Udgivet i Skriv en kommentar

Malice and Evil

Michael Malice om skjult manipulation af søgeresultater – hvis du er i tvivl om et vist firmas onde eller gode vilje, er diskussionen her bestemt værd at høre på.

Se diskussionen med Robert Epstein og Matt Taylor – det springende punkt er den manglende transparens (buzzz-word). Man kan være enig eller uenig i synspunktet om, at Staten bør, skal eller overhovedet er, i stand til at ‘beskytte’ os mod den slags manipulation. Eller om Staten overhovedet har interesse i at beskytte nogen.

Et aspekt der ikke diskuteres er at den form for skjult, og såmænd også åbenlys, manipulation, foregår ganske systematisk i det offentlige ‘uddannelses’system…

Se den her på tuben https://www.youtube.com/watch?v=zDFO8KWS7O0

Eller på iTunes – https://itunes.apple.com/dk/podcast/episode-017-on-internet-matt-taylor-dr-robert-epstein/id1389660155?i=1000420089950&mt=2

Alternativ søgemaskine: https://www.startpage.com

Udgivet i Skriv en kommentar

En slaves historie

Robert Nozick, 1974 – stadig aktuel, ikke mindst nu hvor vore herskere er trådt sammen til et nyt folketingsår.

Fra Anarchy, State, and Utopia

“Betragt udviklingen i nedenstående scenarier og forestil dig, at de handler om dig:

  1. En slave er fuldstændig underlagt en brutal herres nykker. Han bliver ofte mishandlet på det groveste, kaldet på om natten osv.
  2. Herren er mildere og slår kun slaven for erklærede overtrædelser af reglerne (f.eks. for ikke at opfylde de stipulerede kvoter). Han giver slaven en smule fri af og til.
  3. Herren har en gruppe slaver, og han beslutter velvilligt hvordan tingene skal fordeles blandt dem, og tager deres behov og flid i betragtning…
  4. Herren lader slaverne arbejde fire dage for dem selv, og forlanger kun at de arbejder for ham tre dage om ugen. Resten af tiden er deres egen.
  5. Herren lader slaverne arbejde hvor de vil og kræver kun at de overlader tre syvendedele af hvad de tjener til ham. Han forbeholder sig også retten til at kalde dem på arbejde på sin plantage, hvis en nødssituation opstår der. Endvidere forbeholder han sig retten til at øge eller sænke den andel af deres indtjening de skal overlade til ham. Han forbeholder sig retten til at forbyde slaverne at foretage sig noget farligt, der kunne bringe hans indtjening i fare, såsom bjergbestigning eller rygning.
  6. Herren tillader alle sine 10.000 slaver, undtagen dig, at stemme, og fælles beslutninger træffes af dem alle. Der er frie diskussioner blandt dem, og de har magt til at afgøre hvordan den andel af deres (og dine) ressourcer, de beslutter sig for at tage, skal anvendes og hvilke aktiviteter de kan forbyde dig at udføre.
  7. Selvom du stadig ikke har ret til at stemme, må du gerne (og har fået ret til at) deltage i diskussionen med de 10.000 andre slaver, og forsøge at overbevise dem om forskellige tiltag og om at behandle dig og dem selv, på bestemte måder. Derefter stemmer de så om, hvilke tiltag blandt mange der skal gennemføres.
  8. I anerkendelse af dine nyttige bidrag til diskussionerne, tillader de 10.000 dig at stemme, i tilfælde af stemmelighed blandt dem selv, på følgende måde: Når diskussionerne om et emne er afsluttet, skriver du din stemme på et stykke papir og de andre stemmer. Hvis der er stemmelighed, f.eks 5.000 mod 5.000, kigger de på din stemme og tæller den med. Dette er endnu aldrig indtruffet; de har aldrig været nødt til at tælle din stemme med. (En enkelt herre kunne også lade en slave bestemme over sig selv på ethvert område, som herren selv var ligegyldig overfor.)
  9. De tæller din stemme med fra starten. Hvis der er stemmelighed, bliver din stemme udslagsgivende, ellers gør den ingen forskel på valgresultatet.

Spørgsmålet er dette: Hvornår i overgangen fra 1-9 ophører dette med at blive en slaves historie?

