Kategori: Energi

TLDR: Begge dele. De fleste bliver plyndret til fordel for en lille gruppe og verden er generelt værre stillet med CO2 afgift.

Fra et snævert (særdeles snævert) økonomisk synspunkt er det ‘bedre’ at belægge CO2 udledning med skat hvis man ønsker mindre af det. I hvert fald ved første øjekast. Økonomer udmærker sig ved at tage langsigtede effekter i betragtning af interventioner, ikke bare for en enkelt gruppe, men for alle. Vi er her tilbage i det sete og det usete hos Bastiat.

Lars Schernikau argumenterer for at CO2-afgiften typisk er fokuseret på udledningen i forbindelse med operation og ikke tager alle øvrige effekter i betragtning.

Figure 4 illustrates how virtually all CO₂ pricing or taxation happens only at the stage of “operation” or combustion. How else could a “Net-Zero” label be assigned to a solar panel produced from coal and minerals extracted in Africa with diesel-run equipment, transported to China on a vessel powered by fuel-oil, and processed with heat and electricity from coal- or gas-fired power partially using forced labour? All this energy-intensive activity and not a single kilogram of CO₂ is taxed (see my recent article on this subject here).

Vi har tidligere berørt emnet vedrørende vanskeligheden nmed at fastsætte ‘eksternaliteter’ ved CO2-frigørelse, se her om Pigou-skatten på kulstof.

Ellers fornuftige folk griber igen og igen i værktøjskassen med skatter, diskuterer hvor høj den pågældende skat skal være, men ikke om den overhovedet skal være der. Er præmissen for at ‘beskatte eksternaliteten’ overhovedet tilstede? Det spørgsmål fortaber sig i teknikaliteterne vedrørende implementering af skatten, får man nu det hele med, er der ‘huller’, ‘lækage’ og så videre. De positive effekter af præcis denne eksternalitet (CO2) omtales sjældent. Vi stillede for nyligt det retoriske spørgsmål om vi snarere skulle belønne frigørelse af den livsnødvendige gasart. Læs mere her: Har vi brug for tilskud til CO2-produktion?

Så hvad er CO2-afgift så – udover dydssignalering? Det er, som alle andre statsindgreb, et middel til, med tvang, at overføre ressourcer fra en gruppe (som regel større) til en anden (som regel mindre) – undervejs kan politikere sole sig i handlekraft, dyd, og skaffe sig adgang til fortsat plyndring.

It turns out, CO₂ tax is basically just a means to redistribute wealth, with the collecting agency (government) deciding where the funds go. Yes, a CO₂ tax does incentivize industry to reduce CO₂ emissions at their taxed operations only, but this comes at a cost to economies, the environment, and often people  (i.e., AP News on Maynmar, ABC News on Congo, Hickmann et al 2021 on climate anxiety). (Schernikau)

Du kan også prøve at spørge AlexAI – et udmærket svar:

I øvrigt bør regeringen gå af.

…eller noget.

Fra holdet bag Climate the Movie får vi her 6 minutter om, hvordan medierne får det til at se ud som om kloden brænder.

Den slags klimaporno i smut-kategorien får folk til at begå handlinger de normalt ville afstå fra. Hvis de virkeligt er overbeviste om at enden (atter) er nær, faren er overhængende, Dommedag Nu, så er mange overgreb jo ‘retfærdiggjort’.

Således også for en ‘ekspertgruppe’, en ‘krisestab’, der har set lyset og dermed ved hvad der er bedst for alle andre. Evangelisering hører religioner til, og klimakatastrofisterne kategoriseres nok bedst som religiøse, dog uden (nogle) religioners formildende træk. Næh, bare hard-core menneskefjendsk livssyn.

Man bemærker uden overraskelse at klimaministeren (uden hvem klimaet ville gå under) hilser forslag om tvang velkommen.

Infrastruktur er (heller) ikke en opgave for staten – eksempelvis Københavns Lufthavn, som pludselig skulle nationaliseres – uvist af hvilke grunde – Christian Bjørnskov skriver kort om det bizarre forløb her på punditokraterne.

