Udgivet i Skriv en kommentar

Religionsfrihed – også for klimatosser

Hvordan man nu definerer ‘religion’ – en ‘forklaring’ på hvordan universet opstår og hænger sammen, et system til at hjælpe folk med, hvordan man bedst opfører sig, et sæt af leveregler der er givet af ‘højere’ magter (end mennesket, forstås), så er et rimeligt udgangspunkt at acceptere folks forskellige trossamfund. Hvis man altså ønsker at mindske potentialet for konflikter. Nogle vil hævde at (en) guds eksistens ikke kan bevises, eller modbevises – det er en trossag. Et fællestræk for nogle religioner er den guddommelige ufejlbarlighed. Måske forstår vi ikke fuldt dybden af Vorherres vilje og hvorfor Han(!) lader onde ting ske, men Han ved bedst og alt – og dét står ikke til diskussion.

Hvad enten man tror på Jesus, Moses, Jahve, Mohammed, Buddha, det flyvende spaghetti-monster, Odin, Thor eller Mette – det må man selv rode med, og andre skal ikke bestemme hvad man vælger at tro på – eller vælger ikke at tro på. Så langt er mange nok enige – ingen skal tvinges til at tro på X eller forfølges for at tro på Y. Negative rettigheder kan alle nyde godt af, uden at det går ud over andre.

Komplikationer opstår når nogle mener at have så meget ‘ret’ i deres tro, at den også byder dem at få andre til at tro det samme. Gerne ved at overtale dem, men stritter de imod, da skal de undertvinges. Så har vi kimen til balladen.

Når det kommer til to moderne religioner, Staten som Den Algode Formynder og KlimaKrisen Er Her, har vi at gøre med trossamfund som blindt følger præsternes prædiken, uden at tvivle og ingenting kan overbevise disciplene om deres vildfarelse. Det er i og for sig fint nok; lad dem gå med hammer, segl, kors med og uden hage, måner, mozzarella og T-shirts med slogans alt hvad de vil. Problemet er imidlertid, at de føler sig kaldet, forpligtet og berettiget til at tvinge andre til at underkaste sig deres religion og konsekvenserne af deres tro. På trods af, at tvivlerne kan fremføre solide argumenter for fraværet af beviser på Statens Algodhed eller for KlimaKrisens eksistens! Vi har brug for omkostningseffektiv fossil energi mange år endnu mens vi udvikler bedre og billigere kilder.

Ligesom det var et fremskridt at få adskilt stat og kirke, skal vi også have al anden religion, inklusive statstilbedernes, ud af folks liv. En samfundsorden uden tvang er endemålet. Det vil ikke være Paradis fordi folk ikke er guddommeligt alvidende og gode, men fulde af fejl. Netop fordi mennesker ikke er engle skal vi holde statsukrudtet nede. Politikfejl er som regel meget værre end ‘markedsfejl’.

Lad lyset, mens vi endnu har det, falde på dig med Rothbards korte essay om Statens Anatomi – købes på dansk her i butikken.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af

Udgivet i Skriv en kommentar

Lys i mørket (sålænge det varer)?

Med den destruktive energipolitik der generelt føres i ‘Vesten’ skal vi glæde os over at der, endnu, er fungerende energiforsyning i Danmark, omend prisen er unødvendigt høj. Som tidligere omtalt er adgangen til masser af billig, pålidelig energi 24/7/365 en forudsætning for civilisation. Det er også en nødvendighed hvis vi skal kunne tilpasse os de ændringer i klimaet, som, også i fremtiden, vil udgøre en trussel mod menneskelig trivsel. Adgangen til billig, rigelig energi er det, der har sat os i stand til at nedbringe dødeligheden som følge af klimakatastrofer helt enormt de sidste 100+ år.

Link

I usa – som ikke for tiden glimrer ved en energipolitik der har fokus på menneskelig trivsel – har det republikanske parti begået en overraskende positiv handlingsplan. En plan som burde overføres til danske forhold og helst med tilbagevirkende kraft, hvis det ellers var muligt. (HT: Alexepstein.substack.com)

Planen har følgende punkter:

  • Billig, pålidelig energi er en nødvendighed for amerikansk og menneskelig velstand fordi det giver os mulighed for at udnytte maskiner til at øge produktion og velstand; pålidelig amerikansk energi fører til en bedre økonomi, lavere leveomkostninger, flere velbetalte jobmuligheder, et mindre underskud (på statsfinanserne) og øget national sikkerhed.
  • Fossil brændsel er og vil også så langt frem vi kan se, forblive en enestående billig, pålidelig, skalérbar og sikker energikilde – den eneste kilde til rigelig energi for milliarder af mennesker, tusindvis af steder.
  • Energi-fattigdom er et kritisk problem i indland og udland og rammer millioner af amerikanere og milliarder verden over, inklusive de ca. 3 milliarder mennesker der overlever dagligt med mindre energiforbrug end et almindeligt køleskab.
  • Amerika og verden har brug for en energipolitik der sikrer rigelig fossil energi og fremmer lovende konkurrencedygtige alternativer, som for eksempel kernekraft.
  • Amerika kan blive både rigere og samtidig forbedre tilværelsen for milliarder med energipolitik der frisætter opfindsomheden til at producere energi så billigt, pålideligt, rigeligt og rent som muligt, samtidig med at begrænse udledning af skadelige stoffer.
  • Biden regeringen har begrænset investeringer, produktion og transport af amerikansk fossilt brændsel under det falske løfte om, at en hurtig overgang til sol og vind er mulig. Den har lukket pålidelige kraftværker og skabt hidtil uset mangel på elektricitet. Den har søgt at fralægge sig ansvaret for miseren ved at give Putin skylden, eller med henvisning til manglende efterspørgsel efter COVID, eller oliselskabernes formodede grådighed.
  • Derfor anbefales det at Amerika tager følgende skridt til fremme af velstand, øge Energi-sikkerhed, forbedre miljøet og fremme trivslen for milliarder af mennesker verden over via adgang til energifrihed: Frisæt adgang til ansvarlig udvikling af hjemlige energikilder; stop tilskyndelse til ustabil elektricitet; reformér standarder for udledning til luft og vand så de omfatter realistisk analyse af omkostninger og gevinster; opsig klimaaftaler der straffer Amerika fremfor at fremme innovation; frisæt brugen af kernekraft.

En fornuftig energipolitik (som ikke tvinger ustabile, vejrafhængige kilder på forsyningsnettet) vil måske oven i købet bidrage til privat investering i udvikling af bæredygtig (inklusive økonomisk bæredygtighed) og fremfor alt pålidelig energiproduktion. Vi har brug for ALLE energikilder til at fremme civilisation og menneskelig trivsel, også de ustabile, vejrafhængige kilder kan have deres begrænsede plads.

Det vil også gøre os lidt mindre afhængige af politiske uoverenstemmelser. Et af problemerne er de totalitære politikere, som under dække af den ene, den anden eller den tredie krise har blikket stift rettet mod magt – koste hvad det vil for menigmand. Vi har at gøre med menneskefjendske verdensreligioner og kan endnu engang konstatere at vores værste fjende er ‘vore egne’ politikere; ingen andre svinger knytnæven med samme ildhu (omend EU-bureaukratiet er godt med!).

Se også Ugens skævert til folketinget.

Energi-fattigdom er den rigtige krise – i modsætning til ændringer i klimaet. Ordet krise har mistet sin betydning i klimakontekst.

I øvrigt bør regeringen gå af

Udgivet i Skriv en kommentar

Ugens skævert til folketinget?

Bag om nyhederne (12. januar 2024) åbnede med diskussion af debatten om, hvorvidt folk skal arbejde (så meget som muligt) for at ‘vi’ har råd til voldfærdsstaten eller om det er ok at ‘melde sig ud’ af rotteræset. Måske skal puhlitikerne endda sørge for tilskyndelser til det ene eller det andet. Heldigvis blev der svaret fornuftigt på det spørgsmål – det må folk selv om, og det er faktisk ikke noget som staten burde blande sig i. En måde at tilgodese børnefamilier (yderligere) på, kunne være at lette skatten generelt for alle – og lade folk vælge selv. Gys.

Senere i ugens podcast blev der uddelt en skævert til ‘klima’minister Aagaard for at fortsætte på Titanic-kursen (min udlægning) til trods for, at man hævder at 2025-målene, hine afsindige, for CO2-udledning vil blive nået. Rettelig bør hele folketinget have del i skæverten, men panelet deler kun skæverter ud til enkeltpersoner.

FOlketingets medlemmer har tidligere fået lejlighed til at blive informeret om, det rimelige og urimelige i deres aktivitet. Minister Aagaard var ikke i folketinget da Operation Oplysning til medlemmer af folketinget løb af stablen. Det er naturligvis ikke nogen lovlig (pun intended) undskyldning for tåbelige tiltag og overgreb på andres ejendom, men han skal alligevel have en chance. Så jeg tilbyder hermed at CEPOS sammen med skævert-koppen kan medsende et eksemplar af Rothbards Statens Anatomi. Du kan også få dit eget eksemplar her i butikken.

Alex Epstein påpeger 3 grundlæggende problemer med den gængse klimalarmisme (se evt indledningen af diskussion med en flok ‘pre-college’ studenter her):

1) Når de såkaldt negative eksternaliteter (se indlæg om Pigou-skat her) ved udnyttelse gøres op, så overses eller undervurderes -groft- de enorme positive effekter af adgangen til billig, stabil, pålidelig energi der i øjeblikket, og de næste årtier, KUN kan leveres via fossile kilder. Hvis vi vel at mærke ønsker at den store andel af jordens befolkning der lever i dyb energi-fattigdom skal få en bedre tilværelse. OG hvis vi ønsker at opretholde en relativt behagelig, civiliseret tilværelse. Energi, masser af den, billig, pålidelig 24/7/365 er forudsætningen herfor.

