftet eller udfordret sine fordomme. Hykleriet udstilles og fraværet af ønske om en gensidig respektfuld diskussion af samfundets indretning bliver tydeligere. Det aner man også herhjemme, hvor staten har haft årtier til at opdrage undersåtterne i den rette ånd og fjerne folks uafhængighed og medmenneskelighed.

Statsmediernes udrensning kører for fulde gardiner. Det er ikke kønt.
For at aflede opmærksomheden(?) handler alt! om den Onde Virus.

According to the Brookings Institution, polls overstate the share of Covid-19 deaths among younger people (those aged under 25) by 800-fold. The public also appear to believe that many more coronavirus cases end up in hospital than is the case. Virus deaths as a share of the population are similarly skewed in the public mind. An August UK poll found that respondents believed that some 6%-7% of the British population had already died from the coronavirus, roughly 100 times greater than actual fatalities. Psychologists ascribe the exaggerated fears unleashed by the pandemic to “salience bias” and “emotional innumeracy”….

Last year’s epidemics of greed and fear should be extinguished over the coming months. Or maybe not. As Mackay wrote, “men, it has been well said, think in herds; it will be seen that they go mad in herds, while they only recover their senses more slowly, and one by one.”

(Edward Chancellor)

Den religiøse tilbedelse af staten som Vorherre der løser alle vores problemer er en gravalvorlig (bogstaveligt tal) fejltagelse.

Læs Statens Anatomi og betænk hvad staten ikke er. Fås her i butikken for 37,50.

Statens Anatomi
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Tungnem tanketorsk eller tragiske totalitære tiltag?

Overrasket? Næppe, efter misèren i 2020 tegner 2021 ‘godt’. Det forlyder at vore herskere har indgået aftale om en politireform. Aftalen, der kan læses her, udmærker sig blandt andet ved følgende passus:

En regering – og et et folketing – der mener sig i stand til, og berettiget til, at afgøre hvad der er god tone blandt undersåtterne. Hvor er det vi har set det før, George? Ytringsfrihed – herunder grim tale, og tale man er uenig i, er en ejendomsret. Ejendomsretten er ‘ukrænkelig’ i Danmark ifølge grundlovens paragraf 73 (undtagen når den ikke er det). Det er ikke en ret der tilstås os af skiftende herskere eller regeringer, men en ret der går forud for etableringen af regeringer. Regeringer kan beskytte disse rettigheder eller forbryde sig imod dem – det sidste er blevet meget åbenlyst i det netop nedlukkede (!) år 2020.

Så, nej! Der er ikke ‘brug for handling’ (så gør dog noget!) – derimod er der voldsomt brug for mere ydmyghed fra de dygtige politikeres side.

Læs om hvad der er lov og hvordan loven perverteres når den forsøges anvendt til noget andet end at beskytte ejendomsret i Bastiats Loven – der fås her i butikken til 37,50

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Godt Nytår, trods udsigt til moderat fysisk pres for vaccinationer.

James Corbett har endnu engang en klarøjet, sober og bekymrende gennemgang af en væsentlig problemstilling: Fremtiden for ‘vacciner’. En 40 minutters video anbefales og transcript er tilgængeligt hvis man ønsker det.

Corbett korrigerer nogle af de værste misforståelser (de sprøjter microchips ind i folk…de manipulerer folks gener…) og påpeger at der er mange gode grunde til at have en forsigtig, skeptisk tilgang til de nye produkter der markedsføres som ‘vejen tilbage til en normal tilværelse’. Eksistensen af misforståelser eliminerer ikke en række faktiske omstændigheder.

  • They are the most rushed vaccines ever developed.
  • The manufacturers have been given total immunity from liability if their experimental vaccines cause injury.
  • The clinical trials testing the safety of these injections are not finished, meaning that every member of the public who takes one is now a human guinea pig in an ongoing medical experiment with the population of the planet.
  • The Pfizer and Moderna mRNA vaccines are themselves part of an experimental class of injection that has never before been given to the public;
  • These vaccines have not been tested for their ability to prevent infection or spread of SARS-CoV-2 and are not intended to do so.
  • And there is absolutely no long-term data about these vaccines to determine what their effects may be on fertility, the potential for pathogenic priming, or any other serious adverse reaction.

Selvfølgelig skal det stå enhver frit for at deltage i et sådant eksperiment (husk at dine medmennesker ikke udgør en omvandrende dødstrussel, selv ikke de syge af dem; overlevelsen for sygdommen er et godt stykke over 99%! -) – men holdningsmassagen med hensyn til frivillighed er i fuld gang. Du vil frivilligt kunne undlade at underkaste dig injektionen men må så forstå at du naturligvis ikke vil kunne rejse, færdes frit og deltage i samfundslivet, komme ind i offentlige bygninger eller på visse private arbejdspladser, og din borgerløn vil blive beskåret til subsistensniveau eller lige under. Men det er naturligvis frivilligt!

