Et tilbagevendende tema i propagandaen for at fortsætte myrderier og korruption i det der for tiden er Ukraine, er temaet om, at hvis ‘vi’ ikke stopper Putin nu, så er det kun et spørgsmål om tid, før han kaster sig over resten af Europa – hele vejen til Portugal.
Der er en række gode grunde til at afvise den tolkning. Ted Snider og Nicolai N. Petro beskriver dem her.
Libertarian Institute
Der argumenteres for, at historien om Putins våde drømme om genopstandelsen af et russisk imperium, er netop drømme, men ikke i Putins hovede. Det er blot endnu engang propaganda der skal få den Nato-landenes befolkninger til at underkaste sig økonomiske byrder, til glæde for ganske få, der beriger sig på ukrainske dødsofre. Putin har ikke ‘brug’ for mere territorium – hvordan skulle han kunne undertvinge ca 500 millioner vrangvillige europæere, der i øvrigt er i fuld gang med selv at afvikle deres samfund, grebet som deres ‘ledere’ er, af en religiøs vrangforestilling om klimaet i krise?
De absurde beløb der bruges på at få slået endnu flere ukrainere ihjel, er utilstrækkelige til ‘vinde’ krigen, men kan kun gøre situationen endnu værre. Kaster Nato-regimerne soldater i felten, bekræfter de Putin i hans historie om, at de søger Ruslands destruktion – og han vil stå endnu stærkere politisk i Rusland og blandt ikke-Nato-regimer.
Problemet med Fools and Madmen… er, at det som regel er andre mennesker der rammes, hårdt, af konsekvenserne af tåbelighederne. Få situationer illustrerer dette så tydeligt som krig. Politikere og lignende ofrer gerne andre på deres korstogs alter. Det kræver som regel langvarig, systematisk propaganda at få befolkningen overbevist om, at den skal sætte alt andet til side for at drage i krig. Især hvis det drejer sig om fjerntliggende konflikter. Flere er parate til at forsvare ved overfald på eget land, naturligvis.
De enorme tab, først og fremmest menneskelige, men også destruktion af infrastruktur og anden kapital gavner kun ganske få, men skader de fleste af os. Derfor er fortsat optrapning af NATO’s krig mod Rusland via Ukraine bogstaveligt talt en dødssejler.
Uddrag (mine fremhævelser; læs den på linket ovenfor):
In the past 30 years, the number of nuclear-armed nations has grown. Arms treaties have been broken, including unilaterally and without merit by my own country. Modernization of nuclear forces by all parties has greatly increased the destructive capability of missile and bomber fleets, so even though numbers and yields of nuclear weapons have diminished, improved accuracy has increased the destructive power of those fleets. There are warheads designated as “usable” nuclear weapons. Disturbingly, we have generals, diplomats and politicians who believe such things exist. …
The US and its allies never considered diplomacy, a needed third prong, which should have been the primary and dominant effort. Diplomacy was openly disparaged and repudiated. This was appalling diplomatic malpractice. And now, as a consequence, we sit here today as the killing, the destruction and the suffering enter their 26th month. …
I do not condone or support Russia’s invasion. Although provoked, it is a preemptive war that violates international law and is a strategic error. However, it must be noted that Russia attempted negotiations in 2021, 2022 and 2023, efforts that may have prevented, concluded or frozen this war if those diplomatic offers had been responded to in kind.
This war is a brutal and unwinnable meatgrinder. The toll is shocking and disgusting. It is a moral horror. Hundreds of thousands of casualties and ten million refugees. Incalculable environmental and infrastructure damage…
Vietnamkrigen blev først bragt til ende da den politiske pris for amerikanske lig blev for høj for de amerikanske politikere. Lad os håbe at vi kan overbevise danske og europæiske krigsliderlige politkere (Escobar via zerohedge) om at prisen for krigen i Ukraine allerede er alt, alt for høj – selvom det ‘kun’ er ukrainere og russere der dør flest. Stop fortsat deltagelse og bidrag til myrderierne.
Kan nogen pege på en mindre vanvittig person blandt 179 nævenyttige slyngler – en der konsistent afviser statssponsorater til mord i stedet for at deltage i krig for demokrati?
Det er muligt der ikke er grundlag for straffesag – men hvad med at kaste lys over gerningsmændenes oprindelse? Det kunne jo være rart at få skilt fårene fra bukkene, vennerne fra andre ‘interessenter’ (lande har ikke venner – kun interesser).
Det tyske regimes destruktion af egen industriproduktion ser ud til degenerere yderligere med afsløringen af regimets potentielle engagement i destruktion af infrastruktur på Krim. Det ‘morsomme’ er, at det man vil undersøge er lækagen (nej, ikke dén lækage) snarere end den kriminelt risikable beslutning om at angribe territorium det russiske regime betragter som russisk.
Det ukrainske regime er ikke i færd med at en kamp for demokrati – heller ikke det russiske. Hvis Nato-regimet havde holdt sig fra indblanding ville Ukraine formentlig stadig eksistere og 1000-vis af liv være sparet. Lad de korrupte regimer løse deres grænseuoverensstemmelser uden indblanding fra andre, selvom resultatet ikke bliver ‘perfekt’. Det kan kun være bedre end den situation ‘vores’ regeringer har bragt os alle sammen i. Den største trussel mod dansk velfærd er det danske regime. Desværre hælder jeg i tiltagende grad mod, at vi har at gøre med ondskab fremfor uvidenhed. Det russiske regime har nok at gøre i Rusland, med en produktivitet der er langt under vores.
Staten tåler ikke konkurrence – dens største frygt er revolution og angreb fra andre stater. Begge dele truer afpresningsforretningen – en forretning der er kommet op på den store klinge med konfiskering af halvdelen af BNP. Planøkonomien accepteres kun når der er en ægte eller indbildt trussel mod borgernes sikkerhed. En krig. Mod russeren, virussen, klimaet, befolkningsvæksten, fattigdom, manden i månen – der er ingen ende på kriserne der alle kalder på en handlekraftig politiker. Man kunne næsten få den tanke at alle disse begivenheder ikke er tilfældige – de får det til at krible i fingrene på nævenyttige slyngler.
Det er på høje tid at få rullet det regime tilbage – modgift her hos Rothbard, der dissekerer Statens Anatomi. Køb den i butikken.
Det ser der ud til at være et vist belæg for, desværre.
If you enjoyed the Tucker interview, see this 90 minute deep dive w/ @NewFounding that goes deeper into angles around the business side of the censorship industry, how people get into the censorship industry, the role of the CIA and intelligence intrigues, & more https://t.co/AXgRSjw2ZA
Vores herskere i Bruxelles lader ikke til at ville indføre hvad der svarer til det amerikanske 1. tillæg til forfatningen (en begrænset beskyttelse de seneste år). Tænk hvis nogen skulle finde på at protestere over den tiltagende militarisering af ‘fællesmarkedet’.
