Det er ellers et yndet argument at de er ganske almindelige og uden specielle færdigheder eller indsigt, der skulle sætte dem i stand til at træffe gode beslutninger på ‘fællesskabets’ vegne.
De er i hvert fald ikke gjort af et finere stof end os andre. Måske snarere tværtimod. Måske er det endda således, at jo mere magtfuld en stat er, desto værre er de personer der søger mod toppen.
Hvis du har nerver til det, så lyt til Darryl Coopers (lange) serie om ekstremt frastødende adfærd med udgangspunkt i ‘sagen’ om Jeffrey Epstein. Men han kommer langt omkring. Historien tyder mest på, at de forfærdeligste personer flyder til tops i magtfulde kredse. Et problem der ikke kan affejes. Men man kan muligvis mindske betydningen ved at begrænse magtbeføjelserne til statens lakajer.
Der vil formentlig altid findes afskyelige, ondskabsfulde personer, men lad os undgå at de kan få afløb for deres tilbøjeligheder med statsmagtens beskyttelse.
Disse ord skrev han for knap 200 år siden – de kunne ligeså godt være skrevet i går!
Tidens vildfarelse er at alle bliver rigere på bekostning af hinanden; at almindelig plyndring udbredes under dække af at ville forhindre det. Legal plyndring kan foregå på uendelig mange måder. Derfra stammer alle de talløse regler og forordninger: Told, konkurrencebeskyttelse, skattefritagelse, frynsegoder, subsidier, progressiv beskatning, ‘gratis’ offentlig uddannelse, ret til arbejde, ret til profit, ret til løn, ret til hjælp, ret til redskaber, ret til kredit osv. osv. Det er alle disse love og forordninger der, samlet set, har den legale plyndring som fællestræk og som betegnes socialisme.
I går fejrede amerikanerne uafhængighed af det britiske imperium. Et storslået eksperiment der i lang tid stod som et lysende forbillede for, hvordan man kunne indrette sig uden at være undersåt. Man kan diskutere hvor folkeligt oprøret mod den britiske kongemagt var, og hvorvidt kimen til borterosion af de individuelle negative rettigheder allerede var indbygget i deklarationen. Forfatningstillæggene illustrerer at nogle var opmærksomme på risikoen for, at man erstatter en tyran fra et andet kontinent med en tyran ganske tæt på.
Is there more freedom when governed by one tyrant 3,000 miles away or by 3,000 tyrants a few miles away?
…
The Declaration of Independence is an indictment of King George III as well as a manifestation of limited government and maximum individual freedom. Though the final version dropped some of Jefferson’s more bellicose language, the document as we know it is largely his – not only his lofty language but also the three principal Jeffersonian values that it manifests.
The first of those values is natural law. The natural law teaches that our rights come from our humanity and our humanity is a gift from God. Jefferson recognized this when he wrote that we are all created equal and endowed by our “Creator with certain unalienable Rights, and among these are Life, Liberty, and the Pursuit of Happiness.”
…
At the outset of the Declaration, Jefferson appealed to “the Laws of Nature and of Nature’s God.” He could have appealed to the British tradition of individual rights. He could have appealed to the Magna Carta. He could have appealed to numerous acts of Parliament that stated – but pretended – that all men are equal and their rights are natural. But he didn’t. He appealed to the natural law.
…
The second Jeffersonian value is the consent of the governed…
The third Jeffersonian principle is that the proper role of government is not to give the people whatever they want but to protect their natural rights. Moreover, Jefferson wrote, whenever the government – even one consented to by the governed — is destructive of natural rights, the people may morally alter or abolish it.
That was July 4th 1776. On July 4th 2025, the Jeffersonian principles that animated the just war for secession called the American Revolutionary War have all been discarded. Think about it: Do you know anyone today who has consented to the monster government we have today? A government that claims out of its own belly that it can right any wrong, regulate any behavior, tax any event, steal any property, transfer any wealth, borrow any amount and kill any person — foe, friend or imagined foe?
Den danske regering er ikke helt så farlig (for dem udenfor Danmark!) som den amerikanske. Men det er ikke fordi den er forskellig i sit (u)væsen – kun fordi den ikke kan konfiskere de samme ressourcer som den amerikanske, målt i absolutte tal. Om det danske regime lykkes med at fremme endnu mere centralisering i Europa i forsøget på at rejse et europæisk imperium vil måske afsløre sig under det kommende formandskab.
Den største trussel mod folks ve og vel er som regel deres ‘egen’ regering.
Politikerbyrden mener at dine (og andres) penge i endnu højere grad skal bruges på ‘forsvar’. En række kriminelle organisationer har rottet sig sammen og kalder deres bande for ‘Nato’ – nu har nogle af capo’erne indvilget i at skrue op for beskyttelsespengene. Det ville jo være synd hvis der skete noget med din ejendom. Som i øvrigt ikke er din ejendom. Banden efterlader en smule af det du har produceret, og bruger rovet til at smøre vennerne og levere elendig service til de plyndrede. Vi forventes at være taknemmelige. Krigsskatten kommer nok, selvom ‘råderummet’ endnu engang er opjusteret.
I stedet for at lukke Rusland ind i varmen da soviet-regimet brød sammen, blev landet plyndret, og nogle få blev meget rige.
“And he said to me and to my colleagues, gentlemen, I want to tell you, the Soviet Union is over. I heard it probably first in the world, directly from President Yeltsin in December 1991.”
“And Yeltsin said at the time, I want us to be a normal country. We want a normal economy, Mr. Sachs. We want a normal democratic political system.
We want to be friends with the United States. And I, in my naivete, said to him, President Yeltsin, I can assure you, the American people will want to partner with Russia to have a future of peace and economic cooperation. And I was completely convinced of it.
I thought this is the most historic moment imaginable. I was pinching myself, can you believe you’re sitting in the Kremlin hearing from the president of Russia, the end of the Soviet Union? And I had that blessing.
It was unbelievable. I was wrong because as soon as the Soviet Union ended, what did the deep state say? Well, they said, this is great.
Now we need to dismember Russia too. Just like the Soviet Union broke apart on its ethnic lines, Russia is fragile. Maybe as Big Brzezinski opined, maybe it’ll be three different parts.
Maybe there’ll be a European part, a Siberian part and a Far East part. The arrogance, the hubris is unbelievable on the American side. But the idea was Cold War over.
It’s ridiculous. Now we go on to surround Russia. Now we go on to chip apart Russia.
One of the favorite phrases in Washington used to be to decolonize Russia. It meant that we can break away different regions of Russia, Chechnya or this region or that region. Why?
It’s a big power. We’re the only big power that should be on the planet.”
5% af BNP er monstrøst mange penge der alle kunne gøre mere nytte hvis folk selv fik lov at bruge dem, som de finder bedst. Risikoen for at andre overfalder os ville være mindre hvis vi ikke var med i den bande der har de fleste overfald på samvittigheden i nyere tid.
…That is to say, the War Capital of the World bivouacked on the Potomac has outfitted the Oval Office with a War Machine that is mainly designed for the pursuit of Empire, not the maintenance of Homeland Security. And now the American people have mistakenly elected a brash, ill-informed Caesarist, whose unquenchable ego is bound and determined to use them.
Næh – det var ikke på talepapiret. Heller ikke på G7-mødet. Når man betænker hvad det russiske regimes overfald (ikke uprovokeret) på det ukrainske regime ikke har ført til af sanktioner, så er det et underligt fravær af fordømmelse nu, hvor det israelske regime overfalder det iranske. Hykleriethttps://borsen.dk/nyheder/politik/analyse-mette-f-har-et-projekt-alt-andet-er-sekundaert er himmelråbende.
Frederiksens projekt er at forsvare Europa. Mod hvad, tænker man. Grådige politikere der gerne vil have fælles gæld, fælles hær, direkte skatteopkrævning, så man kan kopiere det amerikanske forbillede? Nej, Frederiksen mener tilsyndeladende i ramme alvor at russeren kommer og tager os.
Grok
Med en parafrasering af Hoppe ser det ud til at dem der vil magten, også er de mest uegnede til at udøve den. Politikere vælges og genvælges ved at love gaver til højre og venstre. I et såkaldt demokrati hvor man har bildt folk ind at de ‘er’ staten, skal folket også forsvare staten mod de regimer staten udpeger som fjender. Dem, der er lige på nippet til at overfalde os, hvis ikke vi kommer først med et præventivt angreb. Igen.
De er så ikke lige ved at overfalde os, og har ikke kapaciteten selvom de måtte have intentionen – om ikke andet som reaktion på Nato’sk indblanding stort set overalt på kloden. Derfor ser vi den mur af propaganda der pålægger os at være frygtsomme, skrækslagne og derfor nødt til at lade vore store ledere kommandere rundt med størsteparten af vore ressourcer.
