Kan det undre hvis tilliden til gængse medier og ‘eksperter’ er i færd med at blive borteroderet? Roger Pielke beskriver her hvorledes der på den ene sider er gode takter i form af fejlretning og på den anden side hvordan politiseret videnskab truer vores evne til at træffe fornuftige beslutninger.
En redaktør ved et tidsskrift har en politisk dagsorden hun ønsker at fremme. Det er i sig selv ikke et problem. Men når hun så udnytter sin stilling til at fremme offentliggørelsen af fejlagtige konklusioner, oven i købet kombineret med groft brud på retningslinier for interessekonflikter (redaktion af arbejde af samarbejdspartnere og familiemedlem) er den gal. Beslutningstagere (der i forvejen er kompromitteret af perverse tilskyndelser) træffer beslutninger på et vildledende grundlag og vi andre påføres ulempe, omkostninger og tab af det vi kunne have fået i stedet. Det tragikomiske element forstærkes af, at delinkventen er udpeget til at lede ‘Præsident’ Bidens Scientific Integrity Task Force. ;D
Man må håbe at det fører til at den pågældende ikke længere kan oppebære indkomst fra offentlige kasser, eller ‘bidrage’ med råd og vildledning til beslutningstagere. Ligesom religion og stat burde være adskilt – omend staten nu er en religion i sig selv – så er forskning og uddannelse også alt for vigtigt til at det kan overlades til staten.
Robert Malone er ikke hvem som helst, men ‘opfinderen’ af mRNA teknologi. Se hans 3-4 minutters anbefaling vedrørende vaccination af børn her. Teksten kan også findes her. Døm så selv om der fortsat er grund til en vis tilbageholdenhed mht vaccine-pres. Du kan også følge Malones substack. Vaccine-påbud er absolut uacceptable og tangerer det kriminelle når det handler om børn. (Vi taler her om vaccination mod sars-covid 2.)
Hvordan denne dr Faustus kan bevare sin status, ekstravagante hyre og plads i rampelyset er og bliver en gåde. Eller hvad?
“I would prefer, and we all would prefer that people would be voluntarily getting vaccinated, but if they’re not gonna do that, sometimes you’ve got to do things that are unpopular, but that clearly supersede individual choices…”
Lyt en gang her til en første persons beretning fra national socialismens tid, om hvordan glidebanen langsomt etableres og skridt for skridt etableres der en forestilling om en syndebuk.
Det er moralsk forkasteligt at tvinge eller presse folk til at modtage medicinsk behandling de ikke ønsker, uafhængigt af at det er for en smitsom sygdom – der, heldigvis, er relativt ufarlig for langt de fleste. Fremkomsten af endnu en variant, omicron, der måske ser ud til at være mindre følsom for den immunitet der måtte være fra tidligere infektion eller vaccination, illustrerer det groteske i det pres og det vaccinepas-teater myndighederne fremturer med. For ikke at tale om de børn, med en risiko tæt på nul, der er blevet presset til vacciner, hvis langtidseffekter er ukendte, og hvis beskyttelse er stærkt begrænset.
Det ‘redskab’ vi lod myndighederne bruge for næsten 2 år siden (2 uger for at forsinke spredningen), giver de ikke slip på igen, men bruger nu også med henvisning til begrænsede ressourcer af andre grunde.
Fortællingen om covid-benægteren Trump, der gjorde intet overfor heltemodige videnskabsfolk der tilskyndede til tvungne foranstaltninger i tråd med Videnskaben, udstilles som opspind.
Atlas peger på enorme omkostninger ved nedlukningerne, det foretrukne ‘middel’ i kampen mod en enkelt virus, uden hensyn til alle de andre og mere påtrængende problemer mennesker står overfor. Og hvad værre er, våbnet har ringe effekt på virusudbredelsen, men ødelæggende effekt på hvad man kunne kalde sammenhængskraften i samfundet. De fattigste rammes hårdest. Se også Øl, chokolade og mafiaborg og endnu et åbent brev.
En af de mest forstyrrende observationer (i forhold til at opretholde et nogenlunde frit samfund) er den systematiske hetz Atlas blev et mål for, og propagandamuren der blev bygget om én historie. Enhver kritik eller påpegning af mangler og usikkerhed ved denne historie blev udskammet som uvidenskabelig og eksistensen af kritik som dødstrusler mod menneskeheden.
En trist påmindelse fra den hjemlige andedam er ganske frisk. En analyse fra Nordea indeholdt observationer der burde være ukontroversielle, men som ikke ‘følger historien’ blev trukket tilbage. De pågældende forfattere blev herefter pålagt publiceringsforbud, mens ‘undersøgelsen pågår’. Karakteristisk nok undlader børsen at linke til konklusioner fra rapporten (men gengiver nogle af de farlige udsagn). Den kan læses her – indtil videre.
