Politikerbyrden mener at dine (og andres) penge i endnu højere grad skal bruges på ‘forsvar’. En række kriminelle organisationer har rottet sig sammen og kalder deres bande for ‘Nato’ – nu har nogle af capo’erne indvilget i at skrue op for beskyttelsespengene. Det ville jo være synd hvis der skete noget med din ejendom. Som i øvrigt ikke er din ejendom. Banden efterlader en smule af det du har produceret, og bruger rovet til at smøre vennerne og levere elendig service til de plyndrede. Vi forventes at være taknemmelige. Krigsskatten kommer nok, selvom ‘råderummet’ endnu engang er opjusteret.
I stedet for at lukke Rusland ind i varmen da soviet-regimet brød sammen, blev landet plyndret, og nogle få blev meget rige.
“And he said to me and to my colleagues, gentlemen, I want to tell you, the Soviet Union is over. I heard it probably first in the world, directly from President Yeltsin in December 1991.”
“And Yeltsin said at the time, I want us to be a normal country. We want a normal economy, Mr. Sachs. We want a normal democratic political system.
We want to be friends with the United States. And I, in my naivete, said to him, President Yeltsin, I can assure you, the American people will want to partner with Russia to have a future of peace and economic cooperation. And I was completely convinced of it.
I thought this is the most historic moment imaginable. I was pinching myself, can you believe you’re sitting in the Kremlin hearing from the president of Russia, the end of the Soviet Union? And I had that blessing.
It was unbelievable. I was wrong because as soon as the Soviet Union ended, what did the deep state say? Well, they said, this is great.
Now we need to dismember Russia too. Just like the Soviet Union broke apart on its ethnic lines, Russia is fragile. Maybe as Big Brzezinski opined, maybe it’ll be three different parts.
Maybe there’ll be a European part, a Siberian part and a Far East part. The arrogance, the hubris is unbelievable on the American side. But the idea was Cold War over.
It’s ridiculous. Now we go on to surround Russia. Now we go on to chip apart Russia.
One of the favorite phrases in Washington used to be to decolonize Russia. It meant that we can break away different regions of Russia, Chechnya or this region or that region. Why?
It’s a big power. We’re the only big power that should be on the planet.”
5% af BNP er monstrøst mange penge der alle kunne gøre mere nytte hvis folk selv fik lov at bruge dem, som de finder bedst. Risikoen for at andre overfalder os ville være mindre hvis vi ikke var med i den bande der har de fleste overfald på samvittigheden i nyere tid.
…That is to say, the War Capital of the World bivouacked on the Potomac has outfitted the Oval Office with a War Machine that is mainly designed for the pursuit of Empire, not the maintenance of Homeland Security. And now the American people have mistakenly elected a brash, ill-informed Caesarist, whose unquenchable ego is bound and determined to use them.
Næh – det var ikke på talepapiret. Heller ikke på G7-mødet. Når man betænker hvad det russiske regimes overfald (ikke uprovokeret) på det ukrainske regime ikke har ført til af sanktioner, så er det et underligt fravær af fordømmelse nu, hvor det israelske regime overfalder det iranske. Hykleriethttps://borsen.dk/nyheder/politik/analyse-mette-f-har-et-projekt-alt-andet-er-sekundaert er himmelråbende.
Frederiksens projekt er at forsvare Europa. Mod hvad, tænker man. Grådige politikere der gerne vil have fælles gæld, fælles hær, direkte skatteopkrævning, så man kan kopiere det amerikanske forbillede? Nej, Frederiksen mener tilsyndeladende i ramme alvor at russeren kommer og tager os.
Grok
Med en parafrasering af Hoppe ser det ud til at dem der vil magten, også er de mest uegnede til at udøve den. Politikere vælges og genvælges ved at love gaver til højre og venstre. I et såkaldt demokrati hvor man har bildt folk ind at de ‘er’ staten, skal folket også forsvare staten mod de regimer staten udpeger som fjender. Dem, der er lige på nippet til at overfalde os, hvis ikke vi kommer først med et præventivt angreb. Igen.
De er så ikke lige ved at overfalde os, og har ikke kapaciteten selvom de måtte have intentionen – om ikke andet som reaktion på Nato’sk indblanding stort set overalt på kloden. Derfor ser vi den mur af propaganda der pålægger os at være frygtsomme, skrækslagne og derfor nødt til at lade vore store ledere kommandere rundt med størsteparten af vore ressourcer.
Det tyske regimes begyndende erkendelse af katastrofens (energi-katastrofen, ikke den ikke-eksisterende) omfang gav i sidste uge anledning til et spinkelt, spirende håb. Spiren vokser dog næppe ind i himlen, selvom den skulle slå rod.
Politikerbyrden er en dødsensfarlig gruppe psykopater for resten af os. Vejen fremad er begrænsning af deres ‘råderum’. Fjern opgaver, fjern midler, og for Guds skyld, lad dem ikke bestemme over noget større end end en sandkasse i den lukkede institution, hvortil de bør forvises. Beskyttelse af kritisk infrastruktur har ikke prioritet – de kerer sig ganske enkelt ikke om befolkningens ve og vel.
PÅ mange måder er tilværelsen bedre i dag for langt flere mennesker end tidligere i historien. Man kan frygte at den kurve kunne knække og fremtidige generationer kan se tilbage på vor tid (hvis dén mulighed ikke er elimineret) med skuffelsens resignation og i deres stille sind bebrejde nutidens borgere deres føjelighed.
Lew Rockwell begræder den magt The Presidency, aka Staten, efterhånden har tilranet sig. Krige mod andre landes regimer, krige mod egne borgere, krig mod fattigdom, mod ‘urimelig’ rigdom, mod sygdom, mod sundhed, krige mod naturen, krig mod hvad som helst. For krigen befæster statsinstitionernes magt og får folk til at rette ind – eller blive udslettet. Sålænge vi er i krig, må vi tåle nogle begrænsninger i vores frihed og nogle afsavn. Det kan du nok forstå. Er det sært vi er i krig?
The presidency—by which I mean the executive State—is the sum total of American tyranny. The other branches of government, including the presidentially appointed Supreme Court, are mere adjuncts. The presidency insists on complete devotion and humble submission to its dictates, even while it steals the products of our labor and drives us into economic ruin. It centralizes all power unto itself, and crowds out all competing centers of power in society, including the church, the family, business, charity, and the community. I’ll go further. The US presidency is the world’s leading evil.
Smører han for tykt på? Læs hele indslaget og døm selv!
The presidency is seemingly bound by law, but in practice it can do just about anything it pleases. It can order up troops anywhere in the world, just as Obama, brain-dead Biden, and no Trump have done.It can plow up a religious community in Texas and bury its members because they got on somebody’s nerves at the Justice Department. It can tap our phones, read our mail, watch our bank accounts, and tell us what we can and cannot eat, drink, and smoke.
The presidency can break up businesses, shut down airlines, void drilling leases, bribe foreign heads of state or arrest them and try them in kangaroo courts, nationalize land, engage in germ warfare, firebomb crops in Colombia, overthrow any government anywhere, erect tariffs, round up and discredit any public or private assembly it chooses, grab our guns, tax our incomes and our inheritances, steal our land, centrally plan the national and world economy, and impose embargoes on anything anytime. No prince or pope ever had this ability.
Som Murray Rothbard har påpeget, vores (almindelige menneskers) værste fjende er vores egen regering. Ingen anden organisation formår at udplyndre os i tilnærmelsesvist samme grad. Slavehold var engang en almindelig, integreret del af samfundslivet. Det er nu afskaffet (omend genopstået takket være Nato). Lad statsinstitutionen gå samme vej som slaveriet (ugleset, ikke genopstået), den hører til på møddingen.
Læs også Rothbards lektion i Statens Anatomi – tingene får et andet perspektiv når først man indser hvad staten ikke er, og hvad den faktisk er. Fås her i butikken. 37,50!
Jeg tror at POTUS #47 gerne så sig selv som den, der fiksede freden. Om ikke i verden, så i USAs krig mod Rusland via Ukraine. Det var i hvert fald en væsentlig del af valgkampen og formentlig en af grundene til den utvetydige sejr, modstanderens mangelfulde kvaliteter ufortalt.
Desværre kunne man mistænke at det i mindre grad er en principiel tilgang, for der er store armbevægelser og bombetogter i Yemen på programmet. I sidste øjeblik, inden yemenitterne står til søs, med invasionstropper på vej over Atlanterhavet.
