Gå dernæst hertil og læs om den aftagende beskyttelse af vacciner – som næppe er overraskende når man tænker på hvordan tidligere forsøg på at vaccinere mod forkølelser har mødt begrænset succes. Det understreger nødvendigheden af at spille på andre strenge end blot vaccine-mantraet – f.eks. behandling, hvor flere lovende midler har været holdt ude af mediernes opmærksomhed. (De ekstreme, eksperimentelle tiltag med at ‘lukke ned’ er mindre vanskelige at retfærdiggøre hvis der ‘ingen behandling’ findes.)
For børnenes skyld bør dette skuespil bringes til ophør – helbredsmæssigt og økonomisk står de til at betale til den højeste pris for det nuværende absurde regime. Det er ikke rimeligt.
Irland lader til at have en særlig ondskabsfuld variant at politikerbyrden. En 10 minutters opdatering på den indiske variant (‘delta’) og kontrasten imellem risiko forbundet med infektion og de groteske tiltag der – i øvrigt forgæves – rulles ud over pøblen.
Herhjemme (og andre steder) er der tiltagende ‘bekymring’ hos ‘eksperter’ og begyndende sproglig massage der skal få tvang til at være det samme som frivillighed. Nu bliver vaccination også brugt som argument for IKKE at ophæve restriktioner – fordi spredning af en variant blandt vaccinerede kan medføre yderligere mutationer der så bliver ‘endnu farligere’. Med andre ord, restriktioner skal være permanente og hele kloden skal vaccineres helst flere gange om året…Staten er nødt til at kunne kontrollere om DU er vaccineret – men fjerner ikke lænkerne af den grund. Der er grund til at stoppe op og tænke over, om det virkelig kan være den rette vej at gå.
Følgerne af virusinfektion skal ikke bagatelliseres, men dødeligheden selvom den er alvorlig nok, er ikke en trussel mod menneskeheden. Det er derimod de økonomiske følger af regeringers reaktion med arbitrære nedlukninger, der uden at have den påståede effekt på virusspredning, til gengæld har voldsomme følger på grund af den fattigdom der følger med forbud mod produktive aktiviteter.
Tilbud om vaccination kan være på sin plads blandt særligt udsatte, men kan ikke forventes at føre til ‘ingen covid’ fremover. Man kan glæde sig over at de yngste i blandt os er 1000 gange mindre i risiko for alvorlig sygdom end de ældste og måske håbe at den nye onde virus kan fortsætte med at holde den gamle influenza væk – den som i højere grad aflivede både børn og voksne. Indtil vi kender mere til eventuelle langsigtede (og mindre langsigtede) bivirkninger må det nuværende pres fra myndighederne om at vaccinere store og små betragtes som stærkt uetisk! Nej, det er ikke ‘frivilligt’ når du pålægges restriktioner hvis du ikke underkaster dig vaccination – og nej, den er ikke gratis! Hverken i betydningen uden økonomiske omkostninger eller uden bivirkninger! Søren Brostrøm er ikke en troværdig ‘guide’.
Much of the impetus for vaccine passports has arisen from the false idea that universal COVID vaccination – including in young children in whom the vaccine has not been adequately tested – is necessary to end the pandemic. Given the natural history of the SARS-CoV-2 virus, the vaccines are likely only to confer long-term protection against severe disease rather than all infection per se. Any infection-blocking effects are probably short-term unless the vaccine does very much better than natural immunity, which is rare in medicine. As such, the vaccines cannot be used to achieve zero disease transmission. Instead, we should use the vaccines to protect the vulnerable against severe disease and death from COVID.
Den nuværende coronakrise er ikke en medicinsk problemstilling, men en økonomisk. Det handler både om det eksperimentelle i nedlukning der er uden fortilfælde (og forhåbentlig aldrig gentages!) og om omkostningerne ved at forsøge at tvinge 7 milliarder mennesker til vaccination – en til flere gange årligt! Hvorfor gør de det? Læs her.
Interesseret i at læse om fakta i stedet for panik? Læs her.
Det er ikke længere muligt at opretholde illusionen om at nedlukningerne finder sted for at beskytte den intetanende befolkning. Den befolkning, der hvis ikke politikerne tog affære, ville gå til i egen uvidenhed. Jonas Herby markerer igen på punditokraterne at den argumentation der tidligere har været brugt for nedlukninger ikke harmonerer med, at der fortsat dekreteres begrænsninger i folks livsførelse. Og så har vi ikke nævnt at det på intet tidspunkt har været acceptabelt at udsætte befolkningen over det meste af kloden for et eksperiment hvor vi ved at skadevirkningerne er enorme og vil vare generationer, mens de gunstige effekter er højst usikre og indtil for nylig anset for fraværende (det har vi så nu efterhånden solid evidens for – tag også quizzen her). Oven i købet går de katastrofale økonomiske konsekvenser af regeringsindgreb verden over hårdest ud over dem der er dårligst stillet i forvejen.