Jeffrey Sachs er tilbage hos Carlson med et perspektiv der ikke får den store bevågenhed herhjemme. Det er ærgerligt. Skønt en del af klagepunkterne er USA-specifikke, så er der en del der kan appliceres på danske forhold. Det regimet foretager sig, er på ingen måde sanktioneret af ‘folket’. Og selv hvis der var ‘flertal’ for at kaste flere ressourcer i at slå Ukrainere ihjel – så berettiger det ikke staten til at tvangsinddrive mine ressourcer. Lad dem der vil slås gøre det for egne midler
“Our democracy is a democracy in form, but not in substance on many, many points. Obviously our foreign policy is not democratically determined. Most of what the United States does is never explained or justified or voted by the American people.
So there’s nothing democratic about American foreign policy, especially when we go to war. We go to war nonstop, either without saying anything to the American people, or on the basis of outright lies. And so there’s nothing democratic about it at all.”
From The Tucker Carlson Show: Jeffrey Sachs: Ukraine/Russia Dangerous New Escalation, & the Dark Forces Pushing for War With Iran, 11 Jun 2025 link
“President Trump can say, I’m concerned about what our own intelligence agencies may have been doing. How could it be that for 18 months, this was being planned, and they didn’t know? If that’s the truth, that is a level of incompetence beyond imagining, we have to clean up our shop.
Or if they did know and they didn’t tell me, that is a level of recklessness that we have to clean up, because it’s completely unacceptable for the security of the American people. And in the meantime, I and President Putin have some real discussions to do. What they would come up with would be clear demarcations that would keep the two superpowers from each other’s neck, like the Ukrainian attack, which is completely unacceptable, endangers the entire world, and is preventable by the President of the United States.
On that basis, then I would say, after that, if Ukraine wants to continue to fight on without any of our support, any of our weapons, not buying weapons, by the way, not anything, period, okay, they can do so, but we’re done being endangered by this recklessness. I resent completely that Zelensky endangered my family last week.”
From The Tucker Carlson Show: Jeffrey Sachs: Ukraine/Russia Dangerous New Escalation, & the Dark Forces Pushing for War With Iran, 11 Jun 2025 link
Interviewet fandt sted inden det israelske regime sendte destruktion afsted mod Iransk territorium. Er verden blevet et mere sikkert sted som følge af disse handlinger? Snarere tværtimod – mit bud er at det israelske regime er lykkedes med at destruere det meste af den sympati der måtte have været for Israel tidligere. Den største trussel mod folket er deres eget statsapparat – ingen anden organisation plyndrer dem systematisk, og bruger ressourcer på at overfalde andre regimer.
I tilfældet Ukraine gøres fiktionen fra Dr. Strangelove til skamme – virkeligheden er værre. Og Mellemøsten…hvad kan gå galt?
I forlængelse af de sidste ugers kommentarer om Tyskland, kan man konstatere at det ikke kun er i Dybbøl Mølle der er noget galt. Det tyske regime er i fuld gang med, at forsøge at udelukke AfD, ikke bare fra det ‘pæne’ selskab, men fra parlamentet. Demokrati lader til at være når pøbelen affinder sig med afmagten og underkaster sig ‘eliten’. Populisme er skældsordet når nogle politikere rent faktisk forsøger at ‘repræsentere’ dem der har stemt på dem.
Hele miséren kommer sig af, at der er en skræmmende stor del af samfundets ressourcer, der omfordeles via tvang og trusler om vold. Det er fortvivlende svært at lave om på ved stemmeboksen, når først det er alment accepteret at man kan stemme sig til andres ejendom. De fleste vil være enige i, at man ikke kan uddelegere en ret, man ikke selv har. Og de fleste lærer deres børn, at man ikke tager andres ting. Konsistens i tankegangen eksisterer desværre ikke når det gælder politik – så er det pludselig ok at få politikerbyrden til at plyndre naboen!
Torsdag ‘fejrede’ vi grundlovsdag. Paragraf 73 – den med ejendomsrettens ukrænkelighed – er en super beskyttelse. Undtagen når det ifølge politikerbyrden er i almenvællingens interesse. Og efterhånden når vi så til en tilstand i dag, hvor ingen kan overskue lov- og regeljunglen og staten har sat de fleste af os under administration.
Diskussionen om Nytte og Moral tages alt for sjældent – i stedet bliver det et slagsmål om, hvem der har plyndringsmagten.
Hans-Hermann Hoppe slagtede den hellige demokrati-ko grundigt i Democracy – The God That Failed – den burde være pensum i ethvert hjem.
Det tyske regimes begyndende erkendelse af katastrofens (energi-katastrofen, ikke den ikke-eksisterende) omfang gav i sidste uge anledning til et spinkelt, spirende håb. Spiren vokser dog næppe ind i himlen, selvom den skulle slå rod.
Politikerbyrden er en dødsensfarlig gruppe psykopater for resten af os. Vejen fremad er begrænsning af deres ‘råderum’. Fjern opgaver, fjern midler, og for Guds skyld, lad dem ikke bestemme over noget større end end en sandkasse i den lukkede institution, hvortil de bør forvises. Beskyttelse af kritisk infrastruktur har ikke prioritet – de kerer sig ganske enkelt ikke om befolkningens ve og vel.
Tør man håbe på at tysken kovender igen, denne gang i mere fornuftig retning? Tør man lade være med at håbe?
Efter Muttis wir-shaffen-das beslutning om at afvikle tysk atomkraft i kølvandet (no pun intended) på en tsunami i Japan der gav anledning til problemer i Fukushima, har vi set energi-priserne stige, pålideligheden falde og konkurrenceevnen forværres. Miseren på den iberiske halvø fornyelig har måske bidraget til erkendelsen af, at net-zero i virkeligheden betyder ingen pålidelig energi. Eller afcivilisering af samfund, hvis levestandard er helt afhængig af adgang til masser af pålidelig, billig energi, 24/7/365.
ZeroHedge:
Måske føler de lokummet brænder mere, end EUrokraterne i almindelighed, med tiltagende vanskeligheder med at afholde das Volk fra at stemme på AfD. At vi ikke herhjemme ser Christiansborg belejret af folk med fakler og høtyve kan undre, indtil man ihukommer hvordan pasnings- og udannelsessystemet er skruet sammen.
VIndmølleindustrien er ikke ligefrem en ny, spirende industri der skal ‘løbes i gang’ med tvangsinddrevne skattekroner. Skulle man synes. Næh, den (vindmøllestrømmen) er så billig at den sælger sig selv; ellers også må vi enten forære den væk eller betale nogen for at aftage den.
Hvorfor energimedisteren (og politikerbyrden i øvrigt) mener at danske skatteofre skal betale for den tyske politikerbyrdes katastrofale afvikling af fornuftig atomkraft, kan man spekulere over. Er der en jobansøgning der lurer et sted?
Efter årtier med omfattende statsstøtte til vedvarende energi traf et flertal af politikerne for to år siden den kloge beslutning, at den påtænkte massive udbygning med havvind i Danmark skulle ske uden statsstøtte.
Vel at mærke statsstøtte udover den betydelige indirekte støtte gennem afgifter og CO2-kvoter på fossile brændsler til el.
Beslutningen varede dog ikke længere end til, at der blev brug for den…
Regeringen foreslår at indføre massiv statsstøtte til ny havvind ifølge forlydender i Altinget.
Det er meget svært at forstå, når regeringen netop har offentliggjort en analyse, som reelt underkender argumentet for statsstøtte og lægger op til et brud med den måde, man hidtil har ført energipolitik på…
Strengt taget er det kun svært at forstå, hvis man lider af vrangforestillingen om, at politikerbyrden vil os alle sammen det godt, at de kun har almenvællingens interesser for øje, og slet ikke deres egne ambitioner om magt, indflydelse, vederlag og kontrol.
Jeg tvivler på, at de gode af folkene i cepos lider af den vrangforestilling, men de anser det muligvis for nødvendigt at lade som om, for at være med omkring spillebrædtet.
Demokratiet i sin herværende form, fører uomtvisteligt til, at de værste demagoger og psykopater lander til tops. Hans-Hermann Hoppe har beskrevet dette udførligt – og om den tiltagende, afskyelige politisering af alting. Udliciteringen af plyndringen til et villigt folketing fører til en fremmedgørelse og en ligegyldighed overfor andre mennesker – vi har jo betalt staten for at tage sig af alting, så ‘dem’ om det.
Vi har brug for masser, masser! af pålidelig energi for at opretholde en behagelig levestandard. Overførsel af ressourcer fra danske skatteofre til tyske aftagere af strøm er ikke en farbar vej (for danske skatteofre…).
Fint at cepos skoser energimedisteren – vi mangler at de overvejer om CO2-afgiften, hin hellige, overhovedet bidrager positivt til noget som helst (udover en lille gruppe med særinteresser).
