Det brænde NATO vedblive at kaste på bålet i krigen mellem Rusland og Nato via Ukraine-proxy koster os allesammen dyrt. Hvor dyrt er der nogle der har regnet på. 6% af verdens BNP. Det er også en slags penge. Penge der ikke fremmer ‘demokrati’ nogen steder, og som kunne gøre meget mere nytte som energiinvestering. Et rigere samfund er bedre rustet til at imødegå de udfordringer naturen, herunder klimaet, vedblivende vil stille os overfor i fremtiden.
Til sammenligning anføres omkostningerne ved ‘Net zero’ (peak stupidity) til 7-10% af verdens BNP i en rapport udført for IPCC (se mere her, via co2coalition.org). Tragikomikken understreges af, at ligesom krig er destruktion af mennesker og kapital, så er også krigen mod klimaet destruktiv – og uden gevinst for andre end et fåtal.
Den skævhed der udvises er præmissen om at ‘vi’ (menneskeheden) befinder os i en eksistentiel krise. En krise der skyldes menneskers udledning af planteføde i atmosfæren, og krisen kan kun afværges hvis vi øjeblikkeligt stopper med det. Der ligger også i præmissen at planeten er et skrøbeligt sted, hvis ‘ligevægt’ vi forskubber og det ønskelige er, at lade planeten fremstå som uberørt af menneskehånd. Det er et menneskefjendsk standpunkt som det er legitimt at have, men det er ikke baseret på fakta og man har ingen! ret til at påtvinge andre konsekvenserne af, at føre politik baseret herpå.
Jeg har ikke været alt materialet igennem, men det er det indtryk jeg får, efter punktnedslag i ‘materialebanken. Fra rygradens hjemmeside kan følgende floskuløse udsagn citeres:
Hvad får eleverne ud af Den Grønne Rygrad?
Vores fælles fremtid er uforudsigelig og dilemmafyldt. Omstillingen til et mere klimavenligt og bæredygtigt samfund kræver mod, handlekraft og innovative kompetencer. Det er færdigheder og kompetencer, som skal udvikles og trænes. En praksisnær tilgang til undervisning er en god ramme til at understøtte dette i undervisningen…
…Klimadagsordenen ligger de unge på sinde, og det er vigtigt, at de unge får mulighed for at bruge deres demokratiske rettigheder til at blive hørt og taget alvorligt. Som udviklingskonsulent i Ringsted, Anne Katrine Blond, udtaler, om motivationen for samarbejdet med Den Grønne Rygrad: ”Vi har en masse børn og unge, der er meget optaget af den grønne dagsorden, og det skal vi på en eller anden måde gribe dem i og få indarbejdet i vores undervisning på skolerne. De unge er engagerede, og vi skal understøtte deres motivation og virkelyst”
Tror pokker de er optaget af ‘klimadagsordenen’, for de og vi får tudet ørerne fulde om denne (ikke-eksisterende) krise.
Intet sted inddrages de enorme positive effekter adgangen til billig, stabil (med andre ord fossil) energi har haft, og har, på levestandarden og på reduktionen af den fattigdom, der er et vilkår i tilværelsen. En moderne, relativt behagelig tilværelse er kun mulig takket være adgangen til masser, masser, af stabil, pålidelig og billig energi.
Hvis man ønsker at flere mennesker skal opnå dette, eller at vi skal have mulighed for i fremtiden også at nyde godt heraf, så kan det ikke nytte noget at fortsætte afviklingen af fossil energi før vi har alternativer der kan det samme og endnu mere, i et skalerbart system. Yderligere fordyrelse af energi ved tvangsindførsel af endnu mere energi baseret på vejrafhængige energikilder med tilhørende back-up og lagring skal øjeblikkeligt stoppes.
Den bedste beskyttelse af omgivelserne opnås i de rigeste samfund – derfor burde personer med ‘grønne’ præferencer først og fremmest bestræbe sig på at forstå, og dernæst fremme, udviklingen fra fattigdom til velstand. Bedre forståelse af økonomiske grundbegreber er nøglen til en bedre tilværelse, med råd til forbedring også af miljøet omkring os.
Vi må afkræve fortalere for det energipolitiske fallitbo at levere en fungerende, skalerbar alternativ model før yderligere afvikling påtvinges os. Se mere her på The Manhattan Contrarian.
Måske er Florida ved at vise vejen, væk fra afsindig politisering af d e n mest nødvendige komponent i vedligeholdelse og udvikling af levestandarden for både udviklede og mindre udviklede lande. Nemlig adgang til stabil, rigelig energi, 24/7/365! Udfordringen er jo at energien er vanskelig at lagre i større omfang uden at det bliver prohibitivt dyrt. Der er nogen der har regnet lidt på det og, som sædvanlig fristes man til at bemærke, udmærker politikerbyrden sig ved at være eller foregive at være ganske uvidende herom. Tværtimod, fremturer de med afvikling af stabil energiproduktion til fordel for den ressourceintensive (materialer, plads, transport, backup) med den ene mere afsindige ‘grønne’ plan end den anden.
Folk flest holdes uvidende om de reelle omkostninger og tror at en høj levestandard kan opretholdes for dem der har den, og nås for dem der ikke har den endnu. Skræmmescenariet er at planeten bliver uigenkendelig i nær fremtid – hvis ikke vi begår hvad der svarer til kollektivt selvmord. ‘Klimaet’ – dets forandringer – udgør en ‘eksistentiel krise’ (se nedenfor vedrørende formanden for dansk klimaråds udgangspunkt for ‘rådgivning’). Det er imidlertid en vurdering der hviler på modeller, som ikke har glimret ved deres forudsigelser, og ganske underkender den store tilpasningsevne vi mennesker kan mobilisere, og jo mere desto rigere vi er. Det er også en vurdering som på ingen måde deles af ‘alle’.
Det monomaniske fokus på CO2 betyder at enorme ressourcer spildes forgæves i (påståede) forsøg på at begrænse de klimaforandringer, som vi kommer til at forholde os til uanset mængden af CO2 der tilføres atmosfæren de kommende årtier. Tvangsinddrevne ressourcer som ville kunne gøre langt mere nytte andre steder; først og fremmest i folks egne lommer.
Løsningen er ikke mere klimatvang og fattiggørelse af borgere i den rigere del af verdenen, ej heller fastholdelse af de fattige i fattigdom i jagten på CO2-spøgelset.
Vi har brug for al den billige energi vi overhovedet kan skaffe, herunder fra fossile kilder, til at drive udviklingen i retning af mindre forurenende energiproduktion. Se også Richard Lindzens vurdering af historien om den globale opvarmning.
