Udgivet i Skriv en kommentar

Valgløfter

Christian Bjørnskov har en blogpost der underholder med et tankeeksperiment – valgløfter som bindende kontrakter mellem befolkning og politikere. Konteksten er selvfølgelig at der bliver lovet guld og grønne skove før valget men guldet og skovene materialiserer sig ikke efter valget. Valgløfterne karakteriseres som cheap talk: gratis og uden nogen som helst konsekvenser. Ved nærmere eftertanke er det imidlertid ikke helt rigtigt. De tomme valgløfter er ikke gratis! (nogle af dem bliver delvist indført, for andre folks penge) og er bestemt ikke uden konsekvenser, for omgivelserne korrumperes af løgnene og løfter om, at politikere kan give noget til nogen. Det kan de – ved at tage fra andre.

Scott Adams

Det ER i parentes bemærket et tankeeksperiment – jeg er ret sikker på Bjørnskov er klar over umuligheden i en ‘kontrakt’ – en aftale om at overføre ejerskab mellem forskellige parter. Tankeeksperimentet illustrerer snarere demokratiets fallit.

H.L. Mencken spiddede politikerbyrden præcist:

Staten, eller nærmere regeringen, består af en flok mænd ganske som du og jeg. De har i det store hele intet særligt talent for virksomhed eller regering; blot talent for at blive valgt til og fastholde en plads på tinge. Deres vigtigste middel til dét, er at opsøge grupper der råber og skriger efter noget de ikke kan få, og love dem at give det ‘noget’ til dem. Ni ud af ti gange er løftet værdiløst. Den tiende gang opfyldes det ved at plyndre A for at give til B. Med andre ord, regeringen er blot en hæler hvis forretningsområde er plyndring og valget er en form for forsalg af tyvekoster.

(Fra quoteinvestigator)

Kan plyndring via lovgivning forsvares? Nej! Den enkelte har ikke ‘ret’ til at stjæle fra en anden, og kan heller ikke stjæle ved at benytte sig af en mellemmand. Læs Bastiats Loven om hvad lov er og hvilke rettigheder der kan uddelegeres. Fås her i butikken for 37,50.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Indgreb (angreb) i andre lande

Hvis du ikke allerede er bekendt med Scott Horton er her en glimrende lejlighed – linket her går til midt i en debat for nylig i thesohoforum.org – hele debatten anbefales. Forestillingen om at man (usas regering) kan eller bør sørge for fred og demokrati i resten af verden, bør ikke kunne finde fodfæste hos tænkende mennesker. (Måske skal vi kigge på propagandaministeriets beføjelser.)

Udenrigspolitikken er en perlerække af katastrofale begivenheder, konsekvenser der er i modstrid med de erklærede hensigter, men måske knap så meget med de skjulte. Desværre med deltagelse fra dansk (folketings) side.

Tager man de erklærede hensigter for gode varer er historien et skoleeksempel på politikerbyrdens hybris, impotens og manglende forståelse for det usete – banal økonomisk indsigt. Men det er nok naivt at blive ved med at tro på gode hensigter, når resultaterne igen og igen taler imod.

Men hvordan skulle vi dog kunne beskytte os mod overgreb udefra, hvis ikke vi havde Staten? For det første er det ikke lykkedes nogen anden mafiøs organisation systematisk at udplyndre et lands befolkning for mere halvdelen af deres produktion, årti efter årti, i form af beskyttelsespenge. For det andet er der bedre alternativer der kan afprøves:

Privat produktion af forsvarsydelser er absolut inden for det muliges rækkevidde – hvor mange ressourcer der skal afsættes til det, kan kun markedet afgøre.

Er man interesseret i hvordan, kan følgende anbefales:

Hoppe – Private production of defense

Tannehill – Market for Liberty

Murphy (video) – Market for Military Defense

(Link)

Anarki er ikke fravær af orden eller ledelse og organisation, men fraværet af herskere og undersåtter.

Statens anatomi er velbeskrevet, herunder hvilke midler dens repræsentanter bruger til at fastholde magten – læs Rothbards dissektion, fås her i butikken for 37,50!

Statens Anatomi
Udgivet i Skriv en kommentar

Moral og penge

For nylig havde Martin Ågerup besøg af Lars Christensen hvor de blandt andet diskuterede inflation. Definitionen fik vi vist aldrig, og selvom man blev glædeligt overrasket over at den østriske skole blev nævnt (sent), så kan man undre sig over at det nærmest var i en affærdigende bisætning. Lars Christensen mener ikke at den bidrager til forståelsen af kriser og inflation. Få et andet perspektiv her og døm selv. Flere meninger om inflation her.

Et andet positivt element var den vægt der blev lagt på den private ejendomsret som grundlaget for skabelsen af den velstand der kommer alle til gode, ikke mindst de ringest stillede i samfundet. Bravo!

Østrigerne ser inflation som en øgning af pengemængden og stigende priser som en manifestation af inflation. Stigende priser i forhold til hvad de ville have været i fraværet af pengeskabelsen, for hvis produktiviteten stiger mere end pengeskabelsen falder priserne. De stigende, eller for høje, priser er en konsekvens af pengeskabelsen. Der opstår ikke flere reelle ressourcer ved at man skaber nye penge, blot er der flere penge til at jage de samme ressourcer og priserne stiger.

Når politikere har adgang til seddelpressen er det som at lade ræven vogte gæs. De vil så meget (erklærede gode hensigter) og hvis man kan dele ud af andres midler så er fristelsen for stor for de fleste. I podcasten berøres det at begrænsninger, bånd på politikernes værste spenderen har haft en relativt gunstig indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark. Fastkurspolitik og budgetlov nævnes og sammenlignet med andre steder er det bedre end ingenting.

Det østrigske perspektiv er at pengedannelsen skævvrider det vigtigste signal i markedet, nemlig prisen. Og eftersom begrebet helikopterpenge (indtil for relativt nylig) var en joke, så rammes forskellige sektorer forskelligt afhængigt af hvor pengeindsprøjtningen rammer først. De grupper og sektorer der først får adgang til de nye midler har lejlighed til at skaffe sig reelle ressourcer med de nye penge, inden signalet om den stigende efterspørgsel forplanter sig i prissignalet, og politikere får handlemuligheder de ellers ville have været foruden.