Statseje, centralplanlægning, planøkonomi, ved vi hvordan ender: Elendig service, der til gengæld er dyr.

Det samme gælder energi. I det tidligere Britiske Emperium eksemplificeret ved en karrusel af subsidier der skal udgøre plaster på det kødsår staten selv har forvoldt i forsøget på at kurere en bagatel. Subsidierne giver anledning til at andre bliver nødlidende, og så må have hjælp til at betale de forhøjede priser, som subsidierne giver anledning til. En perlerække af indgreb, på indgreb, på indgreb der helt forudsigeligt bliver værre og værre. Mises skrev om bureaukratiet i 1944(!)

Se David Turvers horrorshow over energisubsidier og fortvivl!

Her er overskrifterne i blog-posten

• Subsidy Control Transparency Database
• Electricity Generation Subsidies
• Subsidies to Mitigate Intermittent Renewables
• Subsidies for U-sving Expensive Electricity
• Subsidy for Biofuels
• Subsidies to Make Electricity Generation Less Efficient
• Subsidies for Reliable Energy
• Conclusion
  …
  Imagine what society would look like if we stopped subsidising incompetent and expensive forms of energy and their parasitic cheerleaders. Bills would be lower; taxes could be lower and more companies would have the confidence to invest in Britain and create jobs. Expensive energy and the accompanying subsidies are killing the economy. We must ditch the Net Zero madness now.

Den samme løsning gælder herhjemme. Lad ethvert skatteyderfinansieret tilskud eller privilegium forsvinde, lad os få al den energi vi har brug for, på den måde folk er parate til at betale for, med egne penge. Der skal nok være plads til både sol og vind og enhjørningeflatulens, men lad det foregå uden at staten dikterer hvor, hvor meget, hvordan, hvor længe og hvorfor. Den er ikke i stand til at løse opgaven med at producere billig, pålidelig energi, med mindst mulig skadevirkning på omgivelserne.

Frivillige, markedsbaserede løsninger er mindre skadelige og med hensyn til eksternaliteterne, så kan staten heller ikke løse dét problem. Lad der være religionsfrihed, også for klimatosserne!

I øvrigt bør regeringen gå af.

Det er efterhånden trættende at høre på, som en anden besværgelse, at man skal have dårlig samvittighed over ditten eller undlade at gøre datten med henvisning til CO2-regnskabet. Reelt er der ikke ret mange i vores del af verden der virkelig afstår fra noget de gerne vil, af frygt for at deres bidrag til CO2 udledning sætter kloden i brand. Det er rent ritual ligesom i dronningens nytårstale, når hun siger Gud bevare Danmark.

Dygtige, velansete (indtil de blev kættere) folk argumenterer for at vi dels ikke står over for nogen klimakrise i nogen som helst rimelig betydning af ordet ‘krise’.

Læs mere på clintel.org

Vender vi tilbage til CO2 – tidens allestedsnærværende skurk – ja, så er der tilsvarende ordentlige mennesker der peger på alle de gavnlige effekter denne gasart har for liv på jorden.

Se nærmere på striben af fakta som måske kan virke overraskende:

Spørgsmålet om vi så skal til at subsidiere CO2 udledning presser sig på (og svaret er Nej!). Skal vi have en negativ CO2 afgift – staten, hin algode, alvidende institution – skal betale os for hvert kg CO2 vi udleder for at få vendt den skræmmende tendens?

