De fleste har nok indset at den rette beskrivelse af Trump (Orange Man Bad) administrationens handelspolitik, er, at OMB er en økonomisk analfabet. Ud fra en snæver økonomisk vinkel, og under antagelsen at alle aktører handler økonomisk rationelt med henblik på at opnå mest mulig output for mindst muligt input (=effektiv brug af ressourcerne), fristes man til at være enig.
Jeg tror nu ikke OMB er analfabet, hans mange lyder og færre dyder ufortalt. Han er næppe den der graver dybt i den akademiske litteratur, men der er folk omkring ham som ikke bare kan afskrives som analfabeter. Der er nogen som reelt mener at prisen for at ‘udlændinge’ (typisk kinesere) producerer batterier, vindmøller, biler, ja nærmest alting, subsidierer dem og dermed undergraver produktion i andre lande, er for høj – politisk set. Hvad nu hvis vi bliver uvenner og de holder op med at sælge os varer vi har brug for? Det kan ‘vi’ ikke have, og derfor må vi subsidiere visse producenter på hjemmefronten. Man kunne i stedet sige tak for subsidierne, og benytte de sparede midler på noget andet og mere værdifuld produktion. Men nej, og så kører handelskrigen, eskalerer, og truer med at blive til en mere ‘kinetisk’ krig.
OMB er muligvis inspireret af Miran, der argumenterer for at der findes en ‘optimal’ toldsats (i hvert fald for så stort et marked som det amerikanske), hvor netop den rette andel af omkostningerne spejles tilbage til det land, hvis varer bliver toldbelagte. Læs Mirans papir her og lyt til Murphys diskussion af det her:
Er du interesseret i at forstå (nogle i) Trump regeringens opfattelse af, hvordan told kan bruges til at ‘balancere’ verdenshandelen kan du se dette interview med Robert Lighthizer hos Tucker Carlson. Man aner en vis hybris.
Et andet argument der af og til fremføres for told og afgifter er, af man så kunne sænke personskatterne! I realiteternes verden kommer det næppe til at ske før Jesu genkomst, i stedet vil vi have både højere toldsatser OG personskatter. HVIS man ville erstatte personskatter med toldsatser ville de blive astronomisk høje, hvis statens udgiftsniveau fortsætter ufortrødent. Når væksten i de gode gamle dage, dengang USA var et vækstlokomotiv, tilskrives told som indtægtskilde, så glemmer man at statens størrelse dengang var forsvindende i forhold til i dag. Ja, størrelsen betyder noget!
Løsningen er selvfølgelig at statens udgiftsniveau skal beskæres radikalt (Jesu genkomst…), men hvis ikke støtten til den ene og den anden absurditet fortsætter, ja, øges og nye absurditeter kommer til, så vil rendestenene flyde over med døde babyer. Well, det behøver ikke at være tilfældet og David Stockmann har udgivet et kort katalog over beskæringer der vil repræsentere 2T USD. Per år. Se her
Et mere vægtigt argument for told som instrument til at skaffe indkomst til en stat, hvis man altså overhovedet mener sådan et uvæsen har berettigelse, er at indkomstskatter helt bør afskaffes, fordi de medfører en indgående, nidkær overvågning af borgerne fra statens side, for at den kan sikre at man betaler den ‘rigtige’ skat og lader som om man gør det med glæde. Eller er ramt af Stockholmersyndromet. Enorme ressourcer bruges på at adminstrere den enorme ligningslov, ressourcer der kunne bruges på reel produktion i stedet for. Endvidere forhindres staten dermed i at blande sig i folks forretninger og affærer. Dette aspekt, den personlige frihed, er nærmest fraværende i diskussionen om told og skats fordele og ulemper. Det samme kan siges om moms-regnskab og registrering af handel med udlandet. Hvad kommer det staten ved om man køber cykeldele fra Taiwan, bøffer fra Brasilien, kaffe fra Etiopien, eller surstrømning fra Sverige?! Hvis private firmaer har brug for data vedrørende udveksling af forskellige varer over forskellige grænser, så kan de skaffe sig det, uden at staten benytter anledningen til endnu mere overvågning.
Af to onder – hvis blot man kunne vælge! – er det ikke sikkert at told er værre end indkomstskatten! Sikkert er det, at begge dele fører til mindre velstand, mere ufrihed og mere statskontrol med alle aspekter af borgenes liv. I realiteternes verden får vi begge onder og derfor bør toldmurene ikke bygges endnu højere, hverken EUs, USAs eller andres. (Læg i øvrigt mærke til at Ursula von der Lügens frisure ikke omtales som OMBs og det samme gælder Christine Lagardes kulør.)
Vent ikke for længe med at redde hvad reddes kan af dine pensionsmidler og anden opsparing. Ursula & co har en plan for at forvandle opsparing til investering(!):
[…] vi var inde på fornyeligt, kunne det meget vel tænkes at told på varer ‘udefra’, ville være en mindre invasiv model […]