Udgivet i 2 kommentarer

To menneskefjendske verdensreligioner

Religion kan være en støtte og en hjælp, et moralsk holdepunkt i tilværelsen for mange mennesker. Det er næppe tilfældigt at normer som ikke at slå andre mennesker ihjel, bestjæle dem eller lyve overfor dem går igen. For nogle religioner gælder buddene for alle, mens andre ikke er så strikse hvis blot det går ud over de ‘andre’. Mange overgreb er også gennem tiden begået med henvisning til den rigtige eller forkerte religion.

De for tiden fremherskende og særdeles menneskefjendske religioner er tilbedelsen af Staten og Klimatismen. Det er især de kedelige træk som dogmatisme, fjendskab overfor vantro og en – religiøs – tro på at man har ret. Så meget ret, at brug af vold og trusler om vold overfor mennesker der ikke deler religionen retfærdiggøres.

Når de to religioner så kombineres og Statens voldsmonopol spændes for klimatismen er der lagt i kakkelovnen (no pun intended) til overgreb. Ingen burde være i tvivl om at klimaet ændrer sig, har gjort det i milliarder af år og vil fortsætte med at gøre det indtil jordens undergang. Spørgsmålet er hvad ‘vi’ kan – og skal – gøre ved det. Som for at fremhæve den religiøse analogi benævnes fn’s 6. klimarapport flere steder som ‘klima-bibelen’ – med andre ord her er dogmer der ikke kan stilles spørgsmål ved og det gør ikke noget at indholdet af sammendraget intet har at gøre med de faktiske forhold. Frafaldne og uenige forfølges og ties ihjel.

Mennesker påvirker omgivelserne for at bedre deres levestandard. En helt nødvendig forudsætning for at opnå og fastholde den levestandard vi har i vores del af verdenen, er adgang til rigelige mængder af energi. Masser af energi. Masser af pålidelig energi. Adskillige milliarder mennesker overlever i dyb energifattigdom, og for at forbedre deres vilkår er enorme mængder af energi nødvendig. Billig og fremfor alt pålidelig energi. Pålidelig i betydningen tilgængelig hele tiden 24/7/365.

Der er nogle der mener at mennesket blot er en skamplet på moder jord, som er uperfekt indtil mennesket er væk (eller i hvert fald antallet voldsomt reduceret). Sjovt nok tilbyder de ikke selv at gå forrest. Hvis man har den anti-humane indstilling er det måske nemmere at forstå hadet, for hadefuldt forekommer det, til enhver menneskelig påvirkning af omgivelserne. Det handler så ikke om at forbedre verden for mennesker, men om at begrænse menneskelig aktivitet. Intet acceptabelt niveau for forurening eller ændring i omgivelserne findes og løsninger på energihungrende aktiviteter, som atomkraft, afvises, til trods for at dette med eksisterende teknologi er eneste realistiske alternativ til afbrænding af kulbrinte. Sol og vind er upålidelige energikilder, der har sin berettigelse i visse specielle situationer, men er helt utilstrækkelige til at understøtte et højt udviklet civiliseret samfund som meget få af os reelt ønsker at give afkald på. Tværtimod – når andelen af energiforsyningen fra upålidelige kilder stiger, takket være tvangsoverførsler (subsidier), bliver omkostningerne højere på de billigere, pålidelige kilder og der fjernes ressourcer der kunne bruges til at finde på nye og bedre løsninger.

Når mennesker bliver rige nok til at bekymre sig om andet end simpel overlevelse så kommer rene, pæne, mangfoldige omgivelser for en selv og efterfølgende generationer til at fylde meget mere.

De fattigste iblandt os kommer til at være afhængige af kulbrinte i mange år endnu og har naturligvis ingen intentioner om at lade sig spise af med inferiør energiproduktion – det overlever de ikke. Heldigvis tyder data ikke på at det vil medføre uhåndterbare problemer for os alle sammen. Men vi får brug for masser af billig, pålidelig energi til beskytte os selv og vores omgivelser mod de forandringer kloden undergår med eller uden menneskelig aktivitet.

