Hvis du vil læse eller høre Bryan Caplan og evt. vædde om, hvorvidt vi stadig om 10 år helt overvejende bruger fossile brændstoffer til at opretholde en tålelig tilværelse, så kig med her.
Pointen er, at fordi fossil energi er i særklasse pålidelig, skalerbar og tilgængelig overalt, og tilmed forbundet med lave(ste) omkostninger – især set i forhold til gunstige effekter, så vil fossil energi også i overskuelig fremtid udgøre den altovervejende største andel af energiforsyningen.
Til trods for massiv statsstøtte til upålidelig energi, kombineret med straf til fossil energi (og atomkraft) – så udgør upålidelig vind og sol stadig en forsvindende andel af det samlede energiforbrug. Med andre ord: That dog don’t hunt!
Det kræver en særlig form for tykhudethed at affinde sig med den tsunami af tekster, billeder og lyd der bruger vendingen ‘klimakrise’. Bare for at tage et eksempel giver en søgning på hjemmesiden for folketinget, dette ophøjede organ befolket med tænksomme, virksomme, produktive, moralsk ophøjede personer, 835 hits. G00gle giver mere end 30 millioner…
En kritisk (!) krise giver anledning for puhlitikere til at udvise handlekraft, og tiltage sig beføjelser som det ellers under ‘fredelige’ omstændigheder ville være vanskeligt at retfærdiggøre. Derfor hopper vi fra ‘krise’ til krise – den ene når knap nok at afløse den anden. Vi kan dog takke Putins overfald på det, der for tiden er Ukraine, for at corona virus pludselig ikke dominerer ‘nyhederne’ i samme omfang som tidligere. NATO’s krig mod Rusland via Ukraine er imidlertid også ved at miste sit momentum og så må vi finde på noget andet. Her kommer ‘klimakrisen’ ind for fuld skrue og på samtlige tangenter. Ikke en dråbe regn, fravær af regn, blæst, vindstille, varme, kulde fugt eller tørke kan forbigås – det hele skyldes klimakrisen i almindelighed og co2 udledning som led i menneskelig aktivitet i særdeleshed.
Nogle bliver skræmte, nogle lammede, nogle føler formentlig at livet er for kort til at tage den slags vås alvorligt (omend våset får konkrete konsekvenser hvis det bliver ved med at give anledning til politiskhandling). Vi skal være taknemmelige for, at ordentlige mennesker med indsigt holder fast og påpeger våset og herhjemme er klimarealisterne et eksempel til efterfølgelse. Konference i folketinget her, ny bog her, Jens Olav Plepke her, Svensmark her.
På den anden side af andedammen gør Alex Epstein en god figur – hvis ikke du har læst Fossil Future har du noget til gode. I en nylig post beskriver han hvorfor det er forkert at udråbe en klimakrise eller nødssituation.
Stigende CO2 niveau giver ikke anledning til at udråbe en ‘krise’ og overlade særlige beføjelser til regeringer, fordi
Det er ikke ‘kritisk’. Mennesker er bedre sikret mod fjendtligt klima end nogensinde
Stigningen er ikke ‘midlertidig, men vil fortsætte i årtier
Stigningen er uden for vores kontrol; vores (USA) udledning udgør ca. 1/7 af verdens udledning (og langt, langt mindre for Danmarks vedkommende)
…og værdsætter miljøet. Er du på kanten af tilværelsen med truende sultedød, er dette mere påtrængende. Med andre ord: de rigeste samfund er generelt mere optaget af at sørge for at beskytte omgivelserne mod unødig forurening. Ønsker du at mindske den ‘skadelige’ påvirkning af omgivelserne, så gælder det om, at fjerne hindringerne for at bygge velstand. Privat ejendomsret, herunder beskyttelse mod forurening, er et sine qua non for at fremme rigdom. Som Christian Bjørnskov påpeger, lider mange af en dyb, naiv tro på at staten nok skal kende løsningerne på problemer. Desværre forholder det sig sådan, at staten excellerer i at skabe problemer, for derefter at gøre dem værre, i det påståede forsøg på at løse dem. Ondskab? Uvidenhed? Eller konsekvensen af uheldige tilskyndelser? Kunne man prissætte stabil energi anderledes end det man gør nu?
Under alle omstændigheder kan vi konstatere at statens tentakler trænger sig på, på stadigt flere områder; bureaukratiet vokser til trods for erklærede intentioner om det modsatte. Løsningen er ikke at overlade endnu mere til staten og dens proselytter, men at gå den anden vej og lade privat initiativ tage over.
Hvis noget er vigtigt for dig, vil du da betale for det – uden trusler? Hvis det ikke er vigtigt, skal staten så overhovedet tage sig af det?
Det spørgsmål tages under behandling hos Alex Epstein i Energy Talking Points.
Hele posten (på engelsk) er værd at læse, men her er et par punktnedslag:
HVIS sol og vind var så billigt, som det påstås, hvorfor så behovet for subsidiering, direkte og indirekte, og for at straffe brugen af fossile kilder. Hvorfor bruger Kina ikke sol og vind i stor stil, men bygger i stedet kulkraftværker og (heldigvis) atomkraftværker i stor stil? De bruger billig, stabil(!) energi til at fremstille komponenter til sol og vindindustrien; hvorfor dog, hvis sol og vind er så billig som det påstås?
En særligt kritisabel taktik der anvendes for at fremme den ‘grønne’ dagsorden, er at finde en ganske speciel situation hvor det rent faktisk giver mening at bruge sol eller vindenergi, og generalisere herfra til at al energi og elektricitet (elektricitet er en mindre andel af det samlede energiforbrug). Til at understøtte et moderne, nogenlunde civiliseret samfund, på breddegrader der kræver konstant beskyttelse mod ugæstfrit vejrlig, er der brug for masser af stabil energi.
Hvis levefoden for de dårligst stillede i verden skal forbedres, har de brug for masser af billig, pålidelig energi, og det er fossile kilder leveringsdygtige i. Atomkraft også, og det er afslørende at nogle klimahysterikere med deres afvisning af atomkraft, ikke reelt er bekymrede for den livsnødvendige CO2 i atmosfæren, men enten ønsker at vedligeholde en på-randen-af-panik-stemning eller har andre mål end menneskelig trivsel. Nogle vil hævde at de prioriterer potentielle klimaofre i fremtiden højere end nulevende ofre for energimangel. Faldet i antallet af klimaofre de sidste hundrede år er så massivt, at den øvelse kræver avanceret mental akrobatik. Måske synes de bare at mennesker er en kræftsvulst på kloden og burde fjernes – men den oplagte konsekvens – selv at gå forrest og mindske klodens menneskebyrde – drager de ikke.
Jeg ser dem enten som et redskab for bander til kontrol af pøbelen eller som vildfarne individder, der har fundet sig en ny religion til erstatning for den de aldrig har kendt.
Servicemeddelelse: Nej, sol og vind kan i særtilfælde være nyttige, men generelt tilfører den vejrafhængige energi kun ustabilitet og øgede omkostninger og tilmed øget miljøpåvirkning, når stabil, pålidelig og rigelig energiforsyning 24/7/365 er målet. Et mål, som i sig selv blot er et middel, til at forbedre tilværelsen for mennesker og gøre dem i stand til at beskytte sig mod vejrlig og begrænse unødig forurening af omgivelserne.
I øvrigt bør regeringen gå af, og først komme tilbage når den har lært om Loven og om privat ejendomsret.