Bureaukratiets modstand og det fjendskab der blev Atlas til del fra akademiske kolleger afslører hvor dybt ‘vi’ er sunket. Områder som helbred, sygdomsbekæmpelse og uddannelse (og mange andre) er alt for vigtige til at blive overladt til magtfuldkomne politikere og bureaukrater.
Næppe, men det virker en anelse utroværdigt at fastholde historien om Den Gode Stat der blot ønsker at tage sig kærligt af undersåtterne og derfor – for deres egen skyld, naturligvis – må begrænse deres tilværelse alvorligt. Når hertil kommer brug af klassiske mekanismer for at kontrollere folkemængden, udnævnelsen af syndebukke, så er det nok snarere et simpelt magtspil om hvem der skal kontrollere befolkningen der er i gang.
Kigger man sig omkring er det åbenlyst ikke en epidemi blandt de uvaccinerede. Udskamningen er forløberen for yderligere segregering, tvang og totalitær kontrol som bør mødes med massiv kritik og modstand. Folketinget overlader magt til en lille skare under dække af en samfundskritik sygdom – der oplagt ikke er samfundskritisk. Denne skare kan herefter uden at gøre rede for de umiddelbare, de afledte og de langsigtede konsekvenser af deres tiltag, dekretere hvad den uvaskede pøbel må og ikke må og hvilke kontrolinstanser de skal underkaste sig for at ‘få lov til’ at deltage i samfundslivet.
Ser man på steder hvor restriktioner og vaccination har været mest udbredt er de ikke klart bedre stillet. Det burde de være i udtalt grad, for blot at forsøge at retfærdiggøre de drakoniske indgreb i folk tilværelse der finder sted. Vi konstaterer endnu engang at Statens ‘løsninger’ på reelle problemer er langt værre end problemerne selv; løsningen af disse overlades bedst til civilsamfundet uden brug af tvang. Tvang er uacceptabelt og fører oftest ikke til det påståede ønskede udkomme (medmindre dette netop er at undertvinge folk).
Vil du vaccineres? Fint. Vil du bære maske? Gør det bare. Vil du tvinge andre til det samme? Vil du tvinge folk til at vise ‘papirer’? Skrub af! Det advarede vi om her den 15. marts 2020
Som endnu en illustration af den begrænsede forståelse vi har med hensyn til begrænse denne type virus UDEN enorme, uacceptable omkostninger er influenza måske på vej tilbage, læs mere her om influenza. Især i lande som har mest immunitet som følge af tidligere covid, mens de mest vaccinerede lande formentlig må berede sig på endnu en covid-bølge – men stadig ikke ‘samfundskritisk. Genlæs her.
Så, nej, brugen er syndebukke er næppe udtryk for stupiditet, men snarere en variant af en ‘dygtig politiker’. Eller det der er værre…
Naturally, the common people don’t want war … but after all it is the leaders of a country who determine the policy, and it is always a simple matter to drag the people along, whether it is a democracy, or a fascist dictatorship, or a parliament, or a communist dictatorship. Voice or no voice, the people can always be brought to the bidding of the leaders. That is easy. All you have to do is to tell them they are being attacked, and denounce the pacifists for lack of patriotism and exposing the country to danger. It works the same in every country.
Kan det mon passe at Italien omklassificerer dødsfald i forbindelse med positiv test for Den Onde Virus – og nedjusterer ‘dødstallet’ radikalt?
Kan det mon passe at myndigheder her og der ruller vaccinepas og vaccinationspres ud, vel vidende at den påståede effekt på smittespredning ikke holder (her, her, her, her)? Men åbent udtaler at det er for at få den uvaskede, uvidende, uvaccinerede rest til at underkaste sig? Se den amerikanske appeldomstols gennemgang her:
The underinclusive nature of the Mandate implies that the Mandate’s true purpose is not to enhance workplace safety, but instead to ramp up vaccine uptake by any means necessary.
Herhjemme skal Christian Bjørnskov have tak for vedholdende at påpege tåbelighederne i den førte politik. Det er på tide at stoppe med at underkaste sig urimelige overgreb fra politikere og embedsstand.
Men hvor kommer energien fra, den som har gjort planeten til et langt bedre sted for flere mennesker end nogensinde før (hvis man ellers bryder sig om dét)?
Der er imidlertid stadig ganske mange mennesker der ikke har adgang til billig energi, og som næppe lader sig nøje med en solcelle til at oplade mobiltelefonen. De har brug for stabil, pålidelig, adgang til billig energi og masser af den. Det vil de få fra den billigst mulige, pålidelige energikilde. Kul, olie og gas. Atomkraft er det eneste mulige alternativ – men de kommende år er der brug for mere fossil energi. Hvis målet er menneskelig trivsel.
