Kategori: Naturret

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Luk l*rtet! Nu!

Når man bevæger sig i området for ‘letbanekohmuhnerne’ i Storkøbenhavn for tiden, er der deprimerende høj aktivitet.

Masser af mennesker og maskiner gør transport besværlig og man får en forstemmende følelse af spildte ressourcer. Ressourcer som er tvangsindrevet via skatter, eller offentlig gæld (=fremtidige skatter) og som kunne have været brugt til noget fornuftigt. Hvad? Det måtte de pågældende skattekvæg selv afgøre, hvis ellers de havde fået lov.

Det samlede anlægsbudget for letbanen er 9,3 mia.kr. (i 2023-priser) og inkluderer en resterende reserve på godt 300 mio. kr. Forventes ‘tilbagebetalt’ i 2069 (Fra FAQ)

Til sammenligning har det danske regime indtil videre brugt 50 mia. kr på at slå ukrainere og russere ihjel…

Sidste år kommenterede CEPOS på misèren og anbefalede en lukning så hurtigt så muligt. Jo før des bedre kan man tilføje, så man ikke kaster gode penge efter dårlige.

Politikerbehovet for at fremstå handlekraftig, sætte sig et spor, et mærke for eftertiden fører til megen elendighed. Nej, infrastruktur er heller ikke statens kerneopgave. Statens kernekompetence er plyndring, destruktion og undertrykkelse. Propagandaen der flyder fra udannelsesinstitutionerne overbeviser mange om, at uden staten ville intet fungere. Det er en fejltagelse – som vi nyligt var inde på, har staten overtaget og fortrængt private institutioner, der tidligere har løst vigtige opgaver og dermed gjort sig ‘uundværlig’.

For en ordentlig salve med hensyn til hvad statens repræsentanter er for en samling vaneforbrydere, tag et kig på årets møde i Property and Freedom Society hvor Hans-Hermann Hoppe er klar i spyttet:

…It is hard to swallow being ruled and commandeered around by a bunch of know-nothings, of can-do-nothings, of morons and imbeciles. Many people feel simply insulted and are being annoyed about the mass of incompetence of ignorance and arrogance encountered in their dealings with state power. But to believe, as practically all current critics of western democratic systems do, whether knowingly or not, that these endless scandals and annoyances can be avoided if only the current personnel in charge of the state apparatus were replaced by some other and better people, is naive and fundamentally mistaken…

Se den her

Et andet indlæg på årets møde beskriver hvad man kunne gøre, hvis man havde magt som man har agt, i bestræbelserne på at komme ondets rod til livs. Se David Dürr tale om FOCJ – Functional Overlapping Competing Jurisdictions (Bruno S. Frey / Reiner Eichenberger, 1999) – en måde at udsætte staten for konkurrence på alle områder, med andre ord, fjerne dens monopoler.

Her

Har du glemt hvad staten er for en størrelse, så slå op i Rothbards Statens Anatomi. Har du ikke dit eget eksemplar så få det her i butikken:

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Pøbelvælde – uff!

Man må sige at personer der kalder sig ‘demokrater’ lader masken falde for tiden. Her geniet Kerry, der udover at være klimaekspert (sarkasme) også ved hvad fakta er og hvem der skal, og især hvem der ikke skal afgøre ‘sandheden’:

Verdens mest populære (sarkasme) ikke-valgte præsident-aspirant, Clinton, er helt på linie (Ron Paul LibertyOne Report via Rumble):

Men det er desværre ikke kun derovre, det er et mere udbredt angreb på den ytringsfrihed, der er et nødvendigt element i et frit, civiliseret samfund.

Link

Jeg har ikke set kohmuhnikationsministeren (vi har sikkert sådan en i feltet) været ude og råbe vagt i gevær – og må fraråde enhver, der har helbredet kært, at holde vejret til det sker. Vel har vi ikke et 1. amendment, men vi har dog Grundlovens § 77. Ingen af delene er det papir værd de er skrevet på, hvis det truer Statens kontrol over undersåtterne.

Mere om ytringsfrihed:
Ytringsfrihed forstås bedst som ejendomsret;
Ejendomsret, demokrati, ytringsfrihed og misforståelser;
Ytringsfriheden på sit yderste?;
Ytringsfrihed – Glenn Greenwald

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I stedet for at vige for ondskaben og undlade at gå dristigt imod den, skulle regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Nej manse, det er ikke et ‘demokratisk valg’ at markedet skal fylde så lidt i Danmark!

Vi er en time inde i denne samtale om hvem der bestemmer i et demokrati (på regelstaten) før der bliver gået lidt til stålet. Hvis formålet med den første time har været at afsløre den konforme tankegang på statskundskab lykkedes det flot. Jeg havde nok svært ved at holde koncentrationen, men jeg tror ikke det blev nævnt under den næsten vulgære demokrati-anprisning, HVAD er det der kan stemmes om i et retfærdigt samfund. Naboens ejendom? Din ejendom?

Demokrati i betydningen flertallet bestemmer og en forventning, om at man ikke hører til flertallet hver gang, skulle føre til en tilskyndelse til ikke at tryne mindretallet. Men flertalsafgørelser er noget skidt for det betyder som regel at mindretallet netop må indordne sig. Alternativet er, naturligvis, transaktioner uden tvang. Også kaldet markedsbaserede løsninger. På den måde bliver det muligt ikke bare at sørge for flertallets interesser, men faktisk også for utallige mindretal, der alle ønsker noget andet end det flertallet lige føler for. Retfærdigvis skal det nævnes at Herby faktisk kipper en gang med dét flag!

Så løsningen på det demokratiske dilemma er, ligesom med krig, ikke at deltage. Magtmonopolet skal ikke sørge for omfordeling, rundbarbering, socialhjælp, uddannelse eller noget andet vigtigt. Forsøger man at begrænse magtmonopolets indflydelse til, for eksempel, kun at være beskyttelse af privat ejendomsret og håndhævelse af kontrakter, ender det med at brede sig ud over alt andet. Staten begynder at blande sig i stort og småt, som vi har set i tiltagende grad.