Eller at have en uortodoks mening om regeringens tiltag ved den næste ‘epidemi’. Næh, vi må have officielle, statsautorisede instanser til at sikre at sandheden, Sandheden, som forstået i ministeriet for Sandhed, for eksempel, og kun dén kommer for dagen. Og så må vi handle med The speed of science. (I kid you not.)
Den såkaldt 4. Statsmagt, ‘den frie presse’, er blot en mikrofonholdende skødehund – har nogen af dem forlangt aktindsigt i resultaterne af ‘undersøgelserne’ i forbindelse med Nordstream-selvmordet? Det er et alvorligt angreb på kritisk infrastruktur, der direkte berører os alle. Man vil nok blive henvist til forvaltningsloven §15, men så bliver det da udstillet at de ikke vil afsløre hvem vores vennerfjender er.
Kapitel 4
Partens aktindsigt
Retten til aktindsigt
§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter…
…
§ 15 b. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til
1) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,
3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,
4) forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller
5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Myndighedernes og mediernes ageren de seneste år under covid-regime og Putin-Putin-Putin-kommer-regimet er påfaldende ensidig og lever ikke op til den mangfoldighed der ellers messes om konstant. Politikerne søger ben og magt, ‘journalister’ flest er glade for at hjælpe til og ved samme lejlighed forsøge at affærdige alternative medier med en hånlatter. Men den ketchup kommer ikke tilbage i flasken – de har ikke længere monopol på at definere ‘dagens’ begivenheder, hvor gerne de end ville.
Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvilken type af mennesker der søger toppen af magtpyramiden, så er der lejlighed til at se sig omkring og blive en anelse mismodig.
Det danske regimes villighed til at donere andre folks penge til forlængelse af myrderierne som foregår i det østlige Europa er ikke noget at prale af. Det er endnu en demonstration af, at det der hyldes som Demokratiet er et fallitbo.
Selv NYT ‘oplyser’ nu pludselig om det amerikanske regimes gedulgte aktiviteter gennem årtier(!) i Ukraine – man kan spekulere på, hvorfor det lige nu findes opportunt at skrive om det, det russiske regime har påstået i årevis.
Tom Lungo skriver om de vestlige regimers uvillighed til at se konflikten fra det russiske regimes perspektiv, men insisterer på at kun vesten har ret (NATO’s bombardementer af Serbien i ‘99…). Putin er en kynisk regimefører – men dem har vi masser af, på denne side af det tidligere jerntæppe. Ingen af dem er særligt interesseret i ‘folkets’ ve og vel, men ofrer gerne liv (især andres) og penge (især andres) på en konflikt der ikke har vindere, men truer med at degenere til verdenskrig.
Why of course the people don’t want war. Why should some poor slob on a farm want to risk his life in a war when the best he can get out of it is to come back to his farm in one piece? Naturally the common people don’t want war: neither in Russia, nor in England, nor for that matter in Germany. That is understood. But after all, it is the leaders of the country who determine the policy and it is always a simple matter to drag the people along, whether it is a democracy, or a fascist dictatorship, or a parliament, or a communist dictatorship. Voice or no voice, the people can always be brought to the bidding of the leaders. That is easy. All you have to do is tell them they are being attacked, and denounce the pacifists for lack of patriotism and exposing the country to danger. It works the same in any country.
Krigstrommerne bearbejdes febrilsk – vi skal frygte russeren der hvert øjeblik det skal være vil kaste sig over Vesteuropa. Det forekommer dybt urealistisk at Putin, som nok er en despot, men ikke en idiot, skulle ønske at undertvinge 400 millioner europæere, som i øvrigt er i færd med at begå kollektiv afvikling af civiliserede samfund pga klimakatastrofiske vrangforestillinger og almindeligt selvhad. Selv hvis han ønskede det, er det ikke inden for hans rækkevidde.
Oppiskning af frygt er en nødvendighed for at regimerne her, kan fortsætte med at uddele tvangsinddrevne midler til det korrupte regime i Ukraine. Og holde sig på god fod med det de kalder Bidens marionetførere – hvem ved, måske et Nato-job eller en EU-stilling venter forude.
Det er muligt du tror at Ukraine er det sidste bolværk mod russiske tanks i Lissabon. I så fald bør det det stå dig frit for, at bidrage med private midler til det ukrainske regimes kamp mod det russiske regime. For andre, der finder det moralsk forkasteligt at vedligeholde myrderierne og som ikke deler vurderingen af det russiske regimes Atlanterhavs-ambitioner, er det at betragte som et overgreb og en invitation til gengældelse for ‘vores’ indblanding i stridighederne, som vi ikke vil plyndres for. Mere her om krig.
Med den destruktive energipolitik der generelt føres i ‘Vesten’ skal vi glæde os over at der, endnu, er fungerende energiforsyning i Danmark, omend prisen er unødvendigt høj. Som tidligere omtalt er adgangen til masser af billig, pålidelig energi 24/7/365 en forudsætning for civilisation. Det er også en nødvendighed hvis vi skal kunne tilpasse os de ændringer i klimaet, som, også i fremtiden, vil udgøre en trussel mod menneskelig trivsel. Adgangen til billig, rigelig energi er det, der har sat os i stand til at nedbringe dødeligheden som følge af klimakatastrofer helt enormt de sidste 100+ år.
I usa – som ikke for tiden glimrer ved en energipolitik der har fokus på menneskelig trivsel – har det republikanske parti begået en overraskende positiv handlingsplan. En plan som burde overføres til danske forhold og helst med tilbagevirkende kraft, hvis det ellers var muligt. (HT: Alexepstein.substack.com)
Planen har følgende punkter:
Billig, pålidelig energi er en nødvendighed for amerikansk og menneskelig velstand fordi det giver os mulighed for at udnytte maskiner til at øge produktion og velstand; pålidelig amerikansk energi fører til en bedre økonomi, lavere leveomkostninger, flere velbetalte jobmuligheder, et mindre underskud (på statsfinanserne) og øget national sikkerhed.
Fossil brændsel er og vil også så langt frem vi kan se, forblive en enestående billig, pålidelig, skalérbar og sikker energikilde – den eneste kilde til rigelig energi for milliarder af mennesker, tusindvis af steder.
Energi-fattigdom er et kritisk problem i indland og udland og rammer millioner af amerikanere og milliarder verden over, inklusive de ca. 3 milliarder mennesker der overlever dagligt med mindre energiforbrug end et almindeligt køleskab.
Amerika og verden har brug for en energipolitik der sikrer rigelig fossil energi og fremmer lovende konkurrencedygtige alternativer, som for eksempel kernekraft.
Amerika kan blive både rigere og samtidig forbedre tilværelsen for milliarder med energipolitik der frisætter opfindsomheden til at producere energi så billigt, pålideligt, rigeligt og rent som muligt, samtidig med at begrænse udledning af skadelige stoffer.
