Kategori: Filosofi

Udgivet i af — 2 kommentarer

En politiker der ønsker kontrol?!

WTFog?! Har man nu hørt dét med. Christian Bjørnskov (hvis indlæg man regelmæssigt bør læse) klager sig over den siddende chefbandits ønske om at kontrollere alt! omkring sig. Nuvel – det er netop politikerens karakteristikum – at ville kontrollere, dirigere, intervenere overalt, i stort som i småt. Med en grådighed som fenrisulvens, og under dække af dydighed anklages andre for at være grådige når de vil beholde deres egen ejendom, mens politikeren skjuler sig bag godgørenhedens falske slør. Men retten til at stjæle kan ikke uddelegeres, og det er ikke gavmildhed at være rundhåndet med andre folks penge!

Bjørnskov påpeger korrekt at Mette Frederiksen såmænd ikke er værre end Rasmussen 1 eller 2, men det ændrer jo ikke på den grundlæggende præmis. Det afgørende er ikke hvem der sidder i statsministeriet p.t. (når nu Hans-Adam ikke kan vælges her), men derimod at den der sidder i statsministeriet, sammen med sine kumpaner i og uden for folketinget, tiltvinger sig adgang til samfundets ressourcer i et omfang der ikke kan andet end at føre til skævvridning, korruption og misbrug.

Og så er det moralsk forkasteligt oven i købet. Meningen med lov er ikke plyndring, men beskyttelse mod plyndring. Genierne i folketinget har fået galt fat i den detalje – de har nok ikke fået stavet sig igennem Bastiats Loven endnu.

Man mistænker næsten at Bjørnskov trænger til at genlæse Murray Rothbards Statens Anatomi – for at få genopfrisket hvordan det hænger sammen.

Du kan også få den her i butikken for kun 37,50(!)

Statens Anatomi
Udgivet i af — 6 kommentarer

Krig! – og privat forsvar.

Jonas Herby’s skriverier på CEPOS er generelt værd at læse – og for nylig begik han en replik til en kronik i weekendavisen – tak for det! Kronikken nævner – man tror det næsten ikke – både Mises, Rothbard og Hoppe!! Men -surprise – desværre ikke på nogen måde retvisende måde. Det virker som om man skal forstå at disse demokrati-hadende alt-right’ere kun venter på et anarko-kapitalistisk samfund for at få mulighed for at ‘..nægte homoseksuelle, jøder, muslimer og hjemløse adgang til fremtidens anarkokapitalistiske bysamfund.’ Man undrer sig over at transkønnede, kvinder, ‘farvede’ og enhver anden ‘minoritet’ ikke er nævnt – men mistænker at det alene skyldes pladsmangel.

Det at diskriminere – at vælge ud – er noget vi alle sammen gør hele tiden. Når vi vælger partner, venner, skole, bager, bilsælger og i alle mulige andre situationer. Det libertarianske standpunkt er ikke ‘højre-orienteret’ – men derimod ultra-konsistent mht individets ret til selvbestemmelse og pligt til ikke at indlede aggression mod andres person eller ejendom. Bedre mindretalsbeskyttelse findes ikke! Demokratiet er ikke i stand til at levere denne beskyttelse – men bliver spændt for flertallets præferencer og påtvinger mindretallet, eller mindretallene, noget de ikke ønsker. For at føje spot til skade tvinges de oven i købet til at betale for det.

Hvis en bager skilter med at hun kun vil betjene folk med en ganske bestemt etnisk oprindelse, politisk overbevisning, hårfarve, hudfarve eller noget andet karakteristikum, så er det ikke en situation der skal løses med magt eller vold. Det er derimod en oplagt sag for privat intitiativ – folk der finder bagerens valg af kundekreds anstødelig kan både undlade at handle der, og/eller åbne en butik ved siden af og byde enhver velkommen! Statens lakajer skal ikke blande sig i folks valg og tvinge nogen til at yde service (en selvmodsigelse!) mod deres vilje. Hvor godt smager det brød som bageren er blevet tvunget til at bage til dig monstro? Hvad er der i dét brød?

For at vende tilbage til Jonas Herbys replik – så anfører han eksemplet på militært forsvar som et område hvor ‘demokratiet’ kan levere bedre løsninger end markedet. Det er der imidlertid al mulig grund til at tro ikke er tilfældet. Staten er ikke opstået som en sammenslutning af gode mennesker, der sætter sig ned og stemmer sig frem til hvordan de bedst kan forsvare sig mod nabobanden – en af Rothbards store tjenester er at have gjort opmærksom på dette i Statens Anatomi.

Privat produktion af forsvarsydelser er absolut inden for det muliges rækkevidde – hvor mange ressourcer der skal afsættes til det, kan kun markedet afgøre.
Er man interesseret i hvordan, kan følgende anbefales:
Hoppe – Private production of defense
Tannehill – Market for Liberty
Murphy (video) – Market for Military Defense

Markedet begår ikke ‘fejl’ – markedet er summen af utallige individers beslutninger og handlinger og er ikke et rumskib der kan styres. Der kan være grupper af mennesker der med vold, magt og trusler øver indflydelse på andre og dermed påvirker resultatet af markedsbegivenheder – skævvrider det til fordel for nogle og ulempe for andre. Statens forsøg på at korrigere påståede ‘markedsfejl’ når som oftest ikke det erklærede mål, men har derimod en række utilsigtede konsekvenser, der så giver staten et nyt påskud for at gribe ind...

Man bør ikke forlade sig på de tendentiøse, henkastede bemærkninger vedrørende Mises, Rothbard, Hoppe (og Buchanan – såkaldte(!) public choice-tilgang) der flyder i weekendavisens kronik. Læs værkerne i stedet. Og den nævnte Democracy – The God that failed er et glimrende sted at starte. Og her…
Det økonomiske får netop ikke forrang – det gør individets ret til selvbestemmelse og frihed for overgreb og tvang – også fra grådige politikere som netop ikke er algode engle, med ophøjede mål, fri for enhver menneskelig last.