Men hvorfor har de gjort det? Det må da være i den bedste hensigt for os alle sammen? (Hvis du stadig tror politikere har undersåtternes bedste interesse for øje, så genlæs Rothbard her.) Heldigvis behøver vi ikke gætte. Mange ‘beslutningstagere’ og magtfulde organisationer har ganske klart givet til kende at de ønsker at ændre på den måde verden er indrettet. Og eftersom de ikke formår at overbevise folk om deres store plans fortræffeligheder, må de i deres magtfuldkommenhed og beruset af egen klogskab, gribe til andre midler.
En central europæisk regering er ikke vejen frem til en bedre tilværelse. Tværtimod, beslutninger vedrørende folks liv skal overlades mere til dem selv og fjernes fra andre. Coronapas, kødpas, søvnpas og alle mulige andre pas bliver en del af hverdagen, hvis man ikke stritter imod. Vestager den Grådige er på banen med et EU-ID-kort. Som om det skulle være en central europæisk politiker-opgave at ‘sørge for’ identifikation.
Det anføres at man kan slippe for at bruge services leveret af ‘udenlandske teknologivirksomheder som google eller apple’. Efter et annus horribilis hvor statsmagter har begået overgreb på deres egne befolkninger under dække af en ‘nødsituation’, burde der ikke være gang på jord for et system, der giver en central magt der påberåber sig voldsmonopol, adgang til folks identitet og færden. Men det har været forbløffende (måske ikke…) at se hvordan folk accepterer, ja overtager, kontrollen med deres medmennesker, drevet af frygt oppisket af medier der snarere er statsmagtens skødehund end folkets vagthund. Man kan frygte at modstanden på et tidspunkt ser sig nødsaget til at bruge voldelige midler, i takt med at overgrebenes karakter eskalerer.
Staten bliver ikke godartet af at blive større – tværtimod. Læs om dens anatomi hos Rothbard – og læs om hvad lov egentlig er hos Bastiat. Begge overkommelige tekster fås på dansk her i butikken.
Det er et godt udgangspunkt, med eller uden ‘nuancer’. Men når det gælder aflivning af fostre mener statsministeren, hin velærværdige, at der ikke er plads til nuancer. Det er ellers et emne hvor der nok er brug for nuancer. Hvornår livet starter, hvornår et foster bliver et menneske, og hvornår det er ok at aflive et andet menneske er komplicerede spørgsmål. Statsministeren, hvad enten hen hedder Mette eller Løkke, har ikke det endelige svar på nogle af de spørgsmål og er ikke den der skal afgøre hvad der kan diskuteres. I Texas har man netop skærpet abortloven og forbudt aborter når der kan påvises hjerteslag hos fosteret, hvilket kan ske ganske tidligt – før nogle ved at de er gravide. Den modsatte ende af spektret er såmænd også repræsenteret i USA, hvor spædbarnemord visse steder accepteres. Så jo, Mette, det er i allerhøjeste grad noget der står til debat, også herhjemme. Karakteristisk nok, er en af de indvendinger der fremhæves graviditeter som følge af voldtægt eller incest?
Man kunne ønske sig at alle menneskers krop var underlagt det enkelte individs selvbestemmelsesret – eller rettere at den selvbestemmelsesret, som ikke er en ret staten tilstår os, blev respekteret således at ingen bliver presset til for eksempel at ‘lade sig’ vaccinere. Når en gravid kvinde beslutter sig for abort (legalt eller ej) så er konsekvensen at et foster dræbes. Det skal man finde en måde at forlige sig med, hvis man går ind for den ‘ret’. Hvis en person ikke ønsker at lade sig vaccinere, f.eks mod sars-covid 2, af mere eller mindre gode grunde (de findes) så er konsekvensen ikke at andet menneske dør, ej heller at der er en overhængende risiko herfor.
Min krop, mit valg er et stærkt argument mod vaccinepres, langt stærkere end et argument for abort – Pas på når staten vil afkræve dig ‘bevis’ på at du ikke er til skade for andre. Det vil føre til misbrug.
Hvor mange penge skal sundhedsvæsenet have? spørges der i ugeskrift for læger. Eller med andre ord, hvordan skal knappe ressourcer ‘fordeles’ – bemærk passivformen…En meget stor andel af folks forbrug af sundhedsressourcer falder i den allersidste del af livet. Tager man demografien i betragtning er der lagt i kakkelovnen til problemer som næppe ‘løses’ ved at
…håbe, at de kommende 80+-årige, den såkaldte 68-generation, vil have mere beskedne ønsker til sundhedsvæsenet end tidligere generationer.
Når andre folk betaler for de ydelser man selv nyder og efterspørger, er der dels tale om overgreb (hvis ikke det foregår frivilligt) og dels er omhyggeligheden når man bruger andre folks penge mindre end når man bruger egne midler. Se Friedman og de 4 måder at bruge penge på her (2 minutter).
