Partiet der bekender sig til kommunisme (international socialisme burde være ligeså ugleset som nationalsocialisme) citeres for gratis medicin til alle. Det er sikkert et fejlcitat at det begrænser sig til danskere. HELE verden bør have gratis medicin. Og hvorfor stoppe der?! INGEN børn bør går barfodet når skoen er opfundet. Gratis sko til alle børn. OSv.
Vi nærmer os dagen hvor ritualet skal gennemføres. Der er ‘valg’. Men er der reelt forskel på andet end graden af plyndring (det ER selvfølgelig ikke helt uvæsentligt)? Nej. De er alle socialdemokrater der lider under vrangforestillingen om, at de bedre end folk selv, ved hvordan andres knappe ressourcer skal spenderes. Men plyndring er forkert – selvom man erklærer at have de bedste intentioner, har man ikke ret til andres ejendom!
…For det første, og i modsætning til den traditionelle marxistiske socialisme, så forbyder den socialdemokratiske socialisme ikke privat ejerskab af produktionsmidlerne og accepterer endda privat ejerskab af alle produktionsmidler – med undtagelse af uddannelse, trafik og kommunikation, centralbank samt politi og retsvæsen.
I princippet har alle ret til at skaffe sig produktionsmidler, til at sælge, købe eller fremstille dem, til at give dem væk eller til at udleje dem i henhold til kontraktlig aftale. Men for det andet, så kan ingen ejer af produktionsmidler have retten til al det afkast der opstår af produktionen og ingen ejer kan beslutte hvor stor en andel af den totale indtjening der skal anvendes til forbrug og investering. I stedet anses en del af afkastet for tilhørende samfundet, og skal afleveres for derefter at blive omfordelt blandt medlemmerne i henhold til lighedsidealer eller fordelingsretfærdighed.
Endvidere, omend andelene der går til henholdsvis producent og samfund er konstante til et givent tidspunkt, så er den del der tilkommer producenten selv i princippet fleksibel og beslutningen om størrelsen tilkommer samfundet og ikke producenten.
Set ud fra den naturlige teori om ejendom – der er fundamentet for kapitalisme – udgør disse regler et voldsomt overgreb på den naturlige ejers rettigheder…
I kølvandet på Nordstrøm I og II der begik selvmord for nylig, bør vi overveje følgende:
Vil forsatte våbenleverancer til slynglerne i Ukraine føre til færre døde ukrainere og russere (uafhængigt af, at russiske slyngler har reageret på NATO’s slyngler der i årevis har understøttet en lavintensiv borgerkrig i det, der en kort periode var det østlige Ukraine)? Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.
Den stabile adgang til pålidelig energi der er grundlaget for civilisation, bogstaveligt talt, i vores del af verdenen, har vore politikere formøblet gennem de seneste årtiers absurde politik hvor fossile kilder er lagt for had, med tilhørende giftigt investeringsmiljø, og situationen er voldsomt forværret med truslerne om industrielt og kulturelt selvmord som ‘straf’ for russiske slynglers overreaktion på årtiers provokationer. Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.
Ved det truende valg, lad der være et afkrydsningsfelt hvor man kan tilkendegive at man ønsker at støtte fortsatte subsidier til våbenindustriens udskejelser i Ukraine – og opret en konto hvor folk anonymt kan indbetale hertil. Ingen anden finansiering kan forsvares; de af os der finder støtten dybt umoralsk skal ikke tvinges til at betale.
Ved det truende valg, lad der være et afkrydsningsfelt hvor man kan tilkendegive at man ønsker at genoptage import af russisk gas og undgå civilisationsnedbrydende mangel på energi her og nu. Det vil tage en årrække at afbøde skadevirkningerne af den forcerede ‘omstilling’ til upålidelige energikilder – det er mere en afvikling af samfundet end en omstilling.
Vil rullende black-outs eller brown-outs føre til et bedre samfund her eller i Ukraine? Ressource-intensive upålidelige energikilder, som dem der har nydt godt af politikernes velvilje de seneste årtier, fører til voldsomme tab af konkurrencedygtighed, velstand, komfort – med andre ord faldende levestandard. Dette er ikke et eksempel til efterfølgelse og resten af verdenen vil se på elendigheden og beslutte sig for at undgå den stupiditet.Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at en russisk slyngel overreagerer yderligere.
Det korte af det lange er at ‘vedvarende’ energikilder er:
Ikke vedvarende (apparaterne der skal høste f.x. Sol og vind skal bygges, vedligeholdes og udskiftes). Ikke pålidelige . Der er ikke tilstrækkelige materialer udvundet til at producere dem i tilstrækkelig grad – selv hvis de kunne levere energien, hvad de ikke kan.
Jeff Currie, Global Head of Commodities Research iGlobal Investment Research Division, Goldman’s Sach, gav CNBC intervieweren et chok med denne replik:
At the end of last year, overall fossil fuels represented 81% of energy consumption. 10 years ago, they were at 82%,” says Jeff Currie. “$3.8 trillion of investment in renewables moved fossil fuels from 82% to 81% of the overall energy consumption.
Jo før dine politikere indser at vi – mange år endnu – har tvingende brug for fossile energikilder, desto før kan vi begynde at rette op på årtiers elendighed og, måske, forhindre alvorlige sammenbrud i kritiske samfundsinstitutioner. Men måske er dette sammenbrud i virkeligheden målet…Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at levestandarden får et alvorligt knæk for dine børn og børnebørn.
Politikere (og andre slyngler) der støtter krig i Europa og fejlinvestering i VE (Vejrafhængig Energi) sørger for at holde panik-gryden i kog og supplerer skatteplyndring med uansvarligt falskmønteri.
Husk på at bander i forskellige lande plyndrer befolkningen og bruger rovet til at bekrige hinanden og skaffe sig mere magt. At en kriminel bølle lader sig provokere an anden bølle til at overfalde en tredie bølle, er ikke et argument for at lade de lokale bøller bidrage med ressourcer! Se Hans-Hermann Hoppes afsluttende salut på årets Property and Freedom Society konference her (de øvrige indslag kan ses samme sted, inklusive Hoppes del I, som tuben har besluttet du ikke må se).
Hvis du vælger at ‘stemme’ – så undlad at stemme på en politiker der fortsætter katastrofal kurs på et af tre vigtige områder: Krig Energi Penge De bruger tvangsinddrevne midler til at vedligeholde elendigheden og øge risikoen for at levestandarden får et alvorligt knæk for dine børn og børnebørn. Løsningen er ikke mere regering – men mindre!
Det svenske kongelige akademi for videnskab, nobelkomiteen, lader til at ville etablere en karriere som stand-up komikere eller satirikere. Hvordan skal man ellers tolke uddelingen af Nobelprisen i økonomi til Bernanke for hans forskning i kriser?!