Biden regeringen har begrænset investeringer, produktion og transport af amerikansk fossilt brændsel under det falske løfte om, at en hurtig overgang til sol og vind er mulig. Den har lukket pålidelige kraftværker og skabt hidtil uset mangel på elektricitet. Den har søgt at fralægge sig ansvaret for miseren ved at give Putin skylden, eller med henvisning til manglende efterspørgsel efter COVID, eller oliselskabernes formodede grådighed.
Derfor anbefales det at Amerika tager følgende skridt til fremme af velstand, øge Energi-sikkerhed, forbedre miljøet og fremme trivslen for milliarder af mennesker verden over via adgang til energifrihed: Frisæt adgang til ansvarlig udvikling af hjemlige energikilder; stop tilskyndelse til ustabil elektricitet; reformér standarder for udledning til luft og vand så de omfatter realistisk analyse af omkostninger og gevinster; opsig klimaaftaler der straffer Amerika fremfor at fremme innovation; frisæt brugen af kernekraft.
En fornuftig energipolitik (som ikke tvinger ustabile, vejrafhængige kilder på forsyningsnettet) vil måske oven i købet bidrage til privat investering i udvikling af bæredygtig (inklusive økonomisk bæredygtighed) og fremfor alt pålidelig energiproduktion. Vi har brug for ALLE energikilder til at fremme civilisation og menneskelig trivsel, også de ustabile, vejrafhængige kilder kan have deres begrænsede plads.
Det vil også gøre os lidt mindre afhængige af politiske uoverenstemmelser. Et af problemerne er de totalitære politikere, som under dække af den ene, den anden eller den tredie krise har blikket stift rettet mod magt – koste hvad det vil for menigmand. Vi har at gøre med menneskefjendske verdensreligioner og kan endnu engang konstatere at vores værste fjende er ‘vore egne’ politikere; ingen andre svinger knytnæven med samme ildhu (omend EU-bureaukratiet er godt med!).
A hotter climate and nature loss are changing our lives. We must understand what this means for the economy to fulfil our mandate. With our climate and nature plan, we are intensifying our efforts to help underpin stability and support the green transition https://t.co/3LyXPw5zLHpic.twitter.com/R1l1q53xaq
Scott Horton til Porcfest om hvorvidt det amerikanske regime provokerede det russiske ditto til eskalering af konflikten med det ukrainske regime. Historien starter ikke for små to år siden, hvor de hylende, hysteriske, hykleriske hyæner endelig fik lejlighed til at skrive Krig! på forsiderne.
Bemærk (igen) at man kan forsøge at forstå det russiske regimes bevæggrunde til eskalering og fordømme NATO’s handlinger uden at billige den russiske reaktion(!). Hvis altså man prøver at bliver klogere og at undgå yderligere tab af liv og destruktion af værdier. Der er desværre nogle der har interesse i, at konflikten fortsætter. Vi ved ‘vores’ regeringer lyver for os, det er ikke menneskekærlighed der driver regimets aktører. De enorme ressourcer der, lige nu og gennem den sidste halve snes år, bruges på at få slået ukrainere og russere ihjel kunne have været brugt bedre på at fremme menneskelig trivsel, hvis folk havde beholdt råderet over der egen ejendom. (Eller undladt at spendere ‘offentlige’ midler tilvejebragt på anden vis på krigeriske eventyr.)
Stockman havde sidste år en plan til deeskalering (rigtig deeskalering – ikke Houthi-versionen hvor Biden-regimet bomber dem for at deeskalere…). Følg den. Vi skal ikke bidrage med hverken våben eller finansiering til fortsættelse af myrderierne.
Der ævles Det fremføres ofte at vestlige regimer, herunder Frederiksen-regimet, må forsyne det ukrainske regime med midlerne til at bekæmpe det russiske regime – inden Putin og ko ruller ned på strandene ved Atlanterhavet. Det tapre ukrainske regime kæmper for demokrati på vores alle sammens vegne, og det mindste vi kan bidrage med, er villyarder, som forsvinder i den blå luft.
Den fortælling holder imidlertid ikke vand. Ted Snider forklarer på anti-war.com at ukraine-regimet på ingen måde kæmper for demokrati. Putin -regimet heller ikke imod – det er regimets sikkerhedsmæssige interesser, der opfattes som truet. Styreformen rager dem formentlig en høstblomst.
…Russia is not concerned with Ukraine’s choice of system of government, it is concerned with Ukraine’s choice to allow itself to become a heavily Western weaponized anti-Russian bridgehead on its very border. It is not a political concern: it is a national security concern; it is not about Ukraine joining the American political system: it is about Ukraine joining the American security system. The concern is over, not democracy, but NATO.
Russia is not fighting against democracy. And the U.S. is not fighting for democracy. Biden cannot convince the global majority to sacrifice for this cause because most of them know first hand that this has never been America’s cause. Many countries in the global majority have experienced the trauma of the U.S. taking out a democracy in favour of a pro-American autocracy first hand. Many more have experienced American coups and American disrespect for their democracy. All of them have witnessed America partnering with countries that are far more autocratic than Russia…
Reaktionerne på muligheden for, at offentligheden får et indblik i det russiske regimes propaganda, så vi kan forholde os til dét, mens vi stopfodres med Nato-regimernes propaganda er påfaldende (mere om propaganda her). Det virker som om vi har at gøre med et kombineret Trump-derangement og Putin-derangement syndrom – her personificeret ved et medlem af EU-parlamentet.
Historiske grænseuoverenstemmelser mellem to korrupte regimers bandeledere, der ægges til eskalering af konflikt af andre korrupte regimer – er det en verdenskrig – eller bare tvangsinddrevne midler fra danskere – værd? Nej.
Men staten er hvad staten er – jo før man forstår det, des bedre rustet er man til at modstå sirenesangen om, at politikere kan løse vores problemer. De ER problemet. Læs Rothbard!
Der er en påfaldende mangel på kant i den såkaldt frie presses ‘kontrol’ af magten – også herhjemme. Der er så godt som ingen spørgsmål til resultatet af ‘undersøgelserne’ i forbindelse med Mettes mink, terroristangreb på kritisk infrastruktur (Nordstream 2) og vi kan heller ikke forvente spørgsmål til EU-beslutningen om at smide 50 villyarder på gløderne ovre østpå. Vesten er lidt mere skizofren når det kommer til krig i Mellemøsten – man er ikke begejstret for den israelske stats groteske myrderier i overreaktionen på hamas myrderier 7. oktober. Men vi skal være med på at bombe houthierne, når de sympati-angriber trafik til og fra Israel. Og under alle omstændigheder er det Irans skyld så de skal også bombes til demokrati. Argumentet med at Iran har forsynet nogen med våben, der har brugt disse våben til angreb på amerikanske styrker, der – ulovligt – befinder sig i området er interessant.