Bevares, det ville være et gigantisk fremskridt hvis vi blot kunne rulle staten tilbage til natvægterniveau. Når folk er blevet afprogrammerede vil de måske indse at også konfliktløsning kan foregå (bedst) på markedsvilkår, hvor de dygtigste mæglere har en interesse i upartisk løsning af konflikter. Selvfølgelig vil der være elementer som handler i ond tro, ganske som i dag, og dem må man beskytte sig imod ved for eksempel at købe en service hos en leverandør man kan udskifte når varen ikke leveres ( i modsætning til nu).

Hans-Hermann Hoppe er netop blevet 75 – og er en af verdens fremmeste demokratikritikere. Har du ikke læst Democracy – The God that Failed endnu er det på høje tid. Du kan også hente et festskrift i samme anledning her på adressen.

Måske kan ‘demokrati’ forsvares, hvis det faktisk kan levere varen med hensyn til at forhindre magtskiftet i at degenerere til vold. Krig er enormt omkostningsfuldt og går i moderne tid mest ud over dem der er dårligst stillede, mens nogle få beriger sig.

Så nej, det er ikke en ‘demokratisk’ beslutning ‘vi’ har truffet mht til at staten skal vokse sig stor som en fenris-ulv og markedsbaserede løsninger henvist til skammekrogen, og dermed alle de goder der følger med frivillige transaktioner.

Pensum på statskundskab burde omfatte et dissektionskursus som det Rothbard byder på, i Statens Anatomi.

Bliv bedre klædt på end din lokale statskundskabsperson – få den her i butikken til 37,50!

Hvad er Staten?
Statens Anatomi

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

10 grunde til at bevare slaveri

‘Argumenterne’ er faktisk blevet fremført af velansete personer – læs Robert Higgs påmindelse her, med lidt flere detaljer end nedenstående overskrifter.

  1. Slaveri er naturligt
  2. Slaveri har altid eksisteret
  3. Alle samfund på jorden har slaver
  4. Slaverne er ikke i stand til at klare sig selv
  5. Uden herskere ville slaverne dø
  6. Hvor pøbelen er frie, er de endnu værre stillet end slaver
  7. Afskaffelse af slaveriet vil medføre blodsudgydelse og andre elendigheder
  8. Uden slaveri vil tidligere slaver gå amok, hærge, plyndre og voldtage og foranledige almen uro
  9. Forsøg på at afskaffe slaveri er utopisk og upraktisk
  10. Glem afskaffelse af slaveriet. En bedre plan er at holde dem i passende foderstand, påklædte, med tag over hovedet og lejlighedsvis underholdning samt holde dem fra at dvæle ved den udnyttelse de er ofre for og i stedet holde sig et bedre efterliv for øje.

Der er næppe mange i dag der føler sig overbeviste af disse ‘argumenter’. Higgs’ pointe er, at ganske tilsvarende argumenter bruges af dem, der er modstandere af afskaffelse af en anden forkastelig institution, nemlig Staten, som vi kender den, monopolistisk, en bevæbnet gruppe der afkræver ufrivillige bidrag og lydighed.

For hele Higgs’ foredragsserie om kriser og regeringers ledsagende overgreb på frihed – kig her!

Du kan også få fat i Rothbards anatomilektion her i butikken for 37,50 DKK og i øvrigt bør regeringen gå af.

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Udgivet i af — 1 kommentar

Frederik eller Mette – af to onder får vi dem begge

Det er mit indtryk, omend jeg indrømmer ikke at have solid evidens bag fornemmelsen, at der er en ikke negligerbar opbakning blandt ‘folket’ til kongehuset. Der er også en betydelig støtte til ‘demokrati’ hvilket ikke kan undre, når man tager i betragtning hvorledes propagandaen har flydt i udannelsessystemet i årtier. Røverhøvdingen opfordrede i sin nytårspropaganda til, at pøbelen udviser ‘hengivenhed’ overfor den kommende regent! Som om Stockholm syndromet er en prisværdig tilstand! En familie der er ikke er omfattet af lovene for andre mennesker og en flok puhlitikere der tror sig gjort af et andet stof end undersåtterne, samarbejder i skøn symbiose om at bilde resten ind, at alt hvad de gør er for det ‘fælles bedste’. Det kræver mange års indoktrinering at æde den røverhistorie. Næh, hvis mennesker var engle, behøvede vi ingen stat, men eftersom mennesker ikke er engle, da gør staten blot ondt værre – se her Robert Higgs.

Jeg har ingen illusion om, at den kommende regent som overtager moderens overførselsindkomst, deler indsigt på niveau med for eksempel Lichtensteins monark, Hans-Adam. Men tænk hvis ‘vi’ kun havde kongehuset at døje med, og ikke både kongehus og folketing. En skare forbrydere der har slået sig sammen om at plyndre befolkningen for halvdelen af deres ejendom – hvert år! Nogen bliver selvfølgelig plukket for mere. Hvis monarken faktisk var den der regerede, ville vi nok være mindre tilbøjelige til at lade os plyndre i samme omfang som nu, hvor mange lever i vildfarelsen om, at vi alle kan leve på hinandens bekostning. Bastiat beskrev dette allerede i 1849 i Loven – fås her i butikken for 37,50 – og Rothbard beskrev i nyere tid Statens Anatomi, at vi netop ikke er staten, og staten er ikke os. Så det er altså ikke ‘os selv’ vi tager penge fra og putter over i den anden lomme. Få den også her i butikken for 37,50!

Når monarken blot er røverbandens skødehund, der gummistempler den linde strøm af love og forordninger der strømmer ud af røverborgen, burde det stå klart, hvilken cirkusforestilling vi er tvangsindlagt til at betale for. Det er ligegyldigt hvilket navn nulliteten bærer, men nu kan vi afledes fra den almindelige plyndring og skændes lidt om, hvordan de stjålne midler omfordeles blandt ofrene.