2) Forestillingen om at kloden befinder sig i en skrøbelig tilstand, en balance der, hvis den forskubbes en lille smule, kan få katastrofale konsekvenser. Det er en fortælling der nyder fremme i gængse medier og sørger for indtægter til ‘forskning’ og alarmister og kalder på handlekraft fra puhlitikerklassen. Der er imidlertid ikke noget videnskabeligt belæg herfor, heller ikke i IPCCs seneste rapport. Nogle menneskers reelle eller foregivne frygt for potentielle katastrofer for fremtidens befolkning, der forventes at have flere ressourcer til rådighed end vi har i dag, kan ikke moralsk overtrumfe nulevende menneskers behov for adgang til mere, rigelig, billig, stabil, pålidelig energi. De forandringer der vil ske i klimaet i fremtiden, som de også er sket i fortiden, vil vi være bedre til at håndtere des rigere vi er.

3) Den synsvinkel der anlægges på jorden og mennesker er domineret af en forestilling om at enhver menneskelig påvirkning er af det onde. Målet er ikke menneskelig trivsel og velstand, men derimod en ‘natur’ der er som uberørt af menneskehånd. Med andre ord, en direkte anti-human indstilling. Derfor er der nu også modstand mange steder mod store solcellefarme, vindfarme, ja enhver påvirkning af omgivelserne. Uvilligheden til at acceptere atomkraft og, de relativt få steder hvor vandkraft giver mening, afslører at det ikke handler om ‘klima’, men om en menneskefjendsk bevægelse.

Læs Fossil Future for en grundig gennemgang af nødvendigheden af mere fossil energi de nærmeste år, ikke mindre; og for en korrektion af upræcis, tendentiøs tænkning, jvf. ovenfor.

Den venlige fortolkning er, at gode mennesker reagerer på de tilskyndelser der nu engang er sat i verden, og de er ikke klar over hvor skadelig den anti-humane, anti-fossil-energi tankegang faktisk er. De benytter blot frygten for katastrofer til at bevare eller skaffe sig mere kontrol og magt over deres medmennesker. Så når de bruger knytnæven til at gennemtvinge deres vilje, er det til vores allesammens bedste, naturligvis.

Læs mere om elektrificering (US-kontekst); Kip Hansen på WUWT.

https://wattsupwiththat.com/2024/01/09/electrify-everything-dreaming-the-impossible-dream/

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Umoralsk CO2-skat – Pigous kriterier (negativ eksternalitet og kvantificerbar omkostning) ikke opfyldt

CO2-skatten er genstand for en vis debat – især hvor høj den skal være. Desværre, som det så ofte gælder skatter, diskuteres det sjældent OM der overhovedet skal beskattes. Skattereglen for socialdemokratisme lader til at være – hvis det er i live, skal det beskattes; hvis det er dødt skal det beskattes.

Modsætningen (den moralsk forsvarlige) er: Hvis det bevæger sig, skal det privatiseres; hvis det ikke bevæger sig, skal det privatiseres. Lyt også til et længere interview med Hans-Hermann Hoppe hos Scott Horton, det er fra 2003, men lige relevant.
Om skattereform versus skatterevolution – se her.

To kompetente folk (Happer og Everett) argumenterer her, for hvorfor en CO2-skat slet ikke bør implementeres (altså bør fjernes), foranlediget af en publikation (It Pollutes, So Tax It: Need We Say More About
Carbon Dioxid
) med replik fra Hartley, forfatteren til publikationen.

https://www.thegwpf.org/publications/gwpf-publishes-new-discussion-paper-on-carbon-taxes/

Begge tekster er tilgængelige på den glimrende side The Global Warming Policy Foundation, https://www.thegwpf.org/

Man kan læse en lille smule mere om Pigou, f. eks. her, på investopedia, der blandt andet påpeger vanskelighederne ved at fastlægge hvad den ‘optimale’ Pigou-skat er. Eller her for en lidt mere grundig behandling.

En væsentlig mangel i tidens CO2-forskrækkelse, er den enorme nytte menneskeheden har og har haft, af fossile energikilder. Energikilder der frigiver CO2 (og afbøder en smule på CO2-manglen). Når man tager alle de positive effekter i betragtning, visheden om manglende eller forsinket udvikling af fattigere lande samt faldende levestandard i rigere lande, der vil følge af en begrænsning af adgangen til fossil energi, IPCCs vurdering af fremtidige klimaændringer – som ikke indebærer ‘krise’ – uafhængig af, hvor lille eller stor en andel der skyldes menneskelig aktivitet – så er det dybt umoralsk at advokere for en afvikling af fossil energi. Vi har brug for masser af energi, fossil og fra andre kilder – men billig, pålidelig energi, der virker 24/7/365. Kun derved kan vi løfte flere mennesker ud af arg fattigdom og samtidig sætte os i bedre stand til at beherske de klimaændringer der kommer i fremtiden. For komme, det vil de.

JudithCurry.com

Skønt Lomborgs forslag om at regeringer skal gøre noget, ikke er den rigtige løsning, så er den dog mindre skadelig end det, der foregår nu.

Fjern forhindringerne for fossil energi, fjern subsidier fra AL energi, lad os blive så rige at vi har råd til at kere os mere om vores omgivelser og blive bedre til at udnytte ressourcerne. Hvis det da er menneskers trivsel vi har for øje og ikke opfatter mennesker (altså de andre mennesker) som en kræftsvulst på jorden.

Usikkerheden om klimaforudsigelser er så store, at nogle fås højlydte bekymring om potentielle problemer (der efter alt at dømme absolut er til at håndtere) på ingen måde kan retfærdiggøre de omfattende omvæltninger i eksisterende energipotilk – som vi VED får katastrofale konsekvenser, især for de fattigste.

Det er forkastelig politik og regeringen bør i øvrigt gå af.

Godt nytår!

Udgivet i Skriv en kommentar

Skat kan aldrig undskyldes

Den rigtige løsning på en ikke-eksisterende klimakrise, er ikke at sænke levestandarden eller at gøre -visse- landbrugsprodukter dyrere. Brøns-Pedersen og Andersen forklarer hvorfor den erklærede hensigt ikke opfyldes:

Analysen her

Til det er der et par ting at sige. Dels om den erklærede hensigt, og dels om præmissen for analysen. Vi kan roligt gå ud fra, at når en puhlitiker hævder at ville opnå et bestemt mål er det formentlig usandt . Det sande mål er, at appellere til en vælgergruppe, der er stor nok til at give genvalg. Bevares, der er undtagelser, og ikke alle puhlitikere har selvindsigt eller -ironi, eller -erkendelse til at indse det.

Præmissen for analysen er, at vi tager for gode varer at 1) CO2 frigørelse som følge af menneskelig aktivitet, har en potentielt stor og katastrofal indflydelse på klimaet og 2) hvis ‘vi’ nedbringer CO2 frigørelsen i Danmark har dette en gunstig effekt på fremtidens klima.

I betragtning af alle de fornuftige analyser og kommentarer der i øvrigt flyder fra CEPOS, ville det være rart hvis de gav slip på embedsmandsindstillingen om, at når puhlitikeren har erklæret et mål, så skal vi nu anvise den ‘samfundsøkonomisk mest effektive’ måde at nå målet på – hvad enten målet er meningsfuldt eller (som her) ej.

Nej, anfægt præmissen – vi har ikke ‘for meget’ CO2 – og nej, den lille andel vi bidrager med er ikke ensbetydende med jordens undergang. Danmark som foregangsland, er snarere en afskrækkelse end et eksempel til efterfølgelse; gør IKKE sådan hvis du vil vriste dig fri af fattigdom.

På trods af enorme subsidier til vejrafhængige energikilder udgør fossile kilder uændret mere end 80% af verdens årlige energi. Det kan ikke nytte at spille med på ideen om, at kloden er lige ved at gå under – at mennesket er en kræftsvulst på moder jord, og helst skal ophøre med at eksistere, eller i hver faldt undgå ændringer af status quo (som om det ville føre til et ‘bedre’ klima). I sidste uge nævnte vi Koonin, som anfører at der IKKE er belæg for at udråbe en klimakrise på baggrund af den forskning IPCC støtter sig til. Men ‘kriser’ er gode for puhlitikere, der kan udvise mod og handlekraft (for andre folks penge) og fremstå i et positivt lys, til trods for at deres handlinger ikke har effekt på det erklærede mål, ikke fører til ‘konsekvenser’ når deres manglende effekt – eller skadelige effekt – kommer for dagen.

Punditokraten Christian Bjørnskov sidder i bestyrelsen for CEPOS og har ofte gode indlæg. På linie med dagens emne citeres her, det sidste afsnit fra en frisk post (min fremhævning):

Skåret ind til benet: Det er absurd, at så mange mennesker bruger forskellige standarder, når de vurderer adfærd hos private og offentlige organisationer. Om noget burde man være endnu mere kritisk overfor de offentlige, fordi de er monopoler – vi har som borgere ingen andre steder at gå hen. At Christiansborg tjener penge på at bedrage borgerne gennem Skat kan aldrig undskyldes.

