Man kan kun være enig. Europa har brug for en uafhængig udenrigspolitik, der ikke ligger i slipstrømmen på USA ‘militær-industrielle kompleks’. Selv hvis alternativet er, at petit-Napoléon får mindelser om fransk storhedstid, så er Frankrigs økonomiske formåen ikke i stand til underlægge sig hele Europa. Selv hvis de kan blive ‘enige’ med Tyskland og Polen. Og det er Ruslands heller ikke! Vi hører konstant at Ruslands økonomi er på randen af afgrunden men også at Putin har våde drømme om Rusland til Atlanterhavet. Begge dele kan ikke være sande. Mit bud er at ingen af disse påstande er sande. Russeren kommer ikke. Og Europa har heller ikke råd til at ‘overtage’ USAs hegemoni.
Det vil være en prisværdig bedrift hvis den amerikanske præsident – orange man bad – får standset myrderierne i Ukraine, og det vil være en tragedie, hvis det lykkes for europæiske regimer at holde katastrofen kørende. Det groteske er, at TDS er så udbredt blandt ‘eliten’ at de nægter at anerkende noget Trump gør som værende positivt.
In the background of what President Trump is doing the NATO alliance, CIA and EU global intelligence operators well understand the ramifications. However, to discuss them openly is to expose the reality that US/UK/NATO have been controlling the war in Ukraine against Russia. Ukrainian President Volodymyr Zelenskyy is an irrelevant puppet to these military decisions, that’s why he can travel around doing his insufferable nonsense while a war is waged on his behalf.
Now, think about this dynamic very carefully because now we know President Trump and President Putin are talking to each other.
We know Vladimir Putin is well aware of how the Western targeting system is being used in Ukraine; he has talked about it openly and publicly. However, the West has never admitted it, because to do so would be to inform the public of the proxy war.
After the Biden/Harris team lost the election, on December 21st, 2024, drone attacks were launched from Ukraine into Kazan Russia {GO Deep}. Those attacks were intended to antagonize Russia and provoke a response.
With the new information we now have confirmation that these drone and missile strikes into Russia were factually attacks supported by U.S. targeting systems. The non-pretending reality = The USA attacked Russia using Ukraine.
Mens vind og sol igen forsømmer at levere kan man få bedre forståelse for baggrunden for kritikken af den enøjede satsning på ustabile, ukoncentrerede, vejr-afhængige energisystemer – her er mere fra Schernikaus blog.
Blandt mange problemer med systemer der skal høste energi fra ustabile, lav-intense kilder som sol og vind, er materialeforbruget. Både til at høste, til at lagre og til at transmittere til slutbrugere. Og ofte er der mangel på vind og sol samtidig i større regioner; dem vi skal låne/købe af mangler samtidig med os.
Et andet element der som regel ignoreres, er energiforbruget til at fremstille alle de komponenter der indgår i høst og lagring samt vedligeholdelse og udskiftning af samme.
5. Summary
We have now established what the primary energy issues are and why it is a mistake to assume that an electric world largely but not only based on wind and solar will globally translate to less primary energy. We have logically, in parallel, also explained why wind and solar actually are the most expensive and least energy and raw material efficient way to generate “useful” electricity.
Remember that this statement is not political and does not preclude us from doing everything in our power to minimize the environmental impact of our energy systems. The statement is simply based in physics and actual fact and is easily illustrated by using Germany as an example. The true financial cost of the so called “Energiewende” far outweighs any prior estimates because of all these ancillary systems required.
Måske er det ved at gå op for byrden, at net-zero ikke kommer til at ske og at det er genvalgstruende at fremture, mens energipriserne bider sig fast på højt niveau. Der er brug for alle energikilder for at skaffe os og andre bedre levestandard; at påtvinge en bestemt (ikke-)løsning er ikke formålstjenligt. Hvis altså formålet er bedre trivsel for mennesker. Man mistænker desværre kraftigt at dette ikke er tilfældet – al snakken er blot varm luft.
Desværre er der også tegn på udtalt fornuft-resistens. Det vigtigste, siger Mette-Mord, er at vi ikke køber ‘Putins gas’. I hvert fald ikke på den billige måde, næh, den skal sendes en tur rundt forskellige steder for at vi kan købe den meget dyrere.
Staten er ikke din ven, dens lakajer har ikke din velfærd på sinde. Har du glemt hvad den er for en størrelse, så læs eller genlæs Rothbards Statens Anatomi. Den kan du få her:
Hver gang Orange Man Bad omtales, er man nødt til sige en besværgelse vedrørende alle de dårlige ting han gør. Så udbredt er TDS!
At det amerikanske regime ikke længere har råd og vilje til at betale for ‘Europas forsvar’ (og resten af verdens) bliver mere og mere klart. ‘Løsningen’ er ikke at verden skal fortsætte som før, bare med et højere bidrag fra sykofanterne, som gerne så Europa med samme magt som USA (tidligere havde). Det er ikke en selvfølge at vi har behov for at spendere 5% af BNP i et af de rigeste områder på kloden for at ‘forsvare os’ mod et tredjerangs diktatur, hvis territorium gang på gang det sidste århundrede er blevet invaderet vestfra. Vi kunne starte med at undlade militaristisk ekspansion op til det russiske regimes grænser. Mon ikke det ville mindske behovet for forsvar?
Måske skulle vi definere forsvarets opgaver, fremfor blot at erklære der skal bruges XX villyarder på Forsvar (køb, køb, køb). Det er en politisk opgave at definere hvad vi ønsker forsvaret skal kunne. Tvangsindføre ‘demokrati’ i Afghanistan for at fremme politikerbyrdes politiske ambitioner? Befrie Iraks befolkning? Libyens? Balkan? Er de bedre stillet efter NATOs aktiviteter eller er en mindre gruppe blevet rigere og mere magtfulde? Måske skulle vi se på, hvordan et forsvar kunne se ud, hvis opgave det var, at gøre ethvert forsøg på overfald udefra, til en uoverstigelig dyr opgave. For overfaldsmanden altså. Det er næppe hangarskibe og F-35 fly med tvungne danske underleverandører, der skal stå øverst.
Putin-regimet har ikke magt, vilje, evne eller egen befolknings opbakning til at invadere Vesteuropa. Det har en legitim bekymring om, endnu engang at blive invaderet fra vest. Den erkendelse er ikke ensbetydende med accept eller støtte til regimets overfald på en nabo, på trods af provokationerne. Det russiske regime står formentlig stærkere nu, end da krigen mellem NATO og Rusland brød ud. Til gengæld er vestens energiforsyning til rotterne og dermed også evnen til at producere varer på konkurrencedygtig vis. Tak venner! Den manglende diskussion, nysgerrighed, ‘transparens’ i forbindelse med angrebet på Europas energi-infrastruktur er…påfaldende. Nordstream og Norge – danske energikunder har interesse i at kende til omfanget af medløberi.
CEPOS er lidt inde på denne problemstilling mht det russiske regimes relative økonomiske styrke i fredagens Bag om Nyhederne. De (russer-regimet, ikke CEPOS) vil ikke kunne invadere vestlige regimer, selvom de ville! Og hvorfor er det så at vi skal beskattes endnu tungere? En enorm stat, som den danske og andre vesteuropæiske ville kunne kanalisere en smule af det, de fratager egne borgere over i forsvar. Hvis det var det, det handlede om. Og nej, det er ikke en ‘økonomisk optimal’ løsning at betale Ukrainere for at fortsætte i kødhakkemaskinen.
Tilsyndeladende har de gode folk i CEPOS (sagt uden ironi) slugt historien om det russiske regimes uprovokerede overfald råt, og er i fuld TDS-denial. Putin startede og han stopper ikke før Lissabon, lader til at være narrativet.
Der er behov for at supplere med vinkler der er underbelyst i det, der går under betegnelsen presse.
Her er Jeffrey Sachs (ikke ligefrem en ‘højreorienteret’) interviewet hos Tucker Carlson (gys!). Samarbejde er vejen frem, ikke destruktion af infrastruktur, eller misbrug af Ukrainere til bekæmpe russeren!
(Min fremhævelse)
“This is absolutely the basis for peace. And they couldn’t tell the truth for three decades. They could not admit what any of us knew, because I’ve been around this region for 36 years in detail.
I sat with Boris Yeltsin. I sat with Mikhail Gorbachev. But the Americans would not tell the truth publicly until yesterday, that this was so provocative, it was a game.
They thought they’d win the game. I don’t know how many people here played, or played in their childhood, the game of risk. The game of risk was a big game for me.
You wanted your piece on every part of the world map. That was the game. When you took over the whole world, world hegemony, we now call it, you won.
They’re playing that game until this administration. So the two most important, three important things have happened, in my view, in this administration so far. First, our new Secretary of State Marco Rubio told the fundamental truth.
We are in a multipolar world. First time the sentence was uttered, he told the truth. What does it mean?
The American mindset for 30 years was we run the show. Marco Rubio said”.
