Det tyske regimes begyndende erkendelse af katastrofens (energi-katastrofen, ikke den ikke-eksisterende) omfang gav i sidste uge anledning til et spinkelt, spirende håb. Spiren vokser dog næppe ind i himlen, selvom den skulle slå rod.
Politikerbyrden er en dødsensfarlig gruppe psykopater for resten af os. Vejen fremad er begrænsning af deres ‘råderum’. Fjern opgaver, fjern midler, og for Guds skyld, lad dem ikke bestemme over noget større end end en sandkasse i den lukkede institution, hvortil de bør forvises. Beskyttelse af kritisk infrastruktur har ikke prioritet – de kerer sig ganske enkelt ikke om befolkningens ve og vel.
Tør man håbe på at tysken kovender igen, denne gang i mere fornuftig retning? Tør man lade være med at håbe?
Efter Muttis wir-shaffen-das beslutning om at afvikle tysk atomkraft i kølvandet (no pun intended) på en tsunami i Japan der gav anledning til problemer i Fukushima, har vi set energi-priserne stige, pålideligheden falde og konkurrenceevnen forværres. Miseren på den iberiske halvø fornyelig har måske bidraget til erkendelsen af, at net-zero i virkeligheden betyder ingen pålidelig energi. Eller afcivilisering af samfund, hvis levestandard er helt afhængig af adgang til masser af pålidelig, billig energi, 24/7/365.
ZeroHedge:
Måske føler de lokummet brænder mere, end EUrokraterne i almindelighed, med tiltagende vanskeligheder med at afholde das Volk fra at stemme på AfD. At vi ikke herhjemme ser Christiansborg belejret af folk med fakler og høtyve kan undre, indtil man ihukommer hvordan pasnings- og udannelsessystemet er skruet sammen.
VIndmølleindustrien er ikke ligefrem en ny, spirende industri der skal ‘løbes i gang’ med tvangsinddrevne skattekroner. Skulle man synes. Næh, den (vindmøllestrømmen) er så billig at den sælger sig selv; ellers også må vi enten forære den væk eller betale nogen for at aftage den.
Hvorfor energimedisteren (og politikerbyrden i øvrigt) mener at danske skatteofre skal betale for den tyske politikerbyrdes katastrofale afvikling af fornuftig atomkraft, kan man spekulere over. Er der en jobansøgning der lurer et sted?
Efter årtier med omfattende statsstøtte til vedvarende energi traf et flertal af politikerne for to år siden den kloge beslutning, at den påtænkte massive udbygning med havvind i Danmark skulle ske uden statsstøtte.
Vel at mærke statsstøtte udover den betydelige indirekte støtte gennem afgifter og CO2-kvoter på fossile brændsler til el.
Beslutningen varede dog ikke længere end til, at der blev brug for den…
Regeringen foreslår at indføre massiv statsstøtte til ny havvind ifølge forlydender i Altinget.
Det er meget svært at forstå, når regeringen netop har offentliggjort en analyse, som reelt underkender argumentet for statsstøtte og lægger op til et brud med den måde, man hidtil har ført energipolitik på…
Strengt taget er det kun svært at forstå, hvis man lider af vrangforestillingen om, at politikerbyrden vil os alle sammen det godt, at de kun har almenvællingens interesser for øje, og slet ikke deres egne ambitioner om magt, indflydelse, vederlag og kontrol.
Jeg tvivler på, at de gode af folkene i cepos lider af den vrangforestilling, men de anser det muligvis for nødvendigt at lade som om, for at være med omkring spillebrædtet.
Demokratiet i sin herværende form, fører uomtvisteligt til, at de værste demagoger og psykopater lander til tops. Hans-Hermann Hoppe har beskrevet dette udførligt – og om den tiltagende, afskyelige politisering af alting. Udliciteringen af plyndringen til et villigt folketing fører til en fremmedgørelse og en ligegyldighed overfor andre mennesker – vi har jo betalt staten for at tage sig af alting, så ‘dem’ om det.
Vi har brug for masser, masser! af pålidelig energi for at opretholde en behagelig levestandard. Overførsel af ressourcer fra danske skatteofre til tyske aftagere af strøm er ikke en farbar vej (for danske skatteofre…).
Fint at cepos skoser energimedisteren – vi mangler at de overvejer om CO2-afgiften, hin hellige, overhovedet bidrager positivt til noget som helst (udover en lille gruppe med særinteresser).