Den krise vi nu nyder godt af mht inflation er skabt gennem årtiers forsøg på at ‘styre’ økonomien fra centralt hold og fastlægge den ‘optimale’ rente (du ved den der halverer din opsparing på ca 35 år). Som Mark Thornton skriver, svarer uddelingen til at give en pris til pyromanen, for at hævde at han bekæmper den brand han selv har påsat. Det påpeges at Bernankes forskning ikke forklarer hvorfor krisen (depressionen i ‘30’erne) opstod, hvad regeringen gjorde fra starten, eller hvordan fremtidige kriser kan undgås, udover evigt ekspanderende kontrol og indgreb fra regering og centralbank. Således også 2007-2009 hvor indgreb forgyldte den finansielle sektor med lån til 0%, kapitalindskud, QEs 1 & 2 og renter på ‘excess reserves’. Den østrigske model har bedre forklaringsevne; Mises skrev om depressionen før den skete og årsagerne til den. Se Thorntons artikel om Mises vs Fisher her.
På Brownstone Institute skriver Jeffrey Tucker også om fraværet af karrieremæssige konsekvenser af at tage så voldsomt fejl – slynglerne belønner hinanden for deres fejltagelser.
Bernanke has long championed himself as a “Great Depression” expert, but his analysis reminds the mildly sapient that he learned all the wrong lessons from a decade of relatively slow growth. Missed by Bernanke is that “depression” in the 1930s was the government intervention… … Left alone, recessions are the cure. The problem was that the political class tried to medicate what was healthy.
Bernanke fell hard for the medication part. Fast forward to 2008, a falling dollar under the impressively inept President George W. Bush had instigated what Ludwig von Mises referred to in Human Action as a “flight to the real.”
Så skal vi til det igen – høre og se på repræsentanter, ikke for folket, men for politikerbyrden, der er parate til at spendere en masse af andre folks ressourcer. Mette har med vanlig kådhed udskrevet valg – hvad er en dygtig politiker.
Midt i al elendigheden er der brug for klar tænkning om, hvad det vil sige overhovedet at have ejendomsret til noget. En af dem der har bidraget med mest klarsyn på dette område er Hans-Hermann Hoppe. I værket The Theory of Socialism and Capitalism forklarer han begrebet ejendom – næst efter handling – det mest basale menneskelige begreb.
Næst efter begrebet handling, er ejendom den mest basale kategori inden for de sociale videnskaber. Faktisk kan de øvrige begreber i dette kapitel – aggression, kontrakt, kapitalisme og socialisme – alle forstås som afledt af ejendom: Aggression som overgreb på ejendom, kontrakt som den ikke-aggressive aftale imellem indehavere af ejendom, socialisme som det institutionaliserede overgreb på ejendom og kapitalisme som den institutionelle anerkendelse af ejendom og kontrakter.
Propaganda is the expression of opinions or actions carried out deliberately by individuals or groups with a view to influence the opinions or actions of other individuals or groups for predetermined ends through psychological manipulations.
Lasswell
Man skal næppe tage noget for gode varer hvis det ligger udenfor ens eget felt, men må opsøge alternative kilder og forlade sig på personer man mener at kunne have tillid til. Til den personkreds hører ikke længere journalister ved gængse statsmedier, myndigheder og mange flere såkaldte eksperter, der trues på deres levebrød hvis de stiller spørgsmål ved den ‘vedtagne historie’. Se Pierre Korys substack her – få et indtryk af hvordan en person der ellers bekender sig til almindelig mainstream tilgang til sit fag (medicin) opdager hvordan der manipuleres med data og hvordan det først afslører sig når man eksponeres for propaganda på et felt man selv ved en hel masse om. Lyt til episoden hos Tom Woods hvor Kory fortæller om, hvordan hans opfattelse af statskrisen vedrørende den onde virus udviklede sig.
Paralleller og andre eksempler der tydeligt er propaganda omfatter klimahysteriet, og ikke mindst Rusland, Rusland! som forklaringen på al dårligdom i verden.
I en tid hvor ‘vi’ har brug for at folk i almindelighed udviser skepsis over for myndigheden og selv kritisk evaluerer ‘nyhedsstrømmen’, er det ekstra vigtigt at vriste propagandaapparatet ud af statens næver. Stat og uddannelse bør adskilles ganske som stat og (anden) religion.
Hvad er staten for en størrelse? Læs om den hos Rothbard – 37,50 inflationsramte DDK her i butikken.
Man kan lave flere ordspil på afgift – hvorfor ordet ‘gift’ indgår osv – her vil vi se på betydningen afvænning. Når man har har vænnet sig til at støtte sig til statens tunge arm, så er det sin sag, pludselig at stå på egne ben. Det medfører usikkerhed og frygt for hvad fremtiden måtte bringe. Der er brug for et opbrud med forestillingen om, at hvis noget ikke virker ‘optimalt’ er det statens opgave at gribe ind og korrigere – uden tanke for, om den, staten, overhovedet bør påtage sig opgaven (Nej!) eller om den er opgave voksen (Nej!). Det er skruen uden ende.
Christian Bjørnskov berører emnet på punditokraterne med henvisning til Slovenien, hvor man har set på konsekvenserne af at den offentlige pengestrøm ophørte. Ca 72.000 virksomheder, eller stort set de fleste med kontakt til det offentlige i Slovenien var omfattet af undersøgelsen.
Danmark har en af verdens største offentlige sektorer. Det betyder ikke blot, at lidt mere end halvdelen af borgernes indkomst enten bruges eller administreres gennem den offentlige sektor, men også at tusinder af virksomheder har kontakt til sektoren…
For at regnestykket skal ende med noget som helst andet end et stort tab, må man således antage aldeles gigantiske såkaldte ’eksternaliteter’ ved offentligt forbrug. Og ser man på resten af litteraturen, er det mere sandsynligt, at de er negative end positive. ’Afkastet’ ved de offentlige køb er voldsomt negativt.
‘Markedet’ er summen af utallige beslutninger om at gøre dette eller hint, truffet af individer. Det ‘begår’ ikke fejl. Nogle gange former verden sig ikke som man (et individ eller en gruppe) ønsker sig, men det er ikke ensbetydende med at man skal, kan eller bør forsøge at tvinge andre til at indrette sig efter ens ønsker.
…er politiker(u)gerning i en nøddeskal. Sålænge man kan holde den mafia-forretning kørende er der udsigt til genvalg. Ligegyldigt hvor tåbeligt det man foreslår er som en ‘løsning’ på et problem man oven i købet selv har skabt. Vi taler selvfølgelig stadig om energipriserne og EU-kommissionen der er ude med tåbelighederne.
Is Russia really limiting gas flows to Europe? The surprising answer is: no.