I begyndelsen anføres det at prissignalet fra de stigende energipriser får folk til at ændre adfærd (selvfølgelig ikke en overraskelse – en simpel konsekvens af en naturlov – Mises: Human Action). ‘Problemet’ er at det fremstår som om dette blot er godt. Men der er jo grunde til at man normalt ikke foretrækker at lade opvaskemaskinen køre kl 2 om natten, eller vaskemaskinen, og stå (tidligere) op til tømning/ophængning. Det er heller ikke et fremskridt at man ‘må’ spare på varmen, eller lyset, det er et tilbageskridt! Driftige programmører bruger tid på apps der kan sørge for at nogle apparater lades op når el-prisen er lav(ere) – måske kunne deres indsats have været brugt bedre til noget andet? Vi ved det ikke, fordi absurd energipolitik de sidste mange år har ført til upålidelige, vejrafhængige energikilder, der oven i købet medfører fordyrelse pga behovet for back-up og anden infrastruktur. Vi har brug for enorme mængder af billig energi, til at beskytte os selv mod et uvenligt klima, til at begrænse unødvendig påvirkning af vores omgivelser og til fortsat at forbedre levestandarden. For flere og flere mennesker. Masser af fossil energi vil være nødvendig mens vi finder frem til de kilder der bedst kan hjælpe os – og nej, det haster ikke!
Den næste, og måske vigtigste overvejelse, er anholdelsen af den tilsyneladende tagen for pålydende at det, der kendetegner en retsstat er at en, og kun en, bande sidder på voldsmonopolet. Det bør påtales, for det er ikke ‘korrekt’. Netop fordi opretholdelsen af ret – privat ejendomsret – er så vigtig for fremgang og velstand, er monopolet skadeligt. Hans-Hermann Hoppe (og andre) har beskrevet dette, herunder hvordan sikkerhed kan produceres privat, og det bør Regelstatens lyttere gøres bekendt med. Ingen anden kriminel organisation formår systematisk, år efter år, at afpresse befolkningen mere end halvdelen af deres produktion, og oven i købet bilde dem ind at det er for deres eget bedste! Det hjælper selvfølgelig noget at banden bestemmer hvad der doceres i udannelsessystemet(!), et andet næsten-monopol der snarest bør tilbagerulles. Ved samme lejlighed kan der skæres dybt i subsidieringen af udannelse(!). Spild.
Og om ‘bommerten’ – karteldannelse. Anledningen var en korrekt påpegning af det forkastelige i, at en købmand, der gerne ville have søndagslukket, ønskede herskernes påbud om søndagslukning for andre, så han ikke gik glip af noget. En politiker synge selvfølgelig det var noget man kunne se på. Problemet er imidlertid at det efterfølgende nævnes at staten skal holde sig ude af den slags detaljer på markedet og kun ‘gribe ind’ hvis statens lakajer finder at der er karteldannelse. Staten, voldsmonopolet, skal sørge for at der ikke er ‘karteldannelse’ – fordi…vi må have en dygtig embedsmand til at afgøre hvornår markedet ikke ‘virker’?! Der er intet galt med ‘karteldannelse’! Folk skal have lov til at aftale de priser de vil, herunder via karteller og fagforeninger, men ikke have adgang til vold(smonopol) for at tvinge andre til at underordne sig de aftalte priser. I praksis vil der altid være nogen der bryder kartellet og ser en fordel i at underbyde de andre i kartellet. Moralsk har en politisk udnævnt person/embedsmand ingen ret til at fortælle andre hvilke aftaler de må indgå, sålænge det ikke medfører tvang. Se Rothbards Man, Economy and State (with Power and Markets) – specielt kapitel 10 om karteller. Mises Human Action – kapitel XVI.6 om prismonopol.
Folk har forskellige præferencer – herunder i hvilket omfang man kan påtvinge andre, ens egne præferencer under tvang eller trusler. Forhåbentlig nærmer vi os langsomt en erkendelse af, at dette omfang bør minimeres med nul som endemålet – ganske som de fleste ikke længere finder at slaveri er acceptabelt, selvom nogle individer har fordel af, at andre er slaver!
Eftersom mennesket er menneske, med tilhørende fejl og mangler, er frie markedsudvekslinger det, ganske vist særdeles uperfekte, bedste vi har til at forbedre tilværelsen. At overlade beslutningen om, hvornår der kan afviges, bare lidt, fra denne frihed, til en særligt indsigtsfuld elite, er at undtage denne elite fra menneskets natur. De er heller ikke engle.
Med typisk selvhøjtidelighed bekendtgjorde et bandekartel at de er blevet enige om, hvem der skal have hvilke ben, i den kommende plyndringsperiode.
‘Vi’ har fået en ny regering, der, også med typisk selvovervurdering (dødsensfarlig hybris*), har fremlagt et grundlag som de kalder Ansvar for Danmark. Som om de har noget ansvar overhovedet når det gælder om andet end at volde skade.
Flosklerne står i kø, hvilket ikke kan overraske, det er jo et politisk papir, og ansvaret for alle kriserne er naturligvis udefrakommende (russerne kan altid benyttes som bøh-mand) og har intet at gøre med den politik der er ført tidligere. (nej, krigen skabte ikke en energikrise, der medvirket til inflation, se her og her og her og her og her)
Først ramte pandemien. Så blev de globale forsyningskæder usikre. Rusland angreb Ukraine. Der er nu krig i Europa. Det har skabt en energikrise, der bl.a. har været med til at skabe en rekordhøj inflation. Samtidig er der risiko for, at den europæiske økonomi går i recession, hvilket uundgåeligt vil sætte sig i stigende arbejdsløshed. Dertil kommer vor tids største udfordring: Klima- og biodiversitetskrisen, som vi allerede nu ser konsekvenserne af. I store dele af den vestlige verden oplever vi også, at et stigende antal børn og unge rammes af mistrivsel og ensomhed.
Fra preamblen
Et andet tilfældigt (næsten) punktnedslag i planen om forceret ‘grøn’ omstilling som løsning på et problem skabt af den samme gruppe mafiosi illustrerer en klasse der anser sig selv for gjort af et særligt stof der kan få naturlovene til at bøje sig på deres ordre. Eller også lyver de bare. Det er ikke muligt at bevare fundamentet for et velstående, civiliseret samfund (adgang til rigelig, pålidelig, billig energi) og samtidig forbyde adgang til rigelig, pålidelig, billig energi.
Takket være den førte politik i de forgange årtier er energipriserne på himmelflugt. ‘Løsningen’ er at regeringen konfiskerer flere penge og uddeler nogle af dem som plaster på såret, og så i øvrigt fremturer med den politik som har bragt os i den ulykkelige, men komplet overflødige kattepine?! Det er ikke menneskekærlighed der driver politikeren.
En regering i ‘arbejdstøjet’ bør få mange til at frygte for deres tegnebog og deres selvbestemmelse – ‘lovarbejdet’ gør os alle fattigere, selvom nogle på kort sigt forfordeles ved tvangsomfordelingen. ALLE regeringer har haft en påstået ambition at reducere regelbyrden, ingen har valgt at gennemføre de nødvendige tiltag. Som Herby og Andersen nævnte igen, er der gode erfaringer med en simpel tilgang fra Canada (uden at det førte til døde babyer i rendestenene). Personligt foretrækker jeg en mere radikal tilgang til at gøre politikere reelt produktive, men kombinér gerne.
Socialdemokratismens skadelige effekter behandles af Hans-Hermann Hoppe i kapitel 4 i Teorien om socialisme og kapitalisme.Hent det her på dansk, ganske gratis.
Som Hoppe også citeres for: Det, der er sandt, retfærdigt og smukt afgøres ikke ved afstemning.
Man kunne også vende den om og sige at 2 ud af 3 ikke vil være med på den grønne galej når det koster.