 

Hør Tom Woods fortælle historien her (3 minutter)

Udgivet i Skriv en kommentar

Folketingets åbningsdag truer…

På tirsdag den 2. oktober åbner folketinget officielt.

179 personerrepræsenterer” 5 789 957 personer (Danmarks statistik, 3. kvartal), eller godt 32 000 personer pr folketingsmedlem og lovgiver i stort og småt om, hvordan disse knap 6 milliioner skal leve deres liv.

Det er på høje tid at de stopper op, og overvejer hvad formålet med lovgivning egentlig er.

Ring til dit folketingsmedlem (find telefonnummeret her) og spørg om der er noget område de mener, de ikke skal blande sig i. Har de læst Bastiats Loven?

Gå til operation OMF

Udgivet i 2 kommentarer

Profit er belønningen for at have tjent sine medmennesker

…jo bedre man har betjent dem, desto højere er belønningen – i et frit samfund.

Profitten tjener til at allokere knappe ressourcer til de producenter der bedst udnytter dem til at servicere andre folk. Den er et signal om at her begrænses spild. Hvor staten uddeler belønninger virker denne mekanisme ikke. Her sker der blot en tvungen omfordeling af ressourcer fra en gruppe til en anden, med ledsagende bureaukrati der føjer spot til skade.

Læs mere her

Udgivet i 4 kommentarer

‘Økonomien’ er ikke et rumskib

Brian Balfour har skrevet et nyttigt indlæg om det misvisende i at omtale økonomien som en motor.

Det florerer også herhjemme, ofte med den udtalte eller underforståede betydning, at ‘maskinrummet’ i økonomien må overlades til folk som er meget dygtige(re end alle andre). Disse folk må have magt og ret til at gøre det nødvendige for at rette op på kursen, ændre kursen, eller…noget!

Men økonomien er ikke en motor eller et rumskib, bygget til ét bestemt formål. En bedre analogi ville være et økosystem, med mange komplicerede biologiske systemer der alle påvirker hinanden og konstant skifter retning, formål og præferencer. At tale om én retning for sådant et system er selvfølgelig muligt i en matematisk model, men det giver ingen indsigt i systemet eller nytte med hensyn til valg om, hvilke beslutninger der bør træffes og handlinger der bør udføres.

Mises beskrev markedet som en proces, og en proces har ikke et formål i sig selv. Balfour kommer ind på, at nogle mennesker kan have interesse i at beskrive økonomien som en maskine der kan styres, eller et væsen med sin egen vilje; er man den der skal styre maskinen eller fortolke ‘væsenets vilje’ har man magt.

Læs med dine børn om økonomien i Tuttle Tvillingerne og den Mirakuløse Blyant.

Udgivet i Skriv en kommentar

Tuttle Tvillingerne 2 – Den Mirakuløse Blyant

Andet bind i serien om Tuttle Tvillingerne er nu tilgængelig i shop’en.

Læs med dine børn om hvordan specialisering, arbejdsdeling og markedet bringer muligheder til verden som tidligere forbeholdt en ganske lille skare. Og uden at der er behov for en kaptajn på broen eller en mester i maskinrummet – snarere tværtimod.

Leonard Reads essay I, Pencil er grundlaget for historien om Tuttle Tvillingernes udflugt til en blyantsfabrik.

Køb den nu – køb flere eksemplarer og brug som værtindegave, fødselsdagsgave, finanslovsgave, forlovelsesgave eller i anden anledning.

Udgivet i Skriv en kommentar

‘Forbrugersamfundet’ – bebrejd ikke kapitalismen!

Kapitalisme er det mest effektive system til at masseproducere varer og services for…masserne, og i den kvalitet og mængde forbrugerne efterspørger. Nogle klager over at ‘folk’ forbruger for meget og forkert og giver gerne ‘kapitalismen’ skylden.

Men selvom folk efterspørger det ‘forkerte’, og på den forkerte måde – så giver det ikke andre ret til at forsøge at tvinge dem til at føre en mere simpel og mindre materialistisk livsstil. Man kan forsøge at overbevise dem og foregå med et godt eksempel, men alligevel vil der være mange der hellere vil noget andet end det nogle mener er det ‘rigtige’. Og de skal selvfølgelig have lov til at disponere frit over egne midler.

