Udgivet i 1 kommentar

Grøn grundlov – gravalvorlig galimatias!

I forlængelse af sidste uges gylp om at have passende foragt for politikere uden ydmyghed kan vi passende pege på ikke-politikere eller ‘erhvervspersoner’ som til fulde kan være med når det drejer sig om hybris.

Christian Bjørnskov beskriver her elendighederne hvor repræsentanter for visse særinteresser advokerer for at privilegier indskrives grundloven. Det fører til en velkommen kommentar om forskellen på positive og negative rettigheder – noget der burde interessere enhver der går ind for lighed for loven. Man kan således vanskeligt have legitime positive rettigheder fordi dette ville medføre at nogen tvinges til at levere varer eller ydelser til andre. Negative rettigheder derimod, kan alle have glæde af – Bjørnskov nævner bl.a. ytringsfriheden og her må man endnu engang forlade sig på Rothbard for en forklaring på, hvorfor (også) ytringsfriheden bedst forstås som en ejendomsret!

Så nej – vi skal på ingen måde skrive positive rettigheder ind i grundloven eller nogen anden lov! Deri kan man kun være enig.

Skal en sætning særligt fremhæves fra Bjørnskovs blog må det være følgende:

Hvorfor man skal have nogen som helst respekt for en gruppe mennesker, der hverken er særligt hæderlige, uegennyttige eller kompetente (jeg har mødt for mange af dem til at have nogen som helst illusioner), og hvis kernekompetencer er at få andre til at stemme på dem og at udøve magt, er et mysterium for mig.

Lov er retfærdighed, skriver Bastiat i Loven.
Køb den her på dansk for 37,50

Læs om Tuttle Tvillingerne med dine børn, så de også kan lære hvad lov er!

1 tanke om “Grøn grundlov – gravalvorlig galimatias!

  1. […] forlængelse af de forgående ugers kommentarer, her og her, om politikeres generelle mangel på ydmyghed og deres (og befolkningens) overvurdering af […]

Skriv et svar