Udgivet i Skriv en kommentar

Moralsk opførsel – valg

Tom Woods episode 1399 handler om en ny bog (af Dan Moller) der lyder til at komme godt fra start. Den åbner med et eksempel som illustrerer det umoralske i at kræve – under trusler om vold og tvang – at andre folk afgiver ressourcer til hvad der nu måtte være dagens nødlidende. Bemærk at dette ikke er et argument mod at hjælpe folk i nød – kun at dette nødvendigvis må foregå uden trusler for at være en god gerning. Det er nævnt før her på stedet.

Fra indledningen af bogen (oversat fra Tom Woods episode 1399):

Forestil dig at indkalde til borgermøde på rådhuset og give følgende tale. Mine kære medborgere, jeg ved de fleste af os ikke kender hinanden, men jeg er fornylig blevet ramt af uheld,, ganske uforskyldt. Jeg har næsten ingen opsparing og heller ikke venner eller familie der kan hjælpe. Som I ved har jeg tidligere, som privat borger, bedt om hjælp i form af velgørenhed, men desværre har dette ikke været tilstrækkeligt. Derfor står jeg nu her og fastholder at I, ja, du Emma og du John, retfærdigvis skylder mig hjælp; det er en grov overtrædelse hvis I ikke arbejder flere timer, om nødvendigt tager kortere ferier, bor i mindre huse og sender jeres børn i dårligere skoler for at hjælpe mig. Undlader I at gøre det, er det intet mindre end en uretfærdighed, på samme måde som hvis I undlod at betale jeres gæld. Det, at kalde denne uretfærdighed for dens rette navn, betyder at I ikke bare skal opfylde jeres forpligtelse og arbejde på mine vegne, men også hjælpe mig med at tvinge andre til at gøre det samme. Det er ligegyldigt hvis disse andre siger til jer, at de selv skal bruge deres penge, eller at de finder andre mere værdigt trængende eller blot er hårdhjertede og ligeglade. Hvis du bekymrer dig om retfærdighed er du nødt til at hjælpe mig med at tvinge disse andre til at bidrage til mig, hvad enten de vil det eller ej, eftersom man skylder mig det, i lyset af det uheld der har ramt mig.

En gruppe som trænger til en lektion i hvad der er moralsk forsvarligt at tvinge andre til, er medlemmerne af den bande der forsøger at bilde os ind at vi selv er med til at vælge hvordan vores tvangsinddrevne midler bliver fordelt (med dertil hørende betydelige svind). Har du her op til ‘valget’ en yndlingspolitiker kan du sende vedkommende en påmindelse: Operation OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget har forsynet hver af de folke’valgte’ med et eksemplar af Bastiats Loven – på dansk, såvel som i børnebogsformat som oplæg til samtale med børn om dette vigtige spørgsmål.

Udgivet i Skriv en kommentar

Folkets stemme

…findes ganske enkelt ikke. Det der derimod findes er en mangfoldighed af forskellige interesser og ønsker samt ligeså mange forskellige sæt af omstændigheder, der bringes i anvendelse i håbet om at realisere ønskerne for hvert enkelt individ. For at komplicere sagen yderligere skifter individets interesser over tid og det er meningsløst at operere med een Folkets Stemme eller een fælles interesse. Det kan være politisk opportunt at forsøge at oppiske en stemning hvor man kan få folk til at samles om et fælles mål, en fælles fjende, der -midlertidigt- kan undertrykke alle andre mål. Klimaændringer, Svensken, overbefolkning, underbefolkning, meteorstorm, finanskrise, racisme eller hvad der nu er det seneste skud på katastrofestammen. Problemet er selvfølgelig at det bliver sværere og sværere at opretholde katastrofestemningen og den dermed forbundne (indbildte) ret til at undertrykke individets rettigheder for kollektivets.