Staten ‘opdagede’ et nyt våben til kontrol over medmenesker sidste år da en alvorlig virussygdom, omend med temmelig begrænset dødelighed, blev brugt til at piske en panikstemning op og ‘nedlukninger’ så dagens lys. (I marts 2020 forventede jeg overvågning, tvungne test og tvangsvacciner…)

Lad ikke dette afsind fortsætte direkte over i klimatisme som påskud for nedlukninger og autoritær kontrol.

LÆs mere her:
Klimakværk
Klima-økonomi
Klima – The Green Leap Backward

Og lyt her (podcasts):
Robert Bryce med Michael Schellenberger (alarmister)
Robert Bryce med Robert Hargraves (thorium reaktorer)
Tom Woods med Alex Epstein (kulbrinte og menneskelig trivsel)
Tom Woods med Patrick Moore (om falske katastrofer)

97% af eksperter er enige om…(video 5 min)

I øvrigt bør regeringen gå af.

Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Håb for ungdommen(?)

Selvoptagede, eftertænksomme, naive, kortsigtede, ussel musiksmag og værre tøjsmag, overmodige og dumdristige er adjektiver der alle dage har været brugt om ungdommen. (Undtagen selvfølgelig en selv.) Det sidste års tid kan man tilføje skræmte, frygtsomme, autoritetstro, ukritiske og parate til at acceptere uhyrlige indgreb i deres personlige frihed fra inkompetente og magtgrådige politikere og embedsmænd af alle køn. Det er nu ikke kun ungdommen der lod den misere udspille sig. En grov generalisering naturligvis – og som Tom Lehrer sagde, jeg hader folk der ikke elsker deres medmennesker.

Men hvor kommer håbet så fra? I Schweiz har der igen været en folkeafstemning, og selvom stemmeri i almindelighed er stærkt overvurderet, så giver det alligevel anledning til et lille håb. Det man stemte om, var nemlig en lov der under betegnelsen klima-beskyttelse havde tre komponenter der hver for sig var til afstemning. CO2 begrænsning (skat), pesticider (forbud) og drikkevand (kun subsidier(!) landbrug der ikke bruger pesticid). Alle tre dele blev afvist, noget mere snævert end andet, men blandt aldersgruppen 18-34 var der 60-70% nej-stemmer. En gryende erkendelse af at de færreste er parat til at ofre levestandard på klima-alarmismens alter er måske på vej.

Et andet spørgsmål er så om CO2-bekymringen er stærkt overdrevet – og de temperaturændringer der er observeret i højere grad skyldes andre mekanismer. Det betyder at en hel klima-lobby-industris levebrød kan udfordres og det går ikke stille af. Lyt til Martin Ågerups interview med Henrik Svensmark her og glem ikke at politikere står i kø for at svinge den nye kølle der hedder nedlukning, hvad enten påskuddet er delta-, epsilonvarianter eller ‘klima’.

Energi er grundlaget for den fantastiske levestandard vi har i vores del af verdenen – ønsket om rene, pæne, ikke-sundhedsskadelige omgivelser bliver stærkere og stærkere desto rigere man er. Derfor kan det ikke undre at andre steder i verdenen er fokus i højere grad på andre aspekter af tilværelsen og derfor giver det absolut ingen mening at bruge enorme ressourcer på ineffektive energikilder hvis det erklærede formål – at mindske påvirkningen fra CO2 står til troende. Men ofte handler det mere om at signalere dydighed (hej North Face). Når vi lægger ekstra skat på energi betyder det at alt andet bliver dyrere og vi bliver dermed ringere stillet og dårligere i stand til at bruge ressourcer på at finde bedre måder at forbedre tilværelsen på – herunder begrænse uønsket påvirkning af omgivelserne fra den aktivitet der fører til menneskelig trivsel.

Mennesker lever og overlever ved at ændre omgivelserne i et omfang intet andet levende vi kender til, formår. Hvis menneskers trivsel anses for et mål og et gode, kan man ikke undlade at acceptere ændringer i omgivelserne – vi bygger huse, byer, kloakering, varme- og kulderegulerende systemer og meget mere for at beskytte os mod et barskt miljø. Altsammen aktivitet der er afhængig af energi – jo mere des bedre. Heldigvis er klimarelaterede dødsfald faldet markant de sidste hundrede år, takket være energi, primært fra fossile brændstoffer.
De der anser mennesker for en parasit på jorden der er ‘bedst’ hvis den er fri for enhver ændring der skyldes mennesker er nogle vi andre bør holde godt øje med og beskytte os imod.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Om ulve og miljøet – og hvorfor ejendomsret er altafgørende

…og økonomi.

