Forfatter: Thomas

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Er mere regering løsningen på al dårskab?

Det forekommer mig at der en tendens til, i vesten generelt, i stigende grad at forvente at Regeringen løser vores problemer for os. Alle vores problemer. Og personer i regeringen påtager sig hjertens gerne opgaven med stor nidkærhed (men ringe succes). Det fører til apati, mangel på uafhængighed og en ansvarsløs krævementalitet, for regeringer kan ikke løse vores problemer og kan kun give hvad de har taget fra andre. Velmenende(?) mennesker kalder på en Verdensregering der skal føre an i bekæmpelsen af en virus. Det kan kun gå galt. I et samfund frit for tvang vil der også være problemer som ikke har gode løsninger – elendigheder som ikke kan forhindres, men hvis effekter blot må afbødes. Det er ikke et argument for mere centralisering! – men for at have et rigere og mere modstandsdygtigt samfund der bedre kan tage sig af problemer som følge af virus, jordskælv, meteornedslag eller andre ulykker, menneskeskabte eller ej.

Den destruktion af produktion som mange landes regeringer i øjeblikket foranlediger, risikerer at have afledte effekter der er endnu værre end den sygdom der er påskuddet for tiltagene. De magtbeføjelser som regeringer tiltager sig -midlertidigt- bliver næppe rullet helt tilbage. Intet er så permanent som en midlertidig skat, og vi ved aldrig hvornår den næste pandemi ruller over verdenen og så er ‘vi’ nødt til at være ‘parate’.

I et relativt åbent og velfungerende samfund som det danske må det vække bekymring at beslutningsgrundlaget for de voldsomme tiltag ikke er offentliggjort. Se Otto Brøns-Petersens kommentar på punditokraterne. Der mangler en demonstration af, at analysen af konsekvenser også ser på de skjulte effekter, ikke blot de umiddelbare – læs om det knuste vindue her.

Læs også Jeff Deists nøgterne kommentar tidligere på måneden og lyt til denne podcast hvor Deist er gæst hos Free man beyond the wall.

Government, even in its best state, is but a necessary evil; in its worst state, an intolerable one.

Thomas Paine

Udgivet i af — 1 kommentar

Kan vi stole på myndighederne?

Næppe. Og vi kan med sikkerhed forvente at standard-pressen ikke løfter sin opgave om at holde kritisk øje med magthavere.
Når det drejer sig om den pågående virus-virak lader der til at være delte meninger blandt såkaldte eksperter med hensyn til de medicinske konsekvenser. Der er imidlertid mere konsensus om, at de ekstremt vidtgående tiltag der rulles ud fra diverse regereringer kommer til at have vidtgående økonomiske konsekvenser, med tilhørende negativ indflydelse på helbredsydelser og også rammer civile frihedsrettigheder.

Vidste du at CDCs test ifølge CDC(!) havde ‘performance issues’ (og det er ikke fordi budgettet er blevet sablet ned)? Politikere, og den kleptokratklasse omfatter embedsmænd i sundhedsforstyrrelsen, reagerer på data som ikke er solide. Ekstatiske over en lejlighed til at vise handlekraft og beslutsomhed dekreterer de udgangsforbud under trusler om bødestraf, og uddeler gaver. Gaver der kun kan komme fra andre folks produktion – samtidig med at de har forbudt folk at producere.

Hvad enten den ‘nye’ virus er et resultat af naturlige processer, eller, hvad der synes mere sandsynligt, processer der er hjulpet godt på vej enten i godt eller skummelt øjemed, så er der grund til at frygte regeringers indgreb og overgreb endnu mere end sygdommen. Det minder om historien om landsbyen i Vietnam der blev udslettet for at redde den.

Der er grund til at udvise ekstra omhu mht håndhygiejne (det må gerne fortsætte efter epidemien!) og deltagelse i større forsamlinger. Noget som de fleste finder ud af helt uden dekreter fra landets ‘ledelse’… Endnu engang kan man konstatere at en centralt styret beslutning der påvirker mange mennesker, næppe er i stand til at afstedkomme de erklærede hensigter. Se også her for en diskussion af vanskeligheden i at ramme netop det rigtige tidspunkt for intervention. Se en gennemgang her af forskellige figurer, hvor hensigten snarere synes panikskabende fremfor oplysende.

Udgivet i af — 2 kommentarer

Stærk leder løser alle problemer?

