Udgivet i Skriv en kommentar

Spædbarnemord? Eller ‘bare’ ‘sen’ abort…

Guvernøren i Virginia var tidligere i år på banen med et ret aggressivt forslag vedrørende legalisering af ‘sene’ aborter. Sene som ikke bare i tredie trimester, men som i efter fødselen! At det ikke har fået større mediedækning er helt ubegribeligt. Hans pinlige udklædninger 3-4 årtier tilbage i tiden kan føre til krav om hans afgang, men drab på spædbørn er bare another day at the office. Den er helt gal med kulturen derovre.

https://www.louderwithcrowder.com/pure-evil-virginia-governor-endorses-infanticide-straight-up-murder/

https://www.americanthinker.com/articles/2019/02/virginia_governor_northams_samba.html

‘Sjovt’ som debatten om dette evne blusser op og deler vandene. Det vanskelige spørgsmål er hvornår et potentielt menneske har rettigheder der bør beskyttes. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at man kunne ‘abortere’ efter fødslen, men man bliver stadig overrasket. I den modsatte ende af en (potentiel) graviditet er det efter min mening oplagt at en kvinde (eller en mand) kan vælge at forhindre et æg i at blive befrugtet (barriere model). Kvinden kan også vælge at forhindre implantation i livmoderen af det befrugtede æg (hormonpåvirkning). Det er mindre oplagt når det drejer sig om at ‘fjerne’ et foster i senere udviklingsstadier. Har 4 celler nogen rettigheder? Nah. Ikke rigtig. 8? Heller ikke. Men når der kan detekteres hjerteslag eller hjerneaktivitet? Så nærmer vi os…

Hvis du i et beruset øjeblik inviterer en anden person op i dit privatfly (en situation der ofte forekommer; ) og derefter, i luften, finder ud af at den person egentlig er ganske træls og i hvert fald forstyrrende, og du ikke rigtig gider vedkommende, så har du ikke ret til at stritte vedkommende ud af døren eller undlade at fodre ham/hende. Du hænger på den indtil flyet er landet og vedkommende kan gå fra borde og blive overladt til sine egne ressourcer. En tilsvarende ret burde man nok tilskrive et foster.

Hvad så med de ulykkelige situationer hvor en graviditet er en følge af voldtægt? Umiddelbart burde det være muligt at monitorere tilstanden/forhindre implantation og/eller provokere abort inden for meget kort tid efter graviditet er påvist. Det forekommer ikke rimeligt at man 3 måneder senere finder ud af at en uønsket graviditet var en konsekvens af voldtægt. Klart at der kan være særlige, groteske tilfælde, hvor undtagelser må overvejes.

Synspunkterne ‘alt (menneske)liv er helligt’ og ‘enhver kvinde har ret til at gøre en ende på et andet liv der vokser i hende’ kan vanskeligt forliges. Derfor forekommer et dekret, som i USA, der skal omfatte over 300 millioner mennesker, som en rigtig skidt løsning. Det bør overlades til et mere lokalt niveau og folk skal have mulighed for at dele sig i overensstemmelse med deres synspunkter på dette følsomme område og bo blandt ligesindede.

Læs også punditokraternes blog forleden og en tidligere post her om afstemningen i Irland sidste år.

Jeg tvivler dog på at særligt mange går ind for den ekstreme lovgivning som guvernøren i Virginia – eller i staten New York – eller Vermont!

Spørgsmålet om hvem der skal tage sig af uønskede børn (frivilligt) og foranstaltninger der skal forhindre at den situation opstår så hyppigt gemmer vi til en anden gang…

Udgivet i Skriv en kommentar

Moralsk opførsel – valg

Tom Woods episode 1399 handler om en ny bog (af Dan Moller) der lyder til at komme godt fra start. Den åbner med et eksempel som illustrerer det umoralske i at kræve – under trusler om vold og tvang – at andre folk afgiver ressourcer til hvad der nu måtte være dagens nødlidende. Bemærk at dette ikke er et argument mod at hjælpe folk i nød – kun at dette nødvendigvis må foregå uden trusler for at være en god gerning. Det er nævnt før her på stedet.

