Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mises og miljøet – hvad kan hovedværket der udkom i 1949 lære os i dag?

En hel del! Mises Institute fejrer 75-året for udgivelsen af Mises Human Action. Hele striben af foredrag kan anbefales, men lige her nævner vi Timothy D. Terrell og Calculation and Environmental Policy.

Selvom Human Action nu har 75 år på bagen, er de lovmæssigheder Mises beskrev stadigt (evigt) gyldige. Privat ejendomsret er udviklet gennem tiden i forsøget på at begrænse konflikt og fremme nogenlunde fredelig sameksistens, der, når den udvikles til samhandel, lægger fundamentet til civilisation. Konsekvent håndhævet vil indehaveren af ejendomsretten til en begrænset ressource have ret til fordelene ved at udnytte ressourcen, men også bære omkostningerne ved udnyttelsen. Også for de ulemper der påføres andre. Forestillingen om at ‘regeringen’ kan og skal ‘gribe ind’, når en ‘markedsfejl’ er identificeret, for eksempel når en omkostning påføres en tredie part (såkaldt negative eksternaliteter), lider under en række misforståelser. (Som omtalt i sidste uge, kan andre også nyde godt af aktiviteter som egentlig er udført i andet øjemed – en positiv eksternalitet eller et sandt gratis gode.)

I det store hele accepteres princippet, skriver Mises, om at enhver er ansvarlig for de skader han påfører andre med sine handlinger. Imidlertid er der undtagelser for loven, når for eksempel forurening tåles fra nogle industrier med henvisning til at man ikke kan stå i vejen for ‘fremskridtet’ – eller andre eufemismer for noget, der lige nu behager magthaverne. Se bare grundlovens § 73, hvor undtagelserne for ejendomsrettens ‘ukrænkelighed’ afhænger af almenvellet.

Når omkostninger kan læsses af på andre, bliver økonomiske beslutninger truffet på et vildledende grundlag, men dette skyldes ikke mangler ved systemet med privat ejendomsret. Tværtimod, er det fordi ejendomsretten ikke håndhæves fuldt ud, at resultaterne bliver uhensigtsmæssige. Løsningen er mere ejendomsret – mindre statsindgreb.

Hvis en aktør forventer fordele af et givent projekt, vil han bære omkostningerne ved at sætte det i værk, selvom andre også høster en fordel. Omvendt, hvis omkostningerne ved et projekt er så omfattende, at ingen af dem, der har fordel af det, vil finansiere det alene, så bliver det kun realiseret hvis flere vil bære omkostningerne.

Så nærmer vi os miseren når geschæftige personer mener der er et ‘problem’, men ingen iværksætter kan løse opgaven på profitabel vis. Så må Staten træde til og drive underskudsforretning, eller subsidiere private og på den måde fremme produktion af noget, på trods af forbrugerens tilkendegivelse af, at hen prioriterer andre produkter højere. Staten kan (heller) ikke skabe ressourcer ud a intet – den kan kun konfiskere ressourcer og tvinge aktivitet til at foregå andre steder end der, hvor forbrugere og producenter ellers ville have dem til at foregå. Med andre ord – vi bliver fattigere end vi ellers ville have været.

Subsidier til solceller, vindpøllemarker og andre ustabile, vejrafhængige energikilder er et glimrende eksempel. Også kuldioxid-afgifter, som fejlagtigt anprises af nogle fordi de kan ‘handles på et marked’, hører til i kategorien fejlskud – se mere om Pigou-skatter her og her.

Kigger man ned over indholdsfortegnelsen i Human Action er der mange yderst relevante emner der tages under systematisk behandling. Netop nu skæmmes omgivelserne af ‘valgplakater’ for afdankede folketingspolitikere og håbefulde ungdomspolitikere der vil til Bruxelles og dirigere Europas befolkninger. Ser man slogan som ‘grøn og sikker’ kan man roligt erstatte det med ‘fattig og farlig’ – for det er konsekvensen af det meste af den menneskefjendske politik der plæderes for. Den stupide fiksering på kuldioxid som det molekyle der driver ‘klimakrisen’, hin ikke-eksisterende, og russeren-kommer kører for fuld propagandaskrue. Af frygt for, at den uvaskede pøbel nogle steder kunne finde på at stemme på de forkerte, buldrer propagandaen om ‘russisk’ indflydelse på valget, så man kan affærdige populisterne, hvis de skulle få ‘for mange’ stemmer.

Som Rothbard indleder Statens Anatomi: Vi er ikke staten, og staten er ikke os – og det gælder i særdeleshed også en supranational monstrositet som EU. Samhandel er fint. Særdeles fint! Det kræver ikke 100-vis af sider lovtekst, opkrævning af skatter eller fælles militær!

Læs!
Markedsmiraklet
Miraklet – Læs for børnene(s skyld)!

I øvrigt bør regeringen gå af!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Faktisk gratis glæder – om de utilsigtede gavnlige effekter af markedsaktivitet

Jörg Guido Hülsmann har begået en særdeles læseværdig bog. Den handler om de særlige gunstige effekter af markedsaktivitet, der kan beskrives som utilsigtede, idet formålet med aktiviteten ikke er at frembringe disse effekter; de opstår spontant som afledte goder.

Jörg Guido Hülsmann

Bogen Abundance, Generosity and the State: An Inquiry into Economic Principles kan hentes gratis(!) hos Mises.org i elektronisk format og købes i andre formater. Hülsmann har tidligere skrevet om den moralske deroute der følger af inflation (i østrigernes forståelse, nemlig udvidelse af pengemængden; generelle prisstigninger er her en følge af inflation), også nødvendig læsning; se her The Ethics of Money Production.

I Abundance, Generosity and the State behandles spontant opståede goder (og onder) systematisk og kaster et skarpere lys på en vigtig forudsætning for udvikling af velstand, nemlig ubetinget respekt for privat ejendomsret. Dagens standardøkonomer anvender undertiden betegnelsen positive eksternaliteter som kontrast til negative eksternaliteter, men betydningen af disse gratis goder er stærkt undervurderet ifølge Hülsmann.

Her følger en lille smagsprøve (mine fremhævninger):

Fra kapitel 6:
A surprising side effect of the market process is to promote market participants’ desire to become owners and to act as owners…

Let us highlight four relevant ways in which ownership entails positive external effects.

  • One, private property reinforces responsibility. Costs and benefits (but especially costs) are borne by the owner. Waste is penalized. Frivolous and selfish uses of land and capital are also discouraged, as they represent opportunity costs for the owner… Because any losses also accrue to owners, resources are withdrawn from incompetent owners’ control. This feedback mechanism facilitates the accumulation of capital and limits waste.
  • Two, private property naturally focuses people’s attention on the protection and development of the economic goods that they control. Owners naturally slip into the role of prudent caretakers and stewards. The importance of this role is obvious as far as depletable natural resources are concerned. But it is no less important when it comes to the preservation and fructification of capital and personal savings.
  • Three, private property greatly facilitates decision-making in the context of the painful trade-offs which can divide members of any larger community.
  • Four, individual private property encourages long-term goals. This is especially important in cases where short-run sacrifices are significant but their future outcomes are uncertain. Without strong owners, such choices would rarely be made…

I modsætning hertil medfører regeringsindgreb dramatisk ugunstige følger for gratis goder – og en af de værste som vi tidligere har nævnt, er at statsforsørgelse fra vugge til grav fritager folk for ansvar for deres nærmeste. Det fremmer ligegyldighed over for næstens problemer.

Her fra kapitel 9:

  • As we shall see below, government interventions have dramatically adverse consequences for gratuitous goods. They reduce the ability and willingness of private households to make gifts. They make people indifferent and cold-hearted toward each other. These problems are well known, but most observers believe that they are the natural consequence of a free economy, of capitalism and unfettered markets, rather than of government interventions. Such misinterpretations typically motivate public policies that are likely to reinforce rather than solve the problems.

Løsningen på problemer skabt af intervention er ikke mere intervention. I stedet må vi spørge om det pågældende problem 1) er skabt af et tidligere indgreb, som derfor snarere skal tilbagerulles, og 2) er det overhovedet et problem staten skal (eller kan(!)) (mislykkes med at) løse.

Et nærmere eftersyn vil næsten altid afsløre en variant af Nirvana-fejltagelse, dvs vi sammenligner en uperfekt virkelighed med uperfekte, men frivillige forsøg på at forbedre tingenes tilstand (‘markedet’), med den utopiske løsning leveret af en algod, alvidende stat og dens velmenende repræsentanter.

Et simpelt spørgsmål man kan stille sig selv er, hvis moral forbyder mig at gøre dette eller hint, er det da acceptabelt at få statslakajer til gøre det på mine vegne i stedet? (Svaret er Nej!)

Få Hans-Hermann Hoppes Kapitel 4 i Teorien om Socialisme og Kapitalisme her for 0,- kr.

Hans-Hermann Hoppe

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — 2 kommentarer

Russeren kommer (ikke)

Et tilbagevendende tema i propagandaen for at fortsætte myrderier og korruption i det der for tiden er Ukraine, er temaet om, at hvis ‘vi’ ikke stopper Putin nu, så er det kun et spørgsmål om tid, før han kaster sig over resten af Europa – hele vejen til Portugal.

Der er en række gode grunde til at afvise den tolkning. Ted Snider og Nicolai N. Petro beskriver dem her.

Libertarian Institute

Der argumenteres for, at historien om Putins våde drømme om genopstandelsen af et russisk imperium, er netop drømme, men ikke i Putins hovede. Det er blot endnu engang propaganda der skal få den Nato-landenes befolkninger til at underkaste sig økonomiske byrder, til glæde for ganske få, der beriger sig på ukrainske dødsofre. Putin har ikke ‘brug’ for mere territorium – hvordan skulle han kunne undertvinge ca 500 millioner vrangvillige europæere, der i øvrigt er i fuld gang med selv at afvikle deres samfund, grebet som deres ‘ledere’ er, af en religiøs vrangforestilling om klimaet i krise?