Many people in Europe and beyond seem to believe that Russia, in response to Western sanctions, has been limiting gas flows to Europe. Yet this is not the case, as the following analysis shows.
Vi har alvorlig energimangel som følge af årtiers tilskyndelser til fejlinvestering i upålidelige energikilder, der glimrer ved at prisen på deres upålidelighed ikke indregnes. Det fører til voldsomt stigende priser på energi; prisen er signalet til (et fungerende) marked(et) om, at her er der gevinst at hente ved at levere mere af varen. Profit er belønningen for at servicere medmennesker. ‘Overnormal’ profit ses sjovt nok når mafiosi’erne forbyder konkurrence, men ikke på et rigtigt marked.
Vi har en klassisk situation hvor regeringen brækker begge ben på borgeren og herefter leverer to umage krykker og forventer taknemmelighed, over at have ‘løst’ problemet med at borgeren har svært ved at gå.
Klimarealisterne har et bud på hvad vi kan gøre her og nu for at undgå anderledes alvorlig mangel på energi (manglende varme og strøm henover vinteren), udover at bruge mindre af den, mens vi kan forbande politikerne for deres tåberi der fører til mindre velstand, udhuling af opsparing og faldende levestandard i vores del af verdenen (WSJ). Andre steder går det endnu værre.
Stop med at brænde skov af, og sælg de overskydende træpiller til folk med pillefyr
Stop affaldssortering og brænd affaldet
Drop ethvert direkte og indirekte tilskud til energiproduktion og transport (så er det slut med at spilde penge på sol og vind og elbiler)
Fjern alle afgifter på energi
Tillad private og firmaer at fyre med olie (en lagervare)
På længere sigt er det udbuddet af energi, i enhver afskygning, der skal øges, herunder den for tiden billigste form, fossil brændsel. Stop forhindringerne for at russisk gas kan flyde i rørene (det er europæiske politikere, ikke Vlad der er forhindringen; se ovenfor), fjern forhindringerne for at vi selv kan producere billig energi, fjern subsidier, og giv slip på vrangforestillingen om at CO2 er en giftgas der vil udslette liv på kloden (underholdningsværdi af dette klip er ganske pæn – hat tip Ron Paul liberty report).
Åbent brev til Jonas Herby og Claus Galbo-Jørgensen i anledning af podcast episoden her.
Hej Jonas og Claus,
Tak for endnu en interessant episode af jeres podcast.
Et par kommentarer der umiddelbart melder sig, vedrører dels inflationsbegrebet, hvor jeg tænker at jeres publikum vil have ‘godt af’ at være bekendt med den østrigske tilgang til det fænomen og dels energipriserne
Et sted at starte mht inflation kunne være Murphys Money Mechanics kapitel 9 der er tilgængeligt her:
Energipriserne som I diskuterer er, efter min mening, kendetegnet ved IKKE at indeholde korrekte markedssignaler fordi prisen, og dermed den information priser generelt skal kommunikere til aktører i den virkelige verden, er voldsomt forvredne. De perverst høje priser vi ser nu er et resultat af årtiers fejlinvestering som følge af at politikerne, hårdt ramt som de er af hybris, tror de kan udpege de bedste teknologier. Derfor er priserne på energi voldsomt skævvredne og vi er blevet påført en række upålidelige energikilder, der har ført til investeringer der ville have gjort meget mere nytte andre steder. En af de store syndere i den sammenhæng er, at prisen på energi fra sol og vind ikke indeholder omkostningerne ved distribution og …back-up…når solen ikke skinner (oktober til maj) og vinden ikke blæser. Strøm fra sol og vind er ikke ‘gratis’ når investeringen i celle eller mølle er gjort. Energien gør først nytte når forbrugeren (privat eller ej) tænder på kontakten, tænder for bilen, flytter 5 tons jord, eller fragter avocadoer henover kloden. Elnettet og back-up skal udbygges, opbygges og vedligeholdes, og de mængder af ressourcer der skal medgå hertil skal indregnes. https://www.youtube.com/watch?v=MBVmnKuBocc (Simon Michaux)
Ja, vi ligger lidt lunt i forhold til Norges vandbatteri, men det er helt utilstrækkeligt.
Jeres lyttere, og I selv formentlig, kan have fornøjelse af se debatten på SoHo forum fornylig hvor Dressler og Koonin diskuterede hvorvidt vi skal sætte alt ind på at afvikle fossil energi (for at redde kloden, forstås). Den kan findes her: https://youtu.be/4gICW2VL434
Og vedrørende den misvisende måde at opgøre omkostningseffektiviteten på (Levelized Cost of Energy) foreslår jeg linket til Manhattan Contrarian.
Hvordan kan man prissætte pålideligheden i energilevering? Det kunne være et interessant spørgsmål at diskutere i en fremtidig podcast – det er en anden vare man sælger når man kun leverer når vinden blæser eller solen skinner; derfor må prisen være anderledes. Og subsidierne, direkte og indirekte, til alle former for energiproduktion skal afvikles.
Dressler får mig til at tænke på to menneskefjendske verdensreligioner. Påstanden om at vi ikke skal betale (mere) for back-up er…bizar, i bedste fald – medmindre det ikke er næstekærlighed der er de grønne monstres bevæggrund.
Du kan også læse en beskrivelse af debatten på Manhattan contrarian, som også har behandlet den misvisende måde at opgøre omkostningseffektiviteten på (Levelized Cost of Energy).
Er Vlad en mester i n-dimensional skak, der de seneste årtier har ført villige ofre bag lyset og bragt Europa i en situation der minder om kollektivt selvmord? John Harpole er på besøg i The Power Hungry Podcast og argumenterer for noget i den retning. Døm selv – lyt her.
Om det er Vlads ‘fortjeneste’ eller tåbeligheden blandt politikerbyrden der ved egen kraft har gjort livet vanskeligt for egne borgere bliver nok svært at afklare. En ting er sikkert: Hvis man tror at politikere i almindelighed har folkets velfærd på sinde, så tager man grueligt fejl.
Vi har at gøre med et klassisk eksempel på dårlig økonomisk tænkning – fokus på de umiddelbare, og kun de umiddelbare, effekter for en gruppe, ikke for alle, ganske som Bastiat beskrev i lignelsen om det knuste vindue. Den rigtige økonom ser på effekterne over tid, for alle grupper.
Løsningen på tårnhøje energipriser (og dermed prisen på alt andet) er ikke at herskerne uddeler flere almisser til pøbelen (almisser som er hentet i samme pøbels lommer) – men at der bliver kradset mindre ind i statskassen og at politikerne – og ‘folket’ – indser at de, politikerne, gør mindre skade jo mindre de gør i det hele taget. Statens lakajer skal have begrænset deres adgang til andres folks penge.