Altså i betydningen initiering af vold eller trusler om vold. De fleste vil sige selvfølgelig er de imod. Et fåtal er helt konsistente. Dem kan vi kalde anarkister. De andre er kriminelle eller socialister, minarkister og andre som af og til, når de finder at målet berettiger midlerne, er ok med at bruge tvang mod andre.
As there are criminals and socialists among us, it is no surprise that there is a degree of criminal-mindedness in most people. After all, the state rests upon the tacit consent of the masses, who have erroneously accepted the notion that states are legitimate. But none of that means the criminal enterprises condoned by the masses are justified. It’s time for libertarians to take a stand. Are you for aggression, or against it?
Vil en drastisk reduktion af statens ‘ansvarsområder’, eller måske snarere aktivitet, føre til Nirvana, Paradis og INGEN konflikter?. Bestemt ikke. Et af de mange problemer med den stat vi har nu, er imidlertid, at den på ingen måde leverer de lovede goder – men en masse onder (krig er et af de værste) i stedet. De sande gratis goder kan du læse mere om her – Hülsmann. Statens voldsmonopol er netop ikke en beskyttelse mod overgreb!
Kunne sikkerhed leveres uden staten – det er der grund til at tro. Staten er organiseret kriminalitet – den er ikke ‘os’, og vi er ikke staten. Rothbards dissektionskursus fås her på dansk, for 37,50 beskattede kroner.
Statens Anatomi
Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.
For et par uger siden var Mia Holstein i Berlingske med et tankeeksperiment. Det skulle illustrere hvorfor det er rimeligt at de, der betaler de højeste skatter, også får mest ud af evt skattelettelser.
Forudsætningen for at man deler det synspunkt er, at man anerkender individets ejendomsret og ikke betragter os alle som statens undersåtter, hvis produktion ejes fuldt og helt af den velmenende stat, hvis opgave det blot er, at fordele rigdommen retfærdigt.
Tankeeksperimentet er – desværre, fristes man til at sige – baseret på faktiske udsagn fra ‘folkevalgte’ politikere. Du ved, dem der er gjort af et særligt stof.
Nu er der så nogen der taler om at sætte skatten ned – man skraldgriner allerede! Hvor naive tror de vi er? (Temmelig naive!) Hvordan er det nu, indkomstskatten var en midlertidig skat…En krigsskat.
Den kriminelle organisation der går under betegnelsen Staten, skaffer sig indkomst på tre måder: Beskatning, lån og inflation.
Hvis du tror den bande er på din side, tager du fejl.
But the overall lesson to be learned is that Government is, and has always been, a shell game. Its purpose is not to serve the electorate; it is to separate them from the fruits of their labours.
Full stop.
As former US Chief Justice John Marshall stated,
The power to tax involves the power to destroy.
More recently, Ron Holland offered the following:
Since the beginning of recorded history, the business of government has been wealth confiscation.
However, both these individuals were conservatives, and it would only be fair to ask for commentary from the liberal side. One such liberal political leader is none other than Vladimir Lenin, who stated,
The way to crush the bourgeoisie is to grind them between the millstones of taxation and inflation.
Of course, the reader may wish to consider relocating to a jurisdiction where the taxation is far lower, but if he chooses to remain in the US, EU, Canada, or other jurisdiction where the tax level is already oppressive, his plans should include temporary taxes that are unlikely to end in his lifetime.
Retfærdighed handler ikke bare om at omfordele til de dårligst stillede. Det handler også om at anerkende og sikre størst mulig (økonomisk) frihed til dem, som bidrager mest, trækker læsset og betaler regningen – både til grillfesten og i samfundet.
Og det gør vi ved at drive staten effektivt og sende de penge tilbage, der ikke er behov for.
Se, problemet her er, at behovet er uendeligt. Efterspørgslen efter statens ydelser, der betragtes som gratis, vokser og vokser og opsluger alt som en Fenrisulv. Kun når statens forbrug begrænses maksimalt (helst til nul, de opgaver vi ønsker varetaget, skal finansieres ad frivillighedens vej – i et civiliseret samfund) kan vi komme forfaldet til livs og ryste vrangforestillingen om, at vi alle kan leve på hinandens bekostning, af os. Som Bastiat beskrev for små 200 år siden. Find den korte tekst her, på dansk.
“Regular, normal, generally sane, and humane people making excuses for the indiscriminate terrorism of Hamas, or cheering on the Israelis as leading cabinet ministers in that country compare Palestinians to Amalek, the Old Testament tribe whom the Israelites were commanded to wipe out down to the last infant. When these people are confronted about it, supporters of both sides, when they’re not simply lying about what their own side has done, they offer the same excuses. The crimes of the other side are so barbaric that they have forfeited membership in the human race, and so the normal rules don’t apply.
We don’t want to do this, but they give us no choice. And when confronted with atrocities too glaring to talk their way around without putting themselves in an impossible position, they say, Well, of course I don’t like or approve of that kind of thing, but given the situation, how do you expect people to react? And they have a point.
“The Israelis have suffered brutal terrorist attacks since that country was founded. What do you expect? The Palestinians had their country taken from them by force and have been under military occupation for 60 years.
What do you expect? Theodore Kaufman was an American Jew reacting to the openly anti-Semitic regime in Germany. What do you expect?
Red Army soldiers who raped and murdered their way across Eastern and Central Europe had seen their country destroyed by the German invasion. What do you expect? We expect the same thing.”
From The Martyr Made Podcast: #24 Enemy, Prologue: Enemies of All Mankind, 19 Jan 2025 https://podcasts.apple.com/dk/podcast/24-enemy-prologue-enemies-of-all-mankind/id978322714?i=1000684581479&r=3052
Man kan bringes til at forstå, hvordan store dele af en befolkning kunne lade sig overbevise om rimeligheden i, at forfølge en bestemt gruppe mennesker – erfaringerne herhjemme i forbindelse med virus–virakken og folks reaktioner, tyder ikke på at fænomenet kan isoleres til noget i den tyske folkesjæl.
I Martyr Made episoden om 2. verdenskrig behandles verden som den så ud efter aktive krigshandlinger var afsluttede (1. verdenskrig) og ikke mindst hvordan kimen til 2. verdenskrig var lagt allerede i forbindelse med afslutningen på 1. verdenskrig.
Coopers mission lader til at være at åbne øjnene for en version af historien som ikke blindt følger ‘sejrherrens‘ narrativ, men anerkender at også fjenden har menneskelige karaktertræk (!) En anelse træls, fordi så tvinges man til at se nøgternt på egen intervention – måske er den ikke heit så hvid-sort som man forestillede sig.
Grav i din egen sjæl og overvej, hvad du kunne finde på at gøre ved en person, der havde mishandlet et af dine nærmeste familiemedlemmer. Det er ikke sikkert at dét lever op til glansbilledet mange ønsker at promovere! Og det er måske en af grunde til den voldsomme reaktion på den relativt uskyldige kommentar om Churchill som en af De Onde. (Smith/Rogan her; Cooper/Rogan her; Cooper/Carlson her.)
Men lyt til selv til podcasten – sæt evt hastigheden lidt op – og overvej om vi måske havde været i en mindre skidt situation hvis en mindre agressiv reaktion var blevet foretrukket. ‘Vi’ skulle redde europæiske regimer fra National Zocialismen – og resultatet blev sovietisk dominans gennem adskillige årtier. Tal om asken og ilden!
Hvem trives med krig? Krigen er statens sundhed; læs Rothbard og forstå hvad staten ikke er og hvad staten frygter.
Blandt Trumps mange kvaliteter, er der formentlig bred enighed om, at fordybelse i akademiske detaljer ikke dominerer.
Rygmarvsreaktionen når det kommer til told er, at OMB ikke fatter hvad han taler om, og/eller hans rådgivere er økonomiske neandertalere. Begge dele er absolut inden for det muliges udfaldsrum.
Tom Woods var fornyelig vært for en diskussion mellem to fortalere for fri handel (som i fri handel – ingen barrierer). Gene Epstein talte for, at modsvaret på, at en anden stat indfører told, er at holde frihandelsfanen højt, og ikke øve ‘gengæld’. John Carney havde sympati for strategien mht at true med tårnhøje toldsatser, for at få ‘modparten’ til at acceptere afskaffelse eller nedsættelse af tolden.
I den forbindelse kom Trump-administrationens beregninger for toldsatserne på banen. Carney hævdede at en del af satserne er baserede på andres told, mens også på de tekniske forhindringer der kan gøre det mere dyrt at indføre varer (hej EU). De kan være vanskelige at gøre op, så en simpel model var at tage en andel af handelsunderskuddet med det pågældende land og kalde det for tekniske handelsbarrierer og lægge det til toldsatserne.