Adgangen til ‘gratis’ ressourcer, i betydningen nogle andre betaler, hvad enten det er samtidige personer eller kommende generationer, korrumperer. En af de vigtigste forudsætninger for skabelse af velstand er penge, som bringer forskellige menneskers præferencer for varer, ydelser og tid på en fælles målestok. Hermed åbnes for samarbejde på tværs af små og store samfund, selv med mennesker man ikke kender; det er næsten mirakuløst!

Om inflation i østrigernes perspektiv.

Læs mere om The Ethics of Money Production hos Guido Hülsman – kan downloades frit – om hvordan adgangen til easy money langsomt, men sikkert ændrer på folks adfærd og moral.

https://flic.kr/p/8GwvkU rickety)

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Ærlig ondskab

Socialisme, hvad enten den er national eller international, kan ikke levere hvad dens proselytter lover, fred, fremgang, og lighed i udkomme. Det har vi vidst længe og eksemplerne skræmmer. Man må på sin vis tage hatten af for Pelle Dragsted der ærligt bekender kulør, men det er vanskeligt at forstå at man uden problemer kan bekende sig til den ideologi uden at blive fordømt (eller måske ikke). De fleste er enige om at den nationale variant ikke er et eksempel til efterfølgelse, for nu at sige det pænt, men dens internationale søster ville have forfærdende aktiviteter på samvittigheden, hvis den havde én.

Nej! Blot fordi ‘vi’ har opdaget at staten kan gøre horrible ting, er ikke ensbetydende med at det rent faktisk skal gøres. Økonomien er ikke et rumskib og kan ikke styres centralt fra, ‘vi’ skal ikke tvangslukke brancher og ‘kompensere’ dem, eller omdisponere produktionen. Mette er ikke landsfader eller -moder og ingen politiker har mandat til at herske over undersåtterne.

Denne tilsyneladende uimodståelige trang til at dirigere rundt med andre er påfaldende – for de der ønsker socialisme kan lige nu! få det, hvis de holder det lokalt og frivilligt, selvom frivillig socialisme smager lidt af oxymoron. Desværre er behovet for at svinge statens knytnæve stort og den religiøse overbevisning om egen ufejlbarlighed ligeså – en dødsensfarlig kombination for os andre, der ikke vil deltage i projektet.

Når man på klimarealisme.dk kan konstatere at enhedslisten har præsteret godt politisk håndværk er det i den specielle politiske betydning af ‘håndværk’: Hvad er en dygtig politiker?

Lad os igen ty til C.S. Lewis beskrivelse af den frygteligste tyran: den der oprigtigt mener at vide hvad der bedst for dig og har magt til at gennemtrumfe det:

Of all tyrannies, a tyranny sincerely exercised for the good of its victims may be the most oppressive. It would be better to live under robber barons than under omnipotent moral busybodies. The robber baron’s cruelty may sometimes sleep, his cupidity may at some point be satiated; but those who torment us for our own good will torment us without end for they do so with the approval of their own conscience. They may be more likely to go to Heaven yet at the same time likelier to make a Hell of earth. This very kindness stings with intolerable insult. To be “cured” against one’s will and cured of states which we may not regard as disease is to be put on a level of those who have not yet reached the age of reason or those who never will; to be classed with infants, imbeciles, and domestic animals.

God in the Dock

Mette, Pelle, eller andre fra politiker byrden har ikke mandat til omfordele andres ejendom – de kan ikke påberåbe sig demokrati eller stemmeflertal, for man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har.

Læs hvad loven er for en størrelse gerne sammen med dine børn – der er behov for intellektuel modgift. Få den i Tuttle Tvillingerne lærer om loven, baseret på Bastiats udødelige pamflet.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Skat på pålidelig energi

Energi, pålidelig energi, konstant tilgængelig og masser af den, er forudsætningen for den enorme materielle velstand vi har i vores del af verdenen. Det er også en nødvendighed for at kunne opretholde en behagelig tilværelse i et relativt fjendligt miljø i form af vejrlig – især kulde, regn og blæst på vores breddegrad. For ikke at tale om mørket – nu vi nærmer os oktober, og november, november, november. Når billig energi tvangspålægges ekstraomkostninger bliver vi fattigere og dermed ringere stillet end vi ellers ville have været. CO2 afgifter i Danmark eller USA medfører ikke en væsentlig reduktion af den globale CO2-udledning. Vi kommer ikke til at se global enighed om at begrænse CO2 udledning – selv ikke hvis der var enighed om behovet for at gøre det. Milliarder af mennesker lever i dyb energi-fattigdom og vil bruge den billigst mulige pålidelige energikilde til at forbedre deres levestandard. Vi har hverken magt eller ret til at forhindre dem i det.

Subsidiering af upålidelige energikilder, med lav energitæthed, som vind og sol (her på 56’ breddegrad!) medfører øgede omkostninger til back-up energiproduktion, enorme arealer til energihøst og spild af ressourcer, der kunne bruges bedre på andre formål – herunder bedre fremstilling af billig, pålidelig og fleksibel energi. Uvillighed til at fjerne restriktioner på brug af kernekraft, især i et land hvor der er så relativt lidt plads, klinger hult i denne sammenhæng.

Læs mere om CO2-afgifters skadelige effekter her – det er en amerikansk kontekst, men gælder også for Danmark. Alex Epstein plæderer for en menneskelig vinkel på de problemer der skal løses, fremfor katastrofisternes menneskefjendske begrebsverden, der foretrækker en klode uberørt af menneskelig aktivitet. Problemer der stort set alle sammen kræver masser af pålidelig energi at løse.

Kuvøse. Produkt fremstillet af olie, drift dybt afhængig af pålidelig adgang til energi.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Velstand – hvad skal der til?

Forleden gæstede Deidre McCloskey byen og deltog i et Cepos-event. Man kan se videoen her. Et diskussionspunkt er hendes tese om at velstand skabes af ideer (og deres udførelse) – ikke af ‘kapital’, som nok er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning for at skabe velstand. Det er ikke nogen ny ide – men et godt argument for at bruge hendes ‘nye’ ord innovisme i stedet for ‘kapitalisme’ som en bedre beskrivelse af den samfundsindretning der fremmer velstand, er de negative konnotationer ordet kapitalisme har fået (tak til udannelsessystemet (sic!)). Tilhængere af fri markedsøkonomi bruger ofte kapitalisme som synonym, og det er dels upræcist og dels lider det under opfattelsen af kapitalisme som noget negativt i sig selv.

