Udgivet i 2 kommentarer

Hvor mange love har vi brug for?

Ikke ret mange hvis man spørger libertarianere. Og ikke særligt kompliceret lovgivning, men noget enhver kan forstå. Slå ikke din søster og tag ikke hendes mad. Så kan man tilføje ‘…medmindre det er i selvforsvar’ og lignende præciseringer. Men grundlæggende er det ikke svært og noget vi kan forklare til vores børn – og generelt er vi enige om, at sådan bør det være.

Så hvor går det galt, når ord-orgiet er eksploderet til nu ca 22,7 millioner ord i gældende love og bekendtgørelser? Se CEPOS notat her.

Forfatteren til notatet, Jonas Herby, påpeger at flere ord både kan betyde mere eller mindre frihed for de regeringsramte borgere, men foreslår en kommision der skal se på samfundsøkonomiske konsekvenser af ny regulering. Han påpeger også at skiftende regeringer siden 1987 har haft ‘afbureaukratiseringstiltag’. Det ser ikke ud til at nogen af dem har haft larmende succes hvad det angår.

Måske skulle man hellere overveje om der overhovedet er behov for den detailstyring fra, i egen indbildning, alvidende politikere, der ønsker at dirigere rundt med resten af befolkningen.

Kaster man et blik på folketingets hjemmeside med afstemningerlovforslagbeslutningsforslag eller borgerforslag bliver man ganske tung om hjertet. Det ene af to borgerforslag var at begrænse overførselsindkomst til ministre, deres børn og folketingsmedlemmer; 0, som i ingen, stemte for…

Kik ned over listerne med lovforslag og beslutningsforslag og spørg så, om det er den slags ‘love’ der er brug for.

 

Der er brug for en Helsinki deklaration for deltagere i politiske eksperimenter!

 

 

Udgivet i 1 kommentar

IP – Intellectual Property – Ophavsret

Ophavsret er et område der kan føre til ophedede diskussioner, også blandt libertarianere.

Stefan Kinsella er både libertarianer og IP-advokat og har i mange år argumenteret for afskaffelse af intellektuel ophavsret. Grundlæggende er argumentet at lov er til for afgøre hvem der har ejendomsret (dvs ubegrænset råderet) over en sparsom ressource og løse tvister på ikke-voldelig manér. Tanken er at man ikke kan forhindre andre i at udnytte ideer eller blive inspireret af produkter der er tilgængelige på et marked. Man kan bruge sine egne ressourcer, f.eks træ, grafit, lak, blik og gummi til at fremstille en blyant selvom andre før har fundet på ‘Blyanten’ – det er råmaterialerne og kapitalen i form af maskiner og bygninger som er det man ejer og som sammen med forarbejdningen bringer en ny blyant til verden. En ide, en opskrift eller en recept bliver ikke mindre brugbar fordi en anden også bruger den, og man kan ikke ikke bestemme hvad andre må bruge deres egne ressourcer til.

Det er ikke lovens opgave at forhindre andre i at fremstille en bedre, en billigere, eller en anden farve blyant, eller at beskytte den der ‘først’ finder på blyanten mod konkurrence. Lovgiverne ved ikke hvor mange blyanter forbrugerne efterspørger eller i hvilken kvalitet.

Et argument der ofte fremføres som forsvar for  IP er, at for eksempel udvikling af ny medicin kun er mulig, hvis nogle firmaer beskyttes mod konkurrence i en årrække fordi udviklingsomkostningerne er så store. Til det kan man blandt andet indvende at en stor del af ressourcerne bruges på bureaukrati og på patentbeskyttelse og -krigsførelse; ressourcer som kunne bruges bedre på lavere priser og mere udvikling. Argumentet om beskyttelse i et antal år muliggør en vis (advarsel: buzzword) innovation holder ikke – hvis der er brug for mere ny medicin (og er der ikke altid det?) så skulle beskyttelsen jo sættes mere op – ingen kan vide hvad der er den ‘rette’ balance. Beskyttelsen er nemlig ikke omkostningsfri.

Eksempler på rig udvikling i fraværet af beskyttelseslove kan findes her Boldrine and Levine, Against Intellectual Monopoly Ch. 9,  og her Journal of Economic Perspectives,  2013

Hele bogen kan også hentes

Udgivet i Skriv en kommentar

Hoppe om hvor Marx havde ret

Hans-Hermann Hoppe kan man ikke få for meget af (i modsætning til Marx!).

Men Marx havde nogle enkelte pointer der er værd at tænke over. Hoppe forklarer hvor, og også den grundlæggende fejltagelse Marx begår da han identificerede grupper af individer med fundamentalt forskellige interesser. Det var ikke ‘arbejdere’ og ‘kapitalister’, men producenter og ikke-producenter.