Statens sundhed er krig. Og den skal nok skaffe sig en krig på den ene eller den anden måde, sålænge vi accepterer dens eksistens. Hvad enten det er en kold krig, en varm krig, en krig mod ‘stoffer’, en krig mod klima-ændringer eller en krig mod fattigdom. Hver krig er anledning til at lidt mere magt fjernes fra privatsfæren og deponeres hos statsmagten. Det er tydeligst i store, magtfulde stater, men også i mindre, totalitære stater.

Statens Anatomi fås her på dansk – 37,50

Udgivet i af — 6 kommentarer

Hvem er ‘vi’?

Martin Ågerup henviste fornyelig i en kronik til World Economic Forum og spørger hvilken kapitalisme vi ønsker. Det er jo et udmærket spørgsmål – men hvem er vi der ønsker, ønsker dette vi det samme (nej!), og hvis vi gjorde var vi sikkert også uenige om midlerne til at nå dette mål.

Det kan synes som et dilemma – der vanskeligt kan løses ved at 51% af afgivne stemmer ved et valg peger på en bestemt kandidat eller et ja eller nej til at forblive i EU (for at tage et mere end 3 år langt dagsaktuelt spørgsmål).

Demokrati er en skidt løsning på de fleste spørgsmål – især politiske, som jo handler om hvem der får kontrol over et ganske illegitimt magtmonopol. En bedre løsning er markedsbaseret – også når det gælder de ‘svære’ spørgsmål – eller snarere netop når det gælder de svære.

Forestillingen om at politikere skulle være bestykket med særlig indsigt, godhed, retfærdighed, altruisme, eller mangel på menneskelige træk (ok…) og således kan anses for engle er naiv. At tro at politikere kan udstikke regler der vil føre til erklærede eller ønskede mål er en fejltagelse. Der findes ikke ‘markedsfejl’ – derimod findes der mennesker der vil misbruge magt til tvinge ressourcer fra en gruppe til en anden gruppe, under dække af at ville korrigere ‘markedsfejl’.

Martin Ågerup skriver at “Virksomheder bør undlade at søge særlig beskyttelse mod konkurrence og bør sige nej tak til subsidier og andre støtteordninger”. Mit bud er at den eneste måde at få dét til at ske, er at afskaffe subsidier og støtteordninger, af enhver slags. Lad folk selv bestyre deres liv og ressourcer – herunder at slutte sig sammen i kooperativer, grupper, selskaber, foreninger, klubber osv på frivillig basis! 😱
Lad dem beholde hvad de tjener på at betjene andre og genopdage personligt ansvar for sig selv og andre – et af de styggeste træk ved ‘velfærdsstaten’ er, at den fjerner folks ansvar for hinanden og fører til fremmedgørelse, strid og fjendtlighed.

Staten er ikke det samme som samfundet, ‘vi’ er ikke staten og staten er ikke os. Staten er ikke det klister der giver os sammenhængskraft eller beskytter os.
Læs om hvad staten er og ikke er i Rothbards Statens Anatomi der fås på dansk her i butikken til 37,50.

Udgivet i af — 1 kommentar

Spontan orden på vers

Russ Roberts (econtalk) har begået et glimrende digt om den spontane orden der opstår som følge af menneskers ukoordinerede aktivitet. Den usynlige hånd som Adam Smith kaldte fænomenet, har skabt et overflødighedshorn af varer og ydelser, kunst og kultur indbefattet. Det er fjernt fra forestillingen om at økonomien er noget der kan styres, hvis blot kaptajnen er dygtig nok og matroserne gør hvad de får besked på.

Se animationen her på linket og lyt til Roberts fremsige det.

Tuttle tvillingerne og den mirakuløse blyant er en anden illustration af koordination og samarbejde der foregår uden central styring. Køb den her i butikken og læs den med dine børn!

Udgivet i af

Moderne fascisme

Robert Higgs skrev tilbage i 2012 om hvordan visse store industrier udnytter statens magtmonopol til almindelig plyndring – et frit marked er modgiften til dette system, ikke årsagen.

Socialisme i ordets egentlige betydning – nemlig at produktionsmidlerne er kollektivt ‘ejet’ eller kontrolleret af staten kan ikke skabe velstand i fraværet af de prissignaler som i et frit marked koordinerer allokeringen af ressourcer. Mises beskrev dette for snart 100 år siden i værket i Socialism.

De systemer der dominerer i den bedrestillede del af verdenen er åbenlyst ikke socialistiske (selvom der kedsommelige træk der minder om det, nemlig statens brug af tvang til at bestemme over en arbitrær og af staten fastsat andel af folks ejendom – se figuren i denne post). De kaldes derimod ofte kapitalistiske eller markedsorienterede til trods for at systemet er gennemsyret af skatter, subsidier, regler, statsmonopoler og en tyngende byrde af regler.

Begrebet ‘parcipatory fascism‘ beskriver præcist omfanget af statens greb om ressourcerne i samfundet, og mere end antyder at det private ejerskab blot er nominelt. Forestillingen om at ‘folket’ deltager og med sit stemmeri ved valg er nyttig og bidrager til illusionen om at folket kontrollerer regeringen og at denne blot følger folkets vilje. Men ‘folkets vilje’ eksisterer ikke! Til gengæld er et system med en vis manøvrefrihed for privat initiativ langt mere produktivt og giver anledning til en langt større velstand statens repræsentanter kan plyndre og bruge til at købe genvalg og uddele til allierede – herunder private interesser der ser fordel i at få adgang til bandens beskyttelse mod den frie konkurrence.

Løsningen er ikke mere magt til staten, eller at få valgt de ‘rigtige’ ledere – løsningen er mindre magt og færre ressourcer til staten og mere magt til folk selv og de decentrale institutioner de frivilligt vælger at etablere.

Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad det er for en størrelse vi har med at gøre. – Køb den her for 37,50DKK (!)

Bastiat beskrev i 1849 i Loven at man (selvfølgelig) ikke kan uddelegere en ret man ikke selv har – at illusionen om at alle kan leve på alle andres bekostning er netop en illusion. Loven perverteres og bliver et middel til at begå ulovligheder i stedet for at beskytte mod overgreb. Køb den her for 37,50 DKK (!)

Udgivet i af — 3 kommentarer

Hybris og enhjørningeflatulens

I forlængelse af de forgående ugers kommentarer, her og her, om politikeres generelle mangel på ydmyghed og deres (og befolkningens) overvurdering af politikeres evner til at afstedkomme det de hævder at ville, så læs Kurrild-Klitgaards tekst om den ‘demokratiske totalstat’. Punditokraterne ellers hvis man betaler for adgang til berlingske (wtf?!).