Man kan glæde sig over #47 gode takter og må græmmes over elendighederne, selvom de ikke kommer som en overraskelse. Mange ting er bedre end POTUS #45 – men de krigsliderlige grupper i begge partier derovre (og i store dele af den europæiske politikerbyrde) giver ikke så let op.
Over the weekend President Trump ordered a massive military operation against the small country of Yemen. Was Yemen in the process of attacking the United States? No. Did the President in that case go to Congress and seek a declaration of war against the country? No. The fact is, Yemen hadn’t even threatened the United States before the bombs started falling.
Last year, candidate Trump strongly criticized the Biden Administration’s obsession with foreign interventionism to the detriment of our problems at home. In an interview at the Libertarian National Convention, he criticized Biden’s warmongering to podcaster Tim Pool, saying, “You can solve problems over a telephone. Instead they start dropping bombs. Recently, they’re dropping bombs all over Yemen. You don’t have to do that.”
Som vi nævnte i sidste uge, er det ikke svært at finde noget at kritisere #47 for. Kunne vi (som i den hårdt prøvede amerikanske befolkning og os andre som det amerikanske regimes fejlslag også går ud over) dog bare have fået Ingen af dem (eller Thomas Massie…se også sidste uge).
Ganske som myrderierne af ukrainere og russere østpå var og er aldeles overflødige og stiller os værre end før krigen, så er drabene på yemenitter (og de øvrige steder hvor USAs militære muskler spændes) en øvelse i politisk skuespil. Der er ganske få, koncentrerede interesser der tilgodeses på bekostning af de direkte ofre for krigshandlingerne og os andre som lider indirekte tab via konfiskeret ejendom (‘skat’) og menneskelige og økonomiske omkostninger ved flygtningestrømme og forudsigelige terroraktioner, samt EU-føderale ambitioner og gæld.
Det nuværende regimes gode takter (Russ Ulbricht, afvikling af den føderale propagandastyrelse (‘Dept of ‘Education’’)) er eksempler der bør prises – vi havde ikke set tilsvarende eller afsløringer af misbrug via ‘DOGE’ hvis ikke Trump var blevet genvalgt. Men der er masser af eksempler på, hvorfor statens beføjelser og råderum mht ressourcebrug skal begrænses. Voldsomt begrænses. For magten VIL blive misbrugt og før eller siden kommer der en til fadet som ikke har interesser fælles med dig. De gode ting opvejer ikke de dårlige. Man kan glæde sig over rette tiltag men må kritisere hykleriet. Som Napolitano her og Escobar her.
Glem det ikke; den største trussel mod dit ve og vel, er den stat du lever under:
Det er ikke uden en vis skadefryd (ikke noget man behøver at være stolt af) at man ser en række af de ‘rigtige’, hyle hysterisk over at offentligt ansatte udsættes for den simple realitet andre konfronteres med hver dag. Hvis ingen ønsker, eller har råd til, at købe dit ‘produkt’, så ophører dit job/din forretning med at eksistere.
Problemet med offentlige jobs er netop at de ikke konkurrenceudsættes, så vi ved ikke om den indsats der ydes, ligegyldigt hvor inderligt, velmenende og entusiastisk der arbejdes, er anstrengelserne værd. Eller måske burde belønnes højere end nu!
Let’s not revisit the irony that the very same people, on the very same pages, spent four years shouting that Trump was a threat to democracy for refusing to accept the outcome of a democratic election. Stunningly, then, Wolf—in no uncertain terms—lets us know that what Musk and DOGE is up to now is “a coup”…but Trump winning 2020 “a lie.” (I guess things feel very different when the shoe is on the other authoritarian foot; cognitive dissonance is a powerful force).
But what, exactly, are these credentialed members of the legacy corporate media so up in arms about?
In sum, it’s some aggressive, trolling tweets (mostly by Elon Musk), at most so far a hundred thousand federal employees leaving their jobs (most, supposedly, with eight months’ severance), and the $60-billion-dollar agency that is USAID. If we’re lucky, the Department of Education also.
Det er interessant at hyleriet eskalerer når fingeren nærmer sig krigsførsel og regimeomstyrtende aktiviteter finansieret under dække af nødhjælp. Orange man bad har indlagt sig uvisnelig hæder for igen at have katalyseret afsløringen af det monumentale hykleri der gør sig gældende på parnasset. Som det sig hør og bør, må man straks huske på, at OMB også brillerer med diverse fejlskud, herunder told, angreb på The Only Good Man, og ulideligt flip-flop på Ukraine-katastrofen.
Douglas McGregor hos Tucker Carlson om en af grundene til at Trump blev valgt – brud med konstant krigsførsel over hele kloden, ikke mindst Ukraine:
“And that’s why I think most of us voted for President Trump. We saw him as someone who would say no and diverge from that path. But we don’t know right now.
It’s not clear. He has not made it clear what he wants. He has said he wants a settlement with Russia.
He wants normalization with Russia. Okay, if you really want that, you’ve got to act in a way that demonstrates conclusively that you support that. That means end all the military aid right now to the Ukrainians, period, done.
Number two, get all of the Americans out of Ukraine immediately, everybody. Intelligence, civilians, contractors. I mean, this has been another contracting bonanza in Ukraine, just as Afghanistan was.”
From The Tucker Carlson Show: BREAKING: Tucker and Doug Macgregor React to Proposed Ceasefire Deal Between Ukraine and Russia, 12 Mar 2025 https://podcasts.apple.com/dk/podcast/the-tucker-carlson-show/id1719657632?i=1000698815768&r=979
Stop, bare stop! yderligere us-bistand til drab på ukrainere og russere.
Som vi påpegede for længe siden bliver OMB ikke den, der knækker kurven med hensyn til grotesk føderalt overforbrug. Selv hvis man ‘erstattede’ indkomstskat med told er det dødfødt politisk. Men nålestikkene fra DOGE bidrager til opmærksomhed på uhyrlighederne og kan måske(!) skabe grobund for ændringer. Hold ikke vejret til det sker! Det er tilsyneladende ikke nemt at holde momentum…
Kunne man forestille sig en lignende øvelse herhjemme, hvor vi dels har et EU-bureaukrati som higer efter at opnå magt der ligner usas føderale regering og dels er tynget af en administrativ stat, der bare vokser og vokser, trods påståede intentioner om det modsatte? Hvis en enkelt offentlig ansat må finde alternativ beskæftigelse – på markedsvilkår – så er konsekvensen døde babyer i rendestenen!
Det er sågar gået op for nogle i CEPOS, at statens lakajer måske slet ikke opfatter sig som folkets repræsentanter, men har andre interesser, der ligger tættere på egen barm. Måske er det endog en systemfejl ved demokratiet!! What the fog?!
For denne verdensomstyrtende indsigt kvitterer vi med ugens lyspunkt og fremsender et eksemplar af Hans-Hermann Hoppes Democracy, the God that Failed til det gode panel. Vi lægger Rothbards Statens Anatomi og Bastiats Loven ved som bonus, i håbet om, at vi ikke længere fremover skal hånes med forestillinger om, at hvis vi blot vælger de rigtige herskere, skal de nok beskytte os mod alskens ulykker.
Hvis vi også kunne få panelet til at læse Scott Hortons Provoked inden de fremturer med flere historier om hvor meget vi skal spendere på at beskytte os mod russeren, ville det være skønt. Men den må de selv bekoste – her et link til bestilling, venner.
Hver gang Orange Man Bad omtales, er man nødt til sige en besværgelse vedrørende alle de dårlige ting han gør. Så udbredt er TDS!
At det amerikanske regime ikke længere har råd og vilje til at betale for ‘Europas forsvar’ (og resten af verdens) bliver mere og mere klart. ‘Løsningen’ er ikke at verden skal fortsætte som før, bare med et højere bidrag fra sykofanterne, som gerne så Europa med samme magt som USA (tidligere havde). Det er ikke en selvfølge at vi har behov for at spendere 5% af BNP i et af de rigeste områder på kloden for at ‘forsvare os’ mod et tredjerangs diktatur, hvis territorium gang på gang det sidste århundrede er blevet invaderet vestfra. Vi kunne starte med at undlade militaristisk ekspansion op til det russiske regimes grænser. Mon ikke det ville mindske behovet for forsvar?