Vi får i de kommende år et kraftigt vink med en møllevinge om, hvad det koster os at politikerbyrden har satset så voldsomt på afvikling af stabil, pålidelig, relativt billig og rigelig energi (fossil) til fordel for ustabile, vejrafhængige, ressourceintensive kilder (sol og vind). Jeg tvivler på, at de fleste helt har forstået hvor stor en andel af den nuværende velstand, herunder sikkerhed mod ulykker forårsaget af et omskifteligt, fjendtligt klima, skyldes adgangen til fossil energi. Alarmeringssystemer på baggrund af satellitovervågning gør det muligt at advare også folk i mindre velstående lande før ulykker indtræffer (de har altid indtruffet) og bidrager til den enorme reduktion i antallet af dødsfald som følge af naturkatastrofer (klimabetinget eller ej).
Klimalarmisme er et middel til at retfærdiggøre fortsat ekstraordinære magtbeføjelser til en politikerskare der i forvejen er beruset af magt. To menneskefjendtlige verdensreligioner – ingen af tilbederne vil resten af befolkningen det godt.
Staten er ikke din ven – Rothbard dissekerer dens anatomi, her i butikken på dansk.
To lyspunkter og en skævert blev det til. I bag om nyhederne på CEPOS i denne uge nævnes CO2-afgiften igen, igen, som den bedste løsning på ‘eksternaliteten’ der har at gøre med omkostninger der påføres en, som ellers ikke er involveret i en given transaktion. For en gangs skyld bliver det dog eksplicit nævnt, at man er nødt til at forholde sig ikke bare til CO2s (eventuelle) skadevirkninger (nej, der er ikke 100% konsensus heller om denne skadelige effekt) – men også til alle de positive eksternaliteter. Bravo!
Jeg er med på at fra et økonom-perspektiv, givet at man accepterer præmissen om, at CO2 udledning skal begrænses, da kan en global afgift medføre at der spenderes færre ressourcer, i bestræbelserne på at begrænse udledningen end ved diverse punktafgifter, fordi man spænder nytænkning og markedsdisciplin for vognen.
Problemet er at præmissen ikke anholdes og derfor vil en afgift dels ikke virke og dels medføre at energi bliver dyrere end den ellers ville have været. Den energi som er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) forudsætning for, at mennesker kan trives og forbedre deres liv fra arg fattigdom til en behagelig, ja nærmest luksuøs tilværelse. Den energi vi får fra fossile kilder har medført et historisk kvantespring i livskvalitet, og skadevirkningerne blegner totalt i denne sammenhæng. Også i de fattigste lande, hvor tilværelsen er blevet langt mindre utålelig takket være fremskridt i andre dele af verdenen.
Det der overses er, at forsat udnyttelse af fossil energi en lang årrække endnu, er helt afgørende for dels vedligeholdelsen af denne velstand og dels udvikling af velstand i de dele af verdenen som stadig lever under kummerlige forhold. I vores del af verdenen er fossil energi uundværlig for alskens luksus der tages for givet, ja, nærmest for en rettighed!, såsom beskyttelse mod et fjendtligt klima (56. breddegrad!) i form af husly og tøj, fremstilling og transport af en vifte af fødevarer, opbevaring af fødevarer på køl og frys, kaffe, varm og kold, lys i mørket ved tryk på en kontakt, tid til at folk kan specialisere sig i at løse andre problemer end mad og husly, for eksempel litteratur, sport, medicin og et hav af andre fritidsaktiviteter (fritid! – kun fordi vi har rigelig, stabil adgang til energi). Fossil energi der også er ophav til et væld af plastik-produkter som betyder bedre opbevaring af mad (mindre fordærvelse), steril indpakning til medicinsk udstyr, kuvøser til nyfødte, emballage der er let at transportere og meget mere.
De vejrafhængige energikilder (VE) kan ikke levere den fornødne stabile energi, 24/7, 365 dage om året – prisen for det produkt VE leverer tager ikke højde for omkostningerne ved back-up eller til udbygning af el-nettet til at transportere de enorme mængder af strøm; derfor er prisen misvisende. Til gengæld gør prissystemet det dyrere for de stabile energikilder når de må drosle ned i perioder hvor VE kan producere. Dertil kommer det voldsomme materialeforbrug der er nødvendigt når man insisterer på at høste energi fra kilder som er meget lidt ‘energi-tætte’ – både forbrug af materialer og land (eller vand) til opsamling af energien over store arealer.
Adgang til masser af billig energi er som nævnt en helt nødvendig forudsætning for menneskelig trivsel – og det børe være den moralske vinkel vi anlægger, menneskelig trivsel fremfor forestillingen om kloden som et jomfrueligt, sart sted der bør lades urørt i sin ‘naturtilstand’ – men først med mere systematisk udbredt respekt for privat ejendomsret i vesten tager den fabelagtige udvikling af velstand fart. Det får Mads Lundby Hansen også påpeget i ugens indslag. Bravo igen!
For en gennemgang af status med hensyn til de fysiske forhindringer for politikerbyrdens utopiske drømme om ‘net-zero’ inden for en meget kort tidshorisont se Simon Michaux, Finlands Geologiske Institut, for eksempel denne evaluering af kapacitetsudbygningen af alternative energikilder til at erstatte fossilt brændsel:
For en grundig gennemgang af, hvorfor vi vil og bør anvende mere fossilt brændsel i mange årtier endnu kan Alex Epsteins Fossil Future anbefales – den målestok vi bør bruge for vores adfærd bør være menneskelig trivsel, ikke klodens ‘uberørthed’. Michaux, Bryce og Epstein er alle kandidater til et interview i samfundstanker.
Propaganda is the expression of opinions or actions carried out deliberately by individuals or groups with a view to influence the opinions or actions of other individuals or groups for predetermined ends through psychological manipulations.
Lasswell
Man skal næppe tage noget for gode varer hvis det ligger udenfor ens eget felt, men må opsøge alternative kilder og forlade sig på personer man mener at kunne have tillid til. Til den personkreds hører ikke længere journalister ved gængse statsmedier, myndigheder og mange flere såkaldte eksperter, der trues på deres levebrød hvis de stiller spørgsmål ved den ‘vedtagne historie’. Se Pierre Korys substack her – få et indtryk af hvordan en person der ellers bekender sig til almindelig mainstream tilgang til sit fag (medicin) opdager hvordan der manipuleres med data og hvordan det først afslører sig når man eksponeres for propaganda på et felt man selv ved en hel masse om. Lyt til episoden hos Tom Woods hvor Kory fortæller om, hvordan hans opfattelse af statskrisen vedrørende den onde virus udviklede sig.
Paralleller og andre eksempler der tydeligt er propaganda omfatter klimahysteriet, og ikke mindst Rusland, Rusland! som forklaringen på al dårligdom i verden.
I en tid hvor ‘vi’ har brug for at folk i almindelighed udviser skepsis over for myndigheden og selv kritisk evaluerer ‘nyhedsstrømmen’, er det ekstra vigtigt at vriste propagandaapparatet ud af statens næver. Stat og uddannelse bør adskilles ganske som stat og (anden) religion.
Hvad er staten for en størrelse? Læs om den hos Rothbard – 37,50 inflationsramte DDK her i butikken.