Når man betænker den faktiske absolutte risiko for død og ulykke forbundet med sygdommen bliver det mere og mere klart at den bizart monomane tilgang til den, som dét enestående problem alt andet i verden skal underordnes, må hvile på et ønske om at udnytte situationen til at gennemføre tiltag man ellers vanskeligt kan få folk med på.

Som det fremgår af Corbetts rapport lægges der ikke engang skjul på at målet er en total kontrol med befolkningernes færden, ‘immunstatus‘, kontakter med andre osv.osv. Orwell var en ren amatør.

Fra. 15. marts i år:

Min forventning er at krisen herhjemme bruges til at få folk til at acceptere blandt andet yderligere overvågning, tvungne test og tvungne vaccinationer. Sydkorea bruger mobiltracking til at holde styr på smittedes bevægelser…(i nord bruger de formentlig mere simple og brutale metoder).

Jeg tvivler på at de rigtige vil blive draget til ansvar for overgrebene.

Godt Nytår!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

0,0013%

…eller 1 ud af cirka 76.000. Det er den anslåede mortalitet for personer inficeret med Den Onde Virus blandt Singapores migrantarbejdere (via AIER).

Det noget morbide(!) eksempel på, hvad et totalitært regime kan gøre mod visse individer i samfundet er et fænomen der er interessant i sig selv. I dette tilfælde tjener det til illustration af den bizarre tilgang de fleste myndigheder i verden har anlagt, stillet over for en ondartet luftvejsvirus der ikke udmærker sig ved ekstraordinær farlighed sammenlignet med øvrige svøber verden døjer med.

https://pandata.org

Kort fortalt blev omkring 320.000 personer nærmest spærret inde under rimeligt kummerlige forhold og knap halvdelen blev smittet. Der angives 2 dødsfald og 25 intensivindlæggelser (man kan altid spekulere på om oplysningerne står til troende…det gælder også WHO, og Our World in data)

Det helt ekstraordinære har netop været myndighedernes monomane fokus på denne ene trussel som om et dommedagsmeteor pludselig var dukket op på kollisionskurs med jorden.

Et andet karakteristikum ved myndighedernes ‘håndtering’ af situationen er oppiskning af en panikstemning – enhver er i yderste livsfare, blot hvis en anden person udånder i retning af én. Dette til trods for at der er en stejl gradient med hensyn til risiko – hvor de yngste blandt os har en markant mindre risiko for alvorlig sygdom eller død sammenlignet med de ældste. Se tallene fra amerikanske CDC i sidste uge post Mette skal dø.

Panikstemningen og formaningerne antager interessante dimensioner når man betænker hvordan herskerne selv agerer – nogle dyr er mere lige end andre. (Hvem husker ikke Mettes hykleri i forbindelse med egne børns placering i privatskole…)

Politikerbyrden har tilsyneladende den fejlagtige opfattelse at de er gjort af et andet, finere stof end andre dødelige. De tager fejl.

Udgivet i af — 2 kommentarer

Mette skal dø

Faktisk skal vi alle sammen dø. Det tilkommer ikke mig at afgøre hvornår eller hvordan lige præcis Mette skal forlade denne verden. Eller nogen anden for den sags skyld – og jeg er ikke interesseret i at have den slags magt over andre menneskers liv. Jeg håber for Mette og hendes nærmeste at hun får et langt liv og kan tænke over sine ugerninger og afbetale den gæld hun har pådraget sig – ikke med tvangsinddrevne midler fra andre mennesker, men af egen lomme. Dvs hun skal finde sig en produktiv aktivitet som andre mennesker frivilligt vil belønne hende for.

Desværre udviser hun og hendes kumpaner ikke den samme tilbageholdenhed med hensyn til at bestemme over hvem der skal dø, eller stort og småt i borgenes tilværelse.
Her kan du se hvad du må i forbindelse med julen(!)

Et borgerforslag til ‘lov’ kunne være at medlemmer af folketinget (med tilhørende embedsuvæsen) der har undladt at stemme imod (0 stemte imod) udvidede beføjelser personligt hæfter for den erstatning der tilkommer ejere af minkfarme (og andre personer der som følge af nedlukningsordrer har fået ødelagt deres varelager eller levebrød).
Der kan sikkert findes en afbetalingsordning – ministerpensioner og eftervederlag osv kommer nok til at indgå. Gerningsmændene kan naturligvis ikke længere oppebære vederlag for offentlig ‘tjeneste’.