I forbitrelsen over det danske folketings rutinemæssige overgreb på en befolkning der, med overlæg, er fastholdt i uvidenhed skal vi imidlertid ikke glemme at harcelere over at vi også forventes at deltage i et cirkus med udnævnelse af bandemedlemmer til en europæisk overnational institution, det såkaldte EU-parlament. På linie med de mere lokale bandemedlemmer er der her tale om en gruppe af personer, der mener sig berettiget til at dirigere rundt med endnu flere mennesker og oven i købet tage sig betalt af de selv samme mennesker som de dirigerer rundt med. En ‘normal’ landevejsrøver prøver ikke at bilde sine ofre ind, at de er bedst tjent med at overlade en del af deres ejendom til røveren – år efter år. Læs om den europæiske centralbanks systematiske arbejde for misallokering af ressourcer her.

Demokratiets snedigste bedrag er få folk til at tro at det er det mindst ringe system. Det er det ikke – hvis man kan stemme om andre folks ejendom bliver demokratiet til en kamp om magten til at netop at tvinge andre til underkaste sig vinderens vilje. Læs om hvordan i Bastiats Loven – får her for 37,50. Læs også Rothbard dissektion af Statens Anatomi inden du overvejer om du skal stemme – fås også her for 37,50.

Hvis du mener at dine (eller andres) børn bør få lejlighed til at tale med om den slags vigtige ting, kan jeg anbefale serien om Tuttle Tvillingerne. Bind 1 (baseret på Bastiats Loven) og bind 2 (baseret på Leonard Reads I, Pencil) om miraklet der følger af frivillige transaktioner) fås på dansk her i butikken.

Udgivet i Skriv en kommentar

Privat ejendomsret er forudsætningen for forbedring af levestandarden

Forestillingen om at omfordeling med tvang kan føre til et mere ‘retfærdigt’ samfund hviler på en misforståelse. Nemlig den at goder, hvad enten det er varer eller tjenester, kommer ‘af sig selv’, eller på guddommelig vis opstår fordi ‘nogen’ vil det. Dermed bliver det uforståeligt at nogle har meget og andre mindre og man kunne i et ueftertænksomt øjeblik have sympati for ideen om tvangsomfordeling. Men goder skal skabes, vristes ud af tilværelsen ved transformationen af råvarer (input) og ved hjælp af iderigdom, håndværk og kapital. Den der skaber goderne ejer dem, dvs har uindskrænket råderet over dem og kan gøre med dem hvad han vil. Herunder udveksle dem med hvad andre har produceret og når dette foregår frivilligt er begge parter rigere efter udvekslingen end før. Levestandarden for begge er forbedret.

Specialisering er, kombineret med respekten for privat ejendomsret, fundamentet som den ufattelige fremgang i levestandard vi har set i de seneste århundreder hviler på. Respekten for ejendomsretten er forudsætningen for at folks produktion stiger. Når man føler sig sikker på at opsparing og investering i kapitalgoder (produktionsapparat) ikke bliver beslaglagt af tilfældige bander, hvad enten de kalder sig banditter eller smykker sig med politiker-titler, er villigheden til at producere langt større end ellers. Insisterer man på frivillige transaktioner kan man kun forbedre sin levestandard ved at betjene andre. Je bedre man betjener dem, desto mere kan man få retur og dermed forbedre sin egen levestandard.

Dette er i stærk modstrid til systemet hvor levestandarden kun kan forbedres ved at en stærk mand/stat påtager sig byrden med hensyn til at beslaglægge og derefter, på ‘retfærdig’ vis, fordele en andel af rovet blandt dem som derved bliver statens tilhængere.

Magt korrumperer – og magten til at tage andre folks ejendom via stemmesedlen korrumperer bestemt også. Når den slags overgreb tillades, bliver politik til alles kamp om at erobre ‘retten’ til at udskrive love. Love der legaliserer plyndring og skaber grobund for strid og ufred.

Privat ejendomsret er bolværket mod en brutal samfundsform og fremmer et samfund hvor samarbejde dominerer og fremgang og stigende velstand følger af frivillige transaktioner. Et system med ubøjelig respekt for individets selvbestemmelse og ejendomsret er den eneste moralske måde at indrette sig på.

Læs Gary Galles indlæg om kapitalismen som den eneste moralsk samfundsform på Mises.org.

