I forlængelse af de sidste ugers kommentarer om Tyskland, kan man konstatere at det ikke kun er i Dybbøl Mølle der er noget galt. Det tyske regime er i fuld gang med, at forsøge at udelukke AfD, ikke bare fra det ‘pæne’ selskab, men fra parlamentet. Demokrati lader til at være når pøbelen affinder sig med afmagten og underkaster sig ‘eliten’. Populisme er skældsordet når nogle politikere rent faktisk forsøger at ‘repræsentere’ dem der har stemt på dem.
Hele miséren kommer sig af, at der er en skræmmende stor del af samfundets ressourcer, der omfordeles via tvang og trusler om vold. Det er fortvivlende svært at lave om på ved stemmeboksen, når først det er alment accepteret at man kan stemme sig til andres ejendom. De fleste vil være enige i, at man ikke kan uddelegere en ret, man ikke selv har. Og de fleste lærer deres børn, at man ikke tager andres ting. Konsistens i tankegangen eksisterer desværre ikke når det gælder politik – så er det pludselig ok at få politikerbyrden til at plyndre naboen!
Torsdag ‘fejrede’ vi grundlovsdag. Paragraf 73 – den med ejendomsrettens ukrænkelighed – er en super beskyttelse. Undtagen når det ifølge politikerbyrden er i almenvællingens interesse. Og efterhånden når vi så til en tilstand i dag, hvor ingen kan overskue lov- og regeljunglen og staten har sat de fleste af os under administration.
Diskussionen om Nytte og Moral tages alt for sjældent – i stedet bliver det et slagsmål om, hvem der har plyndringsmagten.
Hans-Hermann Hoppe slagtede den hellige demokrati-ko grundigt i Democracy – The God That Failed – den burde være pensum i ethvert hjem.