Man kan mene om den ene taktik eller den anden hvad man vil (og man kan især filosofere over, hvorvidt det egentlig er det amerikanske regimes mål at få rigtig fri handel) – men at affærdige OMB og co. som neandertalere er udtryk for intellektuel dovenskab.
“I think some of us were concerned when we got this big list of alleged tariffs that other countries were charging us. And we look more closely, these aren’t really tariff rates they’re charging us. These numbers are based on the trade deficit we have in these countries, with the presumption being that the only reasons for these trade deficits must be nefarious.
And that seemed like a drastic oversimplification. Can you defend that, or did you have misgivings about that too?
So I think that, first of all, it’s not the only reason. It’s about half the reason. If you do the math, what they say, you know, because we oppose then about half what we come up with as the trade barrier limit.
They called it like reciprocal tariffs, but that’s actually a little bit of a misnomer. It’s more like reciprocal trade barriers. And so what we’re saying is that about half their trade deficit is the result of trade barriers.
It’s very hard to quantify. I agree it’s a massive, simple application. I brought this up in the administration months ago when Donald Trump first said that they were going to do reciprocal tariffs.
I said, there are 3 million tariffs out there, right? Every country has thousands of them. How do you reciprocal tariff things?
Plus, there are Byzantine trade barriers. I mean, if you try to sell something into the EU, I don’t care whether it’s a chicken or a wristband or anything. It’s not just the numerical tariff that’s going to stop you.
It is the labeling. It is the environmental regulations around the thing that you made. You could have made it out of pure sun, and you would still have trouble selling your solar panels, and you would have trouble selling it in the EU.
So how do you quantify that? It is an impossibly complex task, and in fact, that was one of the criticisms a lot of people, when Donald Trump announced for Super Bowl terms, they say, you can’t do it. You can’t do it too complex…
“So what they did is try to come up with a shorthand, which is, let’s assume that over time, trade would tend to be a lot more balanced. What do we need to do to do that?
Well, let’s use that as our formula because we can’t quantify everything else. So I think it’s a fair, it’s a proxy. I think it’s a decent proxy.
I’ve asked everybody else, if you can come up with a better proxy, a better way of doing the number that doesn’t involve 3 million tariff rates. I’m open to it. And heck, I know people in the administration read Breitbart Business Digest, my newsletter.
So, you know, pitch it to me. I’ll write it up if it’s a better system. Maybe that’ll be the tariff level when we get it.”…
Som vi var inde på fornyeligt, kunne det meget vel tænkes at told på varer ‘udefra’, ville være en mindre invasiv model for at generere indkomst til Staten, fremfor indkomstskat. Bureaukratiet forbundet med en lav! ensartet toldsats sammenlignet med den syndflod af regler, undtagelser og tilhørende bureaukratvælde der er knyttet til skatteinddrivelsen nu, er meget mindre. Og, igen, ikke mindst det tilhørende ‘behov’ for, at kommissæren kontrollerer din indkomst, udgifter, adfærd, tankeformer, velfærd og al anden færd er et af de bedre argumenter for en dramatisk, ja, en drakonisk, reduktion af skatteriet.
Et interessant spørgsmål er, om vi kunne opnå en reduktion af regelrytteri ad demokratisk vej – kunne vi sætte politikerbyrden til at gøre nytte? Trump-fænomenet tyder på at der er en appetit blandt stemmekvæget, men de får stort set aldrig det, der bliver lovet. Alle de bedste forventninger gøres til skamme og de værste forudanelser realiseres. Ingen reel reduktion, mere krig.
Det bedste svar, når man udsættes for told og andre handelsbarrierer er at fjerne enhver begrænsning for handel og fremme rigtig frihandel med andre aktører. EN frihandelsaftale fylder ikke 3.000 sider. Den fylder 1/2. Ingen told, ingen begrænsninger på udveksling af varer, lad markedet finde løsninger til beskyttelse af forbrugeren der selv, suverænt, bestemmer hvorfra han vil købe sine cykeldele, citroner, eller cigarklippere. Strategisk stål? Mon ikke der er alternativer til Kina, hvis man er bekymret for det…Jo flere rigtige frihandelsaftaler man har, desto større er chancen for at man kan undgå afpresning fra slyngelregimer.
Socialdemokratismen er vor tids svøbe; den foregøgler folk at vi alle kan leve på hinandens bekostning og at Staten har adgang til magiske ressourcer den blot kan dele ud af, og sørge for os alle sammen.
PÅ mange måder er tilværelsen bedre i dag for langt flere mennesker end tidligere i historien. Man kan frygte at den kurve kunne knække og fremtidige generationer kan se tilbage på vor tid (hvis dén mulighed ikke er elimineret) med skuffelsens resignation og i deres stille sind bebrejde nutidens borgere deres føjelighed.
Lew Rockwell begræder den magt The Presidency, aka Staten, efterhånden har tilranet sig. Krige mod andre landes regimer, krige mod egne borgere, krig mod fattigdom, mod ‘urimelig’ rigdom, mod sygdom, mod sundhed, krige mod naturen, krig mod hvad som helst. For krigen befæster statsinstitionernes magt og får folk til at rette ind – eller blive udslettet. Sålænge vi er i krig, må vi tåle nogle begrænsninger i vores frihed og nogle afsavn. Det kan du nok forstå. Er det sært vi er i krig?
The presidency—by which I mean the executive State—is the sum total of American tyranny. The other branches of government, including the presidentially appointed Supreme Court, are mere adjuncts. The presidency insists on complete devotion and humble submission to its dictates, even while it steals the products of our labor and drives us into economic ruin. It centralizes all power unto itself, and crowds out all competing centers of power in society, including the church, the family, business, charity, and the community. I’ll go further. The US presidency is the world’s leading evil.
Smører han for tykt på? Læs hele indslaget og døm selv!
The presidency is seemingly bound by law, but in practice it can do just about anything it pleases. It can order up troops anywhere in the world, just as Obama, brain-dead Biden, and no Trump have done.It can plow up a religious community in Texas and bury its members because they got on somebody’s nerves at the Justice Department. It can tap our phones, read our mail, watch our bank accounts, and tell us what we can and cannot eat, drink, and smoke.
The presidency can break up businesses, shut down airlines, void drilling leases, bribe foreign heads of state or arrest them and try them in kangaroo courts, nationalize land, engage in germ warfare, firebomb crops in Colombia, overthrow any government anywhere, erect tariffs, round up and discredit any public or private assembly it chooses, grab our guns, tax our incomes and our inheritances, steal our land, centrally plan the national and world economy, and impose embargoes on anything anytime. No prince or pope ever had this ability.
Som Murray Rothbard har påpeget, vores (almindelige menneskers) værste fjende er vores egen regering. Ingen anden organisation formår at udplyndre os i tilnærmelsesvist samme grad. Slavehold var engang en almindelig, integreret del af samfundslivet. Det er nu afskaffet (omend genopstået takket være Nato). Lad statsinstitutionen gå samme vej som slaveriet (ugleset, ikke genopstået), den hører til på møddingen.
Læs også Rothbards lektion i Statens Anatomi – tingene får et andet perspektiv når først man indser hvad staten ikke er, og hvad den faktisk er. Fås her i butikken. 37,50!
De fleste har nok indset at den rette beskrivelse af Trump (Orange Man Bad) administrationens handelspolitik, er, at OMB er en økonomisk analfabet. Ud fra en snæver økonomisk vinkel, og under antagelsen at alle aktører handler økonomisk rationelt med henblik på at opnå mest mulig output for mindst muligt input (=effektiv brug af ressourcerne), fristes man til at være enig.
Jeg tror nu ikke OMB er analfabet, hans mange lyder og færre dyder ufortalt. Han er næppe den der graver dybt i den akademiske litteratur, men der er folk omkring ham som ikke bare kan afskrives som analfabeter. Der er nogen som reelt mener at prisen for at ‘udlændinge’ (typisk kinesere) producerer batterier, vindmøller, biler, ja nærmest alting, subsidierer dem og dermed undergraver produktion i andre lande, er for høj – politisk set. Hvad nu hvis vi bliver uvenner og de holder op med at sælge os varer vi har brug for? Det kan ‘vi’ ikke have, og derfor må vi subsidiere visse producenter på hjemmefronten. Man kunne i stedet sige tak for subsidierne, og benytte de sparede midler på noget andet og mere værdifuld produktion. Men nej, og så kører handelskrigen, eskalerer, og truer med at blive til en mere ‘kinetisk’ krig.
OMB er muligvis inspireret af Miran, der argumenterer for at der findes en ‘optimal’ toldsats (i hvert fald for så stort et marked som det amerikanske), hvor netop den rette andel af omkostningerne spejles tilbage til det land, hvis varer bliver toldbelagte. Læs Mirans papir her og lyt til Murphys diskussion af det her:
Er du interesseret i at forstå (nogle i) Trump regeringens opfattelse af, hvordan told kan bruges til at ‘balancere’ verdenshandelen kan du se dette interview med Robert Lighthizer hos Tucker Carlson. Man aner en vis hybris.
