Tak til Martin Ågerup for at tage et vigtigt emne op til diskussion, nemlig forsvarets opgaver samt finansiering og rekruttering.
Starter vi med opgaverne, så lad os overveje om et forsvar indebærer en solid evne til at afvise, og dermed afskrække, eventuelle bøller der måtte have skumle planer om at overfalde ‘os’. Den opgave kan løses på anden og formentlig bedre måde end tidligere kriges skyttegrave. Hvor meget destruktion skal vi have på lager og i hvilken grad og med hvilken hast skal eksisterende produktionskapacitet kunne omstilles fra ‘civil’ produktion (det folk gerne vil have) til militær (det folk har brug for i forbindelse med et overfald). Vi har ikke brug for og kan på ingen måde forsvare moralsk at ‘vore’ soldater skal sendes på missioner i fremmede lande for med magt at belære dem om demokratiets fortræffeligheder. Henvisningen til NATO-medlemskab og ‘fordelene’ forekommer mig naive. Vi er efter Sovietunionens sammenbrud værre stillet takket være NATOs jagt på nye problemer at løse. Man har skabt problemer for at retfærdiggøre den fortsatte eksistens. At Ågerup og gæst kan omtale Afghanistan som en NATO mission der giver et positivt afkast i form af at ryste vore tropper sammen og skabe kammeratskab er chokerende. Vi kan sende soldater af sted og ønsker måske at rekruttere bredt fra alle samfundslag af hensyn til en eller anden ‘sammenhængskraft’ (det ord nævner de vist dog ikke, heldigvis) og bidrage til destruktion i NATOs USA -anførte småkrige (Afghanistan, Somalia, Serbien, Irak, Libyen, Syrien, Yemen…) på bekostning af dels de pågældende landes indbyggere og dels egne skatteborgere der plyndres for at urimelighederne kan foregå. Det er moralsk forkasteligt!
CEPOS, hvis bidrag til den økonomiske debat er stærke og meget nødvendige, står tilsyndeladende med benene solidt plantet i verdenen hvor ‘russerne’ er fjendebilledet, personificeret v Putin (den onde selv), når det drejer sig om udenrigspolitik. At tale om en kamp for demokrati i forbindelse med en historisk lang konflikt mellem folk langt herfra, i regimer der for begges vedkommende hører til de mest korrupte, er et fejlskud der kandiderer til månedens eller sågar årets skævert. Det er ikke svært at fordømme den russiske stats overfald på en nabo, selvom naboen i årevis har ‘provokeret’. Fordømmelsen er på sin plads, men det er ikke et overfald der kommer ud af den blå luft og hvis eneste mulige bevæggrund er Putins ambitioner om at genskabe et storrussisk imperium.
Ruslands (statens) agressive kapacitet afspejles af dets pauvre økonomiske styrke – på trods af enorme naturressourcer. Den russiske elite har ingen interesse i forsøg, der er dømt til at mislykkes, på at underlægge sig Vesteuropa ved militær magt. Ukraine er ikke den første dominobrik på Putins vej til Middelhavet og Atlanterhavet. Man har nok at gøre i at holde egen befolkning tilpas langt fra oprør. Alle parter vil være bedre stillet ved at handle med hinanden frem for det sanktionsgalimatias, hvor Vesteuropa truer med selvdestruktion hvis ikke Rusland gør som vi siger man skal gøre (men i øvrigt ikke selv lever op til, med hensyn til respekten for andre landes grænser).
Et forbrug på 2% af BNP på forsvar kan meget vel være for lidt eller for meget – det afhænger hvilke opgaver man ønsker forsvaret (ikke angrebet) skal udføre og hvordan. De 2% er tilsyneladende et tal der går igen i andre sammenhænge. Centralbanker har som mål en inflation på 2% – hvilket betyder at en given opsparing halveres i værdi på ca. 35 år. Ros til Ågerup for at påpege det tåbelige i at fastsætte et givent beløb der skal bruges og for at efterlyse en opgavespecifikation.
Mit gæt er, at de fleste vil være parate til at forsvare sig ved overfald, men mindre tilbøjelige til betale for at vi kan overfalde andre og belære dem om ‘vestlige værdier’ med våbenmagt. Igen: Afghanistan burde være et eksempel til afskrækkelse fra intervention fremfor eksempel til efterfølgelse. Dem der vil bruge magt til at ændre styrkeforhold internt i andre lande må selv gøre det, for egne midler i stedet for at misbruge tvangsinddrevne midler til de skumle formål.
Mens banderne i Europa mødes i Davos og diskuterer hvilke venner der skal tilgodeses med midler til at vedligeholde konflikten mellem Rusland og ukraine så lad dette være en opfordring til at opsøge alternative forklaringer på, hvorfor situationen har eskaleret som tilfældet er. For eksempel ved at invitere personer til samtale som kan bidrage til nuancering. Se mere og følg links her og her og her.
Her er lidt flere links til at forstå at Vlad næppe er ‘vanvittig’ – det er lidt skuffende at høre folkene på Cepos følge det ‘narrativ’ – de har ellers gjort sig pænt bemærket ved kritisk forholden sig til de seneste to års corona-historie. Læs mere her:
https://original.antiwar.com/david_stockman/2022/03/02/the-eazy-peazy-ukrainian-alternative-partition
Krig
https://original.antiwar.com/david_stockman/2022/02/27/the-land-where-history-died/
https://original.antiwar.com/cook/2022/03/02/russia-ukraine-war-a-different-invasion-the-wests-same-madman-script
https://www.lewrockwell.com/2022/03/vasko-kohlmayer/madman-putin-the-globalists-misinformation-play/
https://mises.org/wire/gazing-fog-war-surrounding-ukraine
www.lewrockwell.com/2022/03/no_author/the-us-and-nato-have-never-been-sanctioned-for-starting-wars-why/
https://www.lewrockwell.com/2022/02/lew-rockwell/keep-us-out-of-war/
Og et partsindlæg fra Vlad:
https://www.lewrockwell.com/2022/03/no_author/vladimir-putin-empire-of-lies-speech-full-february-24-2022/
Tre forslag til Ågerup kunne være, i alfabetisk orden, Scott Horton fra antiwar.com, Daniel McAdams fra ronpaulinstitute.org eller David Stockman, https://www.davidstockmanscontracorner.com/.
Selv tak.
