Et morsomt tankeeksperiment kunne være, hvis man kunne stemme imod de opstillede mafiosi ved et præsidentvalg, bare for at tage et aktuelt eksempel. Nej, jeg ønsker ikke, at nogen af de opstillede skal disponere over midler de i øvrigt har stjålet fra mig. Hvis ingen kandidat kunne mønstre tilslutning fra, lad os bare sige 80% af de stemmeberettigede, ikke fra de der har stemt, så kan man ikke vælges.
Ville verden være et bedre sted uden den amerikanske føderale regering? Ja! Uden EU-parlamentet! Ja. Så det ville ikke medføre noget tab, af præsidentposten ikke kunne besættes for en kortere eller længere periode. Måske indså vi endog at vi er bedre stillet helt uden!
Forestillingen om, at alting ville kunne bringes til at fungere optimalt, hvis blot vi fik erstattet de nuværende korrupte, inkompetente personer, med de rigtige mennesker, er grundløs og Hans-Hermann Hoppe har pillet den fra hinanden, se for eksempel her Luk l*rtet! Nu!
Hver gang vi står med ritualet i hånden og skal ‘vælge’ nogen der på ingen måde kommer til at repræsentere os eller arbejde for os, men derimod med usvigelig sikkerhed vil fortsætte udplyndringen, måske endda mens de overbeviser sig om, at de svinger knytnæven for vores eget bedste, rammes man af en lille smule mismod.
Krig er det amerikanske regimes modus operandi. Krig bruges som påskud for overgreb på egen befolkning, med henvisning til at ‘vi’ må angribe regimer andre steder for at forhindre dem i at forgribe sig på deres eller nabolandes befolkninger. Ingen udgift er for stor når det er dette hellige mål der skal nås. Guderne skal vide at man kan forstå dem, der bare ikke kan udstå 4 år mere som handler om Trump. Alternativet er en fastelavnsfigur, som de mest krigsliderlige ‘republikanske’ politikere nu tilslutter sig, i overbevisning om at krigshandlingerne kan fortsætte.
“You got Donald Trump, who’s a caricature of his own self versus Kamala Harris, who is the emptiest suit anyone has ever seen. And the polls say that they’re neck and neck.”
From Part Of The Problem: Scott Horton, 5 Nov 2024
Skulle Trump få sig en periode mere, må det nok snarere tilskrives at mange ønsker at give en stor finger til det bestående regime, end Trumps politiske program. Begge kandidater er parate til at fortsætte den katastrofale kurs mht centralregeringens udgifter – tilsyneladende indtil korthuset braser sammen.
Vi kunne være ligeglade, hvis ikke de lokale krigsherrer, herunder Lille Napoleon og Mette, lagde sig i slipstrømmen og fortsætter en kurs der bringer os alle tættere på en civilisationsudslettende konflikt.
Den bitre lære af demokratiet som afgud er, at af to onder får vi som regel dem begge.
Med Trumps sejr tirsdag kan man, med en anelse skadefryd som man prøver at vriste sig fri af, glæde sig over den bastante afvisning af en katastrofal status quo og et dybt korrupt system. Inden glæden kammer over, kan man så nok se frem til, at alting forbliver stort set uændret med en enorm stat, hvis spenderen på ingen måde tøjles under Trump (eller Harris for den sags skyld). Og centralbankens centrale (no pun intended) rolle i elendighederne er knap nok berørt under kampagnerne…
Still, there is value in the American people again repudiating the political establishment by voting for a candidate they had clearly deemed unacceptable. If Trump can follow through on his promises to end the war in Ukraine, appoint a libertarian to his cabinet, and finally free Ross Ulbricht, and if he greenlights Elon Musk’s plan to start a government efficiency department with Ron Paul, then this election will prove to have been even more consequential.
With all that said, however, it’s important to keep perspective and not get too carried away by all the focus on this one victory. The unfortunate fact is that some of the most significant issues facing the American people were not featured at all in this election cycle.
The most frustrating example is all the damage caused by the Federal Reserve. As Ludwig von Mises, F.A. Hayek, Murray Rothbard, and countless other economists in the same tradition have explained, when supposedly independent central banks like the Fed print new money and transfer it to the big banks and other politically-connected groups, it transfers the public’s wealth to the political class through inflation and traps us in a never-ending cycle of recessions.
Further, the federal government’s use of money printing allows them to hide and delay the cost of government programs. All the worst things Washington is currently doing to us and to people abroad are only politically possible because of the Fed.
Lad os starte med at indse at staten ikke er os, vi er ikke staten, og dens lakajer vil os ikke det bedste. Med andre ord, Læs Rothbard