Et andet argument der af og til fremføres for told og afgifter er, af man så kunne sænke personskatterne! I realiteternes verden kommer det næppe til at ske før Jesu genkomst, i stedet vil vi have både højere toldsatser OG personskatter. HVIS man ville erstatte personskatter med toldsatser ville de blive astronomisk høje, hvis statens udgiftsniveau fortsætter ufortrødent. Når væksten i de gode gamle dage, dengang USA var et vækstlokomotiv, tilskrives told som indtægtskilde, så glemmer man at statens størrelse dengang var forsvindende i forhold til i dag. Ja, størrelsen betyder noget!
Løsningen er selvfølgelig at statens udgiftsniveau skal beskæres radikalt (Jesu genkomst…), men hvis ikke støtten til den ene og den anden absurditet fortsætter, ja, øges og nye absurditeter kommer til, så vil rendestenene flyde over med døde babyer. Well, det behøver ikke at være tilfældet og David Stockmann har udgivet et kort katalog over beskæringer der vil repræsentere 2T USD. Per år. Se her
Et mere vægtigt argument for told som instrument til at skaffe indkomst til en stat, hvis man altså overhovedet mener sådan et uvæsen har berettigelse, er at indkomstskatter helt bør afskaffes, fordi de medfører en indgående, nidkær overvågning af borgerne fra statens side, for at den kan sikre at man betaler den ‘rigtige’ skat og lader som om man gør det med glæde. Eller er ramt af Stockholmersyndromet. Enorme ressourcer bruges på at adminstrere den enorme ligningslov, ressourcer der kunne bruges på reel produktion i stedet for. Endvidere forhindres staten dermed i at blande sig i folks forretninger og affærer. Dette aspekt, den personlige frihed, er nærmest fraværende i diskussionen om told og skats fordele og ulemper. Det samme kan siges om moms-regnskab og registrering af handel med udlandet. Hvad kommer det staten ved om man køber cykeldele fra Taiwan, bøffer fra Brasilien, kaffe fra Etiopien, eller surstrømning fra Sverige?! Hvis private firmaer har brug for data vedrørende udveksling af forskellige varer over forskellige grænser, så kan de skaffe sig det, uden at staten benytter anledningen til endnu mere overvågning.
Af to onder – hvis blot man kunne vælge! – er det ikke sikkert at told er værre end indkomstskatten! Sikkert er det, at begge dele fører til mindre velstand, mere ufrihed og mere statskontrol med alle aspekter af borgenes liv. I realiteternes verden får vi begge onder og derfor bør toldmurene ikke bygges endnu højere, hverken EUs, USAs eller andres. (Læg i øvrigt mærke til at Ursula von der Lügens frisure ikke omtales som OMBs og det samme gælder Christine Lagardes kulør.)
Vent ikke for længe med at redde hvad reddes kan af dine pensionsmidler og anden opsparing. Ursula & co har en plan for at forvandle opsparing til investering(!):
Det er ikke så tit man ser en gruppe interessenter melde klart ud, at de foretrækker at give afkald på en kortsigtet gevinst, til fordel for langsigtede goder der kommer dem selv OG andre til gode.
Alex Epstein bringer et eksempel fra amerikanske ‘midsize’ energiproducenter. Et beundringsværdigt initiativ. Her er uddrag – læg mærke til at de har gennemskuet den europæiske model, hvor succes følger, ikke af at levere en service til forbrugerne, men ved at forsørge politikerbyrden.
We, the undersigned American energy producers and investors, write to voice our principled support for full repeal of the Inflation Reduction Act’s (IRA) energy subsidies, including subsidies that would appear to be to our firms’ and industry’s benefit. This is the only moral and practical path forward if we are to truly unleash American energy…
The fundamental truth about subsidies is very simple. For any product, including energy, a subsidy is just a way of taking money from more efficient producers—and from taxpayers—and giving it to less efficient producers. The result is always less efficient production and therefore higher costs or lower quality for Americans…
Keeping the IRA subsidies—despite all the evidence that they benefit only special interests at the expense of America—risks making our nation ever more like Europe, where industries do not succeed by providing the best value to consumers, but by providing the best favors to politicians. That’s not the America we want to work in.
Kunne man forestille sig noget lignende herhjemme? Hmm. Jeg har en erindring om et enten seaborg eller Copenhagen atomics til en høring hævdede at de blot ville have lov at producere energi – uden subsidier. Men kan ikke finde det igen.
I stedet for den urskov af subsidier, kul-skatter og -afgifter og lignende bureaukrati, kunne man fjerne AL tilskud (ikke bare til energiproducenter) og spare et væld af administration samtidig med, at markedsmekanismen kan hjælpe til at afklare den for tiden bedste måde at skaffe os energi på.
For energi har vi brug for, hvis vi vil opretholde civilisationen og forbedre vore vilkår!! Masser af energi!
Jeg tror at POTUS #47 gerne så sig selv som den, der fiksede freden. Om ikke i verden, så i USAs krig mod Rusland via Ukraine. Det var i hvert fald en væsentlig del af valgkampen og formentlig en af grundene til den utvetydige sejr, modstanderens mangelfulde kvaliteter ufortalt.
Desværre kunne man mistænke at det i mindre grad er en principiel tilgang, for der er store armbevægelser og bombetogter i Yemen på programmet. I sidste øjeblik, inden yemenitterne står til søs, med invasionstropper på vej over Atlanterhavet.
Man kan glæde sig over #47 gode takter og må græmmes over elendighederne, selvom de ikke kommer som en overraskelse. Mange ting er bedre end POTUS #45 – men de krigsliderlige grupper i begge partier derovre (og i store dele af den europæiske politikerbyrde) giver ikke så let op.
Over the weekend President Trump ordered a massive military operation against the small country of Yemen. Was Yemen in the process of attacking the United States? No. Did the President in that case go to Congress and seek a declaration of war against the country? No. The fact is, Yemen hadn’t even threatened the United States before the bombs started falling.
Last year, candidate Trump strongly criticized the Biden Administration’s obsession with foreign interventionism to the detriment of our problems at home. In an interview at the Libertarian National Convention, he criticized Biden’s warmongering to podcaster Tim Pool, saying, “You can solve problems over a telephone. Instead they start dropping bombs. Recently, they’re dropping bombs all over Yemen. You don’t have to do that.”
Som vi nævnte i sidste uge, er det ikke svært at finde noget at kritisere #47 for. Kunne vi (som i den hårdt prøvede amerikanske befolkning og os andre som det amerikanske regimes fejlslag også går ud over) dog bare have fået Ingen af dem (eller Thomas Massie…se også sidste uge).
Ganske som myrderierne af ukrainere og russere østpå var og er aldeles overflødige og stiller os værre end før krigen, så er drabene på yemenitter (og de øvrige steder hvor USAs militære muskler spændes) en øvelse i politisk skuespil. Der er ganske få, koncentrerede interesser der tilgodeses på bekostning af de direkte ofre for krigshandlingerne og os andre som lider indirekte tab via konfiskeret ejendom (‘skat’) og menneskelige og økonomiske omkostninger ved flygtningestrømme og forudsigelige terroraktioner, samt EU-føderale ambitioner og gæld.
Det nuværende regimes gode takter (Russ Ulbricht, afvikling af den føderale propagandastyrelse (‘Dept of ‘Education’’)) er eksempler der bør prises – vi havde ikke set tilsvarende eller afsløringer af misbrug via ‘DOGE’ hvis ikke Trump var blevet genvalgt. Men der er masser af eksempler på, hvorfor statens beføjelser og råderum mht ressourcebrug skal begrænses. Voldsomt begrænses. For magten VIL blive misbrugt og før eller siden kommer der en til fadet som ikke har interesser fælles med dig. De gode ting opvejer ikke de dårlige. Man kan glæde sig over rette tiltag men må kritisere hykleriet. Som Napolitano her og Escobar her.
Glem det ikke; den største trussel mod dit ve og vel, er den stat du lever under:
Det er ikke uden en vis skadefryd (ikke noget man behøver at være stolt af) at man ser en række af de ‘rigtige’, hyle hysterisk over at offentligt ansatte udsættes for den simple realitet andre konfronteres med hver dag. Hvis ingen ønsker, eller har råd til, at købe dit ‘produkt’, så ophører dit job/din forretning med at eksistere.
Problemet med offentlige jobs er netop at de ikke konkurrenceudsættes, så vi ved ikke om den indsats der ydes, ligegyldigt hvor inderligt, velmenende og entusiastisk der arbejdes, er anstrengelserne værd. Eller måske burde belønnes højere end nu!