Kapital – fysiske eller eller mentale midler til at nå mål – er ikke noget værd i sig selv. Hvis man ikke ved hvordan den skal bruges skabes der ikke meget velstand. Velstand bruges her i betydningen bedre materiel levestandard og mere tilfredshed eller ‘psykisk’ velbefindende. Mennesker handler for at opnå noget – en forbedring af tilværelsen på kort eller længere sigt – og viden om hvordan man bedst anvender midler til at fremme ens mål er afgørende for ens succes med hensyn til at nå målene. Human Action – Mises’ magnus opus – anbefales for en omfattende behandling af emnet😉 læs den fra ende til anden, eller se ned over indholdsfortegnelsen og start med punktnedslag du finder særligt interessante. F.eks Human Cooperation, og The Role of Ideas.

Martin Ågerup havde efterfølgende besøg Jesper Geisler hvor de diskuterede McCloskeys Innovism – og endelig!! blev begrebet privat ejendomsret nævnt i forbindelse med skabelse af velstand. Godt nok kun som en blandt adskillige ‘institutioner’ der er nødvendige. Jeg vil mene at viden og kapital er særdeles nødvendige forudsætninger for at mennesket kan forbedre sin situation, men også at kun når den private ejendomsret nyder ubetinget respekt kan det fulde potentiale efterstræbes. Jo mindre respekt for ejendomsretten, desto fattigere samfund og et fattigere samfund er i mindre udstrækning i stand til at tage sig de ringest stillede personer i samfundet. De personer som den tidligere(!) marxist McCloskey brænder for at hjælpe.

Hvorfor ‘har’ vi overhovedet ejendomsret? I en verden med knappe ressourcer kan (vil) der opstå konflikt når to personer ønsker at benytte den samme ressource. I erkendelse af, at voldelig ‘løsning’ af konflikten har betydelige omkostninger, opstår der behov for at løse sådanne konflikter uden at gribe til fysisk kamp. Ejendomsret peger på en løsning og den løsning der ser ud til at klare sig bedst er, når den person der først erhverver sig en ressource der anses for ikke ejet af nogen, eller får ressourcen overdraget fra en tidligere ejer, er den med det bedste krav på ressourcen: Dens retmæssige ejer. Stephan Kinsella har skrevet meget og godt om ejendomsret – her et eksempel. Ikke mindst om misfosteret Intellectual Property, IP, som illustration af, at ideer netop ikke kan ejes fordi de kan bruges samtidigt af flere personer. (Når ideer, viden, deles, bliver vores evne til at forbedre verden omkring os bedre og bedre. Du har ikke krav på dine eventuelle kunders fremtidige omsætning, og kan ikke bestemme hvordan ‘din’ ide bruges af andre.)

Ideerne og den måde de bringes i anvendelse på skaber velstand. Hvis der er stor risiko for at en bande kommer og tager frugten af folks ideer og det de har produceret, så bliver der alt andet lige produceret færre ideer og færre varer – velstanden bliver mindre end den ellers ville have været. Jo mere banden rager til sig, desto værre.

Læs om hvad banden er for en størrelse hos Rothbard:

Statens Anatomi

Udgivet i Skriv en kommentar

Skruen uden ende

Når Moder Stat griber ind for at beskytte undersåtterne viser det sig at indgrebet har utilsigtede konsekvenser (i forhold til de påståede hensigter). Disse konsekvenser kalder på handlekraft – Moder Stat har identificeret endnu et problem der skal løses! De groteske overgreb de forgangne 18 måneder er en sørgelig illustration af dette. Børnene (Børnene, for pokker!) lider under nedlukningerne – vi må have et Trivselsministerium!

Ingen rettroende tilbeder af Staten kan være modstander af at beskytte de uskyldige små mod tilværelsens onder, hvad enten Vormoder har påført dem onderne eller de blot er kommet af sig selv. Således vokser bureaukratiet i omfang og rækkevidde indtil intet ligger udenfor Statens interesseområde.

Når politikerbyrden, hin vederstyggelige, blander sig i stort og småt og truer med knytnæven, så fører ansvarsovertagelsen til at befolkningen bliver mere og mere afhængig. Ikke af hinanden, men af en velvillig hersker og ansvarsfraskrivelsen er en af de værste moralske konsekvenser. Man kommer til at opfatte sig selv som offer og som en der har ‘ret til’ dette eller hint, blot fordi man eksisterer – uden at indse ens positive ‘ret’ nødvendigvis må føre til overgreb på en andens ret.

Mennesker der samarbejder om at forbedre tilværelsen for dem selv og hinanden – uden at kende hinanden! – er et fænomen der har mirakuløs karakter. Jo mere staten blander sig, desto værre bliver udkommet. Læs om miraklet sammen med dine børn i Tuttle Tvillingerne og den mirakuløse blyant. Her i butikken kan den købes.

Miraklet

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i Skriv en kommentar

Heldigvis…

…er overlevelsen høj. Hvilket sætter regimernes reaktion i relief (den er helt ude af proportioner!).

Vi er også heldige mht aldersfordelingen af den værste risiko:

Hvis vi bare allesammen var vaccinerede ligesom i Israel…

Men dør de så som fluer?

Det er vanskeligt at afgøre – men det ser ikke rigtig sådan ud:

Læs mere om Israel her. Lyt til Martin Ågerups samtale med Christine Benn der mener at denne virus ikke er til at udrydde; vi skal lære at leve med den (og som det fremgår, gør rigtig mange netop dét).

Trænger du til sjov med figurer så kig på quizzen her og se om du kan regne den ud.

Det ikke er for vores beskyttelse at vi har fået beskåret basale rettigheder – hvorfor er det så? Se svaret her.

Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad staten er for en størrelse og hvorfor vi ikke skal overlade en millimeter til den.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Et eksempel på dødsensfarlig hybris

https://www.dr.dk/nyheder/udland/20-aars-udvikling-i-afghanistan-er-smuldret-paa-20-minutter

Forestillingen om at ‘vi’ kan tvangsindføre vores version af hvordan folk bør leve på den anden side af jorden er et eksempel på hvor farligt det er, at overlade ressourcer til politikerbyrden. De vil spendere i blind tro på egen ufejlbarlighed, nogle af dem måske endda i god tro. Det kan dog ikke ændre på realiteterne, som er at folk flest ikke bryder sig om at få dikteret hvordan de skal opføre sig af fremmede, slet ikke fremmede der står med våben i hånd eller flyver over landet med droner og bomber.