Human happiness, and certainly human fecundity, are not as important as a wild and healthy planet. I know social scientists who remind me that people are part of nature, but it isn’t true. Somewhere along the line–at about a billion years ago, maybe half that–we quit the contract and became a cancer. We have become a plague upon ourselves and upon the Earth.
It is cosmically unlikely that the developed world will choose to end its orgy of fossil-energy consumption, and the Third World its suicidal consumption of landscape. Until such time as Homo sapiens should decide to rejoin nature, some of us can only hope for the right virus to come along.
PÅ den baggrund bør man også betænke at vi nu befinder os i en situation hvor man på ingen måde kan regne med at de gængse massemedier formidler viden på lødig neutral vis. Når det drejer sig om politikerbyrdens overgreb på andres ressourcer er man desværre nødt til at søge information andre steder og selv forholde sig til validiteten. Det er tidskrævende og de færreste orker det. Og derfor har manipulatorer frit spil.
Forbliver vi i klimahysteriet og den ledsagende tragedie på energiforsyningsområdet så kig på Manhattan Contrarian der her tager begrebet Levelized Cost of Electricity under behandling. Konklusionen er at dette begreb som bruges vidt og bredt til at ‘dokumentere’ omkostninger ved vedvarende (=upålidelige) energikilder er bevidst misvisende. Der tages ikke højde for den upålidelige, vejrafhængige produktion, eller for behovet for massiv overkapacitet, eller udvidelsen af el-nettets transportkapacitet, eller for behovet for lagring af energi, hvis de våde, grønne drømme går i opfyldelse.
Men det er altsammen Putins skyld…Næh, det passer heller ikke. Vlad har ikke lukket for gassen – politikere i Vesteuropa har lukket for gassen fra Rusland. Læs om det hos Swiss Policy Research – som også er inde på at det faktisk ikke er et russisk krav om betaling i rubler. Efter at sanktioner mod den russiske centralbank indefrøs (stjal) $300 milliarder, forlangte russerne betaling i $ eller € til en konto i den russiske Gazprom Bank, der så ville blive konverteret til rubler.
Din eksploderende gas-, elektricitets-, varme- og alle andre regninger der har energi som input (=alt) kan du takke to menneskefjendske religioner for. De vil hævde at det for dit eget bedste. Disse religioner har brug for kriser – helst permanente – for at forblive ved magten og retfærdigøre deres overgreb.
Bandeføreren har bevilget x 100 milioner af andre folks penge til noget hun finder opportunt. Andre kan finde det moralsk forkasteligt, men takket være ‘demokrati’, er man tvangsindlagt til at betale for tåbelighederne, ulykkerne og de unødvendige drab på ukrainere og russere. I mellemtiden fremstår vores store leder handlekraftig, og som en stålsat forsvarer af ‘demokrati’
Vi kan gentage det åbenlyse: Den russiske stats overgreb på en anden stat er forkastelig – selvom provokationerne der førte til angrebet også er forkastelige. Det er ikke et argument for forsat at kaste ressourcer efter myrderierne, til ingen verdens nytte.
Krig er en nødssituation der i manges øjne retfærdiggør ekstraordinære beføjelser til statsmagten. Intet under at staten sørger for en mere eller mindre permanent krigstilstand – om det så er russerne, kineserne, klimaet, narkoen eller fattigdom. Statens Anatomi dissekeres af Rothbard og fås her i butikken for 37,50.
Fornyelig skrev jeg om magt i den lokale andedam – et par sager fra den anden side af andedammen illustrerer hvorfor også magtmonopolet på ‘lov og orden’ må brydes. Den liggende amerikanske regering forfølger på bedste bananrepublik-manér politiske modstandere og har gjort det i årevis. Et prominent eksempel er forsøgene på at inkriminere Trump, som – hans talløse lyder til trods – har indlagt sig uvisnelig hæder ved at udstille hykleriet i amerikansk politik, og stå som en skamstøtte over den dybe splittelse imellem storbyeliten og provinspøbelen, herunder foragten som de førstnævnte føler for sidstnævnte.
Sager som det de kalder Bidens søns computer op til 2020-valget, der blev udråbt til ‘russerne kommer’ og blev undertrykt, en Julian Assange der systematisk forfølges for at give offentligheden indblik i statens overgreb, kulminekanariefuglen Alex Jones, der skal bruges til at statuere et eksempel, retsløse anbringelser af ‘terrorister’ på Guantanamo, Obamas drab pr drone (herunder en drabsliste over amerikanske statsborgere) (og Trumps dronedrab) er eksempler på skråplanet som illustrerer at usa i bedste soviet-stil er nået dertil hvor ingen kan vide sig sikker for magtapparatets ugunst. Det monster man ville bekæmpe er man blevet til selv.
Hvis nogen tror på de amerikanske føderale (og statslige) institutioners upartiskhed og at bureaukraterne blot er effektive, nøgterne, upolitiske spejderdrenge (m/k/lgbt+) kan det kun tilskrives mange års udsættelse for massiv propaganda i udannelsessystemet, hvor statens uundværlighed i stort og småt anprises.
Society in every state is a blessing, but government, even in its best state, is but a necessary evil; in its worst state, an intolerable one. The trade of governing has always been monopolized by the most ignorant and the most rascally individuals of mankind.
Herhjemme har vi snerten af det samme, blot knap så udtalt. Nogen går fri andre forfølges og skal ødelægges (Mogens rinder i hu).
Når lov benyttes til andet end at beskytte individets person og ejendom bliver resultatet uretfærdighed, og alles kamp mod alle om at bemægtige sig magten til at dunke modstanderne oven i hovedet. Bastiat beskrev det præcist i pamfletten Loven fra 1849. Køb den her i butikken på dansk. Supplér med børnebogen om Tuttle tvillingerne baseret på Loven og lær med dine børn om, hvad lov er.
Løsningen er ikke at vælge nogle andre politikere (de er alle socialdemokrater) men mindre magt til politikere og bureaukrater – de skal have meget færre ressourcer at råde over.
John Constable, Global Warming Policy Foundation, var på besøg på Power Hungry Podcast. Det er en time der er godt givet ud, hvis man vil forstå baggrunden for den vidtrækkende destruktion af evnen til at producere pålidelig energi vore politikere har foranlediget de seneste årtier. Lyt til podcasten her – og læs rapporten om Europas kostbare forsøg på ensidigt at føre klima-politik på dette link. Konsekvenserne af denne destruktion rækker udover ‘bare’ dyrere varme og elektricitet. Det er bogstaveligt talt samfundets velstand der dels borteroderes, og dels gør fremtidige generationer fattigere end de ellers ville have været. For at gøre ondt værre, betyder det også sikkerhedspolitisk vanskeligheder, med krig i ‘lokalområdet’. Dermed bliver det ikke ‘vores’ eksempel med ‘Net Zero’ der opfordrer til efterfølgelse andre steder i verden, hvor behovet for adgang til masser af pålidelig, billig energi er tvingende nødvendig for at forbedre en pauver levestandard. Du kan også se en kort gennemgang af rapporten hos klimarealisterne.