…er politiker(u)gerning i en nøddeskal. Sålænge man kan holde den mafia-forretning kørende er der udsigt til genvalg. Ligegyldigt hvor tåbeligt det man foreslår er som en ‘løsning’ på et problem man oven i købet selv har skabt. Vi taler selvfølgelig stadig om energipriserne og EU-kommissionen der er ude med tåbelighederne.
Is Russia really limiting gas flows to Europe? The surprising answer is: no.
Many people in Europe and beyond seem to believe that Russia, in response to Western sanctions, has been limiting gas flows to Europe. Yet this is not the case, as the following analysis shows.
Vi har alvorlig energimangel som følge af årtiers tilskyndelser til fejlinvestering i upålidelige energikilder, der glimrer ved at prisen på deres upålidelighed ikke indregnes. Det fører til voldsomt stigende priser på energi; prisen er signalet til (et fungerende) marked(et) om, at her er der gevinst at hente ved at levere mere af varen. Profit er belønningen for at servicere medmennesker. ‘Overnormal’ profit ses sjovt nok når mafiosi’erne forbyder konkurrence, men ikke på et rigtigt marked.
Vi har en klassisk situation hvor regeringen brækker begge ben på borgeren og herefter leverer to umage krykker og forventer taknemmelighed, over at have ‘løst’ problemet med at borgeren har svært ved at gå.
Klimarealisterne har et bud på hvad vi kan gøre her og nu for at undgå anderledes alvorlig mangel på energi (manglende varme og strøm henover vinteren), udover at bruge mindre af den, mens vi kan forbande politikerne for deres tåberi der fører til mindre velstand, udhuling af opsparing og faldende levestandard i vores del af verdenen (WSJ). Andre steder går det endnu værre.
Stop med at brænde skov af, og sælg de overskydende træpiller til folk med pillefyr
Stop affaldssortering og brænd affaldet
Drop ethvert direkte og indirekte tilskud til energiproduktion og transport (så er det slut med at spilde penge på sol og vind og elbiler)
Fjern alle afgifter på energi
Tillad private og firmaer at fyre med olie (en lagervare)
På længere sigt er det udbuddet af energi, i enhver afskygning, der skal øges, herunder den for tiden billigste form, fossil brændsel. Stop forhindringerne for at russisk gas kan flyde i rørene (det er europæiske politikere, ikke Vlad der er forhindringen; se ovenfor), fjern forhindringerne for at vi selv kan producere billig energi, fjern subsidier, og giv slip på vrangforestillingen om at CO2 er en giftgas der vil udslette liv på kloden (underholdningsværdi af dette klip er ganske pæn – hat tip Ron Paul liberty report).
Dressler får mig til at tænke på to menneskefjendske verdensreligioner. Påstanden om at vi ikke skal betale (mere) for back-up er…bizar, i bedste fald – medmindre det ikke er næstekærlighed der er de grønne monstres bevæggrund.
Du kan også læse en beskrivelse af debatten på Manhattan contrarian, som også har behandlet den misvisende måde at opgøre omkostningseffektiviteten på (Levelized Cost of Energy).
Human happiness, and certainly human fecundity, are not as important as a wild and healthy planet. I know social scientists who remind me that people are part of nature, but it isn’t true. Somewhere along the line–at about a billion years ago, maybe half that–we quit the contract and became a cancer. We have become a plague upon ourselves and upon the Earth.
It is cosmically unlikely that the developed world will choose to end its orgy of fossil-energy consumption, and the Third World its suicidal consumption of landscape. Until such time as Homo sapiens should decide to rejoin nature, some of us can only hope for the right virus to come along.
PÅ den baggrund bør man også betænke at vi nu befinder os i en situation hvor man på ingen måde kan regne med at de gængse massemedier formidler viden på lødig neutral vis. Når det drejer sig om politikerbyrdens overgreb på andres ressourcer er man desværre nødt til at søge information andre steder og selv forholde sig til validiteten. Det er tidskrævende og de færreste orker det. Og derfor har manipulatorer frit spil.
Forbliver vi i klimahysteriet og den ledsagende tragedie på energiforsyningsområdet så kig på Manhattan Contrarian der her tager begrebet Levelized Cost of Electricity under behandling. Konklusionen er at dette begreb som bruges vidt og bredt til at ‘dokumentere’ omkostninger ved vedvarende (=upålidelige) energikilder er bevidst misvisende. Der tages ikke højde for den upålidelige, vejrafhængige produktion, eller for behovet for massiv overkapacitet, eller udvidelsen af el-nettets transportkapacitet, eller for behovet for lagring af energi, hvis de våde, grønne drømme går i opfyldelse.
Men det er altsammen Putins skyld…Næh, det passer heller ikke. Vlad har ikke lukket for gassen – politikere i Vesteuropa har lukket for gassen fra Rusland. Læs om det hos Swiss Policy Research – som også er inde på at det faktisk ikke er et russisk krav om betaling i rubler. Efter at sanktioner mod den russiske centralbank indefrøs (stjal) $300 milliarder, forlangte russerne betaling i $ eller € til en konto i den russiske Gazprom Bank, der så ville blive konverteret til rubler.
Din eksploderende gas-, elektricitets-, varme- og alle andre regninger der har energi som input (=alt) kan du takke to menneskefjendske religioner for. De vil hævde at det for dit eget bedste. Disse religioner har brug for kriser – helst permanente – for at forblive ved magten og retfærdigøre deres overgreb.
John Constable, Global Warming Policy Foundation, var på besøg på Power Hungry Podcast. Det er en time der er godt givet ud, hvis man vil forstå baggrunden for den vidtrækkende destruktion af evnen til at producere pålidelig energi vore politikere har foranlediget de seneste årtier. Lyt til podcasten her – og læs rapporten om Europas kostbare forsøg på ensidigt at føre klima-politik på dette link. Konsekvenserne af denne destruktion rækker udover ‘bare’ dyrere varme og elektricitet. Det er bogstaveligt talt samfundets velstand der dels borteroderes, og dels gør fremtidige generationer fattigere end de ellers ville have været. For at gøre ondt værre, betyder det også sikkerhedspolitisk vanskeligheder, med krig i ‘lokalområdet’. Dermed bliver det ikke ‘vores’ eksempel med ‘Net Zero’ der opfordrer til efterfølgelse andre steder i verden, hvor behovet for adgang til masser af pålidelig, billig energi er tvingende nødvendig for at forbedre en pauver levestandard. Du kan også se en kort gennemgang af rapporten hos klimarealisterne.
To menneskefjendske verdensreligioner medfører elendighed i form af fattigdom – store grupper der fastholdes i fattigdom, grupper der ikke kan opretholde en god levestandard og en gruppe der lever godt og med tiltagende ligegyldighed overfor pøbelen, der nærmest betragtes som en anden kategori af (under)mennesker. Nogle anpriser endda den forestående hungersnød som et gode(!) – den blev slettet igen men her er den.
Fraiman and colleagues have produced the best evidence yet regarding the overall safety of the mRNA vaccines. The results are concerning. It is the responsibility of the manufacturers and FDA to ensure that benefits outweigh harms. They have failed to do so.
Kulldorf var en af hovedkræfterne bag Barrington deklarationen der anbefalede fokuseret beskyttelse af de mest udsatte og frarådede de ødelæggende generelle nedlukninger. Angrebene på forfatterne som følge af anbefalingerne var personlige og voldsomme og der burde rejses en skamstøtte i den anleding.