Med beundringsværdig tålmodighed havde Martin Ågerup forleden besøg af Emma Holten hvor emnet var ‘feministisk økonomi’. Et begreb der ikke findes, ligesom der ikke er feministisk meteorologi, homoseksuel matematik eller kollektive menneskerettigheder. I den civiliserede konversations interesse må man naturligvis stå model til lidt af hvert og Ågerup gjorde høfligt opmærksom på nogle af fejltagelserne.
Interviewet gav anledning til nogle strøtanker.
Økonomi er læren om aktørers valg; aktør som i menneske, ikke hund, kat, papegøje eller akvariefisk. Mennesker har forskellige præferencer og lægger forskellig vægt på forskellige dimensioner i tilværelsen. Det giver begrænset mening at lade som om gennemsnittet af prisen på blikkenslagertimer og plejehjemsassistenttimer og timer brugt på at tage sig af egne børn indeholder væsentlig information. (Selv) feminister er mennesker og er ikke hævede over andre mennesker (det påstod hun nu heller ikke). Netop økonomer forankret i den østrigske tradition lægger vægt på den forskelligartede værdifastsættelse forskellige individer har, og hvorfor individet må være den ultimative dommer på mikro-niveau, med makro-niveau’et som summen af alle disse individers beslutninger. Der findes ikke feministisk, højre-venstre konfus, trans, hetero eller anden -økonomi; der er bare økonomi.
En af Holtens pointer var, at ‘vi’ har en tendens til, ikke at værdsætte aktivitet, der ikke har en ‘markedspris’ – som for eksempel børne’pasning’, ældrepleje eller fritid. Men fritid HAR en pris – når folk hellere vil have mere fritid end at arbejde en time ekstra til den betaling de nu kunne have fået for den time, så er det netop et udtryk for prisen på fritid. Jo rigere vi er, desto mere værdsætter vi fritid. Jo tungere bandens knytnæve hænger over vore hoveder, desto mere villige er vi til, at erstatte ‘officiel’ indkomst med anden aktivitet som vi værdsætter. Folk ‘ofrer’ en masse fritid, samvær i familien, omsorg for de nærmeste, på forbrugets alter. Det kan man begræde – og jeg græder gerne med Holten her – men det giver ikke nogen ret til at tvinge andre til at ofre anderledes end de selv, med deres handlinger, viser at de foretrækker.
Villighed til at bruge tvang for at nå de mål Holten finder vigtigst er påfaldende. Når statsmagten kan henvise til truende katastrofer som påskud for mere intervention og mere magt til statsmagtens repræsentanter, så kan det ikke undre, at den ene ‘katastrofe’ afløser den anden, i en uendelig række, og de ‘særlige’ beføjelser bliver ikke rullet fuldt tilbage inden den næste krise, der råber på handling, indtræffer.
En morsom pointe, når Ågerup peger på de negative konsekvenser af central planøkonomi, er kritikken af at ‘liberale’ undlader at tage højde for de positive eksternaliteter af ‘offentlige goder’. Her nævnes infrastruktur, sygdomssystem, skole/udannelsessystem (sic) som eksempler på noget ‘markedet’ ikke kan levere (nok af). Nogle af os vil hævde at den misinformation der finder sted i udannelsessystemet (sic) netop er konsekvensen af, at staten udelukker et reelt marked for uddannelse og at det er med overlæg, for at belære, indoktrinere om statens uundværlighed, staten som den velvillige giver af alle de ting og ydelser, vi ikke kan klare os foruden. En klassisk stråmand som allerede Bastiat beskrev, er anklagen om at man er modstander af uddannelse, fordi man foretrækker at denne ydelse ikke leveres af staten.
Holten argumenter, muligvis polemisk, det gik ikke helt op for mig, for resultatlighed overfor lighed mht rettigheder. Prisen på en given vare afspejler ikke hvor meget den er ‘værd’ fordi dette afhænger af hvor rig (eller fattig) man er. Så for at afspejle ‘værdien’ ‘korrekt’ burde prisen afhænge af køberens økonomiske formåen. Men det er en misforståelse af, hvad prisen signalerer. En pris som en køber og en sælger frivilligt enes om, afspejler værdien for køber – hvad er denne parat til at give afkald på, for at få kontrol over varen og for sælger som opgiver varen for den aftalte pris. Argumentet om, at en mere retvisende pris ville udgøre, for eksempel en bestemt andel af købers købekraft, hvis du er dobbelt så rig som jeg er, skal jeg have en given vare til den halve pris af den du skal betale, er et udtryk for en total misforståelse af, hvilken information pris indeholder, og hvad ejendom er for en størrelse – se Hoppe.
Klimareligionen stikker også sit grimme fjæs frem, og sjovt nok glimrer analysen her ved den totale ignorering af de positive effekter der er forbundet med brugen af fossile energikilder; effekter der i udtalt grad overskygger det beskedne bidrag til at mindske manglen på CO2. Her står vi overfor et ubehageligt dilemma, med en, fortvivlende stor, gruppe mennesker der tror at dommedag er lige om hjørnet, hvis ikke vi omgående og helst med tilbagevirkende kraft, standser udledningen af en livsnødvendig gasart. Disse mennesker mener sig berettiget til at tvinge andre til at underkaste sig deres fortolkning af den med stor usikkerhed behæftede viden, kombineret med særdeles mangelfulde modeller for fremtidige forhold på kloden. Villigheden til at bruge magt for at gennemtrumfe egen vilje her er forstemmende – som nævnt ovenfor, intet retfærdiggør magtanvendelse så godt som en truende katastrofe. Derfor afløser den ene katastrofe den næste. En nøgtern evaluering af fordele OG ulemper ved brugen af energi fra fossile kilder peger i retning af, at vi bør bruge mere, ikke mindre af den. De positive effekter overskygger så udtalt ulemperne. Vi har brug for al den energi vi kan fremstille, så billigt som muligt, for at fremme menneskelig trivsel; ingen kilde bør dømmes ude, selv vejrafhængige kilder som sol og vind har deres berettigelse, i begrænset omfang og under særlige omstændigheder. Hvis målet derimod er fraværet af menneskelig påvirkning af omgivelserne, ringere livskvalitet, og færre mennesker på kloden kan kampagnen mod fossil energi give en vis mening. Fortalerne har det dog med, ikke at betragte sig selv som de første der skal stå for skud, når ringere vilkår eller udryddelse står for døren.
Hvis man velvilligt anser Holten for en velmenende person, der er interesseret i at fremme mennesker trivsel, så kunne hun, og ligesindede, med fordel anskaffe sig to letlæste værker: Et om økonomi (fri download her – How To Think About The Economy) og et om vores fossile fremtid – letlæst, omend ikke gratis.
En lidt større mundfuld, hvis man vil ofre tiden på dybere indsigt er naturligvis Mises mesterværk, Human Action – frit tilgængeligt (bortset fra tiden!)
Inden man gør sig til fortaler for, at statens repræsentanter skal have mere indflydelse på andre menneskers gøren og laden, bør Rothbard studeres nærmere og i øvrigt bør regeringen gå af.
Et af de mange, mange problemer med VE, Vejrafhængig Energi, udover et enormt ressourceforbrug og den upålidelige levering, er prisfastsættelse. Som det er nu, fastsættes prisen for et ekstremt kort interval, uden at omkostningerne til back-up regnes med. Lars Schernikau har beskrevet dette i flere detaljer og kan anbefales. Se også her på klimarealisterne.