De absurde beløb der bruges på at få slået endnu flere ukrainere ihjel, er utilstrækkelige til ‘vinde’ krigen, men kan kun gøre situationen endnu værre. Kaster Nato-regimerne soldater i felten, bekræfter de Putin i hans historie om, at de søger Ruslands destruktion – og han vil stå endnu stærkere politisk i Rusland og blandt ikke-Nato-regimer.

Mearsheimer citeres her

  • Kap de sikkerhedspolitiske bånd til Ukraine
  • Læg pres på Ukraines regime mhp øjeblikkelig at indlede forhandlinger så tabet af territorium kan begrænses til det, det er tabt nu

Fortsat eskalering af krigen er (næsten) ikke i nogen interesse, især ikke Ukraines. De, og vi, kan kun tabe – endnu mere…

Vi mangler stemmer der konsistent afviser statssponsorater til mord, i stedet for at deltage i krig for demokrati.

Lad os ikke forveksle staten med folket – det er en banal, men almindelig fejltagelse. Staten er ikke os – som Rothbard indleder sin anatomilektion. Få den her – 37,50 kr.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — 1 kommentar

Staten som institution hører til på samme mødding som slaveriet

https://mises.org/mises-wire/we-need-do-state-what-we-have-done-slavery

George Ford Smith indleder med et retorisk spørgsmål: Kunne du definere ‘et frit marked’ på stående fod? Og foreslår selv laissez-faire Economy, som et behjertet forsøg. Om laissez-faire skrev Mises

Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.

Mises – Human Action

Vi indgydes fra barnsben misforståelsen om, at staten dels vil os det godt, dels magter at forbedre vores liv og at vi i øvrigt er staten. Murray Rothbard har korrigeret den misforståelse på glimrende vis i Statens Anatomi, som burde være pensum i udskolingen.

Forestilligen om, at vi kan tæmme staten og bringe den til at arbejde for alles bedste er naiv. Staten er netop et middel til plyndring, en parasit. Hvis mennesker var engle ville vi ikke have brug for en stat, men det ville ikke gøre skade. Men netop fordi mennesker ikke er engle, er vi værre stillet med en organisation der institutionaliserer plyndringen og inviterer til splid og kamp om, at bemægtige sig voldsmonopolet. Når det går op for demokratisterne at de kan stemme sig til andres ejendom, er det svært at vende udviklingen.

CEPOS

Den institutionaliserede vold som staten repræsenter er vanskeligere at beskytte sig imod, end de forbrydelser vi næppe kan slippe for, heller ikke i et frit samfund baseret på frivillighed. Voldfærdsstaten bringer det værste op i folk, og fører til at man er mindre tilbøjelig til at udvise næstekærlighed og hjælpsomhed over for dem der har det sværest, fordi disse opgaver er overladt til voldfærdsstaten. Det fremmer ansvarsfralæggelse, og tilbøjeligheden til at slås om magten.

De færreste i vores del af verden i dag, vil argumentere for, at slaveri var eller er en moralsk forsvarligt måde at organisere sig på. Selv om nogle bliver stillet dårligere ved ophævelse af slaveri, så er dét ikke et godt argument for at opretholde en forkastelig institution. PÅ samme måde vil det forhåbentlig gå med Staten i en ikke alt for fjern fremtid. Det er forkert at tage eller true sig til andres ejendom, selv om man mener at man gør ‘godt’ med rovet.

Ingen kan garantere at der ikke vil findes elendighed og uretfærdighed i en verden frigjort fra voldfærdsstaten. Den stråmand bringes ofte i spil, men er ikke et argument for fortsætte umoralsk adfærd. Staten som institution hører til på historiens mødding sammen med slaveri.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Ret til solskin og mindre tyngdekraft

Ind i mellem bliver man alligevel overrasket over graden af, hvad skal vi kalde det, mudret tænkning? Navlebeskuelse? Forestillingen om at have ret til et behageligt klima, eller at det er statens opgave, hvad enten den magter det eller ej (og det gør den ikke), at ‘sørge for’ et behageligt klima, er så langt ude at negle på en tavle eller lyden af tandlægebor i tand føles som kærtegn i sammenligning.

Judith Curry skal have tak for at påpege tingenes sørgelige tilstand, selvom det er en pinagtig affære, og bringer en tilbagevisning af påstanden om, at vi står midt i en eksistentiel klimakatastrofe.

Prøv engang og tænk over, hvad der mon foregår i hovedet på en 74-årig dame i Schweitz, der fører sag ved den europæiske menneskeretsdomstol, for at få anerkendt

…our fundamental right to a healthy climate and to have our country do what it failed to do until now: that is to say taking ambitious measures to protect our health and protect the future of all,” said Anne Mahrer, a member of the group.

Damen har ikke forstået hvad der er muligt for staten eller hvad der meningsfuldt kan siges at udgøre en basal menneskeret. En positiv ret kan ikke være universel. Hvis damen har krav på ditten eller datten service eller produkt, så er der jo nogen der skal, skal(!), levere service eller produkt – og deres ret bliver dermed krænket. En universel ret må nødvendigvis gælde for alle mennesker, og må derfor være en negativ ret, frihed for overgreb (på person og ejendom). Der er en bagatelgrænse – du kan ikke forlange at naboen skal holde vejret fordi vedkommende udånder CO2, som du tror er årsagen til alt ondt.

VI har tidligere nævnt problemet med ‘universelle menneskerettigheder’ som internt inkonsistente, fordi de netop ikke kan være universelle – her. At en ‘domstol’ udmærker sig ved mudret tænkning ændrer ikke på realiteterne.

Ældre mennesker mister ofte muskelkraft med tiden og belastes derfor mere af tyngdekraften. Det gør det ikke til en statsopgave eller en menneskeret at mindske tyngdekraften, eller at modvirke effekten af den for en særlig gruppe (svagere mennesker skal have tildelt bærere, slaver, eller robotter).

Man harmes over at disse mennesker har stemmeret, sålænge det indebærer ‘retten’ til at stemme sig til andres ejendom. Retten til at plyndre andre kan ikke uddelegeres; det er nemlig en ret man ikke er indehaver af.

Sagen illustrerer to, måske tre, problemer: 1: Mudret tænkning om rettigheder; 2: Utopisk tænkning om statens (vilje og) evner; 3: Det var en fejl at ‘give’ kvinder stemmeret – man skulle i stedet også have frataget mænd retten til at stemme sig til andres ejendom. Flertalsbeslutninger legitimerer ikke overgreb på andres ejendom!

Frédéric Bastiat beskrev præcist den elendighed der følger, når lov bliver brugt til noget som helst andet end at beskytte privat ejendom. Læs hans essay Loven, der fås her i butikken på dansk for 37,50. Har du børn eller børnebørn, der har behov for modgift, så læs om Tuttle Tvillingerne og loven, der bruger Bastiats essay som inspiration. Også her i butikken på dansk.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Fra børn og mixed martial artists skal man høre sandheden

…eller 6 vigtige pointer fra Mises (Se Jonathan Newman her).

  1. Kapitalisme: en velvalgt term der beskriver hvorfra de enorme forbedringer i levestandard stammer, nemlig opbygning af kapitalapparat; en konsekvens af at folk ikke forbruger alt hvad de producerer, men investerer en andel i produktionsapparat, i kapital.
  2. Socialisme: Mises ser nærmere på socialisme. Økonomisk frihed er grundlaget for al anden frihed. Når en regering bemægtiger sig hele industrier, for eksempel presse, bestemmer den hvad der udgives og hvad ikke – dermed er pressefrihed en saga blot. Mises anerkender at der ikke findes perfekt frihed i metafysisk forstand. Vi er indbyrdes afhængige og det gælder også for store virksomheder og de iværksættere der leder dem. Den sande ‘chef’ i en fri markedsøkonomi er forbrugeren.
    Socialisten bryder sig ikke om forbrugersuverænitet fordi dette indebærer fejltagelser. Fejltagelser, som en paternalistisk statsmagt kan undgå, fordi den ved bedre end andre hvad der er godt for dem. Læg dertil at økonomisk planlægning forhindres når privat ejendomsret til produktionsmidler forbydes og prisfunktionen sættes ud af spil. Fattigdom og kaos er resultatet.
  3. Interventionisme: Regeringen griber ind for at tvinge virksomhedsejere til at drive forretning på en måde de ikke ville have gjort, hvis de blot ‘adlød’ forbrugeren. Således repræsenterer al indgriben en begrænsning af forbrugerens selvbestemmelse.
    Indgreb forstået som kompromis hvor er i virkeligheden blot vejen til fortabelse: socialisme.
  4. Inflation: Der er ingen hemmelig løsning på statens problemer med finansiering. Hvis man fattes penge må man tvangsinddrive dem ved skatter, ved at låne dem eller, i tiltagende grad, nu hvor skattecitronen er presset og skallen revet, ved at ‘skabe’ flere penge (begå falskmønteri).
  5. Udenlandsk investering: Fremmed kapital bidrager til øget produktivitet til fordel for både investor og borgere i det land hvor investeringen foretages. Krige, især verdenskrige, protektionisme, og beskatning ødelægger denne gensidigt fordelagtige proces. Når et land pålægger told og afgifter, eller beslaglægger kapital der tilhører udenlandske investorer, forhindres eller forsinkes opbygningen af kapital til skade for investorer og indbyggere i landet.
  6. Politik og ideer: Klassisk liberale ideer bidrog til opbygning af begrebet om økonomisk frihed og begrænsning af statsmagten – og en eksplosion i økonomisk vækst fulgte derpå. Siden fik diverse særinteresser fodfæste og under denne indflydelse blev politikeres trang til indgriben mere og mere dominerende. Dette i en grad der førte til verdenskrige og totalitære regimer, selv i lande med tidligere ‘sund’ historie. Væksten i statens udgifter gjorde fristelsen til at bedrive falskmønteri for stor. Mises pegede på Romerrigets fald som et analogt eksempel: årsagerne var interventionisme og inflation.
Read Austrian Economics, motherfuckers!