Når det offentliges mafiøse karakter manifesterer sig

Det er helt på linie med Rothbards dissektion af staten og blotlæggelsen af dens anatomi – jeg er sikker på Bjørnskov er bekendt med den – det kan du også blive – Statens Anatomi fås her i butikken for 37,50 – oplagt til selvgave, julegave, mandelgave, værtindegave, nytårsgave eller anden gave.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Koonin om klima

En påmindelse om at der faktisk er vidende folk der afklæder klimaklovnenes alarmisme:

Et væsentligt indspark er budskabet om, at se på fordelene ved brug af fossile energikilder – som er e n o r m e – og ikke kun ulemperne. I betragtning af, en stor del af menneskene i verden lever i relativ (og absolut) energifattigdom, er det dybt umoralsk at ville forhindre dem i at udnytte fossile energikilder, med henvisning til bekymring fra dele af den mere velstillede verden over potentiel påvirkning af klimaet i fremtiden. En klima-fremtid som vel at mærke ikke ser ud til at indeholde en truende klimakrise, hvis man henholder sig til forskningen under IPCC – og holder sig væk fra det politiske resume for politikere.

Klimaet ændrer sig også i fremtiden og kloden er generelt et ugæstfrit sted. Energi og hittepåsomhed er forudsætningen for at vi kan beskytte os mod vejrliget. Fossil energi har medført en enorm reduktion i antallet af dødsfald som følge af klima-relaterede katastrofer. Vi får også brug for masser af billig energi til at beskytte os i fremtiden.

Energy Talking Points

Politikerbyrden korrigerer først kurs hvis de trues på deres magtposition – de har en interesse i at folk holdes uvidende og utrygge så slangeoliesælgerne kan få nogle flere år ved magten, ved at bilde folk ind at de har en ‘løsning’. Politikeren er problemet – ikke løsningen og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Protektionisme – en skidt ting der nægter at dø

En regering der er ‘klar til at diskutere mere statsstøtte’ kan næppe komme som en overraskelse i dagens Danmark. Hvilken puhlitiker vil ikke gerne skaffe sig en anledning til at tage sig betydningsfuld og handlekraftig ud? Denne sørgelige kendsgerning kan man tygge lidt på, mens man eventuelt klukker lidt over, at de hårdt prøvede argentinere – med pæn margin, hvis man tror på stemmetal – er blevet så trætte af de forgående regeringer, at de nu har givet en erklæret Rothbardianer chancen. Det bliver ikke nemt for ham, men interessant at følge!

Tilbage til andedammen har visse grupper særinteresser masser af gode forslag, som kommer samme særinteressenter til gode.

Men protektionisme fører ikke til øget velstand for borgerne i de lande, hvis regeringer bygger barrierer. Vi bliver fattigere. Danmark er tilpas lille til ikke at være selvforsynende med ret meget, hvis man ønsker at bevare en høj levestandard.

Mises U, 2018

Adgang til energi kunne være noget man prioriterede så højt at man evt ville betale en højere pris for langsigtet forsyningssikkerhed, fremfor en lavere pris her og nu. Under alle omstændigheder er det alt for vigtigt et område, til at det kan overlades til en bande med rygmærker, hvad enten der står A, V eller X på ryggen og føreren hedder Mette, Troels eller Lars.

Rothbard skyder her merkantilismen i sænk – når regeringen, som banden kalder sig, griber ind, betyder det tvungen begrænsning af handel.

In taking our stand on this issue, we should recognize that all government action means coercion, so that calling upon the US government to intervene means urging it to use force and violence to restrain peaceful trade. One trusts that the protectionists are not willing to pursue their logic of force to the ultimate in the form of another Hiroshima and Nagasaki.

Keep Your Eye on the Consumer

As we unravel the tangled web of protectionist argument, we should keep our eye on two essential points:

  1. protectionism means force in restraint of trade; and
  2. the key is what happens to the consumer.
https://mises.org/library/smashing-protectionist-theory-again

Hvis banderne der hærger i andre lande binder deres borgeres penge i halen på visse produkter, så lad os købe dem, med mindre vi kan producere dem billigere selv og bruge de sparede midler på noget andet, der giver mere værdi.

De ikke særligt grønne, eller klimaneutrale, eller rentable Vejrafhængige Energikilder har tiltrods for enorme subsidier gennem mere end 20 år ikke ‘leveret varen’ og kan ikke levere varen (stabil, pålidelig energi og masser af den), så at fortsætte med at kaste gode penge efter dårlige, er kun noget man gør for andres folks penge.

OWiD

Det er muligt at VE har en plads i visse nicher; det er muligt at små modulære atomkraftværker kan levere, det er sikkert at fossile kilder kan. Så lad os fortsætte med at bruge fossil energi, mens vi (dvs aktører på et frit marked) finder ud af hvilke alternativer der kunne være bedre – så kan vi sælge det til andre interesserede. ‘Vi’ er ikke regeringen, regeringen er ikke os, som Rothbard også gjorde klart i Statens Anatomi. Få den her og brug den som adventsgave, julegave, mandelgave eller bare til almindelig oplysning.

I øvrigt bør regeringen frigive oplysninger om attentatet og gå af.

Udgivet i 2 kommentarer

Nødret – carte blanche til overgreb

Med henvisning til den ene, den anden, den tredie eller den n’te katastrofe ønsker politikerbyrden at belemre resten af samfundet, i den bedste hensigt naturligvis. Den ene krise afløser den anden, og ekstraordinære beføjelser må gives til myndighederne for at afværge den aktuelle krise. At krisen oftest er udløst af tidligere myndighedsovergreb, og at de ‘nødvendige’ tiltag på ingen måde afhjælper krisen forbigås i larmende tavshed.

Snakken om ‘nødret’ for at tilgodese visse industrier (her havvind) uden nogen som helst effekt på det, der blev brugt som påskud, klimaet, er et skoleeksempel på elendigheden.

Den afskyvækkende politisering af stort og småt fører til mere og mere myndighedskontrol og mindre selvbestemmelse – og ikke mindst fjerner den ansvaret for egen velfærd og tilskyndelsen til at hjælpe andre.

En overbevisende gennemgang af denne tingenes tilstand kan findes her, hvor professor Mark Pennington beskriver moderne politikeres missionspolitik – tak til Christian Bjørnskov for at gøre opmærksom på den!

Den seneste elendighed fra Mellemøsten, som burde være et blomstrende rigt område, er et andet eksempel på nogle personers forkastelige, fordømte, men ikke uforståelige overgreb på andre, i desperation over atter andres urimeligheder og med henvisning til ‘nød’. Og rouletten drejer.

Vil du have et kort indblik i Israel/Hamas affæren så lyt med her, hvor Scott Horton gæster Tom Woods.

Du kan også kigge med på årets møde i Property and Freedom Society og se Alessandro Fusillos indlæg om undtagelsestilstand som statens redskab for kontinuerlige overgreb. Et andet af indlæggene er Hans Hermann Hoppes bud på, hvordan man forholder sig til en anden elendighed mellem to andre korrupte bander – Rusland-Nato (via Ukraine) – også anbefalelsesværdig! Historien starter ikke med at Putin vågner en dag og tænker, det er en god dag at overfalde nabobanden. Eller Hamas der tænker nu er det tid til at myrde en flok mennesker der bor på den anden side af fængselsmuren.

Endelig, som påmindelse om, statens inderste (u)væsen, gå til butikken her og køb Rothbards Statens Anatomi.

Og regeringen bør gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Klimarealisme findes selv i Canada!

InJustin Trudeau gik fuld autoritær modus i forbindelse med den alvorlige forkølelse. Et chokerende eksempel på, hvor kort vejen er fra et tilsyneladende robust demokrati til et autoritært helvedeshul!

Alligevel kan man glæde sig over at der findes modige, rationelle mennesker som taler de magtberusede imod og insisterer på fornuft og rimelige proportioner. Et sådant eksempel bydes der via CO2 koalition der bragte et indlæg om IPCCs fejltagelser, når man henfører ændringerne i vejret til, overvejende at være forårsaget af menneskelig aktivitet, specielt CO2 udledninger.

Ken Wilson peger på 5 eksempler der viser problemerne med at udråbe klodens tilstand som værende på randen af en global klima katastrofe. Eksemplerne der bringes på bane er følgende:

  • Temperatur målinger fra Midtengland
  • Stigning i havniveau
  • Modellernes manglende overensstemmelse med virkligheden
  • Ekstreme vejrbegivenheder
  • Naturbrande

Her er en af figurerne – man kan konkludere at myndigheder nok ikke er interesseret i fornuftige tiltag, eftersom de insisterer på, at lade sig vejlede af misvisende information.

Endvidere påpeges det, at en række dygtige, velansete – og især velargumenterende – folk har en ganske anden fortolkning af den videnskab, der skamrides i det politiske dokument betegnet sammenfatning og anbefaling til beslutningstagere.

MANY SCIENTISTS AND OTHERS DISAGREE WITH THE IPCC

Many noted scientists, climate modelers, environmentalists, economists, geologists, and engineers have criticized the IPCC’s analysis and its proposed green energy measures.

These include Dr. William Happer, Dr. Richard Lindzen, Dr. William Wijngaarden, Dr. Ross McKitrick, Dr. Christopher Essex, Dr. Henrik Svensmark, Dr. Nir Shaviv, Dr. Steven Koonin, Dr. John Christy, Dr. Judith Curry, Dr. Patrick Moore, Dr. Susan Crockford, Dr. Peter Ridd, Dr. Mark Mills, Dr. Bjorn Lomborg, Dr. Lars Schernikau, Dr. Patrick Frank, Anthony Watts, Tony Heller, Jim Steele, Gregory Wrightstone, Robert Lyman, Michael Shellenberger, Michael Moore, Jeff Gibbs, James Lovelock and, most recently, Dr. John Clauser, co-recipient of the 2022 Nobel Prize in Physics.