Endnu engang burde vi sande at det man skal bedømme politikere (og andre) på, ikke er de erklærede hensigter, men de faktiske konsekvenser af handlingerne. Forestillingen om at politikere blot vil os alle det bedste, og alene handler i overensstemmelse dermed er dybt naiv, og i modstrid med mange års erfaringer. Politikere er ikke engle – ligesom vi andre heller ikke er det. Og derfor kan de heller ikke overlades så meget magt over andres folks ressourcer uden at misbruge den. Konsekvensen bliver alles kamp om at komme til lovgivningsfadet og med paragrafferne i hånden tvinge sig til andres folks ejendom.

Bjørnskov nævner at vi har vidst dette siden ’60’erne, med henvisning til Buchanans og Tullocks teorier om Public Choice. Men Bastiat beskrev fænomenet med stort klarsyn allerede i 1849 – Køb loven her på dansk for kun 37,50 og læs den i juleferien.

Rothbard dissekerede med lige så stor klarhed Statens Anatomi – Køb den her på dansk for kun 37,50 – en perfekt nytårsgave!

Udgivet i af — 1 kommentar

Grøn grundlov – gravalvorlig galimatias!

I forlængelse af sidste uges gylp om at have passende foragt for politikere uden ydmyghed kan vi passende pege på ikke-politikere eller ‘erhvervspersoner’ som til fulde kan være med når det drejer sig om hybris.

Christian Bjørnskov beskriver her elendighederne hvor repræsentanter for visse særinteresser advokerer for at privilegier indskrives grundloven. Det fører til en velkommen kommentar om forskellen på positive og negative rettigheder – noget der burde interessere enhver der går ind for lighed for loven. Man kan således vanskeligt have legitime positive rettigheder fordi dette ville medføre at nogen tvinges til at levere varer eller ydelser til andre. Negative rettigheder derimod, kan alle have glæde af – Bjørnskov nævner bl.a. ytringsfriheden og her må man endnu engang forlade sig på Rothbard for en forklaring på, hvorfor (også) ytringsfriheden bedst forstås som en ejendomsret!

Så nej – vi skal på ingen måde skrive positive rettigheder ind i grundloven eller nogen anden lov! Deri kan man kun være enig.

Skal en sætning særligt fremhæves fra Bjørnskovs blog må det være følgende:

Hvorfor man skal have nogen som helst respekt for en gruppe mennesker, der hverken er særligt hæderlige, uegennyttige eller kompetente (jeg har mødt for mange af dem til at have nogen som helst illusioner), og hvis kernekompetencer er at få andre til at stemme på dem og at udøve magt, er et mysterium for mig.

Lov er retfærdighed, skriver Bastiat i Loven.
Køb den her på dansk for 37,50

Læs om Tuttle Tvillingerne med dine børn, så de også kan lære hvad lov er!

Udgivet i af — 2 kommentarer

Har vi for lidt respekt for politikere?(!)

Det mener Otto Brøns-Petersen (som jeg ellers har stor respekt for;) – på trods af, at han korrekt identificerer politikere som personer, der blot reagerer på tilskyndelser. Læs hans indlæg her på Cepos. Imidlertid adskiller politikerbyrden sig fra markedsdeltagere på et væsentligt punkt: De har adgang til at bruge magt, tvang, overfor deres medmennesker i modsætning til andre som ordentligvis må forlade sig på frivillige transaktioner for at skabe velstand. Hvis politikere ikke var mennesker, og hvis mennesker var engle var situationen en anden…

Den magt der drager politikere til politikerhvervet korrumperer og jo mere magt, des mere korruption. Vi andre er også korrumperbare, og mange er villige til at spille med i spillet, hvis de mener at opnå en nettogevinst. Så ‘vi’ stemmer på de politikere der lover at give til os og dermed tage fra ‘de andre’ (eftersom politikere kun har det de har konfiskeret fra andre).

Som Brøns-Petersen skriver, belønner vi ofte erklærede intentioner snarere end faktiske resultater. De faktiske resultater af politikernes iver efter at udvise ‘handlekraft’ (det vil sige tage noget fra nogen med lov=magt) er imidlertid at vi samlet set bliver fattigere – og dertil kommer det umoralske aspekt. Hans konklusion om at vi som vælgere bør respektere politikere mere, men forvente mindre af politik lader dog noget tilbage at ønske. Netop fordi politik, lovning og magtudøvelse i praksis skaber flere problemer end de løser, og dermed giver anledning til nye tiltag der skal ‘rette op’ på de utilsigtede konsekvenser af tidligere indgreb osv., osv., er der ingen grund til at have særlig meget respekt for politikere flest. Derimod bør vi have en diskussion om, hvilke opgaver der skal løses af statsmagten – når opgaverne udvides fra simpel beskyttelse af person og ejendom, bliver det efterhånden til alles kamp mod alle om at bemægtige sig statsapparatet og bruge det mod ‘de andre’. Modgiften er frivillighed – kun ved at producere varer eller ydelser andre efterspørger og udveksle i frivillighed kan folk der ellers er uenige leve i nogenlunde fred.
Økonomien kan ikke ‘styres‘ – og forestillingen om, at hvis bare de rigtige kommer til at bestemme, vil de løse vores problemer har Hayek (og andre) skudt ned.

Brøns-Petersen bør genlæse ‘Loven’ af Frederic Bastiat (jeg er ret sikker på at han kender den) – folketingspolitikerne har stadig muligheden – om de gør brug af den står hen i det uvisse.

Svaret på spørgsmålet i titlen er ‘Nej!’

Loven fås her i butikken, på dansk, til blot 37,50 en oplagt mandelgave 😉

Børn i familien kan også være med!