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — 1 kommentar

Populist! Skældsord eller hædersbevisning?

Mises

Hvis nogen skulle finde på at ‘give’ ‘folket’ hvad de vil have (hvis de selv vidste det, forstås), så er de simple populister, der lefler for en folkestemning og prøver at slå mønt af den (som regel politisk, med deraf følgende rigtig mønt).

Ofte har betegnelsen populisme været anvendt med nedsættende betydning (demagogi, leflen for øjeblikkets stemninger o.l.).

https://denstoredanske.lex.dk/populisme

Det er kun demokrati når pøbelen, hvem lyset er berøvet, stemmer som eliten og andre gutmenschen mener der skal stemmes. Du kan få lige præcis den højre eller den venstre støvle på struben. Frit valg. Demokratisk.

Efterhånden som det bliver tydeligere og tydeligere at den ene krise må og skal afløses af den næste, reel eller ej, for at politikerbyrden med embedsvældet kan bevare kontrollen over en meget stor del af folks ressourcer, bliver det måske også åbenbaret for flere, at disse mennesker ikke er uegennyttige. Med henvisning til krisen du jour, hvad enten det er er et biologisk våben, en grænseuoverensstemmelse mellem to korrupte regimer provokeret af en tredie korrupt organisation eller klimaforandringer, er der pludselig behov for handlekraftige politikere, der kan hævde at løse problemer, de selv har skabt. Og fordi det er en eksistentiel krise, må ‘normale’ begrænsninger i statens magtudfoldelse for en stund (indkomstskatten startede som en krigsskat, men hænger ved endnu) vige pladsen.

Her kommer klimaforandringerne til sin ret – for klimaet vil vedblive med at ændre sig, og voilà, vi har en permanent krise med tilhørende ekstraordinære beføjelser. Derfor er det også magtpåliggende for totalitært anlagte politikere at holde klimagryden i kog og forhindre kritikere i at komme til orde. For nogen er det måske en religion, for andre et vigtigt redskab i at bevare og udvide kontrollen med andre mennesker.

Som et alternativ til den næste episode af dit yndlingstidsfordriv på Netflix, så prøv at se denne dokumentar om klimaforskning. Det er måske nyt for dem, der hovedsageligt eksponeres for gængse medier (mainstream eller Corporate Press). Adskillige nobelprismodtagere er blandt dem, der i filmen beskriver klimavidenskabens udvikling over de seneste årtier. Forestillingen om videnskab og søgen efter sandhed og forståelse af verden får et skud for boven. (Tip: Forskere er også mennesker (ikke engle) og reagerer på tilskyndelser. Uden krise, ingen offentlige (tvangsinddrevne) midler. Selvfølgelig finder de en krise!)

Vimeo – Climate The Movie

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Energisk

Tænk engang hvor meget energi der skal produceres for at opretholde en civiliseret, behagelig tilværelse. Produceres i betydningen være tilgængelig 24/7/365 i form af varme, vand i haner (både koldt og varmt) lys, strøm i kontakter, køleskabe, ovne, butikker med fødevarer, tøj, sko, vaskemaskiner, batteridrevne cykler, benzin/diesel, brændstof til flyveture, kuvøser og talløse andre fornødenheder der gør livet mere sikkert, tåleligt, behageligt, underholdende og frigør tid til andre aktiviteter.

444,000 semi-loads of food? Just another day on planet earth

Danskeren bruger ca. 32.000 kWh pr næse pr år; 8 gange så meget som afrikaneren, 1/3 af nordmandens forbrug…

Owid

Hvad enten vi vil det eller ej, så er der en frygtelig masse mennesker der vil have brug for at øge deres energiforbrug dramatisk, hvis de vil forbedre tilværelsen. Vi taler ikke her om en solcelle der kan oplade 1 mobiltelefon, men masser af energi. Energi, som skal komme et sted fra.

Hvor kommer den fra nu?

Herfra
Fossil energi

Vi har brug for enorme mængder af stabil energi, så billigt som muligt, så verdens dårligst stillede kan nærme sig os. Ikke omvendt! Et system der bliver mere og mere ustabilt på grund af stigende andel af vejrafhængige energikilder fører ikke til mere velstand. Når vi byder prisen op på materialer til at understøtte den ‘grønne’ nedsmeltning bliver det endnu sværere for de fattigste – til gengæld bliver vi ringere stillet her. Det er det modsatte af en win-win situation.

Substack

I denne situation har vi så et folketing der glimrer ved den ene skævert efter den anden – også inden for energi-politik.

I øvrigt bør regeringen og folketinget gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Krigsspil kan kun tabes. Undgå at deltage!

Problemet med Fools and Madmen… er, at det som regel er andre mennesker der rammes, hårdt, af konsekvenserne af tåbelighederne. Få situationer illustrerer dette så tydeligt som krig. Politikere og lignende ofrer gerne andre på deres korstogs alter. Det kræver som regel langvarig, systematisk propaganda at få befolkningen overbevist om, at den skal sætte alt andet til side for at drage i krig. Især hvis det drejer sig om fjerntliggende konflikter. Flere er parate til at forsvare ved overfald på eget land, naturligvis.

De enorme tab, først og fremmest menneskelige, men også destruktion af infrastruktur og anden kapital gavner kun ganske få, men skader de fleste af os. Derfor er fortsat optrapning af NATO’s krig mod Rusland via Ukraine bogstaveligt talt en dødssejler.

At det russiske regimes reaktion på årelange provokationer – se også Stockmans kommentar om Warshington D.C. , Krigenes hovedstad – var forkastelig er åbenlys. Det er imidlertidig ikke ensbetydende med at den var uforståelig, uundgåelig eller at den berettiger Nato-regimernes fortsatte indblanding i de regimer omkring Rusland der (gen)opstod efter Sovietunionens (uundgåelige) sammenbrud.

Matthew Hoh – tale til FN (via antiwar.com)

Uddrag (mine fremhævelser; læs den på linket ovenfor):

In the past 30 years, the number of nuclear-armed nations has grown. Arms treaties have been broken, including unilaterally and without merit by my own country. Modernization of nuclear forces by all parties has greatly increased the destructive capability of missile and bomber fleets, so even though numbers and yields of nuclear weapons have diminished, improved accuracy has increased the destructive power of those fleets. There are warheads designated as “usable” nuclear weapons. Disturbingly, we have generals, diplomats and politicians who believe such things exist. …

The US and its allies never considered diplomacy, a needed third prong, which should have been the primary and dominant effort. Diplomacy was openly disparaged and repudiated. This was appalling diplomatic malpractice. And now, as a consequence, we sit here today as the killing, the destruction and the suffering enter their 26th month. …

I do not condone or support Russia’s invasion. Although provoked, it is a preemptive war that violates international law and is a strategic error. However, it must be noted that Russia attempted negotiations in 2021, 2022 and 2023, efforts that may have prevented, concluded or frozen this war if those diplomatic offers had been responded to in kind.

This war is a brutal and unwinnable meatgrinder. The toll is shocking and disgusting. It is a moral horror. Hundreds of thousands of casualties and ten million refugees. Incalculable environmental and infrastructure damage…

Vietnamkrigen blev først bragt til ende da den politiske pris for amerikanske lig blev for høj for de amerikanske politikere. Lad os håbe at vi kan overbevise danske og europæiske krigsliderlige politkere (Escobar via zerohedge) om at prisen for krigen i Ukraine allerede er alt, alt for høj – selvom det ‘kun’ er ukrainere og russere der dør flest. Stop fortsat deltagelse og bidrag til myrderierne.

Kan nogen pege på en mindre vanvittig person blandt 179 nævenyttige slyngler – en der konsistent afviser statssponsorater til mord i stedet for at deltage i krig for demokrati?

Staten er ikke os – som Rothbard indleder sin anatomilektion. Få den her – 37,50 kr.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Sikke en overraskelse!

Det er muligt der ikke er grundlag for straffesag – men hvad med at kaste lys over gerningsmændenes oprindelse? Det kunne jo være rart at få skilt fårene fra bukkene, vennerne fra andre ‘interessenter’ (lande har ikke venner – kun interesser).

Nogle gange er det der ikke bliver sagt, ikke undersøgt til bunds (no pun intended) afslørende i sig selv. (Det er ikke det du siger.)

https://politi.dk/koebenhavns-politi/nyhedsliste/koebenhavns-politi-og-pets-faelles-efterforskning-af-spraengningerne-af-nord-stream-indstilles/2024/02/26

Nordstream 2-selvmordet er ligeså suspekt som Jeffrey Epsteins.

Nato med sykofanter (Salut Macron!) ser ud til at ville 3. Verdenskrig hellere end at indrømme nederlag og fejl.

Ap

Det tyske regimes destruktion af egen industriproduktion ser ud til degenerere yderligere med afsløringen af regimets potentielle engagement i destruktion af infrastruktur på Krim. Det ‘morsomme’ er, at det man vil undersøge er lækagen (nej, ikke dén lækage) snarere end den kriminelt risikable beslutning om at angribe territorium det russiske regime betragter som russisk.