The Manhattan Contrarian har et forslag til en måde, hvorpå denne ulyksalighed kunne imødegås. Lad leverandøren byde ind med en vis mængde MWH over en længere periode, f eks en måned ad gangen, til en fast pris, og buddet skal ligge f eks 3 måneder før levering. På den måde skal leverandøren sørge for, at der er backup for den lovede energi og at den kan leveres. Det vil betyde at prisen på transport og/eller lagring af energi vil være en del af omkostningen også for de Vejrafhængige energikilder. Man kan ikke ‘nøjes’ med at bygge vindmøller med X MWH nominel kapacitet, og forlade sig på at andre bærer omkostningen for back-up. For at udstille omkostningen ved varierende forsyningsandel af VE skal buddet specificere priser pr MWH i bud-perioden hvis sol og vind udgør 20%, 30%, 40%, 50%, 60% og 70% af den leverede energi.
Det forekommer at være et relativt simpelt tiltag, der kan bidrage til at øge forståelsen for omkostningerne ved den førte politik. (Derfor er risikoen for at tiltaget gennemføres nok beskeden.)
Omfanget kunne selvfølgelig være nul – hvilket også er vigtigt at vide. Sandsynligheden herfor er måske ikke så stor. Det er påfaldende så lidt interesse der er, for at komme til bunds (ok…) i sagen. Seymour Hershs påstande kan ikke blot afvises som konspirationsteori – den larmende tavshed tyder på at man frygter at sandheden er præcis så ubehagelig som Hersh skriver. Vesteuropas adgang til billig russisk gas blev udsat for sabotage i et omfang der kun kan beskrives som en krigshandling – vi har ret til at vide hvem der står bag.
Hersh skriver videre…
On September 26, 2022, a Norwegian Navy P8 surveillance plane made a seemingly routine flight and dropped a sonar buoy. The signal spread underwater, initially to Nord Stream 2 and then on to Nord Stream 1. A few hours later, the high-powered C4 explosives were triggered and three of the four pipelines were put out of commission. Within a few minutes, pools of methane gas that remained in the shuttered pipelines could be seen spreading on the water’s surface and the world learned that something irreversible had taken place.
Nu er den norske oliefond jo velpolstret, så erstatning og genopbygning skulle være en smal, omend tidskrævende, sag – og der er dygtige dykkere til at hjælpe med oprydningen og yderligere minerydning. Hvis altså den norske bande er medskyldig. Ingen tror på at Nordstream begik selvmord.
Offentligheden har en stærk interesse i at få kendskab til, hvor langt den danske regering er kommet med sine undersøgelser, og hvilke konklusioner, evt. blot foreløbige, der er draget. Læg det frem, Mette!
Og skrub så af! (Myndighedernes reaktion på virus-cirkusset er et andet emne hvor der er en bemærkelsesværdigt fraværende interesse i, at få placeret ansvaret.)
“Jeg forstår det bare ikke. Altså når du sidder i Californien og ser skovbrande og katastrofer. Hvordan kan man koble det med politik – det er helt uforståeligt,” siger Nicolai Tangen.
“Klima er ikke politisk. Det er simpelthen bare som investor at beskytte sine investeringer. At en verden, som man ikke kan bo i, er dårligt for afkastet, er jo helt oplagt.”
Der en vis ironi i, at chefen for den norske oliefond vil fortælle resten af verden hvordan man skal – og især ikke skal – skaffe sig adgang til billig, rigelig, pålidelig energi der er forudsætningen for at vi kan opretholde en høj levestandard og for at de, der i øjeblikket lever i dyb energi-fattigdom, kan løfte sig ud af den.
Oliechefen har tilsyneladende slugt myten om de 97% konsensus, om skovbrande som følge af ‘klimaet’ og tror tilsyndeladende at vi står på randen af en klimakrise. Det er der imidlertid grund til at tro at vi ikke gør! Til gengæld vil fattige blive holdt i fattigdom og velstående vil miste deres rigdom, hvis han lykkes med sit forehavende. De valg der træffes i naiv tro på net-zero kan nås inden for kort tid, er i høj grad politiske og handler om futil tvangsomfordeling af knappe ressourcer der ville gøre meget mere nytte hvis de ikke blev sløset væk.
Vores norske ven, har sikkert ikke noget imod at norsk gas kan sælges uden konkurrence fra russisk gas, efter at nordstream ledningerne begik selvmord (om norske og amerikanske venner – se Seymour Hersh)
Når man tager i betragtning hvor afhængigt et moderne samfund er, af adgangen til stabil, pålidelig energi er det med fortrædelighed at man hører politikerbyrdens udslip af varm luft. Politik, der, hvis den gennemføres, får alvorlige konsekvenser for forsyningssikkerheden flyder (næsten) uudfordret fra højre og venstre. Ikke nok med at forsyningssikkerheden sættes over styr, omkostningerne stiger voldsomt og også det går værst ud over de dårligst stillede iblandt os.
Årsager til Europas manglende forsyningssikkerhed.
Når lokal produktion af fossil energi begrænses, med henvisning til et falsk løfte om, at upålidelig sol- og vindenergi kan erstatte fossil energi, bliver vi ubehageligt afhængige af udenlandsk energiproduktion
Europas sårbarhed i forhold til levering af russisk gas var ganske unødvendig. Europa og allierede har lokalt adgang til al den naturgas, kul og uran der er nødvendig for produktion af billig, pålidelig varme og elektricitet til fremtidige generationer.
Europa har over de sidste årtier formøblet evnen til at producere og importere energi fra fra fossile og nukleare kilder – med henvisning til et falsk løfte om, at upålidelig sol- og vindenergi kan erstatte den. Trods massiv støtte står det klart at det kan de ikke.
En af de vigtige årsager til Europas uformåenhed er de talrige forbud mod brug af moderne fracking teknologi. Fracking er forbudt i Holland, Tyskland, Spanien og UK.
Endnu en vigtig årsag er modstanden mod LNG (Liquefied Natural Gas, naturgas på flydende form) import terminaler kombineret med USAs modstand mod eksport. Hvis ikke for dette kunne en stor del af Europas gasbehov dækkes af USA i stedet for Rusland.
Ustabile, vejrafhængige energikilder kræver 1 til 1 backup eller lagring af overskudsenergi i et omfang der er ekstremt ressourceintensivt. Begge dele betyder enorme ekstraomkostninger; ressourcer der kunne bruges bedre på andet end at fremture med destabiliseringen.
Det brænde NATO vedblive at kaste på bålet i krigen mellem Rusland og Nato via Ukraine-proxy koster os allesammen dyrt. Hvor dyrt er der nogle der har regnet på. 6% af verdens BNP. Det er også en slags penge. Penge der ikke fremmer ‘demokrati’ nogen steder, og som kunne gøre meget mere nytte som energiinvestering. Et rigere samfund er bedre rustet til at imødegå de udfordringer naturen, herunder klimaet, vedblivende vil stille os overfor i fremtiden.
Til sammenligning anføres omkostningerne ved ‘Net zero’ (peak stupidity) til 7-10% af verdens BNP i en rapport udført for IPCC (se mere her, via co2coalition.org). Tragikomikken understreges af, at ligesom krig er destruktion af mennesker og kapital, så er også krigen mod klimaet destruktiv – og uden gevinst for andre end et fåtal.