Det største bidrag til den velgørende, plante-nærende CO2 kommer fra frigørelsen af den CO2 der er bundet i fossile energikilder. Det bedste staten kunne gøre var at undlade at skævvride energiproduktionen. Lad enhver metode til produktion af masser af stabil, vejr-uafhængig energi glimre ved sine egenskaber med hensyn til forbrug af ressourcer, forurening og evne til at levere varen på et marked uden politiske tommelfingre på vægten. Ulemperne, forureningen skal holdes op mod gevinsterne som er enorme i form af forbedret menneskelig trivsel, bedre beskyttelse af flere mod et fjendtligt klima i almindelighed og kommende pertubationer i særdeleshed. I nogle tilfælde vil afvejningen falde ud til fordel for eksempelvis solceller, i andre tilfælde vandkraft, atter andre vulkansk aktivitet (Island) mens atomkraft og fossil energi i atter andre tilfælde vil dominere. Vi har brug for omkostningseffektiv fossil energi mange år endnu mens vi udvikler bedre og billigere kilder. Chancerne for at helt nye metoder vinder frem bliver større, des mindre skævvridning staten påtvinger os.

For fossil energi er der afgjort ulemper forbundet med produktionen men listen over goder er enorm! Hvis altså målestokken er mere menneskelig trivsel. Det mistænker man desværre ofte ikke er tilfældet.

Og har du ikke set dokumentaren om klima’videnskaben’ endnu, så find dig 1 times tid i nærmeste fremtid!

Regeringen? Den bør gå af.

Hvordan man nu definerer ‘religion’ – en ‘forklaring’ på hvordan universet opstår og hænger sammen, et system til at hjælpe folk med, hvordan man bedst opfører sig, et sæt af leveregler der er givet af ‘højere’ magter (end mennesket, forstås), så er et rimeligt udgangspunkt at acceptere folks forskellige trossamfund. Hvis man altså ønsker at mindske potentialet for konflikter. Nogle vil hævde at (en) guds eksistens ikke kan bevises, eller modbevises – det er en trossag. Et fællestræk for nogle religioner er den guddommelige ufejlbarlighed. Måske forstår vi ikke fuldt dybden af Vorherres vilje og hvorfor Han(!) lader onde ting ske, men Han ved bedst og alt – og dét står ikke til diskussion.

Hvad enten man tror på Jesus, Moses, Jahve, Mohammed, Buddha, det flyvende spaghetti-monster, Odin, Thor eller Mette – det må man selv rode med, og andre skal ikke bestemme hvad man vælger at tro på – eller vælger ikke at tro på. Så langt er mange nok enige – ingen skal tvinges til at tro på X eller forfølges for at tro på Y. Negative rettigheder kan alle nyde godt af, uden at det går ud over andre.

Komplikationer opstår når nogle mener at have så meget ‘ret’ i deres tro, at den også byder dem at få andre til at tro det samme. Gerne ved at overtale dem, men stritter de imod, da skal de undertvinges. Så har vi kimen til balladen.

Når det kommer til to moderne religioner, Staten som Den Algode Formynder og KlimaKrisen Er Her, har vi at gøre med trossamfund som blindt følger præsternes prædiken, uden at tvivle og ingenting kan overbevise disciplene om deres vildfarelse. Det er i og for sig fint nok; lad dem gå med hammer, segl, kors med og uden hage, måner, mozzarella og T-shirts med slogans alt hvad de vil. Problemet er imidlertid, at de føler sig kaldet, forpligtet og berettiget til at tvinge andre til at underkaste sig deres religion og konsekvenserne af deres tro. På trods af, at tvivlerne kan fremføre solide argumenter for fraværet af beviser på Statens Algodhed eller for KlimaKrisens eksistens! Vi har brug for omkostningseffektiv fossil energi mange år endnu mens vi udvikler bedre og billigere kilder.

Ligesom det var et fremskridt at få adskilt stat og kirke, skal vi også have al anden religion, inklusive statstilbedernes, ud af folks liv. En samfundsorden uden tvang er endemålet. Det vil ikke være Paradis fordi folk ikke er guddommeligt alvidende og gode, men fulde af fejl. Netop fordi mennesker ikke er engle skal vi holde statsukrudtet nede. Politikfejl er som regel meget værre end ‘markedsfejl’.

Lad lyset, mens vi endnu har det, falde på dig med Rothbards korte essay om Statens Anatomi – købes på dansk her i butikken.

