Udgivet i Skriv en kommentar

Øl, chokolade, mafiaborg og et åbent brev

…og en rekord i den tid det tog at danne en regering efter et valg – som om stemmeriet gjorde en forskel. Det er nogle af de ting Belgien er kendt for. Måske også flere officielle sprog i et relativt lille land. Nogle af tingene er gode, andre mindre gode. (Mafiaborgen ligger i Bruxelles.)

Nu har nogle af landets borgere imidlertid også gjort sig bemærket på anden positiv vis, nemlig med et åbent brev signeret af 503 læger, 1570 sundhedsprofessionelle og 10955 borgere (26. september).

Brevet konstaterer (og argumenterer for) at de vidtgående tiltag der er gennemført under dække af viral nødretstilstand er ude af proportion og gør langt(!) mere skade end gavn. Derfor opfordres til en øjeblikkelig ophævelse af disse tiltag og en reetablering af normal demokratisk regeringsførelse og civile rettigheder. Den systematiske undertrykkelse af kritiske stemmer anfægtes og brevet slutter med følgende krav:

  • We therefore demand an immediate end to all measures.
  • We are questioning the legitimacy of the current advisory experts, who meet behind closed doors.
  • Following on from ACU 2020 46 https://acu2020.org/nederlandse-versie/ we call for an in-depth examination of the role of the WHO and the possible influence of conflicts of interest in this organisation. It was also at the heart of the fight against the “infodemic”, i.e. the systematic censorship of all dissenting opinions in the media. This is unacceptable for a democratic state governed by the rule of law.43

Bandelederen og hendes kumpaner bør læse med og trække i land. De kan ikke gemme sig med henvisning til at de ikke kunne vide hvad lov egentlig er. Se operation OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget.

41 kg lov
41 kg Lov
Udgivet i Skriv en kommentar

Rothbard – sagens kerne

Staten skaffer sig, i modsætning til andre institutioner eller individer, indkomst via tvang og trusler. (Ok, mafiaen gør også…)
Hvad enten du mener at statens repræsentanter på bedste vis, som engle, uddeler de plyndrede midler eller ej, så er det et faktum. Og nej, at der er stemt om det gør det ikke legalt at plyndre andre. Man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har.

Produktion går forud for plyndring.
Produktion af varer eller ydelser er også forudsætningen for at man på fredelig vis kan få del i, hvad andre har produceret – handel. Says Lov.
Hvis ikke nogen har produceret noget, er der ikke noget tage og dele ud af.

Krig er mord i en skala som ingen privat organisation kan slippe afsted med.
Hvordan bærer banden sig af med at bevare magten? Participatory fascism

Selv i fredstid er regeringer mere morderiske end du måske går og tror.

Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad det er for en størrelse vi har med at gøre. – Køb den her for 37,50DKK (!)

Statens Anatomi

Udgivet i Skriv en kommentar

En lille fejl?

Lille, men dyr. Dr. Malcolm Kendrick om forskellen på case fatality og infection fatality rate.

Lyt også til denne episode af Regelstaten hvor Christian Bjørnstad er på besøg. Han hævder på baggrund af data fra 24 europæiske lande at der ingen! (gunstig) effekt på mortalitet har været af nedlukning. Kun omkostninger.

Hvor mange gange skal PCR-analysen forstærkes? 30? 40? (‘Signalet’ øges med en faktor 2 for hver tur i karrusellen.)
Selv NYT begynder at vakle i troen.

In Massachusetts, from 85 to 90 percent of people who tested positive in July with a cycle threshold of 40 would have been deemed negative if the threshold were 30 cycles, Dr. Mina said. “I would say that none of those people should be contact-traced, not one,” he said.

En sober gennemgang af dødstal, maskebal med mere kan anbefales (ca 40 minutter) – Ivor Cummins kanal; tak til Jeffrey Tucker/AIER

Udgivet i Skriv en kommentar

Nedsmeltning

Australiens bande er grebet af totalitær rus…tvangsvaccinationer blev nævnt her for nogle måneder siden.

