Udgivet i 1 kommentar

Men hvorfor så?!

Det er ikke længere muligt at opretholde illusionen om at nedlukningerne finder sted for at beskytte den intetanende befolkning. Den befolkning, der hvis ikke politikerne tog affære, ville gå til i egen uvidenhed. Jonas Herby markerer igenpunditokraterne at den argumentation der tidligere har været brugt for nedlukninger ikke harmonerer med, at der fortsat dekreteres begrænsninger i folks livsførelse. Og så har vi ikke nævnt at det på intet tidspunkt har været acceptabelt at udsætte befolkningen over det meste af kloden for et eksperiment hvor vi ved at skadevirkningerne er enorme og vil vare generationer, mens de gunstige effekter er højst usikre og indtil for nylig anset for fraværende (det har vi så nu efterhånden solid evidens for – tag også quizzen her). Oven i købet går de katastrofale økonomiske konsekvenser af regeringsindgreb verden over hårdest ud over dem der er dårligst stillet i forvejen.

Men hvorfor har de gjort det? Det må da være i den bedste hensigt for os alle sammen? (Hvis du stadig tror politikere har undersåtternes bedste interesse for øje, så genlæs Rothbard her.) Heldigvis behøver vi ikke gætte. Mange ‘beslutningstagere’ og magtfulde organisationer har ganske klart givet til kende at de ønsker at ændre på den måde verden er indrettet. Og eftersom de ikke formår at overbevise folk om deres store plans fortræffeligheder, må de i deres magtfuldkommenhed og beruset af egen klogskab, gribe til andre midler.

Se Kate Wands minidokumentar her (ht: The Fat Emperor) part 1: 13 min,; part 2: 22 min.

I øvrigt bør regeringen gå af.

1 tanke om “Men hvorfor så?!

  1. […] Igen: Personerne i og omkring regeringerne handler ikke som engle i uegennyttig næstekærlighed. Opfyldt af hybris og enhjørningeflatulens som de er, har de fået sig et værktøj til overvågning, kontrol og manipulation af deres undersåtter og de har ikke tænkt sig at give slip på den religiøse tilbedelse af staten, medmindre de tvinges. […]

Skriv et svar