At den daværende danske statsminister skulle pleje NATO-ambitioner og med støtte fra et folketing ‘førte’ Danmark ind i den afghanske tragedie burde føre til almindelig fordømmelse og udelukkelse fra stillinger aflønnet med tvangsinddrevne midler. Overgreb på egen befolkning (tvangsinddrivning af ressourcer) benyttes til endnu værre overgreb på andre befolkninger (er den afghanske, syriske, irakiske, libyske, somaliske…befolkning bedre stillet efter fremmede krigstogter drevet af påståede velmente hensigter?).

Mener du at folk i andre lande behandler hinanden overordentligt skidt (og det kan vi nok blive enige om forekommer – ikke mindst i Afghanistan!) så må du overbevise dem om at de skal ændre adfærd – du kan prøve at tvinge dem, det vil næppe lykkes. Du kan forsøge at lave en indsamling blandt dine ligesindede og etablere en fremmedlegion der skal påse at barbarerne opfører sig anstændigt. Men du har ingen ret til at påføre medborgere omkostninger direkte eller indirekte for dine eventyr. Hvis politikerbyrden mener at have ansvar for en andel af de afghanere der har modtaget betaling for ‘ydelser’ og fejlkalkuleret begivenhedernes gang, så må de modtage disse i eget hjem og bære omkostningerne herved af egne, private ressourcer. De kan også bede om frivillige bidrag; mange mennesker hjælper gerne andre i nød – men villigheden påvirkes i negativ retning af statens altdominerende position (Om tyveri) indenfor bistandsområdet.

Joe Biden’ er ved at blive kørt i stilling til at blive ofret for (overlagt?) at forkludre en tilbagetrækning der skulle have været effektueret for længe siden, i en krig vi kan takke Bush og Obama (se Fool’s Errand) for, en krig der aldrig skulle have været startet.

Den lære der bør drages er, at man skal undlade at intervenere med vold i andres affærer – internationalt som nationalt. (Selvforsvar er ikke ‘intervention’.)
Detaljerne kan man fortabe sig i hos https://antiwar.com/
Se også punkt 8 her: https://tunecedemalis.dk/intet-over-og-intet-ved-siden-af-staten/

Dr. Strangelove

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

To menneskefjendske verdensreligioner

Religion kan være en støtte og en hjælp, et moralsk holdepunkt i tilværelsen for mange mennesker. Det er næppe tilfældigt at normer som ikke at slå andre mennesker ihjel, bestjæle dem eller lyve overfor dem går igen. For nogle religioner gælder buddene for alle, mens andre ikke er så strikse hvis blot det går ud over de ‘andre’. Mange overgreb er også gennem tiden begået med henvisning til den rigtige eller forkerte religion.

De for tiden fremherskende og særdeles menneskefjendske religioner er tilbedelsen af Staten og Klimatismen. Det er især de kedelige træk som dogmatisme, fjendskab overfor vantro og en – religiøs – tro på at man har ret. Så meget ret, at brug af vold og trusler om vold overfor mennesker der ikke deler religionen retfærdiggøres.

Når de to religioner så kombineres og Statens voldsmonopol spændes for klimatismen er der lagt i kakkelovnen (no pun intended) til overgreb. Ingen burde være i tvivl om at klimaet ændrer sig, har gjort det i milliarder af år og vil fortsætte med at gøre det indtil jordens undergang. Spørgsmålet er hvad ‘vi’ kan – og skal – gøre ved det. Som for at fremhæve den religiøse analogi benævnes fn’s 6. klimarapport flere steder som ‘klima-bibelen’ – med andre ord her er dogmer der ikke kan stilles spørgsmål ved og det gør ikke noget at indholdet af sammendraget intet har at gøre med de faktiske forhold. Frafaldne og uenige forfølges og ties ihjel.

Mennesker påvirker omgivelserne for at bedre deres levestandard. En helt nødvendig forudsætning for at opnå og fastholde den levestandard vi har i vores del af verdenen, er adgang til rigelige mængder af energi. Masser af energi. Masser af pålidelig energi. Adskillige milliarder mennesker overlever i dyb energifattigdom, og for at forbedre deres vilkår er enorme mængder af energi nødvendig. Billig og fremfor alt pålidelig energi. Pålidelig i betydningen tilgængelig hele tiden 24/7/365.

Der er nogle der mener at mennesket blot er en skamplet på moder jord, som er uperfekt indtil mennesket er væk (eller i hvert fald antallet voldsomt reduceret). Sjovt nok tilbyder de ikke selv at gå forrest. Hvis man har den anti-humane indstilling er det måske nemmere at forstå hadet, for hadefuldt forekommer det, til enhver menneskelig påvirkning af omgivelserne. Det handler så ikke om at forbedre verden for mennesker, men om at begrænse menneskelig aktivitet. Intet acceptabelt niveau for forurening eller ændring i omgivelserne findes og løsninger på energihungrende aktiviteter, som atomkraft, afvises, til trods for at dette med eksisterende teknologi er eneste realistiske alternativ til afbrænding af kulbrinte. Sol og vind er upålidelige energikilder, der har sin berettigelse i visse specielle situationer, men er helt utilstrækkelige til at understøtte et højt udviklet civiliseret samfund som meget få af os reelt ønsker at give afkald på. Tværtimod – når andelen af energiforsyningen fra upålidelige kilder stiger, takket være tvangsoverførsler (subsidier), bliver omkostningerne højere på de billigere, pålidelige kilder og der fjernes ressourcer der kunne bruges til at finde på nye og bedre løsninger.

Når mennesker bliver rige nok til at bekymre sig om andet end simpel overlevelse så kommer rene, pæne, mangfoldige omgivelser for en selv og efterfølgende generationer til at fylde meget mere.