Den skævhed der udvises er præmissen om at ‘vi’ (menneskeheden) befinder os i en eksistentiel krise. En krise der skyldes menneskers udledning af planteføde i atmosfæren, og krisen kan kun afværges hvis vi øjeblikkeligt stopper med det. Der ligger også i præmissen at planeten er et skrøbeligt sted, hvis ‘ligevægt’ vi forskubber og det ønskelige er, at lade planeten fremstå som uberørt af menneskehånd. Det er et menneskefjendsk standpunkt som det er legitimt at have, men det er ikke baseret på fakta og man har ingen! ret til at påtvinge andre konsekvenserne af, at føre politik baseret herpå.
Jeg har ikke været alt materialet igennem, men det er det indtryk jeg får, efter punktnedslag i ‘materialebanken. Fra rygradens hjemmeside kan følgende floskuløse udsagn citeres:
Hvad får eleverne ud af Den Grønne Rygrad?
Vores fælles fremtid er uforudsigelig og dilemmafyldt. Omstillingen til et mere klimavenligt og bæredygtigt samfund kræver mod, handlekraft og innovative kompetencer. Det er færdigheder og kompetencer, som skal udvikles og trænes. En praksisnær tilgang til undervisning er en god ramme til at understøtte dette i undervisningen…
…Klimadagsordenen ligger de unge på sinde, og det er vigtigt, at de unge får mulighed for at bruge deres demokratiske rettigheder til at blive hørt og taget alvorligt. Som udviklingskonsulent i Ringsted, Anne Katrine Blond, udtaler, om motivationen for samarbejdet med Den Grønne Rygrad: ”Vi har en masse børn og unge, der er meget optaget af den grønne dagsorden, og det skal vi på en eller anden måde gribe dem i og få indarbejdet i vores undervisning på skolerne. De unge er engagerede, og vi skal understøtte deres motivation og virkelyst”
Tror pokker de er optaget af ‘klimadagsordenen’, for de og vi får tudet ørerne fulde om denne (ikke-eksisterende) krise.
Intet sted inddrages de enorme positive effekter adgangen til billig, stabil (med andre ord fossil) energi har haft, og har, på levestandarden og på reduktionen af den fattigdom, der er et vilkår i tilværelsen. En moderne, relativt behagelig tilværelse er kun mulig takket være adgangen til masser, masser, af stabil, pålidelig og billig energi.
Hvis man ønsker at flere mennesker skal opnå dette, eller at vi skal have mulighed for i fremtiden også at nyde godt heraf, så kan det ikke nytte noget at fortsætte afviklingen af fossil energi før vi har alternativer der kan det samme og endnu mere, i et skalerbart system. Yderligere fordyrelse af energi ved tvangsindførsel af endnu mere energi baseret på vejrafhængige energikilder med tilhørende back-up og lagring skal øjeblikkeligt stoppes.
Den bedste beskyttelse af omgivelserne opnås i de rigeste samfund – derfor burde personer med ‘grønne’ præferencer først og fremmest bestræbe sig på at forstå, og dernæst fremme, udviklingen fra fattigdom til velstand. Bedre forståelse af økonomiske grundbegreber er nøglen til en bedre tilværelse, med råd til forbedring også af miljøet omkring os.
Vi må afkræve fortalere for det energipolitiske fallitbo at levere en fungerende, skalerbar alternativ model før yderligere afvikling påtvinges os. Se mere her på The Manhattan Contrarian.
Måske er Florida ved at vise vejen, væk fra afsindig politisering af d e n mest nødvendige komponent i vedligeholdelse og udvikling af levestandarden for både udviklede og mindre udviklede lande. Nemlig adgang til stabil, rigelig energi, 24/7/365! Udfordringen er jo at energien er vanskelig at lagre i større omfang uden at det bliver prohibitivt dyrt. Der er nogen der har regnet lidt på det og, som sædvanlig fristes man til at bemærke, udmærker politikerbyrden sig ved at være eller foregive at være ganske uvidende herom. Tværtimod, fremturer de med afvikling af stabil energiproduktion til fordel for den ressourceintensive (materialer, plads, transport, backup) med den ene mere afsindige ‘grønne’ plan end den anden.
Folk flest holdes uvidende om de reelle omkostninger og tror at en høj levestandard kan opretholdes for dem der har den, og nås for dem der ikke har den endnu. Skræmmescenariet er at planeten bliver uigenkendelig i nær fremtid – hvis ikke vi begår hvad der svarer til kollektivt selvmord. ‘Klimaet’ – dets forandringer – udgør en ‘eksistentiel krise’ (se nedenfor vedrørende formanden for dansk klimaråds udgangspunkt for ‘rådgivning’). Det er imidlertid en vurdering der hviler på modeller, som ikke har glimret ved deres forudsigelser, og ganske underkender den store tilpasningsevne vi mennesker kan mobilisere, og jo mere desto rigere vi er. Det er også en vurdering som på ingen måde deles af ‘alle’.
Det monomaniske fokus på CO2 betyder at enorme ressourcer spildes forgæves i (påståede) forsøg på at begrænse de klimaforandringer, som vi kommer til at forholde os til uanset mængden af CO2 der tilføres atmosfæren de kommende årtier. Tvangsinddrevne ressourcer som ville kunne gøre langt mere nytte andre steder; først og fremmest i folks egne lommer.
Løsningen er ikke mere klimatvang og fattiggørelse af borgere i den rigere del af verdenen, ej heller fastholdelse af de fattige i fattigdom i jagten på CO2-spøgelset.
Vi har brug for al den billige energi vi overhovedet kan skaffe, herunder fra fossile kilder, til at drive udviklingen i retning af mindre forurenende energiproduktion. Se også Richard Lindzens vurdering af historien om den globale opvarmning.
I begyndelsen anføres det at prissignalet fra de stigende energipriser får folk til at ændre adfærd (selvfølgelig ikke en overraskelse – en simpel konsekvens af en naturlov – Mises: Human Action). ‘Problemet’ er at det fremstår som om dette blot er godt. Men der er jo grunde til at man normalt ikke foretrækker at lade opvaskemaskinen køre kl 2 om natten, eller vaskemaskinen, og stå (tidligere) op til tømning/ophængning. Det er heller ikke et fremskridt at man ‘må’ spare på varmen, eller lyset, det er et tilbageskridt! Driftige programmører bruger tid på apps der kan sørge for at nogle apparater lades op når el-prisen er lav(ere) – måske kunne deres indsats have været brugt bedre til noget andet? Vi ved det ikke, fordi absurd energipolitik de sidste mange år har ført til upålidelige, vejrafhængige energikilder, der oven i købet medfører fordyrelse pga behovet for back-up og anden infrastruktur. Vi har brug for enorme mængder af billig energi, til at beskytte os selv mod et uvenligt klima, til at begrænse unødvendig påvirkning af vores omgivelser og til fortsat at forbedre levestandarden. For flere og flere mennesker. Masser af fossil energi vil være nødvendig mens vi finder frem til de kilder der bedst kan hjælpe os – og nej, det haster ikke!
Den næste, og måske vigtigste overvejelse, er anholdelsen af den tilsyneladende tagen for pålydende at det, der kendetegner en retsstat er at en, og kun en, bande sidder på voldsmonopolet. Det bør påtales, for det er ikke ‘korrekt’. Netop fordi opretholdelsen af ret – privat ejendomsret – er så vigtig for fremgang og velstand, er monopolet skadeligt. Hans-Hermann Hoppe (og andre) har beskrevet dette, herunder hvordan sikkerhed kan produceres privat, og det bør Regelstatens lyttere gøres bekendt med. Ingen anden kriminel organisation formår systematisk, år efter år, at afpresse befolkningen mere end halvdelen af deres produktion, og oven i købet bilde dem ind at det er for deres eget bedste! Det hjælper selvfølgelig noget at banden bestemmer hvad der doceres i udannelsessystemet(!), et andet næsten-monopol der snarest bør tilbagerulles. Ved samme lejlighed kan der skæres dybt i subsidieringen af udannelse(!). Spild.