I øvrigt bør regeringen gå af

CO2-skatten er genstand for en vis debat – især hvor høj den skal være. Desværre, som det så ofte gælder skatter, diskuteres det sjældent OM der overhovedet skal beskattes. Skattereglen for socialdemokratisme lader til at være – hvis det er i live, skal det beskattes; hvis det er dødt skal det beskattes.

Modsætningen (den moralsk forsvarlige) er: Hvis det bevæger sig, skal det privatiseres; hvis det ikke bevæger sig, skal det privatiseres. Lyt også til et længere interview med Hans-Hermann Hoppe hos Scott Horton, det er fra 2003, men lige relevant.
Om skattereform versus skatterevolution – se her.

To kompetente folk (Happer og Everett) argumenterer her, for hvorfor en CO2-skat slet ikke bør implementeres (altså bør fjernes), foranlediget af en publikation (It Pollutes, So Tax It: Need We Say More About
Carbon Dioxid) med replik fra Hartley, forfatteren til publikationen.

Begge tekster er tilgængelige på den glimrende side The Global Warming Policy Foundation, https://www.thegwpf.org/

Man kan læse en lille smule mere om Pigou, f. eks. her, på investopedia, der blandt andet påpeger vanskelighederne ved at fastlægge hvad den ‘optimale’ Pigou-skat er. Eller her for en lidt mere grundig behandling.

En væsentlig mangel i tidens CO2-forskrækkelse, er den enorme nytte menneskeheden har og har haft, af fossile energikilder. Energikilder der frigiver CO2 (og afbøder en smule på CO2-manglen). Når man tager alle de positive effekter i betragtning, visheden om manglende eller forsinket udvikling af fattigere lande samt faldende levestandard i rigere lande, der vil følge af en begrænsning af adgangen til fossil energi, IPCCs vurdering af fremtidige klimaændringer – som ikke indebærer ‘krise’ – uafhængig af, hvor lille eller stor en andel der skyldes menneskelig aktivitet – så er det dybt umoralsk at advokere for en afvikling af fossil energi. Vi har brug for masser af energi, fossil og fra andre kilder – men billig, pålidelig energi, der virker 24/7/365. Kun derved kan vi løfte flere mennesker ud af arg fattigdom og samtidig sætte os i bedre stand til at beherske de klimaændringer der kommer i fremtiden. For komme, det vil de.

Skønt Lomborgs forslag om at regeringer skal gøre noget, ikke er den rigtige løsning, så er den dog mindre skadelig end det, der foregår nu.

Fjern forhindringerne for fossil energi, fjern subsidier fra AL energi, lad os blive så rige at vi har råd til at kere os mere om vores omgivelser og blive bedre til at udnytte ressourcerne. Hvis det da er menneskers trivsel vi har for øje og ikke opfatter mennesker (altså de andre mennesker) som en kræftsvulst på jorden.

Usikkerheden om klimaforudsigelser er så store, at nogle fås højlydte bekymring om potentielle problemer (der efter alt at dømme absolut er til at håndtere) på ingen måde kan retfærdiggøre de omfattende omvæltninger i eksisterende energipotilk – som vi VED får katastrofale konsekvenser, især for de fattigste.

Det er forkastelig politik og regeringen bør i øvrigt gå af.

Godt nytår!

Den rigtige løsning på en ikke-eksisterende klimakrise, er ikke at sænke levestandarden eller at gøre -visse- landbrugsprodukter dyrere. Brøns-Pedersen og Andersen forklarer hvorfor den erklærede hensigt ikke opfyldes:

Til det er der et par ting at sige. Dels om den erklærede hensigt, og dels om præmissen for analysen. Vi kan roligt gå ud fra, at når en puhlitiker hævder at ville opnå et bestemt mål er det formentlig usandt . Det sande mål er, at appellere til en vælgergruppe, der er stor nok til at give genvalg. Bevares, der er undtagelser, og ikke alle puhlitikere har selvindsigt eller -ironi, eller -erkendelse til at indse det.

