Udgivet i Skriv en kommentar

Om nytten af modeller

Modeller kan være nyttige, også selvom de ikke kan (bør) bruges til som redskab for at tvinge andre folk til noget. Denne uges EconTalk med Russ Roberts der har besøg af John Kay og Mervyn King diskuterer modeller, deres nytte og begrænsninger, hvordan beslutninger (må) træffes på oftest begrænset grundlag, og kan varmt anbefales (1 time 14 minutter – godt givet ud!) – du kan også læse highlights i transscriptet her.

Når det handler om fremtiden kan det have sine udfordringer at ville forudsige begivenhedernes gang. Afhængig af hvilket system man har med at gøre og hvilken tidshorisont kan udfordringerne være større eller mindre. Er det et lille, isoleret system med stort set velkendte og velkarakteriserede parametre som man observerer en kort periode kan visse matematiske modeller have fremragende præcision. Fra fysikkens og kemiens verden er der talrige eksempler på nytten af sådanne modeller.

Når systemet involverer mange mennesker, deres valg og indbyrdes relationer over længere tid bliver det mere kompliceret. Meget mere kompliceret. Der kan stadig siges noget om den orden der optræder, i et meget komplekst system, uden at det er styret eller ‘villet’. Det såkaldte marked er et eksempel på et fænomen, der har gjort tilværelsen for myriader af mennesker bedre end den ellers ville have været. Med et minimum af tvang, og des mindre tvang jo bedre udfald. (Man kan endda få det beskrevet på vers!)

Den usikkerhed der er forbundet med så komplicerede systemer betyder at man skal være meget forsigtig med modeller som hævdes at sige noget om fremtiden, ikke mindst hvis man ønsker at tvinge andre mennesker til noget på baggrund af modellens ‘forudsigelser’. Eksperters overbevisning om deres (egne) modellers fortræffelighed kombineret med politikeres tilbøjelighed til at ville ‘gøre noget’ er en cocktail der fører meget skidt med sig. Affæren med Den Virus er blot et nyligt, omend meget grelt, eksempel på den uhellige alliance mellem politikere der vil udvise handlekraft og henviser til ‘videnskaben’ og modelfremstillere som tilbyder fremtidsscenarier med en komplet uvirkelig præcision baseret på antagelser som kan justeres til at give et hvilket som helst resultat. Modelfremstilleren putter sig så med at det jo er en politisk beslutning i hvilket omfang man vil følge anbefalingerne baseret på modellen. Begge parter kan frasige sige ansvaret, men pålægger resten af befolkningen byrder.
Som regel med utilsigtede konsekvenser.

Inden politikerbyrden iværksætter endnu flere tiltag bør de betænke hvad lov egentlig er og de fleste medlemmer af byrden har stadig muligheden – se operation OMF for at læse herom – både i Bastiats udgave og i et børnevenligt format.

DU kan læse om hvad staten er for en størrelse og hvorfor vi ikke skal lade dens repræsentanter bestyre nogle af vores ressourcer overhovedet (medmindre vi frivilligt afgiver midler til specifikke formål…) i Statens Anatomi.

Find børnebogen om det mirakuløse marked, baseret på Leonard Reads I, Pencil her:

Markedsmiraklet
Skriv et svar