Problemet her er endnu engang en misforståelse, nemlig den at visse ressourcer ‘er til stede’ eller kan tilvejebringes på magisk vis ved at lovgive dem til eksistens og spørgsmålet herefter er blot hvordan kloge mennesker skal fordele goderne blandt de trængende. Sundhedsydelser adskiller sig imidlertid ikke fra andre goder, men skal produceres, bygninger bygges, ledninger lægges, viden og erfaring skal akkumuleres. Til alt dette bruges ressourcer der i sagens natur ikke samtidig kan bruges til at frembringe andre af de ting vi har brug for og efterspørger. Når man selv kun betaler en meget lille andel af omkostningerne ved en aktivitet er man tilbøjelig til at øge efterspørgslen på denne aktivitet selvom gevinsten måske er beskeden. Signalet om hvor meget vi ønsker et givent gode (prisen!) er væk og det skævvrider produktionen af godet på bekostning af andre ting.
Vigtige ting som mad og beskyttelse mod en fjendtlig natur (tøj, bolig) overlader vi ikke til ‘kloge mennesker’ men lader markedet koordinere samarbejdet mellem mennesker der ikke kender hinanden til alles bedste (selvom vi accepterer tung regulering også på disse områder). De samme mekanismer vil også give et mindre ringe udkomme på sundhedsområdet – i stedet for ‘politiske løsninger’ (den korrekte betegnelse er ‘tvang’) er frivillige udvekslinger karakteriseret ved gevinst for alle parter. Sygdomsbehandling er også for vigtigt et område til at vi kan overlade det til politikerbyrden. (Læs om Operation Oplysning til Medlemmerne af Folketinget her.)
Staten er god til at føre krig. Krig medfører at alle ressourcer dirigeres hen mod et eneste mål. – at vinde krigen. Statens sundhed er krig – hvis vi konstant er ‘i krig’ er der konstant brug for statens lakajers ‘ydelser’ – for vores alle sammens skyld, naturligvis. Den monomane besættelse af corona-virus og de absurde bestræbelser på et undgå blot et eneste dødsfald som følge af dén sygdom er et eksempel på, hvordan alt andet tilsidesættes og negligeres i krigen mod corona. Mettes uforbeholdne undskyldning lader vente på sig.
Vi har formelt adskilt stat og kirke. Men statstilbedelsen og troen på at den løser vores problemer har religiøs karakter. Vi skal have adskilt stat og uddannelse, stat og sundhedsvæsen, selv stat og retsvæsen bør adskilles så Voldsmonopolet kan brydes. Det er faktisk muligt at forestille sig konkurrence på konfliktløsning uden en stat til at have ‘det sidste ord’ – oven i købet i sager hvor staten selv er part.
Kig dernæst på verden omkring og tænk over hvordan vi skal forhindre en lignende reaktion i at opstå i fremtiden. Mit bud er at der skal beskæres – kraftigt – i regeringernes magtbeføjelser.
De elendigheder der truer os er en følge af reaktionen på virus, ikke noget den virus har forårsaget på egen hånd. Diverse politikere nyder at udvise handlekraft og savler ved tanken om at holde friheden op for næsen for folk for at få dem til at acceptere vaccinepas i desperation over indespærring. Vaccinepas som øjeblikkeligt vil få udvidet funktionalitet og føre til en veritabel totalitær stat hvor folk skal gå rundt og kunne afkræves bevis for at de ikke udgør en livsfarlig trussel – med henvisning til hvad der er en relativt banal sygdom for hovedparten af de indespærrede. Men endnu engang: Den ‘frihed’ regeringen vil tilstå os er ikke noget vi skal være taknemmelige for – at den begrænser vores liv i grotesk grad og dernæst letter støvletrykket på struben en lille smule er ikke noget at takke for.
This is the mortality rate per 100,000 for the period from February 1, 2020 through March 24, 2021, and the mortality figures are extracted from the CDC’s own expansive count of WITH-Covid deaths.
Population/ WITH-Covid deaths/ rate per 100,000 by Age Cohort:
0-17 Years: 73.2 million persons/ 238 deaths/ 0.33 per 100k; 18-29 years: 53.6 million persons/ 1,916 deaths/ 3.6 per 100k; 30-49 years: 84.5 million persons/ 20,717 deaths/ 24.5 per 100k; 50-64 years: 62.9 million persons/78,883 deaths/ 125.4 per 100k; 65-74 years: 31.5 million persons/ 115,381 deaths/ 366.4 per 100k; 75-84 years: 16.0 million persons/ 146,310 deaths/ 916.2 per 100k; 85+ years: 6.6 million persons/ 162,583 deaths/ 2,460.0 per 100k; All ages: 328.2 million persons/ 526,028 deaths/ 160.3 per 100k.
In round terms, the above shows that 81%of all WITH-Covid deaths have been among the 16% of the population (54.1 million) 65 years and older. By contrast, the 64.4% of the population under 50 years (211.4 million) accounted for just 22,900 or 4.4% of the WITH-Covid deaths tallied by the CDC.