Hvis monarken også måtte betale for sine krige af ‘egen’ lomme, ville vi se færre, kortere og mindre krige end under demokraturet. Det er en af Hans-Hermann Hoppes skarpe observationer i Democracy – The God That Failed at monarkiet snarere skal anses for et mindre onde end demokratiet. Bemærk at det ikke er en anprisning af monarkiet, blot en erkendelse af, at demokratiet formentlig er en værre styreform, hvis menneskelig trivsel er målestokken. Vi (det royale vi) linkede i sidste uge til dette gamle interview med Hoppe – lyt til det, evt igen. https://libertarianinstitute.org/dont-tread-on-anyone/privatize-everything-hans-hermann-hoppe-scott-horton/

I øvrigt bør regeringen afvikles – lad os håbe at vi ikke skal igennem elendighed af Argentinske dimensioner, før vi prøver noget andet. Og måtte Javier Milei have held, mod, og leve længe nok til at gennemføre bare lidt af det, han blev valgt på! (Han har nok skelet til sine overlevelseschancer når han vælger ikke at lægge sig for voldsomt ud med den herskende udenrigspolitiske krigsliderlighed hos naboen højt mod nord.)

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Ejendomsret, demokrati, ytringsfrihed og misforståelser

Så koges der suppe på benet igen. Denne gang tilfalder ugens skævert CEPOS-direktøren selv med udsagnet om, at en af de fine ting ved demokratiet er flertalsbeslutninger, der ‘legitimerer’ beslutninger mindretallet ikke deler.

Det er derimod netop en af demokratiets mange svagheder, at flertallets overgreb IKKE er legitime. Der henvises til grundlovens § 73 hvor folks ejendom er ‘ukrænkelig’, dvs ikke kan konfiskeres, uden at det ‘tjener almenvellet’ …almenvælde almenvælling. Og hvem afgører så det? Det gør ‘repræsentanter’ for flertallet. Repræsentanter i gåseøjne, fordi 179 slyngler selvfølgelig ikke på nogen meningsfuld måde, kan siges at repræsentere 5-6 millioner menneskers interesser, interesser der er forskellige og selv for den enkelte ikke er konstante. Det kan måske gå an i mindre enheder, omend lokalpolitik her til lands næppe når Liechtensteins niveau.

Ytringsfrihed? Forstås bedst som et særtilfælde af ejendomsret. De negative frihedsrettigheder omfatter ikke retten til at være fri for fornærmende ytringer, dårlig smag, dårlige manerer og meget andet.

Næh, det er ikke demonkratiet, men derimod respekten for den private ejendomsret og en vis vished om, at andre (end kriminal-monopolet) ikke forgriber sig på ens ejendom, der er forudsætningen for velstand. Når folk får lov (!) at bestemme selv, opstår der tilbud til selv de besynderligste ting – rigtig diversitet – som illustreret her 🙂

Men når det går op for folk, at de kan stemme sig til andres ejendom, begynder skråplanet langsomt at hælde mere og mere, og tingene udvikler sig i uheldig retning til legal plyndring. De fleste, og især de dårligst stillede, bliver fattigere og fattigere (Lad dem sulte!).

CEPOS afholdt tidligere i år et glimrende arrangement om populisme og kapitalisme – se Nytte og moral. Selv en lille smule socialisme fører langsomt, men sikkert til fattigdom og konflikt.

Mises; Rothbard; Hoppe

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Professorens kontrakt

…findes ikke. Martin Ågerup havde inviteret en indflydelsesrig bureaukrat (Nina Smith) til samtale og fik afsløret misforståelser om samfundskontrakten (en variant af enhjørningeflatulens) samt mangelen på Hoppe.

Samfundskontrakten eksisterer ikke, har aldrig eksisteret og kan ikke eksistere. Men den bruges flittigt som påskud for indgreb (overgreb).

De uheldige moralske konsekvenser af tvangsoverførsler blev berørt, men læren ikke uddraget. Det gør Hans-Hermann Hoppe til gengæld. Kapitel 4 i Teorien om socialisme og kapitalisme (hele værket på engelsk her) beskriver den moralske deroute der er en følge af tvangskollektiviseringen. Forestilligen om at vi skal ‘opdrages’ til at yde vort for fællesskabet, samfundskontrakten, indpodes i det system der går under betegnelsen uddannelsessystemet. Det er imidlertid en propaganda-central, som professoren tilsyndeladende selv ligger under for.

Gå også til Rothbard for at forstå hvad staten er – og ikke er! – for en størrelse. Statens Anatomi fås også her i butikken. 37,50 inflationsramte kroner.

Her på dansk

Samtalen gav et udmærket indblik i hvilke tanker der florerer, og måske især hvilke der ikke florerer, i dele af ‘eliten’. Tak for det.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Mere om socialdemokratisme

Fra Hoppe…

Standpunktet for teorien om naturligt ejerskab er, at der ikke er tale om to processer, produktion af indkomst og derefter fordeling. Der er kun een proces: den producerede indkomst er automatisk fordelt – producenten er ejeren. Sammenlignet hermed er den socialdemokratiske socialisme fortaler for delvis ekspropriering af producentens ejendom i form af omfordeling til folk der, uafhængigt af deres øvrige dyder, ikke producerede den pågældende indkomst og afgjort ikke havde et kontraktligt krav på den. Oven i købet påberåbes retten til unilateralt, dvs. uden at vente på producentens samtykke, at beslutte omfanget af eksproprieringen.

Det turde være klart efter denne beskrivelse at, på trods af det indtryk socialdemokratisk socialisme søger at give offentligheden, så tilhører de to typer socialisme ikke forskellige kategorier; forskellen er alene en gradsforskel.

Hent kapitel 1 & 2 her og kapitel 4 på dansk her i butikken, kr. 0,- Hele værket på engelsk kan hentes hos Mises.org

De fleste af os lærer vores små børn om dit og mit, og om at afstå fra vold. Herefter bliver de sendt i skole og lærer at de regler ikke gælder for staten og dens lakajer… Men retten til plyndring kan ikke uddelegeres – læs Bastiats Loven og indse hvad der er lov og hvad der ikke er lov. Gerne sammen med dine børn(ebørn) – der er behov for modgift.