…
“But it’s pretty important that it was said so publicly and so visibly. And of course, Europe is in a tizzy because Europe signed on to the US project, all these politicians in Europe are there where they are because they were part of the US project. And now the US is reversing its project and you didn’t tell us and you didn’t, what are we supposed to do?
We’re way out there. And so they’re completely befuddled. And I have to say, I told them personally, many of these leaders, and I mean personally, one by one, for years, you are going to get trapped this way because this project doesn’t work.
It doesn’t make sense. It’s a game for the Americans, but it’s life and death for the Russians. So it cannot be won by the American side.
It’s impossible. And I tried to tell them. And nobody in Europe either had the clarity or the guts to see it, except the person that preceded me in this seat, Prime Minister Orban, because he was completely clear about this from the first day.
Now others are starting, but even till today, the Europeans can’t get it because they’re so deeply invested in something that makes no sense. They should have said, Russia’s big, it lives near us. Let’s cooperate.
… But that, too, is a misreading of history. The Russian people were also victims who suffered under the Soviet Union. And it was the Russian people, led by Mikhail Gorbachev, who peacefully dismantled the Soviet Union. Successive leaders, from Gorbachev to Yeltsin to Putin, then turned to the West in hopes of an improved relationship and a re-engineered security architecture that transcended the Cold War blocs. It was the American refusal to even consider negotiating that new relationship that locked “the West” into “fac[ing] off against the East again in what was widely called a new cold war.” There is no a priori reason to be treating Russia the way the U.S. treated the Soviet Union, and that regrettable result may have been avoided.
TLDR: Begge dele. De fleste bliver plyndret til fordel for en lille gruppe og verden er generelt værre stillet med CO2 afgift.
Fra et snævert (særdeles snævert) økonomisk synspunkt er det ‘bedre’ at belægge CO2 udledning med skat hvis man ønsker mindre af det. I hvert fald ved første øjekast. Økonomer udmærker sig ved at tage langsigtede effekter i betragtning af interventioner, ikke bare for en enkelt gruppe, men for alle. Vi er her tilbage i det sete og det usete hos Bastiat.
Lars Schernikau argumenterer for at CO2-afgiften typisk er fokuseret på udledningen i forbindelse med operation og ikke tager alle øvrige effekter i betragtning.
Figure 4 illustrates how virtually all CO2 pricing or taxation happens only at the stage of “operation” or combustion. How else could a “Net-Zero” label be assigned to a solar panel produced from coal and minerals extracted in Africa with diesel-run equipment, transported to China on a vessel powered by fuel-oil, and processed with heat and electricity from coal- or gas-fired power partially using forced labour? All this energy-intensive activity and not a single kilogram of CO2 is taxed (see my recent article on this subject here).
Vi har tidligere berørt emnet vedrørende vanskeligheden nmed at fastsætte ‘eksternaliteter’ ved CO2-frigørelse, se her om Pigou-skatten på kulstof.
Ellers fornuftige folk griber igen og igen i værktøjskassen med skatter, diskuterer hvor høj den pågældende skat skal være, men ikke om den overhovedet skal være der. Er præmissen for at ‘beskatte eksternaliteten’ overhovedet tilstede? Det spørgsmål fortaber sig i teknikaliteterne vedrørende implementering af skatten, får man nu det hele med, er der ‘huller’, ‘lækage’ og så videre. De positive effekter af præcis denne eksternalitet (CO2) omtales sjældent. Vi stillede for nyligt det retoriske spørgsmål om vi snarere skulle belønne frigørelse af den livsnødvendige gasart. Læs mere her: Har vi brug for tilskud til CO2-produktion?
Så hvad er CO2-afgift så – udover dydssignalering? Det er, som alle andre statsindgreb, et middel til, med tvang, at overføre ressourcer fra en gruppe (som regel større) til en anden (som regel mindre) – undervejs kan politikere sole sig i handlekraft, dyd, og skaffe sig adgang til fortsat plyndring.
It turns out, CO2 tax is basically just a means to redistribute wealth, with the collecting agency (government) deciding where the funds go. Yes, a CO2 tax does incentivize industry to reduce CO2 emissions at their taxed operations only, but this comes at a cost to economies, the environment, and often people (i.e., AP News on Maynmar, ABC News on Congo, Hickmann et al 2021 on climate anxiety). (Schernikau)
Du kan også prøve at spørge AlexAI – et udmærket svar:
Betydningen af at kunne tale frit med og om sine medmennesker er vanskelig at overvurdere, hvis man ellers bryder sig om menneskelig trivsel. Det sidste er en væsentlig detalje. Finder man for eksempel at det vigtigste i universet er, at jordkloden lades uberørt af menneskehånd, er det vanskeligt at finde fælles fodslag om politiske tiltag.
Demokrati er ikke en af de institutioner der har den højeste stjerne her i butikken. I den generelt uskønne proces med formelt at skifte herskere, og lade som om pøbelen reelt har nogen indflydelse, er der dog kommet nogle interessante ting frem på den anden side af andedammen. Ting, vi næppe var blevet opmærksomme på, hvis ikke netop Ond Orange Mand var blevet valgt af pøbelen – og vigtigere, status quo i den grad blevet fravalgt.
Et morsomt eksempel er den såkaldte nødhjælp, der blot er hvidvaskning af skattedollars der bruges til at bestikke til højre og venstre og hvidvaskning i en anden kategori, end den vi andre bliver mistænkt for, når vi vil hæve nogle af vores egne penge i banken!
Her er et uddrag fra Ron Paul Liberty report
“From those within the empire’s inner core, the full seismic implications of Trump’s aid suspension may not be fully obvious. But here in the Balkans, where USAID and the National Endowment for Democracy has penetrated every sphere of public, political, and even daily life, the impact is absolutely monumental. And here is a headline he shares.
Trump’s suspension of US foreign aid hits hundreds of Balkan projects, hundreds of projects just in the Balkans, determining what information is available and determining what the debate will look like in the public sphere. This is what’s happening. And I go to the next one here.
This is the second one from Kit. He points out, in Bosnia, all basic functions of the state were post-war, forcibly outsourced to USAID, NED, Soros, et cetera. On top of enfeebling the local population, it created enormous opportunities for grift and corruption, which anyone who could took full advantage of.
And you did see media tycoons emerging out of post-communist Central and Eastern Europe, who were able to take advantage of that gravy train. I can say from personal experience, I’ve seen it up close.”
…
“We’ll just finish up with this. In Georgia, the country Georgia, foreign civil society penetration produces significant chilling effect in the local population. People know if they say wrong things, there can be personal and professional consequences.
Now, what does that remind you of? You know that if you say the wrong things in public, politically, you can have personal and professional consequences. Doesn’t that sound like the kind of system that they escaped from in 89, 90 and 91?”
Det er et fantastisk opbrud i et system der er gennemsyret af magtmisbrug – og Ond Orange Mand fortjener ros for et slag i bolledejen. Når det så er sagt, er det rigelig grund til at kritisere hans interventionsiver, hvad enten det nu er en del af deal making eller the real deal. Når han svinger statens kølle for at nedbryde tidligere forhindringer, subsidier og anden skævvridning af ellers frivillig aktivitet der ville forekomme blandt mennesker (markedsbaseret) skal det billiges. Men når han blot svinger køllen for at gennemtrumfe egne interesser skal det kritiseres. Selvom der er en vis befriende ligefremhed forbundet med, at han åbent siger hvad der ellers kun har været en uudtalt regel: Amerikas ret er hvad Amerika har magt til at gennemføre. Og en villig presse, der ikke er andet end propaganda (Mockingbird).
Trump er ikke en Rothbardian – og har næppe læst Statens Anatomi. Du kan sikkert nå det inden ham. Vi har brug for at staten dirigerer en voldsomt meget mindre del af økonomien end nu. Toldmure er heller ikke løsningen – man straffer blot de fleste inden for muren og dem udenfor, mens et fåtal beskyttes og beriges på andres bekostning. De bør ikke bygges op og de eksisterende skal rives ned. Trumps regime bliver næppe det der går den vej, selvom der er gode takter på nogle (andre) områder.
Forhåbentlig lakker tragedien østpå (alt for) langsomt mod en eller anden form for afslutning, uden en fuld skala 3. verdenskrig. Skulle man overhovedet se et lyspunkt, kunne det være de enorme mængder CO2 der er lukket ud under krigshandlingerne. Men det kunne vi have fået uden myrderierne, så det er en lidt søgt ‘gevinst’.
SÅ nu har regeringen en plan…en god plan, forstås. Den kommer i morgen (fredag), iflg børsen. Sammen med flere af andre folks penge skal det nok få priserne til at stige yderligere.
Vi skal nok vende tilbage til den eksistentielle klimakrise som påskud for total kontrol, nu hvor forkølelsen og russeren er slidt op. Mon ikke vi snart ser et pas med din personlige CO2-kvote, der sikrer at du ikke kan flyve nogen steder, eller tanke benzin når din kvote er brugt op – selvom det endnu kun er en våd drøm. De færreste forventede et vaccinepas for få år siden!