Vi andre har brug for stabil, pålidelig og billig energi for at kunne opretholde vores levestandard og være rige nok til at have tid til at spekulere over hvordan vi bedre kan beskytte vores omgivelser – for eksempel ved at producere energi på den mest effektive måde, så land og vandarealer kan friholdes til andre aktiviteter. Både rekreative og produktive aktiviter, samt andre dyrearter levnes mere plads ved brug af atomkraft fremfor vind eller sol.
Mener man at ethvert menneskeligt indgreb i klodens status quo (som ikke er en stationær tilstand) er en blasfemisk vederstyggelighed er situationen naturligvis en anden. Det synspunkt bør man så stå ved og gå forrest med reduktion, voldsom reduktion, af egen materiel levestandard. Men som regel er det, der forlanges at andres levestandard sænkes – eller forbliver elendig.
Sælgere af brugte biler har et formentlig ufortjent ry mht at prøve at sælge folk katten i sækken. Der er private løsninger på det problem f.x i form af at man kan tilkøbe en uvildig test af bilen og få sælger til at udbedre eventuelle fejl inden køb – eller man kan undlade at handle med vedkommende hvis man ikke har nok tillid.
Det forholder sig anderledes med politikere. Deres ry som forhandlere af hælervarer og leverandører af katte i sække er velfortjent. Hvad der er endnu værre: Man kan ikke undlade at have noget med dem at gøre; selvom man prøver at ignorere dem, så blander de sig hæmningsløst i stort og småt, med den velmenende tyrans frygtelige vedholdenhed.
Lader man dem oven i købet kontrollere produktionen af penge, det vigtige redskab til koordinering af udveksling af varer og ydelser, får de endnu et våben til at bestjæle folk, uden at tyveriet er helt så åbenlyst som ved beskatning. Mises beskrev i forrige århundrede hvordan dette tyveri fører til central planøkonomi med tilhørende tab af velstand. Et tab der typisk går ud over de ringest stillede i samfundet.
En forsmag:
Educational institutions, from universities down to kindergartens, the press, the radio, the legitimate theater as well as the screen, and publishing firms are almost completely dominated by people in whose opinion capitalism appears as the most ghastly of all evils. The goal of their policies is to substitute “planning” for the alleged planlessness of the market economy. The term planning as they use it means, of course, central planning by the authorities, enforced by the police power. It implies the nullification of each citizen’s right to plan his own life.
Disse penge der ‘tilføres’ (falskmønteri) stiller de første modtagere bedre end de ellers ville have været og gør dem i stand til at trække flere ressourcer til deres foretrukne aktivitet. Det betyder alt andet lige at visse knappe ressourcer får en højere efterspørgsel og de der eller ville have brugt dem til andre formål, må nu enten betale mere eller slet ikke sætte andre aktiviteter i værk. Men politikeren har fået indflydelse, magt, måske et monument og skabt sig et klientel. Denne fristelse er for stærk for de fleste og langsomt (eller ikke så langsomt) men sikkert undermineres den moral der ellers kunne have hersket.
Set denne for nylig? Det er den 5. november på fredag. I filmen affandt folk sig med et totalitært system af frygt for krig, terror og…sygdom. Måske er der en lille klokke der ringer?
Christian Bjørnskov har en blogpost der underholder med et tankeeksperiment – valgløfter som bindende kontrakter mellem befolkning og politikere. Konteksten er selvfølgelig at der bliver lovet guld og grønne skove før valget men guldet og skovene materialiserer sig ikke efter valget. Valgløfterne karakteriseres som cheap talk: gratis og uden nogen som helst konsekvenser. Ved nærmere eftertanke er det imidlertid ikke helt rigtigt. De tomme valgløfter er ikke gratis! (nogle af dem bliver delvist indført, for andre folks penge) og er bestemt ikke uden konsekvenser, for omgivelserne korrumperes af løgnene og løfter om, at politikere kan give noget til nogen. Det kan de – ved at tage fra andre.
Det ER i parentes bemærket et tankeeksperiment – jeg er ret sikker på Bjørnskov er klar over umuligheden i en ‘kontrakt’ – en aftale om at overføre ejerskab mellem forskellige parter. Tankeeksperimentet illustrerer snarere demokratiets fallit.
