Udgivet i Skriv en kommentar

Provokeret

Scott Horton til Porcfest om hvorvidt det amerikanske regime provokerede det russiske ditto til eskalering af konflikten med det ukrainske regime. Historien starter ikke for små to år siden, hvor de hylende, hysteriske, hykleriske hyæner endelig fik lejlighed til at skrive Krig! på forsiderne.

https://www.youtube.com/watch?v=E9hRHP0zuo4

Bemærk (igen) at man kan forsøge at forstå det russiske regimes bevæggrunde til eskalering og fordømme NATO’s handlinger uden at billige den russiske reaktion(!). Hvis altså man prøver at bliver klogere og at undgå yderligere tab af liv og destruktion af værdier. Der er desværre nogle der har interesse i, at konflikten fortsætter. Vi ved ‘vores’ regeringer lyver for os, det er ikke menneskekærlighed der driver regimets aktører. De enorme ressourcer der, lige nu og gennem den sidste halve snes år, bruges på at få slået ukrainere og russere ihjel kunne have været brugt bedre på at fremme menneskelig trivsel, hvis folk havde beholdt råderet over der egen ejendom. (Eller undladt at spendere ‘offentlige’ midler tilvejebragt på anden vis på krigeriske eventyr.)

Tag endnu et kig på Hoppes tale om grænseuoverensstemmelsen mellem to bander her: https://tunecedemalis.dk/noedret-carte-blanche-til-overgreb/

Stockman havde sidste år en plan til deeskalering (rigtig deeskalering – ikke Houthi-versionen hvor Biden-regimet bomber dem for at deeskalere…). Følg den. Vi skal ikke bidrage med hverken våben eller finansiering til fortsættelse af myrderierne.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

I krig for demokrati? Nah…

Der ævles Det fremføres ofte at vestlige regimer, herunder Frederiksen-regimet, må forsyne det ukrainske regime med midlerne til at bekæmpe det russiske regime – inden Putin og ko ruller ned på strandene ved Atlanterhavet. Det tapre ukrainske regime kæmper for demokrati på vores alle sammens vegne, og det mindste vi kan bidrage med, er villyarder, som forsvinder i den blå luft.

Link to zerohedge

Den fortælling holder imidlertid ikke vand. Ted Snider forklarer på anti-war.com at ukraine-regimet på ingen måde kæmper for demokrati. Putin -regimet heller ikke imod – det er regimets sikkerhedsmæssige interesser, der opfattes som truet. Styreformen rager dem formentlig en høstblomst.

…Russia is not concerned with Ukraine’s choice of system of government, it is concerned with Ukraine’s choice to allow itself to become a heavily Western weaponized anti-Russian bridgehead on its very border. It is not a political concern: it is a national security concern; it is not about Ukraine joining the American political system: it is about Ukraine joining the American security system. The concern is over, not democracy, but NATO.

Russia is not fighting against democracy. And the U.S. is not fighting for democracy. Biden cannot convince the global majority to sacrifice for this cause because most of them know first hand that this has never been America’s cause. Many countries in the global majority have experienced the trauma of the U.S. taking out a democracy in favour of a pro-American autocracy first hand. Many more have experienced American coups and American disrespect for their democracy. All of them have witnessed America partnering with countries that are far more autocratic than Russia…

https://original.antiwar.com/ted_snider/2024/02/04/the-democracy-versus-autocracy-narrative-has-a-ukraine-problem/

Reaktionerne på muligheden for, at offentligheden får et indblik i det russiske regimes propaganda, så vi kan forholde os til dét, mens vi stopfodres med Nato-regimernes propaganda er påfaldende (mere om propaganda her). Det virker som om vi har at gøre med et kombineret Trump-derangement og Putin-derangement syndrom – her personificeret ved et medlem af EU-parlamentet.

Og lidt senere i samme udsendelse foreslår Billy Kristol Gudhjælpemig at grænsen lukkes for Carlson – men mon ikke han i så fald kan vandre ind over den sydlige grænse?

Heldigvis har vi ham her i det hvide hus – så kan det ikke gå galt.

Historiske grænseuoverenstemmelser mellem to korrupte regimers bandeledere, der ægges til eskalering af konflikt af andre korrupte regimer – er det en verdenskrig – eller bare tvangsinddrevne midler fra danskere – værd? Nej.

Men staten er hvad staten er – jo før man forstår det, des bedre rustet er man til at modstå sirenesangen om, at politikere kan løse vores problemer. De ER problemet. Læs Rothbard!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

P.S.: Tucker Carlsons interview m Putin – her

Udgivet i Skriv en kommentar

Skødehunden

Der er en påfaldende mangel på kant i den såkaldt frie presses ‘kontrol’ af magten – også herhjemme. Der er så godt som ingen spørgsmål til resultatet af ‘undersøgelserne’ i forbindelse med Mettes mink, terroristangreb på kritisk infrastruktur (Nordstream 2) og vi kan heller ikke forvente spørgsmål til EU-beslutningen om at smide 50 villyarder på gløderne ovre østpå. Vesten er lidt mere skizofren når det kommer til krig i Mellemøsten – man er ikke begejstret for den israelske stats groteske myrderier i overreaktionen på hamas myrderier 7. oktober. Men vi skal være med på at bombe houthierne, når de sympati-angriber trafik til og fra Israel. Og under alle omstændigheder er det Irans skyld så de skal også bombes til demokrati. Argumentet med at Iran har forsynet nogen med våben, der har brugt disse våben til angreb på amerikanske styrker, der – ulovligt – befinder sig i området er interessant.

Det afslører hykleriet, for nedskydningen af et russisk fly med ukrainske krigsfanger, blev (måske?) udført med amerikanske våben. Var det ikke for hykleriet, må det betyde at USA, ligesom Iran, nu er ‘lovligt mål’ for gengældelse.

Krig er en god forretning for nogle få, og den gruppe der måske har størst nytte af konstant krig er staten og dens repræsentanter, der kan bilde folk ind, at staten er det eneste værn mod andre staters overgreb. Og så naturligvis våbenindustrien – der kan gribe chancen, eller skabe den, eller vedligeholde konflikten så nye opfindelser kan afprøves.

EN del har den opfattelse af ‘vi‘ (det vil som regel sige nogle andre end dem selv) skal deltage i krige for at ‘forsvare demokratiet’. Selvom man var af den opfattelse at 1) demokrati overhovedet er værd at forsvare og 2) at man rent faktisk forsvarer det ved at deltage i andre landes korrupte regimers grænse-skærmydsler, så følger det ikke at man har mandat til at tvinge landsmænd til at betale for denne præference. Vil du deltage i krigshandlingerne, så gør det for egne midler og med eget kød og blod. Krigsliderligheden ville formentlige aftage noget, hvis dette var reglen.

Retorikken omkring både det russiske regimes overfald på det ukrainske regime, og det israelske regimes overreaktion på hamaske terroristers overfald på israelere bærer præg af, at man ikke stiller spørgsmålet Hvorfor? – men lader som om historien begyndte på dagen for det seneste overfald. Denne tilgang sikrer at man begår den samme fejl igen og igen – og det er muligvis meningen med galskaben.

Mere her om kleptokratiets kandestøberi. Krig er statens sundhed og Rothbard forklarer sagens rette sammenhæng her.

Køb Statens Anatomi for blot 37,50 inflationsramte kroner.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringe gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Demokratisk diktatur?

Demokrati omtales nogle gange som ‘den mindst ringe’ styreform. Implicit ligger heri, at nogle skal styre og andre styres. Hvis ‘styringen’ kan bringes til at foregå nogenlunde frivilligt kan man måske undgå, at tvister degenererer til vold og blodsudgydelse.