Det kommer vel an på størrelsen af ledelsesområdet, opgavens karakter og mange andre lokale omstændigheder, ikke mindst hvorfra lederen har sin autoritet. Taler vi om et skib på havet eller en mission til Mars, hvor man frivilligt har indladt sig på projektet og underlagt sig en andens kommando skal der nok mere til at udfordre autoriteten. Men også her gælder det at man ikke blindt skal adlyde ordre. Taler vi om en fra politikerbyrden eller deres fæller som tiltvinger sig adgang til vores liv og ejendom er der al mulig grund til skepsis.

Per Bylund forklarer hvorfor et magtfuldt, autoritært statsapparat, i modsætning til hvad mange synes at tro, ikke ‘klarer’ en situation som den vi oplever for tiden med en variant af coronavirus, bedre end såkaldt åbne samfund. Det er korrekt at sådanne autoritære samfund i en vis udstrækning kan handle hurtigt og magtfuldt (dvs brutalt og med beskedent hensyn til individers ve og vel). Men formodningen om at de klarer sig bedre hviler på fejlagtige antagelser om, at de der har magt også har dels den relevante information tilgængelig og dels faktisk har den almene befolknings interesser for øje.

Personer længere nede i hierarkiet har oftest ikke de rette tilskyndelser til at viderebringe korrekt information, hvis denne får dem selv eller dem i laget over til fremstå i et dårligt lys. Ellers er man en oplagt syndebuk når virussen går amok eller det brune stads rammer en roterende genstand.

Når du alligevel er inde på Power & Markets så kig også på Peter Kleins indlæg. Med henvisning til Higgs Crisis and Leviathan understreges det at regeringer sjældent lader en god krise gå til spilde, men bruger den til at øge sine magtbeføjelser. Beføjelser der aldrig bliver helt rullet tilbage når krisen er passeret.

Tilbage i januar mente myndighederne nok at have styr på situationen…
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-03-12-myndighederne-forventede-ikke-corona-paa-dansk-jord-ville-undgaa-uro-og-panik

Og d 27. februar skrev sundhedsstyrelsen til kommunerne bl.a….

…Det første tilfælde af COVID-19 i Danmark er konstateret torsdag den 27. februar. Det drejer sig om en borger hjemvendt fra Norditalien som udviklede symptomer dagen før hjemkomst til Danmark. Vurderingen er fortsat, at risikoen for større smittespredning i Danmark er lille, men sundhedsvæsnet skal være klar, hvis det sker…

To uger senere lukker statsministeren landets grænser og folketinget indfører særdeles vidtgående beføjelser (læs loven her) med den erklærede hensigt at bekæmpe hastigheden hvormed sygdommen breder sig i DK.
§5 åbner for tvangsmæssig behandling alene på formodning om ‘alment farlig sygdom’ –

Og §6 stk 1

Sundheds- og ældreministeren kan, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan omfatte bå- de indendørs, udendørs, offentlige og private forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.

Min forventning er at krisen herhjemme bruges til at få folk til at acceptere blandt andet yderligere overvågning, tvungne test og tvungne vaccinationer. Sydkorea bruger mobiltracking til at holde styr på smittedes bevægelser…(i nord bruger de formentlig mere simple og brutale metoder).

Hele loven kan læses her:

Lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
(Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. marts 202

§2
Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1026 af 1. oktober 2019, ophæves den 1. marts 2021.

Lad os huske på at der indtil videre er en udløbsdato på.
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Om mennesker og frivillige handlinger

Sheldon Richman skriver – korrekt efter min mening – at det der går under betegnelsen demokrati, ikke kan løse problemerne med ‘socialisme’, ‘socialdemokratisme’ eller interventionisme. Hvad enten man forstår socialisme som et system hvor produktionsmidlerne er ‘offentligt’ ejet eller socialdemokratisme som et system hvor, i det mindste af navn, privat ejendomsret tåles (sålænge staten blot kan disponere over folks ejendom i det omfang dens bandemedlemmer bestemmer sig for) – så består problemet, selvom man sætter ordet ‘demokratisk’ foran. Hayek krediteres for at have udpeget svaghederne ved en centralt ‘styret’ økonomi. Læs mere om det her. Økonomien er ikke et rumskib der kan styres, men summen af talløse beslutninger og handlinger mennesker imellem. Handlinger der finder sted på baggrund af lokal viden om udbud og efterspørgsel, præferencer som skifter fra det ene øjeblik til det næste, og som ikke underkaster sig deterministiske modeller. Forestillingen om at politikere skal ‘gribe ind‘ og afstedkomme udfald der er bedre end hvad folk selv, frivilligt foranlediger, er grundlæggende menneskefjendsk. Endvidere er politikerbyrdens evne til at opnå deres erklærede mål ganske beskeden og omvendt proportional med deres hovmod. De har hverken format, mandat eller ret til at dirigere rundt med andre mennesker, oven i købet mens de plyndrer de selv samme mennesker som de forsøger at dirigere rundt med. At de har bestukket dele af befolkningen til at stemme på sig, giver dem stadig ikke ret til at plyndre andre mennesker – man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har.