Et års massiv propaganda har ført til homo sapiensifobia og pustet til folk dødsangst – staten skal forestille at være det eneste værn der står imellem dig og den visse død. Men det er et fatamorgana – staten kan kun gøre mere skade og stå i vejen for løsninger. Vi skal alle dø – også Mette (selvom vi håber at få mange reelt produktive år ud af livet inden).
Fascisme har en udansk klang (?) – men når man betragter det forgangne år er det måske ikke kun de andre der lider under det åg. Betænk også at klimafascisterne ligger på lur og er klar til at overtage når corona-mutanternes skræmmeeffekt aftager.
Lew Rockwell beskrev tidligere med udgangspunkt i John T Flynns As We Go Marching 8 karakteristiske træk ved den fascistiske ideologi. Læs artiklen her. Den er skrevet i en amerikansk kontekst men lad os se hvordan det ser ud herhjemme.
Regeringen er totalitær idet den ikke anerkender nogen grænser for dens magt. Regeringen blander sig i stort set alt hvad vi foretager os, intet er for småt og det sidste år har været ekstremt under dække af en ‘sundhedskrise’. ✅
Regeringen er de facto diktatorisk med en fører i spidsen. Rockwell peger på at omend præsidenten ikke er enevældig så har den udøvende magt i USA har tiltaget sig en diktatorisk magt og dominerer i ganske betydelig grad. Mette prøver så godt hun kan…(✅)
Regeringen administrer et kapitalistisk system med et enormt bureaukrati. Et bureaukrati der vokser som en kræftsvulst og æder ressourcer. Med henvisning til Bastiat er omkostningen ikke bare ufrihed men al den rigdom og fremgang der ikke bliver skabt som følge af bureaukratiet. ✅
Producenter organiserer sig i karteller på syndikalistisk maner. Syndikalisme indebærer at producenter kontrollerer økonomien – i modsætning til kapitalisme hvor forbrugeren er i førersædet. Spørgsmålet er blot om man er inde for i varmen og hvilke syndikater der skal favoriseres med særlig beskyttelse, privilegier eller hjælpepakker. ✅
Økonomisk planlægning baseret på uafhængighed af omverdenen. Hertil kræves at staten kontrollerer et enormt geografisk område – det ikke rigtig tilfældet med Danmark – selv vi tæller Grønland med. ❌
Regeringen driver økonomien via offentligt forbrug og lån. De groteske hjælpepakker i kølvandet på regeringernes ødelæggelse af folks mulighed for at klare sig selv stikker i øjnene her corona-tiden. I forvejen udgør statens budget herhjemme ca halvdelen!! af BNP. ✅
Militarisme er en af hovedposterne i budgettet. Der kan vi heller ikke matche USA – selvom Fjogh Rasmussen grundlagde en Nato-karriere ved at trække os ind i konflikter og spise kirsebær med de store. Men ‘vi’ ville gerne…(❌)
Militæret bruges til at understøtte imperiet. En afstikker af punkt 7 – vi er for små til at have vores eget imperium men bidrager gerne til de missioner vores ‘allierede’ peger på. (✅)
Fuldbyrdet fascisme kan man ikke kalde det – men inden for landets grænser er tendensen tydelig.
Løsningen af problemer skabt af problemløseren selv er statens og bureaukratiets fineste kendetegn, udover tvangselementet, naturligvis.
I disse dage gratulerer politikere hinanden over en hjælpepakke til ‘kulturlivet’ – det kulturliv de selv har smadret til ukendelighed, eller en mink-pakke (hvor bliver rigsretssagen af?) hvor staten afliver et erhverv og dernæst uddeler andre folks penge til ofrene for statens overgreb. Vi må jo forstå at det er til vores eget bedste at vi sådan får frataget selvbestemmelse. I svære tider kan vi ikke selv træffe svære beslutninger, det er for svært – så derfor må politikere og embedsværket modstræbende udstede ordrer om hvordan, hvornår, hvor, hvorlænge og med hvem vi må gebærde os. Hensigten helliger midlet (?!) – og selvom den erklærede hensigt kan være nok så god er resultatet pauvert, for nok kan staten ikke skabe noget, men den er i særklasse når det handler om ødelæggelse.
Selvom hensigten kunne være nok så nobel er det ikke et argument for at fratage mennesker deres værdighed. Nogle funktioner bliver udråbt som ‘essentielle’ og alle andre må så gå i dvale mens vi venter på uvejret, den lange virus-vinter driver over. Det gør den imidlertid aldrig, der dukker nye varianter op eller andre katastrofer som vi må beskyttes mod, for som de uselvstændige væsener vi er (blevet – tak for ‘gratis’ ‘uddannelse’!) må vi forlade os på vores herskere velvilje og klogskab.