Fra indledningen af bogen (oversat fra Tom Woods episode 1399):

Forestil dig at indkalde til borgermøde på rådhuset og give følgende tale. Mine kære medborgere, jeg ved de fleste af os ikke kender hinanden, men jeg er fornylig blevet ramt af uheld,, ganske uforskyldt. Jeg har næsten ingen opsparing og heller ikke venner eller familie der kan hjælpe. Som I ved har jeg tidligere, som privat borger, bedt om hjælp i form af velgørenhed, men desværre har dette ikke været tilstrækkeligt. Derfor står jeg nu her og fastholder at I, ja, du Emma og du John, retfærdigvis skylder mig hjælp; det er en grov overtrædelse hvis I ikke arbejder flere timer, om nødvendigt tager kortere ferier, bor i mindre huse og sender jeres børn i dårligere skoler for at hjælpe mig. Undlader I at gøre det, er det intet mindre end en uretfærdighed, på samme måde som hvis I undlod at betale jeres gæld. Det, at kalde denne uretfærdighed for dens rette navn, betyder at I ikke bare skal opfylde jeres forpligtelse og arbejde på mine vegne, men også hjælpe mig med at tvinge andre til at gøre det samme. Det er ligegyldigt hvis disse andre siger til jer, at de selv skal bruge deres penge, eller at de finder andre mere værdigt trængende eller blot er hårdhjertede og ligeglade. Hvis du bekymrer dig om retfærdighed er du nødt til at hjælpe mig med at tvinge disse andre til at bidrage til mig, hvad enten de vil det eller ej, eftersom man skylder mig det, i lyset af det uheld der har ramt mig.

En gruppe som trænger til en lektion i hvad der er moralsk forsvarligt at tvinge andre til, er medlemmerne af den bande der forsøger at bilde os ind at vi selv er med til at vælge hvordan vores tvangsinddrevne midler bliver fordelt (med dertil hørende betydelige svind). Har du her op til ‘valget’ en yndlingspolitiker kan du sende vedkommende en påmindelse: Operation OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget har forsynet hver af de folke’valgte’ med et eksemplar af Bastiats Loven – på dansk, såvel som i børnebogsformat som oplæg til samtale med børn om dette vigtige spørgsmål.

Udgivet i Skriv en kommentar

Folkets stemme

…findes ganske enkelt ikke. Det der derimod findes er en mangfoldighed af forskellige interesser og ønsker samt ligeså mange forskellige sæt af omstændigheder, der bringes i anvendelse i håbet om at realisere ønskerne for hvert enkelt individ. For at komplicere sagen yderligere skifter individets interesser over tid og det er meningsløst at operere med een Folkets Stemme eller een fælles interesse. Det kan være politisk opportunt at forsøge at oppiske en stemning hvor man kan få folk til at samles om et fælles mål, en fælles fjende, der -midlertidigt- kan undertrykke alle andre mål. Klimaændringer, Svensken, overbefolkning, underbefolkning, meteorstorm, finanskrise, racisme eller hvad der nu er det seneste skud på katastrofestammen. Problemet er selvfølgelig at det bliver sværere og sværere at opretholde katastrofestemningen og den dermed forbundne (indbildte) ret til at undertrykke individets rettigheder for kollektivets.

I forbitrelsen over det danske folketings rutinemæssige overgreb på en befolkning der, med overlæg, er fastholdt i uvidenhed skal vi imidlertid ikke glemme at harcelere over at vi også forventes at deltage i et cirkus med udnævnelse af bandemedlemmer til en europæisk overnational institution, det såkaldte EU-parlament. På linie med de mere lokale bandemedlemmer er der her tale om en gruppe af personer, der mener sig berettiget til at dirigere rundt med endnu flere mennesker og oven i købet tage sig betalt af de selv samme mennesker som de dirigerer rundt med. En ‘normal’ landevejsrøver prøver ikke at bilde sine ofre ind, at de er bedst tjent med at overlade en del af deres ejendom til røveren – år efter år. Læs om den europæiske centralbanks systematiske arbejde for misallokering af ressourcer her.