Michael Munger skriver på AIER om transaktionsomkostninger og bruger opformering af ulvebestand i det vestlige USA som et eksempel på en måde at udnytte respekt for ejendomsret til at opnå ‘miljøforbedringer’.

Et andet spændende eksempel på vores begrænsede forståelse blev jeg opmærksom på via Russ Roberts’ Econtalk (podcast) som for nylig havde besøg af Isabella Tree . På Knepp Castle Estate (som jeg gerne vil besøge når Mettemord løfter husarresten) har de efter årtier med fejlslagen landbrug, der trods tvangsoverførsler fra andre EU-borgere aldrig fungerede, lagt strategien helt om og (dog stadig med tilskud!) med ekstensiv pleje og indførsel af større dyr opnået en genopstandelse af en fantastisk biodiversitet. Dog har de (endnu?) ikke indført rovdyr, det ER en relativt lille ejendom i Sydengland, der arealmæssigt ikke er i nærheden af de store amerikanske naturparker.

Pointen er at forestillingen om at ‘vi‘ har forstået den ekstremt komplekse verden omkring os, og derfor at dette royale vi kan, og bør!, dirigere rundt med os andre, der ikke ved hvad der er bedst for selv, er fejlagtig. Mere regering er årsagen – ikke løsningen – til dårskab.

Udgivet i 1 kommentar

Grøn grundlov – gravalvorlig galimatias!

I forlængelse af sidste uges gylp om at have passende foragt for politikere uden ydmyghed kan vi passende pege på ikke-politikere eller ‘erhvervspersoner’ som til fulde kan være med når det drejer sig om hybris.

Christian Bjørnskov beskriver her elendighederne hvor repræsentanter for visse særinteresser advokerer for at privilegier indskrives grundloven. Det fører til en velkommen kommentar om forskellen på positive og negative rettigheder – noget der burde interessere enhver der går ind for lighed for loven. Man kan således vanskeligt have legitime positive rettigheder fordi dette ville medføre at nogen tvinges til at levere varer eller ydelser til andre. Negative rettigheder derimod, kan alle have glæde af – Bjørnskov nævner bl.a. ytringsfriheden og her må man endnu engang forlade sig på Rothbard for en forklaring på, hvorfor (også) ytringsfriheden bedst forstås som en ejendomsret!

Så nej – vi skal på ingen måde skrive positive rettigheder ind i grundloven eller nogen anden lov! Deri kan man kun være enig.

Skal en sætning særligt fremhæves fra Bjørnskovs blog må det være følgende:

Hvorfor man skal have nogen som helst respekt for en gruppe mennesker, der hverken er særligt hæderlige, uegennyttige eller kompetente (jeg har mødt for mange af dem til at have nogen som helst illusioner), og hvis kernekompetencer er at få andre til at stemme på dem og at udøve magt, er et mysterium for mig.

Lov er retfærdighed, skriver Bastiat i Loven.
Køb den her på dansk for 37,50

Læs om Tuttle Tvillingerne med dine børn, så de også kan lære hvad lov er!

Udgivet i Skriv en kommentar

Modeller og tilståelser

Hvis man er ubekendt med begrænsningerne inden for modellering af klimaet er her en ganske kort, nyttig introduktion.
https://fabiusmaximus.com/2019/10/01/confessions-of-a-climate-scientist/

En lidt mere detaljeret diskussion af modelbegrænsinger findes her, hos Judith Curry.

Det er svært ikke at bevare indtrykket af, at den ‘information’ vi fodres med har karakter af propaganda, med det formål at holde os tæt nok på panikkens grænse. Indgreb, overgreb, beslaglæggelse af ejendom og andre begrænsninger møder derfor mindre modstand. Og man kan slippe afsted med at uddele tvangsinddrevne midler til at ‘...udvikle helt nye ideer, vi ikke har tænkt på endnu…’

Udgivet i Skriv en kommentar

Om at vælge det rette tidspunkt…

Manipulationen, farcen og vanviddet vedrørende klimadata er værd at være opmærksom på.