Og om ‘bommerten’ – karteldannelse. Anledningen var en korrekt påpegning af det forkastelige i, at en købmand, der gerne ville have søndagslukket, ønskede herskernes påbud om søndagslukning for andre, så han ikke gik glip af noget. En politiker synge selvfølgelig det var noget man kunne se på. Problemet er imidlertid at det efterfølgende nævnes at staten skal holde sig ude af den slags detaljer på markedet og kun ‘gribe ind’ hvis statens lakajer finder at der er karteldannelse. Staten, voldsmonopolet, skal sørge for at der ikke er ‘karteldannelse’ – fordi…vi må have en dygtig embedsmand til at afgøre hvornår markedet ikke ‘virker’?! Der er intet galt med ‘karteldannelse’! Folk skal have lov til at aftale de priser de vil, herunder via karteller og fagforeninger, men ikke have adgang til vold(smonopol) for at tvinge andre til at underordne sig de aftalte priser. I praksis vil der altid være nogen der bryder kartellet og ser en fordel i at underbyde de andre i kartellet. Moralsk har en politisk udnævnt person/embedsmand ingen ret til at fortælle andre hvilke aftaler de må indgå, sålænge det ikke medfører tvang. Se Rothbards Man, Economy and State (with Power and Markets) – specielt kapitel 10 om karteller. Mises Human Action – kapitel XVI.6 om prismonopol.
Folk har forskellige præferencer – herunder i hvilket omfang man kan påtvinge andre, ens egne præferencer under tvang eller trusler. Forhåbentlig nærmer vi os langsomt en erkendelse af, at dette omfang bør minimeres med nul som endemålet – ganske som de fleste ikke længere finder at slaveri er acceptabelt, selvom nogle individer har fordel af, at andre er slaver!
Eftersom mennesket er menneske, med tilhørende fejl og mangler, er frie markedsudvekslinger det, ganske vist særdeles uperfekte, bedste vi har til at forbedre tilværelsen. At overlade beslutningen om, hvornår der kan afviges, bare lidt, fra denne frihed, til en særligt indsigtsfuld elite, er at undtage denne elite fra menneskets natur. De er heller ikke engle.
Med typisk selvhøjtidelighed bekendtgjorde et bandekartel at de er blevet enige om, hvem der skal have hvilke ben, i den kommende plyndringsperiode.
‘Vi’ har fået en ny regering, der, også med typisk selvovervurdering (dødsensfarlig hybris*), har fremlagt et grundlag som de kalder Ansvar for Danmark. Som om de har noget ansvar overhovedet når det gælder om andet end at volde skade.
Flosklerne står i kø, hvilket ikke kan overraske, det er jo et politisk papir, og ansvaret for alle kriserne er naturligvis udefrakommende (russerne kan altid benyttes som bøh-mand) og har intet at gøre med den politik der er ført tidligere. (nej, krigen skabte ikke en energikrise, der medvirket til inflation, se her og her og her og her og her)
Først ramte pandemien. Så blev de globale forsyningskæder usikre. Rusland angreb Ukraine. Der er nu krig i Europa. Det har skabt en energikrise, der bl.a. har været med til at skabe en rekordhøj inflation. Samtidig er der risiko for, at den europæiske økonomi går i recession, hvilket uundgåeligt vil sætte sig i stigende arbejdsløshed. Dertil kommer vor tids største udfordring: Klima- og biodiversitetskrisen, som vi allerede nu ser konsekvenserne af. I store dele af den vestlige verden oplever vi også, at et stigende antal børn og unge rammes af mistrivsel og ensomhed.
Fra preamblen
Et andet tilfældigt (næsten) punktnedslag i planen om forceret ‘grøn’ omstilling som løsning på et problem skabt af den samme gruppe mafiosi illustrerer en klasse der anser sig selv for gjort af et særligt stof der kan få naturlovene til at bøje sig på deres ordre. Eller også lyver de bare. Det er ikke muligt at bevare fundamentet for et velstående, civiliseret samfund (adgang til rigelig, pålidelig, billig energi) og samtidig forbyde adgang til rigelig, pålidelig, billig energi.
Takket være den førte politik i de forgange årtier er energipriserne på himmelflugt. ‘Løsningen’ er at regeringen konfiskerer flere penge og uddeler nogle af dem som plaster på såret, og så i øvrigt fremturer med den politik som har bragt os i den ulykkelige, men komplet overflødige kattepine?! Det er ikke menneskekærlighed der driver politikeren.
En regering i ‘arbejdstøjet’ bør få mange til at frygte for deres tegnebog og deres selvbestemmelse – ‘lovarbejdet’ gør os alle fattigere, selvom nogle på kort sigt forfordeles ved tvangsomfordelingen. ALLE regeringer har haft en påstået ambition at reducere regelbyrden, ingen har valgt at gennemføre de nødvendige tiltag. Som Herby og Andersen nævnte igen, er der gode erfaringer med en simpel tilgang fra Canada (uden at det førte til døde babyer i rendestenene). Personligt foretrækker jeg en mere radikal tilgang til at gøre politikere reelt produktive, men kombinér gerne.
Socialdemokratismens skadelige effekter behandles af Hans-Hermann Hoppe i kapitel 4 i Teorien om socialisme og kapitalisme.Hent det her på dansk, ganske gratis.
Som Hoppe også citeres for: Det, der er sandt, retfærdigt og smukt afgøres ikke ved afstemning.
Man kunne også vende den om og sige at 2 ud af 3 ikke vil være med på den grønne galej når det koster.
Vi får i de kommende år et kraftigt vink med en møllevinge om, hvad det koster os at politikerbyrden har satset så voldsomt på afvikling af stabil, pålidelig, relativt billig og rigelig energi (fossil) til fordel for ustabile, vejrafhængige, ressourceintensive kilder (sol og vind). Jeg tvivler på, at de fleste helt har forstået hvor stor en andel af den nuværende velstand, herunder sikkerhed mod ulykker forårsaget af et omskifteligt, fjendtligt klima, skyldes adgangen til fossil energi. Alarmeringssystemer på baggrund af satellitovervågning gør det muligt at advare også folk i mindre velstående lande før ulykker indtræffer (de har altid indtruffet) og bidrager til den enorme reduktion i antallet af dødsfald som følge af naturkatastrofer (klimabetinget eller ej).
Klimalarmisme er et middel til at retfærdiggøre fortsat ekstraordinære magtbeføjelser til en politikerskare der i forvejen er beruset af magt. To menneskefjendtlige verdensreligioner – ingen af tilbederne vil resten af befolkningen det godt.
Staten er ikke din ven – Rothbard dissekerer dens anatomi, her i butikken på dansk.
Men hvad er spørgsmålet? Ja, det kunne være om du har ret til at plyndre din genbo for at give en del af rovet til din nabo. Man kan også klart svare Nej! til spørgsmålet om Danmarks klimapolitik er virkningsløs. Det er den på ingen måde – den tilføjer os alle samme stor skade i form af forringet levestandard – til gengæld ER den virkningsløs i forhold til ‘klimaet’. Men hvad så hvis vi nu gemmer energien fra ustabile, Vejrafhængige Energikilder på en eller anden måde? Er der nogen der har regnet på hvad der skal til og hvad det vil koste? Ja, det er der – men det virker ikke som om politikerbyrden her eller andre steder lader den slags detaljer forstyrre deres grandiose plan. Francis Menton har begået en rapport om lagring af energi der illustrerer utopien. Læs hele rapporten her.