To menneskefjendske verdensreligioner medfører elendighed i form af fattigdom – store grupper der fastholdes i fattigdom, grupper der ikke kan opretholde en god levestandard og en gruppe der lever godt og med tiltagende ligegyldighed overfor pøbelen, der nærmest betragtes som en anden kategori af (under)mennesker. Nogle anpriser endda den forestående hungersnød som et gode(!) – den blev slettet igen men her er den.
Det spørgsmål besvarede Murray Rothbard i essayet af samme navn. Det kan læses her og anbefales. Men du kan også se nogle glimrende korte videoer produceret af Mises Institute. Oven på de seneste år(tier)s katastrofale håndtering af begivenhederne i verden omkring os er det vigtigt at forstå, hvorfor magt ikke kan overlades til politikere. Politikere der som alle andre (og måske endda i særlig grad) er korrumperbare og magtbegærlige. De ni korte, animerede videoer gennemgår penges oprindelse, betydning for en moderne levestandard, konsekvenser når et sundt pengesystem forlades og i stedet politiseres, og mulige fremtidige alternativer.
Når inflationen og forfaldet bliver tydeligere og tydeligere gælder det om, ikke at falde for tilbøjeligheden til at lade nogle andrepolitikere fortsætte uføret, med forventning om at denne gang bliver det anderledes. Den andel af folks produktion der bestyres fra centralt hold skal nedbringes radikalt (i ordets oprindelige betydning), så statens knytnæve bliver så lille og svag som muligt.
Der er ingen lette løsninger på fattigdomsproblemet. Vi har før anbefalet denne her The Ethics of Money Production af Guido Hülsman – kan downloades frit – om hvordan adgangen til easy money langsomt, men sikkert ændrer på folks adfærd og moral.
SÅledes må man tro at den klasse der betragter sig som herskere mere end tjenere, tænker om undersåtterne (ikke medborgerne). Derfor må kloge mennesker naturligvis sørge for at ingen gør noget dumt – og der er altid et hoved man kan tage til indtægt for handling fordi nogen må gøre noget!
Folkets vilje… er oppe at vende igen og tak, Otto, for det! Vi har har før behandlet emnet om den ikke-eksisterende folkevilje og demokraturets begrænsninger, se her og her og her, men den lektion tåler bestemt gentagelse. Ikke mindst fordi folket røst ustandseligt tages til indtægt for dette eller hint – som regel i sammenhæng med noget politisk opportunisme. ‘Demokratiet har talt’. (Det betyder hold på din tegnebog!)
Bastiats pamflet fra 1849 om hvad Lov er og hvilke beføjelser kollektivet har sammenlignet med individet er stadig læseværdig i dag – ‘dine’ folkevalgte fik chancen men de færreste har vist udnyttet den.
Følg op med Rothbards Statens Anatomi, der starter med hvad staten ikke er, nemlig ‘vi’ og ‘os’. Dette korte essay dissekerer statens anatomi og blotlægger dens forskellige organer.
Forleden var der en udmærket samtale på podcasten Samfundstanker med vært Martin Ågerup og Otto Brøns-Petersen og Jonas Herby. Tak for det! Ågerup fortjener ros for at holde fokus på regeringsovergrebene, Brøns-Petersen har indlagt sig uvisnelig hæder for gang på gang, at have påpeget at det væsentlige spørgsmål er, OM staten skal udføre en given opgave (for statister er svaret altid JA!) og Herby har utrætteligt analyseret på data for at illustrere fraværet af evidens for den førte politik. Dette burde være et tilbagevendende tema. Intet indgreb på borgerens person eller (anden) ejendom kan forsvares uden grundig bevisførelse for, at den pågældende har forgrebet sig på andres ejendom. Heller ikke selvom man har tænkt sig at bruge tyvekosterne til ‘gode formål’! En grundig analyse af fordele og ulemper for alle grupper, inklusive umiddelbare og afledte effekter må forudgå ethvert indgreb. (Se Hazlitts lektion.)
Magtfuldkommenheden, og ikke mindst undertrykkelsen af uenighed blotlægges undervejs i samtalen der kan anbefales, hvis man overhovedet er interesseret samfundsforhold. Klart et lyspunkt.
Der var selvfølgelig også et par skæverter – og eftersom det kun giver mening at korrigere folk som er indenfor pædagogisk rækkevidde kommer her et par synspunkter der kan forekomme korrigerende.
Brøns-Petersen nævner at grunden til at vi har procedurer at følge når der skal lovgives, netop er for at man skal tænke sig om om – også, eller især, når man står overfor hvad der opfattes som en krise. Som et positivt eksempel (i modsætning til ‘epidemi-loven’) nævnes gudhjælpemig skattelov; der kan kan ifølge grundloven kun beskattes hvis der lovgives (ikke pr dekret). Til det må man sige at vi nu beskattes med statens skarpe klo således at over halvdelen af BNP spenderes af staten, og indkomstskatten, der oprindeligt var midlertidig, nu har antaget samme sikkerhed som døden. Med andre ord, grundlovsbeskyttelsen af borgenes private ejendom er intet værd!
Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ej heller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.
Kommentar:
Folketinget sidder tungt på retten til at bestemme landets skatter, afgifter og statslån. Det er et af Folketingets væsentligste magtmidler, og det kan ikke overlades til regeringen. § 43 slår nemlig fast, at spørgsmål om skatter, afgifter og statslån kun kan besluttes ved lov. Og det er jo Folketinget, der vedtager lovene. Bestemmelsen sikrer en demokratisk styring af og kontrol med skatteudskrivningen.
Bemærk lovkommentarens sidste sætning – demokratisk styring og kontrol… Når først det accepteres at folk kan stemmes sig til andres ejendom, har vi at gøre med et tyranni – i 1849 skrev Bastiat om Loven og konsekvenserne når alle forsøger at berige sig på andres bekostning. Legal plyndring følger, retfærdighed undermineres og eventuel rigdom der måtte have været opbygget borteroderes.
Jeg tror det var Herby der nævnte at staten selvfølgelig (sic!) har en rolle som mægler/konfliktløser/opmand/opretholder af lov og orden. Men når der er monopol på så vigtigt et område, VIL det føre til misbrug. Det betyder ikke at et frit marked for konfliktløsning er vejen til Nirvana, der vil være masser af tilfælde hvor resultatet er mindre tilfredsstillende. Men der vil være færre end under et magtmonopol. Også på dette område har vi brug for andet end monopolløsningen. Er det muligt? Se her.
