Sælgere af brugte biler har et formentlig ufortjent ry mht at prøve at sælge folk katten i sækken. Der er private løsninger på det problem f.x i form af at man kan tilkøbe en uvildig test af bilen og få sælger til at udbedre eventuelle fejl inden køb – eller man kan undlade at handle med vedkommende hvis man ikke har nok tillid.
Det forholder sig anderledes med politikere. Deres ry som forhandlere af hælervarer og leverandører af katte i sække er velfortjent. Hvad der er endnu værre: Man kan ikke undlade at have noget med dem at gøre; selvom man prøver at ignorere dem, så blander de sig hæmningsløst i stort og småt, med den velmenende tyrans frygtelige vedholdenhed.
Lader man dem oven i købet kontrollere produktionen af penge, det vigtige redskab til koordinering af udveksling af varer og ydelser, får de endnu et våben til at bestjæle folk, uden at tyveriet er helt så åbenlyst som ved beskatning. Mises beskrev i forrige århundrede hvordan dette tyveri fører til central planøkonomi med tilhørende tab af velstand. Et tab der typisk går ud over de ringest stillede i samfundet.
En forsmag:
Educational institutions, from universities down to kindergartens, the press, the radio, the legitimate theater as well as the screen, and publishing firms are almost completely dominated by people in whose opinion capitalism appears as the most ghastly of all evils. The goal of their policies is to substitute “planning” for the alleged planlessness of the market economy. The term planning as they use it means, of course, central planning by the authorities, enforced by the police power. It implies the nullification of each citizen’s right to plan his own life.
Disse penge der ‘tilføres’ (falskmønteri) stiller de første modtagere bedre end de ellers ville have været og gør dem i stand til at trække flere ressourcer til deres foretrukne aktivitet. Det betyder alt andet lige at visse knappe ressourcer får en højere efterspørgsel og de der eller ville have brugt dem til andre formål, må nu enten betale mere eller slet ikke sætte andre aktiviteter i værk. Men politikeren har fået indflydelse, magt, måske et monument og skabt sig et klientel. Denne fristelse er for stærk for de fleste og langsomt (eller ikke så langsomt) men sikkert undermineres den moral der ellers kunne have hersket.
[…] og familiemedlem) er den gal. Beslutningstagere (der i forvejen er kompromitteret af perverse tilskyndelser) træffer beslutninger på et vildledende grundlag og vi andre påføres ulempe, omkostninger og […]