Bedst som man håbede på, tilbage i maj, at et spinkelt håb om fornuft kunne spire frem i vort store naboland, gør Hamborgenserne (en mindre andel af dem) håbet til skamme. I en oplysende illustration af demokratiets fallit har nogle besluttet at gøre livet surt fort mange andre – til ingen verdens nytte.
Måske er det den anti-humanistiske referenceramme der dominerer, forestillingen om Moder Jord som et skrøbeligt væsen, der kun kan leve og ånde hvis mennesket holder op med at eksistere. Eller i hvert fald holder op med at ændre på omgivelserne, hvilket kommer ud på det samme.
Alex Epstein skriver udmærket om det i Fossil Future. Her er et sammendrag af kapitel 3
The root cause of our leading institutions’ bias against fossil fuels
Our leading institutions are operating on an “anti-impact framework” that causes them to view fossil fuels, which are inherently high impact, as intrinsically immoral and inevitably self-destructive….
Mises skrev for længe siden (Human Action udkom i 1949 og kan hentes og læses kvit og frit) om samspillet mellem økonomi og miljø.
Selvom Human Action nu har 75 år på bagen, er de lovmæssigheder Mises beskrev stadigt (evigt) gyldige. Privat ejendomsret er udviklet gennem tiden i forsøget på at begrænse konflikt og fremme nogenlunde fredelig sameksistens, der, når den udvikles til samhandel, lægger fundamentet til civilisation. Konsekvent håndhævet vil indehaveren af ejendomsretten til en begrænset ressource have ret til fordelene ved at udnytte ressourcen, men også bære omkostningerne ved udnyttelsen. Også for de ulemper der påføres andre. Forestillingen om at ‘regeringen’ kan og skal ‘gribe ind’, når en ‘markedsfejl’ er identificeret, for eksempel når en omkostning påføres en tredie part (såkaldt negative eksternaliteter), lider under en række misforståelser. (Som omtalt i sidste uge, kan andre også nyde godt af aktiviteter som egentlig er udført i andet øjemed – en positiv eksternalitet eller et sandt gratis gode.) [Ananas i egen juice]
Europæiske politikere (med få undtagelser, ganske få) falder over egne ben for at købe våben og fremtidig indflydelse i det amerikanske fallitbo (moralsk og pekuniært), skyder sig selv i begge knæ for at opnå ingen effekt på ‘klimaet’ og ævler om demokrati. Plyndringen fortsætter; lad os håbe sammenbruddet ikke fører til et voldsorgie.
Staten er ikke os, vi er ikke staten, skrev Murray Rothbard og i øvrigt bør regeringen gå af. Læs mere her (fås i butikken til 37,50 DKK)