Hvad er det så de påstår at ville beskytte os alle sammen imod? En sygdom som det amerikanske CDC skønner har følgende mortalitetsrater for inficerede mennesker (HT Jeffrey Tucker på AIER):

  • Dødelighed
  • 0.003% for 0-19 years
  • 0.02% for 20-49 years
  • 0.5% for 50-69 years
  • 5.4% for 70+ years
  • Eller overlevelse
  • 99.997% for 0-19 years
  • 99.98% for 20-49 years
  • 99.5% for 50-69 years
  • 94.6% for 70+ years

Det betyder ikke at den onde virus ikke eksisterer, eller at ingen mennesker bliver alvorligt ramt af sygdom. På tragisk vis bliver nogle alvorligt syge og – som det fremgår – nogle få dør. Heldigvis er det få, men det er jo en ringe trøst for de pågældende og deres nærmeste.

Til gengæld er det åbenlyst en katastrofal overreaktion at lukke ned for produktion, socialt samvær og alle de andre ting som sætter os i stand til have en bedre og mindre farefyldt tilværelse. Det går oven i købet værst ud over dem der er dårligst stillet.

Når man dumstædigt fortsætter en politik som ikke har haft nogen som helst gunstig effekt, på trods af evidens, og her, så ligger der andre motiver til grund. Om det er ondskab eller uvidenhed, om det er uvillighed til at erkende fejltagelsen, eller om der er andre dystre motiver kan vi gisne om.

Hvis du er til podcast så var Ivor Cummins gæst på the Tom Woods show for nylig.
I den lokale andedam gør Christian Bjørnskov en god figur hos punditokraterne.

Udgivet i af — 1 kommentar

Mettes abdicering kan kun ske for langsomt

Ikke at det løser problemet med politikerbyrden og dens umættelige grådighed med hensyn til at dirigere rundt med andre mennesker. Som vi tidligere har påtalt: Hvis valget står i mellem en mette, en løkke eller hvad socialkammeraten nu kalder sig, så er svaret Hans-Adam eller slet ingenting.

Mange lader sig desværre rive med, ikke mindst takket være årtiers udsættelse for propaganda i uddannelsessystemet opdragelsesanstalterne, og har en forventning om at englene i centraladministrationen kun vil os det bedste. Selv hvis det var tilfældet ville de ikke kunne løse problemerne uden at gøre mere skade end gavn. Bevares, der er selvfølgelig nogle der drager fordel – korruption findes bestemt i Danmark. Vi korrumperes alle af løfter om at få noget for ingenting.

Misforståelsen om at rigdom blot ‘opstår’ og at opgaven derfor blot er at fordele den retfærdigt florerer. Vi lærer ikke længere banale sandheder som at forbrug nødvendigvis må forudgås af produktion (se Says lov).

Jeffrey Tucker skriver på AIER om det afslørende og ildevarslende interview med fru Gates som undrer sig over hvor megen skade diverse regeringers voldsomme overreaktion på Den Onde Virus har afstedkommet. Det havde hun og hendes kumpaner ikke lige ‘tænkt over’.

Man tænker at Mette kunne lide under samme mangel på (selv)indsigt, og i almindelig forfærdethed reagerer med flere dekreter og nedlukninger på trods af den åbenlyst fraværende effekt – og de overvældende ødelæggelser der er konsekvensen af hendes politik. Indrømme en fejltagelse af historiske dimensioner kommer hun næppe til.

Great Barrington deklarationen påpeger den voldsomme ubalance imellem fordele og ulemper (mildt sagt) ved den førte politik, uden at negligere den reelle elendighed (og død) der følger hos nogle af dem der bliver syge. Problemet er ophøjelsen af Den Onde Virus til det eneste problem menneskeheden slås med, det dødsensfarlige virus som ligger på lur og kan ramme enhver, ganske tilfældigt. Det er heldigvis ikke tilfældet – og det har stået klart meget længe.
Læs deklarationen her på dansk. Du kan også skrive under på den her.

Mette bør abdicere omgående og resten af slænget bør lægge sig i selen for at blande sig langt mindre i andre folks tilværelse.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

10. december – al menneskeret er ejendomsret

Murray Rothbard – fra Ethics of Liberty

Tidligere indlæg tagget m ejendomsret.

Der er nogle – alvorlige – smuttere på FNs liste. Man kan ikke respektere folks negative rettigheder (frihed for plyndring) samtidig med at give andre positive rettigheder (‘ret’ til visse varer eller ydelser – fx ‘gratis’ uddannelse, sygdomsbehandling eller tag over hovedet).

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mettes jul

…har ikke meget med Peters jul at gøre.