Ludwig von Mises, en af de største økonomer gennem tiden og inspirationskilden for sitet her, havde følgende betragtninger (min fremhævning) i værket Liberalism – der kan læses og hentes gratis (på engelsk). Fra kapitlet om Demokrati:

Here is where the social function performed by democracy finds its point of application. Democracy is that form of political constitution which makes possible the adaptation of the government to the wishes of the governed without violent struggles. If in a democratic state the government is no longer being conducted as the majority of the population would have it, no civil war is necessary to put into office those who are willing to work to suit the majority. By means of elections and parliamentary arrangements, the change of government is executed smoothly and without friction, violence, or bloodshed.

https://mises.org/library/liberalism-classical-tradition/html/p/27

Undgåelsen af vold i frustration over overgreb begået af magthaverne er et gode det er vanskeligt at overvurdere. Voldelige konflikter er kostbare (ikke kun pekuniært) og forbundet med dårlige vilkår for langsigtet planlægning. Menneskelige og moralske omkostninger er enorme og kimen til fremtidig vold er allerede lagt, når magt bruges som redskab til at undertvinge andre. Så måske er demokratiet et tåleligt kompromis, hvis altså det leverer varen med hensyn til ikke-voldelig magtskifte.

https://en.wikipedia.org/wiki/Civil_war

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle andre problemer mennesket bøvler med, også kan ‘løses’ demokratisk. Tværtimod, kan man næsten sige. Når man stemmer sig til andres ejendom er det en invitation til fremtidig gengældelse, der i værste fald manifesterer sig som vold. Plyndring ved lov, er stadig plyndring – moralsk forkasteligt og ikke legitimt. Demokratiets fallit er grundigt behandlet af Hans-Hermann Hoppe i Democracy, The God that Failed. Tillader man legal plyndring i demokratiets navn, vil man før eller siden alligevel ende i den situation, man netop ønskede at undgå. Demokrati kan tåles, men kun i det ganske snævre øjemed at undgå borgerkrig. Lad alle andre problemer finde løsning uden voldsmonopolets indblanden.

Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.

Mises – Human Action

Privat beskyttelse – det er jo umuligt?! Eller er det? Se her Krig og privat forsvar

Demokrati som årsag til megen elendighed? Læs Per Bylunds udlægning her (engelsk)

Statens rolle? Læs Statens Anatomi. Den er ikke ret lang, og overvej dernæst hvilke opgaver der skal løses ad den vej.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Dansk regering i militært angreb på et verdens fattigste lande – er du ok med det?

Det går dine penge (også) til. Mette betaler ikke af egen lomme når der drages ud på eventyr – og jeg tænker heller ikke Kong Frederik rider i spidsen med draget sabel og apanagen på spil. Medlemmer af den danske regering har besluttet at ‘vi’ skal være med i løjerne – muligvis er det langsigtet karrierepleje, men under alle omstændigheder er det moralsk forkasteligt – og dertil kommer at det påståede mål – deeskalering af konflikten – ikke nås ved flere bombardementer. Siden Nobel-fredsprismodtageren Obama (ham med dronemordene og krigsførelse i 8 af 8 år som præsident) har USA, via Saudi-Arabien, ført krig i Yemen uden at kunne ‘afslutte’ houthierne – og nu skal de bombes til deeskalering? Virkelig? Danmarks regering sender en (!) stabsofficer afsted – så kan de lære det!

TV2

Villigheden til at ofre andres blod og mønt er fortvivlende stor – man undres over, hvordan nogen kan tro at man deeskalerer en konflikt ved at kaste mere vold ind i den. Jamen, skal ‘de’ slippe afsted med at holde ‘verdenshandelen’ som gidsel? Well, hvis vi blander os uden om konflikten – også i Mellemøsten – og undlader at beskatte produktiv aktivitet så bliver der nok råd til at sejle udenom. Mon ikke de lokale så finder en mindre dårlig løsning, end den folk, 1000-vis af kilometer fra området, vil påtvinge dem? Hvornår har du sidst reageret positivt hvis nogen vil tvinge dig til noget du ikke ønsker, selvom det er for dit eget bedste at knytnæven rammer dig i fjæset?

Det skal også nævnes at ikke alle Europæiske regeringer er lige gung-ho på at være med – nogles karriere er måske mindre afhængig af amerikansk velvilje end andres…

Zerohedge

Men UK-US bomber houthier fordi houthier bomber visse skibe som reaktion på staten Israels groteske reaktion på Hamas’ brutale overgreb, som var en reaktion på mange års systematisk undertrykkelse fra Israelsk regerings side, som…

Historien starter ikke og stopper ikke på en bestemt dato – for en nøjere gennemgang af den tragiske konflikt mellem staten Israel og andre grupperinger kan Scott Horton-interview her anbefales – og Sheldon Richman’s Coming to Palestine (her på Amazon.de). Der opstår hele tiden, sjovt nok, en krise som kræver særlige beføjelser til regeringen med henvisning til nødret.

Se også her:
Frederik eller Mette, af to onder får vi dem begge
1 milliard til venstre, en helgardering til højre – Løkke i langsigtet karriereplanlægning?
Mettes milliarder til myrderier
Krig og sandhed – sjælden kombination
Magtens tilbøjelighed til handling
Mettes krig
Hylende, hysteriske, hykleriske hyæner…

Når først man har indset hvad Staten ikke er, og hvad den er – får man en lidt bedre forståelse af omverdenen. Rothbards Statens Anatomi hjælper dig på vej og fås her i butikken for 37,50 !

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ugens skævert til folketinget?

Bag om nyhederne (12. januar 2024) åbnede med diskussion af debatten om, hvorvidt folk skal arbejde (så meget som muligt) for at ‘vi’ har råd til voldfærdsstaten eller om det er ok at ‘melde sig ud’ af rotteræset. Måske skal puhlitikerne endda sørge for tilskyndelser til det ene eller det andet. Heldigvis blev der svaret fornuftigt på det spørgsmål – det må folk selv om, og det er faktisk ikke noget som staten burde blande sig i. En måde at tilgodese børnefamilier (yderligere) på, kunne være at lette skatten generelt for alle – og lade folk vælge selv. Gys.

Senere i ugens podcast blev der uddelt en skævert til ‘klima’minister Aagaard for at fortsætte på Titanic-kursen (min udlægning) til trods for, at man hævder at 2025-målene, hine afsindige, for CO2-udledning vil blive nået. Rettelig bør hele folketinget have del i skæverten, men panelet deler kun skæverter ud til enkeltpersoner.

FOlketingets medlemmer har tidligere fået lejlighed til at blive informeret om, det rimelige og urimelige i deres aktivitet. Minister Aagaard var ikke i folketinget da Operation Oplysning til medlemmer af folketinget løb af stablen. Det er naturligvis ikke nogen lovlig (pun intended) undskyldning for tåbelige tiltag og overgreb på andres ejendom, men han skal alligevel have en chance. Så jeg tilbyder hermed at CEPOS sammen med skævert-koppen kan medsende et eksemplar af Rothbards Statens Anatomi. Du kan også få dit eget eksemplar her i butikken.

Alex Epstein påpeger 3 grundlæggende problemer med den gængse klimalarmisme (se evt indledningen af diskussion med en flok ‘pre-college’ studenter her):

1) Når de såkaldt negative eksternaliteter (se indlæg om Pigou-skat her) ved udnyttelse gøres op, så overses eller undervurderes -groft- de enorme positive effekter af adgangen til billig, stabil, pålidelig energi der i øjeblikket, og de næste årtier, KUN kan leveres via fossile kilder. Hvis vi vel at mærke ønsker at den store andel af jordens befolkning der lever i dyb energi-fattigdom skal få en bedre tilværelse. OG hvis vi ønsker at opretholde en relativt behagelig, civiliseret tilværelse. Energi, masser af den, billig, pålidelig 24/7/365 er forudsætningen herfor.

2) Forestillingen om at kloden befinder sig i en skrøbelig tilstand, en balance der, hvis den forskubbes en lille smule, kan få katastrofale konsekvenser. Det er en fortælling der nyder fremme i gængse medier og sørger for indtægter til ‘forskning’ og alarmister og kalder på handlekraft fra puhlitikerklassen. Der er imidlertid ikke noget videnskabeligt belæg herfor, heller ikke i IPCCs seneste rapport. Nogle menneskers reelle eller foregivne frygt for potentielle katastrofer for fremtidens befolkning, der forventes at have flere ressourcer til rådighed end vi har i dag, kan ikke moralsk overtrumfe nulevende menneskers behov for adgang til mere, rigelig, billig, stabil, pålidelig energi. De forandringer der vil ske i klimaet i fremtiden, som de også er sket i fortiden, vil vi være bedre til at håndtere des rigere vi er.

3) Den synsvinkel der anlægges på jorden og mennesker er domineret af en forestilling om at enhver menneskelig påvirkning er af det onde. Målet er ikke menneskelig trivsel og velstand, men derimod en ‘natur’ der er som uberørt af menneskehånd. Med andre ord, en direkte anti-human indstilling. Derfor er der nu også modstand mange steder mod store solcellefarme, vindfarme, ja enhver påvirkning af omgivelserne. Uvilligheden til at acceptere atomkraft og, de relativt få steder hvor vandkraft giver mening, afslører at det ikke handler om ‘klima’, men om en menneskefjendsk bevægelse.

