Udgivet i Skriv en kommentar

Staten som institution hører til på samme mødding som slaveriet

https://mises.org/mises-wire/we-need-do-state-what-we-have-done-slavery

George Ford Smith indleder med et retorisk spørgsmål: Kunne du definere ‘et frit marked’ på stående fod? Og foreslår selv laissez-faire Economy, som et behjertet forsøg. Om laissez-faire skrev Mises

Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.

Mises – Human Action

Vi indgydes fra barnsben misforståelsen om, at staten dels vil os det godt, dels magter at forbedre vores liv og at vi i øvrigt er staten. Murray Rothbard har korrigeret den misforståelse på glimrende vis i Statens Anatomi, som burde være pensum i udskolingen.

Forestilligen om, at vi kan tæmme staten og bringe den til at arbejde for alles bedste er naiv. Staten er netop et middel til plyndring, en parasit. Hvis mennesker var engle ville vi ikke have brug for en stat, men det ville ikke gøre skade. Men netop fordi mennesker ikke er engle, er vi værre stillet med en organisation der institutionaliserer plyndringen og inviterer til splid og kamp om, at bemægtige sig voldsmonopolet. Når det går op for demokratisterne at de kan stemme sig til andres ejendom, er det svært at vende udviklingen.

CEPOS

Den institutionaliserede vold som staten repræsenter er vanskeligere at beskytte sig imod, end de forbrydelser vi næppe kan slippe for, heller ikke i et frit samfund baseret på frivillighed. Voldfærdsstaten bringer det værste op i folk, og fører til at man er mindre tilbøjelig til at udvise næstekærlighed og hjælpsomhed over for dem der har det sværest, fordi disse opgaver er overladt til voldfærdsstaten. Det fremmer ansvarsfralæggelse, og tilbøjeligheden til at slås om magten.

De færreste i vores del af verden i dag, vil argumentere for, at slaveri var eller er en moralsk forsvarligt måde at organisere sig på. Selv om nogle bliver stillet dårligere ved ophævelse af slaveri, så er dét ikke et godt argument for at opretholde en forkastelig institution. PÅ samme måde vil det forhåbentlig gå med Staten i en ikke alt for fjern fremtid. Det er forkert at tage eller true sig til andres ejendom, selv om man mener at man gør ‘godt’ med rovet.

Ingen kan garantere at der ikke vil findes elendighed og uretfærdighed i en verden frigjort fra voldfærdsstaten. Den stråmand bringes ofte i spil, men er ikke et argument for fortsætte umoralsk adfærd. Staten som institution hører til på historiens mødding sammen med slaveri.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ret til solskin og mindre tyngdekraft

Ind i mellem bliver man alligevel overrasket over graden af, hvad skal vi kalde det, mudret tænkning? Navlebeskuelse? Forestillingen om at have ret til et behageligt klima, eller at det er statens opgave, hvad enten den magter det eller ej (og det gør den ikke), at ‘sørge for’ et behageligt klima, er så langt ude at negle på en tavle eller lyden af tandlægebor i tand føles som kærtegn i sammenligning.

Judith Curry skal have tak for at påpege tingenes sørgelige tilstand, selvom det er en pinagtig affære, og bringer en tilbagevisning af påstanden om, at vi står midt i en eksistentiel klimakatastrofe.

Prøv engang og tænk over, hvad der mon foregår i hovedet på en 74-årig dame i Schweitz, der fører sag ved den europæiske menneskeretsdomstol, for at få anerkendt

…our fundamental right to a healthy climate and to have our country do what it failed to do until now: that is to say taking ambitious measures to protect our health and protect the future of all,” said Anne Mahrer, a member of the group.

Damen har ikke forstået hvad der er muligt for staten eller hvad der meningsfuldt kan siges at udgøre en basal menneskeret. En positiv ret kan ikke være universel. Hvis damen har krav på ditten eller datten service eller produkt, så er der jo nogen der skal, skal(!), levere service eller produkt – og deres ret bliver dermed krænket. En universel ret må nødvendigvis gælde for alle mennesker, og må derfor være en negativ ret, frihed for overgreb (på person og ejendom). Der er en bagatelgrænse – du kan ikke forlange at naboen skal holde vejret fordi vedkommende udånder CO2, som du tror er årsagen til alt ondt.

VI har tidligere nævnt problemet med ‘universelle menneskerettigheder’ som internt inkonsistente, fordi de netop ikke kan være universelleher. At en ‘domstol’ udmærker sig ved mudret tænkning ændrer ikke på realiteterne.

Ældre mennesker mister ofte muskelkraft med tiden og belastes derfor mere af tyngdekraften. Det gør det ikke til en statsopgave eller en menneskeret at mindske tyngdekraften, eller at modvirke effekten af den for en særlig gruppe (svagere mennesker skal have tildelt bærere, slaver, eller robotter).

Man harmes over at disse mennesker har stemmeret, sålænge det indebærer ‘retten’ til at stemme sig til andres ejendom. Retten til at plyndre andre kan ikke uddelegeres; det er nemlig en ret man ikke er indehaver af.

Sagen illustrerer to, måske tre, problemer: 1: Mudret tænkning om rettigheder; 2: Utopisk tænkning om statens (vilje og) evner; 3: Det var en fejl at ‘give’ kvinder stemmeret – man skulle i stedet også have frataget mænd retten til at stemme sig til andres ejendom. Flertalsbeslutninger legitimerer ikke overgreb på andres ejendom!

Frédéric Bastiat beskrev præcist den elendighed der følger, når lov bliver brugt til noget som helst andet end at beskytte privat ejendom. Læs hans essay Loven, der fås her i butikken på dansk for 37,50. Har du børn eller børnebørn, der har behov for modgift, så læs om Tuttle Tvillingerne og loven, der bruger Bastiats essay som inspiration. Også her i butikken på dansk.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Populist! Skældsord eller hædersbevisning?

Mises

Hvis nogen skulle finde på at ‘give’ ‘folket’ hvad de vil have (hvis de selv vidste det, forstås), så er de simple populister, der lefler for en folkestemning og prøver at slå mønt af den (som regel politisk, med deraf følgende rigtig mønt).

Ofte har betegnelsen populisme været anvendt med nedsættende betydning (demagogi, leflen for øjeblikkets stemninger o.l.).

https://denstoredanske.lex.dk/populisme

Det er kun demokrati når pøbelen, hvem lyset er berøvet, stemmer som eliten og andre gutmenschen mener der skal stemmes. Du kan få lige præcis den højre eller den venstre støvle på struben. Frit valg. Demokratisk.

Efterhånden som det bliver tydeligere og tydeligere at den ene krise må og skal afløses af den næste, reel eller ej, for at politikerbyrden med embedsvældet kan bevare kontrollen over en meget stor del af folks ressourcer, bliver det måske også åbenbaret for flere, at disse mennesker ikke er uegennyttige. Med henvisning til krisen du jour, hvad enten det er er et biologisk våben, en grænseuoverensstemmelse mellem to korrupte regimer provokeret af en tredie korrupt organisation eller klimaforandringer, er der pludselig behov for handlekraftige politikere, der kan hævde at løse problemer, de selv har skabt. Og fordi det er en eksistentiel krise, må ‘normale’ begrænsninger i statens magtudfoldelse for en stund (indkomstskatten startede som en krigsskat, men hænger ved endnu) vige pladsen.

Her kommer klimaforandringerne til sin ret – for klimaet vil vedblive med at ændre sig, og voilà, vi har en permanent krise med tilhørende ekstraordinære beføjelser. Derfor er det også magtpåliggende for totalitært anlagte politikere at holde klimagryden i kog og forhindre kritikere i at komme til orde. For nogen er det måske en religion, for andre et vigtigt redskab i at bevare og udvide kontrollen med andre mennesker.

Som et alternativ til den næste episode af dit yndlingstidsfordriv på Netflix, så prøv at se denne dokumentar om klimaforskning. Det er måske nyt for dem, der hovedsageligt eksponeres for gængse medier (mainstream eller Corporate Press). Adskillige nobelprismodtagere er blandt dem, der i filmen beskriver klimavidenskabens udvikling over de seneste årtier. Forestillingen om videnskab og søgen efter sandhed og forståelse af verden får et skud for boven. (Tip: Forskere er også mennesker (ikke engle) og reagerer på tilskyndelser. Uden krise, ingen offentlige (tvangsinddrevne) midler. Selvfølgelig finder de en krise!)