Mens al den elendighed udspiller sig, kan det være nyttigt med et nøgternt syn på sagerne og det kan du få her med William Happer, der ikke er en hvem-som-helst i klimaforskningssammenhæng.
En fordobling af CO2-mængden i atmosfæren fra det nuværende niveau, øger kun energien der tilbageholdes i ‘drivhuset’ en lille smule, nemlig forskellen imellem den røde og den sorte kurve nedenfor, ca. 3 W/kvm. Uden drivhuseffekter ville tabet være meget større – den blå kurve – og tilværelsen på jorden ville være en særdeles kold affære. Se også her – for den aftagende drivhuseffekt af CO2 med stigende koncentration.
So, the takeaway message is that policies that slow CO2 emissions are based on flawed computer models which exaggerate warming by factors of two or three, probably more. That is message number one. So, why do we give up our freedoms, why do we give up our automobiles, why do we give up a beefsteak because of this model that does not work?
Takeaway message number two is that if you really look into it, more CO2 actually benefits the world. So, why are we demonizing this beneficial molecule that is making plants grow better, that is giving us slightly less harsh winters, a slightly longer growing season? Why is that a pollutant? It is not a pollutant at all, and we should have the courage to do nothing about CO2 emissions. Nothing needs to be done.
Med andre ord – der er god grund til at afvise klimabekymring! Vi har langt mere at frygte fra de tiltag, klimareligiøse vil påføre os alle (men mest andre end dem selv), snarere end det, de hævder at ville beskytte os imod.
Vi hører om at lyset er ved at slukkes i Moskva og at Ukraine kan vinde, eller med Libaks ord, den russiske økonomi kollapser hvis vi bare lader (dvs fortsætter med at støtte) myrderierne fortsætte et års tid mere. Gad vidst hvad der sker, hvis det russiske regime selv tror det er ved at ‘kollapse’ under fremmed militær invasion? Vi diskuterer om vi skal bruge 3% eller 5% (endnu ingen højere?) af bnp på ‘forsvar’, som om det var et valg mellem agurker og økologiske agurker. Vi har en overnational organisation der i ramme alvor mener at det er dens opgave at afgøre hvilken information borgere i EU skal kunne vælge at forbruge og hvordan.
The answer, we believe, lies in three strategic mistakes made on the banks of the Potomac in 1917, 1948 and 1991, respectively, that have enabled the rise of a destructive Empire and its self-fueling Warfare State fiscal monster. Of course, the latter can only be eliminated by returning to Jefferson’s admonition that America should pursue –
Peace, commerce and honest friendship with all nations, entangling alliances with none.
Udover de direkte militære udgifter kommer der omkostninger til veteraner fra de talløse krige monsteret har været og er engageret i. Fra Stockman igen:
Constant Dollar (FY 2025 $) Veterans Benefits:
1962: $57 billion.
1980: $72 billion.
1990: $69 billion.
2025: $370 billion.
Det amerikanske militære enevælde førte til højst ulykkelige beslutninger, på trods af, at ingen anden militær magt kunne true Amerika, efter 2. verdenskrigs afslutning. Den såkaldte Truman doktrin førte til den kolde krig og talløse interventioner for at ‘beskytte’ alle mulige og umulige mod kommunisme (et prisværdigt mål, men dømt til at mislykkes med de valgte midler).
Unfortunately, this misbegotten doctrine and the related “domino theory” would guide U.S. foreign policy around the world for the next 40 years. In fact, in a bald-faced repudiation of the no entangling alliances doctrine, Truman declared that even civil wars in marginal far-away places were now the business of US foreign policy:
“It must be the policy of the United States to support free peoples who are resisting attempted subjugation by armed minorities or by outside pressures.”
Mens Østeuropa blev ladt i stikken, førte det amerikanske regime krig andre steder. Stalin konsoliderede magten og forsøgte, ikke urimeligt, at beskytte ‘sig’ mod nye invasioner vestfra, efter 2 gange at have lidt skrækkelige anslag fra vest. Efterhånden fik han opfattelsen af, at de tidligere allierede var i færd med, at omringe Sovietunionen for på ny at invadere og forsøge at udslette den. Våbenkapløbet var skudt i gang.
Den historie har det nuværende russiske regime næppe glemt, og det hører med i forståelsen af, hvorfor regimet opfatter NATO’s forsøg på at bringe det, der for tiden kaldes Ukraine ind i folden, som en eksistentiel trussel.
Vi ser frem til del 3. som uddyber det komplet unødvendige i den kolde krig.
Hvorfor er alt kriser for regeringen, spørger Otto Brøns-Petersen og konstaterer at virus-virakken var en ‘gave’ for en af de mindst demokratisk sindede danske politikere i mange år.
Nuvel, jeg er ret sikker på at Brøns-Petersen kender svaret. Krisehåndtering er ensbetydende med særlige beføjelser og tillader indgreb, angreb, overgreb og fejlgreb man ikke ville komme igennem med, under ‘normale’ omstændigheder. Hvad enten det handler om forkølelse, klimakatatrofe, krig i østen, så må der handles, nu, uafhængigt af hvad de langsigtede konsekvenser er, for ellers…døde babyer i rendestenene – eller i kuvøserne.
Prøveballon(?) eller bare endnu en omgang med tommelskruerne, krigsskatten luftes af politikervældet. Hvordan var det nu – indkomstskattenblev i sin tid indført som en midlertidig krigsskat og hvor er vi henne i dag?
Næppe nogen tror på at militærudgifterne kommer op på 5%, hvilket ville være ensbetydende med voldsom beskæring af levestandard, voldsom gældsætning eller begge dele (CEPOS har regnet på det).
Den trussel der henvises til er stærkt overdrevet – David Stockman begik for nylig et lidt længere skriv om det helt absurde militærbudget, selvfølgelig med udgangspunkt i den største og mest krigeriske stat i menneskehedens historie. Her er par punktnedslag i teksten. Læs selv den hele på antiwar.com – derfor er der stadig ikke fred på jord.
Indeed, America’s ostensible “enemies” actually have no offensive or invasionary capacity at all. Russia has only one aircraft carrier—a 1980s era relic which has been in dry-dock for repairs since 2017 and is equipped with neither a phalanx of escort ships nor a suite of attack and fighter aircraft—and at the moment not even an active crew.
Likewise, China has just three aircraft carriers – two of which are refurbished rust buckets purchased from the remnants of the old Soviet Union, and which carriers do not even have modern catapults for launching their strike aircraft.
In short, neither China nor Russia will be steaming their tiny 3 and 1 carrier battle groups toward the shores of either California or New Jersey any time soon. An invasionary force that had any chance at all of surviving a US fortress defense of cruise missiles, drones, jet fighters, attack submarines and electronics warfare would need to be 100X larger.
Vi skal tilbage til 1. verdenskrig som blev startskuddet på en interventionisme der har ført til myrderier og enorme alternativomkostninger der er vanskelige at undervurdere (omend umulige at estimere! – vi kan ikke forestille os de fremskridt vi kunne have skaffet os i stedet for alle ressourcer spildt på krig og våbenkapløb).
So let us amplify on the contrafactual history upon which this proposition rests.
First, had the Great War ended in the spring of 1917 by a mutual withdrawal from the utterly stalemated trenches of the Western Front, as it was destined to, there would have been no disastrous summer offensive by the Kerensky government, or subsequent massive mutiny in Petrograd that enabled Lenin’s flukish seizure of power in November. That is, the 20th century would not have been saddled with what metastasized into the Stalinist nightmare or with a Soviet state that poisoned the peace of nations for 75 years, while the nuclear sword of Damocles hung over the planet.
Likewise, there would have been no abomination known as the Versailles peace treaty; no “stab in the back” legends owing to the Weimar government’s forced signing of the “war guilt” clause; no continuance of England’s brutal post-armistice blockade that delivered Germany’s women and children into starvation and death and left a demobilized 3-million-man army destitute, bitter and susceptible to a permanent political rampage of vengeance.
So too, there would have been no acquiescence in the dismemberment of Germany and the spreading of its parts and pieces to Poland, Czechoslovakia, Denmark, France, Austria and Italy – with the consequent revanchist agitation that nourished the Nazi’s with patriotic public support in the rump of the fatherland.
Stockman gennemgår en række afledte misforståelser og slutter af med en af de værste, nemlig at enhver despot her og der og alle vegne er den ‘næste’ Hitler eller Stalin, og derfor er intet, intet!, offer for stort i kampen for at erstatte despoten. Som regel med en despot eller situation der er endnu værre – og derfor bærer kimen til den næste intervention.
Staten er ikke din beskytter, ikke din ven, ‘vi’ er ikke staten, og staten er ikke os. Læs Rothbards ligssynsrapport. Når først øjnene har set hvad staten er for en størrelse kan begivenhederne omkring os bedre forstås. Det er ikke kønt.
Argentina har været frygtelig meget igennem. Et land der for godt 100 år siden var blandt de rigeste, har været plaget af katastrofal (plan)økonomisk politik.