Politikerbyrden er færd med at fordele rovet og afgøre hvordan der skal herskes den kommende periode. De burde gøre nytte i stedet.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

The Speed of Science!

The Speed of Science…Hun siger faktisk at de var nødt til at handle med the speed of science!

Oh, hvilken ironi! Monthy Pythons The Spanish Inquisition har ikke været forgæves. The Manhattan Contrarian udpeger nutidens uvidenskabelige præsteskab i analogi til Galileos forfølgelse. De ville ikke engang se i kikkerten…

But the heliocentric version contradicted teachings of the Church, which had adopted the geocentric version in its dogma. The academics of the time refused to look in the telescopes thinking they must be some instrument of the devil. Here is a famous quote from Galileo in a letter to Kepler:

What do you have to say about the principal philosophers of this academy who are filled with the stubbornness of an asp and do not want to look at either the planets, the moon or the telescope, even though I have freely and deliberately offered them the opportunity a thousand times? Truly, just as the asp stops its ears, so do these philosophers shut their eyes to the light of truth.

Galileo was tried before the Roman Inquisition, and ultimately convicted and kept under house arrest from 1633 to the end of his life. Obviously, the Inquisition did not follow the scientific method.

MC

Moderne fascisme er når staten og private firmaer rotter sig sammen mod befolkningen. Som Benito sagde: intet over, intet ved siden af og intet udenfor staten.

Kan det virkelig passe at ‘nogen’ har kreeret en virus med egenskaber der fremmer smitte og sygdom? Det ser i stigende grad sådan ud. Se dette pre-print.

Som Christian Bjørnskov er inde på, er de fleste af os bedst tjent med ineffektiv regering – jo mindre magt desto mindre skade kan de gøre. Skal vi have produktive politikere skal de arbejde for at afvikle egen indflydelse – kan du se det ske?

Som et kuriosum kan det nævnes at den eneste politiker der høfligt takkede for muligheden for at læse om Hvad lov egentlig er, siden blev ‘dømt’ ved en rigsret (det var Inger – der nu har come-back uden en klar politik :D) Resten af politikerbyrden var hævet over den slags og har tydeligvis ikke læst på lektien. Al snak om regeringens overgreb har været fraværende i beskæmmende grad fra den netop overståede ‘valgkamp’ – både fra ‘opposition’ og medieskødehundene.

Bastiat beskrev i Loven for knap 200 år siden at man ikke kan uddelegere noget man aldrig selv har besiddet – køb Loven her i butikken for 37,50.

Hvad er Lov?
Udgivet i af — 1 kommentar

Hvad har regeringen gjort mod vores penge?

Det spørgsmål besvarede Murray Rothbard i essayet af samme navn. Det kan læses her og anbefales. Men du kan også se nogle glimrende korte videoer produceret af Mises Institute. Oven på de seneste år(tier)s katastrofale håndtering af begivenhederne i verden omkring os er det vigtigt at forstå, hvorfor magt ikke kan overlades til politikere. Politikere der som alle andre (og måske endda i særlig grad) er korrumperbare og magtbegærlige. De ni korte, animerede videoer gennemgår penges oprindelse, betydning for en moderne levestandard, konsekvenser når et sundt pengesystem forlades og i stedet politiseres, og mulige fremtidige alternativer.

Link

Når inflationen og forfaldet bliver tydeligere og tydeligere gælder det om, ikke at falde for tilbøjeligheden til at lade nogle andre politikere fortsætte uføret, med forventning om at denne gang bliver det anderledes. Den andel af folks produktion der bestyres fra centralt hold skal nedbringes radikalt (i ordets oprindelige betydning), så statens knytnæve bliver så lille og svag som muligt.

Der er ingen lette løsninger på fattigdomsproblemet. Vi har før anbefalet denne her The Ethics of Money Production af Guido Hülsman – kan downloades frit – om hvordan adgangen til easy money langsomt, men sikkert ændrer på folks adfærd og moral.

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Lov’giver’ eller lovfinder

Eftersom de fleste af os er interesserede i at undgå voldelige konflikter, der er omkostningstunge, og er sociale væsener der har fornøjelse af at omgås andre mennesker, har ejendomsretten efterhånden udviklet sig som en måde at løse konflikter på, på ikke-voldelig vis. En betingelse for at sådan en ret respekteres, er at parter der er uenige om retten til en begrænset ressource, kan se det rimelige i løsningen på uoverensstemmelsen. Den løsning der har vundet mest fremme er at den person der først erhverver sig en ressource, der hidtil ikke har været ejet af nogen, har det bedste krav på ejendomsretten. Ejendomsretten kan så skifte hænder via kontrakt, f eks. handel, gave, eller fortabes som godtgørelse til en person hvis ret man har forbrudt sig imod.

Resten er detaljer 😀
En glimrende præsentation af privat eller decentral lov versus centralistisk lov kan høres hos Stephan Kinsella (ca 45min).

En vigtig pointe her er diskussionen af, hvad man overhovedet kan have ejendomsret til, nemlig ressourcer der i deres natur er begrænsede og som ikke kan anvendes uden at andres samtidige brug begrænses (ellers var der ingen grund til strid om den). Heraf følger også afvisningen af intellektuelle eller immaterielle rettigheder, som Kinsella også har taget sig grundigt af

Når forskellige konflikter opstår og løses, udvikles forståelsen af, hvordan ejendomsretten appliceres i de myriader af situationer hvor der kan opstå tvivl om, hvem der har den bedste ret. Staten har desværre raget et monopol til sig vedrørende denne konfliktløsning, om som med alle andre tvungne monopoler er resultatet ringere end det ville have været i fraværet af denne tvang. Privat konfliktløsning anvendes i praksis, blandt anden inden for sø- og handelsret – fordi retssager i det offentlige system er rasende dyre – og også konflikter mellem stater, der i princippet eksisterer i et anarki uden en overstat, løses hellere ved forhandling end ved vold (krig).

Når staten har monopolet, bliver offeret for en forbrydelse ramt to gange – først som offer for forbrydelsen, dernæst bliver han plyndret for omkostningerne til at straffe forbryderen og evt holde ham indespærret.