Det afslører hykleriet, for nedskydningen af et russisk fly med ukrainske krigsfanger, blev (måske?) udført med amerikanske våben. Var det ikke for hykleriet, må det betyde at USA, ligesom Iran, nu er ‘lovligt mål’ for gengældelse.
Krig er en god forretning for nogle få, og den gruppe der måske har størst nytte af konstant krig er staten og dens repræsentanter, der kan bilde folk ind, at staten er det eneste værn mod andre staters overgreb. Og så naturligvis våbenindustrien – der kan gribe chancen, eller skabe den, eller vedligeholde konflikten så nye opfindelser kan afprøves.
EN del har den opfattelse af ‘vi‘ (det vil som regel sige nogle andre end dem selv) skal deltage i krige for at ‘forsvare demokratiet’. Selvom man var af den opfattelse at 1) demokrati overhovedet er værd at forsvare og 2) at man rent faktisk forsvarer det ved at deltage i andre landes korrupte regimers grænse-skærmydsler, så følger det ikke at man har mandat til at tvinge landsmænd til at betale for denne præference. Vil du deltage i krigshandlingerne, så gør det for egne midler og med eget kød og blod. Krigsliderligheden ville formentlige aftage noget, hvis dette var reglen.
Retorikken omkring både det russiske regimes overfald på det ukrainske regime, og det israelske regimes overreaktion på hamaske terroristers overfald på israelere bærer præg af, at man ikke stiller spørgsmålet Hvorfor? – men lader som om historien begyndte på dagen for det seneste overfald. Denne tilgang sikrer at man begår den samme fejl igen og igen – og det er muligvis meningen med galskaben.
Villigheden til at ofre andres blod og mønt er fortvivlende stor – man undres over, hvordan nogen kan tro at man deeskalerer en konflikt ved at kaste mere vold ind i den. Jamen, skal ‘de’ slippe afsted med at holde ‘verdenshandelen’ som gidsel? Well, hvis vi blander os uden om konflikten – også i Mellemøsten – og undlader at beskatte produktiv aktivitet så bliver der nok råd til at sejle udenom. Mon ikke de lokale så finder en mindre dårlig løsning, end den folk, 1000-vis af kilometer fra området, vil påtvinge dem? Hvornår har du sidst reageret positivt hvis nogen vil tvinge dig til noget du ikke ønsker, selvom det er for dit eget bedste at knytnæven rammer dig i fjæset?
Det skal også nævnes at ikke alle Europæiske regeringer er lige gung-ho på at være med – nogles karriere er måske mindre afhængig af amerikansk velvilje end andres…
Men UK-US bomber houthier fordi houthier bomber visse skibe som reaktion på staten Israels groteske reaktion på Hamas’ brutale overgreb, som var en reaktion på mange års systematisk undertrykkelse fra Israelsk regerings side, som…
Historien starter ikke og stopper ikke på en bestemt dato – for en nøjere gennemgang af den tragiske konflikt mellem staten Israel og andre grupperinger kan Scott Horton-interview her anbefales – og Sheldon Richman’s Coming to Palestine(her på Amazon.de). Der opstår hele tiden, sjovt nok, en krise som kræver særlige beføjelser til regeringen med henvisning til nødret.
Har ‘vores’ udenrigsminister lagt billet ind på job ved Imperiet? Måske er det Fog der er forbilledet når der smedes rænker med det ‘militær-industrielle kompleks’. Milliarderne af tvangsinddrevne midler ruller og der skal nok være karrierespring tilknyttet for dem der fikser det. Hvad enten det er isenkram til myrderierne eller isenkram til at fastholde store dele af verdens befolkning i energi-fattigdom, så er bundlinien stigende omkostninger herhjemme, flere døde og fattige i andre dele af verden og nogle få, der hytter deres eget udkomme.
Jobansøgere til stillinger i Imperiet mindes om at ikke alle kan være Vader.
Desværre er verden ikke befolket af engle og i særdeleshed er de mennesker der søger til tops i i politik ikke dydsmønstre. Netop derfor skal deres indflydelse begrænses maksimalt, i stedet for som nu, at lade dem råde over næsten halvdelen af BNP (teaser: faldet i 2022 er ikke pga skattelettelser).
Som Rothbard skriver, vi er ikke staten og staten er ikke os – Læs om hvad staten faktisk er og ikke er i Statens Anatomi – fås i butikken for 37,50 og i øvrigt bør regeringen gå af.
Triste begivenheder med menneskers tendens til at reagere med umenneskelig overgreb på andre, i fortvivlet reaktion på overgreb begået af atter andre mennesker, illustrerer den hybris politikerbyrden oppebærer, når den mener sig i stand til at gribe ind, her og der og alle vegne. Som regel under påskud af at ville gøre noget godt eller forhindre noget ondt. Når udfaldet igen og igen snarere er det modsatte, må man begynde at overveje om de erklærede mål, faktisk er de reelle mål eller om mere gustne overlæg ligger bag. Perlerækken af militære indgreb begået af Nato-mafiaen er lang og dyster, dyngerne af lig tårnhøje. Barnelig. Hvem husker ikke Madeleine Albright-interviewet om, at de mange hundrede tusinde døde irakere var ‘det værd’ – eller Hitlery Clintons kaglen om ‘ vi kom, vi så, han døde’. Groteske uproportionale overgreb og angreb i Afghanistan som reaktion på et forkasteligt (men forståeligt – og det betyder ikke retfærdiggørelse!) angreb på civile 11. september 2001 i New York som Fjogh Rasmussen opportunt benyttede til fremme af egen karriere, ved at få dansk militær involveret.
Konflikten ved det, der for tiden er grænsen mellem Rusland og Ukraine, går snart ind i sit 3. år, blandt andet takket være Mettes regering, der kaster 61 milliarder tvangsinddrevne kroner ned i et bundløst, korrupt hul, og konsekvensen er flere døde ukrainere og russere, men hey, det er dét værd! For hvem, om man må spørge? Tjah, først og fremmest for dem der bliver betalt for at fylde de tomme våbenlagre, og for dem der får lejlighed til at svælge lidt i magtens rus. De fleste andre bliver fattigere (eller dør!) som følge af krig! En krig som ikke vedrører ‘os’, og som ikke startede i begyndelsen af 2022.
Med henvisning til den ene, den anden, den tredie eller den n’te katastrofe ønsker politikerbyrden at belemre resten af samfundet, i den bedste hensigt naturligvis. Den ene krise afløser den anden, og ekstraordinære beføjelser må gives til myndighederne for at afværge den aktuelle krise. At krisen oftest er udløst af tidligere myndighedsovergreb, og at de ‘nødvendige’ tiltag på ingen måde afhjælper krisen forbigås i larmende tavshed.
Den afskyvækkende politisering af stort og småt fører til mere og mere myndighedskontrol og mindre selvbestemmelse – og ikke mindst fjerner den ansvaret for egen velfærd og tilskyndelsen til at hjælpe andre.