En anden mere nuanceret analyse, der blandt andet anerkender at vi endnu ikke har data på lang sigt af disse nye vacciner, er denne her fra SWPRS.
Den troværdighed myndighederne måtte have haft (hos de naive) er, eller bør være, sat over styr. Det kræver en årelang målrettet indsats at rette op på den, hvis det overhovedet er muligt. Husk det når vinterens ‘bølge’ kommer ledsaget af råd fra klimalarmisterne om at sænke temperaturen indendørs til 18 grader, for at spare på energien. Som tidligere nævnt har vi at gøre med to menneskefjendske religioner. Lad dem ikke slippe afsted med en tilsvarene byge af overgreb.
Læs loven (‘dit’ folketingsmedlem gør det ikke, sjovt nok var Inger med rigsretsdommen den eneste der høfligt kvitterede for modtagelsen) og forstå hvorfor det ene overgreb afløses af det næste når respekten for den private ejendomsret er væk.
‘Vi’ har fået (pålagt) en såkaldt grøn reform, omend detaljerne endnu er ukendte. Emnet behandles i ugens udgave af podcastenBag om nyhederne, og der er ikke ros at hente. Et af hovedproblemerne med kritikken er imidlertid antagelsen om, at formålet med disse tiltag er at forbedre verden. Den samme antagelse om logisk ræsonnement ligger til grund for den undren, der kom til udtryk i samtalen mellem Martin Ågerup og Lars Tvede tidligere på ugen, der først og fremmest anlagde vinklen at reformen pga dens planøkonomiske karakter er dømt til at mislykkes og føre til skadevirkninger der overstiger eventuelle fordele for udvalgte interessenter. Antagelsen om de gode hensigter er dog vanskelig at opretholde når CO2-alarmisterne holder fast i groteske mål for reduktion af CO2 udledning uden at anerkende at det, de ønsker, faktisk er markant færre mennesker på jorden; en jordklode ubesmittet af menneskelig aktivitet. Dog uden selv at gå forrest. Hvis de faktisk mente hvad de sagde ville de være fyr og flamme mht atomkraft, og mht f.eks at erstatte kulfyrede kraftværker med gasfyrede.
Nej, det perspektiv der anlægges er snarere et menneskefjendsk hvor ønsket er ingen menneskelig aktivitet skal tilsmudse den skrøbelige jordklode. SOm Alex Epstein påpeger giver alarmisternes handlinger først mening, når man opfatter dem som en gruppe der ønsker at eliminere menneskelig indflydelse på den sarte klode, og betyder det en decimering af klodens befolkning, er det en pris de er parate til at (lade andre) betale. For en glimrende diskussion af emnet, lyt til denne episode af Human Action podcast med Jeff Deist, Bob Murphy og Alex Epstein. Læs også bogen Fossil Future – en anmeldelse kan du finde hos klimarealisterne her.
En mere sympatisk vinkel er erkendelsen af, at adgang til rigelig, billig energi er tvingende nødvendig for at bringe de fattigste ud af elendigheden og for at opretholde og forbedre en høj levestandard i blandt de mere velstillede. Det betyder fossile brændstoffer i store mængder, suppleret med alle andre energiformer hvor det giver praktisk og økonomisk mening. At CO2 er en drivhusgas er ubestrideligt, men det samme kan ikke siges at være tilfældet mht gassens betydning for fremtidens klima. Der er både skadevirkninger men især gavnlige virkninger ved brugen af fossile energikilder. At se bort fra de gavnlige effekter, som er forudsætningen for et avanceret, civiliseret samfund og nægte andre adgang til billig energi er en dybt menneskefjendsk vinkel.
Energi er altafgørende for menneskers evne til at overleve og skaffe sig en ordentlig tilværelse – det er et alt for vigtigt emne til at overlade til folk med troen på at de kan udvælge den rigtige energiform for resten af befolkningen eller sågar menneskeheden med henvisning til uredelige påstande om truende katastrofe(r).
Medieskabt klimakrise Ordet ”klimakrise” kommer ikke fra videnskaben, for det optræder kun en enkelt gang i den seneste og næsten 4.000 sider lange rapport fra FN’s Klimapanel fra august sidste år. Og ordet bliver kun brugt i forbindelse med en gennemgang af mediernes omtale af klimaændringer, hvor klimapanelet konstaterer, at ”nogle medier” ikke længere bruger neutrale termer som ”klimaændringer” eller ”global opvarmning”, men i stedet benytter udtryk som ”klimakrise” og ”klimanødsituation”. Panelet konstaterer derfor lidt tørt, at de ”specifikke karakteristika ved mediedækningen spiller en stor rolle for klimaforståelsen og -opfattelsen, herunder hvordan IPCC-vurderinger modtages af offentligheden”.
Det havde faktisk været mere korrekt, hvis klimapanelet havde skrevet, at mediedækningen spiller en stor rolle for klimamisforståelsen, for ”klimakrisen” er medieskabt og ikke menneskeskabt.
To menneskefjendske religioner er på spil og gør livet surt og frygtsommeligt. Der er andre ting vi hellere burde få ‘vores’ unge (såvel som de midaldrende og resten…) til at bekymre sig om. Som for eksempel forstå at rigdom og velstand ikke opstår som lommeuld og blot skal fordeles ‘retfærdigt’, men derimod skabes og vedligeholdes. Fjerner man eller forringer vilkårene for at dette sker, tærer vi på den rigdom der tidligere er skabt og står en dag fattigere og med dårligere muligheder for at gøre en positiv forskel for os selv og vore medmennesker. Når staten beslaglægger en enorm andel af samfundets ressourcer betyder det at vi går glip af alt det, vi kunne have skabt i stedet og som ikke ser dagens lys – vi må nøjes med det puhlitikerne har fantasi til at subsidiere. Med tilhørende tab til bureaukrati.
Henry Hazlitt beskrev i Economics in One Lesson hvordan den korrekte måde at anskue et økonomisk problem tager både det sete og det usete i betragtning, og følger konsekvenserne over længere tid for alle grupper. Læs de to første kapitler her på dansk – og der findes nu også en dansk oversættelse fra Paludan. Den engelske tekst kan findes her. Forlægget for lektionen er Bastiats kapitel om det knuste vindue i Det man ser og det man ikke ser (på fransk). Samme Bastiat som beskrev konsekvensen når loven perverteres og misbruges til at skaffe sig kontrol over andres ressourcer i stedet for at beskytte dem. Find Loven her i butikken for 37,50!
…som det hedder på nydansk. Desværre må man frygte at vi endnu er langt fra toppunktet på stupiditetskurven, hvis en sådan fandtes. Forsøget på at gennemtvinge skiftet fra energi baseret på fossile kilder (gammelt biomateriale) til ekstremt materialeintense kilder vil få levestandarden til at falde i velstående lande, medføre endnu mere elendighed i udviklingslande, formentlig bidrage til endnu mere ufred imellem mennesker og dertil kommer den ganske beskedne effekt på Klimaet. Det er ikke en gunstig udvikling hvis målet er mere menneskelig trivsel.