You can Google any of these names for their views, as well as those of Vaclav Smil and the CLINTEL “World Climate Declaration That There Is No Climate Emergency,” with over 1,600 signatories, mostly scientists, from 15 countries.

https://co2coalition.org/2023/09/21/why-the-ipcc-is-wrong-to-blame-co2-for-global-warming-issues/

Til trods for enorme subsidier leverer vejrafhængige energikilder stadig blot en beskeden andel af det verdens totale energibehov – et behov der vil fortsætte med at stige, hvis målet er menneskelig trivsel. Problemet for mange af os er, at politikeres og klimaalarmisters mål ikke er menneskelig trivsel, men magt, magt og en (af menneskehånd) uberørt planet.

Link – via Alex Epstein’s substack

Regeringen? Den bør gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

En kort gennemgang af energi, civilisationens hjerteblod.

Tag et kig på denne lille serie – godt nok på engelsk.

https://mises.org/fueling-freer-future?

Hvis du vil læse eller høre Bryan Caplan og evt. vædde om, hvorvidt vi stadig om 10 år helt overvejende bruger fossile brændstoffer til at opretholde en tålelig tilværelse, så kig med her.

Pointen er, at fordi fossil energi er i særklasse pålidelig, skalerbar og tilgængelig overalt, og tilmed forbundet med lave(ste) omkostninger – især set i forhold til gunstige effekter, så vil fossil energi også i overskuelig fremtid udgøre den altovervejende største andel af energiforsyningen.

Link

Til trods for massiv statsstøtte til upålidelig energi, kombineret med straf til fossil energi (og atomkraft) – så udgør upålidelig vind og sol stadig en forsvindende andel af det samlede energiforbrug. Med andre ord: That dog don’t hunt!

Hoppe

I øvrigt bør regeringen gå væk!

Udgivet i Skriv en kommentar

Ingen løsninger, kun alternative til- og fravalg

There are no solutions, only trade-offs

Thomas Sowell

Med andre ord, vi lever i en verden der ikke er perfekt, befolket af mennesker – ikke engle.

Christian Bjørnskov hører ikke til de naive; han påpeger utrætteligt de umoralske beslutninger politikere træffer og gør opmærksom på, at udkommet oftest er i modstrid med de påståede hensigter. Derfor kan det undre lidt, at han beskriver et ‘paradoks’, med hensyn til at ‘…langt de fleste ‘miljøkæmpere’ bekæmper moderne økonomisk udvikling og borgernes økonomiske frihed.

Præmissen her er, at samme miljøforkæmpere faktisk kæmper for miljøet – en præmis der næppe er sand, for de samme forkæmpere er modstandere af tiltag, der kunne mindske miljøpåvirkningen, som for eksempel atomkraft eller afbrænding af gas som alternativ til kul. Bjørnskov viser, hvilket stemmer overens med sund fornuft, at jo rigere folk er, desto mere kerer de sig om deres omgivelser, og søger at begrænse forurening. Lægger man dertil respekt for, og håndhævelse af, privat ejendomsret (nødvendige forudsætninger for fremskridt og velstand) – du kan ikke svine på anden mands ejendom, uden at han kan komme efter dig økonomisk – kan den påviste association ikke undre, se figuren nedenfor. Se også Rothbard om forurening i et frit samfund – og også her en lidt kortere fremstilling af regeringers manglende evne til at begrænse forurening.

Miljøforkæmperen må have et andet formål – og dette handler nok mere om kontrol og fejlopfattelsen af jorden som et skrøbeligt system, der skal beskyttes mod menneskelig aktivitet, fremfor en ramme om livet, med talløse trusler, farer og forhindringer i hvilken mennesket, i sin hitte-på-somhed, forsøger at vriste en tålelig, ja endda behagelig, tilværelse ud af ‘naturen’. Den tålelige eller behagelige tilværelse kræver store mængder billig, pålidelig energi over en lang tidshorisont – det er netop det modsatte der desværre propaganderes for – ESG, Exceptionally Stupid Governance eller Energy Security Gone.

Denne kontrast – menneskelig trivsel overfor en forestilling om kloden som et skrøbeligt system, der skal beskyttes mod mennesket – ser ud til at være drivkraften bag megen klimatosseri.

Ganske få profiterer voldsomt på denne fejltagelse på bekostning af mange andre og uden at de tiltag klimatosserne anbefaler og gennemtrumfer, har nogen som helst effekt på klima eller miljø. Enorme ressourcer er spildt de sidste mange år, på støtte til vejrafhængige, upålidelige energikilder. Ressourcer der kunne have været brugt bedre til at løse andre af de talløse problemer mennesker står overfor.

Eksempler på vildledende diskussion i forbindelse med fossil energi:

Alex Epstein – substack

Tilbage til Bjørnskov, der rimeligvis begræder det enøjede fokus på CO2 og andre ‘drivhusgasser’ samt de politiske ‘redskaber’ (tvang) til – forgæves – at forsøge at begrænse udledningerne – på bekostning af andre, langt alvorligere problemer. CO2 ER et misforstået ‘problem’.

De blå cirkler er ‘demokratier’ og de røde ‘autokratier’ – se nærmere forklaring på linket under figuren.

https://punditokraterne.dk/2023/09/06/hvem-forurener-mindst/

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

IPCC: Ingen klima-’katastrofe’ truer(!)

Nu skal man ikke uden videre tage IPCC rapporter for gode varer – især ikke sammenfatningen for beslutningstagere der vel må karakteriseres som propaganda. Graver man i de underliggende data – og det er der heldigvis omhyggelige folk der gør – bliver det mere tydeligt at forskningen, du ved, The Science, ikke finder holdepunkter for nogen krise overhovedet. Og sådan har det været en rum tid.

https://wattsupwiththat.com/2021/04/25/wheres-the-emergency/

Så der må ligge noget andet bag den vedholdende tsunami af propaganda fra medierne om katastrofer der står i kø som følge af CO2 (kuldioxid) eller CH4 (metan). Kunne der være nogen der har økonomiske interesser i at holde katastrofe-beredskabet oppe i det røde felt? Politiske interesser (magt)? Eller måske begge dele.

Her er IPCCs liste (Kapitel 12, tabel 12.12) over begivenheder der savner videnskabeligt grundlag for, at global opvarmning skulle være synderen:

  • Air Pollution Weather (temperature inversions)
  • Aridity
  • Avalanche (snow)
  • Average rain
  • Average Wind Speed
  • Coastal Flood
  • Drought Affecting Crops (agricultural drought)
  • Drought From Lack Of Rain (hydrological drought)
  • Erosion of Coastlines
  • Fire Weather (hot and windy)
  • Flooding From Heavy Rain (pluvial floods)
  • Frost
  • Hail
  • Heavy Rain
  • Heavy Snowfall and Ice Storms
  • Landslides
  • Marine Heatwaves
  • Ocean Alkalinity
  • Radiation at the Earth’s Surface
  • River/Lake Floods
  • Sand and Dust Storms
  • Sea Level
  • Severe Wind Storms
  • Snow, Glacier, and Ice Sheets
  • Tropical Cyclones

Så meget desto værre er det når den danske regering dumstædigt fremturer med dydssignalering og absurde CO2 reduktionsmål, som ingen indflydelse har på fremtidens klima, men blot spilder ressourcer.

Markedsfejl er et mindre onde end politikfejl, så regeringen bør gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Et rigt samfund har råd til renere omgivelser

…og værdsætter miljøet. Er du på kanten af tilværelsen med truende sultedød, er dette mere påtrængende. Med andre ord: de rigeste samfund er generelt mere optaget af at sørge for at beskytte omgivelserne mod unødig forurening. Ønsker du at mindske den ‘skadelige’ påvirkning af omgivelserne, så gælder det om, at fjerne hindringerne for at bygge velstand. Privat ejendomsret, herunder beskyttelse mod forurening, er et sine qua non for at fremme rigdom. Som Christian Bjørnskov påpeger, lider mange af en dyb, naiv tro på at staten nok skal kende løsningerne på problemer. Desværre forholder det sig sådan, at staten excellerer i at skabe problemer, for derefter at gøre dem værre, i det påståede forsøg på at løse dem. Ondskab? Uvidenhed? Eller konsekvensen af uheldige tilskyndelser? Kunne man prissætte stabil energi anderledes end det man gør nu?

Klimafascismen er et glimrende eksempel på den uheldige kombination af politik (=tvang) og private særinteresser. Politikerbyrden kan fremstå handlekraftig og private selskaber kan fremstå som dydsmønstre, mens den reelle effekt af aktiviteten er nul eller negativ (opportunity cost) på ‘klimaet’ og de fleste andre bliver fattigere og får en ringere service.

Under alle omstændigheder kan vi konstatere at statens tentakler trænger sig på, på stadigt flere områder; bureaukratiet vokser til trods for erklærede intentioner om det modsatte. Løsningen er ikke at overlade endnu mere til staten og dens proselytter, men at gå den anden vej og lade privat initiativ tage over.

Hvis noget er vigtigt for dig, vil du da betale for det – uden trusler? Hvis det ikke er vigtigt, skal staten så overhovedet tage sig af det?

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

ER sol og vind billigere end energi fra fossile kilder?

Det spørgsmål tages under behandling hos Alex Epstein i Energy Talking Points.