En overbevisende gennemgang af denne tingenes tilstand kan findes her, hvor professor Mark Pennington beskriver moderne politikeres missionspolitik – tak til Christian Bjørnskov for at gøre opmærksom på den!
Den seneste elendighed fra Mellemøsten, som burde være et blomstrende rigt område, er et andet eksempel på nogle personers forkastelige, fordømte, men ikke uforståelige overgreb på andre, i desperation over atter andres urimeligheder og med henvisning til ‘nød’. Og rouletten drejer.
Som tidligere påpeget er sandheden det første offer i krig – og som regel inden selve voldshandlingernes udbrud. Da jeg hørte om 40 halshuggede babyer fik det mig til at tænke på babyerne der (ikke) blev revet ud af kuvøserne i Kuwait og ‘beviserne’ på masseudslettelsesvåben Colin Powell i sin tid viftede med.
Vi bør afvise kollektiv skyld, og horrible overgreb på individer der ikke er ‘kombattanter’ bør fordømmes skarpt. Men er man kombattant hvis man producerer våben til soldater eller terrorrister? Eller hvis man producerer fødevarer til dem der producerer våben til terrorister? Det kan der hurtigt komme en træls diskussion ud af. Jeg vil mene at det er det individ der udfører voldshandlingen der bør ‘stå til ansvar’ for den, sammen med det individ der har afgivet en eventuel ‘ordre’ til at udføre voldshandlingen. Ikke alle der bor i Gaza og ikke alle der bor i Israel kan pålægges et ansvar for den politik de respektive bandeledere fører. Ligesom jeg ikke er enig i, ja finder det moralsk forkasteligt, at M Frederiksen & co hælder tvangsinddrevne midler i et sort hul østpå (eller til andre tåbelige ting inden for landets grænser, for den sags skyld).
Overgreb på ‘civile’ er forkert. Fordømmelse heraf er ikke ensbetydende med at de pågældende civiles regering bør støttes ubetinget. Tingene er sjældent sort-hvide. Der er en grund til at folk bringes til at begå uhyrligheder. At forsøge at forstå bevæggrunden er ikke det samme som at acceptere reaktionen eller uhyrlighederne. Terrorister begår uhyrligheder netop for at provokere en reaktion – lad ikke den reaktion vedligeholde grobunden for mere terrorisme.
Hvis du tør udfordre den propaganda vi er ofre for, fra morgen til aften i de gængse medier, så brug 1 time her med Ryan Dawson: https://rumble.com/v3onk7y-more-atrocity-propaganda.html inden du beslutter dig for, at enten den ene eller anden part har ret. Ingen har ret til at begå overgreb på andre.
Som Scott Horton skriver på anti-war.com, så er den eneste langsigtede løsning i den betændte konflikt i Mellemøsten at palæstinenserne enten får statsborgerskab eller en selvstændig stat. USAs indgriben her og der og alle vegne har mere ført til fortsat elendighed, end det modsatte. Stop indblandingen i Mellemøsten – og alle andre steder.
RFK jr. giver her udtryk for en fortolkning der afviger fra ‘main stream’ mht begivenhederne de sidste årtier, der har ført til den, for langt de fleste, ulykkelige konflikt mellem nato og Rusland, der udspiller sig på grænsen af det, der for tiden er Ukraine. Se indslag fra fox news via Ron Paul Liberty report her
Det blev nævnt for nyligt at Kennedy har fået afslag på ansøgning om beskyttelse under kampagnen med en over 60 sider langt følgeskrivelse der referer til trusler han er udsat for. Som Daniel McAdams nævnte – det er ikke sikkert, at han burde være specielt tryg ved bevæbnede repræsentanter for den stat, han ønsker at stå i spidsen for. Måske skulle Kennedys støttekomite bruge nogle af midlerne på privat beskyttelse i stedet for at forlade sig på voldsmonopolet. Han har jo også en vis, tragisk, familiehistorie.
Vi har før bemærket Kennedys uvilje til at fortsætte warfare-statens mangeårige udenrigspolitiske linje i usa – se her – det kan selvfølgelig ændre sig når man først er valgt. Den hårdtprøvede amerikanske befolkning har mange gange tidligere valgt en fører der er gået til valg på at stoppe krige, men det bliver ikke rigtig til noget, når først de er der. Her er genoptryk fra Kennedys valgprogram fra førnævnte post.
Måske er det ikke så overraskende at selv pressemeddelelsen om hans kandidatur blev fjernet fra tuben inden for få minutter…
Men hvem er det dog, der kan have fordel af at krige og andre ‘kriser’ følger hinanden som perler på en snor – cui bono?
Pressen (presstitutes har ikke den samme onomatopoetiske klang på dansk) har flydt over med udgydelser om hvor frygteligt varmt det er (nogle steder); aldrig! har det været SÅ varmt og folk falder døde om af hedeslag, til højre og venstre. Man aner næsten en form for koordination af budskabet. Hvis du ikke makker ret – nu! – er klodens eksistens på spil; der er ingen tid at spilde.
Den videnskabelige støtte til den klimalarmisme er forbløffende svag, når man betænker intensiteten af propagandaen.
Heldigvis er der stadig gode kræfter der bider tænderne sammen og holder fanen højt; The CO2 Coalition er en af dem – og her er et eksempel på gendrivelsen af våset:
For ikke at tale om den hjemlige klimarealisme.dk der også gør en behjertet indsats!!
Det bør efterhånden være tydeligt for enhver at formålet med at holde krisegryden i kog, er at det retfærdiggør det enorme ressourceforbrug som staten opretholder; kun når den ene krise afløses med kort interval af den næste kan en befolkning (opdraget i statens institutioner) bildes ind, af det for deres eget bedste!
Tranedansen om benene i internationale bureaukratier kører fortsat. Har Mette ambition om mere end ‘bare’ lille Danmark inden hun skal dø (for dø skal hun) og er Løkke tilfreds med et lokalt comeback? Strategiske karriereovervejelser er måske baggrunden for det fuldstændige fravær af oplysninger om udfaldet af de undersøgelser, der er foretaget (eller ikke) vedrørende sprængningen af gasrør, der har forsynet Vesteuropa med stabil, billig gas fra Rusland.
Den såkaldte presse glimrer også ved sin nølen, omend et forsigtigt pip dukker op, her og der.
Slyngler fra et område der for tiden benævnes Ukraine er for tiden ikke med i den mafia, der går under betegnelsen ‘NATO’. Disse førstnævnte slyngler er nu ved at blive syndebukke for angrebet på infrastruktur der har forsynet Vesteuropa med billig gas. Ukraine er ikke med i NATO, så teknisk set, har et ikke NATO-land angrebet et NATO-land, hvis dén røverhistorie står til troende. Et mere troværdigt alternativ er, at et NATO-land har angrebet infrastruktur i et andet NATO-land. Jeg hælder mest til den sidste forklaring – men begge historier antyder at NATO ikke er en organisation, der fremmer fred og fordragelighed. Måske er verden bedst tjent med, at den organisation nedlægges, og ressourcerne frigøres til andre, mere agtværdige formål.