Liberal alliance har enten i ramme alvor eller i dyb satire, bekendtgjort en ambition om 100% reduktion af CO2 udledning (en gas som vi har brug for af hensyn til plantevelfærd) inden for 8 år. De 70% et virkelighedsfornægtende folketing allerede har sat som mål er ikke nok. Men hvorfor stoppe ved 100% – hvorfor ikke opkøbe samtlige CO2 kvoter i EU og tilintetgøre dem? SÅ kan de lære det! Man må forudse at luften skal have pisk, når den nægter at indordne sig herskernes nykker. Argumentet om at Danmark skal være et foregangsland mht hvordan man ikke skal gøre, på linie med Tyskland kan man selvfølgelig mene har en vis vægt. Skalerbarhed med hensyn til Danmarks situation er dog begrænset og ingen lande hvis indbyggere ønsker at forbedre deres levestandard vil vælge så afsindige omkostningstunge energikilder. Eftersom det gælder lande med verdens største befolkninger og udledninger er effekten af upålidelige, materialeintensive, omkostningstunge energikilder i Danmark uden nogen som helst gunstige effekter på andet end politikeres mulighed for at spejle sig i selvgodhed og ‘grønne’ industriers bundlinie.
I forlængelse af sidste uges post om usandheder er ugens emne denne gang den menneskefjendtlige klima-alarmisme – ikke fordi krigens ofre skal bagatelliseres, men i erkendelse af, at der er flere elendigheder der trænger sig på.
Martin Ågerup har besøg af intet mindre end en professor i glaciologi ved syddansk Universitet, og det er en glimrende illustration af, hvorfor offentlig finansiering af udannelse (sic) skal bringes til ophør. Ågerup får påtalt den manglende diskussion af alternativomkostninger i professorens diskurs, men fik desværre ikke anholdt en stor skævert: Påstanden om, at vi skal bruge meget mere energi fra sol, vind og hydro fordi den er gratis!! Den energi der kommer fra disse kilder er – surprise – ikke gratis, den skal bringes på en form hvor den kan udnyttes til de talløse aktiviteter et civiliseret samfund er karakteriseret ved, og dét kræver betydelige ressourcer, som på ingen måde er gratis. For ikke at tale om back-up, når den meget upålidelige leverance fra disse kilder er utilstrækkelig til at forsyne transport, asfalt, dæk, sværindustri, boligopvarmning, madlavning, køleskabe, frysere, tøjvask, opvask, børnebadning og meget, meget mere som er afhængig af en pålidelig energiforsyning.
2.5 milliarder mennesker har ikke adgang til ordentlig energi og de kan ikke klare sig med en solcelle til at oplade en mobiltelefon. De har brug for masser af pålidelig energi.
Der er ingen diskussion af de faktiske materialeressourcer der skal til for at øge den ‘grønne’ andel af energiproduktionen. Et kritisk punkt der tilsyneladende ikke værdiges opmærksomhed blandt fortalerne for upålidelige energikilder er lagring af energien – du ved, batterier…
Today’s plans to decarbonize global energy systems, which center on a massive expansion in the use of solar, wind, and battery technologies, need to better account for the high environmental and economic costs of materials and minerals.
Eller når vi taler forsyningssikkerhed, overvejelser mht til at flytte afhængighed af russisk gas til kinesiske solceller og vindmøllekomponenter.
Det er forståeligt at det kan være vanskeligt at udfordre en glaciolog på Antarktis’ tilstand hvad angår afsmeltning, men et pip om fremskrivelserne der er baseret på modeller med betydelig usikkerhed havde vel været ok, ikke mindst hvad angår påstande om vandstand.
Computational Hubris: “An inordinate and unjustified trust, or faith if you like, in the power of advanced computational machines and processes to produce highly accurate and extremely precise results from relatively inaccurate and imprecise, highly uncertain data using techniques and methods that have not been tested nor verified to be suited to, or sufficient for, the purpose.” — Kip Hansen
Påstanden om CO2 som et særligt voldsomt problem kan bestemt anfægtes, og bliver det blandt andet på co2coalition.org (f.x. om AGW, eller 97% con-sensus)
Endnu et sted at søge alternativ information er på klimarealisme.dk – her uddrag fra en oversættelse af en artikel på WUWT om den 6. version af det politiske dokument fra ipcc.
Jeg ønsker ikke at være overdrevent dramatisk, i modsætning til forfatterne (hvis der var nogen) til IPCC-rapporten, men jeg kunne ikke finde noget som helst i uddragene (de små nummererede afsnit med etiketter som “15.3.1.2” eller lignende), som var:
1) ikke-indlysende – som f.eks. noget der var, er eller vil være åbenbart eller ”simpelt, gennemskueligt og giver sig selv”. 2) sandt i den virkelige verden, som vi kender den 3) hvis forudset eller fremskrevet, faktisk sandsynligt, i hvert fald på denne planet i den forudsigelige fremtid.
En meget stor andel af klodens befolkning har brug for meget mere energi, for at bringe fattigdom yderligere på afstand. Deres forbrug af fossilt brændsel vil fortsætte sålænge det er det billigste alternativ. At forestille sig Danmark skulle være foregangsland med politik, der dels ikke er skalérbar uden for vores specifikke geografiske beliggenhed, dels er uden den påståede effekt på klimaet og ydermere vil medføre en ringere levestandard for danskere (voldsomt dyrere energi som til gengæld er mindre pålidelig), er næppe realistisk. Hvem vil følge det eksempel?
Du kunne stille din arbejdsgiver (hvis du har sådan en) følgende spørgsmål, hvis vedkommende hører til dem der promoverer sig som ‘grønne’, ‘CO2-neutrale’, eller på anden måde signalerer dyd og politisk korrekthed med hensyn til energiproduktion:
Eftersom såkaldt vedvarende energikilder, typisk vind og sol, ikke er spor vedvarende, men derimod ressource-griske, fordyrende og tilmed ustabile i et omfang der forhindrer opretholdelsen af et avanceret, civiliseret samfund og har begrænset effekt på klimaet, og eftersom de dermed er en trussel mod menneskelig trivsel, holder fattige lande i fattigdom og destruerer velstand i ‘udviklede’ lande – vil du så ophøre med at spilde flere ressourcer på dén konto? Hvis ikke, vil du så kompensere dine medarbejdere for den ekstra-omkostning i energiudgifter den politik du promoverer medfører? (Prisernes himmelflugt er en konsekvens af mange års giftigt miljø for investeringer i udvikling og produktion af fossile energikilder og atomkraft.)
ESG (Exceptionally Stupid Governance) er vejen til ødelæggelse og udryddelse af civilisation, til mest skade for de fattigste, der bliver hårdest ramt. Er du interesseret i at dit køleskab virker hele døgnet og det varme vand løber når du åbner for hanen? Synes du fattige mennesker i andre dele af verdenen også bør have mulighed for en bedre tilværelse? Så er det på tide at se på såvel de gunstige effekter af billig (fossil eller atom) energi og sammenholde dem med de begrænsede uønskede effekter (vi mangler CO2 i atmosfæren!). Vi har brug for mere energi, stabil, billig energi. Ikke dyr, ustabil, ressourcetung ‘grøn’ energi.
Vi mangler CO2!