Fraiman and colleagues have produced the best evidence yet regarding the overall safety of the mRNA vaccines. The results are concerning. It is the responsibility of the manufacturers and FDA to ensure that benefits outweigh harms. They have failed to do so.
Kulldorf var en af hovedkræfterne bag Barrington deklarationen der anbefalede fokuseret beskyttelse af de mest udsatte og frarådede de ødelæggende generelle nedlukninger. Angrebene på forfatterne som følge af anbefalingerne var personlige og voldsomme og der burde rejses en skamstøtte i den anleding.
En anden mere nuanceret analyse, der blandt andet anerkender at vi endnu ikke har data på lang sigt af disse nye vacciner, er denne her fra SWPRS.
Den troværdighed myndighederne måtte have haft (hos de naive) er, eller bør være, sat over styr. Det kræver en årelang målrettet indsats at rette op på den, hvis det overhovedet er muligt. Husk det når vinterens ‘bølge’ kommer ledsaget af råd fra klimalarmisterne om at sænke temperaturen indendørs til 18 grader, for at spare på energien. Som tidligere nævnt har vi at gøre med to menneskefjendske religioner. Lad dem ikke slippe afsted med en tilsvarene byge af overgreb.
Læs loven (‘dit’ folketingsmedlem gør det ikke, sjovt nok var Inger med rigsretsdommen den eneste der høfligt kvitterede for modtagelsen) og forstå hvorfor det ene overgreb afløses af det næste når respekten for den private ejendomsret er væk.
‘Vi’ har fået (pålagt) en såkaldt grøn reform, omend detaljerne endnu er ukendte. Emnet behandles i ugens udgave af podcastenBag om nyhederne, og der er ikke ros at hente. Et af hovedproblemerne med kritikken er imidlertid antagelsen om, at formålet med disse tiltag er at forbedre verden. Den samme antagelse om logisk ræsonnement ligger til grund for den undren, der kom til udtryk i samtalen mellem Martin Ågerup og Lars Tvede tidligere på ugen, der først og fremmest anlagde vinklen at reformen pga dens planøkonomiske karakter er dømt til at mislykkes og føre til skadevirkninger der overstiger eventuelle fordele for udvalgte interessenter. Antagelsen om de gode hensigter er dog vanskelig at opretholde når CO2-alarmisterne holder fast i groteske mål for reduktion af CO2 udledning uden at anerkende at det, de ønsker, faktisk er markant færre mennesker på jorden; en jordklode ubesmittet af menneskelig aktivitet. Dog uden selv at gå forrest. Hvis de faktisk mente hvad de sagde ville de være fyr og flamme mht atomkraft, og mht f.eks at erstatte kulfyrede kraftværker med gasfyrede.
Nej, det perspektiv der anlægges er snarere et menneskefjendsk hvor ønsket er ingen menneskelig aktivitet skal tilsmudse den skrøbelige jordklode. SOm Alex Epstein påpeger giver alarmisternes handlinger først mening, når man opfatter dem som en gruppe der ønsker at eliminere menneskelig indflydelse på den sarte klode, og betyder det en decimering af klodens befolkning, er det en pris de er parate til at (lade andre) betale. For en glimrende diskussion af emnet, lyt til denne episode af Human Action podcast med Jeff Deist, Bob Murphy og Alex Epstein. Læs også bogen Fossil Future – en anmeldelse kan du finde hos klimarealisterne her.
En mere sympatisk vinkel er erkendelsen af, at adgang til rigelig, billig energi er tvingende nødvendig for at bringe de fattigste ud af elendigheden og for at opretholde og forbedre en høj levestandard i blandt de mere velstillede. Det betyder fossile brændstoffer i store mængder, suppleret med alle andre energiformer hvor det giver praktisk og økonomisk mening. At CO2 er en drivhusgas er ubestrideligt, men det samme kan ikke siges at være tilfældet mht gassens betydning for fremtidens klima. Der er både skadevirkninger men især gavnlige virkninger ved brugen af fossile energikilder. At se bort fra de gavnlige effekter, som er forudsætningen for et avanceret, civiliseret samfund og nægte andre adgang til billig energi er en dybt menneskefjendsk vinkel.
Energi er altafgørende for menneskers evne til at overleve og skaffe sig en ordentlig tilværelse – det er et alt for vigtigt emne til at overlade til folk med troen på at de kan udvælge den rigtige energiform for resten af befolkningen eller sågar menneskeheden med henvisning til uredelige påstande om truende katastrofe(r).
Medieskabt klimakrise Ordet ”klimakrise” kommer ikke fra videnskaben, for det optræder kun en enkelt gang i den seneste og næsten 4.000 sider lange rapport fra FN’s Klimapanel fra august sidste år. Og ordet bliver kun brugt i forbindelse med en gennemgang af mediernes omtale af klimaændringer, hvor klimapanelet konstaterer, at ”nogle medier” ikke længere bruger neutrale termer som ”klimaændringer” eller ”global opvarmning”, men i stedet benytter udtryk som ”klimakrise” og ”klimanødsituation”. Panelet konstaterer derfor lidt tørt, at de ”specifikke karakteristika ved mediedækningen spiller en stor rolle for klimaforståelsen og -opfattelsen, herunder hvordan IPCC-vurderinger modtages af offentligheden”.
Det havde faktisk været mere korrekt, hvis klimapanelet havde skrevet, at mediedækningen spiller en stor rolle for klimamisforståelsen, for ”klimakrisen” er medieskabt og ikke menneskeskabt.
To menneskefjendske religioner er på spil og gør livet surt og frygtsommeligt. Der er andre ting vi hellere burde få ‘vores’ unge (såvel som de midaldrende og resten…) til at bekymre sig om. Som for eksempel forstå at rigdom og velstand ikke opstår som lommeuld og blot skal fordeles ‘retfærdigt’, men derimod skabes og vedligeholdes. Fjerner man eller forringer vilkårene for at dette sker, tærer vi på den rigdom der tidligere er skabt og står en dag fattigere og med dårligere muligheder for at gøre en positiv forskel for os selv og vore medmennesker. Når staten beslaglægger en enorm andel af samfundets ressourcer betyder det at vi går glip af alt det, vi kunne have skabt i stedet og som ikke ser dagens lys – vi må nøjes med det puhlitikerne har fantasi til at subsidiere. Med tilhørende tab til bureaukrati.