Udgivet i af — 2 kommentarer

Stemmesvindel er en god anledning…

…til at tale om hvad der er så vidunderligt ved det stemmeri. For nylig blev endnu? et problem med stemmemaskiner i USA beskrevet. Henvisningen til sentensen der tilskrives Stalin (hin folkets velgører /s), om at det der er afgørende er ikke hvem der stemmer, men hvem der tæller stemmerne, peger på en vigtig antagelse vedrørende stemmeriet: Hvis bare stemmeoptællingen er foregået ‘korrekt’, er antagelsen at afstemningen dermed er ‘gyldig’. Det er imidlertid ikke tilfældet – man kan ikke stemme sig til andre folks ejendom, ligegyldigt hvor omhyggelig man er med optællingen. Man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har: Når jeg finder at naboens udgifter til syge børn er for høje står det mig frit for at spæde til. Og at banke på døre for at spørge om frivillige bidrag. Jeg kan imidlertid ikke bare gå ind til genboen og tage deres værdier, eller true dem til at aflevere noget til mig, for at jeg kan give det til naboen.

Det er helt uafhængigt af, om vi på vejen har ‘stemt’ og udnævnt mig til minister for tvangsinddrivning af flere ressourcer, eller noget andet (se en oversigt over ‘koncernen’ SKAT her). Det er forkert at tage andres ejendom, selvom (du mener at) du bruger værdierne på noget bedre end dem du tager fra ville gøre.

Stemmeri kan ikke legitimisere plyndring. Svindel med stemmer i håb om at man dermed kan få ‘mandat’ til at plyndre andre er skidt – men det grundlæggende problem er den underliggende tvang.

I analogi med afskaffelsen af slaveri er målet et samfund frit for tvang (undtagen i selvforsvar og for at opretholde frivilligt indgåede kontrakter…) – det kan forekomme uopnåeligt, men det gjaldt også for afskaffelsen af slaveriet for få hundrede år siden. Til trods for at slaveri har været en del af menneskehedens vilkår i årtusinder, lykkedes det på ganske kort tid at ændre folks indstilling til det (der er undtagelser, og som kedelig konsekvens af forsøg på at tvangsindføre ‘demokrati’ visse steder, stikker uvæsenet nu sit grimme fjæs frem igen).

Hvordan skal man da beskytte sig mod overgreb? Ved at overlade en gruppe dygtige politikere mennesker monopolet på magtudøvelse? ! !!
Ikke en god ide. Læs om den sociale kontrakt her. Mere om privat produktion af forsvar her, her og her.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvad er prisen på sygdomsydelser?

Ingen ved det – i et oftest uigennemsigtigt system af offentlig finansiering (tvang) og forsikring (skævvreden prisstruktur) fuldt af perverse tilskyndelser.

Ugens EconTalk havde besøg af Keith Smith, grundlægger af Oklahoma Surgery Center, der har formået at levere rigtige ydelser til folk der betaler med deres egne penge. Ydelser der er mange! gange billigere end ‘not-for-profit’ hospitalers – til gengæld er kvaliteten i orden!

Hele samtalen varer lidt over en time og anbefales varmt hvis man har interesse for levering af sundhedsydelser. Find den her. På EconTalk hjemmesiden er der et transkript hvis du hellere vil læse…scroll ned

Der diskuteres bl.a. de ekstremt perverse tilskyndelser, hvor mellemhandlere belønnes efter hvor stort et afslag i prisen de kan ‘skaffe’, hvilket fører til listepriser der er absurd høje. Mange grupper smøres undervejs i den proces og bidrager til at underminere det gode læge-patient forhold. Fraværet af rigtige priser forhindrer konkurrence og dermed at ydelser bliver tilgængelige for for flere mennesker, samtidig med at kvaliteten bevares. Den monumentalt vigtige betydning af rigtig prisdannelse er udførligt beskrevet i Ludwig von Mises mesterværk Human Action (kapt. 16 i Scholar’s Edition). Direkte link her.

Som alle andre ydelser, er sundhedsydelser ikke noget man har ‘ret’ til. Nogen skal producere dem og levere dem – til en pris som kunderne kan og vil betale. Som alle andre vigtige områder for menneskers velfærd er det om at holde planøkonomi og centralstyring væk, hvis vi ønsker mest muligt af denne ydelse til den bedste pris.

I US er alternativer til det etablerede, dysfunktionelle system på fremmarch.
Der findes en organisation for behandlere på et frit marked:
Free Market Medical Association
Mere om Direct Primary Care her:
https://dpcnation.org

Udgivet i af

Vi kommer nok til at tage det nogle gange…

Der er en verden fuld af vildfarelser – nogle af dem skal korrigeres ikke en, men mange gange. Den moralske, menneskelige og velfærdsmæssige fallit af totalitære ideologier (national-socialisme, anden socialisme, fascisme og dermed beslægtede systemer) må påpeges igen og igen.

https://fee.org/articles/the-battle-isnt-right-vs-left-it-s-statism-vs-individualism

Modsætningen til den frivillige udveksling der karakteriserer et frit samfund, med privat ejendomsret – ikke bare til personlige effekter, men til produktionsmidlerne – er ødelæggelse. Mises blotlagde dette for 100 år siden i værket Socialism.

Faktisk er socialisme slet ikke hvad den udgiver sig for. Den er ikke en frontløber for en bedre, finere verden – tværtimod, den ødelægger hvad tusinder af års civilisation har skabt. Den bygger ikke, den ødelægger. Ødelæggelse er dens inderste væsen. Den producerer intet, men fortærer blot hvad den sociale orden, der hviler på privat ejerskab af produktionsmidlerne, har skabt.
(Min oversættelse.)

Læs om cyankalium og socialisme her…

Udgivet i af — 1 kommentar

Hvor er krigsministerens støtte til afslutningen af (endnu) en illegitim militær operation i MØ?

David Stockman gør status over katastrofen i Syrien. Det er på tide at lukke NATO.
https://original.antiwar.com/david_stockman/2019/10/15/wake-up-call-on-the-syrian-border-time-to-end-washingtons-feckless-regime-change-policy-and-nato-too/

Guderne skal vide at den senest valgte præsident i USA udover underholdningsværdien i at få udstillet hykleriet i et-parti-parlamentet og den såkaldte presse (propagandamaskine), ikke har gjort meget andet end at leve op til Hortons Lov, fraset lidt deregulering af energisektoren. Han har gladeligt (eller måske modstræbende) videreført forgængernes – i flertal – forfatningsstridige og fornuftstridige militære indgreb verden over. De senest valgte præsidenter førte alle valgkamp på at ville afslutte diverse (uerklærede) krige, men uden at at levere. Trump er måske ved at indse at hvis han skal genvælges er brought-the-troops-home kortet et godt et at have på hånden.