De nuværende voldsomme stigninger i el og gaspriser skyldes ikke at energiselskaberne ‘pludselig’ er blevet grådige (det har de altid været) eller at Putin er en bandit (det har han altid været), men mange års systematisk underinvestering i fossil energiudvinding og, ikke mindst, atomkraft som følge af politisk ugunst. Lad os få ændret det omgående, så de værste skadelige effekter af den førte politik bliver mindre langvarige.
Politikerbyrdens energipolitik medfører en unødig stigning i udgifter til energi – samtidig med at de kaster tvangsinddrevne ressourcer i et grønt hul, der blot vil gøre energien endnu dyrere og upålidelig!. For at føje spot til skade vil de så fodre hunden med lidt af dens hale – og give lidt af tyvekosterne tilbage. Men på en måde så man sikrer en endnu højere misundelsesskat – forestillingen om at vi alle kan leve på bekostning af de andre lever i bedste velgående. De skulle have studeret Loven mere grundigt!
Kan det undre hvis tilliden til gængse medier og ‘eksperter’ er i færd med at blive borteroderet? Roger Pielke beskriver her hvorledes der på den ene sider er gode takter i form af fejlretning og på den anden side hvordan politiseret videnskab truer vores evne til at træffe fornuftige beslutninger.
En redaktør ved et tidsskrift har en politisk dagsorden hun ønsker at fremme. Det er i sig selv ikke et problem. Men når hun så udnytter sin stilling til at fremme offentliggørelsen af fejlagtige konklusioner, oven i købet kombineret med groft brud på retningslinier for interessekonflikter (redaktion af arbejde af samarbejdspartnere og familiemedlem) er den gal. Beslutningstagere (der i forvejen er kompromitteret af perverse tilskyndelser) træffer beslutninger på et vildledende grundlag og vi andre påføres ulempe, omkostninger og tab af det vi kunne have fået i stedet. Det tragikomiske element forstærkes af, at delinkventen er udpeget til at lede ‘Præsident’ Bidens Scientific Integrity Task Force. ;D
Man må håbe at det fører til at den pågældende ikke længere kan oppebære indkomst fra offentlige kasser, eller ‘bidrage’ med råd og vildledning til beslutningstagere. Ligesom religion og stat burde være adskilt – omend staten nu er en religion i sig selv – så er forskning og uddannelse også alt for vigtigt til at det kan overlades til staten.
Fortællingen om covid-benægteren Trump, der gjorde intet overfor heltemodige videnskabsfolk der tilskyndede til tvungne foranstaltninger i tråd med Videnskaben, udstilles som opspind.
Atlas peger på enorme omkostninger ved nedlukningerne, det foretrukne ‘middel’ i kampen mod en enkelt virus, uden hensyn til alle de andre og mere påtrængende problemer mennesker står overfor. Og hvad værre er, våbnet har ringe effekt på virusudbredelsen, men ødelæggende effekt på hvad man kunne kalde sammenhængskraften i samfundet. De fattigste rammes hårdest. Se også Øl, chokolade og mafiaborg og endnu et åbent brev.
En af de mest forstyrrende observationer (i forhold til at opretholde et nogenlunde frit samfund) er den systematiske hetz Atlas blev et mål for, og propagandamuren der blev bygget om én historie. Enhver kritik eller påpegning af mangler og usikkerhed ved denne historie blev udskammet som uvidenskabelig og eksistensen af kritik som dødstrusler mod menneskeheden.
En trist påmindelse fra den hjemlige andedam er ganske frisk. En analyse fra Nordea indeholdt observationer der burde være ukontroversielle, men som ikke ‘følger historien’ blev trukket tilbage. De pågældende forfattere blev herefter pålagt publiceringsforbud, mens ‘undersøgelsen pågår’. Karakteristisk nok undlader børsen at linke til konklusioner fra rapporten (men gengiver nogle af de farlige udsagn). Den kan læses her – indtil videre.
Bureaukratiets modstand og det fjendskab der blev Atlas til del fra akademiske kolleger afslører hvor dybt ‘vi’ er sunket. Områder som helbred, sygdomsbekæmpelse og uddannelse (og mange andre) er alt for vigtige til at blive overladt til magtfuldkomne politikere og bureaukrater.
Californien er nu leverandør af CO2 til atmosfæren, på trods af de meget store skovområder i staten.
Måske ikke den bedste måde at løse CO2 manglen i atmosfæren på, eftersom nytten af afbrændingen er begrænset. For koncentration- og temperaturændringer i et geologisk perspektiv – se mere her.
Religion kan være en støtte og en hjælp, et moralsk holdepunkt i tilværelsen for mange mennesker. Det er næppe tilfældigt at normer som ikke at slå andre mennesker ihjel, bestjæle dem eller lyve overfor dem går igen. For nogle religioner gælder buddene for alle, mens andre ikke er så strikse hvis blot det går ud over de ‘andre’. Mange overgreb er også gennem tiden begået med henvisning til den rigtige eller forkerte religion.
De for tiden fremherskende og særdeles menneskefjendske religioner er tilbedelsen af Staten og Klimatismen. Det er især de kedelige træk som dogmatisme, fjendskab overfor vantro og en – religiøs – tro på at man har ret. Så meget ret, at brug af vold og trusler om vold overfor mennesker der ikke deler religionen retfærdiggøres.
Når de to religioner så kombineres og Statens voldsmonopol spændes for klimatismen er der lagt i kakkelovnen (no pun intended) til overgreb. Ingen burde være i tvivl om at klimaet ændrer sig, har gjort det i milliarder af år og vil fortsætte med at gøre det indtil jordens undergang. Spørgsmålet er hvad ‘vi’ kan – og skal – gøre ved det. Som for at fremhæve den religiøse analogi benævnes fn’s 6. klimarapport flere steder som ‘klima-bibelen’ – med andre ord her er dogmer der ikke kan stilles spørgsmål ved og det gør ikke noget at indholdet af sammendraget intet har at gøre med de faktiske forhold. Frafaldne og uenige forfølges og ties ihjel.
Mennesker påvirker omgivelserne for at bedre deres levestandard. En helt nødvendig forudsætning for at opnå og fastholde den levestandard vi har i vores del af verdenen, er adgang til rigelige mængder af energi. Masser af energi. Masser af pålidelig energi. Adskillige milliarder mennesker overlever i dyb energifattigdom, og for at forbedre deres vilkår er enorme mængder af energi nødvendig. Billig og fremfor alt pålidelig energi. Pålidelig i betydningen tilgængelig hele tiden 24/7/365.
Der er nogle der mener at mennesket blot er en skamplet på moder jord, som er uperfekt indtil mennesket er væk (eller i hvert fald antallet voldsomt reduceret). Sjovt nok tilbyder de ikke selv at gå forrest. Hvis man har den anti-humane indstilling er det måske nemmere at forstå hadet, for hadefuldt forekommer det, til enhver menneskelig påvirkning af omgivelserne. Det handler så ikke om at forbedre verden for mennesker, men om at begrænse menneskelig aktivitet. Intet acceptabelt niveau for forurening eller ændring i omgivelserne findes og løsninger på energihungrende aktiviteter, som atomkraft, afvises, til trods for at dette med eksisterende teknologi er eneste realistiske alternativ til afbrænding af kulbrinte. Sol og vind er upålidelige energikilder, der har sin berettigelse i visse specielle situationer, men er helt utilstrækkelige til at understøtte et højt udviklet civiliseret samfund som meget få af os reelt ønsker at give afkald på. Tværtimod – når andelen af energiforsyningen fra upålidelige kilder stiger, takket være tvangsoverførsler (subsidier), bliver omkostningerne højere på de billigere, pålidelige kilder og der fjernes ressourcer der kunne bruges til at finde på nye og bedre løsninger.