Hele posten (på engelsk) er værd at læse, men her er et par punktnedslag:

HVIS sol og vind var så billigt, som det påstås, hvorfor så behovet for subsidiering, direkte og indirekte, og for at straffe brugen af fossile kilder. Hvorfor bruger Kina ikke sol og vind i stor stil, men bygger i stedet kulkraftværker og (heldigvis) atomkraftværker i stor stil? De bruger billig, stabil(!) energi til at fremstille komponenter til sol og vindindustrien; hvorfor dog, hvis sol og vind er så billig som det påstås?

En særligt kritisabel taktik der anvendes for at fremme den ‘grønne’ dagsorden, er at finde en ganske speciel situation hvor det rent faktisk giver mening at bruge sol eller vindenergi, og generalisere herfra til at al energi og elektricitet (elektricitet er en mindre andel af det samlede energiforbrug). Til at understøtte et moderne, nogenlunde civiliseret samfund, på breddegrader der kræver konstant beskyttelse mod ugæstfrit vejrlig, er der brug for masser af stabil energi.

Hvis levefoden for de dårligst stillede i verden skal forbedres, har de brug for masser af billig, pålidelig energi, og det er fossile kilder leveringsdygtige i. Atomkraft også, og det er afslørende at nogle klimahysterikere med deres afvisning af atomkraft, ikke reelt er bekymrede for den livsnødvendige CO2 i atmosfæren, men enten ønsker at vedligeholde en på-randen-af-panik-stemning eller har andre mål end menneskelig trivsel. Nogle vil hævde at de prioriterer potentielle klimaofre i fremtiden højere end nulevende ofre for energimangel. Faldet i antallet af klimaofre de sidste hundrede år er så massivt, at den øvelse kræver avanceret mental akrobatik. Måske synes de bare at mennesker er en kræftsvulst på kloden og burde fjernes – men den oplagte konsekvens – selv at gå forrest og mindske klodens menneskebyrde – drager de ikke.

Link

Jeg ser dem enten som et redskab for bander til kontrol af pøbelen eller som vildfarne individder, der har fundet sig en ny religion til erstatning for den de aldrig har kendt.

Servicemeddelelse: Nej, sol og vind kan i særtilfælde være nyttige, men generelt tilfører den vejrafhængige energi kun ustabilitet og øgede omkostninger og tilmed øget miljøpåvirkning, når stabil, pålidelig og rigelig energiforsyning 24/7/365 er målet. Et mål, som i sig selv blot er et middel, til at forbedre tilværelsen for mennesker og gøre dem i stand til at beskytte sig mod vejrlig og begrænse unødig forurening af omgivelserne.

I øvrigt bør regeringen gå af, og først komme tilbage når den har lært om Loven og om privat ejendomsret.

Udgivet i Skriv en kommentar

Varmerekord eller…ikke rigtigt?

Pressen (presstitutes har ikke den samme onomatopoetiske klang på dansk) har flydt over med udgydelser om hvor frygteligt varmt det er (nogle steder); aldrig! har det været SÅ varmt og folk falder døde om af hedeslag, til højre og venstre. Man aner næsten en form for koordination af budskabet. Hvis du ikke makker ret – nu! – er klodens eksistens på spil; der er ingen tid at spilde.

Den videnskabelige støtte til den klimalarmisme er forbløffende svag, når man betænker intensiteten af propagandaen.

Tilsyneladende glemmer de uvildige (muhaha) journalister at checke de faktisk videnskabelige artikler der ligger til grund, for det politiske dokument, der går under betegnelsen ipcc summary for Policy-maker. Dén pølse er imidlertid fremstillet under tvivlsomme omstændigheder – der er enighed om, at menneskelig aktivitet har og har haft en mindre betydningsfuld effekt på ‘klimaet’, men der er også enighed om, at vi ikke står med begge ben i, eller bare på randen af, en klima-katastrofe,

Heldigvis er der stadig gode kræfter der bider tænderne sammen og holder fanen højt; The CO2 Coalition er en af dem – og her er et eksempel på gendrivelsen af våset:

For ikke at tale om den hjemlige klimarealisme.dk der også gør en behjertet indsats!!

5 minutters video (engelsk) med Patrick Moore, der var med til at grundlægge Greenpeace her

Det bør efterhånden være tydeligt for enhver at formålet med at holde krisegryden i kog, er at det retfærdiggør det enorme ressourceforbrug som staten opretholder; kun når den ene krise afløses med kort interval af den næste kan en befolkning (opdraget i statens institutioner) bildes ind, af det for deres eget bedste!

Menneskefjendske ideologier viser ikke vejen til bedre trivsel for de dårligst spillede. Forstå bedre hvad staten i virkeligheden er for en afskyelige organisation! Læs Rothbard og køb Statens Anatomi her i butikken for 37,50

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Feministisk fejltagelse

Med beundringsværdig tålmodighed havde Martin Ågerup forleden besøg af Emma Holten hvor emnet var ‘feministisk økonomi’. Et begreb der ikke findes, ligesom der ikke er feministisk meteorologi, homoseksuel matematik eller kollektive menneskerettigheder. I den civiliserede konversations interesse må man naturligvis stå model til lidt af hvert og Ågerup gjorde høfligt opmærksom på nogle af fejltagelserne.

Interviewet gav anledning til nogle strøtanker.

Økonomi er læren om aktørers valg; aktør som i menneske, ikke hund, kat, papegøje eller akvariefisk. Mennesker har forskellige præferencer og lægger forskellig vægt på forskellige dimensioner i tilværelsen. Det giver begrænset mening at lade som om gennemsnittet af prisen på blikkenslagertimer og plejehjemsassistenttimer og timer brugt på at tage sig af egne børn indeholder væsentlig information. (Selv) feminister er mennesker og er ikke hævede over andre mennesker (det påstod hun nu heller ikke). Netop økonomer forankret i den østrigske tradition lægger vægt på den forskelligartede værdifastsættelse forskellige individer har, og hvorfor individet må være den ultimative dommer på mikro-niveau, med makro-niveau’et som summen af alle disse individers beslutninger. Der findes ikke feministisk, højre-venstre konfus, trans, hetero eller anden -økonomi; der er bare økonomi.

Human Action, Part one, Chapter IV, sektion 4

En af Holtens pointer var, at ‘vi’ har en tendens til, ikke at værdsætte aktivitet, der ikke har en ‘markedspris’ – som for eksempel børne’pasning’, ældrepleje eller fritid. Men fritid HAR en pris – når folk hellere vil have mere fritid end at arbejde en time ekstra til den betaling de nu kunne have fået for den time, så er det netop et udtryk for prisen på fritid. Jo rigere vi er, desto mere værdsætter vi fritid. Jo tungere bandens knytnæve hænger over vore hoveder, desto mere villige er vi til, at erstatte ‘officiel’ indkomst med anden aktivitet som vi værdsætter. Folk ‘ofrer’ en masse fritid, samvær i familien, omsorg for de nærmeste, på forbrugets alter. Det kan man begræde – og jeg græder gerne med Holten her – men det giver ikke nogen ret til at tvinge andre til at ofre anderledes end de selv, med deres handlinger, viser at de foretrækker.

Villighed til at bruge tvang for at nå de mål Holten finder vigtigst er påfaldende. Når statsmagten kan henvise til truende katastrofer som påskud for mere intervention og mere magt til statsmagtens repræsentanter, så kan det ikke undre, at den ene ‘katastrofe’ afløser den anden, i en uendelig række, og de ‘særlige’ beføjelser bliver ikke rullet fuldt tilbage inden den næste krise, der råber på handling, indtræffer.

En morsom pointe, når Ågerup peger på de negative konsekvenser af central planøkonomi, er kritikken af at ‘liberale’ undlader at tage højde for de positive eksternaliteter af ‘offentlige goder’. Her nævnes infrastruktur, sygdomssystem, skole/udannelsessystem (sic) som eksempler på noget ‘markedet’ ikke kan levere (nok af). Nogle af os vil hævde at den misinformation der finder sted i udannelsessystemet (sic) netop er konsekvensen af, at staten udelukker et reelt marked for uddannelse og at det er med overlæg, for at belære, indoktrinere om statens uundværlighed, staten som den velvillige giver af alle de ting og ydelser, vi ikke kan klare os foruden. En klassisk stråmand som allerede Bastiat beskrev, er anklagen om at man er modstander af uddannelse, fordi man foretrækker at denne ydelse ikke leveres af staten.

Holten argumenter, muligvis polemisk, det gik ikke helt op for mig, for resultatlighed overfor lighed mht rettigheder. Prisen på en given vare afspejler ikke hvor meget den er ‘værd’ fordi dette afhænger af hvor rig (eller fattig) man er. Så for at afspejle ‘værdien’ ‘korrekt’ burde prisen afhænge af køberens økonomiske formåen. Men det er en misforståelse af, hvad prisen signalerer. En pris som en køber og en sælger frivilligt enes om, afspejler værdien for køber – hvad er denne parat til at give afkald på, for at få kontrol over varen og for sælger som opgiver varen for den aftalte pris. Argumentet om, at en mere retvisende pris ville udgøre, for eksempel en bestemt andel af købers købekraft, hvis du er dobbelt så rig som jeg er, skal jeg have en given vare til den halve pris af den du skal betale, er et udtryk for en total misforståelse af, hvilken information pris indeholder, og hvad ejendom er for en størrelse – se Hoppe.