Man kan diskutere om termen ‘kapitalisme’ efterhånden har antaget så negative konnotationer at et andet ord bør anvendes i stedet – Pete Quinones og Gary Chartier diskuterer her om ‘freed markets’, frisatte markeder, bedre beskriver systemet hvor ingen med vold kan tildele eller fratage privilegier. Lyt til samtalen her på Peter podcast – free man beyond the wall. (39 minutter) – og i et sådant system er folk ganske fri til at slutte sig sammen og være lige så socialistiske som de har lyst til, blot de ikke tvinger andre til at deltage i arrangementet.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Tragedien i usa

…kaldet det ‘demokratiske’ partis ‘debat’ afslørede en omgang politiker-hybris der er dybt forstemmende – og i øvrigt ganske analog med politikerbyrden herhjemme.

Jeffrey Tucker beskriver hvordan hver og en af de deltagende kandidater har planer for hvordan vi andre skal leve vores liv. Detaljerede planer oven i købet, ganske løsrevet fra vores egne, og finansieret af tvangsinddrevne midler eller af gæld, som fremtidige generationer kommer til at hænge på.

Tænk hvis en stillede sig op og sagde at der er grænser for, hvad staten skal blande sig i. Det er svært at forestille sig at løsningen vil komme fra politikerbyrden. Den samme byrde som en befolkning opfostret i en statslig udannelsessektor (sic) bliver ved med at stemme på – som om det stemmeri vil gøre en forskel.

Man kan måske håbe at Jacob Hornberger kan kaste en smule lys over land, men valgt det bliver han ikke – selv ikke hvis de to ufrivilligt tragikomiske autokrater (Donald & Bernie) står over for hinanden til efteråret.

Til almindelig oplysning er det i dag den 29. februar – og den femte lørdag i denne måned. Næste gang det sker er i 2048 😀
Inden da bør du have læst Loven af Bastiat og Statens Anatomi af Rothbard – begge fås på dansk her i butikken😉

Bastiat – Loven
Rothbard – Statens Anatomi
Udgivet i af — 1 kommentar

En politiker der ønsker kontrol?!

WTFog?! Har man nu hørt dét med. Christian Bjørnskov (hvis indlæg man regelmæssigt bør læse) klager sig over den siddende chefbandits ønske om at kontrollere alt! omkring sig. Nuvel – det er netop politikerens karakteristikum – at ville kontrollere, dirigere, intervenere overalt, i stort som i småt. Med en grådighed som fenrisulvens, og under dække af dydighed anklages andre for at være grådige når de vil beholde deres egen ejendom, mens politikeren skjuler sig bag godgørenhedens falske slør. Men retten til at stjæle kan ikke uddelegeres, og det er ikke gavmildhed at være rundhåndet med andre folks penge!

Bjørnskov påpeger korrekt at Mette Frederiksen såmænd ikke er værre end Rasmussen 1 eller 2, men det ændrer jo ikke på den grundlæggende præmis. Det afgørende er ikke hvem der sidder i statsministeriet p.t. (når nu Hans-Adam ikke kan vælges her), men derimod at den der sidder i statsministeriet, sammen med sine kumpaner i og uden for folketinget, tiltvinger sig adgang til samfundets ressourcer i et omfang der ikke kan andet end at føre til skævvridning, korruption og misbrug.

Og så er det moralsk forkasteligt oven i købet. Meningen med lov er ikke plyndring, men beskyttelse mod plyndring. Genierne i folketinget har fået galt fat i den detalje – de har nok ikke fået stavet sig igennem Bastiats Loven endnu.

Man mistænker næsten at Bjørnskov trænger til at genlæse Murray Rothbards Statens Anatomi – for at få genopfrisket hvordan det hænger sammen.

Du kan også få den her i butikken for kun 37,50(!)

Statens Anatomi
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Says lov

…er en af de mest fundamentale og vigtige naturlove.