Staten, eller nærmere regeringen, består af en flok mænd ganske som du og jeg. De har i det store hele intet særligt talent for virksomhed eller regering; blot talent for at blive valgt til og fastholde en plads på tinge. Deres vigtigste middel til dét, er at opsøge grupper der råber og skriger efter noget de ikke kan få, og love dem at give det ‘noget’ til dem. Ni ud af ti gange er løftet værdiløst. Den tiende gang opfyldes det ved at plyndre A for at give til B. Med andre ord, regeringen er blot en hæler hvis forretningsområde er plyndring og valget er en form for forsalg af tyvekoster.
Kan plyndring via lovgivning forsvares? Nej! Den enkelte har ikke ‘ret’ til at stjæle fra en anden, og kan heller ikke stjæle ved at benytte sig af en mellemmand. Læs Bastiats Lovenom hvad lov er og hvilke rettigheder der kan uddelegeres. Fås her i butikken for 37,50.
Udenrigspolitikken er en perlerække af katastrofale begivenheder, konsekvenser der er i modstrid med de erklærede hensigter, men måske knap så meget med de skjulte. Desværre med deltagelse fra dansk (folketings) side.
Men hvordan skulle vi dog kunne beskytte os mod overgreb udefra, hvis ikke vi havde Staten? For det første er det ikke lykkedes nogen anden mafiøs organisation systematisk at udplyndre et lands befolkning for mere halvdelen af deres produktion, årti efter årti, i form af beskyttelsespenge. For det andet er der bedre alternativer der kan afprøves:
Privat produktion af forsvarsydelser er absolut inden for det muliges rækkevidde – hvor mange ressourcer der skal afsættes til det, kan kun markedet afgøre.
Er man interesseret i hvordan, kan følgende anbefales:
Anarki er ikke fravær af orden eller ledelse og organisation, men fraværet af herskere og undersåtter.
Statens anatomi er velbeskrevet, herunder hvilke midler dens repræsentanter bruger til at fastholde magten – læs Rothbards dissektion, fås her i butikken for 37,50!
For nylig havde Martin Ågerup besøg af Lars Christensen hvor de blandt andet diskuterede inflation. Definitionen fik vi vist aldrig, og selvom man blev glædeligt overrasket over at den østriske skole blev nævnt (sent), så kan man undre sig over at det nærmest var i en affærdigende bisætning. Lars Christensen mener ikke at den bidrager til forståelsen af kriser og inflation. Få et andet perspektiv her og døm selv. Flere meninger om inflation her.
Et andet positivt element var den vægt der blev lagt på den private ejendomsret som grundlaget for skabelsen af den velstand der kommer alle til gode, ikke mindst de ringest stillede i samfundet. Bravo!
Østrigerne ser inflation som en øgning af pengemængden og stigende priser som en manifestation af inflation. Stigende priser i forhold til hvad de ville have været i fraværet af pengeskabelsen, for hvis produktiviteten stiger mere end pengeskabelsen falder priserne. De stigende, eller for høje, priser er en konsekvens af pengeskabelsen. Der opstår ikke flere reelle ressourcer ved at man skaber nye penge, blot er der flere penge til at jage de samme ressourcer og priserne stiger.
Når politikere har adgang til seddelpressen er det som at lade ræven vogte gæs. De vil så meget (erklærede gode hensigter) og hvis man kan dele ud af andres midler så er fristelsen for stor for de fleste. I podcasten berøres det at begrænsninger, bånd på politikernes værste spenderen har haft en relativt gunstig indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark. Fastkurspolitik og budgetlov nævnes og sammenlignet med andre steder er det bedre end ingenting.
Det østrigske perspektiv er at pengedannelsen skævvrider det vigtigste signal i markedet, nemlig prisen. Og eftersom begrebet helikopterpenge (indtil for relativt nylig) var en joke, så rammes forskellige sektorer forskelligt afhængigt af hvor pengeindsprøjtningen rammer først. De grupper og sektorer der først får adgang til de nye midler har lejlighed til at skaffe sig reelle ressourcer med de nye penge, inden signalet om den stigende efterspørgsel forplanter sig i prissignalet, og politikere får handlemuligheder de ellers ville have været foruden.
Adgangen til ‘gratis’ ressourcer, i betydningen nogle andre betaler, hvad enten det er samtidige personer eller kommende generationer, korrumperer. En af de vigtigste forudsætninger for skabelse af velstand er penge, som bringer forskellige menneskers præferencer for varer, ydelser og tid på en fælles målestok. Hermed åbnes for samarbejde på tværs af små og store samfund, selv med mennesker man ikke kender; det er næsten mirakuløst!
Læs mere om The Ethics of Money Production hos Guido Hülsman – kan downloades frit – om hvordan adgangen til easy money langsomt, men sikkert ændrer på folks adfærd og moral.