Klimareligionen stikker også sit grimme fjæs frem, og sjovt nok glimrer analysen her ved den totale ignorering af de positive effekter der er forbundet med brugen af fossile energikilder; effekter der i udtalt grad overskygger det beskedne bidrag til at mindske manglen på CO2. Her står vi overfor et ubehageligt dilemma, med en, fortvivlende stor, gruppe mennesker der tror at dommedag er lige om hjørnet, hvis ikke vi omgående og helst med tilbagevirkende kraft, standser udledningen af en livsnødvendig gasart. Disse mennesker mener sig berettiget til at tvinge andre til at underkaste sig deres fortolkning af den med stor usikkerhed behæftede viden, kombineret med særdeles mangelfulde modeller for fremtidige forhold på kloden. Villigheden til at bruge magt for at gennemtrumfe egen vilje her er forstemmende – som nævnt ovenfor, intet retfærdiggør magtanvendelse så godt som en truende katastrofe. Derfor afløser den ene katastrofe den næste. En nøgtern evaluering af fordele OG ulemper ved brugen af energi fra fossile kilder peger i retning af, at vi bør bruge mere, ikke mindre af den. De positive effekter overskygger så udtalt ulemperne. Vi har brug for al den energi vi kan fremstille, så billigt som muligt, for at fremme menneskelig trivsel; ingen kilde bør dømmes ude, selv vejrafhængige kilder som sol og vind har deres berettigelse, i begrænset omfang og under særlige omstændigheder. Hvis målet derimod er fraværet af menneskelig påvirkning af omgivelserne, ringere livskvalitet, og færre mennesker på kloden kan kampagnen mod fossil energi give en vis mening. Fortalerne har det dog med, ikke at betragte sig selv som de første der skal stå for skud, når ringere vilkår eller udryddelse står for døren.

Hvis man velvilligt anser Holten for en velmenende person, der er interesseret i at fremme mennesker trivsel, så kunne hun, og ligesindede, med fordel anskaffe sig to letlæste værker: Et om økonomi (fri download her – How To Think About The Economy) og et om vores fossile fremtid – letlæst, omend ikke gratis.

En lidt større mundfuld, hvis man vil ofre tiden på dybere indsigt er naturligvis Mises mesterværk, Human Actionfrit tilgængeligt (bortset fra tiden!)

Inden man gør sig til fortaler for, at statens repræsentanter skal have mere indflydelse på andre menneskers gøren og laden, bør Rothbard studeres nærmere og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvordan man kunne prissætte stabil energi

Et af de mange, mange problemer med VE, Vejrafhængig Energi, udover et enormt ressourceforbrug og den upålidelige levering, er prisfastsættelse. Som det er nu, fastsættes prisen for et ekstremt kort interval, uden at omkostningerne til back-up regnes med. Lars Schernikau har beskrevet dette i flere detaljer og kan anbefales. Se også her på klimarealisterne.

The Manhattan Contrarian har et forslag til en måde, hvorpå denne ulyksalighed kunne imødegås. Lad leverandøren byde ind med en vis mængde MWH over en længere periode, f eks en måned ad gangen, til en fast pris, og buddet skal ligge f eks 3 måneder før levering. På den måde skal leverandøren sørge for, at der er backup for den lovede energi og at den kan leveres. Det vil betyde at prisen på transport og/eller lagring af energi vil være en del af omkostningen også for de Vejrafhængige energikilder. Man kan ikke ‘nøjes’ med at bygge vindmøller med X MWH nominel kapacitet, og forlade sig på at andre bærer omkostningen for back-up. For at udstille omkostningen ved varierende forsyningsandel af VE skal buddet specificere priser pr MWH i bud-perioden hvis sol og vind udgør 20%, 30%, 40%, 50%, 60% og 70% af den leverede energi.

Det forekommer at være et relativt simpelt tiltag, der kan bidrage til at øge forståelsen for omkostningerne ved den førte politik. (Derfor er risikoen for at tiltaget gennemføres nok beskeden.)

References

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Norsk terrororganisation slår til igen

https://borsen.dk/nyheder/finans/oliefondens-chef-strammer-krav-til-virksomheder

“Jeg forstår det bare ikke. Altså når du sidder i Californien og ser skovbrande og katastrofer. Hvordan kan man koble det med politik – det er helt uforståeligt,” siger Nicolai Tangen.

“Klima er ikke politisk. Det er simpelthen bare som investor at beskytte sine investeringer. At en verden, som man ikke kan bo i, er dårligt for afkastet, er jo helt oplagt.”

Der en vis ironi i, at chefen for den norske oliefond vil fortælle resten af verden hvordan man skal – og især ikke skal – skaffe sig adgang til billig, rigelig, pålidelig energi der er forudsætningen for at vi kan opretholde en høj levestandard og for at de, der i øjeblikket lever i dyb energi-fattigdom, kan løfte sig ud af den.

Oliechefen har tilsyneladende slugt myten om de 97% konsensus, om skovbrande som følge af ‘klimaet’ og tror tilsyndeladende at vi står på randen af en klimakrise. Det er der imidlertid grund til at tro at vi ikke gør! Til gengæld vil fattige blive holdt i fattigdom og velstående vil miste deres rigdom, hvis han lykkes med sit forehavende. De valg der træffes i naiv tro på net-zero kan nås inden for kort tid, er i høj grad politiske og handler om futil tvangsomfordeling af knappe ressourcer der ville gøre meget mere nytte hvis de ikke blev sløset væk.

Vores norske ven, har sikkert ikke noget imod at norsk gas kan sælges uden konkurrence fra russisk gas, efter at nordstream ledningerne begik selvmord (om norske og amerikanske venner – se Seymour Hersh)

For en alvorlig og videnskabelig kritik af klimafiaens udgydelser se nærmere på Happer og Lindzen (via klimarealisterne). Her en appetitvækker:

Der er mere her

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Omkostninger ved krig og andre nødsituationer

Det brænde NATO vedblive at kaste på bålet i krigen mellem Rusland og Nato via Ukraine-proxy koster os allesammen dyrt. Hvor dyrt er der nogle der har regnet på. 6% af verdens BNP. Det er også en slags penge. Penge der ikke fremmer ‘demokrati’ nogen steder, og som kunne gøre meget mere nytte som energiinvestering. Et rigere samfund er bedre rustet til at imødegå de udfordringer naturen, herunder klimaet, vedblivende vil stille os overfor i fremtiden.

Se denne korte (13 minutter) video hvor Lars Schernikau gennemgår økonomiske konsekvenser af forskellig, hm, uhensigtsmæssig, menneskelig aktivitet.

U-røret

Til sammenligning anføres omkostningerne ved ‘Net zero’ (peak stupidity) til 7-10% af verdens BNP i en rapport udført for IPCC (se mere her, via co2coalition.org). Tragikomikken understreges af, at ligesom krig er destruktion af mennesker og kapital, så er også krigen mod klimaet destruktiv – og uden gevinst for andre end et fåtal.

Krig – mod russerne, mod klimaet, mod fattigdom, mod narko er altid påskuddet for staten til at tilrane sig mere magt, på grund af ‘nødsituationen’ som politikerne påstår at ville løse (hybris og enhjørninge-flatulens). Er der ikke en krise, så sørger vennerne for at der kommer en – se også Seymour Hersh om amerikanernes angreb på allieredes kritiske infrastruktur.

Læs Rothbards dissektion af Statens Anatomi – fås her i butikken på dansk.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Rygrad med svær skoliose?

https://dengronnerygrad.dk/om-den-groenne-rygrad/

Den skævhed der udvises er præmissen om at ‘vi’ (menneskeheden) befinder os i en eksistentiel krise. En krise der skyldes menneskers udledning af planteføde i atmosfæren, og krisen kan kun afværges hvis vi øjeblikkeligt stopper med det. Der ligger også i præmissen at planeten er et skrøbeligt sted, hvis ‘ligevægt’ vi forskubber og det ønskelige er, at lade planeten fremstå som uberørt af menneskehånd. Det er et menneskefjendsk standpunkt som det er legitimt at have, men det er ikke baseret på fakta og man har ingen! ret til at påtvinge andre konsekvenserne af, at føre politik baseret herpå.

Jeg har ikke været alt materialet igennem, men det er det indtryk jeg får, efter punktnedslag i ‘materialebanken. Fra rygradens hjemmeside kan følgende floskuløse udsagn citeres:

Hvad får eleverne ud af Den Grønne Rygrad?

Vores fælles fremtid er uforudsigelig og dilemmafyldt. Omstillingen til et mere klimavenligt og bæredygtigt samfund kræver mod, handlekraft og innovative kompetencer. Det er færdigheder og kompetencer, som skal udvikles og trænes. En praksisnær tilgang til undervisning er en god ramme til at understøtte dette i undervisningen…

…Klimadagsordenen ligger de unge på sinde, og det er vigtigt, at de unge får mulighed for at bruge deres demokratiske rettigheder til at blive hørt og taget alvorligt. Som udviklingskonsulent i Ringsted, Anne Katrine Blond, udtaler, om motivationen for samarbejdet med Den Grønne Rygrad: ”Vi har en masse børn og unge, der er meget optaget af den grønne dagsorden, og det skal vi på en eller anden måde gribe dem i og få indarbejdet i vores undervisning på skolerne. De unge er engagerede, og vi skal understøtte deres motivation og virkelyst”

Tror pokker de er optaget af ‘klimadagsordenen’, for de og vi får tudet ørerne fulde om denne (ikke-eksisterende) krise.

Intet sted inddrages de enorme positive effekter adgangen til billig, stabil (med andre ord fossil) energi har haft, og har, på levestandarden og på reduktionen af den fattigdom, der er et vilkår i tilværelsen. En moderne, relativt behagelig tilværelse er kun mulig takket være adgangen til masser, masser, af stabil, pålidelig og billig energi.