Der er snart ‘valg’. Send dit yndlingspolitiker forbi siden med Oplysning til Medlemmerne af Folketinget. De har brug for det…

Udgivet i 1 kommentar

Dæmonkrati – med lov skal land bygges, ikke plyndres

Demokrati anprises i tide og utide som om det var et mål i sig selv. Det er det naturligvis ikke, men en måde hvorpå mennesker kan organisere sig mhp, i videst muligt omfang, at undgå voldelige konflikter under arbejdet på at forbedre levestandarden. Frivilligt samarbejde, med fuld respekt for individets autonomi og ejendomsret, muliggør velstand i et omfang som er den enkelte umuligt at opnå. Erkendelsen af dette er en vigtig forudsætning for at det fulde potentiale kan realiseres.

Ryan McMaken har en læseværdig artikel på mises.org. Den beskriver vanskelighederne med demokrati når territoriet og antallet af mennesker i et ‘land’ vokser sig stort. Med udgangspunkt i det amerikanske eksperiment hvor et antal stater indgår i en føderation, kan diskussionen om hvordan kejseren på toppen af den føderale kransekage vælges ‘mest’ demokratisk. Direkte valg blandt alle indbyggere/undersåtter eller direkte valg blandt et antal personer valgt i hvert enkelt stat i føderationen? Han argumenterer for at der i så stort et land vil være grupper af mennesker med vidt forskellige værdier, interesser og ønsker om hvordan tilværelsen skal indrettes og en naturlig følge af dette, er at begrænse en central magts indflydelse over resten af området. En oplagt konsekvens heraf er retten til uafhængighed og en opdeling i mindre autonome enheder. Vanskelighederne for Storbritanien i forbindelse med eksekveringen af Brexit er et interessant fænomen i sig selv🙂 Schweiz fremhæves som et land der med en vis succes har fastholdt sammenhængskraften, måske som følge af den begrænsede magt placeret hos centralregeringen i forhold til de enkelte kantoner. Læs også her om demokratiet i Lichtenstein – Hans Adam er et bedre alternativ end både Løkke og Mette!

Danmark er et relativt lille land (omend med flere indbyggere end halvdelen af de amerikanske stater) og man kunne håbe at lokal beslutningskompetence med mere magt i forhold til folketinget kunne retfærdiggøre demokratiet som institution. Demokrati kan imidlertid ikke anses for moralsk forsvarligt hvis man kan stemme sig til andre folks ejendom – så ender man uvægerligt med det Bastiat beskrev i Loven, nemlig kampen om at få stemmer nok til at få magt over andre og plyndre dem med legale midler.

‘Dit’ folketingsmedlem har brug for oplysning – send dem til operation OMF, Oplysning til Medlemmerne af Folketinget

Med lov skal land bygges, ikke plyndres…



Mere om stemmeri…

Udgivet i Skriv en kommentar

Socialisme – cyankalium

Ludwig von Mises argumenterer uimodståeligt for socialismens fallit som model for samfundsorganisation. (Det betyder ikke at, i et frit samfund, folk der frivilligt ønsker at indgå i og underkaste sig socialisme ikke kan gøre det!)

Fattigdom er et vilkår, naturtilstanden, en følge af at midler til livets opretholdelse ikke bare manifesterer sig af sig selv, men skal frembringes – velstand og forbedret levefod er et resultat af hårdt arbejde. Jo mere man arbejder desto bedre levestandard. Indser man at man aldrig alene vil være i stand til løfte sin levestandard ret meget over subsistensniveauet, men at ufattelig rigdom er mulig i samarbejdet med andre mennesker har man forstået kapitalismens (kun delvist indfriede) potentiale. Jo mere man kan samarbejde med andre mennesker desto mere man kan man hæve hinandens levestandard. Tager man med vold og magt hvad andre har produceret, ender man med mindre end hvis man frivilligt udveksler frugterne af egne anstrengelser med andre. (Ja, der er på kort sigt nogle der bliver rigere af at stjæle…)

Det, at ikke alle ens behov – øjeblikkeligt – kan opfyldes skyldes ikke manglende sociale institutioner eller fejl ved en markedsbaseret økonomi. Det er en følge af at mennesket ikke befinder sig i et utopisk paradis!