NATO-landene bør ikke fortsætte med at levere våben og ammunition til et land, som mistænkes for at have angrebet infrastrukturen i donorlandene. Er USA og Norge misdæderne bør resten af Nato-landene øjeblikkeligt afbryde ‘samarbejdet’ – hvis formål ser ud til at være at facilitere myrderierne i forbindelse med to korrupte regimers grænsestridigheder og at opretholde pengestrømme til leverandører af militært isenkram, snarere end at forbygge angreb på ‘alliancen’s medlemmer.
Under alle omstændigheder bør resultaterne af den danske regerings undersøgelse forelægges befolkningen, så vi kan bevare et skin af, at regeringen arbejder for folket, og ikke omvendt. Demokrati, du ved…
Der er ikke ofte anledning til at mene noget positivt om (d)en tidligere amerikansk(e) præsident og såmænd sjældent grund til at rose en siddende. Af en eller anden grund (demokrati) har de mest forfærdelige personer tendens til at finde vej til de mest magtfulde embeder. Ikke desto mindre udmærkede Trump sig ved at udstille hykleriet bandt eliten og dens had til pøbelen og for nylig holdt han hovedet koldt (!) da han blev spurgt om, hvem han heppede på i krigen mellem Nato og Rusland. David Stockman skriver om det på antiwar.com – her er en lille forsmag:
…the insufferable Jake Tapper and others on the CNN panel returned time and again to Trump’s unwillingness to say that he wanted Zelensky to win.
We are rarely proud of the Donald and never sympathetic to the misguided bombast which continuously emits from his immensely overactive vocal glands. But last night we were proud because, holy moly, the Ukraine disaster is not an outdoor sporting event!
No one with any integrity should whoop it up for the pretentious tittle piss-ant who is destroying his countrymen and country, even as he lines his own pockets and those of his cronies with lucre from Washington’s Sunday afternoon warriors.
…
So Trump’s CNN Townhall insistence that the US objective should be “peace” in Ukraine – not a Zelensky “win” or a proxy war degradation of Russian forces or regime change in Moscow – is more than compelling. That’s especially because the region’s history makes a framework for peace readily possible – even if might take slightly more than the 24 hours the Donald allotted himself to accomplish the task.
At bottom, the route to peace is through”partition” of what had never been an independent nation before the Soviet Socialist Republic of Ukraine’s 70 year reign of oppression. In fact, as reprised below, today’s Ukrainian state had never existed until it was brought to life at the end of the aforementioned gun barrels leveled on the peoples of the region by Lenin, Stalin and Khrushchev.
Konteksten her er, at de hårdt prøvede amerikanere snart skal vælge en ny præsident når valgperioden for det hylster, der nu officielt beklæder posten, udløber. Robert F. Kennedy Jr. har bekendtgjort sit kandidatur for demokraterne og han er ikke velset blandt den krigsliderlige elite. Som de fleste tidligere vindere af præsidentvalg i usa lover han at stoppe militarismen og krigsførelsen – de færreste holder ved efter de er blevet valgt, men er RFK Jr. undtagelsen? Det frygter man måske – ‘man’ er den lille gruppe der drager fordel af krigen der aldrig stopper.
På punditokraterne lader det til at man i almindelighed har slugt historien om at Rusland som led i Putins planer om genrejsning af imperiet kastede sig over et sagesløst ukraine, som en første dominobrik. Westy nævner korrekt, det, også efter min mening uimodsigeligt forkastelige, i Putin-regimets overfald på naboen, men negligerer Zelensky-regimets handlinger de forgående år, ægget af Biden-Trump-Obama-Bush-Clinton-regimet og deres medløbere – hent Tom Woods ebog om dine fb-venner og Ukraine-krigen (koster din e-mail-adresse).
Putin-regimets reaktion kan ikke retfærdiggøres, men kan forstås hvis man forsøger at se sagen fra russernes side. Ligegyldigt hvad vi mener om det rimelige i det, gælder det, også for en falleret supermagt som Rusland, at de mener at have en indflydelsessfære ud over egne grænser hvor de håndhæver deres magt. Den sørgelige tingenes tilstand må man forholde sig til. At man undlader at nævne de mange overgreb på andre lande som Nato og usa har på (den manglende) samvittighed og næsten (kun næsten) giver indtryk at at grænsekonflikten imellem Rusland og ukraine startede i 2022 trækker ned.
Derfor følger det heller ikke at Frederiksen-regimet, eller andre regimer for den sags skyld, bør sende tvangsinddrevne midler til et dybt korrupt regime. Man kan sagtens mene at man vil forsvare den ene part mod en anden part, men så bør det ske med eget blod og egen mønt. (Der anmodes om frivillige bidrag på punditokraternes hjemmeside og det kan man ikke være imod, men man kan være uenig.)
Sammenligningen med situationen da Nationalsocialisterne (det er det forkortelsen ‘nazist’ står for) og anråbelsen af Befrielsen 5. maj grænser til det uvederhæftige. Soviet-regimet var mindst ligeså afskyeligt som national-socialist-regimet og har, sammen med andre kommunistiske ‘eksperimenter’, endnu værre folkedrab på (den manglende) samvittighed. Putin-regimet er fælt, men dén sammenligning er ude af proportioner.
En stats evne til at føre krig afhænger af hvor mange ressourcer den kan råde over. Putin-regimet lider af plan-økonomi og har ikke økonomiske muskler til at besætte hele Vesteuropa, selv hvis planen var at alle fra Atlanterhavet til Stillehavet og Nordpolen til Middelhavet skulle være russiske undersåtter. I øvrigt er der en påfaldende diskrepans imellem påstandene om russernes uduelighed og truslen mod omgivelserne – begge dele kan ikke være sandt.
Det er selvfølgeligt umuligt at læse andre folks tanker og motiver, og Westys vurdering kan være rigtig. Det forbliver dog en vurdering, og hvis man er uenig, og for eksempel ikke deler overbevisningen om, at Ukraine blot er den første dominobrik i Putins drømme om verdensherredømme; og hvis man mener at fortsætte med at kaste (andres!) blod og ressourcer ind i den kamp er moralsk forkasteligt og et tragisk spild af liv og destruktion af værdi, OG indebærer en risiko for eskalering fra Nato proxy-krig til rigtig verdenskrig – så bør man ikke kunne tvinges til at bidrage til elendigheden under dække af ‘demokrati’. Frederiksen-regimet må skaffe midler til at fremme kommende Nato-karrierer via frivillige bidrag. Og det gælder ikke kun katastrofer som krig, men også alle de andre overgreb der begås med henvisning til demokrati (vi har stemt om din ejendom – du tabte).