New Zealand…link

Mark Woolhouse, professor i epidemiologi, rådgiver for den britiske bande, erkender at nedlukning var en fejl – og han ‘…vil aldrig se en national nedlukning igen.’ (Express)

Når Sverige udlægges som et af de værst ramte steder på kloden (fordi de, måske overraskende, undlod tvangsmæssige foranstaltninger) så må man spørge sig selv: Sammenlignet med hvad?

Scott Atlas 18. juni 2020 (50 min) – har holdt hovedet koldt fra starten – og er nu genstand for personangreb, iflg RonPaulLibertyreport.

Jeffrey Tucker har en mulig forklaring på misèren – og det er ikke en stor, fæl konspiration – AIER
Banderne kopierer simpelthen hinanden…

Vi har brug for en Helsinki deklaration for deltagere i økonomiske eksperimenter – og respekt for det ultimative mindretal: Individet!

Udgivet i Skriv en kommentar

Teori afgør hvad der kan observeres

Data ‘taler’ ikke for sig selv. Uden et teoretisk fundament har observationer begrænset værdi, mest som bogholderi. Forestillingen om at økonomi er en ‘eksakt’ videnskab og om at økonomiske ‘data’ kan tale til os uafhængigt af det teoretiske apparat der appliceres på data er fejlagtig.
Don Boudreaux skriver om det på econlib.

Statsstatistik er et andet emne som tåler lidt ekstra bevågenhed – det får det her hos Rothbard. Megen statistik tjener som påskud for intervention, på trods af diskrepansen imellem erklærede mål og faktisk udkomme.

Når stat og visse store industrier slår pjalterne sammen er det ikke et frit marked, men ‘participatory fascism’. Det frie, eller uhindrede, marked er karakteriseret ved frivillige transaktioner der per definition stiller alle deltagere bedre – ellers ville de ikke indgå transaktionen. Jo mere uhindret markedet er, desto mere velstand skabes for borgerne. Praksis rimer med teorien.

Udgivet i Skriv en kommentar

Seriøs ulighed…

Når det kommer til forbrugsmulighederne er der ganske få der har de helt store konti at øse fra. Det er selvfølgelig ikke deres egne ressourcer der leverer ‘dækning’ for de konti.

Kan du gætte hvem det er?

Naturligvis, politikerbyrden og deres allierede.

Det er ikke gavmildhed at tage fra Peter for at give til Poul. Det er bare plyndring. Det kan pakkes ind, men det ændrer ikke på det faktum at ingen bande retmæssigt kan tage fra nogle og give til andre.

Lov er retfærdig skrev Bastiat i 1849 – når lov bruges til andet end retfærdighed, degenererer samfundet og bliver til en kamp om at kontrollere lovgivning så man med legale midler kan tvinge sig til andres ejendom og herske over dem. Det bliver alles kamp mod alle.

Læs Bastiats fantastiske essay på dansk – fås her i butikken til 37,50

Udgivet i Skriv en kommentar

Går tyven ‘glip’ af din ejendom hvis han får fat i mindre af den?

Indbygget i den formulering ligger en præmis om, at det faktisk ER tyvens ejendom, han har blot ikke lagt hånd på den endnu. Som Christian Bjørnskov skriver på punditokraterne er der en udbredt opfattelse af at staten ‘mister’ indtægter, for eksempel ved grænsehandel, når borgerne forsøger at unddrage sig skattens skarpe klo. Nogle vil hævde at det jo blot er til vores allesammens bedste, men det er ikke tilfældet:

Når staten opkræver skatter og afgifter, er det omfordeling fra forbrug på privat besluttede formål til forbrug på politisk besluttede formål. Der er derfor ingen grund til at tro, at denne omfordeling vil føre til større individuel velfærd, men faktisk det stik modsatte.

Hvis man i almindelighed mener at den private ejendomsret bør ignoreres er det selvfølgelig ikke et problem. Da tager visse personer, der kalder sig ‘staten’, for sig af retterne og deler ud til højre og venstre. Men det er ikke til alles bedste. Det moralsk forkastelige burde være oplagt – du har ikke ret til andres ejendom og du kan ikke uddelegere en ‘ret’ du ikke selv har, til for eksempel plyndring, heller ikke selvom du mener at du er bedre til at bruge din nabos ejendom end han selv er. Heller ikke selvom du hævder det er til hans eget bedste.