Substack

Hvis man ønsker at flere mennesker skal opnå dette, eller at vi skal have mulighed for i fremtiden også at nyde godt heraf, så kan det ikke nytte noget at fortsætte afviklingen af fossil energi før vi har alternativer der kan det samme og endnu mere, i et skalerbart system. Yderligere fordyrelse af energi ved tvangsindførsel af endnu mere energi baseret på vejrafhængige energikilder med tilhørende back-up og lagring skal øjeblikkeligt stoppes.

Den bedste beskyttelse af omgivelserne opnås i de rigeste samfund – derfor burde personer med ‘grønne’ præferencer først og fremmest bestræbe sig på at forstå, og dernæst fremme, udviklingen fra fattigdom til velstand. Bedre forståelse af økonomiske grundbegreber er nøglen til en bedre tilværelse, med råd til forbedring også af miljøet omkring os.

Vi må afkræve fortalere for det energipolitiske fallitbo at levere en fungerende, skalerbar alternativ model før yderligere afvikling påtvinges os. Se mere her på The Manhattan Contrarian.

I øvrigt bør regeringen respektere privat ejendomsret (og gå af).

Udgivet i 1 kommentar

ESG=Energy Security Gone

Måske er Florida ved at vise vejen, væk fra afsindig politisering af d e n mest nødvendige komponent i vedligeholdelse og udvikling af levestandarden for både udviklede og mindre udviklede lande. Nemlig adgang til stabil, rigelig energi, 24/7/365! Udfordringen er jo at energien er vanskelig at lagre i større omfang uden at det bliver prohibitivt dyrt. Der er nogen der har regnet lidt på det og, som sædvanlig fristes man til at bemærke, udmærker politikerbyrden sig ved at være eller foregive at være ganske uvidende herom. Tværtimod, fremturer de med afvikling af stabil energiproduktion til fordel for den ressourceintensive (materialer, plads, transport, backup) med den ene mere afsindige ‘grønne’ plan end den anden.

Folk flest holdes uvidende om de reelle omkostninger og tror at en høj levestandard kan opretholdes for dem der har den, og nås for dem der ikke har den endnu. Skræmmescenariet er at planeten bliver uigenkendelig i nær fremtid – hvis ikke vi begår hvad der svarer til kollektivt selvmord. ‘Klimaet’ – dets forandringer – udgør en ‘eksistentiel krise’ (se nedenfor vedrørende formanden for dansk klimaråds udgangspunkt for ‘rådgivning’). Det er imidlertid en vurdering der hviler på modeller, som ikke har glimret ved deres forudsigelser, og ganske underkender den store tilpasningsevne vi mennesker kan mobilisere, og jo mere desto rigere vi er. Det er også en vurdering som på ingen måde deles af ‘alle’.

Det monomaniske fokus på CO2 betyder at enorme ressourcer spildes forgæves i (påståede) forsøg på at begrænse de klimaforandringer, som vi kommer til at forholde os til uanset mængden af CO2 der tilføres atmosfæren de kommende årtier. Tvangsinddrevne ressourcer som ville kunne gøre langt mere nytte andre steder; først og fremmest i folks egne lommer.

Vi har i Danmark ved Gud et klimaråd – og tak til Martin Ågerup og Otto Brøns-Pedersen for at tale med formanden for dette råd, og blotlægge at vi her har at gøre med en aktivist. Ikke en rådgiver, og han blev fuldt fortjent tildelt ugens skævert. Antallet af statsbetalte (med tvangsinddrevne midler!) bureaukrater som ikke tilfører værdi vokser med foruroligende hast.

For en mindre apokalyptisk indstilling fra en person med indsigt – se her på Judith Currys blog fra november.

Løsningen er ikke mere klimatvang og fattiggørelse af borgere i den rigere del af verdenen, ej heller fastholdelse af de fattige i fattigdom i jagten på CO2-spøgelset.

https://www.thegwpf.org/content/uploads/2022/01/Onshore-Wind-LCOE.pdf

Vi har brug for al den billige energi vi overhovedet kan skaffe, herunder fra fossile kilder, til at drive udviklingen i retning af mindre forurenende energiproduktion. Se også Richard Lindzens vurdering af historien om den globale opvarmning.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Retsstat er IKKE lig med voldsmonopol

Før jul gav en episode om økonomiske principper i Regelstaten – der ofte er værd at lytte til – anledning til et par overvejelser.

I begyndelsen anføres det at prissignalet fra de stigende energipriser får folk til at ændre adfærd (selvfølgelig ikke en overraskelse – en simpel konsekvens af en naturlov – Mises: Human Action). ‘Problemet’ er at det fremstår som om dette blot er godt. Men der er jo grunde til at man normalt ikke foretrækker at lade opvaskemaskinen køre kl 2 om natten, eller vaskemaskinen, og stå (tidligere) op til tømning/ophængning. Det er heller ikke et fremskridt at man ‘må’ spare på varmen, eller lyset, det er et tilbageskridt! Driftige programmører bruger tid på apps der kan sørge for at nogle apparater lades op når el-prisen er lav(ere) – måske kunne deres indsats have været brugt bedre til noget andet? Vi ved det ikke, fordi absurd energipolitik de sidste mange år har ført til upålidelige, vejrafhængige energikilder, der oven i købet medfører fordyrelse pga behovet for back-up og anden infrastruktur. Vi har brug for enorme mængder af billig energi, til at beskytte os selv mod et uvenligt klima, til at begrænse unødvendig påvirkning af vores omgivelser og til fortsat at forbedre levestandarden. For flere og flere mennesker. Masser af fossil energi vil være nødvendig mens vi finder frem til de kilder der bedst kan hjælpe os – og nej, det haster ikke!

Link

Den næste, og måske vigtigste overvejelse, er anholdelsen af den tilsyneladende tagen for pålydende at det, der kendetegner en retsstat er at en, og kun en, bande sidder på voldsmonopolet. Det bør påtales, for det er ikke ‘korrekt’. Netop fordi opretholdelsen af ret – privat ejendomsret – er så vigtig for fremgang og velstand, er monopolet skadeligt. Hans-Hermann Hoppe (og andre) har beskrevet dette, herunder hvordan sikkerhed kan produceres privat, og det bør Regelstatens lyttere gøres bekendt med. Ingen anden kriminel organisation formår systematisk, år efter år, at afpresse befolkningen mere end halvdelen af deres produktion, og oven i købet bilde dem ind at det er for deres eget bedste! Det hjælper selvfølgelig noget at banden bestemmer hvad der doceres i udannelsessystemet(!), et andet næsten-monopol der snarest bør tilbagerulles. Ved samme lejlighed kan der skæres dybt i subsidieringen af udannelse(!). Spild.

Og om ‘bommerten’ – karteldannelse. Anledningen var en korrekt påpegning af det forkastelige i, at en købmand, der gerne ville have søndagslukket, ønskede herskernes påbud om søndagslukning for andre, så han ikke gik glip af noget. En politiker synge selvfølgelig det var noget man kunne se på. Problemet er imidlertid at det efterfølgende nævnes at staten skal holde sig ude af den slags detaljer på markedet og kun ‘gribe ind’ hvis statens lakajer finder at der er karteldannelse. Staten, voldsmonopolet, skal sørge for at der ikke er ‘karteldannelse’ – fordi…vi må have en dygtig embedsmand til at afgøre hvornår markedet ikke ‘virker’?! Der er intet galt med ‘karteldannelse’! Folk skal have lov til at aftale de priser de vil, herunder via karteller og fagforeninger, men ikke have adgang til vold(smonopol) for at tvinge andre til at underordne sig de aftalte priser. I praksis vil der altid være nogen der bryder kartellet og ser en fordel i at underbyde de andre i kartellet. Moralsk har en politisk udnævnt person/embedsmand ingen ret til at fortælle andre hvilke aftaler de må indgå, sålænge det ikke medfører tvang. Se Rothbards Man, Economy and State (with Power and Markets)specielt kapitel 10 om karteller. Mises Human Action – kapitel XVI.6 om prismonopol.

Folk har forskellige præferencer – herunder i hvilket omfang man kan påtvinge andre, ens egne præferencer under tvang eller trusler. Forhåbentlig nærmer vi os langsomt en erkendelse af, at dette omfang bør minimeres med nul som endemålet – ganske som de fleste ikke længere finder at slaveri er acceptabelt, selvom nogle individer har fordel af, at andre er slaver!

Eftersom mennesket er menneske, med tilhørende fejl og mangler, er frie markedsudvekslinger det, ganske vist særdeles uperfekte, bedste vi har til at forbedre tilværelsen. At overlade beslutningen om, hvornår der kan afviges, bare lidt, fra denne frihed, til en særligt indsigtsfuld elite, er at undtage denne elite fra menneskets natur. De er heller ikke engle.

For de læselystne:

Godt Nytår!

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

En regering alle kan hade…

Med typisk selvhøjtidelighed bekendtgjorde et bandekartel at de er blevet enige om, hvem der skal have hvilke ben, i den kommende plyndringsperiode.

‘Vi’ har fået en ny regering, der, også med typisk selvovervurdering (dødsensfarlig hybris*), har fremlagt et grundlag som de kalder Ansvar for Danmark. Som om de har noget ansvar overhovedet når det gælder om andet end at volde skade.

Flosklerne står i kø, hvilket ikke kan overraske, det er jo et politisk papir, og ansvaret for alle kriserne er naturligvis udefrakommende (russerne kan altid benyttes som bøh-mand) og har intet at gøre med den politik der er ført tidligere. (nej, krigen skabte ikke en energikrise, der medvirket til inflation, se her og her og her og her og her)

Først ramte pandemien. Så blev de globale forsyningskæder usikre. Rusland angreb Ukraine. Der er nu krig i Europa. Det har skabt en energikrise, der bl.a. har været med til at skabe en rekordhøj inflation. Samtidig er der risiko for, at den europæiske økonomi går i recession, hvilket uundgåeligt vil sætte sig i stigende arbejdsløshed.
Dertil kommer vor tids største udfordring: Klima- og biodiversitetskrisen, som vi allerede nu ser konsekvenserne af.
I store dele af den vestlige verden oplever vi også, at et stigende antal børn og unge rammes af mistrivsel og ensomhed.