Hvis du mener at en anden person ikke leverer noget du har brug for, kan du undlade at handle med vedkommende, du kan beskytte dig mod synet, lugten, lyden af andre men du kan ikke fratage dem deres eksistens. Nogen må gøre noget, tænker man. Og politikere skal udvise handlekraft så folket kan se hvor storartet det er. Handlekraft er magt, love må laves, dekreter udstedes. Og vi ved efterhånden godt, at der er utilsigtede effekter, som kalder på at nogen må gøre noget…Opgaveglidning florerer, dobbelt op på snyd med håndsprit hvis det har relation til et bestemt virus – vi kan ikke overlade folket, den umælende flok, til charlataner, ganske ubeskyttet som et lille barn. Når nogen stikker næsen frem og kritiserer religionen staten og det kunne have at gøre med noget virus – hep, dobbelt op på straffen. (Bemærk hvordan ‘stormløbet på kongressen i Washington 6. Januar flettes ind – w-t-f?!)
Den elendighed som ligger i kølvandet, ikke på virussen, men på myndighedernes tiltag, bruges nu til holde folk som gidsler. I får en lille flig af jeres frihed – frihed som aldrig har været statens at tildele – tilbage, når I underkaster jer de tiltag vi foreskriver, og lader underkastelsen registrere i et corona-pas. Kun til brug for at ‘vi’ kan ‘åbne’ samfundet. Men også her kommer der til at ske opgaveglidning og pludselig har du permanent husarrest hvis du ikke føjer corona-kommissæren, og rationerne bliver mindre og består snart kun af gammelt, muggent brød.
Den adfærd der foreskrives er ikke samfundssind – men samfundsafsind.
Vi er ikke staten, staten er ikke os og den er ikke algod. Staten er, som Rothbard beskrev, den organisation der skaffer sig sit udkomme ved hjælp af trusler om vold og vold. Lær om dens Anatomi her.
Virus-massehysteriet forbundet med den politiske økonomi er genstand for nærmere overvejelser i denne udmærkede artikel der forsøger at belyse nogle af mekanismerne bag de groteske politiske beslutninger der er truffet i det forgangne år.
Herhjemme er der endnu et borgerforslag der opfordrer til at stoppe vanviddet. (Det med rigsretten og Mette nåede hurtigt 50.000 stemmer.)
Den politiske måde (ikke) at løse problemer viser sig ved brugen af tvang, enten direkte, indirekte eller som paternalistiske ‘nudges‘. Modsætningen er folks frivillige afvejninger af fordele og ulemper ved forskellige aktiviteter der alle har begrænsninger – eftersom paradis netop ikke findes på jorden.
…(I)n a March 2020 TED Talk interview, billionaire vaccine investor Bill Gates already predicted – or rather, announced – that “eventually what we’ll have to have is certificates of who’s a recovered person, who’s a vaccinated person” and “so eventually there will be this digital immunity proof that will help facilitate the global reopening up.”
The latter, apodictic sentence was later edited out by the TED Talk producers, but a full audio version of the talk remained available and so the sentence could be inserted back in…
Vaccinationspas – hvad er egentlig formålet? Sandsynligvis er det et middel til at øge overvågning og kontrol med befolkningen. Den erklærede hensigt om at beskytte os alle sammen klinger hult i lyset af den pauvre effekt tvangsforanstaltningerne har haft over det meste af verden. Herhjemme har Christian Bjørnskov gjort os den tjeneste at stille skarpt på nogle af tåbelighederne. Heldigvis er nogle lande og amerikanske stater ved at løsne kvælertaget, men sålænge despotiske politikere tror at de ‘åbner’ fordi deres drakoniske tiltag har holdt ‘tallet’ nede, så risikerer vi omgående fornyet nedlukning når tallet stiger igen.
Selvom medianalderen for dødsfald er over 80 og risikoen for de yngre aldersklasser er langt, langt lavere, reagerer mange stadig som om et nys eller host fra en forbipasserende er ensbetydende med en dødsdom. Denne fejlopfattelse drives af mediernes evige tryk på alle panik-knapperne.
Erkendelsen af at den voldsomme reaktion på en trods alt relativt banal smitsom sygdom med en dødelighed i stil med grimme influenza-år, har enorme omkostninger begynder at melde sig. Det er jo udmærket, men har sådan set været påpeget fra starten.
Der mangler stadig en erkendelse af at det ikke er statens opgave at forhindre dødsfald som følge af en bestemt sygdom, med tilhørende negligering af alle andre alvorlige problemer i tilværelsen. Staten bestemmer ikke over dit liv!
Det er på høje tid at regeringen (såmænd også andre steder end i DK) træder til side og holder op med at lægge forhindringer i vejen for folks bestræbelser på at få en bedre tilværelse.
De påståede forsøg på at beskytte befolkningen mod en virus har enorme økonomiske omkostninger herunder menneskelig lidelse, tab af livskvalitet, direkte og indirekte tab af menneskeliv.