Måske skulle vi definere forsvarets opgaver, fremfor blot at erklære der skal bruges XX villyarder på Forsvar (køb, køb, køb). Det er en politisk opgave at definere hvad vi ønsker forsvaret skal kunne. Tvangsindføre ‘demokrati’ i Afghanistan for at fremme politikerbyrdes politiske ambitioner? Befrie Iraks befolkning? Libyens? Balkan? Er de bedre stillet efter NATOs aktiviteter eller er en mindre gruppe blevet rigere og mere magtfulde? Måske skulle vi se på, hvordan et forsvar kunne se ud, hvis opgave det var, at gøre ethvert forsøg på overfald udefra, til en uoverstigelig dyr opgave. For overfaldsmanden altså. Det er næppe hangarskibe og F-35 fly med tvungne danske underleverandører, der skal stå øverst.
Putin-regimet har ikke magt, vilje, evne eller egen befolknings opbakning til at invadere Vesteuropa. Det har en legitim bekymring om, endnu engang at blive invaderet fra vest. Den erkendelse er ikke ensbetydende med accept eller støtte til regimets overfald på en nabo, på trods af provokationerne. Det russiske regime står formentlig stærkere nu, end da krigen mellem NATO og Rusland brød ud. Til gengæld er vestens energiforsyning til rotterne og dermed også evnen til at producere varer på konkurrencedygtig vis. Tak venner! Den manglende diskussion, nysgerrighed, ‘transparens’ i forbindelse med angrebet på Europas energi-infrastruktur er…påfaldende. Nordstream og Norge – danske energikunder har interesse i at kende til omfanget af medløberi.
CEPOS er lidt inde på denne problemstilling mht det russiske regimes relative økonomiske styrke i fredagens Bag om Nyhederne. De (russer-regimet, ikke CEPOS) vil ikke kunne invadere vestlige regimer, selvom de ville! Og hvorfor er det så at vi skal beskattes endnu tungere? En enorm stat, som den danske og andre vesteuropæiske ville kunne kanalisere en smule af det, de fratager egne borgere over i forsvar. Hvis det var det, det handlede om. Og nej, det er ikke en ‘økonomisk optimal’ løsning at betale Ukrainere for at fortsætte i kødhakkemaskinen.
Tilsyndeladende har de gode folk i CEPOS (sagt uden ironi) slugt historien om det russiske regimes uprovokerede overfald råt, og er i fuld TDS-denial. Putin startede og han stopper ikke før Lissabon, lader til at være narrativet.
Der er behov for at supplere med vinkler der er underbelyst i det, der går under betegnelsen presse.
Her er Jeffrey Sachs (ikke ligefrem en ‘højreorienteret’) interviewet hos Tucker Carlson (gys!). Samarbejde er vejen frem, ikke destruktion af infrastruktur, eller misbrug af Ukrainere til bekæmpe russeren!
(Min fremhævelse)
“This is absolutely the basis for peace. And they couldn’t tell the truth for three decades. They could not admit what any of us knew, because I’ve been around this region for 36 years in detail.
I sat with Boris Yeltsin. I sat with Mikhail Gorbachev. But the Americans would not tell the truth publicly until yesterday, that this was so provocative, it was a game.
They thought they’d win the game. I don’t know how many people here played, or played in their childhood, the game of risk. The game of risk was a big game for me.
You wanted your piece on every part of the world map. That was the game. When you took over the whole world, world hegemony, we now call it, you won.
They’re playing that game until this administration. So the two most important, three important things have happened, in my view, in this administration so far. First, our new Secretary of State Marco Rubio told the fundamental truth.
We are in a multipolar world. First time the sentence was uttered, he told the truth. What does it mean?
The American mindset for 30 years was we run the show. Marco Rubio said”.
…
“But it’s pretty important that it was said so publicly and so visibly. And of course, Europe is in a tizzy because Europe signed on to the US project, all these politicians in Europe are there where they are because they were part of the US project. And now the US is reversing its project and you didn’t tell us and you didn’t, what are we supposed to do?
We’re way out there. And so they’re completely befuddled. And I have to say, I told them personally, many of these leaders, and I mean personally, one by one, for years, you are going to get trapped this way because this project doesn’t work.
It doesn’t make sense. It’s a game for the Americans, but it’s life and death for the Russians. So it cannot be won by the American side.
It’s impossible. And I tried to tell them. And nobody in Europe either had the clarity or the guts to see it, except the person that preceded me in this seat, Prime Minister Orban, because he was completely clear about this from the first day.
Now others are starting, but even till today, the Europeans can’t get it because they’re so deeply invested in something that makes no sense. They should have said, Russia’s big, it lives near us. Let’s cooperate.
… But that, too, is a misreading of history. The Russian people were also victims who suffered under the Soviet Union. And it was the Russian people, led by Mikhail Gorbachev, who peacefully dismantled the Soviet Union. Successive leaders, from Gorbachev to Yeltsin to Putin, then turned to the West in hopes of an improved relationship and a re-engineered security architecture that transcended the Cold War blocs. It was the American refusal to even consider negotiating that new relationship that locked “the West” into “fac[ing] off against the East again in what was widely called a new cold war.” There is no a priori reason to be treating Russia the way the U.S. treated the Soviet Union, and that regrettable result may have been avoided.
De gode folk i CEPOS skal roses for mange nødvendige indspark. Derfor er det dobbelt ærgerligt når man fremturer i fejltagelserne på to af de allervigtigste områder: Udenrigspolitik og CO2-afgifter.
Vi taler om EU – og gakkede afgifter i almindelighed. Som led i den almindelige Trump-bashing (der er mange gode grunde til at kritisere den kommende præsidents økonomiske politik) nævnes diverse told og afgifter der pålægges ved import fra tredjelande. Det nævnes korrekt at EU jo netop er karakteriseret ved at være en… told-union, rettet mod ‘de andre’ og at vi derfor også her fremstår dobbeltmoralske når vi kritiserer ‘vennerne’ på den anden side af atlanten. Men så nævnes Gud hjælpe mig udenrigspolitikken som et eksempel hvor europæerne kunne lære noget af de amerikanske staters fælles udenrigspolitik!! Den udenrigspolitik som de sidste årtier har ført til talløse ofre for talløse krige, ført uden mandat fra kongressen og som takket være den føderale alfonsbank har blæst statsgælden op på et afsindigt niveau. Til trods for at nærmest samtlige præsidenter i nyere tid under valgkampen har lovet mindre krig, har de, som typisk for politikere, ikke levet op til de gode løfter, men kun indfriet de værste. Lige gyldigt hvem de har stemt på derovre, har de fået John McCain (ht Tom Woods). Hvilken tragedie. Jeg er enig med vikaren fra helvede i, at vi skal lære af den amerikanske politik. Men den er et eksempel på, hvordan man ikke skal opføre sig.
Well, folks, sad to say they lied us into war.
World War I, World War II, Korea, Vietnam, Iraq War I, Serbia, Afghanistan, Iraq War II, Libya, Syria, Yemen. All of them.
Hvad angår CO2-afgifter, så nævnes det en passant, som om det er et faktum på linie med at solen står op i øst, at en afgift på CO2 er noget ‘vi gerne vil have’ pga… eksternaliteter. Læs om Pigou-skat på CO2 her – hvorfor det er umoralsk at beskatte CO2. Det lader til at CEPOS-folkene har annammet antagelsen om, at CO2 er roden til klima-katastrofen (selvom, ret skal være ret, de anerkender at der rent faktisk ikke ER en klimakatastrofe). Det er der imidlertid ordentlige folk der, efter at have fordybet sig videnskaben – ikke i IPCC’s opsummering for ‘beslutningstagere’ (a.k.a. Politikerbyrden), lodret afviser.
Begge alvorlige problemstillinger, konstante krige og konstant klimalarmisme, er karakteriseret ved, at det giver onde kræfter – regeringer – påskud for at holde befolkningerne i et, kærligt, naturligvis, kvælertag for at ‘håndtere’ kriserne. Håndtere betyder forlænge i det uendelige, netop fordi det retfærdiggør magtudøvelsen og plyndringen.
Jeg er sikker på at adskillige af CEPOS folkene er bekendt med Murray Rothbard. Man kan passende (gen)læse Statens Anatomi for en opfrisker med hensyn til denne institutions alvorlige begrænsninger.
Beredskabstyrelsen er ude med gode råd. Statspropagandaen lander i samtlige borgeres postkasse takket være systemer tvangsfinansieret via plyndring af samme borgere. Vi ‘advares’ om at verden er usikker (vejret, russeren…) og derfor er der risiko for, at vores relativt komfortable tilværelse kan blive, hm, forstyrret. Derfor bør vi alle overveje at forberede os på en situation hvor vi skal kunne klare os uden adgang til strøm, vand, varme og mad i… 3 dage.