Lad os håbe det lykkes for alle parters skyld og opmuntre Trump når han endelig er på rette vej, på et vigtigt område.
Hermed en opfordring til krigsministeren (Miniisterens CV).

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Alternativomkostninger ved atomfysik

Har ‘vi’ brug for en større partikelaccelerator? Muligvis.
Spørgsmålet er om sådan en skal finansieres af tvangsinddrevne midler (p.t. 137MDKK/år). CERNs budget for 2019 er på knap 1,5 mia CHF, eller ca 10MiaDKK.

Svaret på det retoriske spørgsmål er naturligvis Nej! Det skal det ikke. Politikere kan ikke vide hvad der er den bedste brug af ressourcer og kerer sig normalt ganske lidt om alternativomkostninger.

Sabine Hossenfelder påpeger begrænsningerne ved den ellers bemærkelsesværdigt succesrige reduktionistiske model.
http://backreaction.blogspot.com/2019/10/has-reductionism-run-its-course.html
Russ Roberts havde fornyligt et interview med Hossenfelder som interesserede kan finde her: econtalk – lyt til den her (også transcript tilgængeligt).

Personligt synes jeg at der burde bruges flere ressourcer på f.eks. atomfysik, astrofysik og energiproduktion. Og også på opera (ikke alle operaer!). Men mine personlige præferencer giver mig ikke ret til at gå ind til naboen og hente ressourcer til at opfylde mine mål. Heller ikke selv om jeg kan få nogle flere med på den galej og vi rotter os sammen, udpeger en person vi kalder skatteminister og erklærer at skatteministeren og hens lakajer kan hente ressourcer hos min nabo, uden dennes samtykke. Det er simpelthen et overgreb på ejendomsretten og moralsk forkert.

Det andet problem er at propagandaministeren og hens lakajer ikke er i stand til at afgøre, hvor meget der er den ‘rigtige’ mængde ressourcer at kaste efter forskning i atomfysik – det har ikke noget at gøre med hendes CV – hvor beskedent det end kan forekomme. Derimod handler det om at et offentligt system ikke er i stand til at afgøre hvor meget befolkningen ønsker af atom-forskning på bekostning af mavedans, bedre æblesorter, mere fritid eller hvad det nu måtte være. Økonomien er ikke et rumskib der kan overvåges eller styres – men summen af utallige interaktioner mennesker imellem. Foregår disse frivilligt ved vi at der er tale om gevinst for de involverede parter og der skabes mere værdi som f.eks. kunne bruges på forskning. Når man kan tvinge sig til andre menneskers ejendom er der mere tilbøjelighed til at spendere hovedløst, og kan man oven i købet opnå fordele ved at uddele andre folks midler, er tilskyndelsen mildt sagt uhensigtsmæssig. Medmindre, selvfølgelig, vores ‘fælles’ ressourcer bestyres af engle. Hint: Det er ikke tilfældet.

Udgivet i af — 11 kommentarer

Hvad er en dygtig politiker?

Man kunne fristes til at svare ‘Et oxymoron!’ Men det er lovlig letbenet – man kunne også spørge ‘Sammenlignet med hvad?’

Christian Bjørnskov kommenterede for nyligt på venstreformandens afgang og kaldte Løkke for ‘…en af sin generations dygtigste politikere…’
Bjørnskov påpegede også den kedsommelige tendens til, blandt ungdomspolitikere (men jeg ser det som en generel brist i politiker-karakteren, med få undtagelser) at føle at de har ret til magt.

Bjørnskov hævder at

 I et demokrati er politikeres opgave i et begrænset omfang at ’govern’, men aldrig at ’rule’. 

…og henviser til den skelnen der er på engelsk mellem to govern og to rule. Det kan føre til en interessant diskussion om hvornår noget delegeres til andre og hvornår nogle andre hersker over én. Vi foretrækker (nok flest) ikke at have herskere, men vi kan stadig kun uddelegere retten til noget vi selv har har ret til. Jeg kan således ikke uddelegere retten til at plyndre min nabo for at betale for genboens barns sygdomsbehandling. På samme måde kan en bande under henvisning til at banden har ladet afholde en ‘afstemning‘ og derfor nu anser sig for berettiget til en andel af andres ejendom heller ikke tage min nabos ejendom og gøre med den som banden finder passende.

Bjørnskovs tekst rejser spørgsmålet om hvad lov (hvornår er det ok at bruge magt) egentlig er. Frédéric Bastiat beskrev i Loven i 1849 hvad der sker når man ikke meget nøje overholder respekten for andres ejendom og begrænser magtudøvelse til et ganske snævert område.
Bogen kan købes på dansk her i butikken for den beskedne sum af kr. 37,50!!

En politiker er en person der beskæftiger sig med magt og tvang – de politiske midler – i modsætning til et ordentligt menneske der, i respekt for medmenneskers lige ret til egen ærligt erhvervet ejendom, betjener sig af frivillige udvekslinger – handel – for at opnå sine mål.

En dygtig politiker er derfor en person der formår anvende magt og tvang, eventuelt på en måde så det ikke er åbenlyst for ofrene at de bliver plyndret, til at fremme sine interesser. Jo mere inkompetente ‘vores’ politikere fremstår, desto tydeligere bliver det at deres plyndring af andre mennesker er moralsk forkastelig og skønt den kan fremstå ‘legal’ er den ganske illegitim! Man kunne håbe at dette fører til en svækkelse af opbakningen til statens fremadskridende invasion af stor og småt i folks liv og en opsigelse af ‘kontrakten’.

Fri os fra dygtige politikere!

https://dilbert.com
Udgivet i af — 5 kommentarer

Øget velstand eller lighed

Per Bylund beskriver på mises.org situationen hvor folk der skaber velstand for andre, belønnes herfor og får adgang til yderligere ressourcer. Den situation fører til voksende velstand generelt. Kontrasten til dette er et system hvor en central magt udstikker hvorledes ressourcer skal fordeles så alle får lige meget, uafhængigt af den velstand der måtte blive skabt (eller ødelagt!). Disse to modsætninger – den markedsbaserede, frivillige udveksling versus statens diktat og magtanvendelse – er, hævder Bylund, kilden til det blandede system vi har nu, utilfredsstillende som det er, med socialt meritokrati og arbitrær magtanvendelse. Man kan ikke tage ‘det bedste fra hvert system‘ og blande det sammen og få en vellykket cocktail.