I et system med privat lov, vil bestræbelserne gå på at afdække den retmæssige ejer af en ressource og sørge for at denne får genoprejsning i tilfælde af overgreb. I et positivistisk system, hvor love er ‘givet’ af lovgiverne, bliver domstolene, som ikke er uafhængige af staten, blot fortolkere af de ‘love’ lovgiverne har udspyet, og ikke en institution der leder efter retfærdighed.

Som beskrevet for et par uger siden, kunne vi finde bedre anvendelse for politikerbyrden ved at sætte dem til at fjerne dyngen af overflødige regler og forordninger, fremfor at finde på flere af dem.

De fleste af ‘vore’ politikere har stadig ikke forstået at de ikke udgør en særlig klasse, der har rettigheder som ingen andre i samfundet har. De bør finde deres eksemplar af Loven frem og studere den. Grundigt.

Frédéric Bastiat – Loven. Køb den her.
Udgivet i af — 1 kommentar

Mettes ris, Mettes ret, Mettes rigsret

Hvad er en rigsret overhovedet? Hvem kan blive slæbt for en rigsret – og for hvad? Kan det mest høflige medlem af folketinget? Kan Mette? (Borgerforslaget er der godt 30.000 der støtter p.t.)

I almindelighed bør enhver minister slæbes for en rigsret for ulovligheder begået af den regering de er medlem af (Hvad er lov). Heldigvis for banden er det den selv der afgører om bandemedlemmerne har overtrådt reglerne – og Grundlovens kapitel 8 er et miskmask af indbyrdes modstridende ‘rettigheder’. Kom i hu at al menneskeret er ejendomsret.

Grundloven §73

Stk 1.

Ejendomsretten er ukrænkelig…

Dernæst opremses det hvornår den alligevel kan krænkes, og en række ‘rettigheder’ nævnes som kun kan opfyldes ved at krænke andres ejendomsret.
Læs grundloven her.

Det kunne være rart hvis man ikke skulle forholde sig så meget til Mettes magtliderlighed – hvis politik kunne henvises til et lille hjørne af tilværelsen hvor den hører hjemme. Desværre blander Mette (ret skal være ret – det er ikke kun Mette) sig i stort og småt, som politikere har for vane. Uddeler grådigt andres folks ejendom for at bestikke sig til endnu en periode ved magten – og mener sig i stand til at fortælle folk hvordan de skal indrette deres tilværelse. Læs her om hybris og enhjørningeflatulens.

Det er ikke for dit eget bedste at de blander sig – læs on hvad staten er for en størrelse i Rothbards Statens Anatomi. Fås her i butikken for 37,50

I øvrigt bør regeringen gå af.

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Tungnem tanketorsk eller tragiske totalitære tiltag?

Overrasket? Næppe, efter misèren i 2020 tegner 2021 ‘godt’. Det forlyder at vore herskere har indgået aftale om en politireform. Aftalen, der kan læses her, udmærker sig blandt andet ved følgende passus:

En regering – og et et folketing – der mener sig i stand til, og berettiget til, at afgøre hvad der er god tone blandt undersåtterne. Hvor er det vi har set det før, George? Ytringsfrihed – herunder grim tale, og tale man er uenig i, er en ejendomsret. Ejendomsretten er ‘ukrænkelig’ i Danmark ifølge grundlovens paragraf 73 (undtagen når den ikke er det). Det er ikke en ret der tilstås os af skiftende herskere eller regeringer, men en ret der går forud for etableringen af regeringer. Regeringer kan beskytte disse rettigheder eller forbryde sig imod dem – det sidste er blevet meget åbenlyst i det netop nedlukkede (!) år 2020.

Så, nej! Der er ikke ‘brug for handling’ (så gør dog noget!) – derimod er der voldsomt brug for mere ydmyghed fra de dygtige politikeres side.

Læs om hvad der er lov og hvordan loven perverteres når den forsøges anvendt til noget andet end at beskytte ejendomsret i Bastiats Loven – der fås her i butikken til 37,50

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Seriøs ulighed…

Når det kommer til forbrugsmulighederne er der ganske få der har de helt store konti at øse fra. Det er selvfølgelig ikke deres egne ressourcer der leverer ‘dækning’ for de konti.

Kan du gætte hvem det er?

Naturligvis, politikerbyrden og deres allierede.

Det er ikke gavmildhed at tage fra Peter for at give til Poul. Det er bare plyndring. Det kan pakkes ind, men det ændrer ikke på det faktum at ingen bande retmæssigt kan tage fra nogle og give til andre.

Lov er retfærdig skrev Bastiat i 1849 – når lov bruges til andet end retfærdighed, degenererer samfundet og bliver til en kamp om at kontrollere lovgivning så man med legale midler kan tvinge sig til andres ejendom og herske over dem. Det bliver alles kamp mod alle.

Læs Bastiats fantastiske essay på dansk – fås her i butikken til 37,50

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Voldsmonopolet

Een ting mange kan blive enige om er at beskyttelse mod voldelige overgreb er en af statens kerneopgaver, at kun staten kan udøve magt i denne forbindelse og at selvforsvar er på kanten af selvtægt. Heller ikke denne opgave formår staten imidlertid at løse på tilfredsstillende vis. I den lettere ende herhjemme kan nævnes politiets beslutning om ikke at efterforske tyverier medmindre værdien af tyvegodset overstiger 100.000kr. Mere alvorligt er de voldshandlinger der pågår i flere amerikanske byer i kølvandet på statsmagtens mord på en borger i Minneapolis. Morderen og hans kumpaner er, omend lidt sent, nu sigtet (der er ikke tvivl om selve mordet som blev optaget/streamet på video). Alle fordømmer det åbenlyst helt uacceptable brug af overdreven magt med dødeligt udfald. Det manglede også bare.