I sin uendelige visdom og magtfuldkommenhed fortæller bandechefen v. 2020 os om hvad ‘vi‘ skal gøre.

“Flere af os har både en svigerfamilie og en anden familie vi gerne vil se. Men allerede nu kan vi godt indstille os på, at vi ikke skal holde en jul, som vi plejer. Vi skal se færre mennesker. Vi kan ikke danse rundt om juletræet, som vi plejer. Vi skal stadig passe på ikke mindst vores ældre og sårbare, som har været isoleret igennem en længere periode. Præcis hvordan det kommer til at foregå, det melder vi ud så snart vi har et præcist overblik. Men jeg vil gerne understrege, at de smittetal vi har set i Hovedstaden, de er bekymrende. Og hvis ikke de tal isoleret set ændrer sig den kommende tid, så må man nok imødese, at vi får behov for at gøre mere før vi når juleaften,” lød det fra Mette Frederiksen.

Det foregår, naturligvis, under dække af, at det er for vores eget bedste. Bandechefen og hendes lakajer er nemlig i stand til at vurdere hver enkelts trusselsbillede, risikovillighed, afsavn og de myriader af andre faktorer der er afgørende for det enkelte individs valg. Man spekulerer på hvem der er hendes forbillede?

Den værste tyran er den tyran der tyranniserer dig i den overbevisning at hun gør det for dit eget bedste.

Den kendsgerning at de drakoniske indgreb ikke har haft nogen gunstig effekt, men blot massive omkostninger gør formentlig at det er svært for bandechefen at skifte kurs. Så bliver tåbeligheden jo helt ubærlig. Men det er ikke Mettemords opgave at bestemme hvem der skal dø!

Hvis du er interesseret i en nøgtern, upolitisk gennemgang af udviklingen i UK – som et eksempel – så se denne video hvor Ivor Cummins har besøg af en gruppe eksperter. Videoen varer en time – og diskuterer total dødelighed, total mangel på effekt (på virusudbredelsen) af interventioner.

Videoen diskuterer derimod ikke ret meget den tiltagende undren der burde brede sig, når regeringer verden over forgriber sig på befolkningen i en uhæmmet magtrus. Den del er sådan set forklaret andetsteds. Og igen hos Rothbard – staten er ikke din ven og beskytter.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Diversitet

…eller ulighed er et vilkår i tilværelsen. Mennesker er heldigvis forskellige, med forskellige interesser, tilbøjeligheder, færdigheder, dyder og lyder. Som Christian Bjørnskov skriver i denne uge

‘…økonomisk frihed er forbundet med hurtigere økonomisk udvikling: Mere effektiv beskyttelse af privat ejendomsret, lettere regulering i samfundet, og en mindre og mindre indgribende offentlig sektor er alle forbundet med hurtigere udvikling.’

Et krav om lighed – tvungen udjævning af forskelligheder – derimod, fører til elendighed og overgreb. Bjørnskov peger i bloggen på data der tyder på at økonomisk frihed på mellemlang sigt fører til mindre øknomisk ulighed, hvilket for nogen måske kan virke kontraintuitivt. Spørgsmålet er ikke uinteressant – de færreste er interesseret i voldsomme uligheder. Den velstillede person er mindre tilbøjelig til voldsom harme over andre der er endnu bedre stillet – især hvis velstanden er opnået på ærlig vis, ved at betjene andre mennesker med varer eller ydelser de frivilligt handler sig til. Den der er dygtigst til hjælpe andre på denne måde belønnes mest og bliver rigere end den mindre dygtige. Alle er bedre stillet i den verden. Hvis ‘man‘ derimod med magt fratager de dygtigste en del af deres belønning for at tvinge dem til at bruge deres ressourcer på det ‘man selv‘ foretrækker, afkobles denne gode cirkel og vi bliver alle fattigere.

Et lidt længere stykke tekst om ulighedens gunstige effekter og de ulykker der følger af at forsøge at fjerne den med tvang kan findes i Mises hovedværk Human Action der frit kan læses her. Fra bind 6, kapitel XXXV, del 3 om Inequality – ansvarsfralæggelse og ligegyldighed over for medmennesker fremmes.

…The crux of the issue lies precisely in the operation of selfishness. Under the system of inequality this selfishness impels a man to save and always to invest his savings in such a way as to fill best the most urgent needs of the consumers. Under the system of equality this motive fades. The curtailment of consumption in the immediate future is a perceptible privation, a blow to the individuals’ selfish aims. The increment in the supply available in more distant periods of the future which is expected from this immediate privation is less recognizable for the average intellect. Moreover, its beneficial effects are, under a system of public accumulation, so thinly spread out that they hardly appear to a man as an appropriate compensation for what he foregoes today. The welfare school blithely assumes that the expectation that the fruits of today’s saving will be reaped equally by the whole of the future generation will turn everybody’s selfishness toward more saving. Thus they fall prey to a corollary of Plato’s illusion that preventing people from knowing which children’s parents they are will inspire them with parental feelings toward all younger people. It would have been wise if the welfare school had been mindful of Aristotle’s observation that the result will rather be that all parents will be equally indifferent to all children...