Vi har at gøre med en mafiøs bande der tager sig betalt, med tvang, under dække af, at beskytte os mod ulykker af den ene og den anden slags. Til trods for en støt stigende byrde fra plyndringen skal ofrene nu også ‘selv’ sørge for alle de ting som staten netop bryster sig af at være den (eneste) der kan levere! Vi skal købe generatorer, brændstof, batterier, solceller, og udvide kælderrum med plads til konserves og vand (og andre ting som vi alligevel spiser til daglig!! – fordi konserves er lige det der står øverst på listen over yndlingsretter til daglig!). Der er ikke nævnt noget om våben og ammunition…
Ikke et ord om statens rolle i trusselsbilledet. Hvad enten det drejer sig om tilskud til destabiliserende, ustabile, vejrafhængige teknologier parallelt til energi produceret via fossile brændsel, eller krigsførsel til fordel for korrupte regimer på bekostning af egne skatteborgere og korrupte regimers befolkninger, der i parentes bemærket skal forvente betydeligt mere end 3-dages afbrydelser af forsyninger.
Det ene fører til fordyrende parallelle systemer, som stadig kræver fuld back-up fra pålidelige kilder til stand-by, hvilket medfører mindre effektiv udnyttelse og endnu mere økonomisk misallokering af ressourcer. Til gengæld er det uden effekt på den (ikke-eksisterende) klimakrise der benyttes som påskud for tåberierne.
Det andet der nævnes er om muligt værre – flirten med krig, ikke mindst krig med en falleret, men ikke tandløs, atomvåbenbevæbnet, tidligere supermagt er grotesk i al sin rædsel. ‘Risiko for sabotage’ – hvis vi undlod at blande os i korrupte regimers grænseuoverensstemmelser og levere våben og bureaukratpensioner til den ene af de korrupte parter, var risikoen for at den anden part skulle reagere på voldelig vis mod ‘os’, formentlig mindre.
Som et kuriosum og illustration af, at staten forfølger ‘forbrydelser’ mod staten ‘begået’ af borgere intenst, men ikke kan ulejlige sig med at undersøge indbrud og tyveri under en ‘bagatelgrænse’, har den også etableret systemer der inddriver større gæld:
Corporation media der i årevis har hævdet at det, de kalder Biden, er sharp as a tack (advarsel: Misbrug af ældre afsløres i videoen. Hvis ikke Biden havde så uendelig lang en kriminel politikerkarriere bag sig, ville man have ondt af ham.), for så at vende på en tallerken og hævde at det, de kalder Biden, pludselig ikke længere kan føre kampagne for genvalg. Det bliver meget tydeligt at det er andre personer (hvem?) end præsidenten der fører politik – og umuligt at bevare illusionen om at det, de kalder Biden, er i stand til at lede landet indtil november.
Den lille affære i Pennsylvania hvor det mislykkedes for nogen at få stoppet Trump, the JFK-way, er en besynderlig demonstration af komplet uduelighed, ondsindet forsømmelse, gustent overlæg eller kombinationen af alle tre. I et cirkus hvor der normalt ingen konsekvens er, for uduelighed, katatrofer, bedrag, krigsforbrydelser og meget andet ondskab, får vi pludselig en høring hvor både D og R kræver afgang af chefen for USSS – afgangen burde havde været spontan samme dag eller senest dagen efter attentatet! Det kunne se som om nogen gerne vil have denne sag lukket i en fart og så se at komme ‘videre’…kun én skytte, én skør kugle (!), case closed, intet mere at komme efter.
Trump på benene igen
Reaktionerne på øreskuddet blandt Trump-hadere i Warshington er også bemærkelsesværdig. Efter at have skreget sig hæse om at Trump er Hitler, og verden, demokratiet, går under hvis han bliver genvalgt (genvalgt…? Så det gik ikke under sidst?), så ønsker de ham pludselig God Bedring? Hvis Hitler er på vej til tronen og næsten får skudt hovedet af, så ønsker man ham ikke god bedring og antyder at ‘vi’ nok skal skal skrue en lille smule ned for opgejleriet! De tror tydeligvis ikke selv på deres egen retorik.
Pludselig fik ‘alle’ så beskeden om at Joe har meldt sig ud af præsidentvalgkampen, og alle løber med den besked: Biden er for dårlig til at føre kampagne. Den stik modsatte besked i forhold til den der blev kørt med, for 1 uge siden. Der foregår tilsyneladende en magtkamp blandt ‘demokraterne’ om forvaltningen af de mange rare kampagnedollars og potentielle jobs i WARshington-administrationen. De er formentlig alle enige om at krigene skal skal fortsætte, koste hvad det vil (af andres blod og midler!). Tvivlsomt om ‘republikanerne’ vil stoppe imperiets tropper; de har deres egne ben at tage vare på. De mange uerklærede krige har desværre støtte i ‘begge’ partier.
Vi kan håbe amerikanerne protesterer så meget at deres regime trækker sig lidt; vi har begrænset indflydelse på dem. Men danskere kan undlade medløberiet og i stedet bidrage til at stoppe myrderierne med vores midler!
Det er på tide at få adskilt stat og uddannelse, fuldstændig som med stat og religion. Det er alt for vigtigt til at overlade i statens kløer.
Today the vices of the ruling class have not been curtailed but merely complicated and disguised by the demands of democracy—the old vices are still there, only new and seemingly opposite ones have been placed on top of them. Selfish arrogance hides under self-righteousness, while pitiless disdain takes the form of impersonal compassion, or wokeism. Classical education is a remedy for these symptoms as well as a treatment, if not a cure, for the underlying disease.
Power corrupts, but to restrain power while leaving corruption unchecked—to rely on laws in place of moral education—is to surrender liberty in the long run.
Nato skulle have været lukket ned for længe siden; vi er mindre ‘sikre’ nu, som konsekvens af alle de fredsbevarende, demokratifremmende krige der er ført de sidste årtier.
Scott Horton:
“Well, folks, sad to say they lied us into war.
All of them.
World War I, World War II, Korea, Vietnam, Iraq War I, Serbia, Afghanistan, Iraq War II, Libya, Syria, Yemen. All of them. But now you can get the ebook All the War Lies by me for free.
From Scott Horton Show – Just the Interviews: Daniel Davis: Things are Getting Worse in Ukraine, 2 Jun 2024
Hvad enten man bryder sig om det eller ej, så mener Rusland, som andre ‘supermagter’ at have ret (magt) til en interessesfære. Den russiske opfattelse er, at det de opfatter som deres interessesfære, er blevet systematisk udfordret med udvidelsen af Nato, gang på gang. Ser man det fra russerregimets vinkel, er det svært ikke at forstå de føler sig truet på eksistensen. Ikke mindst når små, agressive skødehunde, med Nato i ryggen, nu mener at Rusland skal nedkæmpes. Med sådanne venner, hvem har brug for fjender? Hvordan ville det amerikanske regime reagere når det mexicanske regime lader kineserne etablere militærbaser i Mexico? Cuba…? Hykleriet er himmelråbende.
Jeffrey Sachs, som har 1. håndserfaring fra adskillige kriser gennem de seneste årtier skriver på antiwar.com:
Talk of nuclear war is currently everywhere. Leaders of NATO countries call for Russia’s defeat and even dismemberment, while telling us not to worry about Russia’s 6,000 nuclear warheads. Ukraine uses NATO-supplied missiles to knock out parts of Russia’s nuclear-attack early-warning system inside Russia. Russia, in the meantime, engages in nuclear drills near its border with Ukraine. U.S. Secretary of State Antony Blinken and NATO Secretary-General Jens Stoltenberg give the green light to Ukraine to use NATO weapons to hit Russian territory as an increasingly desperate and extremist Ukrainian regime sees fit.
These leaders neglect at our greatest peril the most basic lesson of the nuclear confrontation between the U.S. and Soviet Union in the Cuban Missile Crisis, as told by President John F. Kennedy, one of the few American presidents in the nuclear age to take our survival seriously. In the aftermath of the crisis, Kennedy told us, and his successors:
Above all, while defending our own vital interests, nuclear powers must avert those confrontations which bring an adversary to a choice of either a humiliating retreat or a nuclear war. To adopt that kind of course in the nuclear age would be evidence only of the bankruptcy of our policy – or of a collective death-wish for the world.
For en mere detaljeret fortælling kan Carlsons interview med Sachs anbefales, som et stærkt nødvendigt supplement til historien om, at det russiske regime uprovokeret overfaldt det ukrainske regime for 2 år siden.