Præmissen for analysen er, at vi tager for gode varer at 1) CO2 frigørelse som følge af menneskelig aktivitet, har en potentielt stor og katastrofal indflydelse på klimaet og 2) hvis ‘vi’ nedbringer CO2 frigørelsen i Danmark har dette en gunstig effekt på fremtidens klima.

I betragtning af alle de fornuftige analyser og kommentarer der i øvrigt flyder fra CEPOS, ville det være rart hvis de gav slip på embedsmandsindstillingen om, at når puhlitikeren har erklæret et mål, så skal vi nu anvise den ‘samfundsøkonomisk mest effektive’ måde at nå målet på – hvad enten målet er meningsfuldt eller (som her) ej.

Nej, anfægt præmissen – vi har ikke ‘for meget’ CO2 – og nej, den lille andel vi bidrager med er ikke ensbetydende med jordens undergang. Danmark som foregangsland, er snarere en afskrækkelse end et eksempel til efterfølgelse; gør IKKE sådan hvis du vil vriste dig fri af fattigdom.

På trods af enorme subsidier til vejrafhængige energikilder udgør fossile kilder uændret mere end 80% af verdens årlige energi. Det kan ikke nytte at spille med på ideen om, at kloden er lige ved at gå under – at mennesket er en kræftsvulst på moder jord, og helst skal ophøre med at eksistere, eller i hver faldt undgå ændringer af status quo (som om det ville føre til et ‘bedre’ klima). I sidste uge nævnte vi Koonin, som anfører at der IKKE er belæg for at udråbe en klimakrise på baggrund af den forskning IPCC støtter sig til. Men ‘kriser’ er gode for puhlitikere, der kan udvise mod og handlekraft (for andre folks penge) og fremstå i et positivt lys, til trods for at deres handlinger ikke har effekt på det erklærede mål, ikke fører til ‘konsekvenser’ når deres manglende effekt – eller skadelige effekt – kommer for dagen.

Punditokraten Christian Bjørnskov sidder i bestyrelsen for CEPOS og har ofte gode indlæg. På linie med dagens emne citeres her, det sidste afsnit fra en frisk post (min fremhævning):

Skåret ind til benet: Det er absurd, at så mange mennesker bruger forskellige standarder, når de vurderer adfærd hos private og offentlige organisationer. Om noget burde man være endnu mere kritisk overfor de offentlige, fordi de er monopoler – vi har som borgere ingen andre steder at gå hen. At Christiansborg tjener penge på at bedrage borgerne gennem Skat kan aldrig undskyldes.

Når det offentliges mafiøse karakter manifesterer sig

Det er helt på linie med Rothbards dissektion af staten og blotlæggelsen af dens anatomi – jeg er sikker på Bjørnskov er bekendt med den – det kan du også blive – Statens Anatomi fås her i butikken for 37,50 – oplagt til selvgave, julegave, mandelgave, værtindegave, nytårsgave eller anden gave.

I øvrigt bør regeringen gå af.

En påmindelse om at der faktisk er vidende folk der afklæder klimaklovnenes alarmisme:

Et væsentligt indspark er budskabet om, at se på fordelene ved brug af fossile energikilder – som er e n o r m e – og ikke kun ulemperne. I betragtning af, en stor del af menneskene i verden lever i relativ (og absolut) energifattigdom, er det dybt umoralsk at ville forhindre dem i at udnytte fossile energikilder, med henvisning til bekymring fra dele af den mere velstillede verden over potentiel påvirkning af klimaet i fremtiden. En klima-fremtid som vel at mærke ikke ser ud til at indeholde en truende klimakrise, hvis man henholder sig til forskningen under IPCC – og holder sig væk fra det politiske resume for politikere.