Når livet politiseres bliver konsekvensen alles kamp mod alle. Modsætningen er et samfund hvor samarbejde uden tvang er i højsædet – lov handler om retfærdighed og ikke om at udjævne forskelle. Frédéric Bastiats pamflet Loven har et kvart årtusinde på bagen – men er lige aktuel i dag. Køb den her i butikken på dansk – 37,50

Hvad er Lov?
Lov er retfærdighed
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Ødelæggelse

Man kan undre sig over motiverne blandt politikere der fastholder at ville gøre noget – koste hvad det vil, bogstaveligt talt – for at fremstå som om man handlekraftigt beskytter den umælende fåreflok man har fået betroet ansvaret for. En fåreflok som anses for ude af stand til at tage tage vare på sig selv, og derfor er politikeren modstræbende, forstås, nødt til at træffe vanskelige beslutninger på fåreflokkens vegne.

Det er tydeligt nu at krisen – den onde virus-krise – ikke er en medicinsk krise, men en katastrofe som følge af politiske overgreb med henvisning til at ‘vi må gøre noget’.

Diverse tvangsforanstaltninger har ikke den påståede eller ønskede gunstige effekt. Til gengæld er omkostningerne, direkte som afledte, astronomiske og vil ride kommende generationer som en mare.

SOm tidligere omtalt er det et skoleeksempel på dårlig, kortsigtet tænkning og en forglemmelse eller undladelsessynd at tage de afledte effekter på alle grupper i samfundet i betragtning.

Er du interesseret i en sober gennemgang så kig på Swiss Policy Research. Dødeligheden af Den Onde Virus er sammenlignelig med influenza-pandemier i 1957 og 1968:

Lethality: According to the latest immunological studies, the overall infection fatality rate (IFR) of covid-19 in the general population is about 0.1% to 0.5% in most countries, which is comparable to the medium influenza pandemics of 1957 and 1968.

Snakken om at maskepien er for at beskytte hinanden (ikke den maskebærende selv) klinger hult. Christian Bjørnskov henviser til en undersøgelse fra det amerikanske militær hvor rigoristisk brug af dobbeltlags stofmasker ikke kunne forhindre smitte blandt rekrutter…

DanMask-studiet kunne ikke påvise nogen effekt af maskeanbefaling – praktisk taget ingen af deltagerne som mødte det sammensatte endepunkt efter én måneds observation havde positiv PCR-test (0 i den maskerede gruppe, 5 i den anden); se tabel nedenfor. Ganske få fik stillet diagnosen og flertallet af dem der mødte det sammensatte endepunkt udgjordes af dem der havde en (ny) positiv antistoftest; tilsyneladende asymptomatiske personer. Deltagerne selvtestede blod og tog selv prøve fra svælget efter en måned (eller ved symptomer). Virker masker så ikke? Anbefaling af maskebrug eller nedlukning har i hvert fald ingen større effekt i praksis.

Som Bjørnskov noterer: Beviserne for virkning af så drakoniske indgreb som den danske stat (og mange andre) har tiltaget sig bør være overvældende, og omkostningerne, direkte som indirekte, bør tages i betragtning. Selv da er det ikke statens opgave at tvinge folk til at tage vare på sig selv og andre.

Antages det at den danske politikerbyrde ikke er komplet uvidende (hvilket ikke er givet!) må der ligge andre motiver til grund for byrdens handlinger. Rothbard minder os om at hvad staten ikke er: Vores algode, uegennyttige beskytter.

Statens Anatomi
Udgivet i af — 1 kommentar

Ydmyghed

Regeringer, mennesker, bør være mere ydmyge med hensyn til hvad de tror de kan opnå.
Se denne korte debat (16min) om Den Onde Virus (ht: The Fat Emperor).

Dernæst må man overveje hvilke motiver der ligger til grund for diverse landes regeringer, når de handler som de gør. Er det ondskab eller uvidenhed, eller bare bare Me2? Overblik over nedlukninger kan ses her klik på Lockdown). Vi har brug for en ny Helsinki-deklaration.