Demokratiets snedigste bedrag er få folk til at tro at det er det mindst ringe system. Det er det ikke – hvis man kan stemme om andre folks ejendom bliver demokratiet til en kamp om magten til at netop at tvinge andre til underkaste sig vinderens vilje. Læs om hvordan i Bastiats Loven – får her for 37,50. Læs også Rothbard dissektion af Statens Anatomi inden du overvejer om du skal stemme – fås også her for 37,50.

Hvis du mener at dine (eller andres) børn bør få lejlighed til at tale med om den slags vigtige ting, kan jeg anbefale serien om Tuttle Tvillingerne. Bind 1 (baseret på Bastiats Loven) og bind 2 (baseret på Leonard Reads I, Pencil) om miraklet der følger af frivillige transaktioner) fås på dansk her i butikken.

Udgivet i Skriv en kommentar

Kursen er sat…

En Rasmus Paludan udstiller på provokatorisk vis hykleriet i meget af debatten om indvandring. Det er et fuldstændig legitimt synspunkt at man ønsker at begrænse adgangen til tvangsoverførsler. Nogle vil mene at tvangsoverførsler af ressourcer er principielt forkert😍, andre at tvangsoverførsler til bestemte mennesker er i orden og atter andre at tvangsoverførsler til stort set hvem som helst er helt på sin plads (hvis altså de pågældende kan bestemme hvem der er ‘de rigtige’ overførselsmodtagere). Har nogen ret til andres ejendom…?

M Krasnik på weekendavisen beskylder Paludan for at være nazist – og har stort set dermed diskvalificeret sig selv. Nazist (national socialist) er nærmest blevet synonymt med ‘en vi ikke kan li’. Spørgsmålet om hvordan demokratiet beskytter sig mod anti-demokratiske kræfter er ikke nyt. Krasnik lader til at tro at demokratiet er et mål i sig selv – det er det imidlertid ikke – for demokratiet har en tendens til at degenerere til almindeligt flertalsdiktatur og bliver nemt til en kamp om at erobre lovgivningsmagten for at tilgodese egne interesser pap bekostning af andre. Bastiat beskrev det i Loven i 1849 – køb den her i butikken til 37,50!!

Lars K Andersens beskrivelse af ‘fænomenet’ Paludan har jeg mere fidus til. Se hans korte video her.

Læs mere om migration set gennem en libertariansk linse her.

Udgivet i Skriv en kommentar

Bestikkelse, korruption og andre dagligdags begivenheder

Man kan ofte læse om den ene eller den anden politiker der er blevet ‘opdaget’ i en eller anden bestikkelsesaffære 😉 – eller har fået et nyt spændende ‘job’ efter at have huseret i folketinget. (Læs om aktion OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget her.)

På Mises er der et indlæg om den arbitrære skelnen mellem legal og illegal bestikkelse der er værd at læse.

Bestikkelse er en måde at betale for en vare eller ydelse så prisen bliver en anden end den annoncerede – hvis køber er tilfreds med at betale den annoncerede pris + bestikkelses’gebyret’, bør dette så være et problem? Ikke ifølge Rothbard – hvis ellers de involverede parter ikke bryder en aftale med deres respektive arbejdsgivere. Bestikkelse betegnes lobbyisme når det foregår på ‘reglementeret vis – og grunden til at nogle regeringer ønsker at slå ned på hvad de betegner som korruption, jævnfør indledningen til

the Inter-American Convention Against Corruption: “The Member States of the Organization of American States, Convinced that corruption undermines the legitimacy of public institutions …”

…er at det underminerer legitimiteten af offentlige institutioner. Institutioner som netop ikke er legitime. For hvad er politikere andet end personer der for det første selv er ganske korrumperbare, og for det andet gør deres bedste for at korrumpere resten af befolkningen også, ved at bestikke nogle grupper for at købe stemmer på bekostning af andre…

Får du lov til at ‘vælge’ en ny hersker – eller er vi mere ude efter en ordning hvor statens rolle er underordnet? Se f.eks til Hans-Adam som et (rigtigt) alternativ til Løkke eller Mette.