Til gengæld mangler der ubetinget fordømmelse af de voldshandlinger og plyndringer der fulgte i kølvandet. Overgreb på en person berettiger på ingen måde overgreb på andre, tilfældige personer og deres ejendom. Statens repæsentanter myrder en person (det gør de mere end 2 gange dagligt i USA) og træder så tilbage og lader plyndring og voldshandlinger blomstre – i et omfang så man næsten tænker at det må være tilsigtet, måske med det formål at opnå den almindelige befolknings accept af endnu en undtagelsestilstand, nu med Nationalgarden (måske endda militæret?) på hvert et gadehjørne.

Forløbet illustrerer på trist vis at man ikke skal forvente beskyttelse fra staten, når den ulmende utilfredshed bryder ud i lys lue, oppisket af medierne der pludselig har glemt alt om virus og lock down. Læs Ryan McMackens indlæg her.

Det er heller ikke første gang at staten (i USA) undlader at beskytte borgere – og moralen er endnu engang, at staten ikke er hvad den giver sig ud for at være, din ven og beskytter, men derimod en del af ondets rod.

Tre forslag til ændringer der kan mindske antallet af drab på egne borgere (i USA) – her; et fjerde kunne være Rand Pauls forslag om at fjerne en af de værre beføjelser staten har til at angribe egne borgere – her.
Kan man have beskyttelse uden politi i konventionel betydning i dag? Ja, det kan man. Se nærmere på Detroit threat management her eller lyt til Dale Brown hos Pete Quinones eller hos Tom Woods.
Mere her på sitet om privat forsvar.

Hvad er Staten? Læs om dens Anatomi.

Statens Anatomi
Udgivet i af — 8 kommentarer

Herske eller tjene…

…det er spørgsmålet.

Er vi undersåtter (kongens eller regeringens) eller er vi frie mennesker. Undersåtter får besked på at gøre eller undlade dette eller hint. Frie mennesker afgør selv, hvad der er bedst for dem at gøre, uden at de dog kan forgribe sig på andres person eller ejendom.

Det er tydeligt at politikerbyrden anser sig selv for herskere, muligvis velvillige og algode, men ikke desto mindre herskere. Den nuværende bandeleder er på ingen måde værre end forgængerne hvad dette angår. De anser ikke sig selv som befolkningens tjenere, der blot midlertidigt har fået overdraget hvervet at stå i spidsen for en serviceorganisation. En kontrast hertil kunne være fyrsten af Liechtenstein, Hans-Adam.

Hvilke tjenester skulle vi da forvente at staten kan og bør løse, når man tager i betragtning af magt korrumperer? Alene beskyttelse af person og ejendom mod overgreb fra andre? Måske, omend det ikke er selvindlysende at den formår selv denne begrænsede opgave. Mod enhver ulykke der kan ramme os, hvad enten selv- eller uforskyldt? Nej! Det er tydeligt at jo flere opgaver staten rager til sig, desto værre løser den dem og desto flere hindringer lægger det i vejen for folk, der dermed får vanskeligere ved selv at løse tilværelsens problemer. Staten kan ikke løse problemer, det redskab den har er ikke beregnet til problemløsning. Folk selv kan forbedre deres tilværelse, og jo dygtigere de er til at hjælpe andre desto bedre belønnes de for deres anstrengelser, hvis dette foregår på fri(ere) markedsvilkår.

Blot fordi en mini-minimalstat måske kan løfte opgaven med at holde ‘Lov og orden’ i et geografisk område, betyder det ikke automatisk at den også på bedste vis kan tage sig af uddannelse, sygdomsvæsen, hjælp til folk der ikke kan klare sig selv, veje, osv osv. KUN i den udstrækning staten kan holdes nede og begrænses i sit virkeområde, kan den måske være nyttig. Den er som fenrisulven blot svær at tøjle. Lyt evt til Bob Murphy og Alex Salter diskutere institutionelle udfordringer i episode 122 af The Bob Murphy Show (1 time).

Grundlovens kapitel VIII, $$71-73 lyder således:

§ 71. Stk. 1. Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse…

§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.

§ 73. Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning…

Teksten i grundloven ‘beskytter’ os ikke mod politikeres overgreb; Christian Bjørnskov m.fl. har set på villigheden til at tilsidesætte borgernes frihedsrettigheder i forbindelse med virus-virakken og fundet at det ingen forskel gør, om regimet er autokratisk eller demonkratisk, om rettighederne er nedfældet i en forfatning eller ej – se her, og her og læs også Otto Brøns-Petersens indlæg om grundloven ved samme lejlighed.

Den hastelov politikerne hastede igennem kunne sagtens havde været hastet igennem på en mindre autoritær måde – se Martin Ågerups Grundlovstale her på facebook (15 min) – det ændrer dog ikke på det grundlæggende spørgsmål: Er staten vores hersker eller tjener?

Hvad er Staten?
Statens Anatomi
Hvad er Lov?
Loven
Udgivet i af — 1 kommentar

Ytringsfrihed forstås bedst som ejendomsret

Spørgsmålet om ‘absolut’ ytringsfrihed dukker af og til op og et argument imod er, at man jo ikke har ‘ret til’ at råbe Brand! i en tætpakket biografsal og derfor at ‘nogen’ (sædvanligvis Staten) må sørge for at regulere ytringsfriheden på passende vis. Ytringsfrihed forstås imidlertid bedre som en følge af ejendomsret. Du har ret til at sige lige hvad du vil på din egen ejendom, inklusive udsagn som er fornærmende, anstødelige, uhøflige, politisk ukorrekte eller bare stupide. Men hvis du råber Brand! i din egen biografsal (og det ikke brænder) overtræder du biografgængernes ejendomsret til den film de har betalt for. Du har heller ikke ret til at sige hvad som helst på en anden persons ejendom eller platform og du har ikke ret til at folk skal høre hvad du har at sige. Direkte opfordringer til vold mod andres person eller ejendom er heller ikke en naturret.

Læs mere i kapitel 15 af Rothbards Ethics of Liberty (online her).