 

Her er en optagelse fra 1988 der er særdeles lytteværdig https://mises.org/library/hans-hermann-hoppe-what-marx-gets-right

 

Udgivet i 1 kommentar

Hvilke emner ‘får vi lov til’ at stemme om – hvilke ikke…

Diskussionen om provokeret abort er vanskelig og kan dele vandene. Med god grund, for det er et moralsk ikke trivielt spørgsmål.

Irland stemte fornylig 2:1 for at ophæve forbuddet mod provokeret abort. Altså retten til, under bestemte omstændigheder, at aflive et ufødt foster.

Personligt har jeg med årene fået en langt mere nuanceret holdning til dette spørgsmål, og en større respekt for synspunktet om at abort kun bør anvendes i ganske begrænsede tilfælde. Man kunne argumentere for at fosterfordrivelse kun kan forsvares, hvis fosteret er levedygtigt uden for moderens krop – sådan at andre – frivilligt – kan påtage sig ansvaret for det.

Et interessant træk ved denne afstemning er imidlertid at befolkningen får lov at stemme om den slags – vigtige – emner, men ikke om andre – vigtige – emner som for eksempel indvandring.

Det er også et eksempel på et emne som (heller) ikke er velegnet til lovgivning. Een gruppe betragter fosteret som et helligt liv lige fra undfangelsen; en anden finder at fosteret er en parasit der trænger sig uønsket ind på og i kvindens krop. Disse synspunkter kan vanskeligt forliges.

 

Rothbard om kvindens ret til at bestemme over sin krop – trumfer den fosterets ret til liv? Og børn rettigheder. – Link

Også i en tid hvor der adgang til effektive præventionsmidler og ‘fortrydelsespiller’? Når man ved at undlade at beskytte sig har påtaget sig ansvaret for et andet liv – kan man så ‘bare’ opsige den ‘kontrakt’ med det ufødte barn?

Stefan Molineux behandler emnet om abort, promiskuitet og mulige konsekvenser i denne podcast – Link

Hans-Hermann Hoppe om tvungen indvandring – Link

Udgivet i Skriv en kommentar

Hvorfor gå så højt op i om der fuskes med stemmerne ved et valg?

Der er nogen der har opdaget at der kan fuskes med stemmemaskinerne…(surprise!)

Diskussionen i linket mangler helt at påpege det altafgørende forhold: Hvad (kan) der stemmes om? Kan “vi” stemme om at dele af din ejendom skal fordeles blandt andre medlemmer af samfundet som “vi” synes fortjener det mere end du selv?

Problemet er endnu engang, at der er nogen medlemmer af samfundet som sætter sig uden for loven og på illegitim vis misbruger den til at forsyne sig med andres ejendom.

Herved kan de dele gaver ud, blive genvalgt og fortsætte deres plyndringsrus. Når statens repræsentanter ikke tillades nogen handling som heller ikke den enkelte kan begå, så kan den ikke blande sig i stort og småt i samfundet, folk må indrette sig med hinanden og komme overens og pludselig er det ikke så vigtigt hvilket rygmærke den bande der for tiden sidder på magten i folketinget har. Lad os afpolitisere samfundet – politik betyder magt, trusler om vold og vold – det stik modsatte af frivillig udveksling af varer og tjenester.

Få politikerne ud af livet – overlad beslutningerne om folks ejendom til…folk selv!

Udgivet i 5 kommentarer

Repræsentativt demokrati er ikke repræsentativt

Artikel på Mises.org (engelsk)

Normalt hvis jeg udpeger nogen til at repræsentere mine interesser betyder det netop dét – at vedkommende sørger for at varetage mine interesser og jeg står til ansvar for repræsentantens handlinger på mine vegne. Når en fra politikerbyrden skal varetage interesser for et større antal personer, er disse interesser sjældent på linie, og kan endda være i indbyrdes modstrid. Endvidere er vælgerne uden ansvar for politikerens handlinger. Det kan anses for umuligt at repræsentere mange forskellige interesser samtidigt under disse omstændigheder. Så er det vi kalder repræsentativt demokrati ikke snarere blot en konkurrence blandt bander med forskellige rygmærker om, hvem af dem der skal have hjørnekontoret betalt af skatteyderne?

Udgivet i 1 kommentar

Økonomiske eller politiske midler?

Når to eller flere parter frivilligt udveksler varer eller ydelser opnår de involverede parter alle en forbedring af deres situation; ellers havde de ikke indgået udvekslingen. Modsat, når man bruger politiske midler til at opnå noget,  betyder det at man ikke er i stand til opnå dette af frivillighedens vej, ved at bytte sig til det man ønsker mod at aflevere noget som en anden ønsker. Man bruger i stedet for magt.