Vimeo – Climate The Movie

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Demokratisk diktatur?

Demokrati omtales nogle gange som ‘den mindst ringe’ styreform. Implicit ligger heri, at nogle skal styre og andre styres. Hvis ‘styringen’ kan bringes til at foregå nogenlunde frivilligt kan man måske undgå, at tvister degenererer til vold og blodsudgydelse.

Ludwig von Mises, en af de største økonomer gennem tiden og inspirationskilden for sitet her, havde følgende betragtninger (min fremhævning) i værket Liberalism – der kan læses og hentes gratis (på engelsk). Fra kapitlet om Demokrati:

Here is where the social function performed by democracy finds its point of application. Democracy is that form of political constitution which makes possible the adaptation of the government to the wishes of the governed without violent struggles. If in a democratic state the government is no longer being conducted as the majority of the population would have it, no civil war is necessary to put into office those who are willing to work to suit the majority. By means of elections and parliamentary arrangements, the change of government is executed smoothly and without friction, violence, or bloodshed.

https://mises.org/library/liberalism-classical-tradition/html/p/27

Undgåelsen af vold i frustration over overgreb begået af magthaverne er et gode det er vanskeligt at overvurdere. Voldelige konflikter er kostbare (ikke kun pekuniært) og forbundet med dårlige vilkår for langsigtet planlægning. Menneskelige og moralske omkostninger er enorme og kimen til fremtidig vold er allerede lagt, når magt bruges som redskab til at undertvinge andre. Så måske er demokratiet et tåleligt kompromis, hvis altså det leverer varen med hensyn til ikke-voldelig magtskifte.

https://en.wikipedia.org/wiki/Civil_war

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle andre problemer mennesket bøvler med, også kan ‘løses’ demokratisk. Tværtimod, kan man næsten sige. Når man stemmer sig til andres ejendom er det en invitation til fremtidig gengældelse, der i værste fald manifesterer sig som vold. Plyndring ved lov, er stadig plyndring – moralsk forkasteligt og ikke legitimt. Demokratiets fallit er grundigt behandlet af Hans-Hermann Hoppe i Democracy, The God that Failed. Tillader man legal plyndring i demokratiets navn, vil man før eller siden alligevel ende i den situation, man netop ønskede at undgå. Demokrati kan tåles, men kun i det ganske snævre øjemed at undgå borgerkrig. Lad alle andre problemer finde løsning uden voldsmonopolets indblanden.

Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.

Mises – Human Action

Privat beskyttelse – det er jo umuligt?! Eller er det? Se her Krig og privat forsvar

Demokrati som årsag til megen elendighed? Læs Per Bylunds udlægning her (engelsk)

Statens rolle? Læs Statens Anatomi. Den er ikke ret lang, og overvej dernæst hvilke opgaver der skal løses ad den vej.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i 1 kommentar

Ugens skævert til folketinget?

Bag om nyhederne (12. januar 2024) åbnede med diskussion af debatten om, hvorvidt folk skal arbejde (så meget som muligt) for at ‘vi’ har råd til voldfærdsstaten eller om det er ok at ‘melde sig ud’ af rotteræset. Måske skal puhlitikerne endda sørge for tilskyndelser til det ene eller det andet. Heldigvis blev der svaret fornuftigt på det spørgsmål – det må folk selv om, og det er faktisk ikke noget som staten burde blande sig i. En måde at tilgodese børnefamilier (yderligere) på, kunne være at lette skatten generelt for alle – og lade folk vælge selv. Gys.

Senere i ugens podcast blev der uddelt en skævert til ‘klima’minister Aagaard for at fortsætte på Titanic-kursen (min udlægning) til trods for, at man hævder at 2025-målene, hine afsindige, for CO2-udledning vil blive nået. Rettelig bør hele folketinget have del i skæverten, men panelet deler kun skæverter ud til enkeltpersoner.

FOlketingets medlemmer har tidligere fået lejlighed til at blive informeret om, det rimelige og urimelige i deres aktivitet. Minister Aagaard var ikke i folketinget da Operation Oplysning til medlemmer af folketinget løb af stablen. Det er naturligvis ikke nogen lovlig (pun intended) undskyldning for tåbelige tiltag og overgreb på andres ejendom, men han skal alligevel have en chance. Så jeg tilbyder hermed at CEPOS sammen med skævert-koppen kan medsende et eksemplar af Rothbards Statens Anatomi. Du kan også få dit eget eksemplar her i butikken.

Alex Epstein påpeger 3 grundlæggende problemer med den gængse klimalarmisme (se evt indledningen af diskussion med en flok ‘pre-college’ studenter her):

1) Når de såkaldt negative eksternaliteter (se indlæg om Pigou-skat her) ved udnyttelse gøres op, så overses eller undervurderes -groft- de enorme positive effekter af adgangen til billig, stabil, pålidelig energi der i øjeblikket, og de næste årtier, KUN kan leveres via fossile kilder. Hvis vi vel at mærke ønsker at den store andel af jordens befolkning der lever i dyb energi-fattigdom skal få en bedre tilværelse. OG hvis vi ønsker at opretholde en relativt behagelig, civiliseret tilværelse. Energi, masser af den, billig, pålidelig 24/7/365 er forudsætningen herfor.

2) Forestillingen om at kloden befinder sig i en skrøbelig tilstand, en balance der, hvis den forskubbes en lille smule, kan få katastrofale konsekvenser. Det er en fortælling der nyder fremme i gængse medier og sørger for indtægter til ‘forskning’ og alarmister og kalder på handlekraft fra puhlitikerklassen. Der er imidlertid ikke noget videnskabeligt belæg herfor, heller ikke i IPCCs seneste rapport. Nogle menneskers reelle eller foregivne frygt for potentielle katastrofer for fremtidens befolkning, der forventes at have flere ressourcer til rådighed end vi har i dag, kan ikke moralsk overtrumfe nulevende menneskers behov for adgang til mere, rigelig, billig, stabil, pålidelig energi. De forandringer der vil ske i klimaet i fremtiden, som de også er sket i fortiden, vil vi være bedre til at håndtere des rigere vi er.

3) Den synsvinkel der anlægges på jorden og mennesker er domineret af en forestilling om at enhver menneskelig påvirkning er af det onde. Målet er ikke menneskelig trivsel og velstand, men derimod en ‘natur’ der er som uberørt af menneskehånd. Med andre ord, en direkte anti-human indstilling. Derfor er der nu også modstand mange steder mod store solcellefarme, vindfarme, ja enhver påvirkning af omgivelserne. Uvilligheden til at acceptere atomkraft og, de relativt få steder hvor vandkraft giver mening, afslører at det ikke handler om ‘klima’, men om en menneskefjendsk bevægelse.

Læs Fossil Future for en grundig gennemgang af nødvendigheden af mere fossil energi de nærmeste år, ikke mindre; og for en korrektion af upræcis, tendentiøs tænkning, jvf. ovenfor.

Den venlige fortolkning er, at gode mennesker reagerer på de tilskyndelser der nu engang er sat i verden, og de er ikke klar over hvor skadelig den anti-humane, anti-fossil-energi tankegang faktisk er. De benytter blot frygten for katastrofer til at bevare eller skaffe sig mere kontrol og magt over deres medmennesker. Så når de bruger knytnæven til at gennemtvinge deres vilje, er det til vores allesammens bedste, naturligvis.

Læs mere om elektrificering (US-kontekst); Kip Hansen på WUWT.

https://wattsupwiththat.com/2024/01/09/electrify-everything-dreaming-the-impossible-dream/

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

En retfærdig skat – oxymoron

En tilsyneladende endeløs strøm af penge forsvinder i statens mekanismer; mekanismer der skal inddrive endnu flere af andre folks ressourcer. På punditokraterne illustrerer Christian Bjørnskov det – åbenlyst – urimelige i de tilfældige vurderinger af boliger, der er det seneste afsnit af den miserable føljeton om statens overgreb og fejltagelser.

Bjørnskov angriber forestillingen om, at embedsværket kan afgøre hvad der er en ejendoms ‘bedste økonomiske anvendelse’. Lad den stå et øjeblik. Følg så med når vi ser hvad betydningen ville være, hvis den øvrige beskatning foregik på samme arbitrære vis – hvad er vores, individets, ‘bedste økonomiske anvendelse’?