Det har været en lang omgang, men tilsyneladende har de hårdt prøvede argentinere først nu været parat til at prøve noget radikalt anderledes – en præsidentkandidat der er blevet valgt på en Rothbardiansk platform. Javier Milei har faktisk beskåret den korrupte argentinske stat i sit første år og fremlægger nu et spændende forslag der skal forhindre en gentagelse af tidligere serielle tilbagefald.
Jesús Huerta de Soto skriver her om forslaget der går på, at ulovliggøre statens og centralbankens sammensværgelse om at bruge pengefremstilling (falskmønteri hvis andre gør det) til at dække over statens hæmningsløse forbrug. Forbruget tilgodeser statens aktører og lakajer og bruges også til at bestikke vælgergrupper til at genvælge politikerbyrden og ville ikke være muligt hvis det blev lagt åbent frem for befolkningen. (Det samme kan siges om de endeløse krige som alfonsen lidt længere mod nord muliggør.)
Therefore, we hope President Javier Milei can push through and complete this momentous change in the law as soon as possible. Above all, we hope that his example—along with the popular awareness of the perverse effects and severe damage that result from public-deficit monetization—will spread throughout the world, and will especially reach economic areas which, like that of North America and, particularly, the Eurozone, have inflicted upon their citizens a devaluation of their monetary units that—though it does not even come close to Argentina’s near hyperinflation—has expropriated from them. For instance, in a very few years, 20 percent of the purchasing power of all their money has been expropriated. We hope this will be the case and that—in a not-so-distant future—it will also be possible to criminally prosecute and hold personally accountable the governors of central banks (the ECB, the Federal Reserve, etc.) and the members of their corresponding boards of directors for failing to achieve their objectives and for the severe social and economic harm they have inflicted on the citizenry.
Kort sagt, centralbankerne muliggør udskrivning af dækningsløse checks, med de første modtagere af de nye penge som de store vindere på bekostning af alle andre og en tiltagende gældsbyrde til skade for fremtidige generationer. Det moralske forfald der følger med den fejlagtige forestilling om at staten kan levere gratis frokost for alle, for altid, nævner de Soto også og vi har tidligere her fremhævet Guido Hülsmanns behandling af dette emne. (Alternativet er de reelt gratis goder der følger med et frit marked!)
Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen. Særligt kan udenrigspolitikken skuffe – der er absolut ingen grund til at Argentina skal kaste sig ind på den ene eller anden side af eksisterende konflikter – man har så rigeligt at se til på hjemmefronten. Det kan selvfølglig være at Milei er bekymret for en ny farve-revolution og derfor tænker at han hellere må være på den ‘sikre’ side. Komplet unødvendigt! Med henvisning til Argentinas enorme økonomiske udfordringer (og potentiale!) kunne man blot forholde sig neutralt.
Milei har et solidt mandat bag sig, men der er også interesser, der nødigt ser ændringer i status quo. Det bliver spændende at se hvor meget han kommer igennem med. Hvad enten det lykkes eller ej at få rettet skuden op, kan man håbe at vi andre ikke behøver at synke til argentinsk niveau før vi skifter kurs.
Det vil være fantastisk hvis vi kunne stille førerne af centralbankerne til regnskab for deres systematiske overgreb på befolkningerne. Der er altid håb!
Kan en energi-bot give fornuftige svar på forhold vedrørende Danmarks specielle situation?
Døm selv – gå til Alex Epstein AI og se hvad du synes. Her er et eksempel:
Should Denmark invest even more in wind and solar energy production?
While Denmark has made significant investments in wind and solar energy, it’s important to consider the full context of these energy sources. Firstly, Denmark’s ability to use a high percentage of wind and solar energy is largely due to its ability to import and export large amounts of electricity from its neighbors. When the wind dies down or there’s too much wind for Denmark’s electricity needs, it relies heavily on its neighbors. In 2019, Denmark imported 50% as much power as it generated and exported 30% as much power as it generated. This is not a luxury that every country, including the US, can afford.
Secondly, despite its heavy reliance on wind and solar, Denmark has some of the highest electricity prices in the world. This is a direct consequence of the high costs associated with these energy sources, including the costs of backup power sources and grid modifications needed to accommodate their intermittent and unpredictable nature.
Lastly, it’s important to remember that while wind and solar energy are often touted as “clean” energy sources, they also have significant environmental impacts. These include the large amounts of land required for wind and solar farms, the environmental damage caused by mining the materials needed for wind turbines and solar panels, and the challenge of disposing of these materials once they reach the end of their useful life.
So, should Denmark invest even more in wind and solar energy production? That’s a decision for the Danish people and their government to make. But it’s crucial that they, and we, consider the full context of these energy sources, including their costs, limitations, and environmental impacts.
In my view, a better approach would be to invest in the development of more cost-effective, reliable, and environmentally friendly energy sources, such as advanced nuclear power. This would provide a more sustainable path to energy abundance and human flourishing.
Ikke så tosset. Du kan prøve at fodre den med andre spørgsmål, mens vi spekulerer over, hvordan al den påståede gratis sol og vind kan føre til højere og højere el-priser.
The prices are based at a two year old basket of electicity products with fixed and variable prices – and is not necessarely the actual average price. In 1st half of 2023 the electricity tax has been reduced to 0,008 DKK per kwh, compared to usually aroaund 0,70 DKK per kWh
En ekstra sørgelig krølle på historien er, at diverse tiltag der udføres under påskud af, at man ønsker at reducere CO2 af hensyn til klimaet, næppe har nogen som helst målbar effekt. Ja, CO2 er en ‘drivhusgas’ (og vi skal være glade for det!), men stigende koncentrationer fra det nuværende niveau gør langt mere gavn end skade.
For current concentrations of greenhouse gases, the radiative forcing at the tropopause, per added CH4 molecule, is about 30 times larger than the forcing per added carbon-dioxide (CO2) molecule. This is due to the heavy saturation of the absorption band of the abundant greenhouse gas, CO2. But the rate of increase of CO2 molecules, about 2.3 ppm/year (ppm = part per million), is about 300 times larger than the rate of increase of CH4 molecules, which has been around 0.0076 ppm/year since the year 2008. So the contribution of methane to the annual increase in forcing is one tenth (30/300) that of carbon dioxide. The net forcing from CH4 and CO2 increases is about 0.05 W m−2 year−1. Other things being equal, this will cause a temperature increase of about 0.012 C year−1. Proposals to place harsh restrictions on methane emissions because of warming fears are not justified by facts.
Staten og dens kumpaner ser det ikke som sin opgave at tjene befolkningen. Det er muligt at de stikker sig selv blår i øjnene, men vi andre bør have lært lektien. Skruen uden ende ender med at blive til en skruestik.
…over krigsliderlige politikere! Deres påståede intentioner om forbedrede vilkår for de ‘befriede’ befolkninger klinger hult, efterhånden som årtierne går og samfund degenerer i vold og almindelig ødelæggelse.
Når det samme resultat udspiller sig, gang på gang, må man efterhånden opfatte det som målet; ikke (endnu) en svipser der ikke gik helt efter planen. Planen er ødelæggelse og kaos, fordi nogle tjener ganske betydeligt på det, andre får adgang til fortsat magt, mens befolkningen i lande der ikke er direkte berørt, skræmte skutter sig og finder sig i regeringens åg og skarpe klo. Et frygtsomt vælgerkorps er let(tere) at manipulere.
Land efter land i Mellemøsten og omegn er blevet befriet, med ledsagende elendighed. Senest bukkede det syriske regime under, efter i årevis at have været offer for plyndring af andre regimer, ikke mindst det amerikanske. Det er ikke umuligt at ådslet forfalder med ligrester der beslaglægges af Israel, Tyrkiet, kurdiske og andre faktioner og bliver endnu en kilde til frustration og vrede. En glimrende grobund for udklækning af terrorister; vi har alle sammen fået reduceret vores sikkerhed, takket være ‘demokrati-fremmende’ indgreb i andres lande.
Endnu en gang har Tucker Carlson besøg af Jeffrey Sachs, der kan bidrage med førstehånds viden om begivenhedernes historiske perspektiv. Se interviewet her, eller hvor du ellers finder dine podcasts. Vurderingen er desværre at det amerikanske regime styrer mod krig (også) mod Iran. Det skal nok gå godt, denne gang…
“And maybe the right way to understand what’s happened with Syria is to think back to a really remarkable occasion when Wesley Clarke, the general who headed NATO, went to the Pentagon just after 9-11. And famously, he showed a piece of paper that said, we’re going to have seven wars in five years. And he was completely dumbfounded.
He said, what does this have to do with anything? And he was told that the neocons and the Israelis are going to remake the Middle East. And the seven countries on the list are very telling.
They were Lebanon, Syria, Iraq, Iran, and then in Africa, Libya, Somalia and Sudan. And seven countries, we’ve been at war in six of them now. And I mean, we, the United States, on behalf of Israel, including in Syria.
And so what happened in Syria last week was the culmination of a long term effort by Israel to reshape the Middle East in its image. It started with Netanyahu and his American advisors in 1996 in something called Clean Break, which was a political document that the Americans and Netanyahu who made when Netanyahu became prime minister. After 9-11, it went into full gear with the Iraq Wars being the first of those wars.”