Se denne 12 minutters video der fremhæver betydningen af det ‘rette’ startidspunkt for en dataserie.

https://www.youtube.com/watch?v=8455KEDitpU

Det er ikke et kønt syn. Man må nok konstatere at formålet med skræmmekampagnen ikke er at forbedre levestandarden – herunder i form af et renere miljø, men snarere kontrol, tvangsomfordeling og almindelig magtliderlighed.
Læs mere om miljø her på stedet: Miljø

Har din Miljøminister styr på det?

Udgivet i Skriv en kommentar

Kan genbrug ligefrem…skade miljøet?!

Det for nogle lidt overraskende svar er: Ja, det kan det faktisk. Og oftere end man umiddelbart skulle tro. Læs Michael Mungers artikel om hvordan det kan være.

Det grundlæggende princip også her, er, at hvis det kan ‘betale sig’ at genbruge så sørger iværksættere på et frit marked for at minimere spild af knappe ressourcer. Profit er signalet om, at her bruges ressourcerne mest effektivt. Det indebærer også at ikke-pekuniære gevinster tilgodeses – så som fornøjelsen ved rene og pæne omgivelser. Man skal holde sig alternativomkostningerne for øje også når det handler om genbrug. Giver det ‘mening’ at genbruge f.eks. glas? Det kommer an på hvad omkostningerne er ved at kassere brugt glas. De kan sættes kunstigt højt, typisk ved statsdikterede indgreb og kan medføre øget ressourceforbrug til indsamling, transport, rengøring, m.v. af genbrugsglasset, og som artiklen anfører, direkte øget forurening.

Det er klart at hvis ‘vi’ (det vil typisk sige ‘de andre’) nedsætter deres forbrug i al almindelighed vil ‘belastningen’ på omgivelserne blive mindre – med mindre det drejer sig om services som litteratur, musik eller spadsereture. Blot skal man ikke gå for hurtigt, for så stiger ens produktion af CO2…Hvor meget man får lov at respirere skal nok blive genstand for lovgivning og regelrytteri i fremtiden... Jo rigere et samfund er, desto større vil efterspørgslen også være på rene, pæne omgivelser og dermed tilskyndelsen til at producere varer og ydelser i overensstemmelse hermed.

Staten, derimod, dikterer blot et ‘niveau‘ op til hvilket enhver kan svine så meget man lyster, hvis man skaffer sig den nødvendige ’tilladelse’. Eller lyver bare om det som i Flint, Michigan. Adskillige byer har endnu højere blyforurening, hvilket er en ringe trøst.
Se mængden af gældende love og regler i DK vedrørende miljøet på retsinformation (det er kun de første 7 sider der lister gældende regler…).

Rothbard og Block har diskuteret hvordan privat ejendomsret vil bidrage til at nedbringe forureningsniveauet – blandt andet kunne man forestille sig at teknologi ville muliggøre en bedre identifikation af kilder til forurening, således at man bedre kan gøre krav gældende overfor personer der forurener ens ejendom.

Udgivet i Skriv en kommentar

Unobtanium – endnu ikke opdaget…

Løftet om vedvarende energi er stadig ikke indfriet – og med mindre man går ind for samfundsomstyrtende fald i levestandarden sker det næppe inden for en kortere årrække. Wall Street Journal har et indlæg der beskriver de groteske omkostninger forbundet med dagens ‘grønne’ energi. Således kræver et ca 1/2 ton tungt batteri (der skal bortskaffes når det er udtjent) at der udvindes omkring 250 ton råmaterialer. Et benzin- eller dieseldrevet køretøj kan for en tiendedel (vægt af materialer) levere samme antal kilometer over batteriets ca 7 års levetid.

Til konstruktionen af en vindmølle medgår  900 ton stål, 2.500 ton beton og 45 ton plastik…

Hvis elektriske biler skal erstatte konventionelle vil behovet for kobolt og lithium stige mere end 20-fold. Heldigvis produceres 70% i Den ‘Demokratiske’ Republik Congo og 90% forarbejdes i Kina, så vi behøver ikke bekymre os om miljø, arbejdsforhold eller forsyningssikkerhed;)

Rapporten der citeres i artiklen kan læses her.