Det ukrainske regime er ikke i færd med at en kamp for demokrati – heller ikke det russiske. Hvis Nato-regimet havde holdt sig fra indblanding ville Ukraine formentlig stadig eksistere og 1000-vis af liv være sparet. Lad de korrupte regimer løse deres grænseuoverensstemmelser uden indblanding fra andre, selvom resultatet ikke bliver ‘perfekt’. Det kan kun være bedre end den situation ‘vores’ regeringer har bragt os alle sammen i. Den største trussel mod dansk velfærd er det danske regime. Desværre hælder jeg i tiltagende grad mod, at vi har at gøre med ondskab fremfor uvidenhed. Det russiske regime har nok at gøre i Rusland, med en produktivitet der er langt under vores.

Staten tåler ikke konkurrence – dens største frygt er revolution og angreb fra andre stater. Begge dele truer afpresningsforretningen – en forretning der er kommet op på den store klinge med konfiskering af halvdelen af BNP. Planøkonomien accepteres kun når der er en ægte eller indbildt trussel mod borgernes sikkerhed. En krig. Mod russeren, virussen, klimaet, befolkningsvæksten, fattigdom, manden i månen – der er ingen ende på kriserne der alle kalder på en handlekraftig politiker. Man kunne næsten få den tanke at alle disse begivenheder ikke er tilfældige – de får det til at krible i fingrene på nævenyttige slyngler.

Det er på høje tid at få rullet det regime tilbage – modgift her hos Rothbard, der dissekerer Statens Anatomi. Køb den i butikken.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — 2 kommentarer

Religionsfrihed – også for klimatosser

Hvordan man nu definerer ‘religion’ – en ‘forklaring’ på hvordan universet opstår og hænger sammen, et system til at hjælpe folk med, hvordan man bedst opfører sig, et sæt af leveregler der er givet af ‘højere’ magter (end mennesket, forstås), så er et rimeligt udgangspunkt at acceptere folks forskellige trossamfund. Hvis man altså ønsker at mindske potentialet for konflikter. Nogle vil hævde at (en) guds eksistens ikke kan bevises, eller modbevises – det er en trossag. Et fællestræk for nogle religioner er den guddommelige ufejlbarlighed. Måske forstår vi ikke fuldt dybden af Vorherres vilje og hvorfor Han(!) lader onde ting ske, men Han ved bedst og alt – og dét står ikke til diskussion.

Hvad enten man tror på Jesus, Moses, Jahve, Mohammed, Buddha, det flyvende spaghetti-monster, Odin, Thor eller Mette – det må man selv rode med, og andre skal ikke bestemme hvad man vælger at tro på – eller vælger ikke at tro på. Så langt er mange nok enige – ingen skal tvinges til at tro på X eller forfølges for at tro på Y. Negative rettigheder kan alle nyde godt af, uden at det går ud over andre.

Komplikationer opstår når nogle mener at have så meget ‘ret’ i deres tro, at den også byder dem at få andre til at tro det samme. Gerne ved at overtale dem, men stritter de imod, da skal de undertvinges. Så har vi kimen til balladen.

Når det kommer til to moderne religioner, Staten som Den Algode Formynder og KlimaKrisen Er Her, har vi at gøre med trossamfund som blindt følger præsternes prædiken, uden at tvivle og ingenting kan overbevise disciplene om deres vildfarelse. Det er i og for sig fint nok; lad dem gå med hammer, segl, kors med og uden hage, måner, mozzarella og T-shirts med slogans alt hvad de vil. Problemet er imidlertid, at de føler sig kaldet, forpligtet og berettiget til at tvinge andre til at underkaste sig deres religion og konsekvenserne af deres tro. På trods af, at tvivlerne kan fremføre solide argumenter for fraværet af beviser på Statens Algodhed eller for KlimaKrisens eksistens! Vi har brug for omkostningseffektiv fossil energi mange år endnu mens vi udvikler bedre og billigere kilder.

Ligesom det var et fremskridt at få adskilt stat og kirke, skal vi også have al anden religion, inklusive statstilbedernes, ud af folks liv. En samfundsorden uden tvang er endemålet. Det vil ikke være Paradis fordi folk ikke er guddommeligt alvidende og gode, men fulde af fejl. Netop fordi mennesker ikke er engle skal vi holde statsukrudtet nede. Politikfejl er som regel meget værre end ‘markedsfejl’.

Lad lyset, mens vi endnu har det, falde på dig med Rothbards korte essay om Statens Anatomi – købes på dansk her i butikken.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Ytringsfriheden på sit yderste?

Det ser der ud til at være et vist belæg for, desværre.

https://x.com/MikeBenzCyber/status/1759121635250987086?s=20

Vores herskere i Bruxelles lader ikke til at ville indføre hvad der svarer til det amerikanske 1. tillæg til forfatningen (en begrænset beskyttelse de seneste år). Tænk hvis nogen skulle finde på at protestere over den tiltagende militarisering af ‘fællesmarkedet’.

Eller at have en uortodoks mening om regeringens tiltag ved den næste ‘epidemi’. Næh, vi må have officielle, statsautorisede instanser til at sikre at sandheden, Sandheden, som forstået i ministeriet for Sandhed, for eksempel, og kun dén kommer for dagen. Og så må vi handle med The speed of science. (I kid you not.)

Den såkaldt 4. Statsmagt, ‘den frie presse’, er blot en mikrofonholdende skødehund – har nogen af dem forlangt aktindsigt i resultaterne af ‘undersøgelserne’ i forbindelse med Nordstream-selvmordet? Det er et alvorligt angreb på kritisk infrastruktur, der direkte berører os alle. Man vil nok blive henvist til forvaltningsloven §15, men så bliver det da udstillet at de ikke vil afsløre hvem vores venner fjender er.

Kapitel 4

Partens aktindsigt

Retten til aktindsigt

§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter…

…

§ 15 b. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til

1) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen,

3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed,

4) forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter eller

5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433

Myndighedernes og mediernes ageren de seneste år under covid-regime og Putin-Putin-Putin-kommer-regimet er påfaldende ensidig og lever ikke op til den mangfoldighed der ellers messes om konstant. Politikerne søger ben og magt, ‘journalister’ flest er glade for at hjælpe til og ved samme lejlighed forsøge at affærdige alternative medier med en hånlatter. Men den ketchup kommer ikke tilbage i flasken – de har ikke længere monopol på at definere ‘dagens’ begivenheder, hvor gerne de end ville.

Politikerne skal sættes til nyttigt arbejde og rigtige journalister løslades – og i øvrigt bør regeringen gå af.

(Ugens skuffelse går til CEPOS for vedholdende at buldre med på krigstrommerne. Niki Haley som kandidat til ugens lyspunkt, Anders Fogh?!!!! Måtte de (gode folk i CEPOS) snart begynde at søge udenrigspolitiske kilder uden for parnasset. At starte med nogle af henvisningerne her.)

Udgivet i af — 3 kommentarer

Psykopaterne regerer

Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvilken type af mennesker der søger toppen af magtpyramiden, så er der lejlighed til at se sig omkring og blive en anelse mismodig.

Det danske regimes villighed til at donere andre folks penge til forlængelse af myrderierne som foregår i det østlige Europa er ikke noget at prale af. Det er endnu en demonstration af, at det der hyldes som Demokratiet er et fallitbo.

Zerohedge

Selv NYT ‘oplyser’ nu pludselig om det amerikanske regimes gedulgte aktiviteter gennem årtier(!) i Ukraine – man kan spekulere på, hvorfor det lige nu findes opportunt at skrive om det, det russiske regime har påstået i årevis.

Tom Lungo skriver om de vestlige regimers uvillighed til at se konflikten fra det russiske regimes perspektiv, men insisterer på at kun vesten har ret (NATO’s bombardementer af Serbien i ‘99…). Putin er en kynisk regimefører – men dem har vi masser af, på denne side af det tidligere jerntæppe. Ingen af dem er særligt interesseret i ‘folkets’ ve og vel, men ofrer gerne liv (især andres) og penge (især andres) på en konflikt der ikke har vindere, men truer med at degenere til verdenskrig.

Som Gøring (angiveligt) sagde:

Why of course the people don’t want war. Why should some poor slob on a farm want to risk his life in a war when the best he can get out of it is to come back to his farm in one piece? Naturally the common people don’t want war: neither in Russia, nor in England, nor for that matter in Germany. That is understood. But after all, it is the leaders of the country who determine the policy and it is always a simple matter to drag the people along, whether it is a democracy, or a fascist dictatorship, or a parliament, or a communist dictatorship. Voice or no voice, the people can always be brought to the bidding of the leaders. That is easy. All you have to do is tell them they are being attacked, and denounce the pacifists for lack of patriotism and exposing the country to danger. It works the same in any country.

Krigstrommerne bearbejdes febrilsk – vi skal frygte russeren der hvert øjeblik det skal være vil kaste sig over Vesteuropa. Det forekommer dybt urealistisk at Putin, som nok er en despot, men ikke en idiot, skulle ønske at undertvinge 400 millioner europæere, som i øvrigt er i færd med at begå kollektiv afvikling af civiliserede samfund pga klimakatastrofiske vrangforestillinger og almindeligt selvhad. Selv hvis han ønskede det, er det ikke inden for hans rækkevidde.

Oppiskning af frygt er en nødvendighed for at regimerne her, kan fortsætte med at uddele tvangsinddrevne midler til det korrupte regime i Ukraine. Og holde sig på god fod med det de kalder Bidens marionetførere – hvem ved, måske et Nato-job eller en EU-stilling venter forude.

Det er muligt du tror at Ukraine er det sidste bolværk mod russiske tanks i Lissabon. I så fald bør det det stå dig frit for, at bidrage med private midler til det ukrainske regimes kamp mod det russiske regime. For andre, der finder det moralsk forkasteligt at vedligeholde myrderierne og som ikke deler vurderingen af det russiske regimes Atlanterhavs-ambitioner, er det at betragte som et overgreb og en invitation til gengældelse for ‘vores’ indblanding i stridighederne, som vi ikke vil plyndres for. Mere her om krig.