De fattigste iblandt os kommer til at være afhængige af kulbrinte i mange år endnu og har naturligvis ingen intentioner om at lade sig spise af med inferiør energiproduktion – det overlever de ikke. Heldigvis tyder data ikke på at det vil medføre uhåndterbare problemer for os alle sammen. Men vi får brug for masser af billig, pålidelig energi til beskytte os selv og vores omgivelser mod de forandringer kloden undergår med eller uden menneskelig aktivitet.

Staten ‘opdagede’ et nyt våben til kontrol over medmenesker sidste år da en alvorlig virussygdom, omend med temmelig begrænset dødelighed, blev brugt til at piske en panikstemning op og ‘nedlukninger’ så dagens lys. (I marts 2020 forventede jeg overvågning, tvungne test og tvangsvacciner…)

Lad ikke dette afsind fortsætte direkte over i klimatisme som påskud for nedlukninger og autoritær kontrol.

LÆs mere her:
Klimakværk
Klima-økonomi
Klima – The Green Leap Backward

Og lyt her (podcasts):
Robert Bryce med Michael Schellenberger (alarmister)
Robert Bryce med Robert Hargraves (thorium reaktorer)
Tom Woods med Alex Epstein (kulbrinte og menneskelig trivsel)
Tom Woods med Patrick Moore (om falske katastrofer)

97% af eksperter er enige om…(video 5 min)

I øvrigt bør regeringen gå af.

Statens Anatomi
Udgivet i 1 kommentar

Gode og dårlige mennesker

…findes bestemt. De fleste har gode, mindre gode og dårlige sider – i en samlet pakke. Ganske få er rene som engle uden lyder. Derfor er det ikke godt at overlade magt til en eller få personer – magt i betydningen mandat til at udøve direkte eller indirekte tvang overfor andre. Politikere er ikke gjort af et andet stof end andre mennesker – selvom de synes at tro det. Så når ‘vi’ med henvisning til ‘nødret’ giver særlige beføjelser til en gruppe mennesker der har søgt hen hvor de kan lade deres tendens til dirigere rundt med andre få afløb, kan det ikke undre at disse beføjelser misbruges.

Christian Bjørnskov skriver på punditokraterne hvordan dette mønster afslører sig igen og igen. Konklusionen lyder:

…vores studier indebærer en alvorlig advarsel, som alle borgere burde tage alvorligt: Selv regeringer i etablerede demokratier vil typisk misbruge enhver nødretstilstand hvis den overhovedet har mulighed for det. Politikere gør ikke det rigtige når det virkeligt brænder på, men misbruger som oftest situationen til at stille deres egen tørst efter magt.

Det gør ikke sagen bedre at nogle – sikkert adskillige – blandt politikerbyrden har de bedste intentioner. Den værste tyran er den der vil dig det godt og bruger knytnæven til at ‘overbevise’ dig om hvad du skal gøre for dit eget bedste. Magt korrumperer og mennesket er korrumperbart. Ulovligheder bliver ikke lovlige blot fordi delinkventen indtager en bestemt stilling.

Det er afgørende vigtigt at stå fast og sige nej! Der er heldigvis eksempler til efterfølgelse.

Når presset for at lade sig vaccinere mod en ikke-eksistentiel ‘trussel’ intensiveres og private firmaer rekrutteres til at lægge yderligere pres på ‘afvigerne’ har vi at gøre med en højst uhellig alliance mellem stat og privat (når du hører frasen public-private partnership så hold på dine værdier og løb – men ikke til Australien!).

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i 1 kommentar

Videnskab og uvidenhed

En temmelig tilbageholdt kritik af den katastrofale håndtering af SARS-Covid 2 (der NU åbent kan diskuteres som en muligvis laboratorieskabt virus) og det groteske misforhold mellem fordele og ulemper ved regeringers overgreb. Se 1/2 times video-gennemgang af John Ioannidis her.

Gå dernæst hertil og læs om den aftagende beskyttelse af vacciner – som næppe er overraskende når man tænker på hvordan tidligere forsøg på at vaccinere mod forkølelser har mødt begrænset succes. Det understreger nødvendigheden af at spille på andre strenge end blot vaccine-mantraet – f.eks. behandling, hvor flere lovende midler har været holdt ude af mediernes opmærksomhed. (De ekstreme, eksperimentelle tiltag med at ‘lukke ned’ er mindre vanskelige at retfærdiggøre hvis der ‘ingen behandling’ findes.)

Igen: Personerne i og omkring regeringerne handler ikke som engle i uegennyttig næstekærlighed. Opfyldt af hybris og enhjørningeflatulens som de er, har de fået sig et værktøj til overvågning, kontrol og manipulation af deres undersåtter og de har ikke tænkt sig at give slip på den religiøse tilbedelse af staten, medmindre de tvinges.

For børnenes skyld bør dette skuespil bringes til ophør – helbredsmæssigt og økonomisk står de til at betale til den højeste pris for det nuværende absurde regime. Det er ikke rimeligt.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

U-lovligheder

Tænker du at begrebet lighed for loven er en god ting? (I første omgang lader vi som om at ‘loven’ overhovedet er rimelig – den antagelse holder ikke, men er ikke genstand for ugens bemærkning. Læs Loven!)

Altså hvis der er noget DU ikke må – så kan du ikke ved et trylleslag og noget de kalder stemmeri, få andre til at gøre det i stedet. Eller hvis man er diktator – loven gælder i det omfang og for dem jeg siger det gælder…

I regelstaten havde Jonas Herby besøg af en jurist med særlig interesse for ‘menneskerettigheder’ – anledningen var den at Foreningen Imod Ulovlig Logning fornyelig tabte deres sag mod Justitsministeriet. Det er en god sag at føre – for vore herskere mener sig hævet over ‘loven’ og registrerer og arkiverer hæmningsløst vores kommunikation. Naturligvis i bedste hensigt og for at beskytte os mod uhensigtsmæssige og ubehagelige elementer iblandt os.

Det kedelige er imidlertid at juristen, Rasmus Malver, ønsker at bruge EU-monsteret som middel til at tryne de lokale slyngler. Med henvisning til menneskerettigheder…Først til allersidst berørte diskussionen begrebet positive og negative rettigheder – EUs og FNs ‘rettigheder’ er så mange og problemet er netop at de positive rettigheder betyder at nogle menneskers behov tilgodeses på bekostning af andre menneskers rettigheder. Hvis alle polske kvinder (eller blot nogle) har ret til abort i Danmark (!!?) så er der nogle personer hvis ejendomsret man forgriber sig på for at levere denne rettighed. En af de – relevante – indvendinger mod den danske grundlov er, at den intet er værd hvis folketingets medlemmer vælger at tilsidesætte den. Og fuldstændig den samme kritik kan rettes mod de ‘rettigheder’ der opremses i EU-loven. Et eksempel, artikel 17 om Ejendomsret:

Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositioner hermed og at lade den gå i arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan reguleres ved lov, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til almenvellet.