Udgivet i Skriv en kommentar

Spildt ungdom…

Hvis du ikke før har haft fornøjelsen af at læse noget fra Theodore Dalrymples pen, så und dig selv den fornøjelse i dag. Denne artikel om et af de særeste og frastødende eksempler på fraværet af almindelig fornuft kan særligt anbefales. Det handler om ‘ungdommens’ totale mangel på selvindsigt, på almen dannelse, på manerer – ja, der er lagt i kakkelovnen fra gamle sure mænd 😉

EN ting er klimahysteriet (snup denne lektion, hvor Bob Murphy gennemgår de data der ligger til grund for IPCC’s ‘anbefalinger’), en anden og lige så graverende detalje er personen der citeres for følgende udsagn: Jeg ved ikke alt endnu. (Min fremhævelse.)

Man kunne erklære sig enig i det afsluttende udsagn om at alderen for stemmeret burde hæves. Eller blot konstatere at stemmeri, som det anvendes i nutidens demokrati, er og bliver en moralsk forkastelig måde at tvinge andre folk til noget, de ikke frivilligt vil være med til.

Bastiat beskrev det umoralske og kontraproduktive i at tvinge andre ved hjælp af lovgivning i pamfletten Loven, allerede i 1849! Køb den her på dansk for kun 37,50. Der er en version beregnet på læsning med mindre børn som også findes på dansk – lige her.

Udgivet i 1 kommentar

Klima-økonomi

Robert Murphy om hvordan vi systematisk misinformeres om ændringer i klimaet – og ikke mindst om nødvendigheden og den (manglende) effekt af tiltag som regeringer hævder de må tvangsinddrive ressourcer til. Han bringer 3 pointer: 1) Diskrepansen imellem det, som er publiceret vedrørende regeringstiltag der har til formål at begrænse opvarmningen og mediernes rapportering. 2) Præsident Trumps beslutning om at trække USA ud af den såkaldte Paris-aftale er reelt uden nogen som helst betydning for opvarmningen, selv hvis vi anerkendte panikken om klimaændringer som begrundet. 3) Hvis man tager fejl og menneske-skabt klimaændring faktisk udgør en overhængende trussel for menneskeheden inden for få årtier, så arbejdes der på flere fronter med praktiske løsninger til at håndtere problemerne. Læs artiklen (på engelsk) og klik på videoerne.

Læs mere om klimariet her

Udgivet i Skriv en kommentar

Klima – The Green Leap Backward

Det er vanskeligt at forestille sig at der sidder folk i den amerikanske kongres, der i fuldt alvor støtter afsindighederne i forslaget der går under betegnelsen The Green New Deal.

Richard Ebeling gennemgår uhyrligheden her og udpeger indbildskheden mht en centraliseret myndighed der skulle kunne dirigere økonomien eller klodens klima og det totale fravær af konceptet om alternativomkostninger. At det overhovedet er nødvendigt at imødegå er et skræmmende eksempel på konsekvensen af manglende realitetssans. Men måske skal man snarere erkende at klimahysteriet snarere handler om et middel til at forsøge at tilrage sig magt over andre. I takt med at frygten for total krig er trådt i baggrunden efter de seneste verdenskrige har der vist sig at være behov for en anden sag der kan mobilisere og holde folk skræmte.

Hvad er Staten for en størrelse? Læs om dens anatomi hos Rothbard.

Flere indlæg om klima her.

Udgivet i Skriv en kommentar

Klima – Judith Curry

Læs hele artiklen her (på engelsk) om klimatologen Judith Curry.

Efterhånden som det enøjede fokus på kuldioxid bliver afsløret som hysteriske forsøg på kontrol over andre mennesker risikerer vi at reelle problemer negligeres. Vi (menneskeheden) står bedre rustet til at imødegå de ændringer der ganske sikkert kommer i vores fysiske omgivelser, hvis vores produktion ikke spildes på totalt ineffektive tiltag.