Nogle mener at generelt øget velstand er at foretrække, også selvom det er uforeneligt med ‘lighed’ (i betydningen alle har det samme udkomme), mens andre mener at lighed (samme betydning) har første prioritet også selvom det betyder lavere eller faldende velstand. Disse to anskuelser er vanskelige at forlige.

Moralen for det ene er frivillighed, fraværet af tvang, vold og trusler om samme – og fører til øget velstand også for de dårligst stillede. Konsekvensen af det andet er tvang, vold og ringere vilkår, ikke mindst for de dårligst stillede.

Det er ikke ganske simpelt at implementere frivillighed konsekvent og konsistent. Men er det et vanskeligt valg?

De som ønsker en tvangsbaseret lighed er frie (!) til at slå sig sammen og føre det projekt ud i livet – også i et system der er generelt baseret på frivillighed. De kan bare sætte i værk – men holde os andre ude af deres elendighed.

Udgivet i af — 6 kommentarer

Frigør 144 mia kr og lad folk selv købe undervisning

Tom Woods har i episode 1477 besøg af Lawrence Ludlow, en tidligere gymnasielærer (i Michigan), der har en gruelig historie at fortælle om tilstanden i skolesystemet. Desværre er elendighederne i USA ofte et forvarsel om hvad der kommer her.

Historien illustrerer vigtigheden af få fjernet undervisning fra opgaverne vi tillader staten at ‘varetage’ – der kan frigøres 144 mia kr (2018) ud af et budget på 1.144 mia. Pengene skal forblive på borgernes private hænder så de kan betale for den uddannelse de mener at have brug for og råd til.

Dette skal ikke opfattes som et angreb på viden og lærdom, men det er bydende nødvendigt at genetablere forbindelsen mellem køber og sælger af den service der går under betegnelsen uddannelse. Hverken Mette eller Lars er i stand til at afgøre hvad andre skal lære – og heller ikke dette er en opgave for staten, der på ingen måde kan repræsentere folkets stemme.

Der er til gengæld behov for at tale med vores børn og hinanden om hvornår det kan retfærdiggøres at bruge magt over for andre – og om hvad staten er for en grimrian når masken bliver revet af.

Tuttle tvillingerne lærer om loven – og om hvordan mennesker samarbejder uden at blive tvunget til det (det kaldes det frie marked). Køb børnebøgerne her! – og start med dine egne børn! – eller forær dem til venner og fjender!

Få Bastiats Loven for kun 37,50 her
Rothbards Statens Anatomi 37,50 her
køb flere og få rabat – del ud til venner og fjender!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Vi har brug for våbenkontrol…

Først og fremmest kontrol med voldsmonopolernes våben. Ingen anden forbryderorganisation har så mange drab på samvittigheden. De såkaldte masseskyderier begået af private misdædere blegner fuldstændigt når man ser på hvad forbrydere der repræsenterer statsmagten har begået af systematiske drab. (Det gør selvfølgelig ikke ‘almindeligt’ masseskyderi mindre forfærdeligt.)

Læs om de ufattelige antal – der, selv hvis man antager at estimaterne er 10 eller 100 gange ved siden af, stadig er rædselsvækkende. 262.000.000 i det 20 århundrede alene.

Dertil kommer den systematiske misinformation om skuddrab ( især i USA), der danner grobund for frygt og dertil hørende accept af voldsmonopolet som ‘beskyttelse’. Ha! – fristes man til at sige, hvis ikke det var en trist affære. Læs også Ryan McMakens artikel om den problemstilling.

Skulle du være i tvivl om hvad staten er for en slags institution, er der kort og koncis oplysning at hente hos Murray Rothbard i Statens Anatomi. Køb den her på dansk for blot 37,50 DDK

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Socialisme eller ej…

Er Danmark et socialistisk land eller ej? Det spørgsmål dukker jævnligt op, ofte uden at man definerer hvad man mener med terminologien. Jeg kommer af og til, til at bruge skældsordet socialisme om tiltag som mere er tvang, plyndring eller kollektivisme uden egentlig at repræsentere princippet om tvangskollektivisering af produktionsmidlerne. Den meget forhenværende bandechef er et eksempel på benægtelse fra det officielle danmark om at ‘vi’ skulle være socialistiske, til trods for tvangskollektivisering af ca halvdelen af landets BNP.

https://data.oecd.org/chart/5Cv7

En af grundene til at ‘vi’ nødigt erklærer os for socialister er selvfølgelig at den måde at indrette samfundet på, er afsløret som dybt dysfunktionel, hvis hensigten er at forbedre folks levestandard på moralsk vis, uden at plyndre nogle for at give til andre. Mises beskrev dette i Socialism allerede i ’20’erne og argumenterne står stadig. Hans kortere tekst om den Anti-kapitalistiske mentalitet er også stærkt anbefalelsesværdig og nemmere at gå til. En forsmag kan læses her hvor der også er link til den fulde (engelske) tekst. 

Pointen er intervention altid fører til skævvridning og utilsigtede konsekvenser som fører til intervention, der skal rette op på disse utilsigtede konsekvenser...og rouletten kører.

Martin Ågerup går ikke den fælde i denne podcast (link via punditokraterne), men påpeger et af de kedelige karaktertræk ved den værdioverførselsstat danmark har udviklet sig degenereret til, nemlig at alle lider under den vrangforestilling at de vil gå glip af overførsler hvis vi bringer staten og dens almisseuddeling ned på et lavere niveau. Derfor vil de færreste stemme for at reducere statens omfordeling. Det er den korruption af folk flest, som legalisering af tvangsoverførsler medfører og, som endnu en ondskabsfuld krølle, ydermere bidrager til fremmedgørelse, ligegyldighed og direkte fjendskab mellem forskellige (grupper af) mennesker som alle kæmper stemmer om at få magt til at plyndre hinanden via lovgivning. At det skulle være civiliseret at skiftes til at plyndre hinanden, fremfor at afstå fra at plyndre er en gåde.