Lad Mette eller kongen drage til østfronten – for egne midler!

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Lys i mørket (sålænge det varer)?

Med den destruktive energipolitik der generelt føres i ‘Vesten’ skal vi glæde os over at der, endnu, er fungerende energiforsyning i Danmark, omend prisen er unødvendigt høj. Som tidligere omtalt er adgangen til masser af billig, pålidelig energi 24/7/365 en forudsætning for civilisation. Det er også en nødvendighed hvis vi skal kunne tilpasse os de ændringer i klimaet, som, også i fremtiden, vil udgøre en trussel mod menneskelig trivsel. Adgangen til billig, rigelig energi er det, der har sat os i stand til at nedbringe dødeligheden som følge af klimakatastrofer helt enormt de sidste 100+ år.

Link

I usa – som ikke for tiden glimrer ved en energipolitik der har fokus på menneskelig trivsel – har det republikanske parti begået en overraskende positiv handlingsplan. En plan som burde overføres til danske forhold og helst med tilbagevirkende kraft, hvis det ellers var muligt. (HT: Alexepstein.substack.com)

Planen har følgende punkter:

  • Billig, pålidelig energi er en nødvendighed for amerikansk og menneskelig velstand fordi det giver os mulighed for at udnytte maskiner til at øge produktion og velstand; pålidelig amerikansk energi fører til en bedre økonomi, lavere leveomkostninger, flere velbetalte jobmuligheder, et mindre underskud (på statsfinanserne) og øget national sikkerhed.
  • Fossil brændsel er og vil også så langt frem vi kan se, forblive en enestående billig, pålidelig, skalérbar og sikker energikilde – den eneste kilde til rigelig energi for milliarder af mennesker, tusindvis af steder.
  • Energi-fattigdom er et kritisk problem i indland og udland og rammer millioner af amerikanere og milliarder verden over, inklusive de ca. 3 milliarder mennesker der overlever dagligt med mindre energiforbrug end et almindeligt køleskab.
  • Amerika og verden har brug for en energipolitik der sikrer rigelig fossil energi og fremmer lovende konkurrencedygtige alternativer, som for eksempel kernekraft.
  • Amerika kan blive både rigere og samtidig forbedre tilværelsen for milliarder med energipolitik der frisætter opfindsomheden til at producere energi så billigt, pålideligt, rigeligt og rent som muligt, samtidig med at begrænse udledning af skadelige stoffer.
  • Biden regeringen har begrænset investeringer, produktion og transport af amerikansk fossilt brændsel under det falske løfte om, at en hurtig overgang til sol og vind er mulig. Den har lukket pålidelige kraftværker og skabt hidtil uset mangel på elektricitet. Den har søgt at fralægge sig ansvaret for miseren ved at give Putin skylden, eller med henvisning til manglende efterspørgsel efter COVID, eller oliselskabernes formodede grådighed.
  • Derfor anbefales det at Amerika tager følgende skridt til fremme af velstand, øge Energi-sikkerhed, forbedre miljøet og fremme trivslen for milliarder af mennesker verden over via adgang til energifrihed: Frisæt adgang til ansvarlig udvikling af hjemlige energikilder; stop tilskyndelse til ustabil elektricitet; reformér standarder for udledning til luft og vand så de omfatter realistisk analyse af omkostninger og gevinster; opsig klimaaftaler der straffer Amerika fremfor at fremme innovation; frisæt brugen af kernekraft.

En fornuftig energipolitik (som ikke tvinger ustabile, vejrafhængige kilder på forsyningsnettet) vil måske oven i købet bidrage til privat investering i udvikling af bæredygtig (inklusive økonomisk bæredygtighed) og fremfor alt pålidelig energiproduktion. Vi har brug for ALLE energikilder til at fremme civilisation og menneskelig trivsel, også de ustabile, vejrafhængige kilder kan have deres begrænsede plads.

Det vil også gøre os lidt mindre afhængige af politiske uoverenstemmelser. Et af problemerne er de totalitære politikere, som under dække af den ene, den anden eller den tredie krise har blikket stift rettet mod magt – koste hvad det vil for menigmand. Vi har at gøre med menneskefjendske verdensreligioner og kan endnu engang konstatere at vores værste fjende er ‘vore egne’ politikere; ingen andre svinger knytnæven med samme ildhu (omend EU-bureaukratiet er godt med!).

Se også Ugens skævert til folketinget.

Energi-fattigdom er den rigtige krise – i modsætning til ændringer i klimaet. Ordet krise har mistet sin betydning i klimakontekst.

I øvrigt bør regeringen gå af

Udgivet i af — 1 kommentar

Provokeret

Scott Horton til Porcfest om hvorvidt det amerikanske regime provokerede det russiske ditto til eskalering af konflikten med det ukrainske regime. Historien starter ikke for små to år siden, hvor de hylende, hysteriske, hykleriske hyæner endelig fik lejlighed til at skrive Krig! på forsiderne.

https://www.youtube.com/watch?v=E9hRHP0zuo4

Bemærk (igen) at man kan forsøge at forstå det russiske regimes bevæggrunde til eskalering og fordømme NATO’s handlinger uden at billige den russiske reaktion(!). Hvis altså man prøver at bliver klogere og at undgå yderligere tab af liv og destruktion af værdier. Der er desværre nogle der har interesse i, at konflikten fortsætter. Vi ved ‘vores’ regeringer lyver for os, det er ikke menneskekærlighed der driver regimets aktører. De enorme ressourcer der, lige nu og gennem den sidste halve snes år, bruges på at få slået ukrainere og russere ihjel kunne have været brugt bedre på at fremme menneskelig trivsel, hvis folk havde beholdt råderet over der egen ejendom. (Eller undladt at spendere ‘offentlige’ midler tilvejebragt på anden vis på krigeriske eventyr.)

Tag endnu et kig på Hoppes tale om grænseuoverensstemmelsen mellem to bander her: https://tunecedemalis.dk/noedret-carte-blanche-til-overgreb/

Stockman havde sidste år en plan til deeskalering (rigtig deeskalering – ikke Houthi-versionen hvor Biden-regimet bomber dem for at deeskalere…). Følg den. Vi skal ikke bidrage med hverken våben eller finansiering til fortsættelse af myrderierne.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

I krig for demokrati? Nah…

Der ævles Det fremføres ofte at vestlige regimer, herunder Frederiksen-regimet, må forsyne det ukrainske regime med midlerne til at bekæmpe det russiske regime – inden Putin og ko ruller ned på strandene ved Atlanterhavet. Det tapre ukrainske regime kæmper for demokrati på vores alle sammens vegne, og det mindste vi kan bidrage med, er villyarder, som forsvinder i den blå luft.

Link to zerohedge

Den fortælling holder imidlertid ikke vand. Ted Snider forklarer på anti-war.com at ukraine-regimet på ingen måde kæmper for demokrati. Putin -regimet heller ikke imod – det er regimets sikkerhedsmæssige interesser, der opfattes som truet. Styreformen rager dem formentlig en høstblomst.

…Russia is not concerned with Ukraine’s choice of system of government, it is concerned with Ukraine’s choice to allow itself to become a heavily Western weaponized anti-Russian bridgehead on its very border. It is not a political concern: it is a national security concern; it is not about Ukraine joining the American political system: it is about Ukraine joining the American security system. The concern is over, not democracy, but NATO.

Russia is not fighting against democracy. And the U.S. is not fighting for democracy. Biden cannot convince the global majority to sacrifice for this cause because most of them know first hand that this has never been America’s cause. Many countries in the global majority have experienced the trauma of the U.S. taking out a democracy in favour of a pro-American autocracy first hand. Many more have experienced American coups and American disrespect for their democracy. All of them have witnessed America partnering with countries that are far more autocratic than Russia…

https://original.antiwar.com/ted_snider/2024/02/04/the-democracy-versus-autocracy-narrative-has-a-ukraine-problem/

Reaktionerne på muligheden for, at offentligheden får et indblik i det russiske regimes propaganda, så vi kan forholde os til dét, mens vi stopfodres med Nato-regimernes propaganda er påfaldende (mere om propaganda her). Det virker som om vi har at gøre med et kombineret Trump-derangement og Putin-derangement syndrom – her personificeret ved et medlem af EU-parlamentet.

Og lidt senere i samme udsendelse foreslår Billy Kristol Gudhjælpemig at grænsen lukkes for Carlson – men mon ikke han i så fald kan vandre ind over den sydlige grænse?

Heldigvis har vi ham her i det hvide hus – så kan det ikke gå galt.

Historiske grænseuoverenstemmelser mellem to korrupte regimers bandeledere, der ægges til eskalering af konflikt af andre korrupte regimer – er det en verdenskrig – eller bare tvangsinddrevne midler fra danskere – værd? Nej.

Men staten er hvad staten er – jo før man forstår det, des bedre rustet er man til at modstå sirenesangen om, at politikere kan løse vores problemer. De ER problemet. Læs Rothbard!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

P.S.: Tucker Carlsons interview m Putin – her

Udgivet i af — 1 kommentar

Skødehunden

Der er en påfaldende mangel på kant i den såkaldt frie presses ‘kontrol’ af magten – også herhjemme. Der er så godt som ingen spørgsmål til resultatet af ‘undersøgelserne’ i forbindelse med Mettes mink, terroristangreb på kritisk infrastruktur (Nordstream 2) og vi kan heller ikke forvente spørgsmål til EU-beslutningen om at smide 50 villyarder på gløderne ovre østpå. Vesten er lidt mere skizofren når det kommer til krig i Mellemøsten – man er ikke begejstret for den israelske stats groteske myrderier i overreaktionen på hamas myrderier 7. oktober. Men vi skal være med på at bombe houthierne, når de sympati-angriber trafik til og fra Israel. Og under alle omstændigheder er det Irans skyld så de skal også bombes til demokrati. Argumentet med at Iran har forsynet nogen med våben, der har brugt disse våben til angreb på amerikanske styrker, der – ulovligt – befinder sig i området er interessant.