Ja, der er omkostninger ved nogle aktiviteter som bæres af andre end aktørerne selv, de såkaldte eksternaliteter, som nogle kalder markedsfejl, men tilsvarende fejl begås når statens repræsentanter sætter sig for at ‘korrigere’ markedsfejl, som regel med flere utilsigtede konsekvenser, som så kræver fornyet ‘korrektion’.

Den mindst ringe, omend særdeles uperfekte, måde at forbedre tilværelsen på er den uhindrede, frivillige udveksling af varer og ydelser. Se hvordan det kan lade sig gøre og tal med dine børn om markedets mirakuløse egenskaber i Tuttle Tvillingerne og den mirakuløse blyant, baseret på Leonard Reads I, Pencil; køb den her:

Markedsmiraklet
Udgivet i Skriv en kommentar

Om nytten af modeller

Modeller kan være nyttige, også selvom de ikke kan (bør) bruges til som redskab for at tvinge andre folk til noget. Denne uges EconTalk med Russ Roberts der har besøg af John Kay og Mervyn King diskuterer modeller, deres nytte og begrænsninger, hvordan beslutninger (må) træffes på oftest begrænset grundlag, og kan varmt anbefales (1 time 14 minutter – godt givet ud!) – du kan også læse highlights i transscriptet her.

Når det handler om fremtiden kan det have sine udfordringer at ville forudsige begivenhedernes gang. Afhængig af hvilket system man har med at gøre og hvilken tidshorisont kan udfordringerne være større eller mindre. Er det et lille, isoleret system med stort set velkendte og velkarakteriserede parametre som man observerer en kort periode kan visse matematiske modeller have fremragende præcision. Fra fysikkens og kemiens verden er der talrige eksempler på nytten af sådanne modeller.

Når systemet involverer mange mennesker, deres valg og indbyrdes relationer over længere tid bliver det mere kompliceret. Meget mere kompliceret. Der kan stadig siges noget om den orden der optræder, i et meget komplekst system, uden at det er styret eller ‘villet’. Det såkaldte marked er et eksempel på et fænomen, der har gjort tilværelsen for myriader af mennesker bedre end den ellers ville have været. Med et minimum af tvang, og des mindre tvang jo bedre udfald. (Man kan endda få det beskrevet på vers!)

Den usikkerhed der er forbundet med så komplicerede systemer betyder at man skal være meget forsigtig med modeller som hævdes at sige noget om fremtiden, ikke mindst hvis man ønsker at tvinge andre mennesker til noget på baggrund af modellens ‘forudsigelser’. Eksperters overbevisning om deres (egne) modellers fortræffelighed kombineret med politikeres tilbøjelighed til at ville ‘gøre noget’ er en cocktail der fører meget skidt med sig. Affæren med Den Virus er blot et nyligt, omend meget grelt, eksempel på den uhellige alliance mellem politikere der vil udvise handlekraft og henviser til ‘videnskaben’ og modelfremstillere som tilbyder fremtidsscenarier med en komplet uvirkelig præcision baseret på antagelser som kan justeres til at give et hvilket som helst resultat. Modelfremstilleren putter sig så med at det jo er en politisk beslutning i hvilket omfang man vil følge anbefalingerne baseret på modellen. Begge parter kan frasige sige ansvaret, men pålægger resten af befolkningen byrder.
Som regel med utilsigtede konsekvenser.

Inden politikerbyrden iværksætter endnu flere tiltag bør de betænke hvad lov egentlig er og de fleste medlemmer af byrden har stadig muligheden – se operation OMF for at læse herom – både i Bastiats udgave og i et børnevenligt format.

DU kan læse om hvad staten er for en størrelse og hvorfor vi ikke skal lade dens repræsentanter bestyre nogle af vores ressourcer overhovedet (medmindre vi frivilligt afgiver midler til specifikke formål…) i Statens Anatomi.

Find børnebogen om det mirakuløse marked, baseret på Leonard Reads I, Pencil her:

Markedsmiraklet
Udgivet i Skriv en kommentar

Test positiv

Om testspecificitet, sensitivitet og prædiktiv værdi.