Udgivet i Skriv en kommentar

‘Retten’ til at stjæle kan ikke uddelegeres

Mises.org har et indlæg bl.a. om falskmønteri, men også andre urimeligheder som drab på andre (‘ok’ når ‘statens’ militær gør det) eller plyndring af medborgere (‘ok’ når ‘statens’ skatteinddrivere gør det) – læs indlægget her.

Det illustrerer det fundamentalt forkerte ved at man lader andre gør det beskidte arbejde som man selv moralsk er forhindret i. Som for eksempel at bringe penge til verden, hvad enten det foregår ved seddelpresse eller tastetryk – konsekvensen er den samme, nemlig at den der først får adgang til at spendere de falske penge har en fordel på bekostning af senere modtagere. De første får adgang til rigtige ressourcer til den gamle pris, mens de sidste må betale mere efterhånden som det går op for folk, at de nye penge enten er værdiløse eller mindre værd end de gamle.

Historien om penge forværres yderligere af at private institutioner (banker) har adgang til legalt at lave dette nummer – mens alle andre ville blive forfulgt hvis de gjorde det samme.

Helt analogt har vi at gøre med en bande som kalder sig ‘Stat’ og som mener sig berettiget til at bemægtige sig andre folks ejendom og gøre med den som bandemedlemmerne finder for godt. Inklusive at give noget af rovet tilbage til de udplyndrede og på den møde købe sig genvalg.

Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad det er for en størrelse vi har med at gøre. – Køb den her for 37,50DKK (!)

Bastiat beskrev i 1849 i Loven at man (selvfølgelig) ikke kan uddelegere en ret man ikke selv har – at illusionen om at alle kan leve på alle andres bekostning er netop en illusion. Loven perverteres og bliver et middel til at begå ulovligheder i stedet for at beskytte mod overgreb. Køb den her for 37,50 DKK (!)

Udgivet i Skriv en kommentar

Privat ejendomsret er forudsætningen for forbedring af levestandarden

Forestillingen om at omfordeling med tvang kan føre til et mere ‘retfærdigt’ samfund hviler på en misforståelse. Nemlig den at goder, hvad enten det er varer eller tjenester, kommer ‘af sig selv’, eller på guddommelig vis opstår fordi ‘nogen’ vil det. Dermed bliver det uforståeligt at nogle har meget og andre mindre og man kunne i et ueftertænksomt øjeblik have sympati for ideen om tvangsomfordeling. Men goder skal skabes, vristes ud af tilværelsen ved transformationen af råvarer (input) og ved hjælp af iderigdom, håndværk og kapital. Den der skaber goderne ejer dem, dvs har uindskrænket råderet over dem og kan gøre med dem hvad han vil. Herunder udveksle dem med hvad andre har produceret og når dette foregår frivilligt er begge parter rigere efter udvekslingen end før. Levestandarden for begge er forbedret.

Specialisering er, kombineret med respekten for privat ejendomsret, fundamentet som den ufattelige fremgang i levestandard vi har set i de seneste århundreder hviler på. Respekten for ejendomsretten er forudsætningen for at folks produktion stiger. Når man føler sig sikker på at opsparing og investering i kapitalgoder (produktionsapparat) ikke bliver beslaglagt af tilfældige bander, hvad enten de kalder sig banditter eller smykker sig med politiker-titler, er villigheden til at producere langt større end ellers. Insisterer man på frivillige transaktioner kan man kun forbedre sin levestandard ved at betjene andre. Je bedre man betjener dem, desto mere kan man få retur og dermed forbedre sin egen levestandard.