From The Tucker Carlson Show: Jeffrey Sachs: The Inevitable War With Iran, and Biden’s Attempts to Sabotage Trump, 17 Dec 2024 https://podcasts.apple.com/dk/podcast/the-tucker-carlson-show/id1719657632?i=1000680624404&r=110 This material may be protected by copyright.
Hvis du har appetit på mere om den sørgelige udvikling så tag også et kig på Scott Horton Show, here with Kyle Anzalone
“And it’s gotta be one of the things about Donald Trump that drives the rest of Washington crazy is that he says things that they’re only supposed to do but not say, like, let’s steal all their oil and wheat so that we can have it, not them and stuff like that. You’re not supposed to say that, Mr. President, for God’s sake. But that is what they’re doing, right?
Yeah, that’s been the absolute policy. And on top of that, Scott, it’s also been the policy to prevent any construction material from entering Syria. They’re intentionally impoverishing the people of Syria to the point where in recent years, there’s actually been babies freezing to death during the winter.
I have to imagine that had a lot to contribute to Assad’s ultimate demise. The fact that he, you know, for ruling Damascus, really wasn’t in charge of Syria. He couldn’t import.
He had no capability to stop the Israelis from bombing his country once or twice a week for a decade.”
…
“Let me make sure that I think I understand you here. So, the United States supports our NATO ally Turkey, which in supporting Al Qaeda terrorists, so called Hayat Tahrir al-Sham, which is just Al Qaeda in Iraq and Syria years later now, taking over the country. Israel also supports them and all sides cheering for the overthrow of Assad in the fall of the Ba’athist government there.
And then, immediately, America has a problem because we’re back in the Kurds in the East, who the Turks would very much like to cleanse and take all their territory and are their vowed enemies.”
…
“There will be no state in Syria.
It will be carved up and I guess whatever is not outright seized by Israel or quote unquote protected by America will be up to the Turks and then a bunch of warring tribes of Bin Ladenites and their victims, right? And then I wonder if America is going to at some point have to invade and fight the Bin Ladenites seems almost inevitable…”
From Scott Horton Show – Just the Interviews: Kyle Anzalone on the Fall of Assad in Syria, 15 Dec 2024 https://podcasts.apple.com/dk/podcast/scott-horton-show-just-the-interviews/id545045867?i=1000680453256&r This material may be protected by copyright.
Desværre for syrerne (og resten af verden) er udsigterne dystre for fremtidens ‘Syrien’.
Vores ‘venner’ starter krige og sætter regionerne omkring os i brand, og vores politikere synes vi skal til at lægge en krigsskat oven i alle de andre skatter. Endnu engang kan vi konstatere at vi ville være mere sikre uden Nato, og at pengene kunne bruges bedre af folk selv, end på politisk ambition og destruktion.
Den slags klimaporno i smut-kategorien får folk til at begå handlinger de normalt ville afstå fra. Hvis de virkeligt er overbeviste om at enden (atter) er nær, faren er overhængende, Dommedag Nu, så er mange overgreb jo ‘retfærdiggjort’.
Således også for en ‘ekspertgruppe’, en ‘krisestab’, der har set lyset og dermed ved hvad der er bedst for alle andre. Evangelisering hører religioner til, og klimakatastrofisterne kategoriseres nok bedst som religiøse, dog uden (nogle) religioners formildende træk. Næh, bare hard-core menneskefjendsk livssyn.
Man bemærker uden overraskelse at klimaministeren (uden hvem klimaet ville gå under) hilser forslag om tvang velkommen.
Infrastruktur er (heller) ikke en opgave for staten – eksempelvis Københavns Lufthavn, som pludselig skulle nationaliseres – uvist af hvilke grunde – Christian Bjørnskov skriver kort om det bizarre forløb her på punditokraterne.
Statseje, centralplanlægning, planøkonomi, ved vi hvordan ender: Elendig service, der til gengæld er dyr.
Det samme gælder energi. I det tidligere Britiske Emperium eksemplificeret ved en karrusel af subsidier der skal udgøre plaster på det kødsår staten selv har forvoldt i forsøget på at kurere en bagatel. Subsidierne giver anledning til at andre bliver nødlidende, og så må have hjælp til at betale de forhøjede priser, som subsidierne giver anledning til. En perlerække af indgreb, på indgreb, på indgreb der helt forudsigeligt bliver værre og værre. Mises skrev om bureaukratiet i 1944(!)
Subsidies to Make Electricity Generation Less Efficient
Subsidies for Reliable Energy
Conclusion … Imagine what society would look like if we stopped subsidising incompetent and expensive forms of energy and their parasitic cheerleaders. Bills would be lower; taxes could be lower and more companies would have the confidence to invest in Britain and create jobs. Expensive energy and the accompanying subsidies are killing the economy. We must ditch the Net Zero madness now.
Den samme løsning gælder herhjemme. Lad ethvert skatteyderfinansieret tilskud eller privilegium forsvinde, lad os få al den energi vi har brug for, på den måde folk er parate til at betale for, med egne penge. Der skal nok være plads til både sol og vind og enhjørningeflatulens, men lad det foregå uden at staten dikterer hvor, hvor meget, hvordan, hvor længe og hvorfor. Den er ikke i stand til at løse opgaven med at producere billig, pålidelig energi, med mindst mulig skadevirkning på omgivelserne.
Alle ved at der ikke findes korruption i Danmark. I hvert fald ikke den lille korruption hvor man betaler politibetjenten kontant for at slippe for en (større) bøde, eller afleverer kontanter sammen med ‘ansøgningen’ om brug af egen ejendom til kommunen. Det er den lille korruption.
Den store korruption er der til gengæld masser af. Politikere bestikker grupper af befolkningen med midler konfiskeret fra andre grupper mod at blive ‘valgt’ påny. Demokratiet ‘virker’, hvis man dermed mener at plyndring bliver acceptabelt, blot man uddelegerer det til andre. Alle lever i illusionen om at alle kan leve på bekostning af alle andre. Den vildfarelse har Bastiat behandlet i sin pamflet fra 1849, Loven, der fås her i butikken og beskriver hvorledes legal plyndring fører til megen elendighed.
Den Grusomme korruption er den, vi ser udspille sig for eksempel i, men ikke begrænset til, tragedien i Ukraine. I gennem årtier har ‘private’ firmaer benyttet sig af tætte forbindelser til amerikanske militær magt til at berige sig. Ikke ved at servicere andre, men på bekostning af andre. Tilsyneladende betragtes de mange dødsofre som ‘nødvendige’. Måske uheldigt, men hvor der handles, der spildes. Man kan roligt tale om moderne facisme her. Ligegyldigheden overfor andres lidelser er bemærkelsesværdig og man noterer sig flere blandt politikerbyrden, der advokerer for at Ukraine (og andre) skal kaste nogle flere unge mænd i graven. Villigheden til at spendere andres blod og ressourcer er frastødende.
Denne korruption er mulig fordi den såkaldte presse (du ved, vagthunden) er blevet til en propagandaorganisation for staten; lydigt kolporterer den de ønskede budskaber og undertrykker de uønskede.
Takket være nogle få åndehuller har vi mulighed for at kigge lidt bag forhænget – og hvis du orker at blive udfordret kan Joe Rogans samtale med Mike Benz måske overraske…
“And remember, we personally intervened, it was Joe Biden at the Council on Foreign Relations who bragged about, about forcing, using the diplomatic carrots and sticks of the US empire, that if Ukraine wanted their billion dollars in assistance, they had to fire the prosecutor who was investigating Burisma. Nobody, nobody in our Congress, I think, is prepared. If there was a total declassification of all CIA and State Department cables and documents and meeting minutes and emails and communications, if you had, for all intelligence work related to Burisma, the treasure map that would break open, I think, would be an, would frankly be a diplomatic scandal because this gets to the larger play around the IMF and its play to privatize NAFTA gas because there’s something very nasty here, which is that we have been trying to get just like we put Russia through shock therapy when we won the Cold War and then it was the Harvard Endowment and, you know, the Soros, you know, crew and the US.
State Department who privatized trillions of dollars of state owned wealth by the Soviet Union so that it could become a capital of society, but then the assets are held by Wall Street and London. This has been the play with Ukraine. They know the potential of the entire European energy market running through Ukraine if they can just get it up and running.
So this grand Ukraine energy play has been to privatize NAFTA gas, the feeder that Burisma feeds into, so that you have Western stakeholders who make the money by capturing that market. Have the blob, the State Department, the CIA and the DOD impose enough pressure to carve Russia out of the market. Now you’ve got private sector stakeholders who are basically early stage equity holders in a totally protected, because it’s protected by the bayonet of the Pentagon, the State Department and the IC to make sure that the profits run through there so that Russia doesn’t get it.
So it’s a great job if you can get it.”
From The Joe Rogan Experience: #2237 – Mike Benz, 3 Dec 2024 https://podcasts.apple.com/dk/podcast/the-joe-rogan-experience/id360084272?i=1000679106339&r=9160 This material may be protected by copyright.