Let’s not revisit the irony that the very same people, on the very same pages, spent four years shouting that Trump was a threat to democracy for refusing to accept the outcome of a democratic election. Stunningly, then, Wolf—in no uncertain terms—lets us know that what Musk and DOGE is up to now is “a coup”…but Trump winning 2020 “a lie.” (I guess things feel very different when the shoe is on the other authoritarian foot; cognitive dissonance is a powerful force).
But what, exactly, are these credentialed members of the legacy corporate media so up in arms about?
In sum, it’s some aggressive, trolling tweets (mostly by Elon Musk), at most so far a hundred thousand federal employees leaving their jobs (most, supposedly, with eight months’ severance), and the $60-billion-dollar agency that is USAID. If we’re lucky, the Department of Education also.
Det er interessant at hyleriet eskalerer når fingeren nærmer sig krigsførsel og regimeomstyrtende aktiviteter finansieret under dække af nødhjælp. Orange man bad har indlagt sig uvisnelig hæder for igen at have katalyseret afsløringen af det monumentale hykleri der gør sig gældende på parnasset. Som det sig hør og bør, må man straks huske på, at OMB også brillerer med diverse fejlskud, herunder told, angreb på The Only Good Man, og ulideligt flip-flop på Ukraine-katastrofen.
Douglas McGregor hos Tucker Carlson om en af grundene til at Trump blev valgt – brud med konstant krigsførsel over hele kloden, ikke mindst Ukraine:
“And that’s why I think most of us voted for President Trump. We saw him as someone who would say no and diverge from that path. But we don’t know right now.
It’s not clear. He has not made it clear what he wants. He has said he wants a settlement with Russia.
He wants normalization with Russia. Okay, if you really want that, you’ve got to act in a way that demonstrates conclusively that you support that. That means end all the military aid right now to the Ukrainians, period, done.
Number two, get all of the Americans out of Ukraine immediately, everybody. Intelligence, civilians, contractors. I mean, this has been another contracting bonanza in Ukraine, just as Afghanistan was.”
From The Tucker Carlson Show: BREAKING: Tucker and Doug Macgregor React to Proposed Ceasefire Deal Between Ukraine and Russia, 12 Mar 2025 https://podcasts.apple.com/dk/podcast/the-tucker-carlson-show/id1719657632?i=1000698815768&r=979
Stop, bare stop! yderligere us-bistand til drab på ukrainere og russere.
Som vi påpegede for længe siden bliver OMB ikke den, der knækker kurven med hensyn til grotesk føderalt overforbrug. Selv hvis man ‘erstattede’ indkomstskat med told er det dødfødt politisk. Men nålestikkene fra DOGE bidrager til opmærksomhed på uhyrlighederne og kan måske(!) skabe grobund for ændringer. Hold ikke vejret til det sker! Det er tilsyneladende ikke nemt at holde momentum…
Kunne man forestille sig en lignende øvelse herhjemme, hvor vi dels har et EU-bureaukrati som higer efter at opnå magt der ligner usas føderale regering og dels er tynget af en administrativ stat, der bare vokser og vokser, trods påståede intentioner om det modsatte? Hvis en enkelt offentlig ansat må finde alternativ beskæftigelse – på markedsvilkår – så er konsekvensen døde babyer i rendestenen!
Det er sågar gået op for nogle i CEPOS, at statens lakajer måske slet ikke opfatter sig som folkets repræsentanter, men har andre interesser, der ligger tættere på egen barm. Måske er det endog en systemfejl ved demokratiet!! What the fog?!
For denne verdensomstyrtende indsigt kvitterer vi med ugens lyspunkt og fremsender et eksemplar af Hans-Hermann Hoppes Democracy, the God that Failed til det gode panel. Vi lægger Rothbards Statens Anatomi og Bastiats Loven ved som bonus, i håbet om, at vi ikke længere fremover skal hånes med forestillinger om, at hvis vi blot vælger de rigtige herskere, skal de nok beskytte os mod alskens ulykker.
Hvis vi også kunne få panelet til at læse Scott Hortons Provoked inden de fremturer med flere historier om hvor meget vi skal spendere på at beskytte os mod russeren, ville det være skønt. Men den må de selv bekoste – her et link til bestilling, venner.
Man kan kun være enig. Europa har brug for en uafhængig udenrigspolitik, der ikke ligger i slipstrømmen på USA ‘militær-industrielle kompleks’. Selv hvis alternativet er, at petit-Napoléon får mindelser om fransk storhedstid, så er Frankrigs økonomiske formåen ikke i stand til underlægge sig hele Europa. Selv hvis de kan blive ‘enige’ med Tyskland og Polen. Og det er Ruslands heller ikke! Vi hører konstant at Ruslands økonomi er på randen af afgrunden men også at Putin har våde drømme om Rusland til Atlanterhavet. Begge dele kan ikke være sande. Mit bud er at ingen af disse påstande er sande. Russeren kommer ikke. Og Europa har heller ikke råd til at ‘overtage’ USAs hegemoni.
Det vil være en prisværdig bedrift hvis den amerikanske præsident – orange man bad – får standset myrderierne i Ukraine, og det vil være en tragedie, hvis det lykkes for europæiske regimer at holde katastrofen kørende. Det groteske er, at TDS er så udbredt blandt ‘eliten’ at de nægter at anerkende noget Trump gør som værende positivt.
In the background of what President Trump is doing the NATO alliance, CIA and EU global intelligence operators well understand the ramifications. However, to discuss them openly is to expose the reality that US/UK/NATO have been controlling the war in Ukraine against Russia. Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy is an irrelevant puppet to these military decisions, that’s why he can travel around doing his insufferable nonsense while a war is waged on his behalf.
Now, think about this dynamic very carefully because now we know President Trump and President Putin are talking to each other.
We know Vladimir Putin is well aware of how the Western targeting system is being used in Ukraine; he has talked about it openly and publicly. However, the West has never admitted it, because to do so would be to inform the public of the proxy war.
After the Biden/Harris team lost the election, on December 21st, 2024, drone attacks were launched from Ukraine into Kazan Russia {GO Deep}. Those attacks were intended to antagonize Russia and provoke a response.
With the new information we now have confirmation that these drone and missile strikes into Russia were factually attacks supported by U.S. targeting systems. The non-pretending reality = The USA attacked Russia using Ukraine.
Mens vind og sol igen forsømmer at levere kan man få bedre forståelse for baggrunden for kritikken af den enøjede satsning på ustabile, ukoncentrerede, vejr-afhængige energisystemer – her er mere fra Schernikaus blog.
Blandt mange problemer med systemer der skal høste energi fra ustabile, lav-intense kilder som sol og vind, er materialeforbruget. Både til at høste, til at lagre og til at transmittere til slutbrugere. Og ofte er der mangel på vind og sol samtidig i større regioner; dem vi skal låne/købe af mangler samtidig med os.
Et andet element der som regel ignoreres, er energiforbruget til at fremstille alle de komponenter der indgår i høst og lagring samt vedligeholdelse og udskiftning af samme.
5. Summary
We have now established what the primary energy issues are and why it is a mistake to assume that an electric world largely but not only based on wind and solar will globally translate to less primary energy. We have logically, in parallel, also explained why wind and solar actually are the most expensive and least energy and raw material efficient way to generate “useful” electricity.
Remember that this statement is not political and does not preclude us from doing everything in our power to minimize the environmental impact of our energy systems. The statement is simply based in physics and actual fact and is easily illustrated by using Germany as an example. The true financial cost of the so called “Energiewende” far outweighs any prior estimates because of all these ancillary systems required.
Måske er det ved at gå op for byrden, at net-zero ikke kommer til at ske og at det er genvalgstruende at fremture, mens energipriserne bider sig fast på højt niveau. Der er brug for alle energikilder for at skaffe os og andre bedre levestandard; at påtvinge en bestemt (ikke-)løsning er ikke formålstjenligt. Hvis altså formålet er bedre trivsel for mennesker. Man mistænker desværre kraftigt at dette ikke er tilfældet – al snakken er blot varm luft.
Desværre er der også tegn på udtalt fornuft-resistens. Det vigtigste, siger Mette-Mord, er at vi ikke køber ‘Putins gas’. I hvert fald ikke på den billige måde, næh, den skal sendes en tur rundt forskellige steder for at vi kan købe den meget dyrere.
Staten er ikke din ven, dens lakajer har ikke din velfærd på sinde. Har du glemt hvad den er for en størrelse, så læs eller genlæs Rothbards Statens Anatomi. Den kan du få her:
Hver gang Orange Man Bad omtales, er man nødt til sige en besværgelse vedrørende alle de dårlige ting han gør. Så udbredt er TDS!