Fra preamblen

Et andet tilfældigt (næsten) punktnedslag i planen om forceret ‘grøn’ omstilling som løsning på et problem skabt af den samme gruppe mafiosi illustrerer en klasse der anser sig selv for gjort af et særligt stof der kan få naturlovene til at bøje sig på deres ordre. Eller også lyver de bare. Det er ikke muligt at bevare fundamentet for et velstående, civiliseret samfund (adgang til rigelig, pålidelig, billig energi) og samtidig forbyde adgang til rigelig, pålidelig, billig energi.

Takket være den førte politik i de forgange årtier er energipriserne på himmelflugt. ‘Løsningen’ er at regeringen konfiskerer flere penge og uddeler nogle af dem som plaster på såret, og så i øvrigt fremturer med den politik som har bragt os i den ulykkelige, men komplet overflødige kattepine?! Det er ikke menneskekærlighed der driver politikeren.

Har vi brug for hurtig omstilling fra fossil energi? Se debatten fra SoHo Forum her. Svaret er Nej.

En regering i ‘arbejdstøjet’ bør få mange til at frygte for deres tegnebog og deres selvbestemmelse – ‘lovarbejdet’ gør os alle fattigere, selvom nogle på kort sigt forfordeles ved tvangsomfordelingen. ALLE regeringer har haft en påstået ambition at reducere regelbyrden, ingen har valgt at gennemføre de nødvendige tiltag. Som Herby og Andersen nævnte igen, er der gode erfaringer med en simpel tilgang fra Canada (uden at det førte til døde babyer i rendestenene). Personligt foretrækker jeg en mere radikal tilgang til at gøre politikere reelt produktive, men kombinér gerne.

Socialdemokratismens skadelige effekter behandles af Hans-Hermann Hoppe i kapitel 4 i Teorien om socialisme og kapitalisme. Hent det her på dansk, ganske gratis.

Som Hoppe også citeres for: Det, der er sandt, retfærdigt og smukt afgøres ikke ved afstemning.

Link

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hold fingrene væk!

https://borsen.dk/nyheder/finans/hver-tredje-vaegter-gronne-investeringer-over-afkastet

Man kunne også vende den om og sige at 2 ud af 3 ikke vil være med på den grønne galej når det koster.

Vi får i de kommende år et kraftigt vink med en møllevinge om, hvad det koster os at politikerbyrden har satset så voldsomt på afvikling af stabil, pålidelig, relativt billig og rigelig energi (fossil) til fordel for ustabile, vejrafhængige, ressourceintensive kilder (sol og vind). Jeg tvivler på, at de fleste helt har forstået hvor stor en andel af den nuværende velstand, herunder sikkerhed mod ulykker forårsaget af et omskifteligt, fjendtligt klima, skyldes adgangen til fossil energi. Alarmeringssystemer på baggrund af satellitovervågning gør det muligt at advare også folk i mindre velstående lande før ulykker indtræffer (de har altid indtruffet) og bidrager til den enorme reduktion i antallet af dødsfald som følge af naturkatastrofer (klimabetinget eller ej).

Den højkoncentrerede energi i olie og gas er umulig at erstatte på kort og mellemlang sigt, hvis vi ønsker at bevare og (for de økonomisk mindre velstående lande) forbedre levestandarden. Pensionskassers eksistensberettigelse er at skabe langsigtet provenu til kunderne. Kunderne må gøre med det provenu hvad de vil, herunder investere i våbenindustri, kulminer, atomkraft, solceller eller anden form for enhjørningeflatulens. Det er ikke pensionskassens opgave at drive politik.

Klimalarmisme er et middel til at retfærdiggøre fortsat ekstraordinære magtbeføjelser til en politikerskare der i forvejen er beruset af magt. To menneskefjendtlige verdensreligioner – ingen af tilbederne vil resten af befolkningen det godt.

Staten er ikke din ven – Rothbard dissekerer dens anatomi, her i butikken på dansk.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i 3 kommentarer

CO2-afgift – et underbelyst og misforstået emne

To lyspunkter og en skævert blev det til.
I bag om nyhederne på CEPOS i denne uge nævnes CO2-afgiften igen, igen, som den bedste løsning på ‘eksternaliteten’ der har at gøre med omkostninger der påføres en, som ellers ikke er involveret i en given transaktion. For en gangs skyld bliver det dog eksplicit nævnt, at man er nødt til at forholde sig ikke bare til CO2s (eventuelle) skadevirkninger (nej, der er ikke 100% konsensus heller om denne skadelige effekt) – men også til alle de positive eksternaliteter. Bravo!

Et problem er imidlertid at vi taler som om det ikke længere kan diskuteres, at CO2 er skadeligt for ‘kloden’ eller mere interessant, for menneskers trivsel. CO2 er en forudsætning for liv og ikke en giftgas der truer os alle med udslettelse hvis koncentrationen stiger fra de nuværende, i geologisk tid, lave værdier.

Jeg er med på at fra et økonom-perspektiv, givet at man accepterer præmissen om, at CO2 udledning skal begrænses, da kan en global afgift medføre at der spenderes færre ressourcer, i bestræbelserne på at begrænse udledningen end ved diverse punktafgifter, fordi man spænder nytænkning og markedsdisciplin for vognen.

Problemet er at præmissen ikke anholdes og derfor vil en afgift dels ikke virke og dels medføre at energi bliver dyrere end den ellers ville have været. Den energi som er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) forudsætning for, at mennesker kan trives og forbedre deres liv fra arg fattigdom til en behagelig, ja nærmest luksuøs tilværelse. Den energi vi får fra fossile kilder har medført et historisk kvantespring i livskvalitet, og skadevirkningerne blegner totalt i denne sammenhæng. Også i de fattigste lande, hvor tilværelsen er blevet langt mindre utålelig takket være fremskridt i andre dele af verdenen.

Det der overses er, at forsat udnyttelse af fossil energi en lang årrække endnu, er helt afgørende for dels vedligeholdelsen af denne velstand og dels udvikling af velstand i de dele af verdenen som stadig lever under kummerlige forhold. I vores del af verdenen er fossil energi uundværlig for alskens luksus der tages for givet, ja, nærmest for en rettighed!, såsom beskyttelse mod et fjendtligt klima (56. breddegrad!) i form af husly og tøj, fremstilling og transport af en vifte af fødevarer, opbevaring af fødevarer på køl og frys, kaffe, varm og kold, lys i mørket ved tryk på en kontakt, tid til at folk kan specialisere sig i at løse andre problemer end mad og husly, for eksempel litteratur, sport, medicin og et hav af andre fritidsaktiviteter (fritid! – kun fordi vi har rigelig, stabil adgang til energi). Fossil energi der også er ophav til et væld af plastik-produkter som betyder bedre opbevaring af mad (mindre fordærvelse), steril indpakning til medicinsk udstyr, kuvøser til nyfødte, emballage der er let at transportere og meget mere.

De vejrafhængige energikilder (VE) kan ikke levere den fornødne stabile energi, 24/7, 365 dage om året – prisen for det produkt VE leverer tager ikke højde for omkostningerne ved back-up eller til udbygning af el-nettet til at transportere de enorme mængder af strøm; derfor er prisen misvisende. Til gengæld gør prissystemet det dyrere for de stabile energikilder når de må drosle ned i perioder hvor VE kan producere. Dertil kommer det voldsomme materialeforbrug der er nødvendigt når man insisterer på at høste energi fra kilder som er meget lidt ‘energi-tætte’ – både forbrug af materialer og land (eller vand) til opsamling af energien over store arealer.

Adgang til masser af billig energi er som nævnt en helt nødvendig forudsætning for menneskelig trivsel – og det børe være den moralske vinkel vi anlægger, menneskelig trivsel fremfor forestillingen om kloden som et jomfrueligt, sart sted der bør lades urørt i sin ‘naturtilstand’ – men først med mere systematisk udbredt respekt for privat ejendomsret i vesten tager den fabelagtige udvikling af velstand fart. Det får Mads Lundby Hansen også påpeget i ugens indslag. Bravo igen!

For en gennemgang af status med hensyn til de fysiske forhindringer for politikerbyrdens utopiske drømme om ‘net-zero’ inden for en meget kort tidshorisont se Simon Michaux, Finlands Geologiske Institut, for eksempel denne evaluering af kapacitetsudbygningen af alternative energikilder til at erstatte fossilt brændsel:

Du kan også lytte til 1 times interview med Michaux på the powerhungry podcast hos Robert Bryce her.

For en grundig gennemgang af, hvorfor vi vil og bør anvende mere fossilt brændsel i mange årtier endnu kan Alex Epsteins Fossil Future anbefales – den målestok vi bør bruge for vores adfærd bør være menneskelig trivsel, ikke klodens ‘uberørthed’. Michaux, Bryce og Epstein er alle kandidater til et interview i samfundstanker.

Også en tak til fredagens Cepos-panel for at udvise passende utilpashed ved klima-alarmisternes parathed til totalitære tiltag (neoInformation, bag betalingsmur). I sandhed skræmmende, men ikke overraskende, læs her om to menneskefjendske verdensreligioner.

I øvrigt bør regeringen forblive afgået.