Men hvad siger Says lov egentlig? At man nødvendigvis må producere før man kan forbruge. Begrebet manglende efterspørgsel, forstået som den samlede efterspørgsel, giver ikke mening. Efterspørgsel på varer og ydelser er uendelig og kun begrænset af vores evne til netop at producere. Jo mere vi producerer, desto mere kan vi forbruge – ikke bare ‘stuff’ men også kunst og kultur, og tid til at nyde den type produkter. Hvis din produktion er høj nok, kan du oven i købet dele ud af den til formål du finder prisværdige, og hjælpe andre som måske ikke er i stand til at klare sig selv.

Production is the creation of wealth (utility) and spending is the exchange of wealth while questions about who earns wealth (and how much – and why) pertain to the distribution of wealth; the consumption of wealth is not equivalent to demand but to the destruction of wealth (utility), the opposite of creating it (production). Demand is not equivalent to consumption; it’s a desire to purchase plus purchasing power (and the latter comes only from the creation of supply, or from the income one is paid for doing so). One cannot demand unless one first supplies(produces) something of value for offer to others in exchange for their goods. Markets are made by producers, not by consumers qua consumers (because consumption is the destruction of wealth, or utility).

Læs hele artiklen her på AIER.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Krig! – og privat forsvar.

Jonas Herby’s skriverier på CEPOS er generelt værd at læse – og for nylig begik han en replik til en kronik i weekendavisen – tak for det! Kronikken nævner – man tror det næsten ikke – både Mises, Rothbard og Hoppe!! Men -surprise – desværre ikke på nogen måde retvisende måde. Det virker som om man skal forstå at disse demokrati-hadende alt-right’ere kun venter på et anarko-kapitalistisk samfund for at få mulighed for at ‘..nægte homoseksuelle, jøder, muslimer og hjemløse adgang til fremtidens anarkokapitalistiske bysamfund.’ Man undrer sig over at transkønnede, kvinder, ‘farvede’ og enhver anden ‘minoritet’ ikke er nævnt – men mistænker at det alene skyldes pladsmangel.

Det at diskriminere – at vælge ud – er noget vi alle sammen gør hele tiden. Når vi vælger partner, venner, skole, bager, bilsælger og i alle mulige andre situationer. Det libertarianske standpunkt er ikke ‘højre-orienteret’ – men derimod ultra-konsistent mht individets ret til selvbestemmelse og pligt til ikke at indlede aggression mod andres person eller ejendom. Bedre mindretalsbeskyttelse findes ikke! Demokratiet er ikke i stand til at levere denne beskyttelse – men bliver spændt for flertallets præferencer og påtvinger mindretallet, eller mindretallene, noget de ikke ønsker. For at føje spot til skade tvinges de oven i købet til at betale for det.

Hvis en bager skilter med at hun kun vil betjene folk med en ganske bestemt etnisk oprindelse, politisk overbevisning, hårfarve, hudfarve eller noget andet karakteristikum, så er det ikke en situation der skal løses med magt eller vold. Det er derimod en oplagt sag for privat intitiativ – folk der finder bagerens valg af kundekreds anstødelig kan både undlade at handle der, og/eller åbne en butik ved siden af og byde enhver velkommen! Statens lakajer skal ikke blande sig i folks valg og tvinge nogen til at yde service (en selvmodsigelse!) mod deres vilje. Hvor godt smager det brød som bageren er blevet tvunget til at bage til dig monstro? Hvad er der i dét brød?

For at vende tilbage til Jonas Herbys replik – så anfører han eksemplet på militært forsvar som et område hvor ‘demokratiet’ kan levere bedre løsninger end markedet. Det er der imidlertid al mulig grund til at tro ikke er tilfældet. Staten er ikke opstået som en sammenslutning af gode mennesker, der sætter sig ned og stemmer sig frem til hvordan de bedst kan forsvare sig mod nabobanden – en af Rothbards store tjenester er at have gjort opmærksom på dette i Statens Anatomi.

Privat produktion af forsvarsydelser er absolut inden for det muliges rækkevidde – hvor mange ressourcer der skal afsættes til det, kan kun markedet afgøre.
Er man interesseret i hvordan, kan følgende anbefales:
Hoppe – Private production of defense
Tannehill – Market for Liberty
Murphy (video) – Market for Military Defense

Markedet begår ikke ‘fejl’ – markedet er summen af utallige individers beslutninger og handlinger og er ikke et rumskib der kan styres. Der kan være grupper af mennesker der med vold, magt og trusler øver indflydelse på andre og dermed påvirker resultatet af markedsbegivenheder – skævvrider det til fordel for nogle og ulempe for andre. Statens forsøg på at korrigere påståede ‘markedsfejl’ når som oftest ikke det erklærede mål, men har derimod en række utilsigtede konsekvenser, der så giver staten et nyt påskud for at gribe ind...