Intellektuel ejendomsret er beskyttet.

Med andre ord – din ejendomsret gælder hvis vi (hvem er vi?) skønner det er ok.
Og i øvrigt forbeholder vi os retten til at bestemme hvordan du bruger dine ressourcer med henvisning til ‘intellektuel ejendomsret’. Det anbefales at man læser om dette sidste begreb hos Stephan Kinsella, så man kan få styr på ejendomsret, hvorfor det er en god ide og hvorfor intellektuel ejendomsret ikke kan opretholdes hvis man vil være konsistent i sin tænkning om ejendomsret. Se også her om patenter.

At lade et større monster (EU, FN) afgøre hvilke love der gælder i DK for at begrænse et mindre monsters (den danske stat) overgreb på landets indbyggere virker som en rigtig dårlig ide! En stor eller mindre stor knytnæve gør begge skade. Eksempel på at det er skidt når staten overvåger borgerne og afgører hvad der er misinformation kan findes i et land der formelt har beskyttelse af ytringsfrihed (som ikke er en menneskeret men en ejendomsret!).

Læs Rothbards dissektion af statens anatomi!

Udgivet i Skriv en kommentar

Ondskab eller dårskab – virusvarianten

Irland lader til at have en særlig ondskabsfuld variant at politikerbyrden. En 10 minutters opdatering på den indiske variant (‘delta’) og kontrasten imellem risiko forbundet med infektion og de groteske tiltag der – i øvrigt forgæves – rulles ud over pøblen.

Herhjemme (og andre steder) er der tiltagende ‘bekymring’ hos ‘eksperter’ og begyndende sproglig massage der skal få tvang til at være det samme som frivillighed. Nu bliver vaccination også brugt som argument for IKKE at ophæve restriktioner – fordi spredning af en variant blandt vaccinerede kan medføre yderligere mutationer der så bliver ‘endnu farligere’. Med andre ord, restriktioner skal være permanente og hele kloden skal vaccineres helst flere gange om året…Staten er nødt til at kunne kontrollere om DU er vaccineret – men fjerner ikke lænkerne af den grund. Der er grund til at stoppe op og tænke over, om det virkelig kan være den rette vej at gå.

Følgerne af virusinfektion skal ikke bagatelliseres, men dødeligheden selvom den er alvorlig nok, er ikke en trussel mod menneskeheden. Det er derimod de økonomiske følger af regeringers reaktion med arbitrære nedlukninger, der uden at have den påståede effekt på virusspredning, til gengæld har voldsomme følger på grund af den fattigdom der følger med forbud mod produktive aktiviteter.

Tilbud om vaccination kan være på sin plads blandt særligt udsatte, men kan ikke forventes at føre til ‘ingen covid’ fremover. Man kan glæde sig over at de yngste i blandt os er 1000 gange mindre i risiko for alvorlig sygdom end de ældste og måske håbe at den nye onde virus kan fortsætte med at holde den gamle influenza væk – den som i højere grad aflivede både børn og voksne. Indtil vi kender mere til eventuelle langsigtede (og mindre langsigtede) bivirkninger må det nuværende pres fra myndighederne om at vaccinere store og små betragtes som stærkt uetisk! Nej, det er ikke ‘frivilligt’ når du pålægges restriktioner hvis du ikke underkaster dig vaccination – og nej, den er ikke gratis! Hverken i betydningen uden økonomiske omkostninger eller uden bivirkninger! Søren Brostrøm er ikke en troværdig ‘guide’.

Fra endnu et relevant indspark fra initiativtagerne bag Barrington deklarationen:

Much of the impetus for vaccine passports has arisen from the false idea that universal COVID vaccination – including in young children in whom the vaccine has not been adequately tested – is necessary to end the pandemic. Given the natural history of the SARS-CoV-2 virus, the vaccines are likely only to confer long-term protection against severe disease rather than all infection per se. Any infection-blocking effects are probably short-term unless the vaccine does very much better than natural immunity, which is rare in medicine. As such, the vaccines cannot be used to achieve zero disease transmission. Instead, we should use the vaccines to protect the vulnerable against severe disease and death from COVID.

Læs det hele her.

Den nuværende coronakrise er ikke en medicinsk problemstilling, men en økonomisk. Det handler både om det eksperimentelle i nedlukning der er uden fortilfælde (og forhåbentlig aldrig gentages!) og om omkostningerne ved at forsøge at tvinge 7 milliarder mennesker til vaccination – en til flere gange årligt! Hvorfor gør de det? Læs her.

Interesseret i at læse om fakta i stedet for panik? Læs her.

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i 1 kommentar

Men hvorfor så?!

Det er ikke længere muligt at opretholde illusionen om at nedlukningerne finder sted for at beskytte den intetanende befolkning. Den befolkning, der hvis ikke politikerne tog affære, ville gå til i egen uvidenhed. Jonas Herby markerer igenpunditokraterne at den argumentation der tidligere har været brugt for nedlukninger ikke harmonerer med, at der fortsat dekreteres begrænsninger i folks livsførelse. Og så har vi ikke nævnt at det på intet tidspunkt har været acceptabelt at udsætte befolkningen over det meste af kloden for et eksperiment hvor vi ved at skadevirkningerne er enorme og vil vare generationer, mens de gunstige effekter er højst usikre og indtil for nylig anset for fraværende (det har vi så nu efterhånden solid evidens for – tag også quizzen her). Oven i købet går de katastrofale økonomiske konsekvenser af regeringsindgreb verden over hårdest ud over dem der er dårligst stillet i forvejen.