Hvad “bedre” betyder i den situation er nærmest umuligt at svare på, men det er netop hvad Vurderingsstyrelsen forsøger at gøre med de grunde, vores ejendomme står på. En sommerhusejendom på 41 kvadratmeter i Liseleje er således blevet vurderet til 1,73 millioner, mens sommerhusgrunden i sig selv er vurderet til 1,85 fordi myndighederne ‘vurderer’, at der kunne bygges et nyt på 200 kvadratmeter – og det er derfor denne rent fiktive anvendelse, der beskattes.

https://punditokraterne.dk/2023/09/25/hvad-hvis-du-blev-beskattet-ligesom-din-grund/

Min pointe er, at denne tilfældige ansættelse af skatten og forbruget af de tvangsinddrevne midler netop er moralsk uforsvarlig, fordi embedsværk og politikerbyrde ikke kan afgøre hvad andre finder er den ‘bedste økonomiske anvendelse’ af deres ressourcer. Det burde være åbenlyst i eksemplet med ejendomsvurdering, men det samme gælder de ufatteligt mange poster politikerbyrden spenderer andre folks ressourcer på. Vi ved selv bedst hvilke aktiviteter vi ønsker at at fremme og ikke mindst hvilke vi ikke vil være med til at fremme. Derfor må politikeren formenes adgang til brug af tvang (skat ER tyveri!) og alene forlade sig på frivillige bidrag til de aktiviteter de ønsker iværksat!

Rothbard: Man, Economy and State with Power and Markets

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ejendomsret, demokrati, ytringsfrihed og misforståelser

Så koges der suppe på benet igen. Denne gang tilfalder ugens skævert CEPOS-direktøren selv med udsagnet om, at en af de fine ting ved demokratiet er flertalsbeslutninger, der ‘legitimerer’ beslutninger mindretallet ikke deler.

Det er derimod netop en af demokratiets mange svagheder, at flertallets overgreb IKKE er legitime. Der henvises til grundlovens § 73 hvor folks ejendom er ‘ukrænkelig’, dvs ikke kan konfiskeres, uden at det ‘tjener almenvellet’ …almenvælde almenvælling. Og hvem afgører så det? Det gør ‘repræsentanter’ for flertallet. Repræsentanter i gåseøjne, fordi 179 slyngler selvfølgelig ikke på nogen meningsfuld måde, kan siges at repræsentere 5-6 millioner menneskers interesser, interesser der er forskellige og selv for den enkelte ikke er konstante. Det kan måske gå an i mindre enheder, omend lokalpolitik her til lands næppe når Liechtensteins niveau.

Ytringsfrihed? Forstås bedst som et særtilfælde af ejendomsret. De negative frihedsrettigheder omfatter ikke retten til at være fri for fornærmende ytringer, dårlig smag, dårlige manerer og meget andet.

Næh, det er ikke demonkratiet, men derimod respekten for den private ejendomsret og en vis vished om, at andre (end kriminal-monopolet) ikke forgriber sig på ens ejendom, der er forudsætningen for velstand. Når folk får lov (!) at bestemme selv, opstår der tilbud til selv de besynderligste ting – rigtig diversitet – som illustreret her 🙂

Men når det går op for folk, at de kan stemme sig til andres ejendom, begynder skråplanet langsomt at hælde mere og mere, og tingene udvikler sig i uheldig retning til legal plyndring. De fleste, og især de dårligst stillede, bliver fattigere og fattigere (Lad dem sulte!).

CEPOS afholdt tidligere i år et glimrende arrangement om populisme og kapitalisme – se Nytte og moral. Selv en lille smule socialisme fører langsomt, men sikkert til fattigdom og konflikt.

Mises; Rothbard; Hoppe

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Lad dem sulte!

Fattigrøvene, forstås. Ikke noget med kage à la Marie Antoinette. Næh – lad dem sulte. Det er ofte karikaturen der stilles op når synspunktet om at afvikle eller i det mindste drastisk tilbagerulle voldfærdsstaten skal fordømmes. Før velfærdsstatens vokseværk som en anden Fenris – var der da villighed til at hjælpe dem, der ikke var i stand til at klare sig selv? Det var der – men efterhånden som nævenyttige politikere lykkes med at institutionalisere hjælpen, så opstår perverse tilskyndelser til, ikke, som det mest naturlige, at forlade sig på egen produktion til livets opretholdelse (bytte med andre – ikke lave alting selv) og til ikke at hjælpe folk der, mere eller mindre midlertidigt, ikke KAN klare sig – fordi ‘det har vi staten til at tage sig af’. Der føles ingen skam over at modtage andre folks ressourcer via tvang – ingen forståelse af, at produktion går forud for forbrug. Den kedelige udvikling skal vi have vendt til gavn for kommende generationer.

Gerard Casey tager tyren ved hornene og forklarer hvorfor det gavner de fattigste iblandt os, at velstanden i samfundet generelt vokser mest muligt. Selv med konfiskatorisk beskatning gives der frivillige bidrag til dette og hint. Betænk hvor meget mere givende sjæle kunne donere hvis de fik lov at råde over egne ressourcer -uden at statens velmenende knytnæve er involveret, med tilhørende bureaukratitis! Hvad mere er, det er oven i købet det eneste moralsk forsvarlige at gøre. Nej – det vil ikke udrydde elendighed og fjerne fattigdom fra kloden – men det vil stille de fleste – og især de fattigste – bedre, end det nuværende system, hvor de ‘uproduktive’ parkeres i ghettoer og slum på overførselsindkomst, tilvejebragt ved plyndring.

Misforståelsen om statens algode velvilje og evne til at sørge for alt og alle, fødes og næres i udannelsessystemet (sic), der er et af de første områder der bør vristes ud af statens kløer – adskil skole og stat! Voldfærdsoverførsler – både til personer og til firmaer der nyder godt af de rette forbindelser til statens lakajer, skal afvikles over en kort årrække – med tilhørende drastisk nedsættelse af den plyndring der betegnes skat.

Læs Casey’s tale her:

Link

Lyt også til samtalen med Tom Woods her hvor stråmanden pilles fra hinanden. Flere stråmænd her.

Staten er ikke din ven og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 3 kommentarer

Demokrati: Uddelegering af det beskidte arbejde med at plyndre andre

De fleste mennesker er ordentlige, og kunne ikke drømme om at bestjæle naboen for at hjælpe genboen. Men når begreberne forplumres og overgrebet på naboen kan henføres til demokratisk beslutning, så fornægter mange årtiers propaganda sig ikke. Folk tror at det er ‘rimeligt’, fordi beslutningen om udplyndring er taget på ‘demokratisk’ vis. Får man tilpas mange med på at uddelegere plyndringen til et villigt folketing, hvis medlemmer ingen ide har om, hvad lov egentlig er, kan man pludselig se sig selv i spejlet uden at få øje på røveren.

Denne mekanisme og den forarmelse den medfører, moralsk og økonomisk, sammenlignet med hvad tilværelsen kunne have været, er genstand for en del af Hans-Hermann Hoppes læseværdige produktion. Her er endnu et uddrag fra kapitlet om Demokratisk Socialisme (fra Teorien om kapitalisme og socialisme).

Som en følge af denne politisering, anført af et stigende antal skatteyderbetalte personer i uddannelsessektoren, der i stigende omfang får indflydelse over et også stigende antal studerende, opstår der efterhånden en ændring i mentaliteten blandt folk. Det bliver tiltagende betragtet som fuldstændig normalt at skaffe sig alle mulige fordele via politiske midler og gøre krav gældende overfor andre, antageligt bedre stillede, og deres ejendom. For en hel generation vokset op i denne periode blev det mindre og mindre naturligt at tænke på at forbedre tilværelsen ved at øge egen indsats eller ved at sætte tæring efter næring. Følgelig, da krisen meldte sin ankomst som en nødvendig følge af omfordelingspolitikken, var folk dårligere rustet til at klare den, netop fordi den samme politik havde svækket netop de færdigheder og talenter som nu var så kristisk nødvendige.

Hent hele kapitlet oversat til dansk her i butikken – kvit og frit.
Læs også kapitel 1&2 om ejendomsret – hvad kan man overhovedet eje?

Hele værket kan frit downloades her på engelsk.

Hans-Hermann Hoppe

De ‘folkevalgte’ kan passende sættes til produktiv aktivitet og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kan man stole på korruptionslisten?

