Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvilken type af mennesker der søger toppen af magtpyramiden, så er der lejlighed til at se sig omkring og blive en anelse mismodig.
Det danske regimes villighed til at donere andre folks penge til forlængelse af myrderierne som foregår i det østlige Europa er ikke noget at prale af. Det er endnu en demonstration af, at det der hyldes som Demokratiet er et fallitbo.
Selv NYT ‘oplyser’ nu pludselig om det amerikanske regimes gedulgte aktiviteter gennem årtier(!) i Ukraine – man kan spekulere på, hvorfor det lige nu findes opportunt at skrive om det, det russiske regime har påstået i årevis.
Tom Lungo skriver om de vestlige regimers uvillighed til at se konflikten fra det russiske regimes perspektiv, men insisterer på at kun vesten har ret (NATO’s bombardementer af Serbien i ‘99…). Putin er en kynisk regimefører – men dem har vi masser af, på denne side af det tidligere jerntæppe. Ingen af dem er særligt interesseret i ‘folkets’ ve og vel, men ofrer gerne liv (især andres) og penge (især andres) på en konflikt der ikke har vindere, men truer med at degenere til verdenskrig.
Som Gøring (angiveligt) sagde:
Why of course the people don’t want war. Why should some poor slob on a farm want to risk his life in a war when the best he can get out of it is to come back to his farm in one piece? Naturally the common people don’t want war: neither in Russia, nor in England, nor for that matter in Germany. That is understood. But after all, it is the leaders of the country who determine the policy and it is always a simple matter to drag the people along, whether it is a democracy, or a fascist dictatorship, or a parliament, or a communist dictatorship. Voice or no voice, the people can always be brought to the bidding of the leaders. That is easy. All you have to do is tell them they are being attacked, and denounce the pacifists for lack of patriotism and exposing the country to danger. It works the same in any country.
Krigstrommerne bearbejdes febrilsk – vi skal frygte russeren der hvert øjeblik det skal være vil kaste sig over Vesteuropa. Det forekommer dybt urealistisk at Putin, som nok er en despot, men ikke en idiot, skulle ønske at undertvinge 400 millioner europæere, som i øvrigt er i færd med at begå kollektiv afvikling af civiliserede samfund pga klimakatastrofiske vrangforestillinger og almindeligt selvhad. Selv hvis han ønskede det, er det ikke inden for hans rækkevidde.
Oppiskning af frygt er en nødvendighed for at regimerne her, kan fortsætte med at uddele tvangsinddrevne midler til det korrupte regime i Ukraine. Og holde sig på god fod med det de kalder Bidens marionetførere – hvem ved, måske et Nato-job eller en EU-stilling venter forude.
Det er muligt du tror at Ukraine er det sidste bolværk mod russiske tanks i Lissabon. I så fald bør det det stå dig frit for, at bidrage med private midler til det ukrainske regimes kamp mod det russiske regime. For andre, der finder det moralsk forkasteligt at vedligeholde myrderierne og som ikke deler vurderingen af det russiske regimes Atlanterhavs-ambitioner, er det at betragte som et overgreb og en invitation til gengældelse for ‘vores’ indblanding i stridighederne, som vi ikke vil plyndres for. Mere her om krig.
Lad Mette eller kongen drage til østfronten – for egne midler!
[…] lignende ofrer gerne andre på deres korstogs alter. Det kræver som regel langvarig, systematisk propaganda at få befolkningen overbevist om, at den skal sætte alt andet til side for at drage i krig. Især […]
[…] af et russisk imperium, er netop drømme, men ikke i Putins hovede. Det er blot endnu engang propaganda der skal få den Nato-landenes befolkninger til at underkaste sig økonomiske byrder, til glæde […]
[…] politikere må gerne deltage, men hold de tvangsinddrevne midler langt væk fra den korruptionssag. De kan […]