Bebrejd ikke markedet for at levere hvad folk efterspørger! (David Gordon på mises.org)

Udgivet i 8 kommentarer

Loven perverteres når alle kæmper om at få mest muligt til sig selv og ‘sin gruppe’

Fra min oversættelse af Bastiats Loven…(køb den her)

Man mistænker at han havde en tidsmaskine der bragte ham til nutiden, siden han så præcist beskrev den for knap 200 år siden

Tidens vildfarelse er at alle bliver rigere på bekostning af hinanden; at almindelig plyndring udbredes under dække af at ville forhindre det. Legal plyndring kan foregå på uendelig mange måder. Derfra stammer alle de talløse regler og forordninger: Told, konkurrencebeskyttelse, skattefritagelse, frynsegoder, subsidier, progressiv beskatning, ‘gratis’ offentlig uddannelse, ret til arbejde, ret til profit, ret til løn, ret til hjælp, ret til redskaber, ret til kredit osv. osv. Det er alle disse love og forordninger der, samlet set, har den legale plyndring som fællestræk og som betegnes socialisme.

CEPOS – 3 ud af 4 voksne modtager overførselsindkomst.

Det ene indgreb sår frøet til det næste, ved at give ophav til en (eller flere) urimeligheder, der så også må gribes ind over for…

 

Udgivet i Skriv en kommentar

Mere om repræsentativitet – og Folkets Vilje

Donald Boudreaux fra George Mason University har ofte nogle gode indlæg.

Han bestyrer Cafe Hayek og beskriver her med et fint eksempel at Folkets Vilje ganske simpelt ikke findes!

En anden væsentlig problemstilling er spørgsmålet om, hvad der kan stemmes om. Sålænge det tillades at nogle stemmer sig til andres ejendom, udvikler samfundet sig i en retning som fører til flere og flere love og forordninger, drevet af forskellige gruppers ønske om enten at beskytte sig mod andres overgreb, eller ønsket om at kunne forgribe sig på andres ejendom. Udover at være moralsk forkert er det også kontraproduktivt, hvis ønsket er retfærdighed og mere velstand for flere. Det er lige ud af Bastiats LovenKøb den her!

Læs også tidligere indlæg om (manglende) repræsentativitet.

 

Udgivet i 5 kommentarer

Hvad er Lov?

Spørger man Frédéric Bastiat (og det bør man gøre) er svaret ‘Lov er retfærdighed’. Hvad betyder det? Det betyder at lov og midlerne til at håndhæve love – magt – alene kan anvendes til at beskytte den enkeltes person, frihed og ejendom mod overgreb fra andre. I samme øjeblik man forsøger at bruge loven til andet, underminerer man dette. Forsøger man med lov, det vil sige med magt, at tilgodese en gruppe af mennesker må man tage fra en anden gruppe. Efterhånden fører dette til at alle grupper kæmper indbyrdes om magten, for at tvinge andre grupper til at gøre eller betale for dette eller hint. Loven perverteres og bliver middel til uretfærdighed i stedet for at beskytte mod uretfærdighed.

Læs mere i Bastiats Loven der nu foreligger i dansk oversættelse og fås her i butikken!

Udgivet i 2 kommentarer

Hvor mange love har vi brug for?

Ikke ret mange hvis man spørger libertarianere. Og ikke særligt kompliceret lovgivning, men noget enhver kan forstå. Slå ikke din søster og tag ikke hendes mad. Så kan man tilføje ‘…medmindre det er i selvforsvar’ og lignende præciseringer. Men grundlæggende er det ikke svært og noget vi kan forklare til vores børn – og generelt er vi enige om, at sådan bør det være.

Så hvor går det galt, når ord-orgiet er eksploderet til nu ca 22,7 millioner ord i gældende love og bekendtgørelser? Se CEPOS notat her.

Forfatteren til notatet, Jonas Herby, påpeger at flere ord både kan betyde mere eller mindre frihed for de regeringsramte borgere, men foreslår en kommision der skal se på samfundsøkonomiske konsekvenser af ny regulering. Han påpeger også at skiftende regeringer siden 1987 har haft ‘afbureaukratiseringstiltag’. Det ser ikke ud til at nogen af dem har haft larmende succes hvad det angår.

Måske skulle man hellere overveje om der overhovedet er behov for den detailstyring fra, i egen indbildning, alvidende politikere, der ønsker at dirigere rundt med resten af befolkningen.