Nej! Blot fordi ‘vi’ har opdaget at staten kan gøre horrible ting, er ikke ensbetydende med at det rent faktisk skal gøres. Økonomien er ikke et rumskib og kan ikke styres centralt fra, ‘vi’ skal ikke tvangslukke brancher og ‘kompensere’ dem, eller omdisponere produktionen. Mette er ikke landsfader eller -moder og ingen politiker har mandat til at herske over undersåtterne.
Når man på klimarealisme.dk kan konstatere at enhedslisten har præsteret godt politisk håndværk er det i den specielle politiske betydning af ‘håndværk’: Hvad er en dygtig politiker?
Lad os igen ty til C.S. Lewis beskrivelse af den frygteligste tyran: den der oprigtigt mener at vide hvad der bedst for dig og har magt til at gennemtrumfe det:
Of all tyrannies, a tyranny sincerely exercised for the good of its victims may be the most oppressive. It would be better to live under robber barons than under omnipotent moral busybodies. The robber baron’s cruelty may sometimes sleep, his cupidity may at some point be satiated; but those who torment us for our own good will torment us without end for they do so with the approval of their own conscience. They may be more likely to go to Heaven yet at the same time likelier to make a Hell of earth. This very kindness stings with intolerable insult. To be “cured” against one’s will and cured of states which we may not regard as disease is to be put on a level of those who have not yet reached the age of reason or those who never will; to be classed with infants, imbeciles, and domestic animals.
Mette, Pelle, eller andre fra politiker byrden har ikke mandat til omfordele andres ejendom – de kan ikke påberåbe sig demokrati eller stemmeflertal, for man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har.
Læs hvad loven er for en størrelse gerne sammen med dine børn – der er behov for intellektuel modgift. Få den i Tuttle Tvillingerne lærer om loven, baseret på Bastiats udødelige pamflet.
Energi, pålidelig energi, konstant tilgængelig og masser af den, er forudsætningen for den enorme materielle velstand vi har i vores del af verdenen. Det er også en nødvendighed for at kunne opretholde en behagelig tilværelse i et relativt fjendligt miljø i form af vejrlig – især kulde, regn og blæst på vores breddegrad. For ikke at tale om mørket – nu vi nærmer os oktober, og november, november, november. Når billig energi tvangspålægges ekstraomkostninger bliver vi fattigere og dermed ringere stillet end vi ellers ville have været. CO2 afgifter i Danmark eller USA medfører ikke en væsentlig reduktion af den globale CO2-udledning. Vi kommer ikke til at se global enighed om at begrænse CO2 udledning – selv ikke hvis der var enighed om behovet for at gøre det. Milliarder af mennesker lever i dyb energi-fattigdom og vil bruge den billigst mulige pålidelige energikilde til at forbedre deres levestandard. Vi har hverken magt eller ret til at forhindre dem i det.
Subsidiering af upålidelige energikilder, med lav energitæthed, som vind og sol (her på 56’ breddegrad!) medfører øgede omkostninger til back-up energiproduktion, enorme arealer til energihøst og spild af ressourcer, der kunne bruges bedre på andre formål – herunder bedre fremstilling af billig, pålidelig og fleksibel energi. Uvillighed til at fjerne restriktioner på brug af kernekraft, især i et land hvor der er så relativt lidt plads, klinger hult i denne sammenhæng.
Forleden gæstede Deidre McCloskey byen og deltog i et Cepos-event. Man kan se videoen her. Et diskussionspunkt er hendes tese om at velstand skabes af ideer (og deres udførelse) – ikke af ‘kapital’, som nok er en nødvendig men ikke tilstrækkelig forudsætning for at skabe velstand. Det er ikke nogen ny ide – men et godt argument for at bruge hendes ‘nye’ ord innovisme i stedet for ‘kapitalisme’ som en bedre beskrivelse af den samfundsindretning der fremmer velstand, er de negative konnotationer ordet kapitalisme har fået (tak til udannelsessystemet (sic!)). Tilhængere af fri markedsøkonomi bruger ofte kapitalisme som synonym, og det er dels upræcist og dels lider det under opfattelsen af kapitalisme som noget negativt i sig selv.
Kapital – fysiske eller eller mentale midler til at nå mål – er ikke noget værd i sig selv. Hvis man ikke ved hvordan den skal bruges skabes der ikke meget velstand. Velstand bruges her i betydningen bedre materiel levestandard og mere tilfredshed eller ‘psykisk’ velbefindende. Mennesker handler for at opnå noget – en forbedring af tilværelsen på kort eller længere sigt – og viden om hvordan man bedst anvender midler til at fremme ens mål er afgørende for ens succes med hensyn til at nå målene. Human Action – Mises’ magnus opus – anbefales for en omfattende behandling af emnet😉 læs den fra ende til anden, eller se ned over indholdsfortegnelsen og start med punktnedslag du finder særligt interessante. F.eks Human Cooperation, og The Role of Ideas.