Læs Fossil Future for en grundig gennemgang af nødvendigheden af mere fossil energi de nærmeste år, ikke mindre; og for en korrektion af upræcis, tendentiøs tænkning, jvf. ovenfor.

Den venlige fortolkning er, at gode mennesker reagerer på de tilskyndelser der nu engang er sat i verden, og de er ikke klar over hvor skadelig den anti-humane, anti-fossil-energi tankegang faktisk er. De benytter blot frygten for katastrofer til at bevare eller skaffe sig mere kontrol og magt over deres medmennesker. Så når de bruger knytnæven til at gennemtvinge deres vilje, er det til vores allesammens bedste, naturligvis.

Læs mere om elektrificering (US-kontekst); Kip Hansen på WUWT.

https://wattsupwiththat.com/2024/01/09/electrify-everything-dreaming-the-impossible-dream/

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Frederik eller Mette – af to onder får vi dem begge

Det er mit indtryk, omend jeg indrømmer ikke at have solid evidens bag fornemmelsen, at der er en ikke negligerbar opbakning blandt ‘folket’ til kongehuset. Der er også en betydelig støtte til ‘demokrati’ hvilket ikke kan undre, når man tager i betragtning hvorledes propagandaen har flydt i udannelsessystemet i årtier. Røverhøvdingen opfordrede i sin nytårspropaganda til, at pøbelen udviser ‘hengivenhed’ overfor den kommende regent! Som om Stockholm syndromet er en prisværdig tilstand! En familie der er ikke er omfattet af lovene for andre mennesker og en flok puhlitikere der tror sig gjort af et andet stof end undersåtterne, samarbejder i skøn symbiose om at bilde resten ind, at alt hvad de gør er for det ‘fælles bedste’. Det kræver mange års indoktrinering at æde den røverhistorie. Næh, hvis mennesker var engle, behøvede vi ingen stat, men eftersom mennesker ikke er engle, da gør staten blot ondt værre – se her Robert Higgs.

Jeg har ingen illusion om, at den kommende regent som overtager moderens overførselsindkomst, deler indsigt på niveau med for eksempel Lichtensteins monark, Hans-Adam. Men tænk hvis ‘vi’ kun havde kongehuset at døje med, og ikke både kongehus og folketing. En skare forbrydere der har slået sig sammen om at plyndre befolkningen for halvdelen af deres ejendom – hvert år! Nogen bliver selvfølgelig plukket for mere. Hvis monarken faktisk var den der regerede, ville vi nok være mindre tilbøjelige til at lade os plyndre i samme omfang som nu, hvor mange lever i vildfarelsen om, at vi alle kan leve på hinandens bekostning. Bastiat beskrev dette allerede i 1849 i Lovenfås her i butikken for 37,50 – og Rothbard beskrev i nyere tid Statens Anatomi, at vi netop ikke er staten, og staten er ikke os. Så det er altså ikke ‘os selv’ vi tager penge fra og putter over i den anden lomme. Få den også her i butikken for 37,50!

Når monarken blot er røverbandens skødehund, der gummistempler den linde strøm af love og forordninger der strømmer ud af røverborgen, burde det stå klart, hvilken cirkusforestilling vi er tvangsindlagt til at betale for. Det er ligegyldigt hvilket navn nulliteten bærer, men nu kan vi afledes fra den almindelige plyndring og skændes lidt om, hvordan de stjålne midler omfordeles blandt ofrene.

Hvis monarken også måtte betale for sine krige af ‘egen’ lomme, ville vi se færre, kortere og mindre krige end under demokraturet. Det er en af Hans-Hermann Hoppes skarpe observationer i Democracy – The God That Failed at monarkiet snarere skal anses for et mindre onde end demokratiet. Bemærk at det ikke er en anprisning af monarkiet, blot en erkendelse af, at demokratiet formentlig er en værre styreform, hvis menneskelig trivsel er målestokken. Vi (det royale vi) linkede i sidste uge til dette gamle interview med Hoppe – lyt til det, evt igen. https://libertarianinstitute.org/dont-tread-on-anyone/privatize-everything-hans-hermann-hoppe-scott-horton/

I øvrigt bør regeringen afvikles – lad os håbe at vi ikke skal igennem elendighed af Argentinske dimensioner, før vi prøver noget andet. Og måtte Javier Milei have held, mod, og leve længe nok til at gennemføre bare lidt af det, han blev valgt på! (Han har nok skelet til sine overlevelseschancer når han vælger ikke at lægge sig for voldsomt ud med den herskende udenrigspolitiske krigsliderlighed hos naboen højt mod nord.)

Udgivet i Skriv en kommentar

Umoralsk CO2-skat – Pigous kriterier (negativ eksternalitet og kvantificerbar omkostning) ikke opfyldt

CO2-skatten er genstand for en vis debat – især hvor høj den skal være. Desværre, som det så ofte gælder skatter, diskuteres det sjældent OM der overhovedet skal beskattes. Skattereglen for socialdemokratisme lader til at være – hvis det er i live, skal det beskattes; hvis det er dødt skal det beskattes.

Modsætningen (den moralsk forsvarlige) er: Hvis det bevæger sig, skal det privatiseres; hvis det ikke bevæger sig, skal det privatiseres. Lyt også til et længere interview med Hans-Hermann Hoppe hos Scott Horton, det er fra 2003, men lige relevant.
Om skattereform versus skatterevolution – se her.

To kompetente folk (Happer og Everett) argumenterer her, for hvorfor en CO2-skat slet ikke bør implementeres (altså bør fjernes), foranlediget af en publikation (It Pollutes, So Tax It: Need We Say More About
Carbon Dioxid
) med replik fra Hartley, forfatteren til publikationen.

https://www.thegwpf.org/publications/gwpf-publishes-new-discussion-paper-on-carbon-taxes/

Begge tekster er tilgængelige på den glimrende side The Global Warming Policy Foundation, https://www.thegwpf.org/

Man kan læse en lille smule mere om Pigou, f. eks. her, på investopedia, der blandt andet påpeger vanskelighederne ved at fastlægge hvad den ‘optimale’ Pigou-skat er. Eller her for en lidt mere grundig behandling.

En væsentlig mangel i tidens CO2-forskrækkelse, er den enorme nytte menneskeheden har og har haft, af fossile energikilder. Energikilder der frigiver CO2 (og afbøder en smule på CO2-manglen). Når man tager alle de positive effekter i betragtning, visheden om manglende eller forsinket udvikling af fattigere lande samt faldende levestandard i rigere lande, der vil følge af en begrænsning af adgangen til fossil energi, IPCCs vurdering af fremtidige klimaændringer – som ikke indebærer ‘krise’ – uafhængig af, hvor lille eller stor en andel der skyldes menneskelig aktivitet – så er det dybt umoralsk at advokere for en afvikling af fossil energi. Vi har brug for masser af energi, fossil og fra andre kilder – men billig, pålidelig energi, der virker 24/7/365. Kun derved kan vi løfte flere mennesker ud af arg fattigdom og samtidig sætte os i bedre stand til at beherske de klimaændringer der kommer i fremtiden. For komme, det vil de.

JudithCurry.com

Skønt Lomborgs forslag om at regeringer skal gøre noget, ikke er den rigtige løsning, så er den dog mindre skadelig end det, der foregår nu.

Fjern forhindringerne for fossil energi, fjern subsidier fra AL energi, lad os blive så rige at vi har råd til at kere os mere om vores omgivelser og blive bedre til at udnytte ressourcerne. Hvis det da er menneskers trivsel vi har for øje og ikke opfatter mennesker (altså de andre mennesker) som en kræftsvulst på jorden.

Usikkerheden om klimaforudsigelser er så store, at nogle fås højlydte bekymring om potentielle problemer (der efter alt at dømme absolut er til at håndtere) på ingen måde kan retfærdiggøre de omfattende omvæltninger i eksisterende energipotilk – som vi VED får katastrofale konsekvenser, især for de fattigste.

Det er forkastelig politik og regeringen bør i øvrigt gå af.

Godt nytår!

Udgivet i Skriv en kommentar

1 milliard til venstre, en helgardering til højre – Løkke i langsigtet karriereplanlægning?

Har ‘vores’ udenrigsminister lagt billet ind på job ved Imperiet? Måske er det Fog der er forbilledet når der smedes rænker med det ‘militær-industrielle kompleks’. Milliarderne af tvangsinddrevne midler ruller og der skal nok være karrierespring tilknyttet for dem der fikser det. Hvad enten det er isenkram til myrderierne eller isenkram til at fastholde store dele af verdens befolkning i energi-fattigdom, så er bundlinien stigende omkostninger herhjemme, flere døde og fattige i andre dele af verden og nogle få, der hytter deres eget udkomme.