Når mennesker bliver rige nok til at bekymre sig om andet end simpel overlevelse så kommer rene, pæne, mangfoldige omgivelser for en selv og efterfølgende generationer til at fylde meget mere.
De fattigste iblandt os kommer til at være afhængige af kulbrinte i mange år endnu og har naturligvis ingen intentioner om at lade sig spise af med inferiør energiproduktion – det overlever de ikke. Heldigvis tyder data ikke på at det vil medføre uhåndterbare problemer for os alle sammen. Men vi får brug for masser af billig, pålidelig energi til beskytte os selv og vores omgivelser mod de forandringer kloden undergår med eller uden menneskelig aktivitet.
Selvoptagede, eftertænksomme, naive, kortsigtede, ussel musiksmag og værre tøjsmag, overmodige og dumdristige er adjektiver der alle dage har været brugt om ungdommen. (Undtagen selvfølgelig en selv.) Det sidste års tid kan man tilføje skræmte, frygtsomme, autoritetstro, ukritiske og parate til at acceptere uhyrlige indgreb i deres personlige frihed fra inkompetente og magtgrådige politikere og embedsmænd af alle køn. Det er nu ikke kun ungdommen der lod den misere udspille sig. En grov generalisering naturligvis – og som Tom Lehrer sagde, jeg hader folk der ikke elsker deres medmennesker.
Men hvor kommer håbet så fra? I Schweiz har der igen været en folkeafstemning, og selvom stemmeri i almindelighed er stærkt overvurderet, så giver det alligevel anledning til et lille håb. Det man stemte om, var nemlig en lov der under betegnelsen klima-beskyttelse havde tre komponenter der hver for sig var til afstemning. CO2 begrænsning (skat), pesticider (forbud) og drikkevand (kun subsidier(!) landbrug der ikke bruger pesticid). Alle tre dele blev afvist, noget mere snævert end andet, men blandt aldersgruppen 18-34 var der 60-70% nej-stemmer. En gryende erkendelse af at de færreste er parat til at ofre levestandard på klima-alarmismens alter er måske på vej.
Et andet spørgsmål er så om CO2-bekymringen er stærkt overdrevet – og de temperaturændringer der er observeret i højere grad skyldes andre mekanismer. Det betyder at en hel klima-lobby-industris levebrød kan udfordres og det går ikke stille af. Lyt til Martin Ågerups interview med Henrik Svensmark her og glem ikke at politikere står i kø for at svinge den nye kølle der hedder nedlukning, hvad enten påskuddet er delta-, epsilonvarianter eller ‘klima’.
Energi er grundlaget for den fantastiske levestandard vi har i vores del af verdenen – ønsket om rene, pæne, ikke-sundhedsskadelige omgivelser bliver stærkere og stærkere desto rigere man er. Derfor kan det ikke undre at andre steder i verdenen er fokus i højere grad på andre aspekter af tilværelsen og derfor giver det absolut ingen mening at bruge enorme ressourcer på ineffektive energikilder hvis det erklærede formål – at mindske påvirkningen fra CO2 står til troende. Men ofte handler det mere om at signalere dydighed (hej North Face). Når vi lægger ekstra skat på energi betyder det at alt andet bliver dyrere og vi bliver dermed ringere stillet og dårligere i stand til at bruge ressourcer på at finde bedre måder at forbedre tilværelsen på – herunder begrænse uønsket påvirkning af omgivelserne fra den aktivitet der fører til menneskelig trivsel.
Mennesker lever og overlever ved at ændre omgivelserne i et omfang intet andet levende vi kender til, formår. Hvis menneskers trivsel anses for et mål og et gode, kan man ikke undlade at acceptere ændringer i omgivelserne – vi bygger huse, byer, kloakering, varme- og kulderegulerende systemer og meget mere for at beskytte os mod et barskt miljø. Altsammen aktivitet der er afhængig af energi – jo mere des bedre. Heldigvis er klimarelaterede dødsfald faldet markant de sidste hundrede år, takket være energi, primært fra fossile brændstoffer. De der anser mennesker for en parasit på jorden der er ‘bedst’ hvis den er fri for enhver ændring der skyldes mennesker er nogle vi andre bør holde godt øje med og beskytte os imod.
Michael Munger skriver på AIER om transaktionsomkostninger og bruger opformering af ulvebestand i det vestlige USA som et eksempel på en måde at udnytte respekt for ejendomsret til at opnå ‘miljøforbedringer’.
Et andet spændende eksempel på vores begrænsede forståelse blev jeg opmærksom på via Russ Roberts’ Econtalk (podcast) som for nylig havde besøg af Isabella Tree . På Knepp Castle Estate (som jeg gerne vil besøge når Mettemord løfter husarresten) har de efter årtier med fejlslagen landbrug, der trods tvangsoverførsler fra andre EU-borgere aldrig fungerede, lagt strategien helt om og (dog stadig med tilskud!) med ekstensiv pleje og indførsel af større dyr opnået en genopstandelse af en fantastisk biodiversitet. Dog har de (endnu?) ikke indført rovdyr, det ER en relativt lille ejendom i Sydengland, der arealmæssigt ikke er i nærheden af de store amerikanske naturparker.
Pointen er at forestillingen om at ‘vi‘ har forstået den ekstremt komplekse verden omkring os, og derfor at dette royale vi kan, og bør!, dirigere rundt med os andre, der ikke ved hvad der er bedst for selv, er fejlagtig. Mere regering er årsagen – ikke løsningen – til dårskab.
I forlængelse af sidste uges gylp om at have passende foragt for politikere uden ydmyghed kan vi passende pege på ikke-politikere eller ‘erhvervspersoner’ som til fulde kan være med når det drejer sig om hybris.
Christian Bjørnskov beskriver her elendighederne hvor repræsentanter for visse særinteresser advokerer for at privilegier indskrives grundloven. Det fører til en velkommen kommentar om forskellen på positive og negative rettigheder – noget der burde interessere enhver der går ind for lighed for loven. Man kan således vanskeligt have legitime positive rettigheder fordi dette ville medføre at nogen tvinges til at levere varer eller ydelser til andre. Negative rettigheder derimod, kan alle have glæde af – Bjørnskov nævner bl.a. ytringsfriheden og her må man endnu engang forlade sig på Rothbard for en forklaring på, hvorfor (også) ytringsfriheden bedst forstås som en ejendomsret!
Skal en sætning særligt fremhæves fra Bjørnskovs blog må det være følgende:
Hvorfor man skal have nogen som helst respekt for en gruppe mennesker, der hverken er særligt hæderlige, uegennyttige eller kompetente (jeg har mødt for mange af dem til at have nogen som helst illusioner), og hvis kernekompetencer er at få andre til at stemme på dem og at udøve magt, er et mysterium for mig.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