De der mener sig i stand til at dirigere og orkestrere samfundet til alles bedste lider under (mindst!) to misforståelser. Den ene er den usikkerhed der altid er når man handler med fremtidige mål for øje. De kan ikke vide hvilke mål folk mest ønsker at knappe ressourcer skal bruges til eller i hvilken rækkefølge problemer skal løses. Det kan iværksættere og kapitalister heller ikke og derfor begår de også fejltagelser og lider tab – tab, som korrigerer deres adfærd, hvilket er forskellen i forhold til en centralstyret økonomi. Den anden vigtige fejltagelse handler om løn. Den løn der betales for et stykke arbejde er afhængig af den værdi der tilføres produktet – ikke hvor lang tid der bruges på det. Jo flere enheder der produceres og jo bedre kvalitet – desto bedre kan man tage sig betalt – ikke for sin tid, men for den værdi man har tilført.

Når aflønning og værditilførsel afkobles bliver resultatet tiltagende pauvert. Levestandarden falder sammenlignet med hvad den ellers ville have været. Tilhængere af socialisme kan måske anerkende at den totale produktion (P) er større i en markedsøkonomi end under socialisme (p) – men hvis p fordeles ligeligt blandt alle, vil mange alligevel få mere end den andel de fik af P. Man kan indvende at P vil være så meget større end p, at selv de med de laveste lønninger vil få mere ud af leve i et system der producerer P, end i et der producerer p. Og tilhængere af socialisme kan så hævde at det er bedre at alle har lige meget, selv om det er lidt, end at nogen har meget mere end andre. (Det er typisk velstillede der argumenterer for at andres levefod skal være lavere i lighedens navn.)

I et system hvor man belønnes for at tilføre mere værdi for andre har man en tilskyndelse til at sørge for mest mulig værdi for andre! Socialisme kan ikke bringes til at fungere fordi den fundamentalt mangler en metode til økonomisk beregning.

Valget er ikke mellem kapitalisme og socialisme, men mellem kapitalisme og det kaos socialismen indebærer. Socialisme er gift – cyankalium – for samfundet, ikke en løsning.

Udgivet i Skriv en kommentar

Vaccination – med moderat økonomisk pres

Spørgsmålet om vaccinationer – især børnevaccinationsprogrammer – dukker jævnligt op. Ofte stikker formynderiet sit ækle fjæs frem og forsøger at retfærdiggøre sine overgreb på andre folks person (og ejendom).

Hvis du ikke ‘lader’ dit barn vaccinere er du dum, enfoldig, videnskabsfornægtende, konspirationsteoretiker eller bare et ondt menneske. Måske endda et umenneske hvis børn og ejendom man bare kan konfiskere og råde over. I hvert fald skal du ikke have lov til at ‘få’ dit barn passet i de offentlige institutioner, der er specielt indrettet til at have en masse snottede unger samlet på relativt lidt plads mens de bliver indoktrineret om statens vidunderlige løsninger på alting og deres forældre holdes væk fra dem for at betale for indoktrineringen. Men de skal stadig betale for at andre folks børn kan opholde sig på institutionerne.

Vores viden om immunsystemet er enorm – en masse detaljer om signalering og interaktioner på cellulært og molekylært niveau er efterhånden kendt, men vi er stadig meget langt fra at forstå hvordan komponenterne virker sammen i hele systemet. At lade som som the science is settled vækker mindelser om den afsporede klimadebat og afspejler en upassende mangel på ydmyghed i forhold til vores uvidenhed – også på vaccineområdet. Se også Christine Benn give en TED Talk om forskelle på levende, svækkede vacciner og inaktiverede vacciner.