Henry Hazlitt beskrev i Economics in One Lesson hvordan den korrekte måde at anskue et økonomisk problem tager både det sete og det usete i betragtning, og følger konsekvenserne over længere tid for alle grupper. Læs de to første kapitler her på dansk – og der findes nu også en dansk oversættelse fra Paludan. Den engelske tekst kan findes her. Forlægget for lektionen er Bastiats kapitel om det knuste vindue i Det man ser og det man ikke ser (på fransk). Samme Bastiat som beskrev konsekvensen når loven perverteres og misbruges til at skaffe sig kontrol over andres ressourcer i stedet for at beskytte dem. Find Loven her i butikken for 37,50!
Man har indtryk af, at det må være den umiddelbare konsekvens hvis vi erstattede det offentlig sygdomsuvæsen med et, gys, privat. Skræmmeeksemplet er usa hvor vi jo ved at folk dør i gaderne pga manglende adgang til ydelser. Tak til Jonas Herby for at bringe en smule nuance ind i billedet, med understregning af at usa på ingen måde har et frit marked for sygdomsydelser. De har derimod et voldsomt dysfunktionelt system, båret af afkobling mellem leverandør og aftager med tilhørende perverse tilskyndelser. Dét system er fremdrevet af den føderale regerings forbud mod lønstigninger i efterkrigstiden. Det var derimod tilladt arbejdsgiveren at betale forsikring for medarbejderne og kimen til elendighederne var lagt. For en grundigere gennemgang se også The Primal Prescription (amazon.de) skrevet af Robert Murphy (økonom) og Doug McGuff (læge). Tom Woods har også en gratis (koster din e-mail adresse) e-bog hvor transcript af udvalgte podcast relevante for emnet er samlet.
Lad os lige minde om, at sundhedsydelser ikke er en menneskeret(!). Det er en ydelse der kræver ressourcer, fysiske og mentale og nogen skal producere disse ydelser. Bliver dette til en ret, har vi konflikten mellem positive og negative rettigheder – nogens rettigheder trædes under fode hvis de tvinges til at yde eller betale for andres rettigheder.
Som med mange andre ting er efterspørgselen på sygdomsydelser uendelig – men ens produktive kapacitet og behovet for andre ting i tilværelsen lægger en begrænsning. Man må vælge, prioritere, handle økonomisk i erkendelse af dette vilkår. Når folk uden tvang tilvælger og fravælger på egne vegne og for egne ressourcer ved vi at de får det, der forekommer dem mest optimalt på det tidspunkt hvor valget træffes. Det kan være man fortryder, bliver klogere, skifter mening eller af anden grund finder ud af det man valgte var uhensigtmæssigt. Vi ved også at når bureaukraten træffer disse valg for andre, og ikke mindst for atter andres ressourcer, bliver udkommet anderledes. Har man frivilligt overladt beslutningerne til bureaukraten må man jo acceptere at hen træffer dårlige valg. Er man underlagt tvang er der tale om en moralsk forkastelig situation. Den bliver tilmed dyrere og dårligere end når markedet – frivillige udvekslinger – får lov at dominere.
Følgen af ‘gratis’ ydelser leveret af staten er kø og mangel. Det gælder brød (hvor man under planøkonomi står i kø for at få at få brød, ligger brødet og venter på kunder hos bageren når markedet får lov at virke) – og det gælder også alle andre ting. Følgen af at vi lever i en verden hvor ressourcer er knappe, er at vi ikke kan få alting vi gerne vil have. Den frie udveksling af varer og ydelser sikrer det mindst ringe udkomme, men det er en stråmand at påstå at fortalere for et radikalt frit marked hævder at det vil medføre en ophævelse af mangel, nød og elendighed. Vi vil blot have mindre mangel, nød og elendighed.
Ifølge nogle indices er Danmark at betragte som et relativt veldrevet land, fri for den store korruption. Det skal man selvfølgelig glæde sig over, og der er bestemt grund til at være taknemmelig over at man er landet her, med en i historisk sammenhæng fantastisk velstand. En velstand som mange desværre tager for givet, som blot skal omfordeles på mest ‘retfærdig’ vis. Denne velstand skal imidlertid skabes og opstår ikke af sig selv – men det er et emne for en anden gang. Når man er tilpas rig bliver man også mål for banditter der hellere vil plyndre end selv skabe værdi. Når disse banditter bemægtiger sig magt og indflydelse opstår der mulighed for at berige sig på andres bekostning.
Rasmus Visby har på forbilledlig vis afdækket korruption i det offentlige Danmark og var på besøg hos Martin Ågerup. Det viser sig at en del af de opgaver der udføres på kommunalt niveau, for eksempel forsyningsvirksomhed, affaldshåndtering med mere er plaget af ikke bare et potentiale for korruption, men tilsyneladende i vidt omfang er korrupt. Bestyrelsesposter fordeles som ben til lokalpolitikere uden særlig indsigt i området, og åbner for slyngler på ledende poster der kan malke ‘systemet’, dvs skattekvæget. Det er milliarder det handler om. Lyt til episoden!
På den anden side kan man argumentere at hvis ellers de involverede parter i en bestikkelsesaffære ikke bryder nogen aftale, handler det blot om at indgå en handel til en anden pris end den annoncerede. Når det foregår i det offentlige undermineres tilliden til ‘systemet’ og man risikerer at folk begynder at finde alternativer til staten – og det bryder dens repræsentanter sig ikke om; det konkurrerer med den store korruption: Den store korruption er den bestikkelse af befolkningen der finder sted når politikerbyrden uddeler milde gaver til visse grupper, på bekostning af andre. Gradvist er befolkningen vænnet til, at staten skal løse ethvert problem der rammer dem, også problemer som staten har påført dem.
Løsningen? Offentlige opgaver skal minimeres og politikeres adgang til andres ressourcer drastisk beskæres. Når de ingen tyvekoster har at dele ud af, kan de ikke så let købe sig til 4 år mere på overførselsindkomst.
Loven perverteres når den bruges til andet end beskyttelse af den private ejendomsret og bliver til alles kamp mod alle. Læs Bastiats pamflet Loven – fås her på dansk for 37,50 og læs med dine børn om hvad lov egentlig er og hvorfor plyndring ikke kan uddelegeres.
Den fjerde statsmagt – den kritiske, uafhængige, (men statsstøttede!) presse – muhahaha – tiljubler banden og kalder udfaldet af en afstemning blandt en del af befolkningen for en sejr for demokratiet.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning…
Grundloven §73, stk 1
Opfatter politikerbyrden sig som herskere eller tjenere, og opfører de sig som herskere eller tjenere?