Staten og dens intellektuelle har med mange, forskellige argumenter, forført undersåtterne til at støtte deres hersker. Grundlæggende kan argumenterne sammenfattes som følger: a) Statens herskere er store og vise mænd (deres magt er givet af guddommelighed), de udgør et aristokrati, de er videnskabelige eksperter, langt større og bedre end almindelige dødelige, og b) nogle skal herske, for regering er uundgåelig, absolut nødvendig, og langt bedre end den ubeskrivelige dårskab der ville følge, hvis der ingen regering var. Alliancen mellem Kirke og Stat var en af de ældste og mest succesrige varianter af dette ideologiske kunstgreb. Herskeren var enten salvet af Gud, eller, som i de orientalske totalitære riger, herskeren selv var Gud, og derfor ville enhver modstand mod hans regeren være det rene blasfemi. Statens præsteskab udførte den intellektuelle funktion med at sørge for folkets støtte til, ja endda tilbedelse af, herskerne.

Murray Rothbard (fra Statens Anatomi)

Køb Statens Anatomi på dansk her i butikken for 37,50

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Flerstemmighed…

Nogle stemmer mere end andre – det er der ikke noget nyt i. DiLorenzo om skæg og ballade tilbage i ‘60’erne her.

Hornberger – skæg og ballade i ‘40’erne – her

Bananrepublikken der ikke kan afholde troværdig afstemning – Glen Greenwald her. Mere bananrepublik via Pepe Escobar.

Otto Brøns-Petersen beklager The Donalds hastige udmeldinger om svindel med mangel på dokumentation, med henvisning til ‘uregelmæssigheder’. Man kunne sige at omfanget af uregelmæssigheder er mistænkeligt i sig selv. Se link til Escobar ovenfor. Havde det været golf skulle den siddende præsident formentlig have haft 3-4 ekstra slag på hvert hul for at kompensere for den syndflod af misinformation mainstream medierne har oversvømmet verden med de seneste 4 år. The Donald skal ikke takkes for ret meget – men udstillingen af hykleriet og nedsmeltningen af the establishment har haft sin egen underholdningsværdi og det bliver svært at få al tandpastaen tilbage i tuben. Som en ikke uvæsentlig parentes har han ikke startet nye krige, hvilket bør påskønnes. Et andet væsentligt bidrag er at respekten for præsidentembedet så småt kan anfægtes – legitimiteten af præsidentens magt eksisterer ikke længere i manges øjne – desværre tror mange stadig at embedsvældets udøvelse af magt på magisk vis fører til gunstige resultater. Værdien af stemmeri er – stærkt – overdrevet.

Hans-Hermann Hoppes Democracy: The God that Failed beskriver glimrende mekanismerne i demokrati og anfægter systemets status som ‘det mindst ringe’. Jeff Deist gennemgår bogen over tre seancer – find dem på the Human Action Podcast. 1, 2 og 3.

For et par år siden gik det op for nogle at der kan fuskes med stemmemaskinerne – i år ser det måske lidt værre ud, se også project veritas her. Og tragedien i USA forværres af, at halvdelen af stemmeafgiverne (hvis eller vi kendte nævneren, men det gør vi heller ikke…) føler at den anden halvdel er fuldstændigt ude i hampen.

Demokrati fungerer ikke når der kan stemmes om andres penge eller om om hvordan andre bør leve deres liv. Det fører til kamp om magten til at dominere ‘modparten’, tvinge ham til noget han ikke ønsker – ganske som Bastiat beskrev for små 200 år siden i Loven.

Køb den her på dansk for blot 37,50

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvorfor demokrati er skidt – på nogle niveauer

Se her 42 min – Jeff Deist taler om demokrati – et system der kan være ganske udmærket når stemmeafgiverne kender hinanden og har skin in the game. Det vil sige på tilpas decentralt niveau – og ikke mindst: Der kan ikke stemmes om andres ejendom. Hvis man er ude at spise med en gruppe venner/bekendte, så kan flertallet ikke beslutte at Alice skal betale for Bob, Charlie og alle de andre. Heller ikke med henvisning til at ‘vi har stemt om det’ eller at det er ‘en demokratisk beslutning’. Man kan ikke som gruppe begå handlinger som man ingen ret har til at begå som individ. Eller man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv besidder.

På familieniveau fungerer sågar kommunisme – populært sagt yder man efter evne og nyder til en vis grad efter behov. Til forskel fra ‘rigtig’ kommunisme foregår afgivelsen af ressourcer i familien ganske frivilligt – og måske endda med fornøjelse. Når fordelingen af ressourcer løftes ud af intimsfæren er der kun en måde det kan foregå på, uden at invitere til konflikt: Frivillighed. Frivillig udveksling af varer eller ydelser man selv producerer mod andre varer eller ydelser andre producerer og (frivilligt(!)) stiller til rådighed for markedsdeltagere.