Man bør ikke forlade sig på de tendentiøse, henkastede bemærkninger vedrørende Mises, Rothbard, Hoppe (og Buchanan – såkaldte(!) public choice-tilgang) der flyder i weekendavisens kronik. Læs værkerne i stedet. Og den nævnte Democracy – The God that failed er et glimrende sted at starte. Og her…
Det økonomiske får netop ikke forrang – det gør individets ret til selvbestemmelse og frihed for overgreb og tvang – også fra grådige politikere som netop ikke er algode engle, med ophøjede mål, fri for enhver menneskelig last.

Statens sundhed er krig. Og den skal nok skaffe sig en krig på den ene eller den anden måde, sålænge vi accepterer dens eksistens. Hvad enten det er en kold krig, en varm krig, en krig mod ‘stoffer’, en krig mod klima-ændringer eller en krig mod fattigdom. Hver krig er anledning til at lidt mere magt fjernes fra privatsfæren og deponeres hos statsmagten. Det er tydeligst i store, magtfulde stater, men også i mindre, totalitære stater.

Statens Anatomi fås her på dansk – 37,50

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvem er ‘vi’?

Martin Ågerup henviste fornyelig i en kronik til World Economic Forum og spørger hvilken kapitalisme vi ønsker. Det er jo et udmærket spørgsmål – men hvem er vi der ønsker, ønsker dette vi det samme (nej!), og hvis vi gjorde var vi sikkert også uenige om midlerne til at nå dette mål.

Det kan synes som et dilemma – der vanskeligt kan løses ved at 51% af afgivne stemmer ved et valg peger på en bestemt kandidat eller et ja eller nej til at forblive i EU (for at tage et mere end 3 år langt dagsaktuelt spørgsmål).

Demokrati er en skidt løsning på de fleste spørgsmål – især politiske, som jo handler om hvem der får kontrol over et ganske illegitimt magtmonopol. En bedre løsning er markedsbaseret – også når det gælder de ‘svære’ spørgsmål – eller snarere netop når det gælder de svære.

Forestillingen om at politikere skulle være bestykket med særlig indsigt, godhed, retfærdighed, altruisme, eller mangel på menneskelige træk (ok…) og således kan anses for engle er naiv. At tro at politikere kan udstikke regler der vil føre til erklærede eller ønskede mål er en fejltagelse. Der findes ikke ‘markedsfejl’ – derimod findes der mennesker der vil misbruge magt til tvinge ressourcer fra en gruppe til en anden gruppe, under dække af at ville korrigere ‘markedsfejl’.

Martin Ågerup skriver at “Virksomheder bør undlade at søge særlig beskyttelse mod konkurrence og bør sige nej tak til subsidier og andre støtteordninger”. Mit bud er at den eneste måde at få dét til at ske, er at afskaffe subsidier og støtteordninger, af enhver slags. Lad folk selv bestyre deres liv og ressourcer – herunder at slutte sig sammen i kooperativer, grupper, selskaber, foreninger, klubber osv på frivillig basis! 😱
Lad dem beholde hvad de tjener på at betjene andre og genopdage personligt ansvar for sig selv og andre – et af de styggeste træk ved ‘velfærdsstaten’ er, at den fjerner folks ansvar for hinanden og fører til fremmedgørelse, strid og fjendtlighed.

Staten er ikke det samme som samfundet, ‘vi’ er ikke staten og staten er ikke os. Staten er ikke det klister der giver os sammenhængskraft eller beskytter os.
Læs om hvad staten er og ikke er i Rothbards Statens Anatomi der fås på dansk her i butikken til 37,50.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Spontan orden på vers

Russ Roberts (econtalk) har begået et glimrende digt om den spontane orden der opstår som følge af menneskers ukoordinerede aktivitet. Den usynlige hånd som Adam Smith kaldte fænomenet, har skabt et overflødighedshorn af varer og ydelser, kunst og kultur indbefattet. Det er fjernt fra forestillingen om at økonomien er noget der kan styres, hvis blot kaptajnen er dygtig nok og matroserne gør hvad de får besked på.

Se animationen her på linket og lyt til Roberts fremsige det.

Tuttle tvillingerne og den mirakuløse blyant er en anden illustration af koordination og samarbejde der foregår uden central styring. Køb den her i butikken og læs den med dine børn!