Endnu engang kan man se at autoriteternes skråsikre benægtelse af enhver form for utilsigtet effekt af et indgreb fører til manglende tillid, og med god grund. Eksempler som latterliggørelsen af de afvigere der anfægtede mavesyre som årsagen til mavesår (inden opdagelsen af Helicobacter pylori-bakterien), eller de mange og omskiftelige kost’råd’ der gennem tiden er blevet udgydt over en uskyldig befolkning, bør vække til eftertænksomhed. Tilhængere af vaccinationsprogrammer lyder ofte til at have en enfoldig tro på at myndighederne er ufejlbarlige – og at vaccinationer ingen ulemper har, at beskyttelsen er tæt på 100% og virker evigt. Narkolepsi og influenza-vaccination er et eksempel – og i den modsatte grøft beskyldninger om MFR-vaccine som årsag til autisme.

Nogle af dem der er modstandere af visse vaccinationsprogrammer har faktisk gjort et forsøg på at sætte sig ind i de data der ligger til grund for anbefalingerne. Fortolkningen af disse data er ikke entydig og i stedet for at udskamme folk, skal man være taknemmelig for at nogen gider at sætte sig ind i sagen, i stedet for blot at forlade sig på ekspertvældet. Se Jeremy Hammond som et eksempel.

As the organization Physicians for Informed Consent (PIC) has observed, “nearly 90% of measles cases are benign and not reported to the CDC”. Furthermore, the population mortality rate had already plummeted from 13.3 per 100,000 in 1900 to just 0.2 per 100,000 in 1963. Consequently, just before the introduction of the vaccine, only 1 in 10,000 measles cases were fatal. Only 1 in 20,000 cases resulted in encephalitis; 1 in 80,000 in permanent disability; and 7 in 1,000 in hospitalization. Since the clinical safety trials for the measles vaccine did not include the numbers of people that would be required to have enough statistical power to detect rare harms, the further logical corollary is that “the risk of permanent injury and death from the measles vaccine has not been proven to be less than that of measles.”[23]

Når raske mennesker vaccineres for at give (delvis!) beskyttelse i en (ukendt) periode mod at blive syg – eller for at yde ‘flokbeskyttelse’ til andre medlemmer af samfundet, så er der en risiko forbundet med det som er større end nul. Den risiko kan ingen andre påtvinge individet (eller forældrene på barnets vegne). Krav om at de pågældende vaccinerede individer ikke må opholde sig på offentlig ejendom/institution forekommer helt ude i den medicinske hamp sålænge de pågældende individer stadig trues til at betale skat.

Vi ser igen at når Staten ’tilbyder’ en ‘service’ så ender det gerne med at dens repræsentanter også mener sig berettiget til at dirigere folks adfærd med henvisning til den ‘mest optimale udnyttelse’ af de ressourcer Staten har truet sig til.

Løsningen? Få Staten ud af borgernes tilværelse og overlad livet til folk selv.

18Feb2019 – Opdateret m link til TED Talk

Udgivet i 2 kommentarer

Ondskab, uvidenhed eller begge dele…

Når der i det store udland henvises til Danmark som ‘socialistisk’ er bandelederen ikke sen til at benægte det. Formelt tillades privat ejendomsret til produktionsmidlerne, men man kan sagtens diskutere om det med rimelighed kan kaldes privateje når beskatningen er så tung. Ser man på listen over hvad kommunister ønsker at implementere og hvor meget af det, der faktisk er tilstanden i dagens Danmark, er der grund til at råbe vagt i gevær.
Fenris-ulven er løs;)

Kig nedenfor på listen fra kapitel 2 i det kommunistiske manifest (jeg linker ikke til den slags, men det er ikke svært at finde).
Voldsparatheden, manglen på respekt for andre individer og deres ejendomsret er i sig selv frastødende elementer; når dertil lægges den materielle (og åndelige) armod der følger af denne menneskefjendske ideologi kan man undre sig over at indoktrineringen i skolesystemet kan blive ved med at producere proselytter. Læs indlægget om Den Anti-kapitalistiske mentalitet her.