Vi nævnte fornylig protektionismens fadæser (medmindre man ønsker at fremme særinteresser – så virker det) og i den såkaldt grønne industri, er der forståeligt begejstring over gaven fra vennerne.

Med i pakken med gode venner følger, naturligvis, en vis diskretion, og det er måske grund til at vi intet! hører om resultaterne af undersøgelserne i forbindelse med angrebet på kritisk infrastuktur i Østersøen. (Tillid og transparens har trange kår.)

Jobansøgere til stillinger i Imperiet mindes om at ikke alle kan være Vader.

Desværre er verden ikke befolket af engle og i særdeleshed er de mennesker der søger til tops i i politik ikke dydsmønstre. Netop derfor skal deres indflydelse begrænses maksimalt, i stedet for som nu, at lade dem råde over næsten halvdelen af BNP (teaser: faldet i 2022 er ikke pga skattelettelser).

CEPOS

Som Rothbard skriver, vi er ikke staten og staten er ikke os – Læs om hvad staten faktisk er og ikke er i Statens Anatomi – fås i butikken for 37,50 og i øvrigt bør regeringen gå af.

Glædelig jul!

Udgivet i Skriv en kommentar

Tilsigtede ‘utilsigtede’ konsekvenser?

Når politikerbyrden gang på gang, tilsyneladende overraskes over utilsigtede konsekvenser af deres nævenyttige indgriben, og derpå, nødtvungent, må ty til nye indgreb for at afværge disse utilsigtede konsekvenser, der også giver utilsigtede konsekvenser, så kræver det en vis naivitet, fortsat at tro på den erklærede hensigt.

Man behøver(!) ikke tilskrive det ondskab; alene de perverse tilskyndelser der vedligeholder og fodrer handlingstrangen hos politikere og embedsmænd kan holde gang i denne værdi- og frihedsødelæggende proces.

Love og regler afføder flere love og regler og vi diskuterer alvorligt hvor skatten skal ligge i intervallet fra 45-110% (for dem der overhovedet betaler skat – og det er en mindre og mindre del af befolkningen, selv når man ikke regner offentligt ansatte med i gruppen af overførselsindkomstmodtagere).

https://cepos.dk/abcepos-artikler/0056-2-1-mio-danskere-er-paa-overfoerselsindkomst-naesten-halvdelen-af-de-voksne-danskere/

Hver gang en puhlitiker ‘arbejder’ og barsler med en ny lov, regel, forordning eller anden form for tvang, så bør man stoppe op og spørge om det pågældende overhovedet er noget staten skal blande sig i. (Svaret er Nej. Hver gang. Men vi behøver ikke starte med at privatisere alle veje som det første.) Hvornår ved en puhlitiker eller embedsmand bedre end du selv, hvordan dine ressourcer skal bruges? Og selv hvis hen vidste bedre – giver det hem så ret til rent faktisk at påtvinge dig andres præference?

Mises i Human Action (min fremhævning):

It is important to remember that government interference always means either violent action or the threat of such action. The funds that a government spends for whatever purposes are levied by taxation. And taxes are paid because the taxpayers are afraid of offering resistance to the tax gatherers. They know that any disobedience or resistance is hopeless. As long as this is the state of affairs, the government is able to collect the money that it wants to spend. Government is in the last resort the employment of armed men, of policemen, gendarmes, soldiers, prison guards, and hangmen. The essential feature of government is the enforcement of its decrees by beating, killing, and imprisoning. Those who are asking for more government interference are asking ultimately for more compulsion and less freedom.

Human Action, Part 6, kap. XXVII, afsnit 2

De mange utilsigtede konsekvenser bliver et mål i sig selv, der retfærdiggør statens omsiggribende indflydelse på mere og mere af privatsfæren. Mere Mises:

Economic interventionism is a self-defeating policy. The individual measures that it applies do not achieve the results sought. They bring about a state of affairs, which – from the viewpoint of its advocates themselves – is much more undesirable than the previous state they intended to alter. Unemployment of a great part of those ready to earn wages, prolonged year after year, monopoly, economic crisis, general restriction of the productivity of economic effort, economic nationalism, and war are the inescapable consequences of government interference with business as recommended by the supporters of the third solution. All those evils for which the socialists blame capitalism are precisely the product of this unfortunate, allegedly “progressive” policy. The catastrophic events which are grist for the mills of the radical socialists are the outcome of the ideas of those who say: “I am not against capitalism, but …” Such people are virtually nothing but pacemakers of socialization and thorough bureaucratization. Their ignorance begets disaster.

Mises (Bureaucracy)

Og nogen gange er det såmænd bare en konsekvens af særinteressers indflydelse. Se Christian Bjørnskovs klumme om handelsaftaler her. Aftaler som i parentes bemærket blot kunne bestå af en enkelt paragraf eller to. Vi aftaler hermed at borgere i land A og B frit kan handle med hinanden uden hindringer af nogen art. Parterne opfordres til at aftale på forhånd hvordan en eventuel uoverensstemmelse skal løses, i tilfælde af uenighed, via uvildig 3. part.

https://mises.org/profile/ludwig-von-mises

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Skat kan aldrig undskyldes

Den rigtige løsning på en ikke-eksisterende klimakrise, er ikke at sænke levestandarden eller at gøre -visse- landbrugsprodukter dyrere. Brøns-Pedersen og Andersen forklarer hvorfor den erklærede hensigt ikke opfyldes:

Analysen her

Til det er der et par ting at sige. Dels om den erklærede hensigt, og dels om præmissen for analysen. Vi kan roligt gå ud fra, at når en puhlitiker hævder at ville opnå et bestemt mål er det formentlig usandt . Det sande mål er, at appellere til en vælgergruppe, der er stor nok til at give genvalg. Bevares, der er undtagelser, og ikke alle puhlitikere har selvindsigt eller -ironi, eller -erkendelse til at indse det.

Præmissen for analysen er, at vi tager for gode varer at 1) CO2 frigørelse som følge af menneskelig aktivitet, har en potentielt stor og katastrofal indflydelse på klimaet og 2) hvis ‘vi’ nedbringer CO2 frigørelsen i Danmark har dette en gunstig effekt på fremtidens klima.

I betragtning af alle de fornuftige analyser og kommentarer der i øvrigt flyder fra CEPOS, ville det være rart hvis de gav slip på embedsmandsindstillingen om, at når puhlitikeren har erklæret et mål, så skal vi nu anvise den ‘samfundsøkonomisk mest effektive’ måde at nå målet på – hvad enten målet er meningsfuldt eller (som her) ej.

Nej, anfægt præmissen – vi har ikke ‘for meget’ CO2 – og nej, den lille andel vi bidrager med er ikke ensbetydende med jordens undergang. Danmark som foregangsland, er snarere en afskrækkelse end et eksempel til efterfølgelse; gør IKKE sådan hvis du vil vriste dig fri af fattigdom.

På trods af enorme subsidier til vejrafhængige energikilder udgør fossile kilder uændret mere end 80% af verdens årlige energi. Det kan ikke nytte at spille med på ideen om, at kloden er lige ved at gå under – at mennesket er en kræftsvulst på moder jord, og helst skal ophøre med at eksistere, eller i hver faldt undgå ændringer af status quo (som om det ville føre til et ‘bedre’ klima). I sidste uge nævnte vi Koonin, som anfører at der IKKE er belæg for at udråbe en klimakrise på baggrund af den forskning IPCC støtter sig til. Men ‘kriser’ er gode for puhlitikere, der kan udvise mod og handlekraft (for andre folks penge) og fremstå i et positivt lys, til trods for at deres handlinger ikke har effekt på det erklærede mål, ikke fører til ‘konsekvenser’ når deres manglende effekt – eller skadelige effekt – kommer for dagen.

Punditokraten Christian Bjørnskov sidder i bestyrelsen for CEPOS og har ofte gode indlæg. På linie med dagens emne citeres her, det sidste afsnit fra en frisk post (min fremhævning):

Skåret ind til benet: Det er absurd, at så mange mennesker bruger forskellige standarder, når de vurderer adfærd hos private og offentlige organisationer. Om noget burde man være endnu mere kritisk overfor de offentlige, fordi de er monopoler – vi har som borgere ingen andre steder at gå hen. At Christiansborg tjener penge på at bedrage borgerne gennem Skat kan aldrig undskyldes.