Fra konklusionen:
Politicians throughout the developed world, urged on by en- vironmental activists, talk with utmost earnestness about their plans for Net Zero, and have committed and are further committing their citizens and taxpayers to tens and hundreds of billions of dollars of spending to achieve this goal. Yet from their heads-in-the-sand approach to the energy storage conundrum, one would have to conclude that the entire effort is either wholly unserious or breathtakingly incompetent…
I det hele taget er der rigtig mange ting man kan svare Nej! til. Måske skulle man sammenfatte en del af disse ting til *Du må ikke stjæle*. Den vending har været brugt i en del år ;), i mange forskellige kulturer. Beskyttelse af den private ejendomsret er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) forudsætning for civilisation. Jo mere den tilsidesættes, desto mindre civiliseret og velstående bliver samfundet.
ALLE, undtagen slyngler, bliver bedre stillet når ejendomsretten respekteres og Loven ikke bruges til at skaffe sig adgang til andres ressourcer. Det beskrev Bastiat glimrende i pamfletten Loven fra 1849 – få den her på dansk og brug den som mandelgave.
To lyspunkter og en skævert blev det til. I bag om nyhederne på CEPOS i denne uge nævnes CO2-afgiften igen, igen, som den bedste løsning på ‘eksternaliteten’ der har at gøre med omkostninger der påføres en, som ellers ikke er involveret i en given transaktion. For en gangs skyld bliver det dog eksplicit nævnt, at man er nødt til at forholde sig ikke bare til CO2s (eventuelle) skadevirkninger (nej, der er ikke 100% konsensus heller om denne skadelige effekt) – men også til alle de positive eksternaliteter. Bravo!
Jeg er med på at fra et økonom-perspektiv, givet at man accepterer præmissen om, at CO2 udledning skal begrænses, da kan en global afgift medføre at der spenderes færre ressourcer, i bestræbelserne på at begrænse udledningen end ved diverse punktafgifter, fordi man spænder nytænkning og markedsdisciplin for vognen.
Problemet er at præmissen ikke anholdes og derfor vil en afgift dels ikke virke og dels medføre at energi bliver dyrere end den ellers ville have været. Den energi som er en nødvendig (men ikke tilstrækkelig) forudsætning for, at mennesker kan trives og forbedre deres liv fra arg fattigdom til en behagelig, ja nærmest luksuøs tilværelse. Den energi vi får fra fossile kilder har medført et historisk kvantespring i livskvalitet, og skadevirkningerne blegner totalt i denne sammenhæng. Også i de fattigste lande, hvor tilværelsen er blevet langt mindre utålelig takket være fremskridt i andre dele af verdenen.
Det der overses er, at forsat udnyttelse af fossil energi en lang årrække endnu, er helt afgørende for dels vedligeholdelsen af denne velstand og dels udvikling af velstand i de dele af verdenen som stadig lever under kummerlige forhold. I vores del af verdenen er fossil energi uundværlig for alskens luksus der tages for givet, ja, nærmest for en rettighed!, såsom beskyttelse mod et fjendtligt klima (56. breddegrad!) i form af husly og tøj, fremstilling og transport af en vifte af fødevarer, opbevaring af fødevarer på køl og frys, kaffe, varm og kold, lys i mørket ved tryk på en kontakt, tid til at folk kan specialisere sig i at løse andre problemer end mad og husly, for eksempel litteratur, sport, medicin og et hav af andre fritidsaktiviteter (fritid! – kun fordi vi har rigelig, stabil adgang til energi). Fossil energi der også er ophav til et væld af plastik-produkter som betyder bedre opbevaring af mad (mindre fordærvelse), steril indpakning til medicinsk udstyr, kuvøser til nyfødte, emballage der er let at transportere og meget mere.
De vejrafhængige energikilder (VE) kan ikke levere den fornødne stabile energi, 24/7, 365 dage om året – prisen for det produkt VE leverer tager ikke højde for omkostningerne ved back-up eller til udbygning af el-nettet til at transportere de enorme mængder af strøm; derfor er prisen misvisende. Til gengæld gør prissystemet det dyrere for de stabile energikilder når de må drosle ned i perioder hvor VE kan producere. Dertil kommer det voldsomme materialeforbrug der er nødvendigt når man insisterer på at høste energi fra kilder som er meget lidt ‘energi-tætte’ – både forbrug af materialer og land (eller vand) til opsamling af energien over store arealer.
Adgang til masser af billig energi er som nævnt en helt nødvendig forudsætning for menneskelig trivsel – og det børe være den moralske vinkel vi anlægger, menneskelig trivsel fremfor forestillingen om kloden som et jomfrueligt, sart sted der bør lades urørt i sin ‘naturtilstand’ – men først med mere systematisk udbredt respekt for privat ejendomsret i vesten tager den fabelagtige udvikling af velstand fart. Det får Mads Lundby Hansen også påpeget i ugens indslag. Bravo igen!
For en gennemgang af status med hensyn til de fysiske forhindringer for politikerbyrdens utopiske drømme om ‘net-zero’ inden for en meget kort tidshorisont se Simon Michaux, Finlands Geologiske Institut, for eksempel denne evaluering af kapacitetsudbygningen af alternative energikilder til at erstatte fossilt brændsel:
For en grundig gennemgang af, hvorfor vi vil og bør anvende mere fossilt brændsel i mange årtier endnu kan Alex Epsteins Fossil Future anbefales – den målestok vi bør bruge for vores adfærd bør være menneskelig trivsel, ikke klodens ‘uberørthed’. Michaux, Bryce og Epstein er alle kandidater til et interview i samfundstanker.
I kølvandet på Nordstrøm I og II der begik selvmord for nylig, bør vi overveje følgende:
Vil forsatte våbenleverancer til slynglerne i Ukraine føre til færre døde ukrainere og russere (uafhængigt af, at russiske slyngler har reageret på NATO’s slyngler der i årevis har understøttet en lavintensiv borgerkrig i det, der en kort periode var det østlige Ukraine)? Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.
Den stabile adgang til pålidelig energi der er grundlaget for civilisation, bogstaveligt talt, i vores del af verdenen, har vore politikere formøblet gennem de seneste årtiers absurde politik hvor fossile kilder er lagt for had, med tilhørende giftigt investeringsmiljø, og situationen er voldsomt forværret med truslerne om industrielt og kulturelt selvmord som ‘straf’ for russiske slynglers overreaktion på årtiers provokationer. Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.
Ved det truende valg, lad der være et afkrydsningsfelt hvor man kan tilkendegive at man ønsker at støtte fortsatte subsidier til våbenindustriens udskejelser i Ukraine – og opret en konto hvor folk anonymt kan indbetale hertil. Ingen anden finansiering kan forsvares; de af os der finder støtten dybt umoralsk skal ikke tvinges til at betale.
Ved det truende valg, lad der være et afkrydsningsfelt hvor man kan tilkendegive at man ønsker at genoptage import af russisk gas og undgå civilisationsnedbrydende mangel på energi her og nu. Det vil tage en årrække at afbøde skadevirkningerne af den forcerede ‘omstilling’ til upålidelige energikilder – det er mere en afvikling af samfundet end en omstilling.