At det amerikanske regime ikke længere har råd og vilje til at betale for ‘Europas forsvar’ (og resten af verdens) bliver mere og mere klart. ‘Løsningen’ er ikke at verden skal fortsætte som før, bare med et højere bidrag fra sykofanterne, som gerne så Europa med samme magt som USA (tidligere havde). Det er ikke en selvfølge at vi har behov for at spendere 5% af BNP i et af de rigeste områder på kloden for at ‘forsvare os’ mod et tredjerangs diktatur, hvis territorium gang på gang det sidste århundrede er blevet invaderet vestfra. Vi kunne starte med at undlade militaristisk ekspansion op til det russiske regimes grænser. Mon ikke det ville mindske behovet for forsvar?
Måske skulle vi definere forsvarets opgaver, fremfor blot at erklære der skal bruges XX villyarder på Forsvar (køb, køb, køb). Det er en politisk opgave at definere hvad vi ønsker forsvaret skal kunne. Tvangsindføre ‘demokrati’ i Afghanistan for at fremme politikerbyrdes politiske ambitioner? Befrie Iraks befolkning? Libyens? Balkan? Er de bedre stillet efter NATOs aktiviteter eller er en mindre gruppe blevet rigere og mere magtfulde? Måske skulle vi se på, hvordan et forsvar kunne se ud, hvis opgave det var, at gøre ethvert forsøg på overfald udefra, til en uoverstigelig dyr opgave. For overfaldsmanden altså. Det er næppe hangarskibe og F-35 fly med tvungne danske underleverandører, der skal stå øverst.
Putin-regimet har ikke magt, vilje, evne eller egen befolknings opbakning til at invadere Vesteuropa. Det har en legitim bekymring om, endnu engang at blive invaderet fra vest. Den erkendelse er ikke ensbetydende med accept eller støtte til regimets overfald på en nabo, på trods af provokationerne. Det russiske regime står formentlig stærkere nu, end da krigen mellem NATO og Rusland brød ud. Til gengæld er vestens energiforsyning til rotterne og dermed også evnen til at producere varer på konkurrencedygtig vis. Tak venner! Den manglende diskussion, nysgerrighed, ‘transparens’ i forbindelse med angrebet på Europas energi-infrastruktur er…påfaldende. Nordstream og Norge – danske energikunder har interesse i at kende til omfanget af medløberi.
CEPOS er lidt inde på denne problemstilling mht det russiske regimes relative økonomiske styrke i fredagens Bag om Nyhederne. De (russer-regimet, ikke CEPOS) vil ikke kunne invadere vestlige regimer, selvom de ville! Og hvorfor er det så at vi skal beskattes endnu tungere? En enorm stat, som den danske og andre vesteuropæiske ville kunne kanalisere en smule af det, de fratager egne borgere over i forsvar. Hvis det var det, det handlede om. Og nej, det er ikke en ‘økonomisk optimal’ løsning at betale Ukrainere for at fortsætte i kødhakkemaskinen.
Tilsyndeladende har de gode folk i CEPOS (sagt uden ironi) slugt historien om det russiske regimes uprovokerede overfald råt, og er i fuld TDS-denial. Putin startede og han stopper ikke før Lissabon, lader til at være narrativet.
Der er behov for at supplere med vinkler der er underbelyst i det, der går under betegnelsen presse.
Her er Jeffrey Sachs (ikke ligefrem en ‘højreorienteret’) interviewet hos Tucker Carlson (gys!). Samarbejde er vejen frem, ikke destruktion af infrastruktur, eller misbrug af Ukrainere til bekæmpe russeren!
(Min fremhævelse)
“This is absolutely the basis for peace. And they couldn’t tell the truth for three decades. They could not admit what any of us knew, because I’ve been around this region for 36 years in detail.
I sat with Boris Yeltsin. I sat with Mikhail Gorbachev. But the Americans would not tell the truth publicly until yesterday, that this was so provocative, it was a game.
They thought they’d win the game. I don’t know how many people here played, or played in their childhood, the game of risk. The game of risk was a big game for me.
You wanted your piece on every part of the world map. That was the game. When you took over the whole world, world hegemony, we now call it, you won.
They’re playing that game until this administration. So the two most important, three important things have happened, in my view, in this administration so far. First, our new Secretary of State Marco Rubio told the fundamental truth.
We are in a multipolar world. First time the sentence was uttered, he told the truth. What does it mean?
The American mindset for 30 years was we run the show. Marco Rubio said”.
…
“But it’s pretty important that it was said so publicly and so visibly. And of course, Europe is in a tizzy because Europe signed on to the US project, all these politicians in Europe are there where they are because they were part of the US project. And now the US is reversing its project and you didn’t tell us and you didn’t, what are we supposed to do?
We’re way out there. And so they’re completely befuddled. And I have to say, I told them personally, many of these leaders, and I mean personally, one by one, for years, you are going to get trapped this way because this project doesn’t work.
It doesn’t make sense. It’s a game for the Americans, but it’s life and death for the Russians. So it cannot be won by the American side.
It’s impossible. And I tried to tell them. And nobody in Europe either had the clarity or the guts to see it, except the person that preceded me in this seat, Prime Minister Orban, because he was completely clear about this from the first day.
Now others are starting, but even till today, the Europeans can’t get it because they’re so deeply invested in something that makes no sense. They should have said, Russia’s big, it lives near us. Let’s cooperate.
… But that, too, is a misreading of history. The Russian people were also victims who suffered under the Soviet Union. And it was the Russian people, led by Mikhail Gorbachev, who peacefully dismantled the Soviet Union. Successive leaders, from Gorbachev to Yeltsin to Putin, then turned to the West in hopes of an improved relationship and a re-engineered security architecture that transcended the Cold War blocs. It was the American refusal to even consider negotiating that new relationship that locked “the West” into “fac[ing] off against the East again in what was widely called a new cold war.” There is no a priori reason to be treating Russia the way the U.S. treated the Soviet Union, and that regrettable result may have been avoided.
TLDR: Begge dele. De fleste bliver plyndret til fordel for en lille gruppe og verden er generelt værre stillet med CO2 afgift.
Fra et snævert (særdeles snævert) økonomisk synspunkt er det ‘bedre’ at belægge CO2 udledning med skat hvis man ønsker mindre af det. I hvert fald ved første øjekast. Økonomer udmærker sig ved at tage langsigtede effekter i betragtning af interventioner, ikke bare for en enkelt gruppe, men for alle. Vi er her tilbage i det sete og det usete hos Bastiat.
Lars Schernikau argumenterer for at CO2-afgiften typisk er fokuseret på udledningen i forbindelse med operation og ikke tager alle øvrige effekter i betragtning.
Figure 4 illustrates how virtually all CO2 pricing or taxation happens only at the stage of “operation” or combustion. How else could a “Net-Zero” label be assigned to a solar panel produced from coal and minerals extracted in Africa with diesel-run equipment, transported to China on a vessel powered by fuel-oil, and processed with heat and electricity from coal- or gas-fired power partially using forced labour? All this energy-intensive activity and not a single kilogram of CO2 is taxed (see my recent article on this subject here).
Vi har tidligere berørt emnet vedrørende vanskeligheden nmed at fastsætte ‘eksternaliteter’ ved CO2-frigørelse, se her om Pigou-skatten på kulstof.
Ellers fornuftige folk griber igen og igen i værktøjskassen med skatter, diskuterer hvor høj den pågældende skat skal være, men ikke om den overhovedet skal være der. Er præmissen for at ‘beskatte eksternaliteten’ overhovedet tilstede? Det spørgsmål fortaber sig i teknikaliteterne vedrørende implementering af skatten, får man nu det hele med, er der ‘huller’, ‘lækage’ og så videre. De positive effekter af præcis denne eksternalitet (CO2) omtales sjældent. Vi stillede for nyligt det retoriske spørgsmål om vi snarere skulle belønne frigørelse af den livsnødvendige gasart. Læs mere her: Har vi brug for tilskud til CO2-produktion?
Så hvad er CO2-afgift så – udover dydssignalering? Det er, som alle andre statsindgreb, et middel til, med tvang, at overføre ressourcer fra en gruppe (som regel større) til en anden (som regel mindre) – undervejs kan politikere sole sig i handlekraft, dyd, og skaffe sig adgang til fortsat plyndring.
It turns out, CO2 tax is basically just a means to redistribute wealth, with the collecting agency (government) deciding where the funds go. Yes, a CO2 tax does incentivize industry to reduce CO2 emissions at their taxed operations only, but this comes at a cost to economies, the environment, and often people (i.e., AP News on Maynmar, ABC News on Congo, Hickmann et al 2021 on climate anxiety). (Schernikau)
Du kan også prøve at spørge AlexAI – et udmærket svar:
Betydningen af at kunne tale frit med og om sine medmennesker er vanskelig at overvurdere, hvis man ellers bryder sig om menneskelig trivsel. Det sidste er en væsentlig detalje. Finder man for eksempel at det vigtigste i universet er, at jordkloden lades uberørt af menneskehånd, er det vanskeligt at finde fælles fodslag om politiske tiltag.