Den økonomiske vej fører til fred, fordragelighed og øget velstand for alle.

Den politiske vej fører til tvang, utilfredshed og alles kamp mod alle for at undgå at blive udnyttet eller for at udnytte andre.

Udgivet i 1 kommentar

Helsinki-deklaration for deltagere i økonomiske eksperimenter

Helsinki-deklarationen vedrørende deltageres rettigheder i forbindelse med medicinske forsøg beskriver omhyggeligt at individets selvbestemmelsesret og tarv går forud for kollektivets.

Mange anser disse rettigheder for selvindlysende, hvilket de ikke altid har været(!)

Udvalgte punkter på den lange liste lyder således (min fremhævelse):

8. While the primary purpose of medical research is to generate new knowledge, this goal can never take precedence over the rights and interests of individual research subjects.

25. Participation by individuals capable of giving informed consent as subjects in medical research must be voluntary. Although it may be appropriate to consult family members or community leaders, no individual capable of giving informed consent may be enrolled in a research study unless he or she freely agrees.

26. In medical research involving human subjects capable of giving informed consent, each potential subject must be adequately informed of the aims, methods, sources of funding, any possible conflicts of interest, institutional affiliations of the researcher, the anticipated benefits and potential risks of the study and the discomfort it may entail, post-study provisions and any other relevant aspects of the study. The potential subject must be informed of the right to refuse to participate in the study or to withdraw consent to participate at any time without reprisal. Special attention should be given to the specific information needs of individual potential subjects as well as to the methods used to deliver the information…

Der er ingen grund til at borgere skal være ringere stillet i forhold til politikerbyrdens eksperimenter med virkeligheden end deltagere i medicinske forsøg. Når alt kommer til alt er det borgernes liv, frihed og ejendom der er på spil – elementer som går forud for produktion af ressourcer til behandling af sygdom.

Derfor kan et måske velment formål aldrig danne grundlag for beslaglæggelse af et individs ejendom uden eksplicit, frivilligt samtykke.

Ingen kan tvinges til at deltage i et økonomisk eller politisk eksperiment uden eksplicit, frivilligt samtykke.

Potentielle deltagere skal have adgang til fyldestgørende information, herunder om forventet gunstig effekt og potentiel risiko (det forudsætter et uddannelsessystem som ikke er underlagt det offentlige) og have ret til at nægte at deltage i eksperimentet uden frygt for repressalier.

 

Med andre ord, hvis man skulle vise almindelige borgere den samme respekt og selvbestemmelsesret som tilkommer deltagere i medicinske forsøg, da må uddannelsesystemet overlades til borgerne selv at indrette og finansiere på alle de forskellige måder som forskellige mennesker ønsker at indrette det på – frivilligt. Politikerbyrdens hang til tvang og uddeling af uretmæssigt erhvervede midler er ligeledes uforeneligt med en Helsinki deklaration for deltagere i økonomiske eksperimenter. Kan de frivilligt etablere midler til deres mere og især mindre højtflyvende planer er det fint – men de har ingen ret til at udøve tvang, blot fordi de er ‘valgt’. Vælgerne har ingen ret til at tage fra nogle grupper for at give til andre; heller ikke under dække af demokrati. Man kan nemlig ikke uddelegere en ret til andre som man ikke selv besidder.

Udgivet i Skriv en kommentar

Tuttle Tvillingerne på dansk

Det er mig en fornøjelse at kunne bekendtgøre at første bind i serien om Tuttle Tvillingerne nu foreligger på dansk. Serien er beregnet på børn og deres forældre og hensigten er at give anledning til spændende og vigtige diskussioner om hvordan mennesker bedst indretter sig med hinanden.

Bogen tager udgangspunkt i Frédéric Bastiats bog, Loven fra 1849. Den handler om hvorfor mennesker danner regeringer for at beskytte deres liv, frihed og ejendom og hvordan det går galt når regeringer forsøger at gøre andet og mere end netop blot dét. Disse grundliggende individuelle rettigheder eksisterer for individet forud for kollektivet, og en regering har kun ret til at foretage sig noget, som enhver borger også har ret til. En borger kan ikke tvinge en anden til at betale for sin nabos børns tandlægebesøg – og det kan regeringen eller et andet kollektiv heller ikke retmæssigt gøre.

Køb bogen i shop’en. Læs den med dine børn, tal med dem om ideerne i den. Brug den som gave…

Cover

Du kan læse mere om Tuttle Twins på forfatterens hjemmeside https://tuttletwins.com/

Find link til en engelsk udgave af Bastiats bog, såvel som den franske på siden her.

Køb den danske oversættelse af Bastiats bog her i butikken!