Vi har hårdt brug for ledere der deeskalerer fremfor at puste sig op – alle taber ved atomkrig, og vi har i stedet ledere der dumstædigt spiller hazard med resten af befolkningens liv og velfærd, mens de berusede af magtbegær vakler langs kanten af afgrunden. Om det er det ene eller det andet korrupte regime der dominerer folk, der opholder sig i det, der en kort periode kaldtes Ukraine, er betydningsfuldt for de mennesker der bliver undertrykt. Men det er ikke et argument for at alle på kloden skal svæve i livsfare, eller at myrderierne skal fortsætte for andres tvangsinddrevne midler. Mens Mette slikker sine personlige sår efter et mindre ‘overfald’, så sender hun mine og dine ressourcer østpå, til at fortsætte drab og øger dermed risikoen for, at en misforståelse fører til ragnarok.
‘Vores’ regimefører bør i stedet opfordre til øjeblikkeligt at indstille enhver fortsat støtte, direkte som indirekte, til fortsatte kamphandlinger, og insistere på forhandlinger mens der stadig er lidt Ukraine og nogle ukrainere tilbage at forhandle om. Flirten med tropper og våben til angreb på territorium under det russiske regimes kontrol er en komplet uforsvarlig risiko at løbe.
Storhedsvanviddet florerer blandt regimeførere fra tidligere imperier. Makronen er et eksempel
One of the most iconic representatives of the more demanding approach to European integration is French President Emmanuel Macron. In numerous public interventions, including a speech given in the Hague on 11th April 2023, he called for “a stronger and a better European integration,” even a more “sovereign” Europe, on a range of issues, from defence and industrial regulation to the regulation of social media and climate policy.
Der ser ud til at være en række politikere som ønsker en variant af Europas Sovietunion eller Europas Forenede Stater – med magtkoncentration og planøkonomi; egen skatteopkræving og militær. Fordi… hvordan skal vi ellers holde liv i mareridtet om 3. Verdenskrig? Det mareridt klarer den eksisterende nato-mafia ellers fint, med trusler om indsættelse af (flere) nato-styrker og våben der er velegnet til at overbevise russerregimet om, at nato-regimet har til hensigt at udslette eller decimere russerregimet. Hvad kan gå galt?
Mette vil også være med på vognen (Nato-jobansøgning?):
Med drab på generationer af ukrainere er vi (de) længere fra håbet om fortsat eksistens af en ukrainsk stat end for to år siden, tættere på en storkonflikt i Europa og aggressive småstater der puster sig op.
Verden, og især Ukraine ville være bedre tjent med øjeblikkeligt at indstille kamphandlinger og indlede forhandling om nye grænser for ukraineregimet, mens der er noget tilbage – og inden konflikten eskalerer til noget der er endnu værre.
Er Putin på vej til Portugal? Det er der grund til ikke at tro…
“So the really important thing here, Scott, in context, is that the claim that Putin is not going to stop with Ukraine but go on through Europe and start a war with NATO is the core thing for justifying continued funding for the war. So if you expose this sort of core lie, you take away the justification and you give a reason to end the stupid war. So this is a crucial question about whether Putin’s bent on conquering NATO or not.
It’s not just a, you know, it’s a crucial, crucial question.
Well, and the thing is, is it such a dumb lie? It’s such a lazy alibi for this whole project.
So it’s a dumb lie. It’s a lazy alibi, but it’s being expressed by people in authority with certainty. So you look at President Biden, who told Congress, and listen to the language, Scott, if Putin takes Ukraine, he won’t stop there.
He’s going to keep going. He’s made that pretty clear, okay? So Putin’s made that clear.
The NATO secretary general said if Putin wins in Ukraine, there’s a real risk his aggression will not stop there. And Zelensky said just the other day, if Ukraine loses the war, other countries will be attacked. This is a fact.
So Zelensky calls it a fact. Biden says that Putin has made it clear. In fact, Scott, as you know, Putin has never made anything of a sort clear.
He’s consistently said the opposite. Putin has consistently said that this is not a war about territory at all. It’s a war about security concerns.”
From Scott Horton Show – Just the Interviews: Ted Snider on the Big Lie Behind the War in Ukraine, 29 Apr 2024
Lyt også til dette interview med Vladimir Brokvin – eller læs transskriptet:
“My personal view is that the beginning of all this is in 2003. And this is what I said in this video. 2003 was the year when United States invaded Iraq.
But it was more important that it is in that context that France, Germany and Russia, three of them together, oppose this invasion in the United Nations. And that must have been kind of a very, very scary feeling in Washington. What’s going on?
We’re losing Europe. We’re losing Russia and Germany. And France may create a kind of a new European home that the Russians dreamed about.
And then NATO is irrelevant. Our influence is irrelevant. What’s going on?
We have to stop it. We have to stop it. And I think that’s the turning point.
The United States indeed got scared that Russian, German, French cooperation would consider. And how do you stop it? Well, they found a way.
You rely on countries that didn’t like Russia because they suffered from the Soviet Union. So Estonia, Latvia, Lithuania, Poland, Romania, all these countries that were formerly Soviet bloc, they were recently freed from Soviet domination. So now they pump up their fear of the Russians.
“And I’m telling them, the Russians are not the same as the Soviets. The communists are enemy of Russia, and they have done more harm to Russia than anybody else. So to equate Russia and the Soviet Union is fundamentally wrong.[…]”
Eurokraterne er desperate efter at fastholde magt i en verden hvor en stigende andel af klodens befolkning anser Europa for irrelevant – de har mere travlt med at forbedre deres egen levestandard fremfor at danse efter andres pibe.
Hvis du vælger at stemme, så se om du kan finde en der ikke vil dirigere rundt med resten af klodens befolkning, ikke hamrer på krigstrommerne, ikke er forhippet på at kaste gode penge efter dårlige med henvisning til den ikke-eksisterende klimakrise, ikke abonnerer på planøkonomisk tankegang. Du får det svært!
Stor stat, stor magt=store problemer. Færre ressourcer under statens kontrol er vejen frem. Jo færre des bedre
Russeren kommer ikke – og fri os for politikere som i deres iver efter at fremstå stålsatte, blæser sig op og truer med at invadere Rusland – tænk hvis russerregimet faktisk føler sig truet!
Et tilbagevendende tema i propagandaen for at fortsætte myrderier og korruption i det der for tiden er Ukraine, er temaet om, at hvis ‘vi’ ikke stopper Putin nu, så er det kun et spørgsmål om tid, før han kaster sig over resten af Europa – hele vejen til Portugal.
Der er en række gode grunde til at afvise den tolkning. Ted Snider og Nicolai N. Petro beskriver dem her.
Libertarian Institute
Der argumenteres for, at historien om Putins våde drømme om genopstandelsen af et russisk imperium, er netop drømme, men ikke i Putins hovede. Det er blot endnu engang propaganda der skal få den Nato-landenes befolkninger til at underkaste sig økonomiske byrder, til glæde for ganske få, der beriger sig på ukrainske dødsofre. Putin har ikke ‘brug’ for mere territorium – hvordan skulle han kunne undertvinge ca 500 millioner vrangvillige europæere, der i øvrigt er i fuld gang med selv at afvikle deres samfund, grebet som deres ‘ledere’ er, af en religiøs vrangforestilling om klimaet i krise?
De absurde beløb der bruges på at få slået endnu flere ukrainere ihjel, er utilstrækkelige til ‘vinde’ krigen, men kan kun gøre situationen endnu værre. Kaster Nato-regimerne soldater i felten, bekræfter de Putin i hans historie om, at de søger Ruslands destruktion – og han vil stå endnu stærkere politisk i Rusland og blandt ikke-Nato-regimer.
Problemet med Fools and Madmen… er, at det som regel er andre mennesker der rammes, hårdt, af konsekvenserne af tåbelighederne. Få situationer illustrerer dette så tydeligt som krig. Politikere og lignende ofrer gerne andre på deres korstogs alter. Det kræver som regel langvarig, systematisk propaganda at få befolkningen overbevist om, at den skal sætte alt andet til side for at drage i krig. Især hvis det drejer sig om fjerntliggende konflikter. Flere er parate til at forsvare ved overfald på eget land, naturligvis.
De enorme tab, først og fremmest menneskelige, men også destruktion af infrastruktur og anden kapital gavner kun ganske få, men skader de fleste af os. Derfor er fortsat optrapning af NATO’s krig mod Rusland via Ukraine bogstaveligt talt en dødssejler.