Det kunne være skønt hvis der fandtes en test for X sygdom med 100% sensitivitet (ingen syge overses) og 100% specificitet (ingen raske klassificeres forkert som syge). Det kunne også være skønt hvis mennesker opførte sig som engle og ikke som mennesker.

Virkeligheden er imidlertid ikke som vi kunne ønske os. Jo mere realistisk vores verdensbillede er, desto større er chancen for at de handlinger vi udfører for at opnå bestemte ting lykkes.

Når det kommer til test for sygdom så hærges verden i øjeblikket af to ting som fylder overordentligt meget i mediebillledet. En coronavirus epidemi (hvor folk i almindelighed, ‘oplyst’ som de er af medierne, tror at dødstallet er 100x højere end de officielle(!) tal) og politikeres tiltag overfor befolkningerne med henvisning til denne epidemi. For at afgøre om en person lider af en bestemt sygdom kræver det at man kan definere den pågældende sygdom, hvilket ikke altid er let. En test er et hjælpemiddel til at stille diagnosen, men hvordan forholder man sig til sygdomstest i folk som ikke er syge? (De ‘asymptomatiske bærere’.) For at bestemme en given tests sensitivitet eller følsomhed kræver det at man kender ‘sandheden’ eller har en ‘gylden standard‘ at sammenligne med. For eksempel kunne en påvisning af genmateriale fra en mikroorganisme i en prøve fra en person med et bestemt sygdomsbillede være et indicium på at sygdommen var, i hvert fald delvist, forårsaget af den pågældende mikroorganisme. (Vi ser bort fra mikroorganismer der normalt forekommer i/på mennesker eller deres omgivelser som kunne have forstyrret eller forurenet prøven.)

Som det kan anes er der en del ubekendte når der dukker en ‘ny’ mikroorganisme op, og vi har slet ikke talt immunitet, krydsimmunitet fra tidligere infektioner med lignende mikroorganismer, lokalt immunforsvar ved slimhinder, og systemisk immunforsvar hvis det lykkes mikroorganismen at komme forbi de første forsvarslinier.

Tilbage til testen. HVIS vi havde en test der for eksempel havde en 70% sensitivitet (NEJM), altså den fanger 70% af dem der faktisk har sygdommen, så kan testens positive (og negative) prædikative værdi beregnes ud fra kendte (eller antagelser, hvis viden mangles) værdier for forekomsten af sygdommen i den testede population. Den positive prædikative værdi er sandsynligheden for at en given positiv test rent faktisk er en sandt positiv test; omvendt er den negative prædikative værdi af en test sandsynligheden for at en negativ test er sandt negativ. En høj negativ prædiktiv værdi indebærer for eksempel at en test er nyttig til at udelukke en given sygdom.

Linket her illustrerer den positive prædikative værdi i Den Virus-kontekst som vi tæppebombarderes med – nu hvor dødsfaldene (heldigvis) er aftagende, så er det pludselig antallet af ’tilfælde’ der er afgørende for, om folk kan få retten til at bestemme over deres liv tilbage. Har vi en test der har en sensitivitet på 95 % (Sundhedsforstyrrelsen) og en specificitet også på 95% fås følgende positive prædikative værdier, afhængig af hvor hyppigt Sygdommen forekommer i den testede befolkning.

ForekomstPositiv prædiktiv værdi
0.1%1.9%
1.0%16.1%
2.0%27.9%
5.0%50%
50%95%
mises.org

Det fremgår at der vil være ganske mange falsk positive test – og jo flere desto sjældnere sygdommen er. Tester man flere, vil der være flere falsk positive. Som sundhedsforstyrrelsen påpeger, så kender man ikke testen sensitivitet og specificitet hos personer med lette eller ingen symptomer.

I forlængelse heraf er den måske sikreste konklusion at eksperter ikke kan anses for eksperter på andet end deres nødvendigvis snævre ekspertområde. Århundredets data fiasko måske?

For lidt mere læsning om Den Virus og den vildledning der ser ud til at finde sted – se også her, her og her.