Fra det kommunistiske manifest, kapitel 2:
1. Ekspropriation af grundejendommen og anvendelse af jordrenten til statens udgifter.
2. Skat efter stærkt stigende skala.
3. Afskaffelse af arveretten.
4. Konfiskering af al ejendom, der tilhører emigranter og oprørere.
5. Centralisering af kreditten i statens hænder ved hjælp af en nationalbank med statskapital og absolut monopol.
6. Centralisering af transportvæsenet i statens hænder.
7. Forøgelse af nationalfabrikkerne og produktionsmidlerne, opdyrkning og forbedring af jord efter en samlet plan.
8. Lige arbejdstvang for alle, oprettelse af industrielle armeer, særlig indenfor landbruget.
9. Forening af landbrug og industri, gradvis ophævelse af modsætningen mellem land og by tilstræbes.
10. Offentlig og gratis opdragelse af alle børn. Afskaffelse af børns arbejde i fabrikker i den nuværende form. Forbindelse af opdragelsen med den materielle produktion o.s.v.

Betragt i modsætning hertil den ufattelige rigdom der følger af mestendels frivillig udveksling af varer og ydelser, som har tilladt langt flere mennesker end nogen sinde før i historien at hæve deres levestandard over et eksistensminimum. Det medfører igen at ‘almindelige’ folk har overskud til at efterspørge ‘ikke-materielle’ goder, såsom litteratur, musik, mavedans og alle de talrige andre fænomener, herunder mere fritid, bedre uddannelse til deres børn, renere og pænere omgivelser og meget mere vi kan se omkring os. Alt dette sætter vi over styr hvis vi lader kollektivisterne fortsætte med at råde og plyndre. Find din egen kollektivist her og spørg om hen har læst Loven.

Bastiat beskrev for snart 200 år siden nødvendigheden af at forstå konsekvenserne af lovgivning der rækker udover beskyttelse af individets ejendomsret.

Rothbard har i nyere tid dissekeret hvad staten har udviklet sig til, når man ikke holder sig inden for de grænser Bastiat beskrev.

Begge bøger fås her i butikken på dansk. Lad ikke uvidenhed være grunden til forfaldet.

Udgivet i 4 kommentarer

Løkke, Mette eller Hans-Adam…

…eller noget helt tredie? (Løkke og Mette er der ingen substantiel forskel på.) Ifølge EB vil ‘vi’ ikke have nogen af dem – måske vil ‘vi’ helst være fri for herskere?

Nu hvor hvor den danske befolkning snart skal udføre et tilbagevendende ritual, der går ud på at vi lader som om vi vælger hvem der skal repræsentere os i den nærmeste fremtid, så er det interessant at vende blikket mod Liechtenstein. Hvornår har Liechtenstein sidst deltaget i i NATO-operationer eller på anden vis været til fysisk fare for individer i andre jurisdiktioner? Kunne man forestille sig, at en model der ser ud til fungere nogenlunde for en befolkning på ca. 38.000 indbyggere (parlament på 25 personer), kunne have noget af interesse for et land som Danmark med ca 150 gange flere indbyggere?
Hvis vi skulle have forholdsmæssigt lige så mange parlamentarikere så skulle vi have ca 150*25=3.750 folketingsmedlemmer. Det tror jeg de fleste vil betakke sig. De 179 vi har nu gør rigelig skade. Find dit yndlingsfolketingsmedlem her og spørg til hvordan det går med læseriet.

Et interessant træk ved Liechtenstein er at fyrsten har vetoret i forhold til folkeafstemninger, medmindre afstemningen handler om 1) mistillid til fyrsten (der skal så udpeges en anden af fyrstefamilien) eller 2) afskaffelse af monarkiet. Endvidere er der en udtalt autonomi således at de 11 regioner i princippet har ret til at forlade fyrstedømmet. Hver region har en størrelse på ca 400-6.000 indbyggere.