Klimaet ændrer sig også i fremtiden og kloden er generelt et ugæstfrit sted. Energi og hittepåsomhed er forudsætningen for at vi kan beskytte os mod vejrliget. Fossil energi har medført en enorm reduktion i antallet af dødsfald som følge af klima-relaterede katastrofer. Vi får også brug for masser af billig energi til at beskytte os i fremtiden.

Politikerbyrden korrigerer først kurs hvis de trues på deres magtposition – de har en interesse i at folk holdes uvidende og utrygge så slangeoliesælgerne kan få nogle flere år ved magten, ved at bilde folk ind at de har en ‘løsning’. Politikeren er problemet – ikke løsningen og i øvrigt bør regeringen gå af.

En regering der er ‘klar til at diskutere mere statsstøtte’ kan næppe komme som en overraskelse i dagens Danmark. Hvilken puhlitiker vil ikke gerne skaffe sig en anledning til at tage sig betydningsfuld og handlekraftig ud? Denne sørgelige kendsgerning kan man tygge lidt på, mens man eventuelt klukker lidt over, at de hårdt prøvede argentinere – med pæn margin, hvis man tror på stemmetal – er blevet så trætte af de forgående regeringer, at de nu har givet en erklæret Rothbardianer chancen. Det bliver ikke nemt for ham, men interessant at følge!

Tilbage til andedammen har visse grupper særinteresser masser af gode forslag, som kommer samme særinteressenter til gode.

Men protektionisme fører ikke til øget velstand for borgerne i de lande, hvis regeringer bygger barrierer. Vi bliver fattigere. Danmark er tilpas lille til ikke at være selvforsynende med ret meget, hvis man ønsker at bevare en høj levestandard.

Adgang til energi kunne være noget man prioriterede så højt at man evt ville betale en højere pris for langsigtet forsyningssikkerhed, fremfor en lavere pris her og nu. Under alle omstændigheder er det alt for vigtigt et område, til at det kan overlades til en bande med rygmærker, hvad enten der står A, V eller X på ryggen og føreren hedder Mette, Troels eller Lars.

Rothbard skyder her merkantilismen i sænk – når regeringen, som banden kalder sig, griber ind, betyder det tvungen begrænsning af handel.

In taking our stand on this issue, we should recognize that all government action means coercion, so that calling upon the US government to intervene means urging it to use force and violence to restrain peaceful trade. One trusts that the protectionists are not willing to pursue their logic of force to the ultimate in the form of another Hiroshima and Nagasaki.

Keep Your Eye on the Consumer

As we unravel the tangled web of protectionist argument, we should keep our eye on two essential points:

1. protectionism means force in restraint of trade; and
2. the key is what happens to the consumer.

https://mises.org/library/smashing-protectionist-theory-again

Hvis banderne der hærger i andre lande binder deres borgeres penge i halen på visse produkter, så lad os købe dem, med mindre vi kan producere dem billigere selv og bruge de sparede midler på noget andet, der giver mere værdi.

De ikke særligt grønne, eller klimaneutrale, eller rentable Vejrafhængige Energikilder har tiltrods for enorme subsidier gennem mere end 20 år ikke ‘leveret varen’ og kan ikke levere varen (stabil, pålidelig energi og masser af den), så at fortsætte med at kaste gode penge efter dårlige, er kun noget man gør for andres folks penge.

Det er muligt at VE har en plads i visse nicher; det er muligt at små modulære atomkraftværker kan levere, det er sikkert at fossile kilder kan. Så lad os fortsætte med at bruge fossil energi, mens vi (dvs aktører på et frit marked) finder ud af hvilke alternativer der kunne være bedre – så kan vi sælge det til andre interesserede. ‘Vi’ er ikke regeringen, regeringen er ikke os, som Rothbard også gjorde klart i Statens Anatomi. Få den her og brug den som adventsgave, julegave, mandelgave eller bare til almindelig oplysning.

I øvrigt bør regeringen frigive oplysninger om attentatet og gå af.

InJustin Trudeau gik fuld autoritær modus i forbindelse med den alvorlige forkølelse. Et chokerende eksempel på, hvor kort vejen er fra et tilsyneladende robust demokrati til et autoritært helvedeshul!