Martin Ågerup havde efterfølgende besøg Jesper Geisler hvor de diskuterede McCloskeys Innovism – og endelig!! blev begrebet privat ejendomsret nævnt i forbindelse med skabelse af velstand. Godt nok kun som en blandt adskillige ‘institutioner’ der er nødvendige. Jeg vil mene at viden og kapital er særdeles nødvendige forudsætninger for at mennesket kan forbedre sin situation, men også at kun når den private ejendomsret nyder ubetinget respekt kan det fulde potentiale efterstræbes. Jo mindre respekt for ejendomsretten, desto fattigere samfund og et fattigere samfund er i mindre udstrækning i stand til at tage sig de ringest stillede personer i samfundet. De personer som den tidligere(!) marxist McCloskey brænder for at hjælpe.
Hvorfor ‘har’ vi overhovedet ejendomsret? I en verden med knappe ressourcer kan (vil) der opstå konflikt når to personer ønsker at benytte den samme ressource. I erkendelse af, at voldelig ‘løsning’ af konflikten har betydelige omkostninger, opstår der behov for at løse sådanne konflikter uden at gribe til fysisk kamp. Ejendomsret peger på en løsning og den løsning der ser ud til at klare sig bedst er, når den person der først erhverver sig en ressource der anses for ikke ejet af nogen, eller får ressourcen overdraget fra en tidligere ejer, er den med det bedste krav på ressourcen: Dens retmæssige ejer. Stephan Kinsella har skrevet meget og godt om ejendomsret – her et eksempel. Ikke mindst om misfosteret Intellectual Property, IP, som illustration af, at ideer netop ikke kan ejes fordi de kan bruges samtidigt af flere personer. (Når ideer, viden, deles, bliver vores evne til at forbedre verden omkring os bedre og bedre. Du har ikke krav på dine eventuelle kunders fremtidige omsætning, og kan ikke bestemme hvordan ‘din’ ide bruges af andre.)
Ideerne og den måde de bringes i anvendelse på skaber velstand. Hvis der er stor risiko for at en bande kommer og tager frugten af folks ideer og det de har produceret, så bliver der alt andet lige produceret færre ideer og færre varer – velstanden bliver mindre end den ellers ville have været. Jo mere banden rager til sig, desto værre.
Læs om hvad banden er for en størrelse hos Rothbard:
Når Moder Stat griber ind for at beskytte undersåtterne viser det sig at indgrebet har utilsigtede konsekvenser (i forhold til de påståede hensigter). Disse konsekvenser kalder på handlekraft – Moder Stat har identificeret endnu et problem der skal løses! De groteske overgreb de forgangne 18 måneder er en sørgelig illustration af dette. Børnene (Børnene, for pokker!) lider under nedlukningerne – vi må have et Trivselsministerium!
Ingen rettroende tilbeder af Staten kan være modstander af at beskytte de uskyldige små mod tilværelsens onder, hvad enten Vormoder har påført dem onderne eller de blot er kommet af sig selv. Således vokser bureaukratiet i omfang og rækkevidde indtil intet ligger udenfor Statens interesseområde.
Når politikerbyrden, hin vederstyggelige, blander sig i stort og småt og truer med knytnæven, så fører ansvarsovertagelsen til at befolkningen bliver mere og mere afhængig. Ikke af hinanden, men af en velvillig hersker og ansvarsfraskrivelsen er en af de værste moralske konsekvenser. Man kommer til at opfatte sig selv som offer og som en der har ‘ret til’ dette eller hint, blot fordi man eksisterer – uden at indse ens positive ‘ret’ nødvendigvis må føre til overgreb på en andens ret.
Mennesker der samarbejder om at forbedre tilværelsen for dem selv og hinanden – uden at kende hinanden! – er et fænomen der har mirakuløs karakter. Jo mere staten blander sig, desto værre bliver udkommet. Læs om miraklet sammen med dine børn i Tuttle Tvillingerne og den mirakuløse blyant. Her i butikken kan den købes.
…er overlevelsen høj. Hvilket sætter regimernes reaktion i relief (den er helt ude af proportioner!).
Vi er også heldige mht aldersfordelingen af den værste risiko:
Hvis vi bare allesammen var vaccinerede ligesom i Israel…
Men dør de så som fluer?
Det er vanskeligt at afgøre – men det ser ikke rigtig sådan ud:
Læs mere om Israel her. Lyt til Martin Ågerups samtale med Christine Benn der mener at denne virus ikke er til at udrydde; vi skal lære at leve med den (og som det fremgår, gør rigtig mange netop dét).