Det afslører hykleriet, for nedskydningen af et russisk fly med ukrainske krigsfanger, blev (måske?) udført med amerikanske våben. Var det ikke for hykleriet, må det betyde at USA, ligesom Iran, nu er ‘lovligt mål’ for gengældelse.

Krig er en god forretning for nogle få, og den gruppe der måske har størst nytte af konstant krig er staten og dens repræsentanter, der kan bilde folk ind, at staten er det eneste værn mod andre staters overgreb. Og så naturligvis våbenindustrien – der kan gribe chancen, eller skabe den, eller vedligeholde konflikten så nye opfindelser kan afprøves.

EN del har den opfattelse af ‘vi‘ (det vil som regel sige nogle andre end dem selv) skal deltage i krige for at ‘forsvare demokratiet’. Selvom man var af den opfattelse at 1) demokrati overhovedet er værd at forsvare og 2) at man rent faktisk forsvarer det ved at deltage i andre landes korrupte regimers grænse-skærmydsler, så følger det ikke at man har mandat til at tvinge landsmænd til at betale for denne præference. Vil du deltage i krigshandlingerne, så gør det for egne midler og med eget kød og blod. Krigsliderligheden ville formentlige aftage noget, hvis dette var reglen.

Retorikken omkring både det russiske regimes overfald på det ukrainske regime, og det israelske regimes overreaktion på hamaske terroristers overfald på israelere bærer præg af, at man ikke stiller spørgsmålet Hvorfor? – men lader som om historien begyndte på dagen for det seneste overfald. Denne tilgang sikrer at man begår den samme fejl igen og igen – og det er muligvis meningen med galskaben.

Mere her om kleptokratiets kandestøberi. Krig er statens sundhed og Rothbard forklarer sagens rette sammenhæng her.

Køb Statens Anatomi for blot 37,50 inflationsramte kroner.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringe gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Demokratisk diktatur?

Demokrati omtales nogle gange som ‘den mindst ringe’ styreform. Implicit ligger heri, at nogle skal styre og andre styres. Hvis ‘styringen’ kan bringes til at foregå nogenlunde frivilligt kan man måske undgå, at tvister degenererer til vold og blodsudgydelse.

Ludwig von Mises, en af de største økonomer gennem tiden og inspirationskilden for sitet her, havde følgende betragtninger (min fremhævning) i værket Liberalism – der kan læses og hentes gratis (på engelsk). Fra kapitlet om Demokrati:

Here is where the social function performed by democracy finds its point of application. Democracy is that form of political constitution which makes possible the adaptation of the government to the wishes of the governed without violent struggles. If in a democratic state the government is no longer being conducted as the majority of the population would have it, no civil war is necessary to put into office those who are willing to work to suit the majority. By means of elections and parliamentary arrangements, the change of government is executed smoothly and without friction, violence, or bloodshed.

https://mises.org/library/liberalism-classical-tradition/html/p/27

Undgåelsen af vold i frustration over overgreb begået af magthaverne er et gode det er vanskeligt at overvurdere. Voldelige konflikter er kostbare (ikke kun pekuniært) og forbundet med dårlige vilkår for langsigtet planlægning. Menneskelige og moralske omkostninger er enorme og kimen til fremtidig vold er allerede lagt, når magt bruges som redskab til at undertvinge andre. Så måske er demokratiet et tåleligt kompromis, hvis altså det leverer varen med hensyn til ikke-voldelig magtskifte.

https://en.wikipedia.org/wiki/Civil_war

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at alle andre problemer mennesket bøvler med, også kan ‘løses’ demokratisk. Tværtimod, kan man næsten sige. Når man stemmer sig til andres ejendom er det en invitation til fremtidig gengældelse, der i værste fald manifesterer sig som vold. Plyndring ved lov, er stadig plyndring – moralsk forkasteligt og ikke legitimt. Demokratiets fallit er grundigt behandlet af Hans-Hermann Hoppe i Democracy, The God that Failed. Tillader man legal plyndring i demokratiets navn, vil man før eller siden alligevel ende i den situation, man netop ønskede at undgå. Demokrati kan tåles, men kun i det ganske snævre øjemed at undgå borgerkrig. Lad alle andre problemer finde løsning uden voldsmonopolets indblanden.

Laissez faire means: Let the common man choose and act; do not force him to yield to a dictator.

Mises – Human Action

Privat beskyttelse – det er jo umuligt?! Eller er det? Se her Krig og privat forsvar

Demokrati som årsag til megen elendighed? Læs Per Bylunds udlægning her (engelsk)

Statens rolle? Læs Statens Anatomi. Den er ikke ret lang, og overvej dernæst hvilke opgaver der skal løses ad den vej.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i af — Skriv en kommentar

Dansk regering i militært angreb på et verdens fattigste lande – er du ok med det?

Det går dine penge (også) til. Mette betaler ikke af egen lomme når der drages ud på eventyr – og jeg tænker heller ikke Kong Frederik rider i spidsen med draget sabel og apanagen på spil. Medlemmer af den danske regering har besluttet at ‘vi’ skal være med i løjerne – muligvis er det langsigtet karrierepleje, men under alle omstændigheder er det moralsk forkasteligt – og dertil kommer at det påståede mål – deeskalering af konflikten – ikke nås ved flere bombardementer. Siden Nobel-fredsprismodtageren Obama (ham med dronemordene og krigsførelse i 8 af 8 år som præsident) har USA, via Saudi-Arabien, ført krig i Yemen uden at kunne ‘afslutte’ houthierne – og nu skal de bombes til deeskalering? Virkelig? Danmarks regering sender en (!) stabsofficer afsted – så kan de lære det!

TV2

Villigheden til at ofre andres blod og mønt er fortvivlende stor – man undres over, hvordan nogen kan tro at man deeskalerer en konflikt ved at kaste mere vold ind i den. Jamen, skal ‘de’ slippe afsted med at holde ‘verdenshandelen’ som gidsel? Well, hvis vi blander os uden om konflikten – også i Mellemøsten – og undlader at beskatte produktiv aktivitet så bliver der nok råd til at sejle udenom. Mon ikke de lokale så finder en mindre dårlig løsning, end den folk, 1000-vis af kilometer fra området, vil påtvinge dem? Hvornår har du sidst reageret positivt hvis nogen vil tvinge dig til noget du ikke ønsker, selvom det er for dit eget bedste at knytnæven rammer dig i fjæset?

Det skal også nævnes at ikke alle Europæiske regeringer er lige gung-ho på at være med – nogles karriere er måske mindre afhængig af amerikansk velvilje end andres…

Zerohedge

Men UK-US bomber houthier fordi houthier bomber visse skibe som reaktion på staten Israels groteske reaktion på Hamas’ brutale overgreb, som var en reaktion på mange års systematisk undertrykkelse fra Israelsk regerings side, som…

Historien starter ikke og stopper ikke på en bestemt dato – for en nøjere gennemgang af den tragiske konflikt mellem staten Israel og andre grupperinger kan Scott Horton-interview her anbefales – og Sheldon Richman’s Coming to Palestine (her på Amazon.de). Der opstår hele tiden, sjovt nok, en krise som kræver særlige beføjelser til regeringen med henvisning til nødret.

Se også her:
Frederik eller Mette, af to onder får vi dem begge
1 milliard til venstre, en helgardering til højre – Løkke i langsigtet karriereplanlægning?
Mettes milliarder til myrderier
Krig og sandhed – sjælden kombination
Magtens tilbøjelighed til handling
Mettes krig
Hylende, hysteriske, hykleriske hyæner…

Når først man har indset hvad Staten ikke er, og hvad den er – får man en lidt bedre forståelse af omverdenen. Rothbards Statens Anatomi hjælper dig på vej og fås her i butikken for 37,50 !

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — 1 kommentar

Ugens skævert til folketinget?

Bag om nyhederne (12. januar 2024) åbnede med diskussion af debatten om, hvorvidt folk skal arbejde (så meget som muligt) for at ‘vi’ har råd til voldfærdsstaten eller om det er ok at ‘melde sig ud’ af rotteræset. Måske skal puhlitikerne endda sørge for tilskyndelser til det ene eller det andet. Heldigvis blev der svaret fornuftigt på det spørgsmål – det må folk selv om, og det er faktisk ikke noget som staten burde blande sig i. En måde at tilgodese børnefamilier (yderligere) på, kunne være at lette skatten generelt for alle – og lade folk vælge selv. Gys.

Senere i ugens podcast blev der uddelt en skævert til ‘klima’minister Aagaard for at fortsætte på Titanic-kursen (min udlægning) til trods for, at man hævder at 2025-målene, hine afsindige, for CO2-udledning vil blive nået. Rettelig bør hele folketinget have del i skæverten, men panelet deler kun skæverter ud til enkeltpersoner.

FOlketingets medlemmer har tidligere fået lejlighed til at blive informeret om, det rimelige og urimelige i deres aktivitet. Minister Aagaard var ikke i folketinget da Operation Oplysning til medlemmer af folketinget løb af stablen. Det er naturligvis ikke nogen lovlig (pun intended) undskyldning for tåbelige tiltag og overgreb på andres ejendom, men han skal alligevel have en chance. Så jeg tilbyder hermed at CEPOS sammen med skævert-koppen kan medsende et eksemplar af Rothbards Statens Anatomi. Du kan også få dit eget eksemplar her i butikken.