Når det offentliges mafiøse karakter manifesterer sig

Det er helt på linie med Rothbards dissektion af staten og blotlæggelsen af dens anatomi – jeg er sikker på Bjørnskov er bekendt med den – det kan du også blive – Statens Anatomi fås her i butikken for 37,50 – oplagt til selvgave, julegave, mandelgave, værtindegave, nytårsgave eller anden gave.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Koonin om klima

En påmindelse om at der faktisk er vidende folk der afklæder klimaklovnenes alarmisme:

Et væsentligt indspark er budskabet om, at se på fordelene ved brug af fossile energikilder – som er e n o r m e – og ikke kun ulemperne. I betragtning af, en stor del af menneskene i verden lever i relativ (og absolut) energifattigdom, er det dybt umoralsk at ville forhindre dem i at udnytte fossile energikilder, med henvisning til bekymring fra dele af den mere velstillede verden over potentiel påvirkning af klimaet i fremtiden. En klima-fremtid som vel at mærke ikke ser ud til at indeholde en truende klimakrise, hvis man henholder sig til forskningen under IPCC – og holder sig væk fra det politiske resume for politikere.

Klimaet ændrer sig også i fremtiden og kloden er generelt et ugæstfrit sted. Energi og hittepåsomhed er forudsætningen for at vi kan beskytte os mod vejrliget. Fossil energi har medført en enorm reduktion i antallet af dødsfald som følge af klima-relaterede katastrofer. Vi får også brug for masser af billig energi til at beskytte os i fremtiden.

Energy Talking Points

Politikerbyrden korrigerer først kurs hvis de trues på deres magtposition – de har en interesse i at folk holdes uvidende og utrygge så slangeoliesælgerne kan få nogle flere år ved magten, ved at bilde folk ind at de har en ‘løsning’. Politikeren er problemet – ikke løsningen og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Overton vinduet og skattebyrden

I den udmærkede podcast Regelstaten havde Jonas Herby for nylig besøg af professor i statskundskab, Martin Bækgaard. Man konverserede om de byrder borgerne pålægges (og finder sig i), af en mere og mere dominerende stat. På et tidspunkt berørtes digitaliseringens velsignelser for borgerne, herunder at mange ting er blevet lettere end tidligere, hvor man måske med hatten i hånden, skulle møde op for at søge om ‘tilladelse’ til et eller andet. Her fandt professoren anledning til at prise skattesystemet og dets digitalisering som en ‘lettelse’ fordi systemet leverer en automatisk selvangivelse. Læs lige den sætning en gang til. Hør selv her, hvis du tvivler på min udlægning.

Takket være statens de facto monopol på udannelse (sic!) har vi en situation hvor den andel af folks produktion der beskattes, udmærket kan diskuteres, sålænge den befinder sig i intervallet 40-125%. Magen til ‘statskundskab’ – et skattesystem, der er så kompliceret at folk ikke selv kan regne ud hvad de skal betale men må forlade sig på ‘systemet’, statens system endda, og det betragtes som et gode at den plyndring kan foregå ‘automatisk’ – fordi… samfundskontrakten, du ved.

Vi nævnte i forrige uge Herbys katalog til nedbringelse af regelbyrden – og at det næppe er vidtgående nok. Eksemplet fra en professor i ‘statskundskab’ illustrerer at, ligesom kirke og stat bør være adskilt, således bør også uddannelse og stat adskilles. Uddannelse er alt for vigtigt til at overlade til statstilbederes regimente.

Gad vidst om professoren anbefaler sine statskundskabsstuderende at læse Statens Anatomidet er stærkt tiltrængt! Den fås her i butikken!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af og foretage sig noget fornuftigt!

Udgivet i Skriv en kommentar

Protektionisme – en skidt ting der nægter at dø

En regering der er ‘klar til at diskutere mere statsstøtte’ kan næppe komme som en overraskelse i dagens Danmark. Hvilken puhlitiker vil ikke gerne skaffe sig en anledning til at tage sig betydningsfuld og handlekraftig ud? Denne sørgelige kendsgerning kan man tygge lidt på, mens man eventuelt klukker lidt over, at de hårdt prøvede argentinere – med pæn margin, hvis man tror på stemmetal – er blevet så trætte af de forgående regeringer, at de nu har givet en erklæret Rothbardianer chancen. Det bliver ikke nemt for ham, men interessant at følge!

Tilbage til andedammen har visse grupper særinteresser masser af gode forslag, som kommer samme særinteressenter til gode.

Men protektionisme fører ikke til øget velstand for borgerne i de lande, hvis regeringer bygger barrierer. Vi bliver fattigere. Danmark er tilpas lille til ikke at være selvforsynende med ret meget, hvis man ønsker at bevare en høj levestandard.

Mises U, 2018

Adgang til energi kunne være noget man prioriterede så højt at man evt ville betale en højere pris for langsigtet forsyningssikkerhed, fremfor en lavere pris her og nu. Under alle omstændigheder er det alt for vigtigt et område, til at det kan overlades til en bande med rygmærker, hvad enten der står A, V eller X på ryggen og føreren hedder Mette, Troels eller Lars.

Rothbard skyder her merkantilismen i sænk – når regeringen, som banden kalder sig, griber ind, betyder det tvungen begrænsning af handel.

In taking our stand on this issue, we should recognize that all government action means coercion, so that calling upon the US government to intervene means urging it to use force and violence to restrain peaceful trade. One trusts that the protectionists are not willing to pursue their logic of force to the ultimate in the form of another Hiroshima and Nagasaki.

Keep Your Eye on the Consumer

As we unravel the tangled web of protectionist argument, we should keep our eye on two essential points:

  1. protectionism means force in restraint of trade; and
  2. the key is what happens to the consumer.
https://mises.org/library/smashing-protectionist-theory-again

Hvis banderne der hærger i andre lande binder deres borgeres penge i halen på visse produkter, så lad os købe dem, med mindre vi kan producere dem billigere selv og bruge de sparede midler på noget andet, der giver mere værdi.

De ikke særligt grønne, eller klimaneutrale, eller rentable Vejrafhængige Energikilder har tiltrods for enorme subsidier gennem mere end 20 år ikke ‘leveret varen’ og kan ikke levere varen (stabil, pålidelig energi og masser af den), så at fortsætte med at kaste gode penge efter dårlige, er kun noget man gør for andres folks penge.

OWiD

Det er muligt at VE har en plads i visse nicher; det er muligt at små modulære atomkraftværker kan levere, det er sikkert at fossile kilder kan. Så lad os fortsætte med at bruge fossil energi, mens vi (dvs aktører på et frit marked) finder ud af hvilke alternativer der kunne være bedre – så kan vi sælge det til andre interesserede. ‘Vi’ er ikke regeringen, regeringen er ikke os, som Rothbard også gjorde klart i Statens Anatomi. Få den her og brug den som adventsgave, julegave, mandelgave eller bare til almindelig oplysning.

I øvrigt bør regeringen frigive oplysninger om attentatet og gå af.

Udgivet i 3 kommentarer

Mettes milliarder til myrderier

Triste begivenheder med menneskers tendens til at reagere med umenneskelig overgreb på andre, i fortvivlet reaktion på overgreb begået af atter andre mennesker, illustrerer den hybris politikerbyrden oppebærer, når den mener sig i stand til at gribe ind, her og der og alle vegne. Som regel under påskud af at ville gøre noget godt eller forhindre noget ondt. Når udfaldet igen og igen snarere er det modsatte, må man begynde at overveje om de erklærede mål, faktisk er de reelle mål eller om mere gustne overlæg ligger bag. Perlerækken af militære indgreb begået af Nato-mafiaen er lang og dyster, dyngerne af lig tårnhøje. Barnelig. Hvem husker ikke Madeleine Albright-interviewet om, at de mange hundrede tusinde døde irakere var ‘det værd’ – eller Hitlery Clintons kaglen om ‘ vi kom, vi så, han døde’. Groteske uproportionale overgreb og angreb i Afghanistan som reaktion på et forkasteligt (men forståeligt – og det betyder ikke retfærdiggørelse!) angreb på civile 11. september 2001 i New York som Fjogh Rasmussen opportunt benyttede til fremme af egen karriere, ved at få dansk militær involveret.