Et forsøg på at opgøre den foreløbige pris som regeringer har pålagt deres undersåtter, såvel eksisterende som ufødte, kan ses på Børsen (kræver log-ind). Sådanne skøn er naturligvis behæftede med en del usikkerhed, men i runde tal er værdi svarende til en fjerdedel af den samlede produktion i 2019 væk.
Tragedien bliver kun større af, at de drakoniske overgreb på befolkningen ikke har levet op til de de erklærede hensigter, hvor gode disse end kan synes at være. Udbredelsen af den onde virus foregår med det samme mønster hvad enten der er dekreteret stuearrest eller ej – se f.eks Californien og Florida.
Heldigvis er dødeligheden ‘kun’ i samme størrelsesorden som influenza og det er en vis trøst at børn og unge i meget højere grad går ram forbi. Det betyder ikke at der ikke er masser af alvorlig sygdom og tragiske dødsfald forbundet med den onde virus. Løsningen er ikke at standse al aktivitet for kun at adresse denne ene svøbe – og 3 ugentlige test på samtlige borgere eller hvad Mæhte nu kan finde på er astronomisk dyrt og vil finde et hav af falsk positive. Det er stadig forkert (Helsinki!) at tvinge folk til at underkaste sig diagnostiske indgreb eller medicinsk behandling hvad enten denne er eksperimentel eller ej – også selvom der havde været tale om en farlig sygdom!
Hold dig på passende afstand af andre mennesker, især når du er fuld af snot og hoste. Overvej om tidlig behandling måske er en bedre løsning fremfor et tvungent medicinsk forsøg på hele verdens behandling. Mener du at være i særlig høj risiko kan profylaktisk behandling endda overvejes, hvis du endnu ikke føler dig tryg ved hastigt udviklede vacciner der i sagens natur er forbundet med usikkerhed mht langtidseffekter – gunstige og ugunstige. Det burde være helt ukontroversielt at anerkende den manglende viden og at nogle derfor vil have en vis uvilje mod vaccination af hele landets, eller for den sags skyld, verdens befolkning.
Herhjemmefra er der grund til at gentage Christian Bjørnskovs afslutning fra indlægget her:
At man fra politisk side fuldstændigt ignorerede hundrede års epidemierfaringer og i stedet kopierede den approach, som et ekstremt repressivt, kommunistisk diktatur reklamerede for, er intet mindre end kriminelt idiotisk.
Jeffrey Tucker på AIER om alle de steder der begynder at løsne kvælertaget på befolkningen en lille smule…
En forfatning eller en grundlov som ikke bliver respekteret eller håndhævet er ikke det papyrus værd, teksten er skrevet på. Politikerbyrden har ikke gode intentioner og er ikke i stand til at afgøre hvad der er bedst for andre mennesker og regne kan de heller ikke. Når folk indser at der kun henvises til grundlovsmæssige detaljer når det passer ind i propagandaen, men ellers er man ligeglad, begynder de – måske – at løfte hovedet. Hvis der ikke er modstand bliver det kun værre.
Det varer ikke længe før coronapasset bliver obligatorisk i forbindelse med alle mulige aktiviteter. Dernæst ligger det lige for at supplere app’en med vaccinationsstatus for andre sygdomme og med et certifikat/påtegning fra din sundhedskommisær. Hvorfor ikke også supplere med din D-vitamin status når vi nu ved at lavt D-vitamin er forbundet med øget risiko for corona-relateret sygdom? Naturligvis vil din skatte-status og evt restancer for færdselsbøder eller lignende udeståender med statsmagten blive en helt naturlig videreudvikling. Hertil kommer en påtegning fra din partikommisær om at den aktivitet du påtænker at deltage i, er agtværdig og har et nyttigt formål før du får lov til at deltage.
Kan det virkelig passe? Måske. Døm selv og forlad dig ikke på myndighedernes udlægning. Start med antagelsen om at myndighederne fejler i deres afvejning af fordele/ulemper på 5 millioner forskellige menneskers vegne. De politikere og bureaukrater vi lider under, mangler ydmyghed.
…kommer vi nok til at vente længe på. Heller ikke abdicering står lige for eller løftet om tilbagebetaling og erstatning for den ødelæggelse, økonomisk, helbredsmæssigt og socialt, som hendes regering har afstedkommet. Af egen lomme, naturligvis.
Ikke desto mindre må vi holde fast i at ville det være på sin plads. Og at det enøjede fokus på en eneste ting – den onde virus – må bringes til ophør. Der er IKKE behov for mere koklokke!
Erkendelse af, at myndighedernes reaktion dels er helt ude af proportion med truslen, dels ikke har de erklærede effekter og i øvrigt hviler på en misforståelse med hensyn til hvad regeringens knyttede næve kan og ikke kan udsætte befolkningen for, halter det med.