Artiklen her nævner en passant at fyrstens formue udgør ca $3.5 millarder (eller ca 22 milliarder DDK). Det svarer til hvad Danmark bruger – om året – på forsvaret (25 mia DKK i 2017, iflg Danmarks Statistik). Det fremgår ikke hvordan denne formue er akkumuleret gennem tiden. Fyrstehuset afholder udgifterne til driften af monarkiet af husets egne midler. I 2009 var udgifterne til det danske kongehus på 342 millioner DKK

Et statsoverhoved der anser staten for en serviceorganisation i ordets ægte betydning – altså at den reelt konkurrerer med andre leverandører af services og ikke blot er et monopol som man enten kan underkaste sig eller også må man emigrere – må anses for et fremskridt i menneskehedens historie.

Det ser ikke ud til at de politikere vi herhjemme får lov at ‘vælge’ imellem, anser sig selv for serviceleverandører.


https://dilbert.com

Udgivet i Skriv en kommentar

Råderum og råddenskab

CEPOS har begået et notat der beskriver hvordan et såkaldt ‘råderum’ kunne anvendes til at forenkle skattesystemet og tak for det.

Enhver forenkling af skattesystemet må hilses velkommen. Jo klarere det bliver for folk hvorledes skattens skarpe klo trækker blod, desto mindre tilbøjelige vil de måske være til at acceptere yderligere tvangsmæssige omfordelinger. Et system der er skruet sammen så folk med ond hensigt kan malke det til for 100-vis af millioner og som selv eksperter ikke kan overskue i sin helhed, er et uretfærdigt system, et råddent system. Selve det at systemet er nødt til at bruge tvang og trusler om vold og indespærring burde mane til eftertanke, men det er en anden historie. Man må mistænke at at politikerbyrden og deres medsammensvorne har en interesse i at holde lovgivningen så kompliceret så mulig, så færre blandt ofrene kan gennemskue hvordan udplyndringen finder sted.

Jeg kunne ønske mig at vi i stedet for at diskutere hvordan rovet skal fordeles, overvejede hvordan vi undgår at der overhovedet ER et rov. Med andre ord – en frivillig (sic) udveksling af varer og tjenester mellem mennesker, i stedet for en konfliktskabende opdeling i to uskarpt afgrænsede grupper, hvoraf den ene overvejende producerer og den anden overvejende forbruger. Hvis en udveksling foregår frivilligt er den selvsagt retfærdig, og begge parter er rigere efter byttet. Foregår udvekslingen ved tvang, hvad enten det er direkte hvor én part tvinger en anden til noget, eller indirekte, hvor en tredie part tvinger én person til at gøre noget for en anden, da er det uretfærdigt, forkert og værdiødelæggende.

Et ‘råderum’ skal derfor ikke bruges til noget andet end at reducere mængden af tvang – og er kun et lille skridt på vejen.

Har DIT folketingsmedlem fået læst på lektien – eller skal de sendes forbi Oplysning til Medlemmerne af Folketinget igen – operation OMF?

Udgivet i Skriv en kommentar

Pølse for eller pølse bag…

Socialistisk demokrati eller demokratisk socialisme – ligegyldigt hvad, er det et system der indebærer tvang. Endvidere kan mangelen på priser i et system hvor privat ejendomsret de facto er elimineret ikke allokere ressourcerne i overensstemmelse med folks præferencer. Læs her hvorfor Ocasio-Cortez (heller) ikke bliver den der løser cirkelens kvadratur.

Når Staten med tvang omfordeler ejendom er der vindere og tabere. Når frivillige udvekslinger af ærligt anskaffet ejendom finder sted, er der kun vindere. Når erklærede socialister, hvad enten de kalder sig demokratiske, nationale eller noget andet, bilder folk ind, at de kan sørge for gratis uddannelse, sundhedsvæsen, transport, opera eller rugbrød, så ved vi at omfordelingen nødvendigvis indebærer uretfærdighed og at folk dermed ikke har lige rettigheder. 

To af de vigtigste principper du kan lære dine børn handler om Loven – hvornår kan magtudøvelse retfærdiggøres – og Specialisering og frivillig handel – hvordan vildt fremmede mennesker kan samarbejde i fred og skabe bedre vilkår for hinanden, helt uden at det er planlagt.

Der er 20% julerabat i butikken frem til jul ved brug af koden jul2018.