Udgivet i Skriv en kommentar

Vi sætter til på gyngerne hvad vi har mistet på karusellen…

VIndmølleindustrien er ikke ligefrem en ny, spirende industri der skal ‘løbes i gang’ med tvangsinddrevne skattekroner. Skulle man synes. Næh, den (vindmøllestrømmen) er så billig at den sælger sig selv; ellers også må vi enten forære den væk eller betale nogen for at aftage den.

Hvorfor energimedisteren (og politikerbyrden i øvrigt) mener at danske skatteofre skal betale for den tyske politikerbyrdes katastrofale afvikling af fornuftig atomkraft, kan man spekulere over. Er der en jobansøgning der lurer et sted?

Efter årtier med omfattende statsstøtte til vedvarende energi traf et flertal af politikerne for to år siden den kloge beslutning, at den påtænkte massive udbygning med havvind i Danmark skulle ske uden statsstøtte.

Vel at mærke statsstøtte udover den betydelige indirekte støtte gennem afgifter og CO2-kvoter på fossile brændsler til el.

Beslutningen varede dog ikke længere end til, at der blev brug for den…

Brøns-Petersen, 8. februar, 2025

Og der er mere endnu…

Regeringen foreslår at indføre massiv statsstøtte til ny havvind ifølge forlydender i Altinget.

Det er meget svært at forstå, når regeringen netop har offentliggjort en analyse, som reelt underkender argumentet for statsstøtte og lægger op til et brud med den måde, man hidtil har ført energipolitik på…

Brøns-Petersen, 7. maj, 2025

Strengt taget er det kun svært at forstå, hvis man lider af vrangforestillingen om, at politikerbyrden vil os alle sammen det godt, at de kun har almenvællingens interesser for øje, og slet ikke deres egne ambitioner om magt, indflydelse, vederlag og kontrol.

Jeg tvivler på, at de gode af folkene i cepos lider af den vrangforestilling, men de anser det muligvis for nødvendigt at lade som om, for at være med omkring spillebrædtet.

Demokratiet i sin herværende form, fører uomtvisteligt til, at de værste demagoger og psykopater lander til tops. Hans-Hermann Hoppe har beskrevet dette udførligt – og om den tiltagende, afskyelige politisering af alting. Udliciteringen af plyndringen til et villigt folketing fører til en fremmedgørelse og en ligegyldighed overfor andre mennesker – vi har jo betalt staten for at tage sig af alting, så ‘dem’ om det.

Vi har brug for masser, masser! af pålidelig energi for at opretholde en behagelig levestandard. Overførsel af ressourcer fra danske skatteofre til tyske aftagere af strøm er ikke en farbar vej (for danske skatteofre…).

Fint at cepos skoser energimedisteren – vi mangler at de overvejer om CO2-afgiften, hin hellige, overhovedet bidrager positivt til noget som helst (udover en lille gruppe med særinteresser).

(grok.ai)

I øvrigt bør regeringen gå af.

Skriv et svar