Alex Epstein påpeger 3 grundlæggende problemer med den gængse klimalarmisme (se evt indledningen af diskussion med en flok ‘pre-college’ studenter her):

1) Når de såkaldt negative eksternaliteter (se indlæg om Pigou-skat her) ved udnyttelse gøres op, så overses eller undervurderes -groft- de enorme positive effekter af adgangen til billig, stabil, pålidelig energi der i øjeblikket, og de næste årtier, KUN kan leveres via fossile kilder. Hvis vi vel at mærke ønsker at den store andel af jordens befolkning der lever i dyb energi-fattigdom skal få en bedre tilværelse. OG hvis vi ønsker at opretholde en relativt behagelig, civiliseret tilværelse. Energi, masser af den, billig, pålidelig 24/7/365 er forudsætningen herfor.

2) Forestillingen om at kloden befinder sig i en skrøbelig tilstand, en balance der, hvis den forskubbes en lille smule, kan få katastrofale konsekvenser. Det er en fortælling der nyder fremme i gængse medier og sørger for indtægter til ‘forskning’ og alarmister og kalder på handlekraft fra puhlitikerklassen. Der er imidlertid ikke noget videnskabeligt belæg herfor, heller ikke i IPCCs seneste rapport. Nogle menneskers reelle eller foregivne frygt for potentielle katastrofer for fremtidens befolkning, der forventes at have flere ressourcer til rådighed end vi har i dag, kan ikke moralsk overtrumfe nulevende menneskers behov for adgang til mere, rigelig, billig, stabil, pålidelig energi. De forandringer der vil ske i klimaet i fremtiden, som de også er sket i fortiden, vil vi være bedre til at håndtere des rigere vi er.

3) Den synsvinkel der anlægges på jorden og mennesker er domineret af en forestilling om at enhver menneskelig påvirkning er af det onde. Målet er ikke menneskelig trivsel og velstand, men derimod en ‘natur’ der er som uberørt af menneskehånd. Med andre ord, en direkte anti-human indstilling. Derfor er der nu også modstand mange steder mod store solcellefarme, vindfarme, ja enhver påvirkning af omgivelserne. Uvilligheden til at acceptere atomkraft og, de relativt få steder hvor vandkraft giver mening, afslører at det ikke handler om ‘klima’, men om en menneskefjendsk bevægelse.

Læs Fossil Future for en grundig gennemgang af nødvendigheden af mere fossil energi de nærmeste år, ikke mindre; og for en korrektion af upræcis, tendentiøs tænkning, jvf. ovenfor.

Den venlige fortolkning er, at gode mennesker reagerer på de tilskyndelser der nu engang er sat i verden, og de er ikke klar over hvor skadelig den anti-humane, anti-fossil-energi tankegang faktisk er. De benytter blot frygten for katastrofer til at bevare eller skaffe sig mere kontrol og magt over deres medmennesker. Så når de bruger knytnæven til at gennemtvinge deres vilje, er det til vores allesammens bedste, naturligvis.

Læs mere om elektrificering (US-kontekst); Kip Hansen på WUWT.

https://wattsupwiththat.com/2024/01/09/electrify-everything-dreaming-the-impossible-dream/

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — 1 kommentar

Frederik eller Mette – af to onder får vi dem begge

Det er mit indtryk, omend jeg indrømmer ikke at have solid evidens bag fornemmelsen, at der er en ikke negligerbar opbakning blandt ‘folket’ til kongehuset. Der er også en betydelig støtte til ‘demokrati’ hvilket ikke kan undre, når man tager i betragtning hvorledes propagandaen har flydt i udannelsessystemet i årtier. Røverhøvdingen opfordrede i sin nytårspropaganda til, at pøbelen udviser ‘hengivenhed’ overfor den kommende regent! Som om Stockholm syndromet er en prisværdig tilstand! En familie der er ikke er omfattet af lovene for andre mennesker og en flok puhlitikere der tror sig gjort af et andet stof end undersåtterne, samarbejder i skøn symbiose om at bilde resten ind, at alt hvad de gør er for det ‘fælles bedste’. Det kræver mange års indoktrinering at æde den røverhistorie. Næh, hvis mennesker var engle, behøvede vi ingen stat, men eftersom mennesker ikke er engle, da gør staten blot ondt værre – se her Robert Higgs.

Jeg har ingen illusion om, at den kommende regent som overtager moderens overførselsindkomst, deler indsigt på niveau med for eksempel Lichtensteins monark, Hans-Adam. Men tænk hvis ‘vi’ kun havde kongehuset at døje med, og ikke både kongehus og folketing. En skare forbrydere der har slået sig sammen om at plyndre befolkningen for halvdelen af deres ejendom – hvert år! Nogen bliver selvfølgelig plukket for mere. Hvis monarken faktisk var den der regerede, ville vi nok være mindre tilbøjelige til at lade os plyndre i samme omfang som nu, hvor mange lever i vildfarelsen om, at vi alle kan leve på hinandens bekostning. Bastiat beskrev dette allerede i 1849 i Loven – fås her i butikken for 37,50 – og Rothbard beskrev i nyere tid Statens Anatomi, at vi netop ikke er staten, og staten er ikke os. Så det er altså ikke ‘os selv’ vi tager penge fra og putter over i den anden lomme. Få den også her i butikken for 37,50!

Når monarken blot er røverbandens skødehund, der gummistempler den linde strøm af love og forordninger der strømmer ud af røverborgen, burde det stå klart, hvilken cirkusforestilling vi er tvangsindlagt til at betale for. Det er ligegyldigt hvilket navn nulliteten bærer, men nu kan vi afledes fra den almindelige plyndring og skændes lidt om, hvordan de stjålne midler omfordeles blandt ofrene.

Hvis monarken også måtte betale for sine krige af ‘egen’ lomme, ville vi se færre, kortere og mindre krige end under demokraturet. Det er en af Hans-Hermann Hoppes skarpe observationer i Democracy – The God That Failed at monarkiet snarere skal anses for et mindre onde end demokratiet. Bemærk at det ikke er en anprisning af monarkiet, blot en erkendelse af, at demokratiet formentlig er en værre styreform, hvis menneskelig trivsel er målestokken. Vi (det royale vi) linkede i sidste uge til dette gamle interview med Hoppe – lyt til det, evt igen. https://libertarianinstitute.org/dont-tread-on-anyone/privatize-everything-hans-hermann-hoppe-scott-horton/

I øvrigt bør regeringen afvikles – lad os håbe at vi ikke skal igennem elendighed af Argentinske dimensioner, før vi prøver noget andet. Og måtte Javier Milei have held, mod, og leve længe nok til at gennemføre bare lidt af det, han blev valgt på! (Han har nok skelet til sine overlevelseschancer når han vælger ikke at lægge sig for voldsomt ud med den herskende udenrigspolitiske krigsliderlighed hos naboen højt mod nord.)

Udgivet i af — 2 kommentarer

Umoralsk CO2-skat – Pigous kriterier (negativ eksternalitet og kvantificerbar omkostning) ikke opfyldt

CO2-skatten er genstand for en vis debat – især hvor høj den skal være. Desværre, som det så ofte gælder skatter, diskuteres det sjældent OM der overhovedet skal beskattes. Skattereglen for socialdemokratisme lader til at være – hvis det er i live, skal det beskattes; hvis det er dødt skal det beskattes.

Modsætningen (den moralsk forsvarlige) er: Hvis det bevæger sig, skal det privatiseres; hvis det ikke bevæger sig, skal det privatiseres. Lyt også til et længere interview med Hans-Hermann Hoppe hos Scott Horton, det er fra 2003, men lige relevant.
Om skattereform versus skatterevolution – se her.

To kompetente folk (Happer og Everett) argumenterer her, for hvorfor en CO2-skat slet ikke bør implementeres (altså bør fjernes), foranlediget af en publikation (It Pollutes, So Tax It: Need We Say More About
Carbon Dioxid) med replik fra Hartley, forfatteren til publikationen.

https://www.thegwpf.org/publications/gwpf-publishes-new-discussion-paper-on-carbon-taxes/

Begge tekster er tilgængelige på den glimrende side The Global Warming Policy Foundation, https://www.thegwpf.org/

Man kan læse en lille smule mere om Pigou, f. eks. her, på investopedia, der blandt andet påpeger vanskelighederne ved at fastlægge hvad den ‘optimale’ Pigou-skat er. Eller her for en lidt mere grundig behandling.

En væsentlig mangel i tidens CO2-forskrækkelse, er den enorme nytte menneskeheden har og har haft, af fossile energikilder. Energikilder der frigiver CO2 (og afbøder en smule på CO2-manglen). Når man tager alle de positive effekter i betragtning, visheden om manglende eller forsinket udvikling af fattigere lande samt faldende levestandard i rigere lande, der vil følge af en begrænsning af adgangen til fossil energi, IPCCs vurdering af fremtidige klimaændringer – som ikke indebærer ‘krise’ – uafhængig af, hvor lille eller stor en andel der skyldes menneskelig aktivitet – så er det dybt umoralsk at advokere for en afvikling af fossil energi. Vi har brug for masser af energi, fossil og fra andre kilder – men billig, pålidelig energi, der virker 24/7/365. Kun derved kan vi løfte flere mennesker ud af arg fattigdom og samtidig sætte os i bedre stand til at beherske de klimaændringer der kommer i fremtiden. For komme, det vil de.

JudithCurry.com

Skønt Lomborgs forslag om at regeringer skal gøre noget, ikke er den rigtige løsning, så er den dog mindre skadelig end det, der foregår nu.

Fjern forhindringerne for fossil energi, fjern subsidier fra AL energi, lad os blive så rige at vi har råd til at kere os mere om vores omgivelser og blive bedre til at udnytte ressourcerne. Hvis det da er menneskers trivsel vi har for øje og ikke opfatter mennesker (altså de andre mennesker) som en kræftsvulst på jorden.