Måske ikke, men den er næppe totalt ved siden af. Det, den imidlertid ikke tager højde for, er den store korruption.

Se listen her hvor Danmark topper som det mindst korrupte land. DR som er en korrupt organisation i sig selv (mikrofonholder for statens magtapparat), finder det nødvendigt at udpege Ukraine som højdespringer. Man tænker sit og endnu engang må det moralsk forkastelige i at kaste tvangsinddrevne midler ned i en grænsekonflikter mellem to korrupte bander påpeges.

Korruptionen af den almindelige borger, der bestikkes med løfter om særbehandling, overførsel af andres ejendom, og skoles i, at staten løser alle, alle, de problemer der opstår i livet, indregnes ikke i indekset. Intet andet forbryderkartel formår at plyndre befolkningen for 50% af deres produktion, år efter år. Hvor snævert udfaldsrummet er, illustreres ved den enighed der er mellem en ‘økonom med venstreorienterede holdninger’ og en ‘liberal økonom’ (samfundstanker 31. januar, 2023) om, at man kan løse visse problemer med fordelingen af rigdom i samfundet, ved at tvangsomfordele. Det er kun gradsforskelle der adskiller socialisten og liberalisten – hvor stor en andel skal statens repræsentanter beslutte sig for at flytte fra undersåt a til undersåt b; hvor tæt på Laffer-kurvens toppunkt kan vi komme hvis ‘vi’ ønsker at bruge flere af andres ressourcer på ‘vore’ egne foretrukne mål. Ikke et ord om det principielt forkerte i tvangsomfordeling, det moralsk uacceptable i at lovgive sig til andres ejendom. Det er nu engang en del af demokratiet, forstås. Netop! Derfor er demokratiet en moralsk blindgyde og ikke den mindst ringe ‘styreform’. I erkendelse af, at mennesker er mennesker og ikke engle, skal legal adgang til andres ejendom begrænses maksimalt – man kan ikke stemme sig til andre folks ejendom!

Retfærdigvis skal det også nævnes at Jeppe Druedahl påpegede, at hvis man ønsker at have en endnu større velfærdsstat, kan det kun ske ved at beskatte størstedelen af befolkningen endnu tungere (ikke kun de rigeste få %). Forestillingen om, at ‘markedsfejl’ 1) kan korrigeres af politikerbyrden 2) at samme politikere ikke også begår endnu værre fejl OG spilder ressourcer i forsøgene på at gennemtvinge deres vilje, har jeg svært ved at se belæg for.

Hent kapitel 1 og 2 i Hoppes Teorien om socialisme og kapitalisme kvit og frit her i butikken og forstå det principielle i ejendomsretten som den fundamentale menneskeret set fra et moralsk synspunkt; oven i købet vil håndhævelse af denne ejendomsret føre til en bedre tilværelse for flere mennesker end under nogen anden social orden. Kapitel 4 gennemgår forskelllige varianter af socialdemokratisme og deres fallit. Gratis på dansk her. Hele værket kan (og bør) hentes her og læses.

Når lov bruges til andet end at opretholde ejendomsret, degenererer den til alles kamp mod alle om at bemægtige sig magten til lovgivning – det Bastiat kaldte legal plyndring. Lad os vende os fra den blindgyde.

Hvad er Lov?
Bastiat – Loven

Udgivet i Skriv en kommentar

Lov på 1000 sider

…siger Berlingske (bag betalings mur). Og det er kun boligskatteloven ;D At det ikke i sig selv får delinkventen til at stoppe op og spørge sig selv ‘Hvad har jeg gang i…?’ er et udtryk for hvor afkoblet politikerbyrden (inklusive teknokratbyrden) er, i forhold til de mennesker man vil dirigere rundt med, og vis ejendom man vil tvangsbeslaglægge til egne formål. Grådighed (hej Margrethe) er ikke at man vil råde over egne ressourcer, man når man nidkært vil bestemme hvordan andre folks ressourcer skal anvendes.

Ingen lov på 1000 sider (hovedforslag + følgeforslag) bør finde vej igennem et system, der ynder at fremstille sig selv som repræsentativt. At det handler om hvorledes banden vil beslaglægge andres ejendom gør kun farcen mere grotesk.

Vi er nået dertil hvor selv folk der er godt inde i tingene ikke kan beregne deres egen marginalskat – og ingen har formentlig overblik over den jungle af love der udspyes…

Folketinget

…heraf utvivlsomt nogle der er indbyrdes modstridige og ophæver eller forværrer hinanden. Det er på tide med et moratorium for lovsvineriet og et krav om, at enhver ny lov kun kan indføres med afskaffelse af to andre love, og en lov kan kun gælde udover en fastlagt dato ( i nær(!) fremtid) hvis to andre love bortfalder. Der har været enighed om forenkling i lovgivning i årtier, men uden at nogen folketingssamling reelt har reduceret cirkusset. Det er tid til at sætte politikerne på produktivt arbejde!

Her er et billede af 41 kg lov – divideret med 179 slyngler bliver det 229 gram som hver af ‘lovgiverne’ burde sætte sig grundigt ind i, frem for at genere andre med deres trang til at gøre noget.

41 kg lov

Jeg har sympati for Joakim Books synspunkt om at man skal leve livet uden at kere sig om politikerbyrdens gøren og laden. Problemet er, at selvom du ikke interesserer dig for dem, så har de en vis interesse, ikke i dig, men i din ejendom, som de vil bruge til egne formål. Det bedste bud på et ordentlig liv er mest mulig begrænsing af magt til den slags mennesker, der har en utæmmelig grådighed efter andre menneskers ejendom; 1000 Lichtenstein.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 4 kommentarer

Magtens tilbøjelighed til handling

Forleden var Henrik Dahl på besøg hos Martin Ågerup. Dahl er bestemt ikke den værste af slænget (selvom han ikke er lige så høflig som Inger😉 og han fik markeret nogle væsentlige pointer. Bedst ca 45 minutter inde:

…kommission som den nye regering har nedsat som skal se på sammenhængen mellem kultur og bæredygtighed, det er jo rent-seeking. Det er bare nogle nytteløse akademikere som får en hel masse penge for at lave en nytteløs undersøgelse, og det er der så ufatteligt meget af…

Sande ord!

Alligevel fornægter politikertrangen til at gøre noget sig ikke. Man vil så gerne forbedre samfundet, verden, menneskene og selvom der nok, hos Dahl, ligger en erkendelse af, at det er uden for politikerens evne. Demokratiet anprises, men det er ikke det mindst ringe system, fordi det uvægerligt fører til at de værste søger og får magten. Det ville være skønt med mere udbredt erkendelse af, at man ikke retmæssigt kan tvinge andre til at betale for ens egne fikse ideer – heller ikke via stemmesedlen. Folketingets magt skal begrænses – de skal have færre af andres ressourcer at dele ud af. Vi kan være uenige om hvor langt denne magt skal rulles tilbage, men det burde være åbenlyst at tilbagerulles, dét skal den. Hvis altså vi ønsker en mere retfærdigt, velstillet samfund. Netop fordi mennesket er som det er, skal adgangen til magt over andre og deres ressourcer minimeres – afskaffes!

Det første sted at skære kunne være udannelsessystemet(!) som skoler børn og og barnlige sjæle i, at staten har løsningen på ethvert problem, stort som småt i stedet for at overlade ansvaret til privat initiativ som ikke kan bruge tvang til at gennemføre tossede ideer.

Forsvaret bliver trukket på banen (Jyllandsposten ) som et eksempel på realisme – et lille land som det danske har involveret sig på tåbelig vis i konflikter de sidste mange år, med den påståede hensigt at forbedre verden. Det kommer ikke til at ske ad den vej. Privat forsvar kan man forestille sig uden en rockerbande – glem ikke at staten er den største trussel for de fleste indbyggeres ejendom og liv i samme stat!

Det er så svært som politiker at læne sig tilbage og sige at dette eller hint problem (for problemer er der nok af) er ikke en opgave for mig. Den må du/I ‘selv’ løse.

Nuvel, hvis det er handlingstrangen der kommer over dem, politikerne, og ikke i betydningen Human Action, så lad dem starte med aktiv afvikling – opskriften på en produktiv politiker er her.