Vi kan i flæng nævne Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Libyen, Syrien, Yemen hvor ‘Nato’ blander sig i andre landes anliggender – for ikke at nævne indblanding i Ukraine(!) hvor den ene semi-demokratisk valgte diktator blev kuppet med installation af en anden i 2014. Iran, Cuba er nogle af de ældre eventyr, men sjovt nok hører vi ikke meget til Aserbajdsjan og Armenien…

Konflikten ved det, der for tiden er grænsen mellem Rusland og Ukraine, går snart ind i sit 3. år, blandt andet takket være Mettes regering, der kaster 61 milliarder tvangsinddrevne kroner ned i et bundløst, korrupt hul, og konsekvensen er flere døde ukrainere og russere, men hey, det er dét værd! For hvem, om man må spørge? Tjah, først og fremmest for dem der bliver betalt for at fylde de tomme våbenlagre, og for dem der får lejlighed til at svælge lidt i magtens rus. De fleste andre bliver fattigere (eller dør!) som følge af krig! En krig som ikke vedrører ‘os’, og som ikke startede i begyndelsen af 2022.

Poof – det var det ‘råderum

PÅ samme måde startede ‘krigen’ mellem de indsatte i Gaza og den israelske stat ikke i oktober 2023. Hvis der er interesse for en lille historielektion, så gå f.eks til Richard Eberlings tekst her – fra 2021, men lige relevant i dag.

Scott Horton taler her med Ryan Dawson i et længere interview:

Skatteborgerne, kanonføden og ofrene har ikke nogen interesse i aggressive krigshandlinger.

Læs om hvad staten er og ikke er i Rothbards Statens Anatomi – køb den på dansk her for 37,50!

Udgivet i Skriv en kommentar

Kan bureaukratbyrden begrænses?

Skiftende regeringer (men af samme statstilbedende observans) har haft en erklæret hensigt om at reducere bureaukratiet i årtier. Ikke desto mindre er bureaukratiet vokset støt. Det er legitimt at anfægte oprigtigheden af ønsket om at reducere bureaukratiet.

CEPOS har begået et katalog af forslag til, hvordan det faktisk kunne lade sig gøre at reducere regelrytteriet og bør takkes for den indsats 😀 Nu kan vi så få syn for sagn med hensyn til om de virkelig mener det!

Se kataloget her: https://cepos.dk/media/7098/saadan-indfoeres-et-bureaukratiloft-i-praksis.pdf

På trods af adskillige afbureaukratiseringstiltag er skiftende regeringer siden 80’erne ikke lykkedes med at få standset regelmøllen. I dette notat præsenteres et konkret forslag til et
bureaukratiloft, der kan virke i praksis.
▪ Bureaukratiloftet skal mindske regelmængden markant
Bureaukratiloftet skal i løbet af de første tre år reducere antallet af regler, som staten stiller overfor borgere, virksomheder og ikke-statslige institutioner herunder kommuner og regioner,
med mindst 25 procent.
▪ Bureaukratiloftet skal spare samfundet milliarder
Bureaukratiloftet skal reducere de administrative byrder hos virksomheder, det offentlige og borgerne med mindst 15 mia. kr. om året i alt samt de samfundsøkonomiske omkostninger med mindst 15 mia. kr. om året.
▪ ”1 ind, 2 ud”-model skal sikre fremdrift
En ”1 ind, 2 ud”-model for regler, administrative byrder og samfundsøkonomiske omkostninger, hvor enhver ny regel, byrde eller omkostning skal ”finansieres” ved at afskaffe (mindst) dobbelt
så mange regler, byrder eller omkostninger, skal sikre fremdrift fra dag ét.
▪ Årlige regelbudgetter fastsættes af Økonomiudvalget
De årlige regelbudgetter for hvert ministerium aftales i regeringens økonomiudvalg. De årlige budgetter skal samlet set medføre, at man i løbet af tre år når målsætningen for bureaukratiloftet.
▪ Finansministeriet udfærdiger vejledninger
Finansministeriet udfærdiger vejledninger og offentliggør bureaukratilofts-notater og data med input fra de enkelte ministerier.
▪ Rigsrevisionen skal sikre ensartet implementering
Rigsrevisionen reviderer efterlevelsen af bureaukratiloftet, herunder at Finansministeriets vejledninger bliver fulgt, og at opgørelsen foregår ensartet i de forskellige ministerier.
▪ Offentlig indsigt skal sikre disciplin
Hvert år udarbejdes et bureaukratilofts-notat med centrale resultater. Derudover offentliggøres data for optællingen i et let tilgængeligt format.

CEPOS

En væsentlig pointe er, at et lignende tiltag har haft en vis succes i nyere tid, for eksempel i et land som Canada (landets covid-deroute er derimod ikke et eksempel til efterfølgelse!).

Man kan diskutere om forslaget er vidtgående nok! Jeg savner en solnedgangsklausul og en mere udtalt begrænsning af kollektivismen i form af for eksempel krav om supermajoritet for overhovedet at indføre nye eller forlænge eksisterende love der er ved at udløbe! Puhlitikerens opgave bliver at udpege rækkefølgen af afvikling, en vigtig opgave der bør tages særdeles alvorligt.

Konsekvensen af et friere samfund er, at folk bliver bedre stillet økonomisk til gavn for ikke mindst de fattigste, og der bliver flere ressourcer til at tilgodese for eksempel en reduktion af graden af forurening.

Satans Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Når produktion af penge fører til forfald

Mens vi venter på den endelige (mellem)regning for renovering af Nationalbanken så brug 1/2 time i særdeles godt selskab med Guido Hülsmann, der tidligere har gjort sig positivt bemærket – se også her.

Pengepolitik har effekter på kort sigt, men ikke på langt?!

Pengeproduktion skal fjernes fra politikerkontrol (adskil penge og politik, ligesom religion og stat, uddannelse og stat, sygdomssystem og stat…) Fordi politikere er mennesker, ikke engle.

Gældsdrevet økonomi fører til servile, konforme, kontrollérbare borgere…

…borgere som tilskyndes til at have mere fokus nærmeste fremtid, frem for et langsigtet perspektiv

…borgere som kerer sig mindre om deres medmennesker, fordi staten tager sig af (alle) problemer(ne).

…politikere der opdager at seddelpressen er et ‘middel’ til at love folk noget for ingenting – handlingsbias. Nogen må gøre noget.

Skulle du have glemt hvad staten er for en størrelse, så få frisket hukommelsen op på Rothbards dissektionskursus. Køb Statens Anatomi her for 37,50 inflationsramte kroner:

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå væk.

Udgivet i 2 kommentarer

Nødret – carte blanche til overgreb

Med henvisning til den ene, den anden, den tredie eller den n’te katastrofe ønsker politikerbyrden at belemre resten af samfundet, i den bedste hensigt naturligvis. Den ene krise afløser den anden, og ekstraordinære beføjelser må gives til myndighederne for at afværge den aktuelle krise. At krisen oftest er udløst af tidligere myndighedsovergreb, og at de ‘nødvendige’ tiltag på ingen måde afhjælper krisen forbigås i larmende tavshed.

Snakken om ‘nødret’ for at tilgodese visse industrier (her havvind) uden nogen som helst effekt på det, der blev brugt som påskud, klimaet, er et skoleeksempel på elendigheden.

Den afskyvækkende politisering af stort og småt fører til mere og mere myndighedskontrol og mindre selvbestemmelse – og ikke mindst fjerner den ansvaret for egen velfærd og tilskyndelsen til at hjælpe andre.

En overbevisende gennemgang af denne tingenes tilstand kan findes her, hvor professor Mark Pennington beskriver moderne politikeres missionspolitik – tak til Christian Bjørnskov for at gøre opmærksom på den!

Den seneste elendighed fra Mellemøsten, som burde være et blomstrende rigt område, er et andet eksempel på nogle personers forkastelige, fordømte, men ikke uforståelige overgreb på andre, i desperation over atter andres urimeligheder og med henvisning til ‘nød’. Og rouletten drejer.

Vil du have et kort indblik i Israel/Hamas affæren så lyt med her, hvor Scott Horton gæster Tom Woods.

Du kan også kigge med på årets møde i Property and Freedom Society og se Alessandro Fusillos indlæg om undtagelsestilstand som statens redskab for kontinuerlige overgreb. Et andet af indlæggene er Hans Hermann Hoppes bud på, hvordan man forholder sig til en anden elendighed mellem to andre korrupte bander – Rusland-Nato (via Ukraine) – også anbefalelsesværdig! Historien starter ikke med at Putin vågner en dag og tænker, det er en god dag at overfalde nabobanden. Eller Hamas der tænker nu er det tid til at myrde en flok mennesker der bor på den anden side af fængselsmuren.