Vil rullende black-outs eller brown-outs føre til et bedre samfund her eller i Ukraine? Ressource-intensive upålidelige energikilder, som dem der har nydt godt af politikernes velvilje de seneste årtier, fører til voldsomme tab af konkurrencedygtighed, velstand, komfort – med andre ord faldende levestandard. Dette er ikke et eksempel til efterfølgelse og resten af verdenen vil se på elendigheden og beslutte sig for at undgå den stupiditet.Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.
Det korte af det lange er at ‘vedvarende’ energikilder er:
Ikke vedvarende (apparaterne der skal høste f.x. Sol og vind skal bygges, vedligeholdes og udskiftes). Ikke pålidelige . Der er ikke tilstrækkelige materialer udvundet til at producere dem i tilstrækkelig grad – selv hvis de kunne levere energien, hvad de ikke kan.
Jeff Currie, Global Head of Commodities Research iGlobal Investment Research Division, Goldman’s Sach, gav CNBC intervieweren et chok med denne replik:
At the end of last year, overall fossil fuels represented 81% of energy consumption. 10 years ago, they were at 82%,” says Jeff Currie. “$3.8 trillion of investment in renewables moved fossil fuels from 82% to 81% of the overall energy consumption.
Jo før dine politikere indser at vi – mange år endnu – har tvingende brug for fossile energikilder, desto før kan vi begynde at rette op på årtiers elendighed og, måske, forhindre alvorlige sammenbrud i kritiske samfundsinstitutioner. Men måske er dette sammenbrud i virkeligheden målet…Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at levestandarden får et alvorligt knæk for dine børn og børnebørn.
Politikere (og andre slyngler) der støtter krig i Europa og fejlinvestering i VE (Vejrafhængig Energi) sørger for at holde panik-gryden i kog og supplerer skatteplyndring med uansvarligt falskmønteri.
Husk på at bander i forskellige lande plyndrer befolkningen og bruger rovet til at bekrige hinanden og skaffe sig mere magt. At en kriminel bølle lader sig provokere an anden bølle til at overfalde en tredie bølle, er ikke et argument for at lade de lokale bøller bidrage med ressourcer! Se Hans-Hermann Hoppes afsluttende salut på årets Property and Freedom Society konference her (de øvrige indslag kan ses samme sted, inklusive Hoppes del I, som tuben har besluttet du ikke må se).
Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der fortsætter katastrofal kurs på et af tre vigtige områder: Krig Energi Penge De bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at levestandarden får et alvorligt knæk for dine børn og børnebørn. Løsningen er ikke mere regering – men mindre!
Propaganda is the expression of opinions or actions carried out deliberately by individuals or groups with a view to influence the opinions or actions of other individuals or groups for predetermined ends through psychological manipulations.
Lasswell
Man skal næppe tage noget for gode varer hvis det ligger udenfor ens eget felt, men må opsøge alternative kilder og forlade sig på personer man mener at kunne have tillid til. Til den personkreds hører ikke længere journalister ved gængse statsmedier, myndigheder og mange flere såkaldte eksperter, der trues på deres levebrød hvis de stiller spørgsmål ved den ‘vedtagne historie’. Se Pierre Korys substack her – få et indtryk af hvordan en person der ellers bekender sig til almindelig mainstream tilgang til sit fag (medicin) opdager hvordan der manipuleres med data og hvordan det først afslører sig når man eksponeres for propaganda på et felt man selv ved en hel masse om. Lyt til episoden hos Tom Woods hvor Kory fortæller om, hvordan hans opfattelse af statskrisen vedrørende den onde virus udviklede sig.
Paralleller og andre eksempler der tydeligt er propaganda omfatter klimahysteriet, og ikke mindst Rusland, Rusland! som forklaringen på al dårligdom i verden.
I en tid hvor ‘vi’ har brug for at folk i almindelighed udviser skepsis over for myndigheden og selv kritisk evaluerer ‘nyhedsstrømmen’, er det ekstra vigtigt at vriste propagandaapparatet ud af statens næver. Stat og uddannelse bør adskilles ganske som stat og (anden) religion.
Hvad er staten for en størrelse? Læs om den hos Rothbard – 37,50 inflationsramte DDK her i butikken.
…er politiker(u)gerning i en nøddeskal. Sålænge man kan holde den mafia-forretning kørende er der udsigt til genvalg. Ligegyldigt hvor tåbeligt det man foreslår er som en ‘løsning’ på et problem man oven i købet selv har skabt. Vi taler selvfølgelig stadig om energipriserne og EU-kommissionen der er ude med tåbelighederne.
Is Russia really limiting gas flows to Europe? The surprising answer is: no.
Many people in Europe and beyond seem to believe that Russia, in response to Western sanctions, has been limiting gas flows to Europe. Yet this is not the case, as the following analysis shows.
Vi har alvorlig energimangel som følge af årtiers tilskyndelser til fejlinvestering i upålidelige energikilder, der glimrer ved at prisen på deres upålidelighed ikke indregnes. Det fører til voldsomt stigende priser på energi; prisen er signalet til (et fungerende) marked(et) om, at her er der gevinst at hente ved at levere mere af varen. Profit er belønningen for at servicere medmennesker. ‘Overnormal’ profit ses sjovt nok når mafiosi’erne forbyder konkurrence, men ikke på et rigtigt marked.
Vi har en klassisk situation hvor regeringen brækker begge ben på borgeren og herefter leverer to umage krykker og forventer taknemmelighed, over at have ‘løst’ problemet med at borgeren har svært ved at gå.
Klimarealisterne har et bud på hvad vi kan gøre her og nu for at undgå anderledes alvorlig mangel på energi (manglende varme og strøm henover vinteren), udover at bruge mindre af den, mens vi kan forbande politikerne for deres tåberi der fører til mindre velstand, udhuling af opsparing og faldende levestandard i vores del af verdenen (WSJ). Andre steder går det endnu værre.
Stop med at brænde skov af, og sælg de overskydende træpiller til folk med pillefyr
Stop affaldssortering og brænd affaldet
Drop ethvert direkte og indirekte tilskud til energiproduktion og transport (så er det slut med at spilde penge på sol og vind og elbiler)
Fjern alle afgifter på energi
Tillad private og firmaer at fyre med olie (en lagervare)
På længere sigt er det udbuddet af energi, i enhver afskygning, der skal øges, herunder den for tiden billigste form, fossil brændsel. Stop forhindringerne for at russisk gas kan flyde i rørene (det er europæiske politikere, ikke Vlad der er forhindringen; se ovenfor), fjern forhindringerne for at vi selv kan producere billig energi, fjern subsidier, og giv slip på vrangforestillingen om at CO2 er en giftgas der vil udslette liv på kloden (underholdningsværdi af dette klip er ganske pæn – hat tip Ron Paul liberty report).
Åbent brev til Jonas Herby og Claus Galbo-Jørgensen i anledning af podcast episoden her.
Hej Jonas og Claus,
Tak for endnu en interessant episode af jeres podcast.