Glædelig jul!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

En regering alle kan hade…

Med typisk selvhøjtidelighed bekendtgjorde et bandekartel at de er blevet enige om, hvem der skal have hvilke ben, i den kommende plyndringsperiode.

‘Vi’ har fået en ny regering, der, også med typisk selvovervurdering (dødsensfarlig hybris*), har fremlagt et grundlag som de kalder Ansvar for Danmark. Som om de har noget ansvar overhovedet når det gælder om andet end at volde skade.

Flosklerne står i kø, hvilket ikke kan overraske, det er jo et politisk papir, og ansvaret for alle kriserne er naturligvis udefrakommende (russerne kan altid benyttes som bøh-mand) og har intet at gøre med den politik der er ført tidligere. (nej, krigen skabte ikke en energikrise, der medvirket til inflation, se her og her og her og her og her)

Først ramte pandemien. Så blev de globale forsyningskæder usikre. Rusland angreb Ukraine. Der er nu krig i Europa. Det har skabt en energikrise, der bl.a. har været med til at skabe en rekordhøj inflation. Samtidig er der risiko for, at den europæiske økonomi går i recession, hvilket uundgåeligt vil sætte sig i stigende arbejdsløshed.
Dertil kommer vor tids største udfordring: Klima- og biodiversitetskrisen, som vi allerede nu ser konsekvenserne af.
I store dele af den vestlige verden oplever vi også, at et stigende antal børn og unge rammes af mistrivsel og ensomhed.

Fra preamblen

Et andet tilfældigt (næsten) punktnedslag i planen om forceret ‘grøn’ omstilling som løsning på et problem skabt af den samme gruppe mafiosi illustrerer en klasse der anser sig selv for gjort af et særligt stof der kan få naturlovene til at bøje sig på deres ordre. Eller også lyver de bare. Det er ikke muligt at bevare fundamentet for et velstående, civiliseret samfund (adgang til rigelig, pålidelig, billig energi) og samtidig forbyde adgang til rigelig, pålidelig, billig energi.

Takket være den førte politik i de forgange årtier er energipriserne på himmelflugt. ‘Løsningen’ er at regeringen konfiskerer flere penge og uddeler nogle af dem som plaster på såret, og så i øvrigt fremturer med den politik som har bragt os i den ulykkelige, men komplet overflødige kattepine?! Det er ikke menneskekærlighed der driver politikeren.

Har vi brug for hurtig omstilling fra fossil energi? Se debatten fra SoHo Forum her. Svaret er Nej.

En regering i ‘arbejdstøjet’ bør få mange til at frygte for deres tegnebog og deres selvbestemmelse – ‘lovarbejdet’ gør os alle fattigere, selvom nogle på kort sigt forfordeles ved tvangsomfordelingen. ALLE regeringer har haft en påstået ambition at reducere regelbyrden, ingen har valgt at gennemføre de nødvendige tiltag. Som Herby og Andersen nævnte igen, er der gode erfaringer med en simpel tilgang fra Canada (uden at det førte til døde babyer i rendestenene). Personligt foretrækker jeg en mere radikal tilgang til at gøre politikere reelt produktive, men kombinér gerne.

Socialdemokratismens skadelige effekter behandles af Hans-Hermann Hoppe i kapitel 4 i Teorien om socialisme og kapitalisme. Hent det her på dansk, ganske gratis.

Som Hoppe også citeres for: Det, der er sandt, retfærdigt og smukt afgøres ikke ved afstemning.

Link

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Tiltagende politisering – et afskyvækkende træk ved demokrati i dets nuværende form

Vi har nyligt overstået et meningsløst ritual som har til formål at bilde folk ind, at de politikere der ‘arbejder’ med lovudgydelse skam repræsenterer Folket. Christian Bjørnskov har ofte gode indfald og beskriver vanskelighederne med at finde en fra byrden at stemme på – samt efterlyser en klar, borgerligt-liberal politik. At to små partier som har talt for større grad af personligt ansvar og mindre politik, ‘gik frem’ ved valget er selvfølglig bedre end ingenting, men ingen af dem byder på meget andet end lidt reform; der er ingen tegn på skatterevolution.

Vi kan konstatere at vi befinder os i en situation hvor vælgerkorpset har indset at man i praksis kan stemme sig til andre folks ejendom, og få andre til at gøre det beskidte arbejde. En tiltagende politisering finder sted, hvor forventningen, kravet, er, at nogen må gøre noget, som regel med magt og trusler om tvang, hver gang noget afviger fra det man selv ønsker. Det er blot at få tilpas mange med på at uddelegere plyndringen til et villigt folketing, hvis medlemmer ingen ide har om, hvad lov egentlig er.

Denne mekanisme og den forarmelse den medfører, moralsk og økonomisk, sammenlignet med hvad tilværelsen kunne have været, er genstand for en del af Hans-Hermann Hoppes læseværdige produktion. Her er et uddrag fra kapitlet om Demokratisk Socialisme (fra Teorien om kapitalisme og socialisme).

Forskellen på disse to typer af socialisme er blot følgende: Under den russiske socialisme er samfundets (kollektivets) kontrol over produktionsmidlerne fuldstændig, og dermed også over den indkomst der er genereret med dem. Der er ingen yderligere plads til debat om hvilken grad af politisering af samfundet er passende. Det spørgsmål er afgjort, ligesom i den modsatte ende af spektret, under ren kapitalisme, hvor der ikke er plads til politisering overhovedet og alle relationer er kontraktuelle (frivillige).

Under socialdemokratisk socialisme derimod, er samfundets (kollektivets) kontrol over privat produceret indkomst kun delvis og kollektivets fulde kontrol er endnu ikke et faktum, men hænger som en potentiel trussel over hovedet på producenterne. Det at leve under denne trussel om fuld beskatning i stedet for den aktuelle (delvise) beskatning forklarer et interessant fænomen ved socialdemokratisk socialisme, nemlig den tiltagende politisering.

Hent hele kapitlet oversat til dansk her i butikken – kvit og frit.
Læs også kapitel 1&2 om ejendomsret – hvad kan man overhovedet eje?

Hele værket kan frit downloades her på engelsk.

Hans-Hermann Hoppe

De ‘folkevalgte’ kan passende sættes til produktiv aktivitet og i øvrigt bør regeringen forblive væk.

Udgivet i Skriv en kommentar

The Speed of Science!

The Speed of ScienceHun siger faktisk at de var nødt til at handle med the speed of science!

Oh, hvilken ironi! Monthy Pythons The Spanish Inquisition har ikke været forgæves. The Manhattan Contrarian udpeger nutidens uvidenskabelige præsteskab i analogi til Galileos forfølgelse. De ville ikke engang se i kikkerten…

But the heliocentric version contradicted teachings of the Church, which had adopted the geocentric version in its dogma. The academics of the time refused to look in the telescopes thinking they must be some instrument of the devil. Here is a famous quote from Galileo in a letter to Kepler:

What do you have to say about the principal philosophers of this academy who are filled with the stubbornness of an asp and do not want to look at either the planets, the moon or the telescope, even though I have freely and deliberately offered them the opportunity a thousand times? Truly, just as the asp stops its ears, so do these philosophers shut their eyes to the light of truth.

Galileo was tried before the Roman Inquisition, and ultimately convicted and kept under house arrest from 1633 to the end of his life. Obviously, the Inquisition did not follow the scientific method.

MC

Moderne fascisme er når staten og private firmaer rotter sig sammen mod befolkningen. Som Benito sagde: intet over, intet ved siden af og intet udenfor staten.

Kan det virkelig passe at ‘nogen’ har kreeret en virus med egenskaber der fremmer smitte og sygdom? Det ser i stigende grad sådan ud. Se dette pre-print.

Som Christian Bjørnskov er inde på, er de fleste af os bedst tjent med ineffektiv regering – jo mindre magt desto mindre skade kan de gøre. Skal vi have produktive politikere skal de arbejde for at afvikle egen indflydelse – kan du se det ske?

Som et kuriosum kan det nævnes at den eneste politiker der høfligt takkede for muligheden for at læse om Hvad lov egentlig er, siden blev ‘dømt’ ved en rigsret (det var Inger – der nu har come-back uden en klar politik :D) Resten af politikerbyrden var hævet over den slags og har tydeligvis ikke læst på lektien. Al snak om regeringens overgreb har været fraværende i beskæmmende grad fra den netop overståede ‘valgkamp’ – både fra ‘opposition’ og medieskødehundene.