Uddrag (mine fremhævelser; læs den på linket ovenfor):
In the past 30 years, the number of nuclear-armed nations has grown. Arms treaties have been broken, including unilaterally and without merit by my own country. Modernization of nuclear forces by all parties has greatly increased the destructive capability of missile and bomber fleets, so even though numbers and yields of nuclear weapons have diminished, improved accuracy has increased the destructive power of those fleets. There are warheads designated as “usable” nuclear weapons. Disturbingly, we have generals, diplomats and politicians who believe such things exist. …
The US and its allies never considered diplomacy, a needed third prong, which should have been the primary and dominant effort. Diplomacy was openly disparaged and repudiated. This was appalling diplomatic malpractice. And now, as a consequence, we sit here today as the killing, the destruction and the suffering enter their 26th month. …
I do not condone or support Russia’s invasion. Although provoked, it is a preemptive war that violates international law and is a strategic error. However, it must be noted that Russia attempted negotiations in 2021, 2022 and 2023, efforts that may have prevented, concluded or frozen this war if those diplomatic offers had been responded to in kind.
This war is a brutal and unwinnable meatgrinder. The toll is shocking and disgusting. It is a moral horror. Hundreds of thousands of casualties and ten million refugees. Incalculable environmental and infrastructure damage…
Vietnamkrigen blev først bragt til ende da den politiske pris for amerikanske lig blev for høj for de amerikanske politikere. Lad os håbe at vi kan overbevise danske og europæiske krigsliderlige politkere (Escobar via zerohedge) om at prisen for krigen i Ukraine allerede er alt, alt for høj – selvom det ‘kun’ er ukrainere og russere der dør flest. Stop fortsat deltagelse og bidrag til myrderierne.
Kan nogen pege på en mindre vanvittig person blandt 179 nævenyttige slyngler – en der konsistent afviser statssponsorater til mord i stedet for at deltage i krig for demokrati?
Det er muligt der ikke er grundlag for straffesag – men hvad med at kaste lys over gerningsmændenes oprindelse? Det kunne jo være rart at få skilt fårene fra bukkene, vennerne fra andre ‘interessenter’ (lande har ikke venner – kun interesser).
Det tyske regimes destruktion af egen industriproduktion ser ud til degenerere yderligere med afsløringen af regimets potentielle engagement i destruktion af infrastruktur på Krim. Det ‘morsomme’ er, at det man vil undersøge er lækagen (nej, ikke dén lækage) snarere end den kriminelt risikable beslutning om at angribe territorium det russiske regime betragter som russisk.
Det ukrainske regime er ikke i færd med at en kamp for demokrati – heller ikke det russiske. Hvis Nato-regimet havde holdt sig fra indblanding ville Ukraine formentlig stadig eksistere og 1000-vis af liv være sparet. Lad de korrupte regimer løse deres grænseuoverensstemmelser uden indblanding fra andre, selvom resultatet ikke bliver ‘perfekt’. Det kan kun være bedre end den situation ‘vores’ regeringer har bragt os alle sammen i. Den største trussel mod dansk velfærd er det danske regime. Desværre hælder jeg i tiltagende grad mod, at vi har at gøre med ondskab fremfor uvidenhed. Det russiske regime har nok at gøre i Rusland, med en produktivitet der er langt under vores.
Staten tåler ikke konkurrence – dens største frygt er revolution og angreb fra andre stater. Begge dele truer afpresningsforretningen – en forretning der er kommet op på den store klinge med konfiskering af halvdelen af BNP. Planøkonomien accepteres kun når der er en ægte eller indbildt trussel mod borgernes sikkerhed. En krig. Mod russeren, virussen, klimaet, befolkningsvæksten, fattigdom, manden i månen – der er ingen ende på kriserne der alle kalder på en handlekraftig politiker. Man kunne næsten få den tanke at alle disse begivenheder ikke er tilfældige – de får det til at krible i fingrene på nævenyttige slyngler.
Det er på høje tid at få rullet det regime tilbage – modgift her hos Rothbard, der dissekerer Statens Anatomi. Køb den i butikken.
Det ser der ud til at være et vist belæg for, desværre.
If you enjoyed the Tucker interview, see this 90 minute deep dive w/ @NewFounding that goes deeper into angles around the business side of the censorship industry, how people get into the censorship industry, the role of the CIA and intelligence intrigues, & more https://t.co/AXgRSjw2ZA
Vores herskere i Bruxelles lader ikke til at ville indføre hvad der svarer til det amerikanske 1. tillæg til forfatningen (en begrænset beskyttelse de seneste år). Tænk hvis nogen skulle finde på at protestere over den tiltagende militarisering af ‘fællesmarkedet’.
Eller at have en uortodoks mening om regeringens tiltag ved den næste ‘epidemi’. Næh, vi må have officielle, statsautorisede instanser til at sikre at sandheden, Sandheden, som forstået i ministeriet for Sandhed, for eksempel, og kun dén kommer for dagen. Og så må vi handle med The speed of science. (I kid you not.)
Den såkaldt 4. Statsmagt, ‘den frie presse’, er blot en mikrofonholdende skødehund – har nogen af dem forlangt aktindsigt i resultaterne af ‘undersøgelserne’ i forbindelse med Nordstream-selvmordet? Det er et alvorligt angreb på kritisk infrastruktur, der direkte berører os alle. Man vil nok blive henvist til forvaltningsloven §15, men så bliver det da udstillet at de ikke vil afsløre hvem vores vennerfjender er.
Kapitel 4
Partens aktindsigt
Retten til aktindsigt
§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter…
…
§ 15 b. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til
1) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,
4) forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller
5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Myndighedernes og mediernes ageren de seneste år under covid-regime og Putin-Putin-Putin-kommer-regimet er påfaldende ensidig og lever ikke op til den mangfoldighed der ellers messes om konstant. Politikerne søger ben og magt, ‘journalister’ flest er glade for at hjælpe til og ved samme lejlighed forsøge at affærdige alternative medier med en hånlatter. Men den ketchup kommer ikke tilbage i flasken – de har ikke længere monopol på at definere ‘dagens’ begivenheder, hvor gerne de end ville.
Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvilken type af mennesker der søger toppen af magtpyramiden, så er der lejlighed til at se sig omkring og blive en anelse mismodig.
Det danske regimes villighed til at donere andre folks penge til forlængelse af myrderierne som foregår i det østlige Europa er ikke noget at prale af. Det er endnu en demonstration af, at det der hyldes som Demokratiet er et fallitbo.
Selv NYT ‘oplyser’ nu pludselig om det amerikanske regimes gedulgte aktiviteter gennem årtier(!) i Ukraine – man kan spekulere på, hvorfor det lige nu findes opportunt at skrive om det, det russiske regime har påstået i årevis.
Tom Lungo skriver om de vestlige regimers uvillighed til at se konflikten fra det russiske regimes perspektiv, men insisterer på at kun vesten har ret (NATO’s bombardementer af Serbien i ‘99…). Putin er en kynisk regimefører – men dem har vi masser af, på denne side af det tidligere jerntæppe. Ingen af dem er særligt interesseret i ‘folkets’ ve og vel, men ofrer gerne liv (især andres) og penge (især andres) på en konflikt der ikke har vindere, men truer med at degenere til verdenskrig.
Why of course the people don’t want war. Why should some poor slob on a farm want to risk his life in a war when the best he can get out of it is to come back to his farm in one piece? Naturally the common people don’t want war: neither in Russia, nor in England, nor for that matter in Germany. That is understood. But after all, it is the leaders of the country who determine the policy and it is always a simple matter to drag the people along, whether it is a democracy, or a fascist dictatorship, or a parliament, or a communist dictatorship. Voice or no voice, the people can always be brought to the bidding of the leaders. That is easy. All you have to do is tell them they are being attacked, and denounce the pacifists for lack of patriotism and exposing the country to danger. It works the same in any country.
Krigstrommerne bearbejdes febrilsk – vi skal frygte russeren der hvert øjeblik det skal være vil kaste sig over Vesteuropa. Det forekommer dybt urealistisk at Putin, som nok er en despot, men ikke en idiot, skulle ønske at undertvinge 400 millioner europæere, som i øvrigt er i færd med at begå kollektiv afvikling af civiliserede samfund pga klimakatastrofiske vrangforestillinger og almindeligt selvhad. Selv hvis han ønskede det, er det ikke inden for hans rækkevidde.
Oppiskning af frygt er en nødvendighed for at regimerne her, kan fortsætte med at uddele tvangsinddrevne midler til det korrupte regime i Ukraine. Og holde sig på god fod med det de kalder Bidens marionetførere – hvem ved, måske et Nato-job eller en EU-stilling venter forude.