De stakkels amerikanere – ca 330 millioner mennesker, hvoraf en stor del ikke har stemmeret – står foran et tilbagevendende, meningsløst ritual på tirsdag. De skal vælge mellem 2 elendigheder der skal ‘regere’ dem alle sammen de næste fire år. Formålet med ‘valget’ er at få folk til at tro på en illusion om, at de har indflydelse på systemet – og dermed acceptere den grove udplyndring staten og dens lakajer praktiserer til fordel for dens tilbedere. Tilbedere der i blind tro på demokrati-guden bilder sig ind at de ‘rigtige’ repræsentanter varetager andre interesser end deres egne. Men mennesker er ikke engle – og den magt politikere overgives tiltrækker nogle af de værste eksemplarer af menneskeheden. Ligegyldigt hvad eller hvem de stemmer på derovre, får de mere af det samme: Et løgnagtigt, aggressivt regime, der fører krig overalt – mod egne borgere og andre landes borgere.

I stedet for en slåskamp om, hvilken gruppe der skal dominere i en periode, bør erkendelsen af fundamentale uenigheder om, hvordan tilværelsen bør indrettes, føre til at man fredeligt går hver til sit. Lader andre indrette sig som de vil i fred og selv indretter sig som man synes er rigtigt. For Amerikas vedkommende betyder det at stater skal generobre deres selvstændighed og frigøre sig fra den føderale regerings kvælertag. Når alting politiseres medfører det kamp om magten, statsmagten, til at tvinge andre til underkastelse. Loven perverteres og bliver til redskab for udplyndring i stedet for retfærdighed.

Frédéric Bastiat beskrev dette fænomen for små 200 år siden – læs hans Loven og bliv klogere. Fås på dansk her i butikken for blot 37,50

Udgivet i af — 4 kommentarer

Maskerade

Bandelederen udviser handlekraft igen og blander sig med direktiver om, hvordan folk bør opføre sig på ‘offentligt’ tilgængelige steder såvel som i privaten. Nu med udvidet ‘påbud’ om deltagelse i tragikomikken med at have et stykke papir eller stof henover underansigtet. Rationalet herfor er ikke eksisterende – måske er de formentlig utilsigtede effekter værre end den ulempe man hævder at ville forhindre. Virus har en størrelse i omegnen 100 nanometer (1 nanometer er en milliontedel af en millimeter). For en illustration af størrelsesforhold og diskussion af den manglende nytte af masker (mht at beskytte mod spredning af den stygge coronavirus) se denne gennemgang af Roger Koops.

Der er endvidere forlydender om at dansk studie af kirurgiske masker har besvær med at blive accepteret til publikation – pga resulteternes ‘kontroversielle’ karakter. Studiet (NCT04337541) omhandler 6000 personer i to grupper: en uden anden intervention end myndighedernes anbefalinger og en der tillige gør brug af kirurgiske masker når personerne bevæger sig væk fra hjemmet eller modtager besøg. Det primære endepunkt er forskellen efter 1 måned på en kombination af positiv PCR test og/eller positiv antistof-test og/eller SARS-cov-2 infektion påvist ved indlæggelse. Hvordan test-følsomheden er indstillet beskrives ikke på clinicaltrials.gov.

Men resultatet er sådan set ikke afgørende for, om bandelederen har beføjelser til at dirigere rundt med hvad hun betragter som sine undersåtter. Urimelighederne er beskrevet flere steder – se blandt andet her hos punditokraterne. Den monomane jagt på at forhindre ethvert (ulykkeligt) dødsfald eller sygdom som følge af den stygge coronavirus, uden tanke for at såvel de direkte omkostninger som alternativomkostningerne (læs Hazlitts første to kapitler af Economics in One Lesson her på dansk) er enorme, og er et skoleeksempel på, hvorfor politikere skal holdes væk fra magt. De er ikke i stand til at afgøre hvilken grad af beskyttelse, omkostninger, risikovillighed mv der er den rigtige for 5 millioner mennesker, eller hvilke funktioner der er ‘kritiske’. Læs også hvordan lægen Ari Joffe (Canada) skiftede mening fra at anbefale nedlukning til at indse at det skader mere end det gavner (AIER).

Staten og dens lakajer er ikke din ven og beskytter – dens repræsentanter er mestendels griske, grådige og gyselige – og magtliderlige (eller bare liderlige som man kan se i den presse der kalder sig selv for den fjerde statsmagt).

Læs Rothbards Statens Anatomi og find ud af hvad staten er og ikke er – køb den her for blot 37,50 (inkl 25% tiende! til herskerne).

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Er det forkert at betale folk for at stemme på en bestemt kandidat?