Trump er næppe et godt valg til præsidentembedet, men de progressives hændervriden og tårer er næsten det hele værd! Desværre får vi næppe den helt store reduktion i omfanget af statens spenderen – dét ville ellers være vejen frem – men så løber vi ind i den store korruption – se ovenfor.
Lad os håbe at vestlige regeringer ikke lykkes med at starte en ny verdenskrig – og motivet er endnu engang at i ly af en sådan krise, kan man få folk til at finde sig i grovere overgreb end ellers. Det er lidt trist at håbet lever af, at køligere hoveder i det russiske regime bevarer roen, fremfor at ‘vore egne’ puhlitikere indser deres fejltagelser, stopper eskaleringen og går af. Vi nævnte det i sidste uge (Send Mette til fronten) og andre har også tyet til dette håb.
The only thing standing between the world and a nuclear war is the rational restraint of Vladimir Putin and any hope he harbors of a deal under President Trump. Let us hope Russia’s leaders remain more rational and restrained than our own in the weeks ahead.
Denne trussel mod liv og velfærd er nok den mest overhængende og kommer pudsigt nok fra vore egne regimer. Vi burde sætte alle ressourcer ind på at deeskalere den meningsløse krig ‘vi’ har fremprovokeret i Ukraine.
Hvis det lykkes at undgå 3. verdenskrig så har regimet endnu en trumf i baghånden, nemlig den uløselige krise klimaændringer. Det fede ved klimaændringer er, at der altid vil være ændringer og modeller som kan bringes til at forudse truende katastrofer, der retfærdiggør… ta-daa Flere statslige indgreb, overgreb, møggreb og andre greb.
Tak til Søren Hansen for at minde om denne historie med køkkenhaver og deres bidrag til k a t a s t r o f e n – og ikke mindst – den ledsagende opfordring til central regulering af Alting. At der er folk beskæftiget med den slags galematias er endnu et stærkt argument for en total adskillelse af ‘uddannelse’ og stat. Det ville ikke være muligt i et system hvor ‘forskning’ skal financieres via frivillige midler.
Menneskelig aktivitet går altid ud på at skaffe sig en bedre tilværelse og det sker ved påvirkning af omgivelserne. Klimalarmister anser groft sagt enhver menneskelig aktivitet for skadelig og noget der bør minimeres og helst afskaffes. Hvordan de præcist bærer sig ad med at erklære en bestemt tilstand for kloden som den ‘optimale’ står hen i det uvisse. De ved bare at hvis det skyldes menneskelig aktivitet bør det fordømmes, forfølges, beskattes, lægges for had og afskaffes. Det er et spørgsmål om at betragte klima’spørgsmålet’ fra en vinkel med menneskelig trivsel som mål, eller en ‘uberørt natur’ som målet.
Ser vi på reduktionen af klimarelaterede dødsfald er det klart at vi på ingen måde står midt i en krise og ingen af IPCCs sandsynlige scenarier tyder på at vi står overfor en krise der retfærdiggør gennemgribende indgreb i folks livsførelse. Så hvad skal regeringer gøre? Ingenting, vil være det bedste, men så langt er vi ikke endnu. I stedet kunne vi nøjes med at der ikke bliver lagt hindringer i vejen for at tilvejebringe mest muligt trivselsforbedrende energi på den mest omkostningseffektive måde. Inklusive kul, olie, gas, vind, sol, vand, jordvarme, kernekraft og hvad der ellers måtte blive opfundet.
Vi i Europa, herunder folk i Ukraine der er ofre for egen regerings korruption, det russiske regimes og også det europæiske, ville stå os bedre med mindre magt overladt til mafiaen. Fortsat import af russisk gas, afvikling af Natos indblanding i Ukraine – og andre lande – ville gøre tilværelsen mere sikker, mindre sårbar overfor naturens luner og have sparet 100.000-vis af menneskeliv i en tragedie der kunne have været helt undgået.
Jeg er bange for at Frederiksen-regimet har støtter i resten af det såkaldte folketing til at eskalere Natos krig mod Rusland via Ukraine; propagandaen har gjort indtryk! Det skal stå dem frit for, at rejse østpå og gå i skyttegravene, medbringende alt det isenkram de kan bære, anskaffet med frivilligt donerede midler. Det kan imidlertid ikke være acceptabelt at bruge endnu flere milliarder på at slå flere ukrainske (og russiske) mennesker ihjel, når disse milliarder er tvangsinddrevet og burde forblive i skatteofrenes lommer. Det er ok at tro, Putin vågnede en dag og besluttede, at i dag invaderer vi Donbas- så er der nemlig plads til oplysning, til at blive klogere: Konflikten startede ikke med Ruslands overfald i ‘22, heller ikke med annekteringen af Krim i 2014.
Natos systematiske afsøgning af, hvor langt man kan presse sig ind på Rusland og føre krig, før det russiske regime føler at de er nødt til at reagere med et større angreb uden for den nuværende krigszone, er komplet uansvarligt. Om Frederiksen og co. blot er på jobsøgning, vitterligt tror at russerne kommer (næppe), finder vi nok ikke ud af. Hvilket af to korrupte regimer der regerer i Donbas er ikke et sikkerhedspolitisk problem Danmark, eller Nato skal løse. Det har ingen betydning for vores tilværelse. ‘Vores’ regimers rolle i udviklingen og reaktion på konflikten medfører en langt større risiko for vores liv og velfærd. Det russiske regime derimod, dels takket være to verdenskrige på russisk/sovjetisk jord, opfatter Natos uafvendelige udvidelse som en eksistentiel trussel; derfor kan de ikke ‘besejres’ – ligegyldigt hvor meget Frederiksen gungrer. Vi har alt at tabe ved at fremture med eskalering.
Dukkeførerne i USA er ved at lægge gift ud for den nyvalgte præsident, minerer udenrigspolitikken for at sikre at konflikten fortsætter til gavn for deres klienter, eller af ideologiske årsager – kun usa, den exceptionelle nation, har ret og pligt til at dominere alle klodens nationer, for deres indbyggeres egen skyld naturligvis. Har de hånden oppe i Frederiksen, eller har hun slugt fortællingen råt?
Glenn Greenwald, en rigtig journalist, hos Tucker Carlson:
“And they’re [den gruppe der fører ‘Bidens’ politik] going to spend as much of their time subverting him [Trump] and sabotaging him in advance even though he just won the election by a pretty solid margin. And there are some things that will be reversible, but if you escalate the war in Ukraine and Trump now is coming into a war that the Russians perceive accurately to be not just a proxy war with the West behind Ukraine, but where NATO is actually bombing Russia, it becomes infinitely more difficult to keep under control and to resolve.
The problem is that the risks of this are so great that it actually sickens me more than almost anything I’ve ever seen. Me too. That they’re willing to do this on the way out, to just prevent this war from ending and trifling with the risk of a nuclear exchange.”
Scott Hortons bog Provoked er nu udkommet – få den på Amazon. En minutiøs gennemgang af historien om en krig som det russisk regime har forsøgt at undgå i årevis. Forhåbentlig lykkes det at undgå en 3. verdenskrig – amerikanerne har ikke prøvet at lægge territorium til den slags. Russerne har, og det er sørgeligt at erkende at vores tilværelse afhænger af, hvor længe kølige hoveder kan bevare indflydelsen i Moskva.
De gode folk i CEPOS skal roses for mange nødvendige indspark. Derfor er det dobbelt ærgerligt når man fremturer i fejltagelserne på to af de allervigtigste områder: Udenrigspolitik og CO2-afgifter.
Vi taler om EU – og gakkede afgifter i almindelighed. Som led i den almindelige Trump-bashing (der er mange gode grunde til at kritisere den kommende præsidents økonomiske politik) nævnes diverse told og afgifter der pålægges ved import fra tredjelande. Det nævnes korrekt at EU jo netop er karakteriseret ved at være en… told-union, rettet mod ‘de andre’ og at vi derfor også her fremstår dobbeltmoralske når vi kritiserer ‘vennerne’ på den anden side af atlanten. Men så nævnes Gud hjælpe mig udenrigspolitikken som et eksempel hvor europæerne kunne lære noget af de amerikanske staters fælles udenrigspolitik!! Den udenrigspolitik som de sidste årtier har ført til talløse ofre for talløse krige, ført uden mandat fra kongressen og som takket være den føderale alfonsbank har blæst statsgælden op på et afsindigt niveau. Til trods for at nærmest samtlige præsidenter i nyere tid under valgkampen har lovet mindre krig, har de, som typisk for politikere, ikke levet op til de gode løfter, men kun indfriet de værste. Lige gyldigt hvem de har stemt på derovre, har de fået John McCain (ht Tom Woods). Hvilken tragedie. Jeg er enig med vikaren fra helvede i, at vi skal lære af den amerikanske politik. Men den er et eksempel på, hvordan man ikke skal opføre sig.
Well, folks, sad to say they lied us into war.
World War I, World War II, Korea, Vietnam, Iraq War I, Serbia, Afghanistan, Iraq War II, Libya, Syria, Yemen. All of them.
