Udgivet i 2 kommentarer

Mere om stemmeriets misforståelser

Igen og igen hører man folk skamrose demokratiske valg og udskamme folk der ikke stemmer.

Det gælder her i andedammen og også i de 50 forenede stater der for nyligt har været igennem ritualet endnu engang. Vi indoktrineres systematisk om, at Statens repræsentanters overgreb, fejlgreb, møggreb og andre kunstgreb er rimelige og at vi selv har været med til at bestemme fordi vi har valgt ‘vores’ repræsentanter; repræsentanter som ‘varetager vores interesser’. Her i landet er et folketingsmedlem offizielt kun bundet at sin egen samvittighed(!) – men selv hvis vedkommende skulle repræsentere mange tusinde forskellige menneskers nuancerede holdninger til mange og forskelligartede problemstillinger, ville det være umuligt. Dertil kommer at mange problemstillinger slet ikke burde være genstand for lovgivernes frådende aktivitet!

En af grundene til at folk bliver så ophidsede over valg, har at gøre med at valgene bruges som påskud for at politikere kan forgribe sig på folks ejendom og bruge den til at købe stemmer for. Endnu engang: Man kan ikke uddelegere en ret, man ikke selv besidder. Jeg kan ikke banke på hos naboen og forlange at de betaler for min genbos tandlægeregning, fordi jeg synes genboen har mere brug for de ressourcer end min nabo. Det gælder også for ‘fællesskabet’, regeringen eller en hvilken som helst anden myndighed. Jeg kan få de øvrige på vejen til at stemme for, at naboen skal betale mere, men det gør det ikke til et mindre overgreb. Heller ikke selv om vi kalder det ‘bidrag’ for ‘skat’, og ‘noget vi giver til hinanden’.

Det er stadig forkert at stemme sig til andre folks ejendom!

Find ‘dit’ folketingsmedlem her, ring og spørg om de er bekendt med Operation OMF

2 tanker om “Mere om stemmeriets misforståelser

  1. […] som selv eksperter ikke kan overskue i sin helhed, er et uretfærdigt system, et råddent system. Selve det at systemet er nødt til at bruge tvang og trusler om vold og indespærring burde mane til…. Man må mistænke at at politikerbyrden og deres medsammensvorne har en interesse i at holde […]

  2. […] forsvarligt at tvinge andre til, er medlemmerne af den bande der forsøger at bilde os ind at vi selv er med til at vælge hvordan vores tvangsinddrevne midler bliver fordelt (med dertil hørende betydelige svind). Har du […]

Skriv et svar