Bastiat beskrev i Loven for knap 200 år siden at man ikke kan uddelegere noget man aldrig selv har besiddet – køb Loven her i butikken for 37,50.

Hvad er Lov?
Udgivet i Skriv en kommentar

Sprogforbistring

En nylig episode på Human action podcast om ord som våben, gjorde mig opmærksom på en tekst af ingen anden end George Orwell. Den Orwell som i uhyggelig grad så hvad der var i vente. Læs hele teksten her (den er ikke så lang) – og nyd dette uddrag – fra 1946(!):

‘…phraseology is needed if one wants to name things without calling up mental pictures of them. Consider for instance some comfortable English professor defending Russian totalitarianism. He cannot say outright, ‘I believe in killing off your opponents when you can get good results by doing so’. Probably, therefore, he will say something like this:

While freely conceding that the Soviet régime exhibits certain features which the humanitarian may be inclined to deplore, we must, I think, agree that a certain curtailment of the right to political opposition is an unavoidable concomitant of transitional periods, and that the rigours which the Russian people have been called upon to undergo have been amply justified in the sphere of concrete achievement.

The inflated style is itself a kind of euphemism. A mass of Latin words falls upon the facts like soft snow, blurring the outlines and covering up all the details. The great enemy of clear language is insincerity. When there is a gap between one’s real and one’s declared aims, one turns as it were instinctively to long words and exhausted idioms, like a cuttlefish spurting out ink

Orwell

Tænk dernæst over alle de sammenhænge hvor vort nutidige sprog er domineret af kollektivisme, for en større sag, et fælles gode som påskud for overgreb på individets ejendom. Vi har brug for en genfødsel af respekten for den private ejendomsret og kan passende starte med, ikke en skattereform, men en skatterevolution og med at få politikerbyrden til rent faktisk at gøre en smule nytte.

Der er ‘valg’ i dag. Overvej om din stemme kan bruges til noget – undlad i det mindste at stemme på nogen der fortsætter katastrofal politik på tre vigtige områder krig, energi og penge.

Udgivet i Skriv en kommentar

Statens børn

Er det statens opgave at sørge for tilvejebringelsen af flere stykker skattekvæg? Når der tales om ‘gratis’ fertilitetsbehandling for aldrende medborgere fordi ‘vi’ har brug for flere børn, så er der tale om en pervertering af opgaverne. Vi har en stat der fremmer sen familieforøgelse og dernæst, når de biologiske konsekvenser indtræffer, mener man skal uddele ‘behandling’ af manglende fertilitet. Som altid når staten leverer ‘gratis’ ydelser bliver konsekvensen mangel, køer og rationering. (I Sovietunionen stod folk i kø efter brød, i mindre planøkonomiske samfund ligger brødet og venter på kunden.) Staten kan og skal ikke levere ‘sundhedsydelser’ – det er for vigtig til at overlade til politikere der tror de kan ‘styre’ økonomien. Og et af de styggeste træk ved ‘velfærdsstaten’ er, at den fjerner folks ansvar for hinanden og fører til fremmedgørelse, strid og fjendtlighed. Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for mangel på alt hvad de rører ved.

Staten har ikke børn – og den har ikke vores allesammens bedste som mål. Det er en vigtig indsigt! Se mere om Statens Anatomi hos Rothbard her i butikken.

Loven

Der er ‘valg’ i morgen og i øvrigt bør regeringen gå af og blive væk.

Udgivet i Skriv en kommentar

Valgflæsk på overdrevet

Partiet der bekender sig til kommunisme (international socialisme burde være ligeså ugleset som nationalsocialisme) citeres for gratis medicin til alle. Det er sikkert et fejlcitat at det begrænser sig til danskere. HELE verden bør have gratis medicin. Og hvorfor stoppe der?! INGEN børn bør går barfodet når skoen er opfundet. Gratis sko til alle børn. OSv.

Den økonomiske analfabetisme (hvis de virkelig mener det) er ganske uden huller.

Cyankalium

Der er to dage til ‘valget’ og i øvrigt børe regeringen gå af og bliver væk.

Udgivet i Skriv en kommentar

De er allesammen socialdemokrater!

Vi nærmer os dagen hvor ritualet skal gennemføres. Der er ‘valg’. Men er der reelt forskel på andet end graden af plyndring (det ER selvfølgelig ikke helt uvæsentligt)? Nej. De er alle socialdemokrater der lider under vrangforestillingen om, at de bedre end folk selv, ved hvordan andres knappe ressourcer skal spenderes. Men plyndring er forkert – selvom man erklærer at have de bedste intentioner, har man ikke ret til andres ejendom!

Fra Hans-Hermann Hoppes Teorien om socialisme og kapitalisme, kapitel 4.
Dansk oversættelse frit tilgængelig her i butikken.

…For det første, og i modsætning til den traditionelle marxistiske socialisme, så forbyder den socialdemokratiske socialisme ikke privat ejerskab af produktionsmidlerne og accepterer endda privat ejerskab af alle produktionsmidler – med undtagelse af uddannelse, trafik og kommunikation, centralbank samt politi og retsvæsen.

I princippet har alle ret til at skaffe sig produktionsmidler, til at sælge, købe eller fremstille dem, til at give dem væk eller til at udleje dem i henhold til kontraktlig aftale. Men for det andet, så kan ingen ejer af produktionsmidler have retten til al det afkast der opstår af produktionen og ingen ejer kan beslutte hvor stor en andel af den totale indtjening der skal anvendes til forbrug og investering. I stedet anses en del af afkastet for tilhørende samfundet, og skal afleveres for derefter at blive omfordelt blandt medlemmerne i henhold til lighedsidealer eller fordelingsretfærdighed.

Endvidere, omend andelene der går til henholdsvis producent og samfund er konstante til et givent tidspunkt, så er den del der tilkommer producenten selv i princippet fleksibel og beslutningen om størrelsen tilkommer samfundet og ikke producenten.

Set ud fra den naturlige teori om ejendom – der er fundamentet for kapitalisme – udgør disse regler et voldsomt overgreb på den naturlige ejers rettigheder…

https://tunecedemalis.dk/mere-om-stemmeriets-misforstaaelser/
https://tunecedemalis.dk/mette-og-demokratiets-entydige-fallit/
https://tunecedemalis.dk/hybris-og-enhjoerningeflatulens/

I øvrigt bør regeringen gå af.

Mises.org
Udgivet i 1 kommentar

Med sådanne venner, hvem har brug for fjender?

I kølvandet på Nordstrøm I og II der begik selvmord for nylig, bør vi overveje følgende:

Vil forsatte våbenleverancer til slynglerne i Ukraine føre til færre døde ukrainere og russere (uafhængigt af, at russiske slyngler har reageret på NATO’s slyngler der i årevis har understøttet en lavintensiv borgerkrig i det, der en kort periode var det østlige Ukraine)? Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.

Den stabile adgang til pålidelig energi der er grundlaget for civilisation, bogstaveligt talt, i vores del af verdenen, har vore politikere formøblet gennem de seneste årtiers absurde politik hvor fossile kilder er lagt for had, med tilhørende giftigt investeringsmiljø, og situationen er voldsomt forværret med truslerne om industrielt og kulturelt selvmord som ‘straf’ for russiske slynglers overreaktion på årtiers provokationer. Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.

Ved det truende valg, lad der være et afkrydsningsfelt hvor man kan tilkendegive at man ønsker at støtte fortsatte subsidier til våbenindustriens udskejelser i Ukraine – og opret en konto hvor folk anonymt kan indbetale hertil. Ingen anden finansiering kan forsvares; de af os der finder støtten dybt umoralsk skal ikke tvinges til at betale.

Ved det truende valg, lad der være et afkrydsningsfelt hvor man kan tilkendegive at man ønsker at genoptage import af russisk gas og undgå civilisationsnedbrydende mangel på energi her og nu. Det vil tage en årrække at afbøde skadevirkningerne af den forcerede ‘omstilling’ til upålidelige energikilder – det er mere en afvikling af samfundet end en omstilling.

Vil rullende black-outs eller brown-outs føre til et bedre samfund her eller i Ukraine? Ressource-intensive upålidelige energikilder, som dem der har nydt godt af politikernes velvilje de seneste årtier, fører til voldsomme tab af konkurrencedygtighed, velstand, komfort – med andre ord faldende levestandard. Dette er ikke et eksempel til efterfølgelse og resten af verdenen vil se på elendigheden og beslutte sig for at undgå den stupiditet. Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.