Hvad angår CO2-afgifter, så nævnes det en passant, som om det er et faktum på linie med at solen står op i øst, at en afgift på CO2 er noget ‘vi gerne vil have’ pga… eksternaliteter. Læs om Pigou-skat på CO2 her – hvorfor det er umoralsk at beskatte CO2. Det lader til at CEPOS-folkene har annammet antagelsen om, at CO2 er roden til klima-katastrofen (selvom, ret skal være ret, de anerkender at der rent faktisk ikke ER en klimakatastrofe). Det er der imidlertid ordentlige folk der, efter at have fordybet sig videnskaben – ikke i IPCC’s opsummering for ‘beslutningstagere’ (a.k.a. Politikerbyrden), lodret afviser.
Begge alvorlige problemstillinger, konstante krige og konstant klimalarmisme, er karakteriseret ved, at det giver onde kræfter – regeringer – påskud for at holde befolkningerne i et, kærligt, naturligvis, kvælertag for at ‘håndtere’ kriserne. Håndtere betyder forlænge i det uendelige, netop fordi det retfærdiggør magtudøvelsen og plyndringen.
Jeg er sikker på at adskillige af CEPOS folkene er bekendt med Murray Rothbard. Man kan passende (gen)læse Statens Anatomi for en opfrisker med hensyn til denne institutions alvorlige begrænsninger.
Et morsomt tankeeksperiment kunne være, hvis man kunne stemme imod de opstillede mafiosi ved et præsidentvalg, bare for at tage et aktuelt eksempel. Nej, jeg ønsker ikke, at nogen af de opstillede skal disponere over midler de i øvrigt har stjålet fra mig. Hvis ingen kandidat kunne mønstre tilslutning fra, lad os bare sige 80% af de stemmeberettigede, ikke fra de der har stemt, så kan man ikke vælges.
Ville verden være et bedre sted uden den amerikanske føderale regering? Ja! Uden EU-parlamentet! Ja. Så det ville ikke medføre noget tab, af præsidentposten ikke kunne besættes for en kortere eller længere periode. Måske indså vi endog at vi er bedre stillet helt uden!
Forestillingen om, at alting ville kunne bringes til at fungere optimalt, hvis blot vi fik erstattet de nuværende korrupte, inkompetente personer, med de rigtige mennesker, er grundløs og Hans-Hermann Hoppe har pillet den fra hinanden, se for eksempel her Luk l*rtet! Nu!
Hver gang vi står med ritualet i hånden og skal ‘vælge’ nogen der på ingen måde kommer til at repræsentere os eller arbejde for os, men derimod med usvigelig sikkerhed vil fortsætte udplyndringen, måske endda mens de overbeviser sig om, at de svinger knytnæven for vores eget bedste, rammes man af en lille smule mismod.
Krig er det amerikanske regimes modus operandi. Krig bruges som påskud for overgreb på egen befolkning, med henvisning til at ‘vi’ må angribe regimer andre steder for at forhindre dem i at forgribe sig påderes eller nabolandes befolkninger. Ingen udgift er for stor når det er dette hellige mål der skal nås. Guderne skal vide at man kan forstå dem, der bare ikke kan udstå 4 år mere som handler om Trump. Alternativet er en fastelavnsfigur, som de mest krigsliderlige ‘republikanske’ politikere nu tilslutter sig, i overbevisning om at krigshandlingerne kan fortsætte.
“You got Donald Trump, who’s a caricature of his own self versus Kamala Harris, who is the emptiest suit anyone has ever seen. And the polls say that they’re neck and neck.” From Part Of The Problem: Scott Horton, 5 Nov 2024
Skulle Trump få sig en periode mere, må det nok snarere tilskrives at mange ønsker at give en stor finger til det bestående regime, end Trumps politiske program. Begge kandidater er parate til at fortsætte den katastrofale kurs mht centralregeringens udgifter – tilsyneladende indtil korthuset braser sammen.
Vi kunne være ligeglade, hvis ikke de lokale krigsherrer, herunder Lille Napoleon og Mette, lagde sig i slipstrømmen og fortsætter en kurs der bringer os alle tættere på en civilisationsudslettende konflikt.
Med Trumps sejr tirsdag kan man, med en anelse skadefryd som man prøver at vriste sig fri af, glæde sig over den bastante afvisning af en katastrofal status quo og et dybt korrupt system. Inden glæden kammer over, kan man så nok se frem til, at alting forbliver stort set uændret med en enorm stat, hvis spenderen på ingen måde tøjles under Trump (eller Harris for den sags skyld). Og centralbankens centrale (no pun intended) rolle i elendighederne er knap nok berørt under kampagnerne…
Still, there is value in the American people again repudiating the political establishment by voting for a candidate they had clearly deemed unacceptable. If Trump can follow through on his promises to end the war in Ukraine, appoint a libertarian to his cabinet, and finally free Ross Ulbricht, and if he greenlights Elon Musk’s plan to start a government efficiency department with Ron Paul, then this election will prove to have been even more consequential.
With all that said, however, it’s important to keep perspective and not get too carried away by all the focus on this one victory. The unfortunate fact is that some of the most significant issues facing the American people were not featured at all in this election cycle.
The most frustrating example is all the damage caused by the Federal Reserve. As Ludwig von Mises, F.A. Hayek, Murray Rothbard, and countless other economists in the same tradition have explained, when supposedly independent central banks like the Fed print new money and transfer it to the big banks and other politically-connected groups, it transfers the public’s wealth to the political class through inflation and traps us in a never-ending cycle of recessions.
Further, the federal government’s use of money printing allows them to hide and delay the cost of government programs. All the worst things Washington is currently doing to us and to people abroad are only politically possible because of the Fed.
Det er efterhånden trættende at høre på, som en anden besværgelse, at man skal have dårlig samvittighed over ditten eller undlade at gøre datten med henvisning til CO2-regnskabet. Reelt er der ikke ret mange i vores del af verden der virkelig afstår fra noget de gerne vil, af frygt for at deres bidrag til CO2 udledning sætter kloden i brand. Det er rent ritual ligesom i dronningens nytårstale, når hun siger Gud bevare Danmark.
Dygtige, velansete (indtil de blev kættere) folk argumenterer for at vi dels ikke står over for nogen klimakrise i nogen som helst rimelig betydning af ordet ‘krise’.
Vender vi tilbage til CO2 – tidens allestedsnærværende skurk – ja, så er der tilsvarende ordentlige mennesker der peger på alle de gavnlige effekter denne gasart har for liv på jorden.
Se nærmere på striben af fakta som måske kan virke overraskende:
Spørgsmålet om vi så skal til at subsidiere CO2 udledning presser sig på (og svaret er Nej!). Skal vi have en negativ CO2 afgift – staten, hin algode, alvidende institution – skal betale os for hvert kg CO2 vi udleder for at få vendt den skræmmende tendens?
Det største bidrag til den velgørende, plante-nærende CO2 kommer fra frigørelsen af den CO2 der er bundet i fossile energikilder. Det bedste staten kunne gøre var at undlade at skævvride energiproduktionen. Lad enhver metode til produktion af masser af stabil, vejr-uafhængig energi glimre ved sine egenskaber med hensyn til forbrug af ressourcer, forurening og evne til at levere varen på et marked uden politiske tommelfingre på vægten. Ulemperne, forureningen skal holdes op mod gevinsterne som er enorme i form af forbedret menneskelig trivsel, bedre beskyttelse af flere mod et fjendtligt klima i almindelighed og kommende pertubationer i særdeleshed. I nogle tilfælde vil afvejningen falde ud til fordel for eksempelvis solceller, i andre tilfælde vandkraft, atter andre vulkansk aktivitet (Island) mens atomkraft og fossil energi i atter andre tilfælde vil dominere. Vi har brug for omkostningseffektiv fossil energi mange år endnu mens vi udvikler bedre og billigere kilder. Chancerne for at helt nye metoder vinder frem bliver større, des mindre skævvridning staten påtvinger os.
For fossil energi er der afgjort ulemper forbundet med produktionen men listen over goder er enorm! Hvis altså målestokken er mere menneskelig trivsel. Det mistænker man desværre ofte ikke er tilfældet.
Og har du ikke set dokumentaren om klima’videnskaben’ endnu, så find dig 1 times tid i nærmeste fremtid!
Når man bevæger sig i området for ‘letbanekohmuhnerne’ i Storkøbenhavn for tiden, er der deprimerende høj aktivitet.
Masser af mennesker og maskiner gør transport besværlig og man får en forstemmende følelse af spildte ressourcer. Ressourcer som er tvangsindrevet via skatter, eller offentlig gæld (=fremtidige skatter) og som kunne have været brugt til noget fornuftigt. Hvad? Det måtte de pågældende skattekvæg selv afgøre, hvis ellers de havde fået lov.
Det samlede anlægsbudget for letbanen er 9,3 mia.kr. (i 2023-priser) og inkluderer en resterende reserve på godt 300 mio. kr. Forventes ‘tilbagebetalt’ i 2069 (Fra FAQ)
Sidste år kommenterede CEPOS på misèren og anbefalede en lukning så hurtigt så muligt. Jo før des bedre kan man tilføje, så man ikke kaster gode penge efter dårlige.