Kaster man et blik på folketingets hjemmeside med afstemningerlovforslagbeslutningsforslag eller borgerforslag bliver man ganske tung om hjertet. Det ene af to borgerforslag var at begrænse overførselsindkomst til ministre, deres børn og folketingsmedlemmer; 0, som i ingen, stemte for…

Kik ned over listerne med lovforslag og beslutningsforslag og spørg så, om det er den slags ‘love’ der er brug for.

 

Der er brug for en Helsinki deklaration for deltagere i politiske eksperimenter!

 

 

Udgivet i 4 kommentarer

IP – Intellectual Property – Ophavsret

Ophavsret er et område der kan føre til ophedede diskussioner, også blandt libertarianere.

Stefan Kinsella er både libertarianer og IP-advokat og har i mange år argumenteret for afskaffelse af intellektuel ophavsret. Grundlæggende er argumentet at lov er til for afgøre hvem der har ejendomsret (dvs ubegrænset råderet) over en sparsom ressource og løse tvister på ikke-voldelig manér. Tanken er at man ikke kan forhindre andre i at udnytte ideer eller blive inspireret af produkter der er tilgængelige på et marked. Man kan bruge sine egne ressourcer, f.eks træ, grafit, lak, blik og gummi til at fremstille en blyant selvom andre før har fundet på ‘Blyanten’ – det er råmaterialerne og kapitalen i form af maskiner og bygninger som er det man ejer og som sammen med forarbejdningen bringer en ny blyant til verden. En ide, en opskrift eller en recept bliver ikke mindre brugbar fordi en anden også bruger den, og man kan ikke ikke bestemme hvad andre må bruge deres egne ressourcer til.

Det er ikke lovens opgave at forhindre andre i at fremstille en bedre, en billigere, eller en anden farve blyant, eller at beskytte den der ‘først’ finder på blyanten mod konkurrence. Lovgiverne ved ikke hvor mange blyanter forbrugerne efterspørger eller i hvilken kvalitet.

Et argument der ofte fremføres som forsvar for  IP er, at for eksempel udvikling af ny medicin kun er mulig, hvis nogle firmaer beskyttes mod konkurrence i en årrække fordi udviklingsomkostningerne er så store. Til det kan man blandt andet indvende at en stor del af ressourcerne bruges på bureaukrati og på patentbeskyttelse og -krigsførelse; ressourcer som kunne bruges bedre på lavere priser og mere udvikling. Argumentet om beskyttelse i et antal år muliggør en vis (advarsel: buzzword) innovation holder ikke – hvis der er brug for mere ny medicin (og er der ikke altid det?) så skulle beskyttelsen jo sættes mere op – ingen kan vide hvad der er den ‘rette’ balance. Beskyttelsen er nemlig ikke omkostningsfri.

Eksempler på rig udvikling i fraværet af beskyttelseslove kan findes her Boldrine and Levine, Against Intellectual Monopoly Ch. 9,  og her Journal of Economic Perspectives,  2013

Hele bogen kan også hentes

Udgivet i Skriv en kommentar

Hoppe om hvor Marx havde ret

Hans-Hermann Hoppe kan man ikke få for meget af (i modsætning til Marx!).

Men Marx havde nogle enkelte pointer der er værd at tænke over. Hoppe forklarer hvor, og også den grundlæggende fejltagelse Marx begår da han identificerede grupper af individer med fundamentalt forskellige interesser. Det var ikke ‘arbejdere’ og ‘kapitalister’, men producenter og ikke-producenter.

 

Her er en optagelse fra 1988 der er særdeles lytteværdig https://mises.org/library/hans-hermann-hoppe-what-marx-gets-right

 

Udgivet i 1 kommentar

Hvilke emner ‘får vi lov til’ at stemme om – hvilke ikke…

Diskussionen om provokeret abort er vanskelig og kan dele vandene. Med god grund, for det er et moralsk ikke trivielt spørgsmål.

Irland stemte fornylig 2:1 for at ophæve forbuddet mod provokeret abort. Altså retten til, under bestemte omstændigheder, at aflive et ufødt foster.