Usikkerheden om klimaforudsigelser er så store, at nogle fås højlydte bekymring om potentielle problemer (der efter alt at dømme absolut er til at håndtere) på ingen måde kan retfærdiggøre de omfattende omvæltninger i eksisterende energipotilk – som vi VED får katastrofale konsekvenser, især for de fattigste.

Det er forkastelig politik og regeringen bør i øvrigt gå af.

Godt nytår!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

1 milliard til venstre, en helgardering til højre – Løkke i langsigtet karriereplanlægning?

Har ‘vores’ udenrigsminister lagt billet ind på job ved Imperiet? Måske er det Fog der er forbilledet når der smedes rænker med det ‘militær-industrielle kompleks’. Milliarderne af tvangsinddrevne midler ruller og der skal nok være karrierespring tilknyttet for dem der fikser det. Hvad enten det er isenkram til myrderierne eller isenkram til at fastholde store dele af verdens befolkning i energi-fattigdom, så er bundlinien stigende omkostninger herhjemme, flere døde og fattige i andre dele af verden og nogle få, der hytter deres eget udkomme.

Vi nævnte fornylig protektionismens fadæser (medmindre man ønsker at fremme særinteresser – så virker det) og i den såkaldt grønne industri, er der forståeligt begejstring over gaven fra vennerne.

Med i pakken med gode venner følger, naturligvis, en vis diskretion, og det er måske grund til at vi intet! hører om resultaterne af undersøgelserne i forbindelse med angrebet på kritisk infrastuktur i Østersøen. (Tillid og transparens har trange kår.)

Jobansøgere til stillinger i Imperiet mindes om at ikke alle kan være Vader.

Desværre er verden ikke befolket af engle og i særdeleshed er de mennesker der søger til tops i i politik ikke dydsmønstre. Netop derfor skal deres indflydelse begrænses maksimalt, i stedet for som nu, at lade dem råde over næsten halvdelen af BNP (teaser: faldet i 2022 er ikke pga skattelettelser).

CEPOS

Som Rothbard skriver, vi er ikke staten og staten er ikke os – Læs om hvad staten faktisk er og ikke er i Statens Anatomi – fås i butikken for 37,50 og i øvrigt bør regeringen gå af.

Glædelig jul!

Udgivet i af — 1 kommentar

Tilsigtede ‘utilsigtede’ konsekvenser?

Når politikerbyrden gang på gang, tilsyneladende overraskes over utilsigtede konsekvenser af deres nævenyttige indgriben, og derpå, nødtvungent, må ty til nye indgreb for at afværge disse utilsigtede konsekvenser, der også giver utilsigtede konsekvenser, så kræver det en vis naivitet, fortsat at tro på den erklærede hensigt.

Man behøver(!) ikke tilskrive det ondskab; alene de perverse tilskyndelser der vedligeholder og fodrer handlingstrangen hos politikere og embedsmænd kan holde gang i denne værdi- og frihedsødelæggende proces.

Love og regler afføder flere love og regler og vi diskuterer alvorligt hvor skatten skal ligge i intervallet fra 45-110% (for dem der overhovedet betaler skat – og det er en mindre og mindre del af befolkningen, selv når man ikke regner offentligt ansatte med i gruppen af overførselsindkomstmodtagere).

https://cepos.dk/abcepos-artikler/0056-2-1-mio-danskere-er-paa-overfoerselsindkomst-naesten-halvdelen-af-de-voksne-danskere/

Hver gang en puhlitiker ‘arbejder’ og barsler med en ny lov, regel, forordning eller anden form for tvang, så bør man stoppe op og spørge om det pågældende overhovedet er noget staten skal blande sig i. (Svaret er Nej. Hver gang. Men vi behøver ikke starte med at privatisere alle veje som det første.) Hvornår ved en puhlitiker eller embedsmand bedre end du selv, hvordan dine ressourcer skal bruges? Og selv hvis hen vidste bedre – giver det hem så ret til rent faktisk at påtvinge dig andres præference?

Mises i Human Action (min fremhævning):

It is important to remember that government interference always means either violent action or the threat of such action. The funds that a government spends for whatever purposes are levied by taxation. And taxes are paid because the taxpayers are afraid of offering resistance to the tax gatherers. They know that any disobedience or resistance is hopeless. As long as this is the state of affairs, the government is able to collect the money that it wants to spend. Government is in the last resort the employment of armed men, of policemen, gendarmes, soldiers, prison guards, and hangmen. The essential feature of government is the enforcement of its decrees by beating, killing, and imprisoning. Those who are asking for more government interference are asking ultimately for more compulsion and less freedom.

Human Action, Part 6, kap. XXVII, afsnit 2

De mange utilsigtede konsekvenser bliver et mål i sig selv, der retfærdiggør statens omsiggribende indflydelse på mere og mere af privatsfæren. Mere Mises:

Economic interventionism is a self-defeating policy. The individual measures that it applies do not achieve the results sought. They bring about a state of affairs, which – from the viewpoint of its advocates themselves – is much more undesirable than the previous state they intended to alter. Unemployment of a great part of those ready to earn wages, prolonged year after year, monopoly, economic crisis, general restriction of the productivity of economic effort, economic nationalism, and war are the inescapable consequences of government interference with business as recommended by the supporters of the third solution. All those evils for which the socialists blame capitalism are precisely the product of this unfortunate, allegedly “progressive” policy. The catastrophic events which are grist for the mills of the radical socialists are the outcome of the ideas of those who say: “I am not against capitalism, but …” Such people are virtually nothing but pacemakers of socialization and thorough bureaucratization. Their ignorance begets disaster.

Mises (Bureaucracy)

Og nogen gange er det såmænd bare en konsekvens af særinteressers indflydelse. Se Christian Bjørnskovs klumme om handelsaftaler her. Aftaler som i parentes bemærket blot kunne bestå af en enkelt paragraf eller to. Vi aftaler hermed at borgere i land A og B frit kan handle med hinanden uden hindringer af nogen art. Parterne opfordres til at aftale på forhånd hvordan en eventuel uoverensstemmelse skal løses, i tilfælde af uenighed, via uvildig 3. part.

https://mises.org/profile/ludwig-von-mises

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Skat kan aldrig undskyldes

Den rigtige løsning på en ikke-eksisterende klimakrise, er ikke at sænke levestandarden eller at gøre -visse- landbrugsprodukter dyrere. Brøns-Pedersen og Andersen forklarer hvorfor den erklærede hensigt ikke opfyldes:

Analysen her

Til det er der et par ting at sige. Dels om den erklærede hensigt, og dels om præmissen for analysen. Vi kan roligt gå ud fra, at når en puhlitiker hævder at ville opnå et bestemt mål er det formentlig usandt . Det sande mål er, at appellere til en vælgergruppe, der er stor nok til at give genvalg. Bevares, der er undtagelser, og ikke alle puhlitikere har selvindsigt eller -ironi, eller -erkendelse til at indse det.

Præmissen for analysen er, at vi tager for gode varer at 1) CO2 frigørelse som følge af menneskelig aktivitet, har en potentielt stor og katastrofal indflydelse på klimaet og 2) hvis ‘vi’ nedbringer CO2 frigørelsen i Danmark har dette en gunstig effekt på fremtidens klima.

I betragtning af alle de fornuftige analyser og kommentarer der i øvrigt flyder fra CEPOS, ville det være rart hvis de gav slip på embedsmandsindstillingen om, at når puhlitikeren har erklæret et mål, så skal vi nu anvise den ‘samfundsøkonomisk mest effektive’ måde at nå målet på – hvad enten målet er meningsfuldt eller (som her) ej.

Nej, anfægt præmissen – vi har ikke ‘for meget’ CO2 – og nej, den lille andel vi bidrager med er ikke ensbetydende med jordens undergang. Danmark som foregangsland, er snarere en afskrækkelse end et eksempel til efterfølgelse; gør IKKE sådan hvis du vil vriste dig fri af fattigdom.

På trods af enorme subsidier til vejrafhængige energikilder udgør fossile kilder uændret mere end 80% af verdens årlige energi. Det kan ikke nytte at spille med på ideen om, at kloden er lige ved at gå under – at mennesket er en kræftsvulst på moder jord, og helst skal ophøre med at eksistere, eller i hver faldt undgå ændringer af status quo (som om det ville føre til et ‘bedre’ klima). I sidste uge nævnte vi Koonin, som anfører at der IKKE er belæg for at udråbe en klimakrise på baggrund af den forskning IPCC støtter sig til. Men ‘kriser’ er gode for puhlitikere, der kan udvise mod og handlekraft (for andre folks penge) og fremstå i et positivt lys, til trods for at deres handlinger ikke har effekt på det erklærede mål, ikke fører til ‘konsekvenser’ når deres manglende effekt – eller skadelige effekt – kommer for dagen.

Punditokraten Christian Bjørnskov sidder i bestyrelsen for CEPOS og har ofte gode indlæg. På linie med dagens emne citeres her, det sidste afsnit fra en frisk post (min fremhævning):

Skåret ind til benet: Det er absurd, at så mange mennesker bruger forskellige standarder, når de vurderer adfærd hos private og offentlige organisationer. Om noget burde man være endnu mere kritisk overfor de offentlige, fordi de er monopoler – vi har som borgere ingen andre steder at gå hen. At Christiansborg tjener penge på at bedrage borgerne gennem Skat kan aldrig undskyldes.

Når det offentliges mafiøse karakter manifesterer sig

Det er helt på linie med Rothbards dissektion af staten og blotlæggelsen af dens anatomi – jeg er sikker på Bjørnskov er bekendt med den – det kan du også blive – Statens Anatomi fås her i butikken for 37,50 – oplagt til selvgave, julegave, mandelgave, værtindegave, nytårsgave eller anden gave.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.