Udgivet i Skriv en kommentar

Bestikkelse, korruption og andre dagligdags begivenheder

Man kan ofte læse om den ene eller den anden politiker der er blevet ‘opdaget’ i en eller anden bestikkelsesaffære 😉 – eller har fået et nyt spændende ‘job’ efter at have huseret i folketinget. (Læs om aktion OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget her.)

På Mises er der et indlæg om den arbitrære skelnen mellem legal og illegal bestikkelse der er værd at læse.

Bestikkelse er en måde at betale for en vare eller ydelse så prisen bliver en anden end den annoncerede – hvis køber er tilfreds med at betale den annoncerede pris + bestikkelses’gebyret’, bør dette så være et problem? Ikke ifølge Rothbard – hvis ellers de involverede parter ikke bryder en aftale med deres respektive arbejdsgivere. Bestikkelse betegnes lobbyisme når det foregår på ‘reglementeret vis – og grunden til at nogle regeringer ønsker at slå ned på hvad de betegner som korruption, jævnfør indledningen til

the Inter-American Convention Against Corruption: “The Member States of the Organization of American States, Convinced that corruption undermines the legitimacy of public institutions …”

…er at det underminerer legitimiteten af offentlige institutioner. Institutioner som netop ikke er legitime. For hvad er politikere andet end personer der for det første selv er ganske korrumperbare, og for det andet gør deres bedste for at korrumpere resten af befolkningen også, ved at bestikke nogle grupper for at købe stemmer på bekostning af andre…

Får du lov til at ‘vælge’ en ny hersker – eller er vi mere ude efter en ordning hvor statens rolle er underordnet? Se f.eks til Hans-Adam som et (rigtigt) alternativ til Løkke eller Mette.

Skriv et svar