Fra artiklen:

Klimatologi er blevet til et politisk parti med totalitære tendenser….Hvis du ikke støtter FNs konsensus om menneskabt global opvarming, hvis du udtrykker den mindste skepsis så udråbes du som klima-benægter, en en Donald Trump-lakaj, en halv-fascist som bør udelukkes fra det videnskabelige miljø. For tiden accepterer mainstream klimatologien kun data som som understøtter hypotesen om menneskeskabt opvarming. De som vover at interessere sig for andre mulige årsager til ændringer i klimaet, så som ændret solaktivitet eller udsving i jordens bane, er ildeset for at sige det mildt. Det er værd at bemærke at alarmisternes retorik har skiftet karakter fra global opvarming til klimaforandringer’, som kan betyde hvad som helst. Dette skift startede tilbage i 1992 da FN udvidede sit katalog over miljøbekymringer til at omfatte enhver potential ændring af naturen som følge af menneskelig aktivitet…

Hvad kunne mon få videnskabsfolk til at forråde selve essensen af deres kald? Svaret er, medgiver Curry, ‘politik, penge og berømmelse.’ Videnskabsfolk er mennesker med menneskelige motiver; nu om dage, går offentlige midler, videnskabelige priser og karrierespring til de miljømæssigt korrekte personer. Curry forklarer at blandt klimatologer er det ikke comme il faut at være begejstret for kapitalisme eller industriudvikling; man bør foretrække globalisme med en ‘verdensregering’ frem for nationalstater. Tænk anderledes og du vil blive udstødt. Klimatologi bliver mere og mere dubiøs i takt med at det bliver politik fremfor videnskab.

Man kan atter konstatere at politk, forstået som mellemmenneskelig aktivitet i en ramme domineret af magt (vold eller trusler om vold) er både uhensigtsmæssig og oven i købet umoralsk. Modsætningen er frivillige interaktioner som er karakteriseret af at de deltagende parter alle føler sig bedre stillet som følge af interaktionen.

Læs Bastiat’s Loven om hvornår magtudøvelse er berettiget.

Tidligere:
Klima og Patrick Moore
Klimakværk

Udgivet i 1 kommentar

Klima – Patrick Moore ( tidl. greenpeace) udvikling

I forlængelse af klimakværket omtalt i sidste uge kan nogen måske finde det interessant at se hvordan en inkarneret ‘treehugger’ har udviklet sig gennem årene. Patrick Moore var med i frontlinien hos greenpeace back in the day. Han giver p.t. ikke meget for AGW/CO2-hypotesen (forstået som det der driver temperaturændringer).

Det er en standard-frækhed ofte brugt over for folk man er uenig med at ‘man har ret til sin egen mening men ikke til egne fakta’. Men det kan imidlertid være svært at fastslå hvor solide data er og ikke mindst fortolkningen af, hvad der er årsag, virkning og i hvilket omfang vi kan påvirke vores omgivelser – for ikke at nævne overskue utilsigtede konsekvenser, hvad enten disse er økonomiske eller økologiske. Derfor er det en god ide at lade sig eksponere også for synspunkter og fortolkninger man er uenig i.

Se videoen her.

Udgivet i 2 kommentarer

Klimakværk

Hvis man kan kalde en situation hvor folk råber skældsord efter hinanden for en diskussion, så virker det som om at mange af, hm, uenighederne, i diskussionen skyldes at man råber totalt forbi hinanden. Mennesket påvirker miljøet omkring sig med det formål at forbedre tilværelsen – det lykkes ikke altid, men kendetegner civilisation. At jordens klima ændrer sig, har ændret sig siden den blev til og formentlig vil ændre sig de sidste 4-5 milliarder år også er der næppe den store uenighed om. Så det der kan få folk til at gå i selvsving og til at ville påtvinge andre mennesker betydelige begrænsinger og/eller beslaglægge deres ejendom handler om noget helt andet.

Nogle mener tilsyneladende at menneskeheden er en kræftsvulst på jordens overflade og burde fjernes fra universet. Det synspunkt deler jeg ikke. Fortalerne skylder os argumenter for, hvilken tilstand i fortiden er jordens ‘rigtige’ tilstand og hvorfor netop den tilstand bør bevares (det umulige i at bevare status quo ses der bort fra). Den gruppe er det vanskeligt at have en frugtbar interaktion med.