Men hvorfor har de gjort det? Det må da være i den bedste hensigt for os alle sammen? (Hvis du stadig tror politikere har undersåtternes bedste interesse for øje, så genlæs Rothbard her.) Heldigvis behøver vi ikke gætte. Mange ‘beslutningstagere’ og magtfulde organisationer har ganske klart givet til kende at de ønsker at ændre på den måde verden er indrettet. Og eftersom de ikke formår at overbevise folk om deres store plans fortræffeligheder, må de i deres magtfuldkommenhed og beruset af egen klogskab, gribe til andre midler.

Se Kate Wands minidokumentar her (ht: The Fat Emperor) part 1: 13 min,; part 2: 22 min.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Håb for ungdommen(?)

Selvoptagede, eftertænksomme, naive, kortsigtede, ussel musiksmag og værre tøjsmag, overmodige og dumdristige er adjektiver der alle dage har været brugt om ungdommen. (Undtagen selvfølgelig en selv.) Det sidste års tid kan man tilføje skræmte, frygtsomme, autoritetstro, ukritiske og parate til at acceptere uhyrlige indgreb i deres personlige frihed fra inkompetente og magtgrådige politikere og embedsmænd af alle køn. Det er nu ikke kun ungdommen der lod den misere udspille sig. En grov generalisering naturligvis – og som Tom Lehrer sagde, jeg hader folk der ikke elsker deres medmennesker.

Men hvor kommer håbet så fra? I Schweiz har der igen været en folkeafstemning, og selvom stemmeri i almindelighed er stærkt overvurderet, så giver det alligevel anledning til et lille håb. Det man stemte om, var nemlig en lov der under betegnelsen klima-beskyttelse havde tre komponenter der hver for sig var til afstemning. CO2 begrænsning (skat), pesticider (forbud) og drikkevand (kun subsidier(!) landbrug der ikke bruger pesticid). Alle tre dele blev afvist, noget mere snævert end andet, men blandt aldersgruppen 18-34 var der 60-70% nej-stemmer. En gryende erkendelse af at de færreste er parat til at ofre levestandard på klima-alarmismens alter er måske på vej.

Et andet spørgsmål er så om CO2-bekymringen er stærkt overdrevet – og de temperaturændringer der er observeret i højere grad skyldes andre mekanismer. Det betyder at en hel klima-lobby-industris levebrød kan udfordres og det går ikke stille af. Lyt til Martin Ågerups interview med Henrik Svensmark her og glem ikke at politikere står i kø for at svinge den nye kølle der hedder nedlukning, hvad enten påskuddet er delta-, epsilonvarianter eller ‘klima’.

Energi er grundlaget for den fantastiske levestandard vi har i vores del af verdenen – ønsket om rene, pæne, ikke-sundhedsskadelige omgivelser bliver stærkere og stærkere desto rigere man er. Derfor kan det ikke undre at andre steder i verdenen er fokus i højere grad på andre aspekter af tilværelsen og derfor giver det absolut ingen mening at bruge enorme ressourcer på ineffektive energikilder hvis det erklærede formål – at mindske påvirkningen fra CO2 står til troende. Men ofte handler det mere om at signalere dydighed (hej North Face). Når vi lægger ekstra skat på energi betyder det at alt andet bliver dyrere og vi bliver dermed ringere stillet og dårligere i stand til at bruge ressourcer på at finde bedre måder at forbedre tilværelsen på – herunder begrænse uønsket påvirkning af omgivelserne fra den aktivitet der fører til menneskelig trivsel.

Mennesker lever og overlever ved at ændre omgivelserne i et omfang intet andet levende vi kender til, formår. Hvis menneskers trivsel anses for et mål og et gode, kan man ikke undlade at acceptere ændringer i omgivelserne – vi bygger huse, byer, kloakering, varme- og kulderegulerende systemer og meget mere for at beskytte os mod et barskt miljø. Altsammen aktivitet der er afhængig af energi – jo mere des bedre. Heldigvis er klimarelaterede dødsfald faldet markant de sidste hundrede år, takket være energi, primært fra fossile brændstoffer.
De der anser mennesker for en parasit på jorden der er ‘bedst’ hvis den er fri for enhver ændring der skyldes mennesker er nogle vi andre bør holde godt øje med og beskytte os imod.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Statens Anatomi
Udgivet i 1 kommentar

Om tyveri

Cepos har udgivet en rapport om skatteunddragelse (deres hjemmeside fungerer ikke i øjeblikket) og for nylig diskuterede Martin Ågerup emnet med tidligere departementschef Peter Loft. En udmærket diskussion det kan anbefales at lytte til, men man kunne ønske sig lidt mere fra en liberal tænketank end diskussion af om der skal betales 22% eller 21% i selskabsskat.

Indkomstskat var ikke hovedemnet her, men diskussionen går ofte i samme spor, for selvfølgelig, lyder det som regel, skal vi betale ‘vores’ skat, bare lovgrundlaget er på plads og transparent. Men lovgrundlaget er aldrig ‘på plads’, for indkomstskat er et af de værste tyverier – og det bør nævnes at der findes steder hvor den er nul uden at samfundet ligger i ruiner.

Talen om at skylde noget i skat er et eksempel på nysprog der har sneget sig ind, og nu som en naturlig præmis antager at staten ejer din ejendom (som dermed ikke er din ejendom). Men staten har intet retmæssigt krav på din ejendom! At tale om skatteunddragelse som noget vi ‘selvfølgelig’ skal forhindre er ren Orwell’sk – det svarer til at du selvfølgelig ikke må låse din dør for at gøre det vanskeligere for tyven at stjæle. Tyven har ikke ret til en del af din ejendom – heller ikke selvom han og de andre tyve har stemt om det og er blevet enige om at din ejendom nu er deres.

Det er fint have en tænketank som Cepos der kan påpege mange tåbeligheder og man kan sagtens mene at et radikalt budskab som nul (0) i skatteprocent er urealistisk og ‘skræmmer’ folk væk fra liberale tanker. Men man kunne som nævnt godt ønske sig en mere principiel diskussion om ejendomsret og friheden for tvang, selvom der er et stykke vej til den situation.