Personligt har jeg med årene fået en langt mere nuanceret holdning til dette spørgsmål, og en større respekt for synspunktet om at abort kun bør anvendes i ganske begrænsede tilfælde. Man kunne argumentere for at fosterfordrivelse kun kan forsvares, hvis fosteret er levedygtigt uden for moderens krop – sådan at andre – frivilligt – kan påtage sig ansvaret for det.

Et interessant træk ved denne afstemning er imidlertid at befolkningen får lov at stemme om den slags – vigtige – emner, men ikke om andre – vigtige – emner som for eksempel indvandring.

Det er også et eksempel på et emne som (heller) ikke er velegnet til lovgivning. Een gruppe betragter fosteret som et helligt liv lige fra undfangelsen; en anden finder at fosteret er en parasit der trænger sig uønsket ind på og i kvindens krop. Disse synspunkter kan vanskeligt forliges.

 

Rothbard om kvindens ret til at bestemme over sin krop – trumfer den fosterets ret til liv? Og børn rettigheder. – Link

Også i en tid hvor der adgang til effektive præventionsmidler og ‘fortrydelsespiller’? Når man ved at undlade at beskytte sig har påtaget sig ansvaret for et andet liv – kan man så ‘bare’ opsige den ‘kontrakt’ med det ufødte barn?

Stefan Molineux behandler emnet om abort, promiskuitet og mulige konsekvenser i denne podcast – Link

Hans-Hermann Hoppe om tvungen indvandring – Link

Udgivet i 1 kommentar

Hvorfor gå så højt op i om der fuskes med stemmerne ved et valg?

Der er nogen der har opdaget at der kan fuskes med stemmemaskinerne…(surprise!)

Diskussionen i linket mangler helt at påpege det altafgørende forhold: Hvad (kan) der stemmes om? Kan “vi” stemme om at dele af din ejendom skal fordeles blandt andre medlemmer af samfundet som “vi” synes fortjener det mere end du selv?

Problemet er endnu engang, at der er nogen medlemmer af samfundet som sætter sig uden for loven og på illegitim vis misbruger den til at forsyne sig med andres ejendom.

Herved kan de dele gaver ud, blive genvalgt og fortsætte deres plyndringsrus. Når statens repræsentanter ikke tillades nogen handling som heller ikke den enkelte kan begå, så kan den ikke blande sig i stort og småt i samfundet, folk må indrette sig med hinanden og komme overens og pludselig er det ikke så vigtigt hvilket rygmærke den bande der for tiden sidder på magten i folketinget har. Lad os afpolitisere samfundet – politik betyder magt, trusler om vold og vold – det stik modsatte af frivillig udveksling af varer og tjenester.

Få politikerne ud af livet – overlad beslutningerne om folks ejendom til…folk selv!

Udgivet i 5 kommentarer

Repræsentativt demokrati er ikke repræsentativt

Artikel på Mises.org (engelsk)

Normalt hvis jeg udpeger nogen til at repræsentere mine interesser betyder det netop dét – at vedkommende sørger for at varetage mine interesser og jeg står til ansvar for repræsentantens handlinger på mine vegne. Når en fra politikerbyrden skal varetage interesser for et større antal personer, er disse interesser sjældent på linie, og kan endda være i indbyrdes modstrid. Endvidere er vælgerne uden ansvar for politikerens handlinger. Det kan anses for umuligt at repræsentere mange forskellige interesser samtidigt under disse omstændigheder. Så er det vi kalder repræsentativt demokrati ikke snarere blot en konkurrence blandt bander med forskellige rygmærker om, hvem af dem der skal have hjørnekontoret betalt af skatteyderne?

Udgivet i 1 kommentar

Økonomiske eller politiske midler?

Når to eller flere parter frivilligt udveksler varer eller ydelser opnår de involverede parter alle en forbedring af deres situation; ellers havde de ikke indgået udvekslingen. Modsat, når man bruger politiske midler til at opnå noget,  betyder det at man ikke er i stand til opnå dette af frivillighedens vej, ved at bytte sig til det man ønsker mod at aflevere noget som en anden ønsker. Man bruger i stedet for magt.

Den økonomiske vej fører til fred, fordragelighed og øget velstand for alle.

Den politiske vej fører til tvang, utilfredshed og alles kamp mod alle for at undgå at blive udnyttet eller for at udnytte andre.