Der er alvorlige økonomiske interesser og tilskyndelser til at holde krigstrommerne i gang, og vi VED at statens lakajer lyver og ikke har ‘folkets’ interesse som deres højeste prioritet. Den viden kan vi takke en række ‘leaks’ for.
Et af de mange, mange problemer med VE, Vejrafhængig Energi, udover et enormt ressourceforbrug og den upålidelige levering, er prisfastsættelse. Som det er nu, fastsættes prisen for et ekstremt kort interval, uden at omkostningerne til back-up regnes med. Lars Schernikau har beskrevet dette i flere detaljer og kan anbefales. Se også her på klimarealisterne.
The Manhattan Contrarian har et forslag til en måde, hvorpå denne ulyksalighed kunne imødegås. Lad leverandøren byde ind med en vis mængde MWH over en længere periode, f eks en måned ad gangen, til en fast pris, og buddet skal ligge f eks 3 måneder før levering. På den måde skal leverandøren sørge for, at der er backup for den lovede energi og at den kan leveres. Det vil betyde at prisen på transport og/eller lagring af energi vil være en del af omkostningen også for de Vejrafhængige energikilder. Man kan ikke ‘nøjes’ med at bygge vindmøller med X MWH nominel kapacitet, og forlade sig på at andre bærer omkostningen for back-up. For at udstille omkostningen ved varierende forsyningsandel af VE skal buddet specificere priser pr MWH i bud-perioden hvis sol og vind udgør 20%, 30%, 40%, 50%, 60% og 70% af den leverede energi.
Det forekommer at være et relativt simpelt tiltag, der kan bidrage til at øge forståelsen for omkostningerne ved den førte politik. (Derfor er risikoen for at tiltaget gennemføres nok beskeden.)
“Jeg forstår det bare ikke. Altså når du sidder i Californien og ser skovbrande og katastrofer. Hvordan kan man koble det med politik – det er helt uforståeligt,” siger Nicolai Tangen.
“Klima er ikke politisk. Det er simpelthen bare som investor at beskytte sine investeringer. At en verden, som man ikke kan bo i, er dårligt for afkastet, er jo helt oplagt.”
Der en vis ironi i, at chefen for den norske oliefond vil fortælle resten af verden hvordan man skal – og især ikke skal – skaffe sig adgang til billig, rigelig, pålidelig energi der er forudsætningen for at vi kan opretholde en høj levestandard og for at de, der i øjeblikket lever i dyb energi-fattigdom, kan løfte sig ud af den.
Oliechefen har tilsyneladende slugt myten om de 97% konsensus, om skovbrande som følge af ‘klimaet’ og tror tilsyndeladende at vi står på randen af en klimakrise. Det er der imidlertid grund til at tro at vi ikke gør! Til gengæld vil fattige blive holdt i fattigdom og velstående vil miste deres rigdom, hvis han lykkes med sit forehavende. De valg der træffes i naiv tro på net-zero kan nås inden for kort tid, er i høj grad politiske og handler om futil tvangsomfordeling af knappe ressourcer der ville gøre meget mere nytte hvis de ikke blev sløset væk.
Vores norske ven, har sikkert ikke noget imod at norsk gas kan sælges uden konkurrence fra russisk gas, efter at nordstream ledningerne begik selvmord (om norske og amerikanske venner – se Seymour Hersh)
Det virker desværre som om, at der, blandt nogle i politikerbyrden, er et stort ønske om at eskalere krigen mellem Rusland og Ukraine til at omfatte hele Europa, ja, gerne verden. Tænk på al den genopbygning der kan finde sted, efter en solid destruktion! Der er nogen der trænger til at få læst Bastiats fabel om det knuste vindue.
Vi ved! det intet har at gøre med forsvar for ‘demokrati’, fordi Ukraine er ikke et lysende eksempel på ‘demokrati’ og fordi reaktionerne når Nato/USA sønderbomber andre lande, fortrækkes ikke en mine (no pun intended). Hykleriet er himmelråbende.
Så hvad kan vi gøre?
David Stockman har et forslag med 7 konkrete tiltag der bør implementeres omgående. De følger her i min oversættelse – læs originalen selv her på antiwar.com, naturligvis med et US-perspektiv – det er dem der formøbler ressourcer og liv, resten er bare medløbere. Medløbere i et omfang der ubegribeligt når man tager i betragtning hvad der formentlig foregår – med allieredes destruktion af kritisk infrastruktur. Se Seymour Hershs substack om Nordstream terroristaktionen. En demonstration af, at lande ikke har venner, kun interesser.
Sørg for eksil til Zelensky i Costa Rica (mere end han fortjener) Arrange exile for Zelensky in Costa Rica ( far better than he deserves);
Accepter løsning i Ukraine med opdeling af landet og lad territorierne mod øst og syd, det der tidligere blev betegnet Novorossiya, blive selvstændige eller genforenet med moder Rusland Agree to a settlement in Ukraine that partitions the country and allows the territories in the east and south previously known as Novorossiya (New Russia) to go their separate way or rejoin Mother Russia;
Fjern NATO missiler og anden avanceret krigsmateriel fra de tidligere Warszawa pagt lande, og dermed en militær trussel på Ruslands dørtrin Remove NATO’s missiles and other advanced warfare capability from the former Warsaw Pact countries, so as to eliminate the military threat on Russia’s doorstep;
Opløs NATO efter afslutningen på krigen i Ukraine Arrange for the early dissolution of NATO after the Ukraine proxy war has been extinguished;
Genoptag forhandlinger om traktrater fra afslutningen på den kolde krig, vedrørende atomvåben; to af traktaterne blev opsagt af amerikanerne og en fornylig af russerne Re-open and complete an updated version of the nuclear arms treaties enacted near the end of the Cold War, two of which were abrogated by Washington and one this week by Moscow;
Beskær det skrækkeligt oppustede (US) forsvarsbudget på 850 milliarder dollars med 50% og før an i en verdensomspændende traktat med henblik på at reducere omfang og udgifter til konventionelle våben Cut the egregiously bloated $850 billion defense budget by 50% and lead the world into a new global treaty to drastically reduce the scale and cost of conventional arms;
Påbegynd den næsten uoverstigelige opgave med en kraftig tilbagerulning af landets (US) næsten 2 trilliarder dollars årlige underskud, der rækker så langt øjet kan se. Begin the nearly insuperable challenge of sharply paring back the nation’s $2 trillion plus annual deficits, which extend as far as the eye can see.
Voldsparatheden på de kanter er ikke af ny dato, ligesom konflikten ikke opstod i februar 2022, med Putin-regimets – forkastelige – beslutning om at nok er nok. Læs mere her.