Den videnskab der beskæftiger sig med klima omfatter lødig og mindre lødig aktivitet. Påstanden om at ‘the science is settled’ mht klimapåvirkning fra menneskers aktivitet må siges at være vås. For det første er videnskab netop karakteriseret ved at være falsificerbar og kan derfor ikke være ‘settled’ – for det andet forudsætter dogmet, der har religiøs (i ordets dårlige betydning) karakter, at man udvælger data tendentiøst og ser bort fra data der ikke støtter ens ‘teori’. At IPCC rapporten er et politisk dokument fremfor et der loyalt beskriver den videnskab der faktisk er udført er også åbenlyst.

Uanset hvilken fortolkning af data man anlægger, så kommer man ikke uden om at forsøg på at forudsige ‘klimaet’ f.eks. som en global middeltemperatur (som har begrænset mening) er behæftet med meget stor usikkerhed. Det er også usikkert om de tiltag der foreslås til begrænsing af en enkelt faktor (CO2) som blot er en enkelt komponent i et ekstremt komplekst system, overhovedet kan have de ønskede effekter. Til gengæld er det hævet over enhver tvivl at det har betydelige omkostninger i form af nedsat levestandard, især for de fattigste mennesker på jorden. Påstande om at ‘vi’ ikke har råd til at lade være med at gøre noget, for ellers går jorden under om 12 år, er latterlige og bagatelliserer nutidsomkostningerne. Hvis løbet alligevel er kørt, så er der jo slet ikke nogen grund til gøre noget ved de reelle problemer vi har med forurening. Problemer der bedst løses ved at folks levestandard hæves. Jo rigere folk er desto mere ønsker de at forbedre både deres fysiske og psykiske omgivelser – der bliver overskud til at vælge andet end den billigste løsning.

Når man tager i betragtning at stater har brug for en ekstern fjende for at kunne fortsætte med at trække ressourcer ud af folk, uden alt for stor risiko for oprør, kunne man let få den tanke at det klima-cirkuset handler om, er frygt. Frygt for apokalypsen, som kun statens brave mænd og kvinder kan forhindre – og kun hvis ‘vi’ allesammen løfter i flok, dvs overlader en stor del af vores ressourcer til staten, der så kan fordele rovet. Derfor er det vigtigt at folk er bange – hele tiden. For krig, og når den udebliver, for terror, for istiden, for opvarmning, for forurening, for ‘de andre’, for fattigdom, for livet selv. Når folk er bange er det nemmere at sælge dem beskyttelse. En magtfuld stat eller transnational overstat (Hi George…) kan så sælges som den eneste mulige løsning – en (flok) alvidende hersker(e) bestemmer hvor meget du må forbruge på det ene eller det andet og hvor tit du må spise, for ikke at tale om hvad du må spise.

Der er ikke nogen perfekte løsninger på ret mange problemer her i tilværelsen. Til gengæld er staten ikke det bedste valg for løsning af nogen problemer – når knappe ressourcer bedst (etisk forsvarligt og dernæst mest effektivt) skal fordeles er respekten for individets ejendom den mindst ringe model. Ikke paradis – men den mindst ringe. Spørgsmålet om i hvilket omfang atmosfæren eller havet eller… skal bruges til at dumpe affald er nemlig et spørgsmål om en konflikt imellem forskellige måder at bruge ‘deponeringsressourcen’ på.

For en udmærket gennemgang af forskellige statisme-tilgange til at (forsøge at ) regulere forurening – og dermed gøre ting værre – klik her.
Der linkes til litteratur som kan være relevant for den interesserede læser:
Videoen m Walter Block og privatisering som en uperfekt, men bedre måde at løse konflikter på – også når de handler om forurening.
Rothbard om ejendomsret og luftforurening.
Cordato også om ejendomsret og forurening.
Dolan om vanskelighederne med situationen hvor mange forurenere hver for sig kun forurener lidt, men samlet bliver det alligevel til et problem.
Man kan finde kommentarer til Dolan og svar til kommentarer i QJAE – scroll til Vol 17, no 2…