Udgivet i 3 kommentarer

Helsinki-deklaration for deltagere i økonomiske eksperimenter

Helsinki-deklarationen vedrørende deltageres rettigheder i forbindelse med medicinske forsøg beskriver omhyggeligt at individets selvbestemmelsesret og tarv går forud for kollektivets.

Mange anser disse rettigheder for selvindlysende, hvilket de ikke altid har været(!)

Udvalgte punkter på den lange liste lyder således (min fremhævelse):

8. While the primary purpose of medical research is to generate new knowledge, this goal can never take precedence over the rights and interests of individual research subjects.

25. Participation by individuals capable of giving informed consent as subjects in medical research must be voluntary. Although it may be appropriate to consult family members or community leaders, no individual capable of giving informed consent may be enrolled in a research study unless he or she freely agrees.

26. In medical research involving human subjects capable of giving informed consent, each potential subject must be adequately informed of the aims, methods, sources of funding, any possible conflicts of interest, institutional affiliations of the researcher, the anticipated benefits and potential risks of the study and the discomfort it may entail, post-study provisions and any other relevant aspects of the study. The potential subject must be informed of the right to refuse to participate in the study or to withdraw consent to participate at any time without reprisal. Special attention should be given to the specific information needs of individual potential subjects as well as to the methods used to deliver the information…

Der er ingen grund til at borgere skal være ringere stillet i forhold til politikerbyrdens eksperimenter med virkeligheden end deltagere i medicinske forsøg. Når alt kommer til alt er det borgernes liv, frihed og ejendom der er på spil – elementer som går forud for produktion af ressourcer til behandling af sygdom.

Derfor kan et måske velment formål aldrig danne grundlag for beslaglæggelse af et individs ejendom uden eksplicit, frivilligt samtykke.

Ingen kan tvinges til at deltage i et økonomisk eller politisk eksperiment uden eksplicit, frivilligt samtykke.

Potentielle deltagere skal have adgang til fyldestgørende information, herunder om forventet gunstig effekt og potentiel risiko (det forudsætter et uddannelsessystem som ikke er underlagt det offentlige) og have ret til at nægte at deltage i eksperimentet uden frygt for repressalier.

Med andre ord, hvis man skulle vise almindelige borgere den samme respekt og selvbestemmelsesret som tilkommer deltagere i medicinske forsøg, da må uddannelsesystemet overlades til borgerne selv at indrette og finansiere på alle de forskellige måder som forskellige mennesker ønsker at indrette det på – frivilligt. Politikerbyrdens hang til tvang og uddeling af uretmæssigt erhvervede midler er ligeledes uforeneligt med en Helsinki deklaration for deltagere i økonomiske eksperimenter. Kan de frivilligt etablere midler til deres mere og især mindre højtflyvende planer er det fint – men de har ingen ret til at udøve tvang, blot fordi de er ‘valgt’. Vælgerne har ingen ret til at tage fra nogle grupper for at give til andre; heller ikke under dække af demokrati. Man kan nemlig ikke uddelegere en ret til andre som man ikke selv besidder.

Udgivet i Skriv en kommentar

Tuttle Tvillingerne på dansk

Det er mig en fornøjelse at kunne bekendtgøre at første bind i serien om Tuttle Tvillingerne nu foreligger på dansk. Serien er beregnet på børn og deres forældre og hensigten er at give anledning til spændende og vigtige diskussioner om hvordan mennesker bedst indretter sig med hinanden.

Bogen tager udgangspunkt i Frédéric Bastiats bog, Loven fra 1849. Den handler om hvorfor mennesker danner regeringer for at beskytte deres liv, frihed og ejendom og hvordan det går galt når regeringer forsøger at gøre andet og mere end netop blot dét. Disse grundliggende individuelle rettigheder eksisterer for individet forud for kollektivet, og en regering har kun ret til at foretage sig noget, som enhver borger også har ret til. En borger kan ikke tvinge en anden til at betale for sin nabos børns tandlægebesøg – og det kan regeringen eller et andet kollektiv heller ikke retmæssigt gøre.

Køb bogen i shop’en. Læs den med dine børn, tal med dem om ideerne i den. Brug den som gave…

Cover

Du kan læse mere om Tuttle Twins på forfatterens hjemmeside https://tuttletwins.com/

Find link til en engelsk udgave af Bastiats bog, såvel som den franske på siden her.

Køb den danske oversættelse af Bastiats bog her i butikken!