Dette er i stærk modstrid til systemet hvor levestandarden kun kan forbedres ved at en stærk mand/stat påtager sig byrden med hensyn til at beslaglægge og derefter, på ‘retfærdig’ vis, fordele en andel af rovet blandt dem som derved bliver statens tilhængere.

Magt korrumperer – og magten til at tage andre folks ejendom via stemmesedlen korrumperer bestemt også. Når den slags overgreb tillades, bliver politik til alles kamp om at erobre ‘retten’ til at udskrive love. Love der legaliserer plyndring og skaber grobund for strid og ufred.

Privat ejendomsret er bolværket mod en brutal samfundsform og fremmer et samfund hvor samarbejde dominerer og fremgang og stigende velstand følger af frivillige transaktioner. Et system med ubøjelig respekt for individets selvbestemmelse og ejendomsret er den eneste moralske måde at indrette sig på.

Læs Gary Galles indlæg om kapitalismen som den eneste moralsk samfundsform på Mises.org.

Der er snart ‘valg’. Send dit yndlingspolitiker forbi siden med Oplysning til Medlemmerne af Folketinget. De har brug for det…

Udgivet i 1 kommentar

Dæmonkrati – med lov skal land bygges, ikke plyndres

Demokrati anprises i tide og utide som om det var et mål i sig selv. Det er det naturligvis ikke, men en måde hvorpå mennesker kan organisere sig mhp, i videst muligt omfang, at undgå voldelige konflikter under arbejdet på at forbedre levestandarden. Frivilligt samarbejde, med fuld respekt for individets autonomi og ejendomsret, muliggør velstand i et omfang som er den enkelte umuligt at opnå. Erkendelsen af dette er en vigtig forudsætning for at det fulde potentiale kan realiseres.

Ryan McMaken har en læseværdig artikel på mises.org. Den beskriver vanskelighederne med demokrati når territoriet og antallet af mennesker i et ‘land’ vokser sig stort. Med udgangspunkt i det amerikanske eksperiment hvor et antal stater indgår i en føderation, kan diskussionen om hvordan kejseren på toppen af den føderale kransekage vælges ‘mest’ demokratisk. Direkte valg blandt alle indbyggere/undersåtter eller direkte valg blandt et antal personer valgt i hvert enkelt stat i føderationen? Han argumenterer for at der i så stort et land vil være grupper af mennesker med vidt forskellige værdier, interesser og ønsker om hvordan tilværelsen skal indrettes og en naturlig følge af dette, er at begrænse en central magts indflydelse over resten af området. En oplagt konsekvens heraf er retten til uafhængighed og en opdeling i mindre autonome enheder. Vanskelighederne for Storbritanien i forbindelse med eksekveringen af Brexit er et interessant fænomen i sig selv🙂 Schweiz fremhæves som et land der med en vis succes har fastholdt sammenhængskraften, måske som følge af den begrænsede magt placeret hos centralregeringen i forhold til de enkelte kantoner. Læs også her om demokratiet i Lichtenstein – Hans Adam er et bedre alternativ end både Løkke og Mette!

Danmark er et relativt lille land (omend med flere indbyggere end halvdelen af de amerikanske stater) og man kunne håbe at lokal beslutningskompetence med mere magt i forhold til folketinget kunne retfærdiggøre demokratiet som institution. Demokrati kan imidlertid ikke anses for moralsk forsvarligt hvis man kan stemme sig til andre folks ejendom – så ender man uvægerligt med det Bastiat beskrev i Loven, nemlig kampen om at få stemmer nok til at få magt over andre og plyndre dem med legale midler.

‘Dit’ folketingsmedlem har brug for oplysning – send dem til operation OMF, Oplysning til Medlemmerne af Folketinget

Med lov skal land bygges, ikke plyndres…



Mere om stemmeri…