Altså i betydningen initiering af vold eller trusler om vold. De fleste vil sige selvfølgelig er de imod. Et fåtal er helt konsistente. Dem kan vi kalde anarkister. De andre er kriminelle eller socialister, minarkister og andre som af og til, når de finder at målet berettiger midlerne, er ok med at bruge tvang mod andre.
As there are criminals and socialists among us, it is no surprise that there is a degree of criminal-mindedness in most people. After all, the state rests upon the tacit consent of the masses, who have erroneously accepted the notion that states are legitimate. But none of that means the criminal enterprises condoned by the masses are justified. It’s time for libertarians to take a stand. Are you for aggression, or against it?
Vil en drastisk reduktion af statens ‘ansvarsområder’, eller måske snarere aktivitet, føre til Nirvana, Paradis og INGEN konflikter?. Bestemt ikke. Et af de mange problemer med den stat vi har nu, er imidlertid, at den på ingen måde leverer de lovede goder – men en masse onder (krig er et af de værste) i stedet. De sande gratis goder kan du læse mere om her – Hülsmann. Statens voldsmonopol er netop ikke en beskyttelse mod overgreb!
Kunne sikkerhed leveres uden staten – det er der grund til at tro. Staten er organiseret kriminalitet – den er ikke ‘os’, og vi er ikke staten. Rothbards dissektionskursus fås her på dansk, for 37,50 beskattede kroner.
Statens Anatomi
Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.
For et par uger siden var Mia Holstein i Berlingske med et tankeeksperiment. Det skulle illustrere hvorfor det er rimeligt at de, der betaler de højeste skatter, også får mest ud af evt skattelettelser.
Forudsætningen for at man deler det synspunkt er, at man anerkender individets ejendomsret og ikke betragter os alle som statens undersåtter, hvis produktion ejes fuldt og helt af den velmenende stat, hvis opgave det blot er, at fordele rigdommen retfærdigt.
Tankeeksperimentet er – desværre, fristes man til at sige – baseret på faktiske udsagn fra ‘folkevalgte’ politikere. Du ved, dem der er gjort af et særligt stof.
Nu er der så nogen der taler om at sætte skatten ned – man skraldgriner allerede! Hvor naive tror de vi er? (Temmelig naive!) Hvordan er det nu, indkomstskatten var en midlertidig skat…En krigsskat.
Den kriminelle organisation der går under betegnelsen Staten, skaffer sig indkomst på tre måder: Beskatning, lån og inflation.
Hvis du tror den bande er på din side, tager du fejl.
But the overall lesson to be learned is that Government is, and has always been, a shell game. Its purpose is not to serve the electorate; it is to separate them from the fruits of their labours.
Full stop.
As former US Chief Justice John Marshall stated,
The power to tax involves the power to destroy.
More recently, Ron Holland offered the following:
Since the beginning of recorded history, the business of government has been wealth confiscation.
However, both these individuals were conservatives, and it would only be fair to ask for commentary from the liberal side. One such liberal political leader is none other than Vladimir Lenin, who stated,
The way to crush the bourgeoisie is to grind them between the millstones of taxation and inflation.
Of course, the reader may wish to consider relocating to a jurisdiction where the taxation is far lower, but if he chooses to remain in the US, EU, Canada, or other jurisdiction where the tax level is already oppressive, his plans should include temporary taxes that are unlikely to end in his lifetime.
Retfærdighed handler ikke bare om at omfordele til de dårligst stillede. Det handler også om at anerkende og sikre størst mulig (økonomisk) frihed til dem, som bidrager mest, trækker læsset og betaler regningen – både til grillfesten og i samfundet.
Og det gør vi ved at drive staten effektivt og sende de penge tilbage, der ikke er behov for.
Se, problemet her er, at behovet er uendeligt. Efterspørgslen efter statens ydelser, der betragtes som gratis, vokser og vokser og opsluger alt som en Fenrisulv. Kun når statens forbrug begrænses maksimalt (helst til nul, de opgaver vi ønsker varetaget, skal finansieres ad frivillighedens vej – i et civiliseret samfund) kan vi komme forfaldet til livs og ryste vrangforestillingen om, at vi alle kan leve på hinandens bekostning, af os. Som Bastiat beskrev for små 200 år siden. Find den korte tekst her, på dansk.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