Forestillingen om at ‘vi’ kan tvangsindføre vores version af hvordan folk bør leve på den anden side af jorden er et eksempel på hvor farligt det er, at overlade ressourcer til politikerbyrden. De vil spendere i blind tro på egen ufejlbarlighed, nogle af dem måske endda i god tro. Det kan dog ikke ændre på realiteterne, som er at folk flest ikke bryder sig om at få dikteret hvordan de skal opføre sig af fremmede, slet ikke fremmede der står med våben i hånd eller flyver over landet med droner og bomber.
At den daværende danske statsminister skulle pleje NATO-ambitioner og med støtte fra et folketing ‘førte’ Danmark ind i den afghanske tragedie burde føre til almindelig fordømmelse og udelukkelse fra stillinger aflønnet med tvangsinddrevne midler. Overgreb på egen befolkning (tvangsinddrivning af ressourcer) benyttes til endnu værre overgreb på andre befolkninger (er den afghanske, syriske, irakiske, libyske, somaliske…befolkning bedre stillet efter fremmede krigstogter drevet af påståede velmente hensigter?).
Mener du at folk i andre lande behandler hinanden overordentligt skidt (og det kan vi nok blive enige om forekommer – ikke mindst i Afghanistan!) så må du overbevise dem om at de skal ændre adfærd – du kan prøve at tvinge dem, det vil næppe lykkes. Du kan forsøge at lave en indsamling blandt dine ligesindede og etablere en fremmedlegion der skal påse at barbarerne opfører sig anstændigt. Men du har ingen ret til at påføre medborgere omkostninger direkte eller indirekte for dine eventyr. Hvis politikerbyrden mener at have ansvar for en andel af de afghanere der har modtaget betaling for ‘ydelser’ og fejlkalkuleret begivenhedernes gang, så må de modtage disse i eget hjem og bære omkostningerne herved af egne, private ressourcer. De kan også bede om frivillige bidrag; mange mennesker hjælper gerne andre i nød – men villigheden påvirkes i negativ retning af statens altdominerende position (Om tyveri) indenfor bistandsområdet.
‘Joe Biden’ er ved at blive kørt i stilling til at blive ofret for (overlagt?) at forkludre en tilbagetrækning der skulle have været effektueret for længe siden, i en krig vi kan takke Bush og Obama (se Fool’s Errand) for, en krig der aldrig skulle have været startet.
Californien er nu leverandør af CO2 til atmosfæren, på trods af de meget store skovområder i staten.
Måske ikke den bedste måde at løse CO2 manglen i atmosfæren på, eftersom nytten af afbrændingen er begrænset. For koncentration- og temperaturændringer i et geologisk perspektiv – se mere her.
Religion kan være en støtte og en hjælp, et moralsk holdepunkt i tilværelsen for mange mennesker. Det er næppe tilfældigt at normer som ikke at slå andre mennesker ihjel, bestjæle dem eller lyve overfor dem går igen. For nogle religioner gælder buddene for alle, mens andre ikke er så strikse hvis blot det går ud over de ‘andre’. Mange overgreb er også gennem tiden begået med henvisning til den rigtige eller forkerte religion.
De for tiden fremherskende og særdeles menneskefjendske religioner er tilbedelsen af Staten og Klimatismen. Det er især de kedelige træk som dogmatisme, fjendskab overfor vantro og en – religiøs – tro på at man har ret. Så meget ret, at brug af vold og trusler om vold overfor mennesker der ikke deler religionen retfærdiggøres.
Når de to religioner så kombineres og Statens voldsmonopol spændes for klimatismen er der lagt i kakkelovnen (no pun intended) til overgreb. Ingen burde være i tvivl om at klimaet ændrer sig, har gjort det i milliarder af år og vil fortsætte med at gøre det indtil jordens undergang. Spørgsmålet er hvad ‘vi’ kan – og skal – gøre ved det. Som for at fremhæve den religiøse analogi benævnes fn’s 6. klimarapport flere steder som ‘klima-bibelen’ – med andre ord her er dogmer der ikke kan stilles spørgsmål ved og det gør ikke noget at indholdet af sammendraget intet har at gøre med de faktiske forhold. Frafaldne og uenige forfølges og ties ihjel.
Mennesker påvirker omgivelserne for at bedre deres levestandard. En helt nødvendig forudsætning for at opnå og fastholde den levestandard vi har i vores del af verdenen, er adgang til rigelige mængder af energi. Masser af energi. Masser af pålidelig energi. Adskillige milliarder mennesker overlever i dyb energifattigdom, og for at forbedre deres vilkår er enorme mængder af energi nødvendig. Billig og fremfor alt pålidelig energi. Pålidelig i betydningen tilgængelig hele tiden 24/7/365.