Endelig, som påmindelse om, statens inderste (u)væsen, gå til butikken her og køb Rothbards Statens Anatomi.

Og regeringen bør gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Krig og sandhed – sjælden kombination

Som tidligere påpeget er sandheden det første offer i krig – og som regel inden selve voldshandlingernes udbrud. Da jeg hørte om 40 halshuggede babyer fik det mig til at tænke på babyerne der (ikke) blev revet ud af kuvøserne i Kuwait og ‘beviserne’ på masseudslettelsesvåben Colin Powell i sin tid viftede med.

Vi bør afvise kollektiv skyld, og horrible overgreb på individer der ikke er ‘kombattanter’ bør fordømmes skarpt. Men er man kombattant hvis man producerer våben til soldater eller terrorrister? Eller hvis man producerer fødevarer til dem der producerer våben til terrorister? Det kan der hurtigt komme en træls diskussion ud af. Jeg vil mene at det er det individ der udfører voldshandlingen der bør ‘stå til ansvar’ for den, sammen med det individ der har afgivet en eventuel ‘ordre’ til at udføre voldshandlingen. Ikke alle der bor i Gaza og ikke alle der bor i Israel kan pålægges et ansvar for den politik de respektive bandeledere fører. Ligesom jeg ikke er enig i, ja finder det moralsk forkasteligt, at M Frederiksen & co hælder tvangsinddrevne midler i et sort hul østpå (eller til andre tåbelige ting inden for landets grænser, for den sags skyld).

Overgreb på ‘civile’ er forkert. Fordømmelse heraf er ikke ensbetydende med at de pågældende civiles regering bør støttes ubetinget. Tingene er sjældent sort-hvide. Der er en grund til at folk bringes til at begå uhyrligheder. At forsøge at forstå bevæggrunden er ikke det samme som at acceptere reaktionen eller uhyrlighederne. Terrorister begår uhyrligheder netop for at provokere en reaktion – lad ikke den reaktion vedligeholde grobunden for mere terrorisme.

Hvis du tør udfordre den propaganda vi er ofre for, fra morgen til aften i de gængse medier, så brug 1 time her med Ryan Dawson: https://rumble.com/v3onk7y-more-atrocity-propaganda.html inden du beslutter dig for, at enten den ene eller anden part har ret. Ingen har ret til at begå overgreb på andre.

Som Scott Horton skriver på anti-war.com, så er den eneste langsigtede løsning i den betændte konflikt i Mellemøsten at palæstinenserne enten får statsborgerskab eller en selvstændig stat. USAs indgriben her og der og alle vegne har mere ført til fortsat elendighed, end det modsatte. Stop indblandingen i Mellemøsten – og alle andre steder.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

En retfærdig skat – oxymoron

En tilsyneladende endeløs strøm af penge forsvinder i statens mekanismer; mekanismer der skal inddrive endnu flere af andre folks ressourcer. På punditokraterne illustrerer Christian Bjørnskov det – åbenlyst – urimelige i de tilfældige vurderinger af boliger, der er det seneste afsnit af den miserable føljeton om statens overgreb og fejltagelser.

Bjørnskov angriber forestillingen om, at embedsværket kan afgøre hvad der er en ejendoms ‘bedste økonomiske anvendelse’. Lad den stå et øjeblik. Følg så med når vi ser hvad betydningen ville være, hvis den øvrige beskatning foregik på samme arbitrære vis – hvad er vores, individets, ‘bedste økonomiske anvendelse’?

Hvad “bedre” betyder i den situation er nærmest umuligt at svare på, men det er netop hvad Vurderingsstyrelsen forsøger at gøre med de grunde, vores ejendomme står på. En sommerhusejendom på 41 kvadratmeter i Liseleje er således blevet vurderet til 1,73 millioner, mens sommerhusgrunden i sig selv er vurderet til 1,85 fordi myndighederne ‘vurderer’, at der kunne bygges et nyt på 200 kvadratmeter – og det er derfor denne rent fiktive anvendelse, der beskattes.

https://punditokraterne.dk/2023/09/25/hvad-hvis-du-blev-beskattet-ligesom-din-grund/

Min pointe er, at denne tilfældige ansættelse af skatten og forbruget af de tvangsinddrevne midler netop er moralsk uforsvarlig, fordi embedsværk og politikerbyrde ikke kan afgøre hvad andre finder er den ‘bedste økonomiske anvendelse’ af deres ressourcer. Det burde være åbenlyst i eksemplet med ejendomsvurdering, men det samme gælder de ufatteligt mange poster politikerbyrden spenderer andre folks ressourcer på. Vi ved selv bedst hvilke aktiviteter vi ønsker at at fremme og ikke mindst hvilke vi ikke vil være med til at fremme. Derfor må politikeren formenes adgang til brug af tvang (skat ER tyveri!) og alene forlade sig på frivillige bidrag til de aktiviteter de ønsker iværksat!

Rothbard: Man, Economy and State with Power and Markets

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Klimarealisme findes selv i Canada!

InJustin Trudeau gik fuld autoritær modus i forbindelse med den alvorlige forkølelse. Et chokerende eksempel på, hvor kort vejen er fra et tilsyneladende robust demokrati til et autoritært helvedeshul!

Alligevel kan man glæde sig over at der findes modige, rationelle mennesker som taler de magtberusede imod og insisterer på fornuft og rimelige proportioner. Et sådant eksempel bydes der via CO2 koalition der bragte et indlæg om IPCCs fejltagelser, når man henfører ændringerne i vejret til, overvejende at være forårsaget af menneskelig aktivitet, specielt CO2 udledninger.

Ken Wilson peger på 5 eksempler der viser problemerne med at udråbe klodens tilstand som værende på randen af en global klima katastrofe. Eksemplerne der bringes på bane er følgende:

  • Temperatur målinger fra Midtengland
  • Stigning i havniveau
  • Modellernes manglende overensstemmelse med virkligheden
  • Ekstreme vejrbegivenheder
  • Naturbrande

Her er en af figurerne – man kan konkludere at myndigheder nok ikke er interesseret i fornuftige tiltag, eftersom de insisterer på, at lade sig vejlede af misvisende information.

Endvidere påpeges det, at en række dygtige, velansete – og især velargumenterende – folk har en ganske anden fortolkning af den videnskab, der skamrides i det politiske dokument betegnet sammenfatning og anbefaling til beslutningstagere.

MANY SCIENTISTS AND OTHERS DISAGREE WITH THE IPCC

Many noted scientists, climate modelers, environmentalists, economists, geologists, and engineers have criticized the IPCC’s analysis and its proposed green energy measures.

These include Dr. William Happer, Dr. Richard Lindzen, Dr. William Wijngaarden, Dr. Ross McKitrick, Dr. Christopher Essex, Dr. Henrik Svensmark, Dr. Nir Shaviv, Dr. Steven Koonin, Dr. John Christy, Dr. Judith Curry, Dr. Patrick Moore, Dr. Susan Crockford, Dr. Peter Ridd, Dr. Mark Mills, Dr. Bjorn Lomborg, Dr. Lars Schernikau, Dr. Patrick Frank, Anthony Watts, Tony Heller, Jim Steele, Gregory Wrightstone, Robert Lyman, Michael Shellenberger, Michael Moore, Jeff Gibbs, James Lovelock and, most recently, Dr. John Clauser, co-recipient of the 2022 Nobel Prize in Physics.

You can Google any of these names for their views, as well as those of Vaclav Smil and the CLINTEL “World Climate Declaration That There Is No Climate Emergency,” with over 1,600 signatories, mostly scientists, from 15 countries.

https://co2coalition.org/2023/09/21/why-the-ipcc-is-wrong-to-blame-co2-for-global-warming-issues/

Til trods for enorme subsidier leverer vejrafhængige energikilder stadig blot en beskeden andel af det verdens totale energibehov – et behov der vil fortsætte med at stige, hvis målet er menneskelig trivsel. Problemet for mange af os er, at politikeres og klimaalarmisters mål ikke er menneskelig trivsel, men magt, magt og en (af menneskehånd) uberørt planet.

Link – via Alex Epstein’s substack

Regeringen? Den bør gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Tillid og transparens har trange kår

På den nordlige halvkugle nærmer efterårets snotnæse-sæson sig. Skulle nogen have glemt hvordan statens ypperstepræster håndterede covid-affæren til dumpekarakter – så minder vi om at der leges med maskepi igen og vaccination nummer xx ‘anbefales’ visse steder. Konsekvensen har til en vis grad været tab af tillid til ‘myndighederne’, hvilket må betragtes som et gode.