Det er muligt du tror at Ukraine er det sidste bolværk mod russiske tanks i Lissabon. I så fald bør det det stå dig frit for, at bidrage med private midler til det ukrainske regimes kamp mod det russiske regime. For andre, der finder det moralsk forkasteligt at vedligeholde myrderierne og som ikke deler vurderingen af det russiske regimes Atlanterhavs-ambitioner, er det at betragte som et overgreb og en invitation til gengældelse for ‘vores’ indblanding i stridighederne, som vi ikke vil plyndres for. Mere her om krig.
Med den destruktive energipolitik der generelt føres i ‘Vesten’ skal vi glæde os over at der, endnu, er fungerende energiforsyning i Danmark, omend prisen er unødvendigt høj. Som tidligere omtalt er adgangen til masser af billig, pålidelig energi 24/7/365 en forudsætning for civilisation. Det er også en nødvendighed hvis vi skal kunne tilpasse os de ændringer i klimaet, som, også i fremtiden, vil udgøre en trussel mod menneskelig trivsel. Adgangen til billig, rigelig energi er det, der har sat os i stand til at nedbringe dødeligheden som følge af klimakatastrofer helt enormt de sidste 100+ år.
I usa – som ikke for tiden glimrer ved en energipolitik der har fokus på menneskelig trivsel – har det republikanske parti begået en overraskende positiv handlingsplan. En plan som burde overføres til danske forhold og helst med tilbagevirkende kraft, hvis det ellers var muligt. (HT: Alexepstein.substack.com)
Planen har følgende punkter:
Billig, pålidelig energi er en nødvendighed for amerikansk og menneskelig velstand fordi det giver os mulighed for at udnytte maskiner til at øge produktion og velstand; pålidelig amerikansk energi fører til en bedre økonomi, lavere leveomkostninger, flere velbetalte jobmuligheder, et mindre underskud (på statsfinanserne) og øget national sikkerhed.
Fossil brændsel er og vil også så langt frem vi kan se, forblive en enestående billig, pålidelig, skalérbar og sikker energikilde – den eneste kilde til rigelig energi for milliarder af mennesker, tusindvis af steder.
Energi-fattigdom er et kritisk problem i indland og udland og rammer millioner af amerikanere og milliarder verden over, inklusive de ca. 3 milliarder mennesker der overlever dagligt med mindre energiforbrug end et almindeligt køleskab.
Amerika og verden har brug for en energipolitik der sikrer rigelig fossil energi og fremmer lovende konkurrencedygtige alternativer, som for eksempel kernekraft.
Amerika kan blive både rigere og samtidig forbedre tilværelsen for milliarder med energipolitik der frisætter opfindsomheden til at producere energi så billigt, pålideligt, rigeligt og rent som muligt, samtidig med at begrænse udledning af skadelige stoffer.
Biden regeringen har begrænset investeringer, produktion og transport af amerikansk fossilt brændsel under det falske løfte om, at en hurtig overgang til sol og vind er mulig. Den har lukket pålidelige kraftværker og skabt hidtil uset mangel på elektricitet. Den har søgt at fralægge sig ansvaret for miseren ved at give Putin skylden, eller med henvisning til manglende efterspørgsel efter COVID, eller oliselskabernes formodede grådighed.
Derfor anbefales det at Amerika tager følgende skridt til fremme af velstand, øge Energi-sikkerhed, forbedre miljøet og fremme trivslen for milliarder af mennesker verden over via adgang til energifrihed: Frisæt adgang til ansvarlig udvikling af hjemlige energikilder; stop tilskyndelse til ustabil elektricitet; reformér standarder for udledning til luft og vand så de omfatter realistisk analyse af omkostninger og gevinster; opsig klimaaftaler der straffer Amerika fremfor at fremme innovation; frisæt brugen af kernekraft.
En fornuftig energipolitik (som ikke tvinger ustabile, vejrafhængige kilder på forsyningsnettet) vil måske oven i købet bidrage til privat investering i udvikling af bæredygtig (inklusive økonomisk bæredygtighed) og fremfor alt pålidelig energiproduktion. Vi har brug for ALLE energikilder til at fremme civilisation og menneskelig trivsel, også de ustabile, vejrafhængige kilder kan have deres begrænsede plads.
Det vil også gøre os lidt mindre afhængige af politiske uoverenstemmelser. Et af problemerne er de totalitære politikere, som under dække af den ene, den anden eller den tredie krise har blikket stift rettet mod magt – koste hvad det vil for menigmand. Vi har at gøre med menneskefjendske verdensreligioner og kan endnu engang konstatere at vores værste fjende er ‘vore egne’ politikere; ingen andre svinger knytnæven med samme ildhu (omend EU-bureaukratiet er godt med!).
A hotter climate and nature loss are changing our lives. We must understand what this means for the economy to fulfil our mandate. With our climate and nature plan, we are intensifying our efforts to help underpin stability and support the green transition https://t.co/3LyXPw5zLHpic.twitter.com/R1l1q53xaq
Scott Horton til Porcfest om hvorvidt det amerikanske regime provokerede det russiske ditto til eskalering af konflikten med det ukrainske regime. Historien starter ikke for små to år siden, hvor de hylende, hysteriske, hykleriske hyæner endelig fik lejlighed til at skrive Krig! på forsiderne.
Bemærk (igen) at man kan forsøge at forstå det russiske regimes bevæggrunde til eskalering og fordømme NATO’s handlinger uden at billige den russiske reaktion(!). Hvis altså man prøver at bliver klogere og at undgå yderligere tab af liv og destruktion af værdier. Der er desværre nogle der har interesse i, at konflikten fortsætter. Vi ved ‘vores’ regeringer lyver for os, det er ikke menneskekærlighed der driver regimets aktører. De enorme ressourcer der, lige nu og gennem den sidste halve snes år, bruges på at få slået ukrainere og russere ihjel kunne have været brugt bedre på at fremme menneskelig trivsel, hvis folk havde beholdt råderet over der egen ejendom. (Eller undladt at spendere ‘offentlige’ midler tilvejebragt på anden vis på krigeriske eventyr.)
Stockman havde sidste år en plan til deeskalering (rigtig deeskalering – ikke Houthi-versionen hvor Biden-regimet bomber dem for at deeskalere…). Følg den. Vi skal ikke bidrage med hverken våben eller finansiering til fortsættelse af myrderierne.
Der ævles Det fremføres ofte at vestlige regimer, herunder Frederiksen-regimet, må forsyne det ukrainske regime med midlerne til at bekæmpe det russiske regime – inden Putin og ko ruller ned på strandene ved Atlanterhavet. Det tapre ukrainske regime kæmper for demokrati på vores alle sammens vegne, og det mindste vi kan bidrage med, er villyarder, som forsvinder i den blå luft.
Den fortælling holder imidlertid ikke vand. Ted Snider forklarer på anti-war.com at ukraine-regimet på ingen måde kæmper for demokrati. Putin -regimet heller ikke imod – det er regimets sikkerhedsmæssige interesser, der opfattes som truet. Styreformen rager dem formentlig en høstblomst.
…Russia is not concerned with Ukraine’s choice of system of government, it is concerned with Ukraine’s choice to allow itself to become a heavily Western weaponized anti-Russian bridgehead on its very border. It is not a political concern: it is a national security concern; it is not about Ukraine joining the American political system: it is about Ukraine joining the American security system. The concern is over, not democracy, but NATO.
Russia is not fighting against democracy. And the U.S. is not fighting for democracy. Biden cannot convince the global majority to sacrifice for this cause because most of them know first hand that this has never been America’s cause. Many countries in the global majority have experienced the trauma of the U.S. taking out a democracy in favour of a pro-American autocracy first hand. Many more have experienced American coups and American disrespect for their democracy. All of them have witnessed America partnering with countries that are far more autocratic than Russia…
Reaktionerne på muligheden for, at offentligheden får et indblik i det russiske regimes propaganda, så vi kan forholde os til dét, mens vi stopfodres med Nato-regimernes propaganda er påfaldende (mere om propaganda her). Det virker som om vi har at gøre med et kombineret Trump-derangement og Putin-derangement syndrom – her personificeret ved et medlem af EU-parlamentet.
Historiske grænseuoverenstemmelser mellem to korrupte regimers bandeledere, der ægges til eskalering af konflikt af andre korrupte regimer – er det en verdenskrig – eller bare tvangsinddrevne midler fra danskere – værd? Nej.