Det korte af det lange er at ‘vedvarende’ energikilder er:

Ikke vedvarende (apparaterne der skal høste f.x. Sol og vind skal bygges, vedligeholdes og udskiftes).
Ikke pålidelige .
Der er ikke tilstrækkelige materialer udvundet til at producere dem i tilstrækkelig grad – selv hvis de kunne levere energien, hvad de ikke kan.


Jeff Currie, Global Head of Commodities Research iGlobal Investment Research Division, Goldman’s Sach, gav CNBC intervieweren et chok med denne replik:

At the end of last year, overall fossil fuels represented 81% of energy consumption. 10 years ago, they were at 82%,” says Jeff Currie. “$3.8 trillion of investment in renewables moved fossil fuels from 82% to 81% of the overall energy consumption.

Watch

Jo før dine politikere indser at vi – mange år endnu – har tvingende brug for fossile energikilder, desto før kan vi begynde at rette op på årtiers elendighed og, måske, forhindre alvorlige sammenbrud i kritiske samfundsinstitutioner. Men måske er dette sammenbrud i virkeligheden måletHvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at levestandarden får et alvorligt knæk for dine børn og børnebørn.

Politikere (og andre slyngler) der støtter krig i Europa og fejlinvestering i VE (Vejrafhængig Energi) sørger for at holde panik-gryden i kog og supplerer skatteplyndring med uansvarligt falskmønteri.

Husk på at bander i forskellige lande plyndrer befolkningen og bruger rovet til at bekrige hinanden og skaffe sig mere magt. At en kriminel bølle lader sig provokere an anden bølle til at overfalde en tredie bølle, er ikke et argument for at lade de lokale bøller bidrage med ressourcer! Se Hans-Hermann Hoppes afsluttende salut på årets Property and Freedom Society konference her (de øvrige indslag kan ses samme sted, inklusive Hoppes del I, som tuben har besluttet du ikke må se).

Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der fortsætter katastrofal kurs på et af tre vigtige områder:
Krig
Energi
Penge
De bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at levestandarden får et alvorligt knæk for dine børn og børnebørn. Løsningen er ikke mere regering – men mindre!

Hvis du har glemt, eller aldrig erkendt, hvad staten er for en størrelse så læs om Statens Anatomi – Rothbards dissektionskursus for 37,50 her i butikken.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Valgkamp – om din ejendom

Så skal vi til det igen – høre og se på repræsentanter, ikke for folket, men for politikerbyrden, der er parate til at spendere en masse af andre folks ressourcer. Mette har med vanlig kådhed udskrevet valg – hvad er en dygtig politiker.

Som Mencken tournede det:

Organiseret kriminalitet

Midt i al elendigheden er der brug for klar tænkning om, hvad det vil sige overhovedet at have ejendomsret til noget. En af dem der har bidraget med mest klarsyn på dette område er Hans-Hermann Hoppe. I værket The Theory of Socialism and Capitalism forklarer han begrebet ejendom – næst efter handling – det mest basale menneskelige begreb.

Næst efter begrebet handling, er ejendom den mest basale kategori inden for de sociale videnskaber. Faktisk kan de øvrige begreber i dette kapitel – aggression, kontrakt, kapitalisme og socialisme – alle forstås som afledt af ejendom: Aggression som overgreb på ejendom, kontrakt som den ikke-aggressive aftale imellem indehavere af ejendom, socialisme som det institutionaliserede overgreb på ejendom og kapitalisme som den institutionelle anerkendelse af ejendom og kontrakter.

Kapitel 2, The Theory of Socialism and Capitalism

Hele værket kan frit downloades her på engelsk.


Introduktion og kapitel 2 kan du finde her oversat til dansk.

Og nok så relevant i en tid hvor 179 zozialdemokrater skændes om andre folks ressourcer kapitel 4 om socialdemokratisme.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Om propaganda

Propaganda is the expression of opinions or actions carried out deliberately by individuals or groups with a view to influence the opinions or actions of other individuals or groups for predetermined ends through psychological manipulations.

Lasswell

Man skal næppe tage noget for gode varer hvis det ligger udenfor ens eget felt, men må opsøge alternative kilder og forlade sig på personer man mener at kunne have tillid til. Til den personkreds hører ikke længere journalister ved gængse statsmedier, myndigheder og mange flere såkaldte eksperter, der trues på deres levebrød hvis de stiller spørgsmål ved den ‘vedtagne historie’. Se Pierre Korys substack her – få et indtryk af hvordan en person der ellers bekender sig til almindelig mainstream tilgang til sit fag (medicin) opdager hvordan der manipuleres med data og hvordan det først afslører sig når man eksponeres for propaganda på et felt man selv ved en hel masse om. Lyt til episoden hos Tom Woods hvor Kory fortæller om, hvordan hans opfattelse af statskrisen vedrørende den onde virus udviklede sig.

For mere om Medical misinformation mess:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/eci.12834
https://insulinresistance.org/index.php/jir/article/view/71/221
https://insulinresistance.org/index.php/jir/article/view/72/225

Skifter vi gear til politik – nyligt valg i Italien, hvor Giorgia Meloni måske bliver første kvindelige statsminister. Man skulle tro det ville få få statsmedierne til at savle, men hun er små-konservativ og skal derfor stå til regnskab for Mussolini – gå til rubin på rumble og spol frem til 22:30 og se propagandaen i fuld sving. Bare for sjov, så se her hvordan NYT skrev om Benito for 100 år siden.

Paralleller og andre eksempler der tydeligt er propaganda omfatter klimahysteriet, og ikke mindst Rusland, Rusland! som forklaringen på al dårligdom i verden.

I en tid hvor ‘vi’ har brug for at folk i almindelighed udviser skepsis over for myndigheden og selv kritisk evaluerer ‘nyhedsstrømmen’, er det ekstra vigtigt at vriste propagandaapparatet ud af statens næver. Stat og uddannelse bør adskilles ganske som stat og (anden) religion.

Hvad er staten for en størrelse? Læs om den hos Rothbard – 37,50 inflationsramte DDK her i butikken.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Pøbelen er et mangehovedet uhyre hvem lyset er berøvet.

SÅledes må man tro at den klasse der betragter sig som herskere mere end tjenere, tænker om undersåtterne (ikke medborgerne). Derfor må kloge mennesker naturligvis sørge for at ingen gør noget dumt – og der er altid et hoved man kan tage til indtægt for handling fordi nogen må gøre noget!

Folkets vilje… er oppe at vende igen og tak, Otto, for det! Vi har har før behandlet emnet om den ikke-eksisterende folkevilje og demokraturets begrænsninger, se her og her og her, men den lektion tåler bestemt gentagelse. Ikke mindst fordi folket røst ustandseligt tages til indtægt for dette eller hint – som regel i sammenhæng med noget politisk opportunisme. ‘Demokratiet har talt’. (Det betyder hold på din tegnebog!)

Bastiats pamflet fra 1849 om hvad Lov er og hvilke beføjelser kollektivet har sammenlignet med individet er stadig læseværdig i dag – ‘dine’ folkevalgte fik chancen men de færreste har vist udnyttet den.

Læs den selv -køb den her på dansk for 37,50.

Følg op med Rothbards Statens Anatomi, der starter med hvad staten ikke er, nemlig ‘vi’ og ‘os’. Dette korte essay dissekerer statens anatomi og blotlægger dens forskellige organer.

Statens Anatomi

Køb den her på dansk for 37,50

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kleptokratiets kyniske, krigeriske kandestøberi

En bande kleptokrater overfalder et land, stærkt provokeret af en bande kleptokrater i landet der overfaldes, og støttet af en sammenslutning af kleptokrater fra tredielande. I et af tredielandende udnytter den lokale bande kleptokrater den oppiskede krigsfrygt til at få afskaffet en mindre forhindring for centralisering af yderligere magt hos en sammenslutning af kleptokrater.

Den fjerde statsmagt – den kritiske, uafhængige, (men statsstøttede!) presse – muhahaha – tiljubler banden og kalder udfaldet af en afstemning blandt en del af befolkningen for en sejr for demokratiet.