War is Peace

Freedom is Slavery

Ignorance is Strength

Din ejendom er statens

Naturligvis er skat tyveri – vrangforestillingen om at det er noget folk betaler frivilligt, kan kun tilskrives årtiers ophold i propagandainstitutioner. Troels Lund Poulsen, som ellers ikke fortjener særlig ros, indførte i sin tid en konto hvortil man frivilligt kunne indbetale mere i skat, og sjovt nok var det ikke store summer der kom ind. Hvis dit bedste bud på, hvordan reelle problemer løses, er at tvinge andre til at betale til en bande der efterfølgende ikke løser problemer, men skaber dem, så prøv igen med en anden tilgang. Undlad i hvert fald at holde den moralske fane højt. Mener du der er et problem der skal løses, og kan du ikke selv klare det, så må du overbevise andre om at netop dette problem fortjener særlig bevågenhed. En af de værste konsekvenser af statens indblanding i stort og småt er den ledsagende ansvarsfraskrivelse for medmenneskers ve og vel. Modtagere korrumperes og andre tilskyndes til hårdhudet ligegyldighed.

Når man bruger loven til at tildele nogle mennesker særlige privilegier fører det efterhånden til alles kamp mod alle om kontrollen med det magtapparat, banden, der betegner sig som staten.

Læs med dine børn om, hvad lov er i Tuttle tvillingerne lærer om loven og læs selv originalen Loven, der begge fås på dansk her i butikken. Bastiat skrev pamfletten i 1849 og den er endnu mere relevant i dag. Og så er den ganske let læst. Nødvendig modgift til dagens propaganda.

Cover back

Skat er tyveri – og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Når bureaukraten stemmer

Kan resultatet forudsiges. Og det er ikke til vores alle sammens fælles bedste. Bureaukraten har som alle andre sine egne personlige interesser og præference. Det er der intet mærkværdigt eller upassende ved. Når bureaukraten optræder både som lønmodtager i et offentligt system og som arbejdsgiver, henter han sine midler som arbejdsgiver i andre menneskers lomme, og er tilbøjelig til at være mindre påholdende med udgifterne.

Dette problem bliver større og større efterhånden som antallet af bureaukrater vokser som Mises påpegede allerede i 1944(!) i Bureaucracy (hent den her).

Udviklingen i antallet af offentligt ansatte i Danmark illustrerer problemet. Fra 1966 til 2019 steg antallet af offentligt ansatte fra 269.000 til 829.000 – som udtryk for at staten trænger sig ind på alt for mange områder, hvor den (også) gør mere skade end gavn. (Godt nok er tallet faldet en smule igen, men udgør stadig 719.000 i 2020.)

Det betyder ikke at alle offentligt ansatte er uproduktive, eller at der ikke også er lammende bureaukrati i den private sektor – dog ofte som et ‘svar’ på det offentlige bureaukratis aktivitet. Men hver en krone der bruges på varer eller ydelser af bureaukraten kommer dels fra en anden, der så ikke kan bruge den efter eget forgodtbefindende. Endvidere er der afledte effekter med ressourcer der flyttes til de områder bureaukraten favoriserer, ressourcer der trækkes væk fra andre områder hvor priserne så stiger mere end de ellers ville have gjort (eller måske endda var faldet).

Udover det moralsk forkastelige i at tage fra nogle for at give til andre, er alternativomkostningerne vanskelige at (over)vurdere. Det sete versus det usete – det som ikke bliver iværksat fordi bureaukraten har beslaglagt en stor andel af samfundets produktion er fint beskrevet i Henry Hazlitts Economics in One Lesson. Læs de første kapitler her på dansk.

Jo rigere et samfund er, desto bedre går det også de, der er dårligst stillet. Forudsætningen for at kunne hjælpe andre, er velstand og villighed. De fleste er villige, og mere villige des mere velstillede de er. Produktion går forud for forbrug (Says lov) og jo mere staten konfiskerer af det producerede desto mindre velstand er der til at hjælpe dem der behov for hjælp. Politikere lader til at tro at rigdom ‘opstår’ og blot skal fordeles ‘retfærdigt’, men fattigdom er udgangspunktet. At skabe og vedligeholde velstand er en kompliceret affære med samarbejde mellem mennesker der ikke kender hinanden. Du kan læse om dette mirakuløse samarbejde – sammen med dine børn – i bogen om Tuttle Tvillingerne og den mirakuløse blyant.

Miraklet

Rigdom kan man ikke lovgive sig til – og i øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kronen, kronen, kontrollen og korruptionen

Kontrol over kongens mønt har alle dage været et middel til at belønne udvalgte undersåtter og købe sig til loyalitet – om ikke andet for en tid. Den korrumperende effekt af at have adgang til skatkammeret og ikke mindst for modtageren af nådegaver er et problem, der ikke kan løses ved at give mere magt til kongen, regeringen, politikere eller bureaukrater.

Ryan McMaken skriver om den ‘naturlige’ udvikling af lobbyisme og pleje af særinteresser der opstår i kølvandet på en stor stat. Når staten konfiskerer en stor andel af borgernes produktion og kan bruge den til at forgylde foretrukne sektorer/industrier/firmaer, kombineret med dens adgang til at lægge hindringer i vejen via ‘lovgivning’ (hvad er lov) og regulering, kan det ikke undre at entreprenante folk søger mod truget der lokker med lette(re) indtjening. Det er en af de mange kedelige effekter ved at have en tung byrde af – muligvis – velmenende politikere, som vil gøre noget, men som ikke har forstået at det er forkert at tage noget fra andre med vold eller trusler om vold, selvom man hævder at det er til fordel for nogle som har mere behov for tyvekosterne end den retmæssige ejer. En anden uheldig konsekvens er at modtageren korrumperes – tilvænnes situationen hvor andre forventes at løse ethvert problem. Men det allerværste er måske at staten også lægger hindringer for den hjælp folk frivilligt ville yde til hinanden og bidrager til den almindelige fremmedgørelse, og klientgørelse.

Løsningen? Lad folk selv råde over langt mere af deres ejendom (ideelt AL deres ejendom) – en grundig beskæring af politikernes adgang til andre folks værdier vil føre til mere velstand – det er oven i købet også det eneste moralsk forsvarlige! Når staten ikke kan dele ud af rovet, må folk producere noget andre folk har glæde af, i stedet for at forlade sig på privilegier og særinteressepleje.

Loven perverteres når den bruges til tilegne sig andres ejendom. Det skrev Bastiat en glimrende lille pamflet om i 1849 – og den fås her i butikken på dansk. Burde være pensum i folkeskolen – man mistænker at det er med overlæg at den ikke er det.

I øvrigt bør regeringen gå af.