Christian Bjørnskov har længe været en fornuftens stemme herhjemme og den afsluttende bemærkning fra hans nylige blogpost citeres (læs den hele):
At man fra politisk side fuldstændigt ignorerede hundrede års epidemierfaringer og i stedet kopierede den approach, som et ekstremt repressivt, kommunistisk diktatur reklamerede for, er intet mindre end kriminelt idiotisk.
What, then, is the path to the future? We can stay on the present catastrophic course or we can reverse it. The sooner governments wise up and stop hurting everyone like this the sooner the healing can begin. It will take years, decades, but a version of the rule of medicine from the ancient days pertains: first stop doing harm.
Kan I huske de 14 dage der skulle tage toppen af kurven?
Dine medmennesker udgør ikke en akut dødstrussel imod dig, heller ikke hvis de trækker vejret i din retning. Ønsker du at forsøge at påvirke risikoen for at blive syg (eller dø) kan du overveje at blive hjemme, at tage maske på, at lade dig vaccinere eller forsøge med 117 andre ting. Ingen af delene retfærdiggør tvang eller trusler over for andre eller krav om at de ikke må bevæge sig rundt umaskerede, uvaccinerede, uvaskede, uhumske eller uenige med dig.
Når love bliver brugt til andet end at beskytte privat ejendom er grunden til kiv og strid lagt. Frédéric Bastiat beskrev dette præcist i pamfletten ‘Loven’ – få den her i butikken på dansk – 37,50.
Corbett korrigerer nogle af de værste misforståelser (de sprøjter microchips ind i folk…de manipulerer folks gener…) og påpeger at der er mange gode grunde til at have en forsigtig, skeptisk tilgang til de nye produkter der markedsføres som ‘vejen tilbage til en normal tilværelse’. Eksistensen af misforståelser eliminerer ikke en række faktiske omstændigheder.
They are the most rushed vaccines ever developed.
The manufacturers have been given total immunity from liability if their experimental vaccines cause injury.
The clinical trials testing the safety of these injections are not finished, meaning that every member of the public who takes one is now a human guinea pig in an ongoing medical experiment with the population of the planet.
The Pfizer and Moderna mRNA vaccines are themselves part of an experimental class of injection that has never before been given to the public;
These vaccines have not been tested for their ability to prevent infection or spread of SARS-CoV-2 and are not intended to do so.
And there is absolutely no long-term data about these vaccines to determine what their effects may be on fertility, the potential for pathogenic priming, or any other serious adverse reaction.
Selvfølgelig skal det stå enhver frit for at deltage i et sådant eksperiment (husk at dine medmennesker ikke udgør en omvandrende dødstrussel, selv ikke de syge af dem; overlevelsen for sygdommen er et godt stykke over 99%! -) – men holdningsmassagen med hensyn til frivillighed er i fuld gang. Du vil frivilligt kunne undlade at underkaste dig injektionen men må så forstå at du naturligvis ikke vil kunne rejse, færdes frit og deltage i samfundslivet, komme ind i offentlige bygninger eller på visse private arbejdspladser, og din borgerløn vil blive beskåret til subsistensniveau eller lige under. Men det er naturligvis frivilligt!
Når man betænker den faktiske absolutte risiko for død og ulykke forbundet med sygdommen bliver det mere og mere klart at den bizart monomane tilgang til den, som dét enestående problem alt andet i verden skal underordnes, må hvile på et ønske om at udnytte situationen til at gennemføre tiltag man ellers vanskeligt kan få folk med på.
Som det fremgår af Corbetts rapport lægges der ikke engang skjul på at målet er en total kontrol med befolkningernes færden, ‘immunstatus‘, kontakter med andre osv.osv. Orwell var en ren amatør.
Min forventning er at krisen herhjemme bruges til at få folk til at acceptere blandt andet yderligere overvågning, tvungne test og tvungne vaccinationer. Sydkorea bruger mobiltracking til at holde styr på smittedes bevægelser…(i nord bruger de formentlig mere simple og brutale metoder).
…eller 1 ud af cirka 76.000. Det er den anslåede mortalitet for personer inficeret med Den Onde Virus blandt Singapores migrantarbejdere (via AIER).
Det noget morbide(!) eksempel på, hvad et totalitært regime kan gøre mod visse individer i samfundet er et fænomen der er interessant i sig selv. I dette tilfælde tjener det til illustration af den bizarre tilgang de fleste myndigheder i verden har anlagt, stillet over for en ondartet luftvejsvirus der ikke udmærker sig ved ekstraordinær farlighed sammenlignet med øvrige svøber verden døjer med.
Kort fortalt blev omkring 320.000 personer nærmest spærret inde under rimeligt kummerlige forhold og knap halvdelen blev smittet. Der angives 2 dødsfald og 25 intensivindlæggelser (man kan altid spekulere på om oplysningerne står til troende…det gælder også WHO, og Our World in data)
Det helt ekstraordinære har netop været myndighedernes monomane fokus på denne ene trussel som om et dommedagsmeteor pludselig var dukket op på kollisionskurs med jorden.