Bastiat beskrev præcist denne samfundsuorden som den misforståelse, at alle tror de kan leve på alle andres bekostning. Køb Loven her for 37,50 og læs Bastiat’s stærke tekst om hvad Lov er – og ikke er.

En version der egner sig til læsning sammen med mindre børn findes også her på dansk! Gå ikke glip af den lejlighed til at tale om dette vigtige spørgsmål med dine børn. Tuttle tvillingerne og Loven.

Udgivet i af — 14 kommentarer

Om engle og regeringer…

If men were angels, no government would be necessary. If angels were to govern men, neither external nor internal controls on government would be necessary. (Madison, 1788)

Robert Higgs beskrev for nogle år siden, med henvisning til Madisons tekst i The Federalist No. 51, hvorfor den menneskelige natur gør eksistensen af en stat uhensigtsmæssig og uretfærdig. I erkendelse af at mennesker netop ikke er engle, er den styreform der har domineret i flere tusinde år og som er karakteriseret ved et magtmonopol der udnytter sit monopol med vold og trusler om vold til at dominere andre mennesker og afpresse dem for tiende eller beskyttelsespenge eller under et andet påskud. I dag kalder de det ‘skat‘. Organisationen der opererer således kan vi kalde for Staten, for nemheds skyld. HVIS mennesker var engle var der ikke noget problem – hverken med at have en Stat eller med ikke at have en Stat. Hvis derimod – som tilfældet er – mennesker IKKE er engle så er Madisons model at Staten må afbøde virkningen af menneskers ondskab og udfordringen bliver at finde en måde at tøjle uhyret på.

Madisons modelIngen StatStat
Mennesker er engleOKOK
Mennesker er ikke engleUtænkeligtBedst tænkelige

Det er en almindelig opfattelse at alternativet til en Stat er voldelig uorden, hvor anarki er ensbetydende med kaos. Det behøver imidlertid ikke være tilfældet og Higgs henviser dels til tanker om hvordan et samfund baseret på frivillige interaktioner kunne se ud, og dels til historiske eksempler herpå. Så udfaldet ‘Utænkeligt’ ovenfor i tabellen behøver altså ikke at være utænkeligt.

Higgs medgiver at et samfund uden en Stat vil være skidt, men at et samfund med en Stat er værre – fordi de personer der oftest ender med at have kontrol over Staten er de værste blandt mennesker. Det er skidt når ondsindede personer øver skade på andre, men situationen hvor ondsindede mennesker bemægtiger sig Statens magtapparat er langt værre.

Opdateret modelIngen StatStat
Mennesker er engleOKOK
Mennesker er ikke engleSkidt situationVærre situation

Jo større og mere magtfuld Staten er, desto mere skade kan den påføre omverdenen. Ligesom slaveri har været et helt almindeligt forekommende fænomen indtil for ganske nylig, og nu, med visse spektakulære undtagelser, stort set (bortset fra ‘værnepligt’) anses for umoralsk og uacceptabelt, således kan vi håbe at dette system, der betjener sig af vold og trusler om vold, også på et tidspunkt vil blive almindeligt afvist som det umoralske og uacceptable foretagende det er.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Hvem ejer børn?

Hvordan forholder vi os til selvejerskab? Selvejerskab er fundamentet for ejendomsret og en af dem der har tænkt bedst over det er Stephan Kinsella.
Læs her om hvordan vi når frem til selvejerskabet.

Hvornår opnår barnet selvejerskab? Et interessant spørgsmål for folk der går op i ejendomsret. En umiddelbar betragtning baseret på ‘hvem havde det først’, kunne være at det er forældrene der ejer barnet, i hvert fald ejes den næring der tilflyder barnet i fostertilstanden af moderen. Diskussionen i linket fører også til argumenter for, at libertarianere ikke opponerer mod positive forpligtelser, men blot at de insisterer på at sådanne forpligtelser er frivilligt indgået. Læs Kinsellas artikel for en grundig gennemgang.

Udgivet i af — 1 kommentar

Mette og demokratiets entydige fallit

Bandelederen med “A” som rygmærke har udlagt resultatet af en afstemning hvor 85% af de 4.219.537 stemme’berettigede’ har sat et kryds ud for et navn eller en liste og når frem til at ‘befolkningen’ entydigt vil noget (som Mette så definerer). Det er en glimrende illustration af, at demokratiet som det har udviklet sig, burde have været aborteret for længe siden. Det er umuligt, hvis man har et minimum af respekt for andre folks synspunkter og ejendom, at hævde at en sådan afstemning kan sige noget ‘entydigt’ om, hvad en regering der vil blande sig i stort og småt skal gøre med de konfiskerede ressourcer. ‘Folkets stemme‘ findes ikke – eller kun i det autoritære sinds vrangforestilling om egen storhed. Det trediestørste ‘parti’ udgjordes af knap 650.000 (15.4% af stemmerne) personer som undlod at deltage i skuespillet. Bevæggrundene for deres valg kendes ikke – og kan spænde over ligegyldighed, uvidenhed, opgiven, foragt for systemet eller moralsk kvababbelse over at kunne blive mistænkt for at uddelegere ‘retten’ til overgreb på andre personers ejendom. PÅ samme måde kender vi ikke til motiverne for de personer der har stemt på bande B, Ø, V, S eller et andet rygmærke. Men det er formentlig et godt bud at der intet ‘entydigt’ ligger bag.

Man kan kun frygte hvordan det vil degenerere yderligere. Ikke at den forgående bande overhovedet var bedre … Når man accepterer at banden er hævet over almindelige mennesker, og kan gøre ting som er den almindelige borger forbudt, så har man at gøre med legal plyndring. Loven perverteres og bliver til kampen om at høre til den plyndrende gruppe frem for ofrene.

Den moralske løsning og modellen for forbedring af levestandarden er frivillige handler med andre mennesker.