Politikerbehovet for at fremstå handlekraftig, sætte sig et spor, et mærke for eftertiden fører til megen elendighed. Nej, infrastruktur er heller ikke statens kerneopgave. Statens kernekompetence er plyndring, destruktion og undertrykkelse. Propagandaen der flyder fra udannelsesinstitutionerne overbeviser mange om, at uden staten ville intet fungere. Det er en fejltagelse – som vi nyligt var inde på, har staten overtaget og fortrængt private institutioner, der tidligere har løst vigtige opgaver og dermed gjort sig ‘uundværlig’.
For en ordentlig salve med hensyn til hvad statens repræsentanter er for en samling vaneforbrydere, tag et kig på årets møde i Property and Freedom Society hvor Hans-Hermann Hoppe er klar i spyttet:
…It is hard to swallow being ruled and commandeered around by a bunch of know-nothings, of can-do-nothings, of morons and imbeciles. Many people feel simply insulted and are being annoyed about the mass of incompetence of ignorance and arrogance encountered in their dealings with state power. But to believe, as practically all current critics of western democratic systems do, whether knowingly or not, that these endless scandals and annoyances can be avoided if only the current personnel in charge of the state apparatus were replaced by some other and better people, is naive and fundamentally mistaken…
Et andet indlæg på årets møde beskriver hvad man kunne gøre, hvis man havde magt som man har agt, i bestræbelserne på at komme ondets rod til livs. Se David Dürr tale om FOCJ – Functional Overlapping Competing Jurisdictions (Bruno S. Frey / Reiner Eichenberger, 1999) – en måde at udsætte staten for konkurrence på alle områder, med andre ord, fjerne dens monopoler.
Centralbankerne, krigenes alfons, har meget skidt på samvittigheden. Hvis vi andre gjorde hvad de gør og ikke har de rigtige kontakter, risikerer man tremmeruskeri.
Staten ønsker ikke konkurrence fra andre kriminelle og slår derfor hårdt ned når et af dens centrale monopoler udfordres. Selv når det er i småtingsafdelingen sammenlignet med deres egen ‘forretning’.
Den EU’ske bankmafiosa forklarer her hvordan man har styr på tingene i Europa, i forbindelse med den seneste manipulation af et af de vigtigste prissignaler i markedet, renten, hvis optimum ingen politiker har mulighed for kende. Hybris hersker.
De moralske konsekvenser af manipulationen er vanskelige at overvurdere. Guido Hülsmann har om nogen påpeget dette ulykkelige fænomen. Læs mere her.
Mises instituttet har netop udgivet en video om centralbankers uheldige effekter for de fleste af os, undtagen de velplacerede første modtagere af ‘nye’ penge:
The objective of credit expansion is to favor the interests of some groups of the population at the expense of others. This is, of course, the best that interventionism can attain when it does not hurt the interests of all groups. But while making the whole community poorer, it may still enrich some strata. Which groups belong to the latter class depends on the special data of each case.
Man må sige at personer der kalder sig ‘demokrater’ lader masken falde for tiden. Her geniet Kerry, der udover at være klimaekspert (sarkasme) også ved hvad fakta er og hvem der skal, og især hvem der ikke skal afgøre ‘sandheden’:
"Our First Amendment stands as a major block to the ability to be able to hammer [disinformation] out of existence. What we need is to win…the right to govern by hopefully winning enough votes that you’re free to be able to implement change."
Jeg har ikke set kohmuhnikationsministeren (vi har sikkert sådan en i feltet) været ude og råbe vagt i gevær – og må fraråde enhver, der har helbredet kært, at holde vejret til det sker. Vel har vi ikke et 1. amendment, men vi har dog Grundlovens § 77. Ingen af delene er det papir værd de er skrevet på, hvis det truer Statens kontrol over undersåtterne.
Vi er en time inde i denne samtale om hvem der bestemmer i et demokrati (på regelstaten) før der bliver gået lidt til stålet. Hvis formålet med den første time har været at afsløre den konforme tankegang på statskundskab lykkedes det flot. Jeg havde nok svært ved at holde koncentrationen, men jeg tror ikke det blev nævnt under den næsten vulgære demokrati-anprisning, HVAD er det der kan stemmes om i et retfærdigt samfund. Naboens ejendom? Din ejendom?
Demokrati i betydningen flertallet bestemmer og en forventning, om at man ikke hører til flertallet hver gang, skulle føre til en tilskyndelse til ikke at tryne mindretallet. Men flertalsafgørelser er noget skidt for det betyder som regel at mindretallet netop må indordne sig. Alternativet er, naturligvis, transaktioner uden tvang. Også kaldet markedsbaserede løsninger. På den måde bliver det muligt ikke bare at sørge for flertallets interesser, men faktisk også for utallige mindretal, der alle ønsker noget andet end det flertallet lige føler for. Retfærdigvis skal det nævnes at Herby faktisk kipper en gang med dét flag!
Så løsningen på det demokratiske dilemma er, ligesom med krig, ikke at deltage. Magtmonopolet skal ikke sørge for omfordeling, rundbarbering, socialhjælp, uddannelse eller noget andet vigtigt. Forsøger man at begrænse magtmonopolets indflydelse til, for eksempel, kun at være beskyttelse af privat ejendomsret og håndhævelse af kontrakter, ender det med at brede sig ud over alt andet. Staten begynder at blande sig i stort og småt, som vi har set i tiltagende grad.
Bevares, det ville være et gigantisk fremskridt hvis vi blot kunne rulle staten tilbage til natvægterniveau. Når folk er blevet afprogrammerede vil de måske indse at også konfliktløsning kan foregå (bedst) på markedsvilkår, hvor de dygtigste mæglere har en interesse i upartisk løsning af konflikter. Selvfølgelig vil der være elementer som handler i ond tro, ganske som i dag, og dem må man beskytte sig imod ved for eksempel at købe en service hos en leverandør man kan udskifte når varen ikke leveres ( i modsætning til nu).
Måske kan ‘demokrati’ forsvares, hvis det faktisk kan levere varen med hensyn til at forhindre magtskiftet i at degenerere til vold. Krig er enormt omkostningsfuldt og går i moderne tid mest ud over dem der er dårligst stillede, mens nogle få beriger sig.
Så nej, det er ikke en ‘demokratisk’ beslutning ‘vi’ har truffet mht til at staten skal vokse sig stor som en fenris-ulv og markedsbaserede løsninger henvist til skammekrogen, og dermed alle de goder der følger med frivillige transaktioner.
Pensum på statskundskab burde omfatte et dissektionskursus som det Rothbard byder på, i Statens Anatomi.
Bliv bedre klædt på end din lokale statskundskabsperson – få den her i butikken til 37,50!
Well, det danske regimes ‘bidrag’ løber op i mere end 50 milliarder tvangsindrevne kroner, ifølge udenrigsministeriet. Hvis det går disse penge som mange andre er det først og fremmest betaling til våbenproducenter, men hey, de skal jo også leve…
Polariseringen af den brede befolkning, især i USA, er et eksempel på hvordan ‘magthaverne’ dygtigt manipulerer folk. Sålænge de slås indbyrdes, tænker ingen på ondets rod eller på at gøde frihedens træ med tyranners blod. På den anden side af dammen mener ca halvdelen, at den anden halvdel er helt fra snøvsen og flere og flere ser ud til at mene at demokrati kun gælder når udfaldet af stemmeri behager en selv.
Som tidligere nævnt er det et vigtigt gode, hvis man kan undgå voldeligt magtskifte. Hvis mekanismen med det, der kaldes valg opfylder denne funktion, kunne man måske acceptere alle skadevirkningerne. Man kunne også tænke sig den lykkelige situation, at alene ‘magtskiftet’ bestemmes på ‘demokratisk’ manér, men at den magt der kan udøves af de valgte begrænses maksimalt (helst til 0). Jo færre gaver magthaveren råder over til at købe ‘loyalitet’ desto bedre!
Demokratiets fallit er grundigt behandlet af Hans-Hermann Hoppe i Democracy, The God that Failed. Tillader man legal plyndring i demokratiets navn, vil man før eller siden alligevel ende i den situation, man netop ønskede at undgå. Demokrati kan tåles, men kun i det ganske snævre øjemed at undgå borgerkrig. Lad alle andre problemer finde løsning uden voldsmonopolets indblanden. (Demokratisk diktatur)
Desværre har udyret en tendens til at vokse sig stor og stærk som Fenrisulven, og bliver til et uvæsen der grådigt blander sig i alle livets detaljer. Mange funktioner der tidligere varetoges i privatsfæren har staten raget til sig, og det er lykkedes at bilde mange ind, at KUN staten kan levere X, Y og Z og hvis du mener at det ikke er statens opgave at levere for eksempel uddannelse, ja, så må du jo være modstander af uddannelse! Og de fattige? Skal vi bare lade dem sulte? Lad dem sulte!
