En del medier svømmer over i russeren kommer til Alaska og skræmmekampagnen om, at han fortsætter til Atlanterhavet når først Ukraine er nedkæmpet. Jeg hælder til analyserne der anser dette for helt og aldeles urealistisk. Reelt er det Natos krig mod Rusland via ukrainske soldater. Erkendelsen af, at Rusland ikke lader sig undertvinge breder sig og POTUS-47 så gerne at europæerne køber amerikanske våben til at fortsætte slagterierne, mens han får ‘æren’ at have afsluttet USAs del af krigen. Våbenproducenterne er glade, for pengene vil fortsat flyde, nu bare fra en anden kilde end den amerikanske centralbank og co.
Lad os understrege at det russiske regimes overfald på det ukrainske regime er forkastelig. Det er ingen hindring for at forstå bevæggrundene eller hvem der ‘startede’.
Nu ville fraværet af hykleri i international politik overraske. Men derfor er kontrasten imellem reaktionerne på det russiske regimes fremfærd og det israelske regimes fremfærd alligevel ‘morsom’ – hvis ikke det havde været for de meningsløse drab der følger med. For ikke at tale om NATO’s overfald på Afghanistan, Irak, Libyen, Libanon, Syrien, Somalia, Sudan, Yemen, Jugoslavien… og det er bare i nyere tid.
Politikere glimrer ved, under store armbevægelser og forbrug af andre folks penge, ikke at løse problemer de selv har skabt.
Er du interesseret i at høre andet end ensidig propaganda om, hvor farlig russeren er, og at du derfor er nødt til at overlade endnu mere af din ejendom til staten, for at den kan beskytte dig mod en fare, den selv skaber, så læs Pepe Escobar skriv her, om mødet i Alaska:
Jeffrey Sachs åbne brev til det israelske regimes udenrigsmedister her.
Mettes krav om sanktioner mod det israelske regime her.
Der tegner sig et mønster: Den største trussel mod folks ve og vel, er som regel deres ‘egen’ regering.
[…] Villyarder af kroner skal bortødsles til ingen verdens nytte. Værre endnu, det fører os endnu tættere på en 3. verdenskrig, som kun har tabere (bortset fra de få der lukrerer på krigsliderligheden). […]