Udgivet i 2 kommentarer

‘Retten’ til at stjæle kan ikke uddelegeres

Mises.org har et indlæg bl.a. om falskmønteri, men også andre urimeligheder som drab på andre (‘ok’ når ‘statens’ militær gør det) eller plyndring af medborgere (‘ok’ når ‘statens’ skatteinddrivere gør det) – læs indlægget her.

Det illustrerer det fundamentalt forkerte ved at man lader andre gør det beskidte arbejde som man selv moralsk er forhindret i. Som for eksempel at bringe penge til verden, hvad enten det foregår ved seddelpresse eller tastetryk – konsekvensen er den samme, nemlig at den der først får adgang til at spendere de falske penge har en fordel på bekostning af senere modtagere. De første får adgang til rigtige ressourcer til den gamle pris, mens de sidste må betale mere efterhånden som det går op for folk, at de nye penge enten er værdiløse eller mindre værd end de gamle.

Historien om penge forværres yderligere af at private institutioner (banker) har adgang til legalt at lave dette nummer – mens alle andre ville blive forfulgt hvis de gjorde det samme.

Helt analogt har vi at gøre med en bande som kalder sig ‘Stat’ og som mener sig berettiget til at bemægtige sig andre folks ejendom og gøre med den som bandemedlemmerne finder for godt. Inklusive at give noget af rovet tilbage til de udplyndrede og på den møde købe sig genvalg.

Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad det er for en størrelse vi har med at gøre. – Køb den her for 37,50DKK (!)

Bastiat beskrev i 1849 i Loven at man (selvfølgelig) ikke kan uddelegere en ret man ikke selv har – at illusionen om at alle kan leve på alle andres bekostning er netop en illusion. Loven perverteres og bliver et middel til at begå ulovligheder i stedet for at beskytte mod overgreb. Køb den her for 37,50 DKK (!)

2 tanker om “‘Retten’ til at stjæle kan ikke uddelegeres

  1. […] hæves. Eller blot konstatere at stemmeri, som det anvendes i nutidens demokrati, er og bliver en moralsk forkastelig måde at tvinge andre folk til noget, de ikke frivilligt vil være med […]

  2. […] Med andre ord, hvis man skulle vise almindelige borgere den samme respekt og selvbestemmelsesret som tilkommer deltagere i medicinske forsøg, da må uddannelsesystemet overlades til borgerne selv at indrette og finansiere på alle de forskellige måder som forskellige mennesker ønsker at indrette det på – frivilligt. Politikerbyrdens hang til tvang og uddeling af uretmæssigt erhvervede midler er ligeledes uforeneligt med en Helsinki deklaration for deltagere i økonomiske eksperimenter. Kan de frivilligt etablere midler til deres mere og især mindre højtflyvende planer er det fint – men de har ingen ret til at udøve tvang, blot fordi de er ‘valgt’. Vælgerne har ingen ret til at tage fra nogle grupper for at give til andre; heller ikke under dække af demokrati. Man kan nemlig ikke uddelegere en ret til andre som man ikke selv besidder. […]

Skriv et svar