Alligevel kan man glæde sig over at der findes modige, rationelle mennesker som taler de magtberusede imod og insisterer på fornuft og rimelige proportioner. Et sådant eksempel bydes der via CO2 koalition der bragte et indlæg om IPCCs fejltagelser, når man henfører ændringerne i vejret til, overvejende at være forårsaget af menneskelig aktivitet, specielt CO2 udledninger.

Ken Wilson peger på 5 eksempler der viser problemerne med at udråbe klodens tilstand som værende på randen af en global klima katastrofe. Eksemplerne der bringes på bane er følgende:

• Temperatur målinger fra Midtengland
• Stigning i havniveau
• Modellernes manglende overensstemmelse med virkligheden
• Ekstreme vejrbegivenheder
• Naturbrande

Her er en af figurerne – man kan konkludere at myndigheder nok ikke er interesseret i fornuftige tiltag, eftersom de insisterer på, at lade sig vejlede af misvisende information.

Endvidere påpeges det, at en række dygtige, velansete – og især velargumenterende – folk har en ganske anden fortolkning af den videnskab, der skamrides i det politiske dokument betegnet sammenfatning og anbefaling til beslutningstagere.

MANY SCIENTISTS AND OTHERS DISAGREE WITH THE IPCC

Many noted scientists, climate modelers, environmentalists, economists, geologists, and engineers have criticized the IPCC’s analysis and its proposed green energy measures.

These include Dr. William Happer, Dr. Richard Lindzen, Dr. William Wijngaarden, Dr. Ross McKitrick, Dr. Christopher Essex, Dr. Henrik Svensmark, Dr. Nir Shaviv, Dr. Steven Koonin, Dr. John Christy, Dr. Judith Curry, Dr. Patrick Moore, Dr. Susan Crockford, Dr. Peter Ridd, Dr. Mark Mills, Dr. Bjorn Lomborg, Dr. Lars Schernikau, Dr. Patrick Frank, Anthony Watts, Tony Heller, Jim Steele, Gregory Wrightstone, Robert Lyman, Michael Shellenberger, Michael Moore, Jeff Gibbs, James Lovelock and, most recently, Dr. John Clauser, co-recipient of the 2022 Nobel Prize in Physics.

You can Google any of these names for their views, as well as those of Vaclav Smil and the CLINTEL “World Climate Declaration That There Is No Climate Emergency,” with over 1,600 signatories, mostly scientists, from 15 countries.

https://co2coalition.org/2023/09/21/why-the-ipcc-is-wrong-to-blame-co2-for-global-warming-issues/

Til trods for enorme subsidier leverer vejrafhængige energikilder stadig blot en beskeden andel af det verdens totale energibehov – et behov der vil fortsætte med at stige, hvis målet er menneskelig trivsel. Problemet for mange af os er, at politikeres og klimaalarmisters mål ikke er menneskelig trivsel, men magt, magt og en (af menneskehånd) uberørt planet.

Regeringen? Den bør gå af.

Tag et kig på denne lille serie – godt nok på engelsk.

Hvis du vil læse eller høre Bryan Caplan og evt. vædde om, hvorvidt vi stadig om 10 år helt overvejende bruger fossile brændstoffer til at opretholde en tålelig tilværelse, så kig med her.

Pointen er, at fordi fossil energi er i særklasse pålidelig, skalerbar og tilgængelig overalt, og tilmed forbundet med lave(ste) omkostninger – især set i forhold til gunstige effekter, så vil fossil energi også i overskuelig fremtid udgøre den altovervejende største andel af energiforsyningen.

Til trods for massiv statsstøtte til upålidelig energi, kombineret med straf til fossil energi (og atomkraft) – så udgør upålidelig vind og sol stadig en forsvindende andel af det samlede energiforbrug. Med andre ord: That dog don’t hunt!

I øvrigt bør regeringen gå væk!