Men staten er hvad staten er – jo før man forstår det, des bedre rustet er man til at modstå sirenesangen om, at politikere kan løse vores problemer. De ER problemet. Læs Rothbard!
Der er en påfaldende mangel på kant i den såkaldt frie presses ‘kontrol’ af magten – også herhjemme. Der er så godt som ingen spørgsmål til resultatet af ‘undersøgelserne’ i forbindelse med Mettes mink, terroristangreb på kritisk infrastruktur (Nordstream 2) og vi kan heller ikke forvente spørgsmål til EU-beslutningen om at smide 50 villyarder på gløderne ovre østpå. Vesten er lidt mere skizofren når det kommer til krig i Mellemøsten – man er ikke begejstret for den israelske stats groteske myrderier i overreaktionen på hamas myrderier 7. oktober. Men vi skal være med på at bombe houthierne, når de sympati-angriber trafik til og fra Israel. Og under alle omstændigheder er det Irans skyld så de skal også bombes til demokrati. Argumentet med at Iran har forsynet nogen med våben, der har brugt disse våben til angreb på amerikanske styrker, der – ulovligt – befinder sig i området er interessant.
Det afslører hykleriet, for nedskydningen af et russisk fly med ukrainske krigsfanger, blev (måske?) udført med amerikanske våben. Var det ikke for hykleriet, må det betyde at USA, ligesom Iran, nu er ‘lovligt mål’ for gengældelse.
Krig er en god forretning for nogle få, og den gruppe der måske har størst nytte af konstant krig er staten og dens repræsentanter, der kan bilde folk ind, at staten er det eneste værn mod andre staters overgreb. Og så naturligvis våbenindustrien – der kan gribe chancen, eller skabe den, eller vedligeholde konflikten så nye opfindelser kan afprøves.
EN del har den opfattelse af ‘vi‘ (det vil som regel sige nogle andre end dem selv) skal deltage i krige for at ‘forsvare demokratiet’. Selvom man var af den opfattelse at 1) demokrati overhovedet er værd at forsvare og 2) at man rent faktisk forsvarer det ved at deltage i andre landes korrupte regimers grænse-skærmydsler, så følger det ikke at man har mandat til at tvinge landsmænd til at betale for denne præference. Vil du deltage i krigshandlingerne, så gør det for egne midler og med eget kød og blod. Krigsliderligheden ville formentlige aftage noget, hvis dette var reglen.
Retorikken omkring både det russiske regimes overfald på det ukrainske regime, og det israelske regimes overreaktion på hamaske terroristers overfald på israelere bærer præg af, at man ikke stiller spørgsmålet Hvorfor? – men lader som om historien begyndte på dagen for det seneste overfald. Denne tilgang sikrer at man begår den samme fejl igen og igen – og det er muligvis meningen med galskaben.
Villigheden til at ofre andres blod og mønt er fortvivlende stor – man undres over, hvordan nogen kan tro at man deeskalerer en konflikt ved at kaste mere vold ind i den. Jamen, skal ‘de’ slippe afsted med at holde ‘verdenshandelen’ som gidsel? Well, hvis vi blander os uden om konflikten – også i Mellemøsten – og undlader at beskatte produktiv aktivitet så bliver der nok råd til at sejle udenom. Mon ikke de lokale så finder en mindre dårlig løsning, end den folk, 1000-vis af kilometer fra området, vil påtvinge dem? Hvornår har du sidst reageret positivt hvis nogen vil tvinge dig til noget du ikke ønsker, selvom det er for dit eget bedste at knytnæven rammer dig i fjæset?
Det skal også nævnes at ikke alle Europæiske regeringer er lige gung-ho på at være med – nogles karriere er måske mindre afhængig af amerikansk velvilje end andres…
Men UK-US bomber houthier fordi houthier bomber visse skibe som reaktion på staten Israels groteske reaktion på Hamas’ brutale overgreb, som var en reaktion på mange års systematisk undertrykkelse fra Israelsk regerings side, som…
Historien starter ikke og stopper ikke på en bestemt dato – for en nøjere gennemgang af den tragiske konflikt mellem staten Israel og andre grupperinger kan Scott Horton-interview her anbefales – og Sheldon Richman’s Coming to Palestine(her på Amazon.de). Der opstår hele tiden, sjovt nok, en krise som kræver særlige beføjelser til regeringen med henvisning til nødret.
Har ‘vores’ udenrigsminister lagt billet ind på job ved Imperiet? Måske er det Fog der er forbilledet når der smedes rænker med det ‘militær-industrielle kompleks’. Milliarderne af tvangsinddrevne midler ruller og der skal nok være karrierespring tilknyttet for dem der fikser det. Hvad enten det er isenkram til myrderierne eller isenkram til at fastholde store dele af verdens befolkning i energi-fattigdom, så er bundlinien stigende omkostninger herhjemme, flere døde og fattige i andre dele af verden og nogle få, der hytter deres eget udkomme.
Jobansøgere til stillinger i Imperiet mindes om at ikke alle kan være Vader.
Desværre er verden ikke befolket af engle og i særdeleshed er de mennesker der søger til tops i i politik ikke dydsmønstre. Netop derfor skal deres indflydelse begrænses maksimalt, i stedet for som nu, at lade dem råde over næsten halvdelen af BNP (teaser: faldet i 2022 er ikke pga skattelettelser).
Som Rothbard skriver, vi er ikke staten og staten er ikke os – Læs om hvad staten faktisk er og ikke er i Statens Anatomi – fås i butikken for 37,50 og i øvrigt bør regeringen gå af.
Triste begivenheder med menneskers tendens til at reagere med umenneskelig overgreb på andre, i fortvivlet reaktion på overgreb begået af atter andre mennesker, illustrerer den hybris politikerbyrden oppebærer, når den mener sig i stand til at gribe ind, her og der og alle vegne. Som regel under påskud af at ville gøre noget godt eller forhindre noget ondt. Når udfaldet igen og igen snarere er det modsatte, må man begynde at overveje om de erklærede mål, faktisk er de reelle mål eller om mere gustne overlæg ligger bag. Perlerækken af militære indgreb begået af Nato-mafiaen er lang og dyster, dyngerne af lig tårnhøje. Barnelig. Hvem husker ikke Madeleine Albright-interviewet om, at de mange hundrede tusinde døde irakere var ‘det værd’ – eller Hitlery Clintons kaglen om ‘ vi kom, vi så, han døde’. Groteske uproportionale overgreb og angreb i Afghanistan som reaktion på et forkasteligt (men forståeligt – og det betyder ikke retfærdiggørelse!) angreb på civile 11. september 2001 i New York som Fjogh Rasmussen opportunt benyttede til fremme af egen karriere, ved at få dansk militær involveret.
Konflikten ved det, der for tiden er grænsen mellem Rusland og Ukraine, går snart ind i sit 3. år, blandt andet takket være Mettes regering, der kaster 61 milliarder tvangsinddrevne kroner ned i et bundløst, korrupt hul, og konsekvensen er flere døde ukrainere og russere, men hey, det er dét værd! For hvem, om man må spørge? Tjah, først og fremmest for dem der bliver betalt for at fylde de tomme våbenlagre, og for dem der får lejlighed til at svælge lidt i magtens rus. De fleste andre bliver fattigere (eller dør!) som følge af krig! En krig som ikke vedrører ‘os’, og som ikke startede i begyndelsen af 2022.
Med henvisning til den ene, den anden, den tredie eller den n’te katastrofe ønsker politikerbyrden at belemre resten af samfundet, i den bedste hensigt naturligvis. Den ene krise afløser den anden, og ekstraordinære beføjelser må gives til myndighederne for at afværge den aktuelle krise. At krisen oftest er udløst af tidligere myndighedsovergreb, og at de ‘nødvendige’ tiltag på ingen måde afhjælper krisen forbigås i larmende tavshed.
Den afskyvækkende politisering af stort og småt fører til mere og mere myndighedskontrol og mindre selvbestemmelse – og ikke mindst fjerner den ansvaret for egen velfærd og tilskyndelsen til at hjælpe andre.
En overbevisende gennemgang af denne tingenes tilstand kan findes her, hvor professor Mark Pennington beskriver moderne politikeres missionspolitik – tak til Christian Bjørnskov for at gøre opmærksom på den!
Den seneste elendighed fra Mellemøsten, som burde være et blomstrende rigt område, er et andet eksempel på nogle personers forkastelige, fordømte, men ikke uforståelige overgreb på andre, i desperation over atter andres urimeligheder og med henvisning til ‘nød’. Og rouletten drejer.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