Udgivet i af — 2 kommentarer

En stemme er ikke et samtykke

Lysander Spooner argumenterede for at man kunne afgive en stemme i et valg uden at man derved kan siges at have givet samtykke til noget som helst. Man kan diskutere om man tror ens stemme har nogen som helst(!) betydning – men man skal ikke (nødvendigvis) tænke dårligt om folk der forsøger sig med at stemme i selvforsvar.
Spooners beskrivelse af datidens herskere som slyngler, bedragere, røvere og mordere og blod-penge-ågerkarle er vel stadig en nogenlunde præcis karakteristik 😉

Sandelig, for individers vedkommende kan faktisk stemmeafgivelse ikke tages som udtryk for samtykke, selv ikke midlertidigt. Tværtimod, man må tænke på, at en person, uden overhovedet at være adspurgt, befinder sig i et område domineret af en regering som han ikke kan modstå; en regering der tvinger ham til at betale, til at yde service, og til at give køb på mange naturrettigheder under truslen om hård straf. Han ser også at andre øver deres tyranni over ham ved hjælp af stemmeurnen. Han ser videre, at hvis han blot selv benytter stemmeurnen, så har han chance for at undslippe tyranniet, ved i stedet at udsætte andre for tyranni. Kort sagt, han befinder sig, uden at have givet samtykke, i den situation at han ved at bruge stemmeurnen kan herske over andre, og hvis han undlader må han være slave. Og han har ikke andre muligheder end disse to. I selvforsvar forsøger han sig med det første.

…

Moralen af alt dette er følgende: Så længe menneskeheden vedblivende betaler ‘landets gæld’, altså så længe de lader sig narre og på kujonagtig vis fortsætter med at betale for at blive snydt, plyndret, holdt som slaver og myrdet – sålænge vil der være nok, der vil udlåne penge til formålet; og med disse penge vil der være redskaber, dvs soldater, der kan hyres til holde dem kuet. Men når de nægter fortsat at betale for at blive snydt, plyndret, holdt som slaver og myrdet, da vil de ophøre med at have slyngler, bedragere, røvere, mordere og blod-penge-ågerkarle som herskere.

http://www.famous-quote.net/wp-content/uploads/2016/09/principle-majority-right-rule-minority-practically-resolves-government-mere-contest-two-bodies-men-shall-masters.jpg

Lysander Spooner, 1870, No Treason: The Constitution of No Authority
Hent den her (en del af flere tekster)
https://mises.org/library/lets-abolish-government

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Enten fri eller ufri

I direkte forlængelse af forrige citat fra Bastiats Loven kommer følgende guldklump (mine fremhævelser):

Jeg taler her om en af tidens mest populære fordomme. Det er ikke nok at en lov er retfærdig; den skal også være filantropisk. Det er ikke nok at den sikrer enhver fri og fredelig brug af evner til fysisk, intellektuel og moralsk udvikling; den skal også bringe velfærd, uddannelse og moral direkte til nationen. Dette er det forførende aspekt ved socialismen.
Men, og jeg gentager, disse to formål med loven er i modstrid med hinanden. Vi er nødt til at vælge imellem dem. En borger kan ikke på én gang være fri og ufri. Hr. de Lamartine skrev for nyligt til mig: “Deres doktrin er kun halvdelen af mit program; De stopper ved frihed, jeg fortsætter til broderskab”. Jeg svarede ham: “Den anden halvdel af Deres program vil ødelægge den første”. Faktisk er det mig umuligt at adskille ordet broderskab fra ordet frivillig. Jeg kan ikke forestillle mig lovpligtigt broderskab uden at friheden ødelægges og retfærdighed trædes under fode. Legal plyndring har to rødder: Den ene som vi har set er grådighed og den anden misforstået filantropi.

Køb Loven her i dansk oversættelse for kun 37,50.

Se hvad dit yndlingsbandemedlem har modtaget af oplysning her, og betænk så om vedkommende har taget sig tid til eftertanke inden du overvejer om du skal stemme.

Udgivet i af — 11 kommentarer

Hvad er legal plyndring?

Der er få dage til endnu et folketings’valg’ – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget er mere nødvendig end nogensinde!
Hvad er legal plyndring? Frédéric Bastiat svarer:

Det er bydende nødvendigt at få afklaret dette spørgsmål om legal plyndring og der er kun tre mulige løsninger

1. Når de få udplyndrer de mange
En moderne variant er når et flertal udplyndrer et mindretal (red., 2018)

2. Almen udplyndring – når alle udplyndrer hinanden

3. Når ingen plyndring finder sted

Delvis plyndring, almen plyndring eller ingen plyndring – vi må træffe et valg. Loven kan kun udmøntes i ét af disse valg.
Delvis plyndring: Dette system hersker når ikke alle har stemmeret; et system der faldes tilbage på for at undgå socialismens invasion.
Almen udplyndring: Vi trues af dette system når stemmeretten udbredes til alle; alle vil påvirke loven baseret på princippet fra tidligere lovgivere (om udplyndring af visse grupper til fordel for andre).
Ingen plyndring: Dette er princippet om retfærdighed, fred, orden, stabilitet, overenskomst og sund fornuft – et princip jeg vil tale for af mine lungers fulde (men, ak, utilstrækkelige) kraft, indtil min dødsdag.

Og oprigtigt talt – kan man ønske sig andet af loven? Kan loven, som om nødvendigt må bruge magt, fornuftigvis anvendes til andet end at sikre enhvers ret (ret som i person, frihed og ejendom)? Min påstand er, at hvis man lader loven brede sig til andet end denne snævre kreds, da vil den perverteres og bøjes – og vil blive magt over for ret. Dette er den mest fatale og ulogiske, sociale pervertering man kan forestille sig. Den længe efterstræbte løsning på det sociale problem er indeholdt i disse simple ord: Loven er organiseret retfærdighed.

Det må understreges at for at organisere retfærdighed via lov, dvs. med magt, da må man afvise ideen om at nogen anden menneskelig aktivitet kan organiseres ved lov (dvs. med magt) – hvad enten det drejer sig om arbejde, velgørenhed, landbrug, handel, industri, undervisning, kunst eller religion – fordi organisering ved lov ville ødelægge disse områders egen organisering. Hvordan skulle vi forestille os at begrænse borgerens frihed med magt, uden at begå en uretfærdighed og dermed handle imod lovens ånd?

Fra Frédéric Bastiat Loven. Køb den her for blot 37,50!

Læs om Operation OMF – Oplysning til Medlemmerne af Folketinget her.