Et eksempel på hvordan Staten til en afveksling mudrer vandene også på dette felt ser vi i de såkaldt sociale platforme. De kaldes privatejede, og har derfor ret til at vælge hvad de vil tillade på deres platforme, men nyder privilegier bevilget af Staten i form af ansvarsfrihed for, hvad brugerne af platformen måtte finde på at bringe til torvs af tåbeligheder. Privilegier som Staten ikke vil tøve med at udnytte til at undertrykke synspunkter den finder ‘upassende’.

Løsningen er ikke at Staten bestemmer hvad der må eller ikke må siges på diverse platforme, men et reelt frit marked for platforme som folk kan vælge at ytre sig på, uden privilegier tildelt af Staten.

Læs Justin Raimondo på antiwar.com tilbage i august.

 

Læs om hvad Staten er for en størrelse i Rothbards Statens Anatomi – der indtil jul fås her i butikken med 20% rabat (brug koden jul2018 ved check-ud) 

Udgivet i af — 2 kommentarer

Mere om stemmeriets misforståelser

Igen og igen hører man folk skamrose demokratiske valg og udskamme folk der ikke stemmer.

Det gælder her i andedammen og også i de 50 forenede stater der for nyligt har været igennem ritualet endnu engang. Vi indoktrineres systematisk om, at Statens repræsentanters overgreb, fejlgreb, møggreb og andre kunstgreb er rimelige og at vi selv har været med til at bestemme fordi vi har valgt ‘vores’ repræsentanter; repræsentanter som ‘varetager vores interesser’. Her i landet er et folketingsmedlem offizielt kun bundet at sin egen samvittighed(!) – men selv hvis vedkommende skulle repræsentere mange tusinde forskellige menneskers nuancerede holdninger til mange og forskelligartede problemstillinger, ville det være umuligt. Dertil kommer at mange problemstillinger slet ikke burde være genstand for lovgivernes frådende aktivitet!

En af grundene til at folk bliver så ophidsede over valg, har at gøre med at valgene bruges som påskud for at politikere kan forgribe sig på folks ejendom og bruge den til at købe stemmer for. Endnu engang: Man kan ikke uddelegere en ret, man ikke selv besidder. Jeg kan ikke banke på hos naboen og forlange at de betaler for min genbos tandlægeregning, fordi jeg synes genboen har mere brug for de ressourcer end min nabo. Det gælder også for ‘fællesskabet’, regeringen eller en hvilken som helst anden myndighed. Jeg kan få de øvrige på vejen til at stemme for, at naboen skal betale mere, men det gør det ikke til et mindre overgreb. Heller ikke selv om vi kalder det ‘bidrag’ for ‘skat’, og ‘noget vi giver til hinanden’.

Det er stadig forkert at stemme sig til andre folks ejendom!

Find ‘dit’ folketingsmedlem her, ring og spørg om de er bekendt med Operation OMF

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Skal Staten stjæle for at yde erstatning for slavers tab?

Sydafrika følger den kedelige sti trådt af Zimbabwe…

Artiklen her diskuterer ejendomsret og tilbageførsel af tidligere røvet ejendom, samt kollektiv skyld med udgangspunkt i Sydafrikas katastrofale udvikling

Hvordan skal tidligere generationers overgreb genoprettes for efterkommere af ofre? Tidligere var erhvervelse af ressourcer ved erobring en ‘anerkendt’ metode, og endda ‘lovlig’.

Der kan ifølge libertariansk lov ikke herske tvivl om, at stjålet ejendom forsat tilhører den oprindelige ejer, helt uafhængig af hvad en bande der kalder sig Stat, Konge eller Regering måtte udstede af påbud, forbud eller regler. Hvis jeg stjæler min nabos bil og skynder mig at give den til et af mine børn, bliver dette ikke pludseligt barnets bil. Hvad enten hun er klar over oprindelsen eller ej. Det er de fleste vist enige om.

Det bliver vanskeligere når det sande ejerskab fortoner sig i fortidens tåger og retmæssige krav kan være ganske vanskelige at bevise. At det forholder sig sådan kan imidlertid aldrig blive et argument for at plyndre tilfældige mennesker for at overføre værdi til efterkommere af ofre for tidligere overgreb. At overgreb har fundet sted og erstatning er berettiget bør anerkendes, men giver ikke automatisk anledning til erstatning.

Block og Alston diskuterer her erstatning i forbindelse med slaveriet i USA – værd at læse hele artiklen.

Konklusionen: Slaveri er forkert (uanset hvad gældende lov måtte stipulere). Erstatning for tab af privat ejendom er et kernetræk for et frit samfund, men må finde sted ved overførsel af værdi fra personer der beviseligt er uretmæssigt i besiddelse af stjålen ejendom, til personer der beviseligt har retmæssigt krav på samme ejendom.

Det bemærkes at også i denne artikel henvises til Loven af Frédéric Bastiat – køb den her;)

Når der sker overførsel af ejendom fra ham som har erhvervet den til ham som ikke har, uden ejerens samtykke og uden kompensation – hvad enten det sker med magt eller bedrag – da kalder jeg det for et overgreb på ejendom, da siger jeg at der er begået plyndring.

 

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Danish MPs learn about the law

In an unprecedented effort to educate lawmakers run rampant, Danish members of parliament have received copies of Frédéric Bastiat essay The Law.

Together with a copy of The Tuttle Twins Learn About The Law by Connor Boyack it is the hope of the donator that at least some of MPs will read, discuss, and also talk to their children or grandchildren about when the use of force against others is justified. The Danes are among the peoples who suffer the most from government intervention with the State extorting about half of the GDP from the citizens (Fig 1).

Thanks to an education system controlled by the government many Danes now see to the State for help with any problem they encounter in life, including problems created by…the State!

The result is ever increasing size of governmental expenditure (fig 2).

Fig 1 Taxes, OECD

 

Fig 2 Income tax and other taxes

Udgivet i af — 2 kommentarer

Inger Støjberg og Loven

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har høfligt kvitteret for modtagelsen af Loven.

1/179 eller lidt over 1/2 procent af folketingsmedlemmerne har dermed kvitteret for muligheden for opgradering af deres viden. (Der skal nok være nogle stykker som kender til Bastiat i forvejen, de tåler ganske givet at genlæse den – også for børnenes skyld!.)