Alt dette afspejler demokratiets fallit og ikke en sejr. 2.8 millioner stemmer ud af 4.3 millioner ‘stemmeberettigede. 1.8 millioner stemte ‘ja’, halvt så mange stemte ‘nej’ til at fjerne en lille barriere for kleptokratiet, og knap 1.5 millioner stemte ikke (vi kender ikke grundene). Folkets vilje findes ikke; selv ikke i en situation som denne om et relativt snævert spørgsmål, men slet ikke om de overordnede spørgsmål om, hvordan vi indretter os i samfundet. Når der kan stemmes om andre folks ejendom er minoritetsbeskyttelsen blot snak og demokratiet bliver en kamp om at bemægtige sig magten til at plyndre andre med legale midler. I morgen er det grundlovsdag – §73, stk 1 lyder:

Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning…

Grundloven §73, stk 1

Opfatter politikerbyrden sig som herskere eller tjenere, og opfører de sig som herskere eller tjenere?

Centraliseringen af magt i EU parlamentet stopper ikke med dette. Nye kriser vil ‘opstå’ eller begivenheder vil blive taget som påskud til at yderligere centralisering. EU-kleptokratiets våde drøm om ‘ret’ til skatteopkrævning lurer forude. Hele ideen om at påtvinge omgivelserne, nær og fjern, egne værdier er stik mod de højtidelige fraser om inklusion og diversitet. ‘Fredsbevarende’ styrker mig her og der, når grupperinger andre steder i verden strides om ressourcer eller ideer, er et udtryk for at ‘vi’ ved præcis hvordan andre skal leve deres liv. Som David Stockmann skriver her om den amerikanske udenrigspolitik Perpetual Debt, Perpetual War – og den vil EU-byrden også deltage i.

Når Mette lover at sende flere våben til den ene korrupte bande i deres kamp mod en korrupt overfaldsmand, så er skattekvæget tvunget til at betale, også selvom man finder dén strategi dybt umoralsk, og at den vil medføre endnu mere unødig lidelse og tab af menneskeliv og produktionsapparat. Produktionsapparat der er nødvendig for at forbedre tilværelsen for mange mennesker både i og udenfor konfliktzonen. Lad dem, der deler Mettes vurdering spytte i kassen direkte og hold andre udenfor – dét ville være en sejr for demokratiet. Jo færre ressourcer politikerbyrden kan disponere over, desto mindre sandsynlighed er der for omfattende krig og destruktion. Som det er nu beriges en relativt lille gruppe på bekostning af andre, og uden at udfaldet af krigen kan forventes at blive ændret. Det handler alene om hvor store, og langvarige omkostningerne bliver.

Afskaffelsen af ‘forsvarsforbeholdet’ er et stort skridt i den forkerte retning. Vi er langt nede af skråplanet. Læs om hvad staten er for størrelse i Rothbards Statens Anatomi – her i butikken for 37,50. Tag Bastiats Loven med og læs om hvorfor kollektivet ikke kan forgribe sig på andres ejendom, ganske som individerne der indgået i kollektivet ikke kan. Retten til at stjæle kan ikke uddelegeres – her i butikken for 37,50.

Og i morgen er det grundlovsdag…

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvis interesser taler vi om…ESG, EU eller dine?

Når snakken falder på ESG (Exceptionally Stupid Governance) og den moderne ‘stakeholder kapitalisme’ opfattes det af og til som om Milton Friedman udlægning har vist sig at være ‘forkert’. At det ikke skader et selskabs bundlinie at ledelsen bruger kræfter på alt muligt andet end at excellere i at løse et eller flere problemer for deres kunder.

Friedman tog nu ikke fejl hvad det angår (måske nok med hensyn til hvad inflation er og hvad centralbanken kan og skal gøre, men det er en anden historie. Læs her og her og her og her og her og her om inflation.)

The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits

Friedman

Dette indlæg, fra 2020, beskriver udmærket hvordan Friedman ser, at også hensyntagen til andet end snævre pekuniære mål kan være i ejernes langsigtede interesse. Det er en stråmand der ofte slæbes i manegen at ‘kapitalisten’ ikke har andet end penge i sigte.

Et afgørende kritikpunkt af ESG er, at det for det første er umuligt at holde ledelsen op på noget som helst, fordi der vil altid være forskellige, indbyrdes stridende, interesser i spil når beslutninger vedrørende anvendelse af knappe ressourcer skal træffes. Så må der ‘afvejes’ – og ingen kan sige at et kontor i Indien er mere ‘retfærdigt’ end en fabrik i Vietnam. Hvis der kun er strategi eller ressourcer til den ene, vil den anden ‘gå glip’ af arbejdspladser. Hvor ondt! Men ESG-officeren fra Humanoid Remains-afdelingen har udarbejdet en rapport der beskriver detaljerne i de moralske overvejelser for og imod den ene eller den anden beslutning og der er brugt regnedrengeressourcer til at estimere de forskellige potentielle omkostninger. Og tilsvarende for en back-up plan.

Et andet stort problem er, at alting politiseres. Ledelsen får mulighed for, med andres ressourcer, at løbe med egen politisk dagsorden. Ikke alle aktionærer har de samme interesser og synspunkter på, hvordan forskellige ressourcer i samfundet skal benyttes og hvordan man skal indrette sig. Netop derfor skal ledelsen holde sig til at levere størst mulig værdi for kunder og aktionærer. Herefter kan aktionærer (og kunder) benytte denne værdi der er skabt, til at forfølge egne, forskelligartede mål. Dét er diversitet! I Kentucky har statsadvokaten oven i købet forholdt sig til ledelsens juridiske forpligtelser overfor aktionærerne :D…

Når ledelsen hovedløst løber efter åbenlyst uopnåelige mål, som f.eks Net Zero, og spilder kræfter på enhjørningeflatulens bliver firmaets produkter dyrere og formentlig også dårligere end de ellers ville have været og vi bliver allesammen fattigere. Fokusér i stedet på kerneproduktet, skab dermed mere værdi som så kan anvendes på andre ting – fremfor at politisere for andres penge. Det er hvad politikere excellerer i.

Som Marx (ikke ham med fejltagelserne) sagde, politikere søger (og ofte skaber de) problemer, som de herefter gør endnu værre…

Det er slemt nok at dygtige politikere vil dirigere hvad vi må og skal (se også Mette og demokratiets fallit), når private firmaer hopper med på den galej bliver det endnu værre.

Frédéric Bastiat ramte endnu engang hovedet på sømmet for knapt 200 år siden, i pamfletten Loven:

…Når en politiker, med det snævre udsyn fra sit skrivebord, ser ud over samfundet bliver han slået af den ulighed der udspiller sig. Han begræder de manges lidelser; lidelser som bliver mere udtalte i kontrasten til luksus og rigdom.

Han burde nok spørge sig selv, om ikke denne tingenes tilstand er en følge af tidligere tiders plyndring, i form af erobringer – og, i nyere tid, plyndring via lovgivning.

Han burde spørge sig selv om ikke retfærdighed, givet at alle mennesker ønsker velfærd og forbedringer, ville være tilstrækkeligt for at sikre den største fremgang, og den største lighed forenelig med det individuelle ansvar, der er belønningen for både dyder og ugerninger.

Han skænker det ikke en tanke. Han spinder i stedet rænker og smeder kunstige, men legale arrangementer. Han søger løsningen ved at forevige og overdrive netop dét, der har skabt ondet…

Bastiat (Loven, køb den her på dansk f 37.50)

Med den viden om politikere som ballast, så kan man overveje om man vil overlade endnu mere magt til EU-byrden. Der er ‘folkeafstemning’ på onsdag om hvem der skal plyndre os og hvordan. Skal mere plyndring afgøres endnu længere fra ofrene end idag? Bedst var det om vi kunne afstå helt fra plyndring, men der er vi nok ikke endnu. Hvis Mette og ko. vil støtte en udmattelseskrig imellem to korrupte regimer, så lad hende gøre det for egne midler sammen med ligesindede – og ikke trække penge ud af folk som finder den strategi afskyelig og menneskefjendsk. For en anden tilgang til problemer i verdenen end den vi ser og har set de sidste årtier, lyt til denne podcast hvor John Mueller er på besøg hos Tom Woods og diskuterer amerikansk udenrigspolitik. Vi har brug for mindre centralisering af politiske beslutninger, ikke yderligere koncentration af magt.

I øvrigt bør regeringen gå af.