Centraliseringen af magt i EU parlamentet stopper ikke med dette. Nye kriser vil ‘opstå’ eller begivenheder vil blive taget som påskud til at yderligere centralisering. EU-kleptokratiets våde drøm om ‘ret’ til skatteopkrævning lurer forude. Hele ideen om at påtvinge omgivelserne, nær og fjern, egne værdier er stik mod de højtidelige fraser om inklusion og diversitet. ‘Fredsbevarende’ styrker mig her og der, når grupperinger andre steder i verden strides om ressourcer eller ideer, er et udtryk for at ‘vi’ ved præcis hvordan andre skal leve deres liv. Som David Stockmann skriver her om den amerikanske udenrigspolitik Perpetual Debt, Perpetual War – og den vil EU-byrden også deltage i.
Når Mette lover at sende flere våben til den ene korrupte bande i deres kamp mod en korrupt overfaldsmand, så er skattekvæget tvunget til at betale, også selvom man finder dén strategi dybt umoralsk, og at den vil medføre endnu mere unødig lidelse og tab af menneskeliv og produktionsapparat. Produktionsapparat der er nødvendig for at forbedre tilværelsen for mange mennesker både i og udenfor konfliktzonen. Lad dem, der deler Mettes vurdering spytte i kassen direkte og hold andre udenfor – dét ville være en sejr for demokratiet. Jo færre ressourcer politikerbyrden kan disponere over, desto mindre sandsynlighed er der for omfattende krig og destruktion. Som det er nu beriges en relativt lille gruppe på bekostning af andre, og uden at udfaldet af krigen kan forventes at blive ændret. Det handler alene om hvor store, og langvarige omkostningerne bliver.
Afskaffelsen af ‘forsvarsforbeholdet’ er et stort skridt i den forkerte retning. Vi er langt nede af skråplanet. Læs om hvad staten er for størrelse i Rothbards Statens Anatomi – her i butikken for 37,50. Tag Bastiats Loven med og læs om hvorfor kollektivet ikke kan forgribe sig på andres ejendom, ganske som individerne der indgået i kollektivet ikke kan. Retten til at stjæle kan ikke uddelegeres – her i butikken for 37,50.
Når snakken falder på ESG (Exceptionally Stupid Governance) og den moderne ‘stakeholder kapitalisme’ opfattes det af og til som om Milton Friedman udlægning har vist sig at være ‘forkert’. At det ikke skader et selskabs bundlinie at ledelsen bruger kræfter på alt muligt andet end at excellere i at løse et eller flere problemer for deres kunder.
Friedman tog nu ikke fejl hvad det angår (måske nok med hensyn til hvad inflation er og hvad centralbanken kan og skal gøre, men det er en anden historie. Læs her og her og her og her og her og her om inflation.)
The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits
Dette indlæg, fra 2020, beskriver udmærket hvordan Friedman ser, at også hensyntagen til andet end snævre pekuniære mål kan være i ejernes langsigtede interesse. Det er en stråmand der ofte slæbes i manegen at ‘kapitalisten’ ikke har andet end penge i sigte.
Et afgørende kritikpunkt af ESG er, at det for det første er umuligt at holde ledelsen op på noget som helst, fordi der vil altid være forskellige, indbyrdes stridende, interesser i spil når beslutninger vedrørende anvendelse af knappe ressourcer skal træffes. Så må der ‘afvejes’ – og ingen kan sige at et kontor i Indien er mere ‘retfærdigt’ end en fabrik i Vietnam. Hvis der kun er strategi eller ressourcer til den ene, vil den anden ‘gå glip’ af arbejdspladser. Hvor ondt! Men ESG-officeren fra Humanoid Remains-afdelingen har udarbejdet en rapport der beskriver detaljerne i de moralske overvejelser for og imod den ene eller den anden beslutning og der er brugt regnedrengeressourcer til at estimere de forskellige potentielle omkostninger. Og tilsvarende for en back-up plan.
Et andet stort problem er, at alting politiseres. Ledelsen får mulighed for, med andres ressourcer, at løbe med egen politisk dagsorden. Ikke alle aktionærer har de samme interesser og synspunkter på, hvordan forskellige ressourcer i samfundet skal benyttes og hvordan man skal indrette sig. Netop derfor skal ledelsen holde sig til at levere størst mulig værdi for kunder og aktionærer. Herefter kan aktionærer (og kunder) benytte denne værdi der er skabt, til at forfølge egne, forskelligartede mål. Dét er diversitet! I Kentucky har statsadvokaten oven i købet forholdt sig til ledelsens juridiske forpligtelser overfor aktionærerne :D…
Når ledelsen hovedløst løber efter åbenlyst uopnåelige mål, som f.eks Net Zero, og spilder kræfter på enhjørningeflatulens bliver firmaets produkter dyrere og formentlig også dårligere end de ellers ville have været og vi bliver allesammen fattigere. Fokusér i stedet på kerneproduktet, skab dermed mere værdi som så kan anvendes på andre ting – fremfor at politisere for andres penge. Det er hvad politikere excellerer i.
Som Marx (ikke ham med fejltagelserne) sagde, politikere søger (og ofte skaber de) problemer, som de herefter gør endnu værre…
Frédéric Bastiat ramte endnu engang hovedet på sømmet for knapt 200 år siden, i pamfletten Loven:
…Når en politiker, med det snævre udsyn fra sit skrivebord, ser ud over samfundet bliver han slået af den ulighed der udspiller sig. Han begræder de manges lidelser; lidelser som bliver mere udtalte i kontrasten til luksus og rigdom.
Han burde nok spørge sig selv, om ikke denne tingenes tilstand er en følge af tidligere tiders plyndring, i form af erobringer – og, i nyere tid, plyndring via lovgivning.
Han burde spørge sig selv om ikke retfærdighed, givet at alle mennesker ønsker velfærd og forbedringer, ville være tilstrækkeligt for at sikre den største fremgang, og den største lighed forenelig med det individuelle ansvar, der er belønningen for både dyder og ugerninger.
Han skænker det ikke en tanke. Han spinder i stedet rænker og smeder kunstige, men legale arrangementer. Han søger løsningen ved at forevige og overdrive netop dét, der har skabt ondet…
Med den viden om politikere som ballast, så kan man overveje om man vil overlade endnu mere magt til EU-byrden. Der er ‘folkeafstemning’ på onsdag om hvem der skal plyndre os og hvordan. Skal mere plyndring afgøres endnu længere fra ofrene end idag? Bedst var det om vi kunne afstå helt fra plyndring, men der er vi nok ikke endnu. Hvis Mette og ko. vil støtte en udmattelseskrig imellem to korrupte regimer, så lad hende gøre det for egne midler sammen med ligesindede – og ikke trække penge ud af folk som finder den strategi afskyelig og menneskefjendsk. For en anden tilgang til problemer i verdenen end den vi ser og har set de sidste årtier, lyt til denne podcast hvor John Mueller er på besøg hos Tom Woods og diskuterer amerikansk udenrigspolitik. Vi har brug for mindre centralisering af politiske beslutninger, ikke yderligere koncentration af magt.