Et andet karakteristikum ved myndighedernes ‘håndtering’ af situationen er oppiskning af en panikstemning – enhver er i yderste livsfare, blot hvis en anden person udånder i retning af én. Dette til trods for at der er en stejl gradient med hensyn til risiko – hvor de yngste blandt os har en markant mindre risiko for alvorlig sygdom eller død sammenlignet med de ældste. Se tallene fra amerikanske CDC i sidste uge post Mette skal dø.
Faktisk skal vi alle sammen dø. Det tilkommer ikke mig at afgøre hvornår eller hvordan lige præcis Mette skal forlade denne verden. Eller nogen anden for den sags skyld – og jeg er ikke interesseret i at have den slags magt over andre menneskers liv. Jeg håber for Mette og hendes nærmeste at hun får et langt liv og kan tænke over sine ugerninger og afbetale den gæld hun har pådraget sig – ikke med tvangsinddrevne midler fra andre mennesker, men af egen lomme. Dvs hun skal finde sig en produktiv aktivitet som andre mennesker frivilligt vil belønne hende for.
Et borgerforslag til ‘lov’ kunne være at medlemmer af folketinget (med tilhørende embedsuvæsen) der har undladt at stemme imod (0 stemte imod) udvidede beføjelser personligt hæfter for den erstatning der tilkommer ejere af minkfarme (og andre personer der som følge af nedlukningsordrer har fået ødelagt deres varelager eller levebrød). Der kan sikkert findes en afbetalingsordning – ministerpensioner og eftervederlag osv kommer nok til at indgå. Gerningsmændene kan naturligvis ikke længere oppebære vederlag for offentlig ‘tjeneste’.
Hvad er det så de påstår at ville beskytte os alle sammen imod? En sygdom som det amerikanske CDC skønner har følgende mortalitetsrater for inficerede mennesker (HT Jeffrey Tucker på AIER):
Dødelighed
0.003% for 0-19 years
0.02% for 20-49 years
0.5% for 50-69 years
5.4% for 70+ years
Eller overlevelse
99.997% for 0-19 years
99.98% for 20-49 years
99.5% for 50-69 years
94.6% for 70+ years
Det betyder ikke at den onde virus ikke eksisterer, eller at ingen mennesker bliver alvorligt ramt af sygdom. På tragisk vis bliver nogle alvorligt syge og – som det fremgår – nogle få dør. Heldigvis er det få, men det er jo en ringe trøst for de pågældende og deres nærmeste.
Til gengæld er det åbenlyst en katastrofal overreaktion at lukke ned for produktion, socialt samvær og alle de andre ting som sætter os i stand til have en bedre og mindre farefyldt tilværelse. Det går oven i købet værst ud over dem der er dårligst stillet.
Ikke at det løser problemet med politikerbyrden og dens umættelige grådighed med hensyn til at dirigere rundt med andre mennesker. Som vi tidligere har påtalt: Hvis valget står i mellem en mette, en løkke eller hvad socialkammeraten nu kalder sig, så er svaret Hans-Adam eller slet ingenting.
Mange lader sig desværre rive med, ikke mindst takket være årtiers udsættelse for propaganda i uddannelsessystemetopdragelsesanstalterne, og har en forventning om at englene i centraladministrationen kun vil os det bedste. Selv hvis det var tilfældet ville de ikke kunne løse problemerne uden at gøre mere skade end gavn. Bevares, der er selvfølgelig nogle der drager fordel – korruption findes bestemt i Danmark. Vi korrumperes alle af løfter om at få noget for ingenting.
Misforståelsen om at rigdom blot ‘opstår’ og at opgaven derfor blot er at fordele den retfærdigt florerer. Vi lærer ikke længere banale sandheder som at forbrug nødvendigvis må forudgås af produktion (se Says lov).
Jeffrey Tucker skriver på AIER om det afslørende og ildevarslende interview med fru Gates som undrer sig over hvor megen skade diverse regeringers voldsomme overreaktion på Den Onde Virus har afstedkommet. Det havde hun og hendes kumpaner ikke lige ‘tænkt over’.
Man tænker at Mette kunne lide under samme mangel på (selv)indsigt, og i almindelig forfærdethed reagerer med flere dekreter og nedlukninger på trods af den åbenlyst fraværende effekt – og de overvældende ødelæggelser der er konsekvensen af hendes politik. Indrømme en fejltagelse af historiske dimensioner kommer hun næppe til.
Great Barrington deklarationen påpeger den voldsomme ubalance imellem fordele og ulemper (mildt sagt) ved den førte politik, uden at negligere den reelle elendighed (og død) der følger hos nogle af dem der bliver syge. Problemet er ophøjelsen af Den Onde Virus til det eneste problem menneskeheden slås med, det dødsensfarlige virus som ligger på lur og kan ramme enhver, ganske tilfældigt. Det er heldigvis ikke tilfældet – og det har stået klart meget længe. Læs deklarationen her på dansk. Du kan også skrive under på den her.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