Demokrati er ikke en af de institutioner der har den højeste stjerne her i butikken. I den generelt uskønne proces med formelt at skifte herskere, og lade som om pøbelen reelt har nogen indflydelse, er der dog kommet nogle interessante ting frem på den anden side af andedammen. Ting, vi næppe var blevet opmærksomme på, hvis ikke netop Ond Orange Mand var blevet valgt af pøbelen – og vigtigere, status quo i den grad blevet fravalgt.
Et morsomt eksempel er den såkaldte nødhjælp, der blot er hvidvaskning af skattedollars der bruges til at bestikke til højre og venstre og hvidvaskning i en anden kategori, end den vi andre bliver mistænkt for, når vi vil hæve nogle af vores egne penge i banken!
Her er et uddrag fra Ron Paul Liberty report
“From those within the empire’s inner core, the full seismic implications of Trump’s aid suspension may not be fully obvious. But here in the Balkans, where USAID and the National Endowment for Democracy has penetrated every sphere of public, political, and even daily life, the impact is absolutely monumental. And here is a headline he shares.
Trump’s suspension of US foreign aid hits hundreds of Balkan projects, hundreds of projects just in the Balkans, determining what information is available and determining what the debate will look like in the public sphere. This is what’s happening. And I go to the next one here.
This is the second one from Kit. He points out, in Bosnia, all basic functions of the state were post-war, forcibly outsourced to USAID, NED, Soros, et cetera. On top of enfeebling the local population, it created enormous opportunities for grift and corruption, which anyone who could took full advantage of.
And you did see media tycoons emerging out of post-communist Central and Eastern Europe, who were able to take advantage of that gravy train. I can say from personal experience, I’ve seen it up close.”
…
“We’ll just finish up with this. In Georgia, the country Georgia, foreign civil society penetration produces significant chilling effect in the local population. People know if they say wrong things, there can be personal and professional consequences.
Now, what does that remind you of? You know that if you say the wrong things in public, politically, you can have personal and professional consequences. Doesn’t that sound like the kind of system that they escaped from in 89, 90 and 91?”
Det er et fantastisk opbrud i et system der er gennemsyret af magtmisbrug – og Ond Orange Mand fortjener ros for et slag i bolledejen. Når det så er sagt, er det rigelig grund til at kritisere hans interventionsiver, hvad enten det nu er en del af deal making eller the real deal. Når han svinger statens kølle for at nedbryde tidligere forhindringer, subsidier og anden skævvridning af ellers frivillig aktivitet der ville forekomme blandt mennesker (markedsbaseret) skal det billiges. Men når han blot svinger køllen for at gennemtrumfe egne interesser skal det kritiseres. Selvom der er en vis befriende ligefremhed forbundet med, at han åbent siger hvad der ellers kun har været en uudtalt regel: Amerikas ret er hvad Amerika har magt til at gennemføre. Og en villig presse, der ikke er andet end propaganda (Mockingbird).
Trump er ikke en Rothbardian – og har næppe læst Statens Anatomi. Du kan sikkert nå det inden ham. Vi har brug for at staten dirigerer en voldsomt meget mindre del af økonomien end nu. Toldmure er heller ikke løsningen – man straffer blot de fleste inden for muren og dem udenfor, mens et fåtal beskyttes og beriges på andres bekostning. De bør ikke bygges op og de eksisterende skal rives ned. Trumps regime bliver næppe det der går den vej, selvom der er gode takter på nogle (andre) områder.
Forhåbentlig lakker tragedien østpå (alt for) langsomt mod en eller anden form for afslutning, uden en fuld skala 3. verdenskrig. Skulle man overhovedet se et lyspunkt, kunne det være de enorme mængder CO2 der er lukket ud under krigshandlingerne. Men det kunne vi have fået uden myrderierne, så det er en lidt søgt ‘gevinst’.
SÅ nu har regeringen en plan…en god plan, forstås. Den kommer i morgen (fredag), iflg børsen. Sammen med flere af andre folks penge skal det nok få priserne til at stige yderligere.
Vi skal nok vende tilbage til den eksistentielle klimakrise som påskud for total kontrol, nu hvor forkølelsen og russeren er slidt op. Mon ikke vi snart ser et pas med din personlige CO2-kvote, der sikrer at du ikke kan flyve nogen steder, eller tanke benzin når din kvote er brugt op – selvom det endnu kun er en våd drøm. De færreste forventede et vaccinepas for få år siden!
Mens al den elendighed udspiller sig, kan det være nyttigt med et nøgternt syn på sagerne og det kan du få her med William Happer, der ikke er en hvem-som-helst i klimaforskningssammenhæng.
En fordobling af CO2-mængden i atmosfæren fra det nuværende niveau, øger kun energien der tilbageholdes i ‘drivhuset’ en lille smule, nemlig forskellen imellem den røde og den sorte kurve nedenfor, ca. 3 W/kvm. Uden drivhuseffekter ville tabet være meget større – den blå kurve – og tilværelsen på jorden ville være en særdeles kold affære. Se også her – for den aftagende drivhuseffekt af CO2 med stigende koncentration.
So, the takeaway message is that policies that slow CO2 emissions are based on flawed computer models which exaggerate warming by factors of two or three, probably more. That is message number one. So, why do we give up our freedoms, why do we give up our automobiles, why do we give up a beefsteak because of this model that does not work?
Takeaway message number two is that if you really look into it, more CO2 actually benefits the world. So, why are we demonizing this beneficial molecule that is making plants grow better, that is giving us slightly less harsh winters, a slightly longer growing season? Why is that a pollutant? It is not a pollutant at all, and we should have the courage to do nothing about CO2 emissions. Nothing needs to be done.
Med andre ord – der er god grund til at afvise klimabekymring! Vi har langt mere at frygte fra de tiltag, klimareligiøse vil påføre os alle (men mest andre end dem selv), snarere end det, de hævder at ville beskytte os imod.
Vi hører om at lyset er ved at slukkes i Moskva og at Ukraine kan vinde, eller med Libaks ord, den russiske økonomi kollapser hvis vi bare lader (dvs fortsætter med at støtte) myrderierne fortsætte et års tid mere. Gad vidst hvad der sker, hvis det russiske regime selv tror det er ved at ‘kollapse’ under fremmed militær invasion? Vi diskuterer om vi skal bruge 3% eller 5% (endnu ingen højere?) af bnp på ‘forsvar’, som om det var et valg mellem agurker og økologiske agurker. Vi har en overnational organisation der i ramme alvor mener at det er dens opgave at afgøre hvilken information borgere i EU skal kunne vælge at forbruge og hvordan.
The answer, we believe, lies in three strategic mistakes made on the banks of the Potomac in 1917, 1948 and 1991, respectively, that have enabled the rise of a destructive Empire and its self-fueling Warfare State fiscal monster. Of course, the latter can only be eliminated by returning to Jefferson’s admonition that America should pursue –
Peace, commerce and honest friendship with all nations, entangling alliances with none.
Udover de direkte militære udgifter kommer der omkostninger til veteraner fra de talløse krige monsteret har været og er engageret i. Fra Stockman igen:
Constant Dollar (FY 2025 $) Veterans Benefits:
1962: $57 billion.
1980: $72 billion.
1990: $69 billion.
2025: $370 billion.
Det amerikanske militære enevælde førte til højst ulykkelige beslutninger, på trods af, at ingen anden militær magt kunne true Amerika, efter 2. verdenskrigs afslutning. Den såkaldte Truman doktrin førte til den kolde krig og talløse interventioner for at ‘beskytte’ alle mulige og umulige mod kommunisme (et prisværdigt mål, men dømt til at mislykkes med de valgte midler).
Unfortunately, this misbegotten doctrine and the related “domino theory” would guide U.S. foreign policy around the world for the next 40 years. In fact, in a bald-faced repudiation of the no entangling alliances doctrine, Truman declared that even civil wars in marginal far-away places were now the business of US foreign policy:
“It must be the policy of the United States to support free peoples who are resisting attempted subjugation by armed minorities or by outside pressures.”
Mens Østeuropa blev ladt i stikken, førte det amerikanske regime krig andre steder. Stalin konsoliderede magten og forsøgte, ikke urimeligt, at beskytte ‘sig’ mod nye invasioner vestfra, efter 2 gange at have lidt skrækkelige anslag fra vest. Efterhånden fik han opfattelsen af, at de tidligere allierede var i færd med, at omringe Sovietunionen for på ny at invadere og forsøge at udslette den. Våbenkapløbet var skudt i gang.
Den historie har det nuværende russiske regime næppe glemt, og det hører med i forståelsen af, hvorfor regimet opfatter NATO’s forsøg på at bringe det, der for tiden kaldes Ukraine ind i folden, som en eksistentiel trussel.
Vi ser frem til del 3. som uddyber det komplet unødvendige i den kolde krig.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