Godt begyndt er halvt fuldendt – det er uvist om det afstedkommer nogle positive handlinger.

Har “DIT” folketingsmedlem læst Loven? Find deres telefonnummer her og ring og spørg!

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Folketingets åbningsdag truer…

På tirsdag den 2. oktober åbner folketinget officielt.

179 personer “repræsenterer” 5 789 957 personer (Danmarks statistik, 3. kvartal), eller godt 32 000 personer pr folketingsmedlem og lovgiver i stort og småt om, hvordan disse knap 6 milliioner skal leve deres liv.

Det er på høje tid at de stopper op, og overvejer hvad formålet med lovgivning egentlig er.

Ring til dit folketingsmedlem (find telefonnummeret her) og spørg om der er noget område de mener, de ikke skal blande sig i. Har de læst Bastiats Loven?

Gå til operation OMF

Udgivet i af — 5 kommentarer

Hvad er Lov?

Spørger man Frédéric Bastiat (og det bør man gøre) er svaret ‘Lov er retfærdighed’. Hvad betyder det? Det betyder at lov og midlerne til at håndhæve love – magt – alene kan anvendes til at beskytte den enkeltes person, frihed og ejendom mod overgreb fra andre. I samme øjeblik man forsøger at bruge loven til andet, underminerer man dette. Forsøger man med lov, det vil sige med magt, at tilgodese en gruppe af mennesker må man tage fra en anden gruppe. Efterhånden fører dette til at alle grupper kæmper indbyrdes om magten, for at tvinge andre grupper til at gøre eller betale for dette eller hint. Loven perverteres og bliver middel til uretfærdighed i stedet for at beskytte mod uretfærdighed.

Læs mere i Bastiats Loven der nu foreligger i dansk oversættelse og fås her i butikken!

Udgivet i af — 2 kommentarer

Hvor mange love har vi brug for?

Ikke ret mange hvis man spørger libertarianere. Og ikke særligt kompliceret lovgivning, men noget enhver kan forstå. Slå ikke din søster og tag ikke hendes mad. Så kan man tilføje ‘…medmindre det er i selvforsvar’ og lignende præciseringer. Men grundlæggende er det ikke svært og noget vi kan forklare til vores børn – og generelt er vi enige om, at sådan bør det være.

Så hvor går det galt, når ord-orgiet er eksploderet til nu ca 22,7 millioner ord i gældende love og bekendtgørelser? Se CEPOS notat her.

Forfatteren til notatet, Jonas Herby, påpeger at flere ord både kan betyde mere eller mindre frihed for de regeringsramte borgere, men foreslår en kommision der skal se på samfundsøkonomiske konsekvenser af ny regulering. Han påpeger også at skiftende regeringer siden 1987 har haft ‘afbureaukratiseringstiltag’. Det ser ikke ud til at nogen af dem har haft larmende succes hvad det angår.

Måske skulle man hellere overveje om der overhovedet er behov for den detailstyring fra, i egen indbildning, alvidende politikere, der ønsker at dirigere rundt med resten af befolkningen.

Kaster man et blik på folketingets hjemmeside med afstemninger, lovforslag, beslutningsforslag eller borgerforslag bliver man ganske tung om hjertet. Det ene af to borgerforslag var at begrænse overførselsindkomst til ministre, deres børn og folketingsmedlemmer; 0, som i ingen, stemte for…

Kik ned over listerne med lovforslag og beslutningsforslag og spørg så, om det er den slags ‘love’ der er brug for.

 

Der er brug for en Helsinki deklaration for deltagere i politiske eksperimenter!

 

 

Udgivet i af — 4 kommentarer

IP – Intellectual Property – Ophavsret

Ophavsret er et område der kan føre til ophedede diskussioner, også blandt libertarianere.

Stefan Kinsella er både libertarianer og IP-advokat og har i mange år argumenteret for afskaffelse af intellektuel ophavsret. Grundlæggende er argumentet at lov er til for afgøre hvem der har ejendomsret (dvs ubegrænset råderet) over en sparsom ressource og løse tvister på ikke-voldelig manér. Tanken er at man ikke kan forhindre andre i at udnytte ideer eller blive inspireret af produkter der er tilgængelige på et marked. Man kan bruge sine egne ressourcer, f.eks træ, grafit, lak, blik og gummi til at fremstille en blyant selvom andre før har fundet på ‘Blyanten’ – det er råmaterialerne og kapitalen i form af maskiner og bygninger som er det man ejer og som sammen med forarbejdningen bringer en ny blyant til verden. En ide, en opskrift eller en recept bliver ikke mindre brugbar fordi en anden også bruger den, og man kan ikke ikke bestemme hvad andre må bruge deres egne ressourcer til.

Det er ikke lovens opgave at forhindre andre i at fremstille en bedre, en billigere, eller en anden farve blyant, eller at beskytte den der ‘først’ finder på blyanten mod konkurrence. Lovgiverne ved ikke hvor mange blyanter forbrugerne efterspørger eller i hvilken kvalitet.

Et argument der ofte fremføres som forsvar for  IP er, at for eksempel udvikling af ny medicin kun er mulig, hvis nogle firmaer beskyttes mod konkurrence i en årrække fordi udviklingsomkostningerne er så store. Til det kan man blandt andet indvende at en stor del af ressourcerne bruges på bureaukrati og på patentbeskyttelse og -krigsførelse; ressourcer som kunne bruges bedre på lavere priser og mere udvikling. Argumentet om beskyttelse i et antal år muliggør en vis (advarsel: buzzword) innovation holder ikke – hvis der er brug for mere ny medicin (og er der ikke altid det?) så skulle beskyttelsen jo sættes mere op – ingen kan vide hvad der er den ‘rette’ balance. Beskyttelsen er nemlig ikke omkostningsfri.

Eksempler på rig udvikling i fraværet af beskyttelseslove kan findes her Boldrine and Levine, Against Intellectual Monopoly Ch. 9,  og her Journal of Economic Perspectives,  2013

Hele bogen kan også hentes