Project Veritas har igen gjort en god gerning og afsløret en del af den ubehagelige virkelighed. Denne gang handler det om ypperstepræsterne der prædiker om den religion de kalder demokrati. Stemmeriet i usa hvor man kan ‘vælge’ mellem 2 sider af den samme elendighed er velbeskrevet – se denne lille sketch af Larken Rose 🙂

At købe stemmer er præcis hvad politikere udmærker sig i. Mod genvalg og af og til en (urealistisk) følelse af godhed lover politikere dig guld og grønne skove – eller i hvert fald at give dig noget som du ikke selv har ret til at tage: andre folks ejendom. Det er forkert at stjæle din nabos ejendom for at bruge den på en måde DU finder mere hensigtsmæssig. Det bliver ikke mindre forkert af, at du rotter dig sammen med andre på vejen og I stemmer om at din nabos ejendom, eller dele af den, skal bruges på en måde I bestemmer.

Forestillingen om at politikere eller embedsmænd er gjort af et særligt stof, som sætter dem i stand til at fordele andre folks ejendom ‘retfærdigt’ må betragtes som naiv. Det er moralsk forkasteligt og oven i købet kan de erklærede hensigter ikke opfyldes. Man kan spørge sig selv om det er ondskab eller uvidenhed, eller ‘blot’ en konsekvens som bedst beskrives med public choice teori.

En bedre, men stadig uperfekt, model er et system hvor statens adgang til at bruge vold og trusler om vold (se knytnæven) over for borgere er fraværende – også selvom der diskes op med med henvisning til ‘almenvellet’ eller lignende floskler. Et monopol på beskyttelse af privat ejendom er ikke nødvendigt for at have et civiliseret samfund – alternative måder at indrette sig på kan man læse lidt mere om her privat produktion af forsvar, her og her..

Så nej, det er ikke forkert at nogle betaler andre for at stemme på en eller anden. Det forkerte består i, at vi stemmer om andre folks ejendom – kun fordi vi har overladt alt for meget magt til staten er der penge i den bestikkelse. Når det sker, degenererer samfundet til alles kamp mod alle. Bastiat beskrev det præcist i Loven i 1849 – den kan du købe her på stedet for blot 37,50 i dansk oversættelse.

Frédéric Bastiat
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Endnu et åbent brev – og et forbehold

Flere og flere er opmærksomme på de voldsomme og formentlig utilsigtede konsekvenser af myndighedernes overgreb på befolkningerne med henvisning til sikkerhed og sundhed.

I forrige uge nævnte vi det åbne brev fra Belgien (se Øl, chokolade og mafiaborg) og i denne uge kommer så Barrington deklarationen som kan læses her på dansk . Den er forfattet af nogle særdeles velansete fagfolk, som næppe kan formodes at være drevet af et ønske om politisering. Netop politisering, ikke mindst i USA, dominerer medietapetet der forekommer helt afkoblet fra realiteternes verden.

På Alert and Oriented skriver Michel Accad om deklarationen og priser forfatternes vilje til at påtale de omfattende negative konsekvenser af at fokusere på elimineringen af een bestemt ‘trussel’ mod menneskeheden på bekostning af alle de øvrige. Han påpeger også en række problemer med deklarationen som er værd at tænke over

  • Flokimmunitet – er ikke noget der kan bestemmes objektivt (og det er iøvrigt ikke sikkert at den opnås). En ‘stabil’ infektionsrate på et ‘passende’ niveau – vi har næppe samme opfattelse af, hvad der passende. Det er derfor risikabelt at sætte flokimmunitet som et mål og give myndighederne frit slag mht til at afgøre hvornår flokimmunitet er indtrådt og hvilke tiltag der er nødvendige at påtvinge befolkningen.
  • Selektiv nedlukning – beskyt de mest sårbare. F.eks ved at ‘kræve’ at sundhedspersonale og plejepersonale skal være immune. Skal de som ikke har antistoffer (og vi ser bort fra testusikkerhed…) eller ikke vil vaccineres så fyres? Sårbare skal beskyttes i hjemmet og have varer leveret – skal de ‘beskyttes’ med tvang hvis de insisterer på at handle selv?
  • Sundhed er ikke et offentligt gode – et individ kan være mere eller mindre sundt, men et kollektiv har ikke sundhed. Enhver politik der tilsigter at beskytte visse grupper, vil altid ske på bekostning af andre individer

Afvejningen af hvilke individer der skal beskyttes på bekostning af andre er ikke en opgave der kan overlades til staten – heller ikke i pandemitider – læs mere om det også på alert and oriented, her.

Punditokraterne har også glimret ved opmærksomhed på denne problemstilling og anbefales.