Som påmindelse bringer vi følgende fra en Dr. Houman David Hemmati (via Tom Woods) som anbefaling til (en start på) genopretning af tilliden i US-kontekst:

  • Offentliggør al CDC-korrespondence fra november 2019 til nu
  • Afskedigelse af alle CDC-ansatte som pressede på for censurering af kritikere, udskamning af kritikere, eller som havde forbindelse med andre myndigheder eller lægemiddelvirksomheder der påvirkede deres arbejde
  • Bekendtgørelse af beslutning om, ALDRIG at udstede påbud, anbefaling om påbud eller anbefaling om lukning af skoler og virksomheder.
  • Fornyet evaluering af hastegodkendte covid vaccinationer og behandlinger i henhold til tidligere anvendte standarder for ikke-covid relaterede behandlinger.
  • Løfte om aldrig igen at støtte noget medicinsk produkt, nødssituation eller ej, der ikke har været gennem samme omhyggelige test af sikkerhed og effekt og gennemgang af uafhængige eksperter, uden udelukkelse af kritikere.

Bevæger vi os fra tillid til transparens herhjemme kunne vi passende forlange tilsvarende samt en redegørelse vedrørende Nord Stream gasrørledningernes selvmord.

  • Hvilke undersøgelser er der foretaget af danske myndigheder?
  • Hvilke undersøgelser fra andre landes myndigheder har Danmark kendskab til?
  • Fremlæggelse af samtlige resultater af disse undersøgelser til offentlig beskuelse inden jul 2023…

…og så kan regeringen gå af og julefreden sænke sig inden politikerbyrden 1. januar sættes til nyttigt arbejde her, eller sendes til østfronten hvis de har stemt for at allokere andres ressourcer til krigen.

Udgivet i Skriv en kommentar

En kort gennemgang af energi, civilisationens hjerteblod.

Tag et kig på denne lille serie – godt nok på engelsk.

https://mises.org/fueling-freer-future?

Hvis du vil læse eller høre Bryan Caplan og evt. vædde om, hvorvidt vi stadig om 10 år helt overvejende bruger fossile brændstoffer til at opretholde en tålelig tilværelse, så kig med her.

Pointen er, at fordi fossil energi er i særklasse pålidelig, skalerbar og tilgængelig overalt, og tilmed forbundet med lave(ste) omkostninger – især set i forhold til gunstige effekter, så vil fossil energi også i overskuelig fremtid udgøre den altovervejende største andel af energiforsyningen.

Link

Til trods for massiv statsstøtte til upålidelig energi, kombineret med straf til fossil energi (og atomkraft) – så udgør upålidelig vind og sol stadig en forsvindende andel af det samlede energiforbrug. Med andre ord: That dog don’t hunt!

Hoppe

I øvrigt bør regeringen gå væk!

Udgivet i Skriv en kommentar

Ingen løsninger, kun alternative til- og fravalg

There are no solutions, only trade-offs

Thomas Sowell

Med andre ord, vi lever i en verden der ikke er perfekt, befolket af mennesker – ikke engle.

Christian Bjørnskov hører ikke til de naive; han påpeger utrætteligt de umoralske beslutninger politikere træffer og gør opmærksom på, at udkommet oftest er i modstrid med de påståede hensigter. Derfor kan det undre lidt, at han beskriver et ‘paradoks’, med hensyn til at ‘…langt de fleste ‘miljøkæmpere’ bekæmper moderne økonomisk udvikling og borgernes økonomiske frihed.

Præmissen her er, at samme miljøforkæmpere faktisk kæmper for miljøet – en præmis der næppe er sand, for de samme forkæmpere er modstandere af tiltag, der kunne mindske miljøpåvirkningen, som for eksempel atomkraft eller afbrænding af gas som alternativ til kul. Bjørnskov viser, hvilket stemmer overens med sund fornuft, at jo rigere folk er, desto mere kerer de sig om deres omgivelser, og søger at begrænse forurening. Lægger man dertil respekt for, og håndhævelse af, privat ejendomsret (nødvendige forudsætninger for fremskridt og velstand) – du kan ikke svine på anden mands ejendom, uden at han kan komme efter dig økonomisk – kan den påviste association ikke undre, se figuren nedenfor. Se også Rothbard om forurening i et frit samfund – og også her en lidt kortere fremstilling af regeringers manglende evne til at begrænse forurening.

Miljøforkæmperen må have et andet formål – og dette handler nok mere om kontrol og fejlopfattelsen af jorden som et skrøbeligt system, der skal beskyttes mod menneskelig aktivitet, fremfor en ramme om livet, med talløse trusler, farer og forhindringer i hvilken mennesket, i sin hitte-på-somhed, forsøger at vriste en tålelig, ja endda behagelig, tilværelse ud af ‘naturen’. Den tålelige eller behagelige tilværelse kræver store mængder billig, pålidelig energi over en lang tidshorisont – det er netop det modsatte der desværre propaganderes for – ESG, Exceptionally Stupid Governance eller Energy Security Gone.

Denne kontrast – menneskelig trivsel overfor en forestilling om kloden som et skrøbeligt system, der skal beskyttes mod mennesket – ser ud til at være drivkraften bag megen klimatosseri.

Ganske få profiterer voldsomt på denne fejltagelse på bekostning af mange andre og uden at de tiltag klimatosserne anbefaler og gennemtrumfer, har nogen som helst effekt på klima eller miljø. Enorme ressourcer er spildt de sidste mange år, på støtte til vejrafhængige, upålidelige energikilder. Ressourcer der kunne have været brugt bedre til at løse andre af de talløse problemer mennesker står overfor.

Eksempler på vildledende diskussion i forbindelse med fossil energi:

Alex Epstein – substack

Tilbage til Bjørnskov, der rimeligvis begræder det enøjede fokus på CO2 og andre ‘drivhusgasser’ samt de politiske ‘redskaber’ (tvang) til – forgæves – at forsøge at begrænse udledningerne – på bekostning af andre, langt alvorligere problemer. CO2 ER et misforstået ‘problem’.

De blå cirkler er ‘demokratier’ og de røde ‘autokratier’ – se nærmere forklaring på linket under figuren.

https://punditokraterne.dk/2023/09/06/hvem-forurener-mindst/

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

IPCC: Ingen klima-’katastrofe’ truer(!)

Nu skal man ikke uden videre tage IPCC rapporter for gode varer – især ikke sammenfatningen for beslutningstagere der vel må karakteriseres som propaganda. Graver man i de underliggende data – og det er der heldigvis omhyggelige folk der gør – bliver det mere tydeligt at forskningen, du ved, The Science, ikke finder holdepunkter for nogen krise overhovedet. Og sådan har det været en rum tid.

https://wattsupwiththat.com/2021/04/25/wheres-the-emergency/

Så der må ligge noget andet bag den vedholdende tsunami af propaganda fra medierne om katastrofer der står i kø som følge af CO2 (kuldioxid) eller CH4 (metan). Kunne der være nogen der har økonomiske interesser i at holde katastrofe-beredskabet oppe i det røde felt? Politiske interesser (magt)? Eller måske begge dele.

Her er IPCCs liste (Kapitel 12, tabel 12.12) over begivenheder der savner videnskabeligt grundlag for, at global opvarmning skulle være synderen:

  • Air Pollution Weather (temperature inversions)
  • Aridity
  • Avalanche (snow)
  • Average rain
  • Average Wind Speed
  • Coastal Flood
  • Drought Affecting Crops (agricultural drought)
  • Drought From Lack Of Rain (hydrological drought)
  • Erosion of Coastlines
  • Fire Weather (hot and windy)
  • Flooding From Heavy Rain (pluvial floods)
  • Frost
  • Hail
  • Heavy Rain
  • Heavy Snowfall and Ice Storms
  • Landslides
  • Marine Heatwaves
  • Ocean Alkalinity
  • Radiation at the Earth’s Surface
  • River/Lake Floods
  • Sand and Dust Storms
  • Sea Level
  • Severe Wind Storms
  • Snow, Glacier, and Ice Sheets
  • Tropical Cyclones

Så meget desto værre er det når den danske regering dumstædigt fremturer med dydssignalering og absurde CO2 reduktionsmål, som ingen indflydelse har på fremtidens klima, men blot spilder ressourcer.

Markedsfejl er et mindre onde end politikfejl, så regeringen bør gå af.