Et par kommentarer der umiddelbart melder sig, vedrører dels inflationsbegrebet, hvor jeg tænker at jeres publikum vil have ‘godt af’ at være bekendt med den østrigske tilgang til det fænomen og dels energipriserne
Et sted at starte mht inflation kunne være Murphys Money Mechanics kapitel 9 der er tilgængeligt her:
Energipriserne som I diskuterer er, efter min mening, kendetegnet ved IKKE at indeholde korrekte markedssignaler fordi prisen, og dermed den information priser generelt skal kommunikere til aktører i den virkelige verden, er voldsomt forvredne. De perverst høje priser vi ser nu er et resultat af årtiers fejlinvestering som følge af at politikerne, hårdt ramt som de er af hybris, tror de kan udpege de bedste teknologier. Derfor er priserne på energi voldsomt skævvredne og vi er blevet påført en række upålidelige energikilder, der har ført til investeringer der ville have gjort meget mere nytte andre steder. En af de store syndere i den sammenhæng er, at prisen på energi fra sol og vind ikke indeholder omkostningerne ved distribution og …back-up…når solen ikke skinner (oktober til maj) og vinden ikke blæser. Strøm fra sol og vind er ikke ‘gratis’ når investeringen i celle eller mølle er gjort. Energien gør først nytte når forbrugeren (privat eller ej) tænder på kontakten, tænder for bilen, flytter 5 tons jord, eller fragter avocadoer henover kloden. Elnettet og back-up skal udbygges, opbygges og vedligeholdes, og de mængder af ressourcer der skal medgå hertil skal indregnes. https://www.youtube.com/watch?v=MBVmnKuBocc (Simon Michaux)
Ja, vi ligger lidt lunt i forhold til Norges vandbatteri, men det er helt utilstrækkeligt.
Jeres lyttere, og I selv formentlig, kan have fornøjelse af se debatten på SoHo forum fornylig hvor Dressler og Koonin diskuterede hvorvidt vi skal sætte alt ind på at afvikle fossil energi (for at redde kloden, forstås). Den kan findes her: https://youtu.be/4gICW2VL434
Og vedrørende den misvisende måde at opgøre omkostningseffektiviteten på (Levelized Cost of Energy) foreslår jeg linket til Manhattan Contrarian.
Hvordan kan man prissætte pålideligheden i energilevering? Det kunne være et interessant spørgsmål at diskutere i en fremtidig podcast – det er en anden vare man sælger når man kun leverer når vinden blæser eller solen skinner; derfor må prisen være anderledes. Og subsidierne, direkte og indirekte, til alle former for energiproduktion skal afvikles.
Dressler får mig til at tænke på to menneskefjendske verdensreligioner. Påstanden om at vi ikke skal betale (mere) for back-up er…bizar, i bedste fald – medmindre det ikke er næstekærlighed der er de grønne monstres bevæggrund.
Du kan også læse en beskrivelse af debatten på Manhattan contrarian, som også har behandlet den misvisende måde at opgøre omkostningseffektiviteten på (Levelized Cost of Energy).
Er Vlad en mester i n-dimensional skak, der de seneste årtier har ført villige ofre bag lyset og bragt Europa i en situation der minder om kollektivt selvmord? John Harpole er på besøg i The Power Hungry Podcast og argumenterer for noget i den retning. Døm selv – lyt her.
Om det er Vlads ‘fortjeneste’ eller tåbeligheden blandt politikerbyrden der ved egen kraft har gjort livet vanskeligt for egne borgere bliver nok svært at afklare. En ting er sikkert: Hvis man tror at politikere i almindelighed har folkets velfærd på sinde, så tager man grueligt fejl.
Vi har at gøre med et klassisk eksempel på dårlig økonomisk tænkning – fokus på de umiddelbare, og kun de umiddelbare, effekter for en gruppe, ikke for alle, ganske som Bastiat beskrev i lignelsen om det knuste vindue. Den rigtige økonom ser på effekterne over tid, for alle grupper.
Løsningen på tårnhøje energipriser (og dermed prisen på alt andet) er ikke at herskerne uddeler flere almisser til pøbelen (almisser som er hentet i samme pøbels lommer) – men at der bliver kradset mindre ind i statskassen og at politikerne – og ‘folket’ – indser at de, politikerne, gør mindre skade jo mindre de gør i det hele taget. Statens lakajer skal have begrænset deres adgang til andres folks penge.
Human happiness, and certainly human fecundity, are not as important as a wild and healthy planet. I know social scientists who remind me that people are part of nature, but it isn’t true. Somewhere along the line–at about a billion years ago, maybe half that–we quit the contract and became a cancer. We have become a plague upon ourselves and upon the Earth.
It is cosmically unlikely that the developed world will choose to end its orgy of fossil-energy consumption, and the Third World its suicidal consumption of landscape. Until such time as Homo sapiens should decide to rejoin nature, some of us can only hope for the right virus to come along.
PÅ den baggrund bør man også betænke at vi nu befinder os i en situation hvor man på ingen måde kan regne med at de gængse massemedier formidler viden på lødig neutral vis. Når det drejer sig om politikerbyrdens overgreb på andres ressourcer er man desværre nødt til at søge information andre steder og selv forholde sig til validiteten. Det er tidskrævende og de færreste orker det. Og derfor har manipulatorer frit spil.
Forbliver vi i klimahysteriet og den ledsagende tragedie på energiforsyningsområdet så kig på Manhattan Contrarian der her tager begrebet Levelized Cost of Electricity under behandling. Konklusionen er at dette begreb som bruges vidt og bredt til at ‘dokumentere’ omkostninger ved vedvarende (=upålidelige) energikilder er bevidst misvisende. Der tages ikke højde for den upålidelige, vejrafhængige produktion, eller for behovet for massiv overkapacitet, eller udvidelsen af el-nettets transportkapacitet, eller for behovet for lagring af energi, hvis de våde, grønne drømme går i opfyldelse.
Men det er altsammen Putins skyld…Næh, det passer heller ikke. Vlad har ikke lukket for gassen – politikere i Vesteuropa har lukket for gassen fra Rusland. Læs om det hos Swiss Policy Research – som også er inde på at det faktisk ikke er et russisk krav om betaling i rubler. Efter at sanktioner mod den russiske centralbank indefrøs (stjal) $300 milliarder, forlangte russerne betaling i $ eller € til en konto i den russiske Gazprom Bank, der så ville blive konverteret til rubler.
Din eksploderende gas-, elektricitets-, varme- og alle andre regninger der har energi som input (=alt) kan du takke to menneskefjendske religioner for. De vil hævde at det for dit eget bedste. Disse religioner har brug for kriser – helst permanente – for at forblive ved magten og retfærdigøre deres overgreb.
John Constable, Global Warming Policy Foundation, var på besøg på Power Hungry Podcast. Det er en time der er godt givet ud, hvis man vil forstå baggrunden for den vidtrækkende destruktion af evnen til at producere pålidelig energi vore politikere har foranlediget de seneste årtier. Lyt til podcasten her – og læs rapporten om Europas kostbare forsøg på ensidigt at føre klima-politik på dette link. Konsekvenserne af denne destruktion rækker udover ‘bare’ dyrere varme og elektricitet. Det er bogstaveligt talt samfundets velstand der dels borteroderes, og dels gør fremtidige generationer fattigere end de ellers ville have været. For at gøre ondt værre, betyder det også sikkerhedspolitisk vanskeligheder, med krig i ‘lokalområdet’. Dermed bliver det ikke ‘vores’ eksempel med ‘Net Zero’ der opfordrer til efterfølgelse andre steder i verden, hvor behovet for adgang til masser af pålidelig, billig energi er tvingende nødvendig for at forbedre en pauver levestandard. Du kan også se en kort gennemgang af rapporten hos klimarealisterne.
To menneskefjendske verdensreligioner medfører elendighed i form af fattigdom – store grupper der fastholdes i fattigdom, grupper der ikke kan opretholde en god levestandard og en gruppe der lever godt og med tiltagende ligegyldighed overfor pøbelen, der nærmest betragtes som en anden kategori af (under)mennesker. Nogle anpriser endda den forestående hungersnød som et gode(!) – den blev slettet igen men her er den.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