Mediernes stærkt tendentiøse dækning af krigen mellem NATO (via Ukraine) og Rusland bærer stærkt præg af propaganda. Mettes behov for at fremstå handlekraftig medfører en øget risiko for en katastrofal eskalering – i kontrakt til den deeskalering der bør finde sted. Stop fortsat støtte til død og elendighed i grænselandet mellem to svært korrupte regimer!
Propaganda is the expression of opinions or actions carried out deliberately by individuals or groups with a view to influence the opinions or actions of other individuals or groups for predetermined ends through psychological manipulations.
Lasswell
Man skal næppe tage noget for gode varer hvis det ligger udenfor ens eget felt, men må opsøge alternative kilder og forlade sig på personer man mener at kunne have tillid til. Til den personkreds hører ikke længere journalister ved gængse statsmedier, myndigheder og mange flere såkaldte eksperter, der trues på deres levebrød hvis de stiller spørgsmål ved den ‘vedtagne historie’. Se Pierre Korys substack her – få et indtryk af hvordan en person der ellers bekender sig til almindelig mainstream tilgang til sit fag (medicin) opdager hvordan der manipuleres med data og hvordan det først afslører sig når man eksponeres for propaganda på et felt man selv ved en hel masse om. Lyt til episoden hos Tom Woods hvor Kory fortæller om, hvordan hans opfattelse af statskrisen vedrørende den onde virus udviklede sig.
Paralleller og andre eksempler der tydeligt er propaganda omfatter klimahysteriet, og ikke mindst Rusland, Rusland! som forklaringen på al dårligdom i verden.
I en tid hvor ‘vi’ har brug for at folk i almindelighed udviser skepsis over for myndigheden og selv kritisk evaluerer ‘nyhedsstrømmen’, er det ekstra vigtigt at vriste propagandaapparatet ud af statens næver. Stat og uddannelse bør adskilles ganske som stat og (anden) religion.
Hvad er staten for en størrelse? Læs om den hos Rothbard – 37,50 inflationsramte DDK her i butikken.
Human happiness, and certainly human fecundity, are not as important as a wild and healthy planet. I know social scientists who remind me that people are part of nature, but it isn’t true. Somewhere along the line–at about a billion years ago, maybe half that–we quit the contract and became a cancer. We have become a plague upon ourselves and upon the Earth.
It is cosmically unlikely that the developed world will choose to end its orgy of fossil-energy consumption, and the Third World its suicidal consumption of landscape. Until such time as Homo sapiens should decide to rejoin nature, some of us can only hope for the right virus to come along.
PÅ den baggrund bør man også betænke at vi nu befinder os i en situation hvor man på ingen måde kan regne med at de gængse massemedier formidler viden på lødig neutral vis. Når det drejer sig om politikerbyrdens overgreb på andres ressourcer er man desværre nødt til at søge information andre steder og selv forholde sig til validiteten. Det er tidskrævende og de færreste orker det. Og derfor har manipulatorer frit spil.
Forbliver vi i klimahysteriet og den ledsagende tragedie på energiforsyningsområdet så kig på Manhattan Contrarian der her tager begrebet Levelized Cost of Electricity under behandling. Konklusionen er at dette begreb som bruges vidt og bredt til at ‘dokumentere’ omkostninger ved vedvarende (=upålidelige) energikilder er bevidst misvisende. Der tages ikke højde for den upålidelige, vejrafhængige produktion, eller for behovet for massiv overkapacitet, eller udvidelsen af el-nettets transportkapacitet, eller for behovet for lagring af energi, hvis de våde, grønne drømme går i opfyldelse.
Men det er altsammen Putins skyld…Næh, det passer heller ikke. Vlad har ikke lukket for gassen – politikere i Vesteuropa har lukket for gassen fra Rusland. Læs om det hos Swiss Policy Research – som også er inde på at det faktisk ikke er et russisk krav om betaling i rubler. Efter at sanktioner mod den russiske centralbank indefrøs (stjal) $300 milliarder, forlangte russerne betaling i $ eller € til en konto i den russiske Gazprom Bank, der så ville blive konverteret til rubler.
Din eksploderende gas-, elektricitets-, varme- og alle andre regninger der har energi som input (=alt) kan du takke to menneskefjendske religioner for. De vil hævde at det for dit eget bedste. Disse religioner har brug for kriser – helst permanente – for at forblive ved magten og retfærdigøre deres overgreb.
Fornyelig skrev jeg om magt i den lokale andedam – et par sager fra den anden side af andedammen illustrerer hvorfor også magtmonopolet på ‘lov og orden’ må brydes. Den liggende amerikanske regering forfølger på bedste bananrepublik-manér politiske modstandere og har gjort det i årevis. Et prominent eksempel er forsøgene på at inkriminere Trump, som – hans talløse lyder til trods – har indlagt sig uvisnelig hæder ved at udstille hykleriet i amerikansk politik, og stå som en skamstøtte over den dybe splittelse imellem storbyeliten og provinspøbelen, herunder foragten som de førstnævnte føler for sidstnævnte.
Sager som det de kalder Bidens søns computer op til 2020-valget, der blev udråbt til ‘russerne kommer’ og blev undertrykt, en Julian Assange der systematisk forfølges for at give offentligheden indblik i statens overgreb, kulminekanariefuglen Alex Jones, der skal bruges til at statuere et eksempel, retsløse anbringelser af ‘terrorister’ på Guantanamo, Obamas drab pr drone (herunder en drabsliste over amerikanske statsborgere) (og Trumps dronedrab) er eksempler på skråplanet som illustrerer at usa i bedste soviet-stil er nået dertil hvor ingen kan vide sig sikker for magtapparatets ugunst. Det monster man ville bekæmpe er man blevet til selv.
Hvis nogen tror på de amerikanske føderale (og statslige) institutioners upartiskhed og at bureaukraterne blot er effektive, nøgterne, upolitiske spejderdrenge (m/k/lgbt+) kan det kun tilskrives mange års udsættelse for massiv propaganda i udannelsessystemet, hvor statens uundværlighed i stort og småt anprises.
Society in every state is a blessing, but government, even in its best state, is but a necessary evil; in its worst state, an intolerable one. The trade of governing has always been monopolized by the most ignorant and the most rascally individuals of mankind.
Herhjemme har vi snerten af det samme, blot knap så udtalt. Nogen går fri andre forfølges og skal ødelægges (Mogens rinder i hu).
Når lov benyttes til andet end at beskytte individets person og ejendom bliver resultatet uretfærdighed, og alles kamp mod alle om at bemægtige sig magten til at dunke modstanderne oven i hovedet. Bastiat beskrev det præcist i pamfletten Loven fra 1849. Køb den her i butikken på dansk. Supplér med børnebogen om Tuttle tvillingerne baseret på Loven og lær med dine børn om, hvad lov er.
Løsningen er ikke at vælge nogle andre politikere (de er alle socialdemokrater) men mindre magt til politikere og bureaukrater – de skal have meget færre ressourcer at råde over.