Der er nogle der mener at mennesket blot er en skamplet på moder jord, som er uperfekt indtil mennesket er væk (eller i hvert fald antallet voldsomt reduceret). Sjovt nok tilbyder de ikke selv at gå forrest. Hvis man har den anti-humane indstilling er det måske nemmere at forstå hadet, for hadefuldt forekommer det, til enhver menneskelig påvirkning af omgivelserne. Det handler så ikke om at forbedre verden for mennesker, men om at begrænse menneskelig aktivitet. Intet acceptabelt niveau for forurening eller ændring i omgivelserne findes og løsninger på energihungrende aktiviteter, som atomkraft, afvises, til trods for at dette med eksisterende teknologi er eneste realistiske alternativ til afbrænding af kulbrinte. Sol og vind er upålidelige energikilder, der har sin berettigelse i visse specielle situationer, men er helt utilstrækkelige til at understøtte et højt udviklet civiliseret samfund som meget få af os reelt ønsker at give afkald på. Tværtimod – når andelen af energiforsyningen fra upålidelige kilder stiger, takket være tvangsoverførsler (subsidier), bliver omkostningerne højere på de billigere, pålidelige kilder og der fjernes ressourcer der kunne bruges til at finde på nye og bedre løsninger.
Når mennesker bliver rige nok til at bekymre sig om andet end simpel overlevelse så kommer rene, pæne, mangfoldige omgivelser for en selv og efterfølgende generationer til at fylde meget mere.
De fattigste iblandt os kommer til at være afhængige af kulbrinte i mange år endnu og har naturligvis ingen intentioner om at lade sig spise af med inferiør energiproduktion – det overlever de ikke. Heldigvis tyder data ikke på at det vil medføre uhåndterbare problemer for os alle sammen. Men vi får brug for masser af billig, pålidelig energi til beskytte os selv og vores omgivelser mod de forandringer kloden undergår med eller uden menneskelig aktivitet.
…vores studier indebærer en alvorlig advarsel, som alle borgere burde tage alvorligt: Selv regeringer i etablerede demokratier vil typisk misbruge enhver nødretstilstand hvis den overhovedet har mulighed for det. Politikere gør ikke det rigtige når det virkeligt brænder på, men misbruger som oftest situationen til at stille deres egen tørst efter magt.
Når presset for at lade sig vaccinere mod en ikke-eksistentiel ‘trussel’ intensiveres og private firmaer rekrutteres til at lægge yderligere pres på ‘afvigerne’ har vi at gøre med en højst uhellig alliance mellem stat og privat (når du hører frasen public-private partnership så hold på dine værdier og løb – men ikke til Australien!).
Gå dernæst hertil og læs om den aftagende beskyttelse af vacciner – som næppe er overraskende når man tænker på hvordan tidligere forsøg på at vaccinere mod forkølelser har mødt begrænset succes. Det understreger nødvendigheden af at spille på andre strenge end blot vaccine-mantraet – f.eks. behandling, hvor flere lovende midler har været holdt ude af mediernes opmærksomhed. (De ekstreme, eksperimentelle tiltag med at ‘lukke ned’ er mindre vanskelige at retfærdiggøre hvis der ‘ingen behandling’ findes.)
For børnenes skyld bør dette skuespil bringes til ophør – helbredsmæssigt og økonomisk står de til at betale til den højeste pris for det nuværende absurde regime. Det er ikke rimeligt.
Tænker du at begrebet lighed for loven er en god ting? (I første omgang lader vi som om at ‘loven’ overhovedet er rimelig – den antagelse holder ikke, men er ikke genstand for ugens bemærkning. Læs Loven!)
Altså hvis der er noget DU ikke må – så kan du ikke ved et trylleslag og noget de kalder stemmeri, få andre til at gøre det i stedet. Eller hvis man er diktator – loven gælder i det omfang og for dem jeg siger det gælder…
I regelstaten havde Jonas Herby besøg af en jurist med særlig interesse for ‘menneskerettigheder’ – anledningen var den at Foreningen Imod Ulovlig Logning fornyelig tabte deres sag mod Justitsministeriet. Det er en god sag at føre – for vore herskere mener sig hævet over ‘loven’ og registrerer og arkiverer hæmningsløst vores kommunikation. Naturligvis i bedste hensigt og for at beskytte os mod uhensigtsmæssige og ubehagelige elementer iblandt os.
Det kedelige er imidlertid at juristen, Rasmus Malver, ønsker at bruge EU-monsteret som middel til at tryne de lokale slyngler. Med henvisning til menneskerettigheder…Først til allersidst berørte diskussionen begrebet positive og negative rettigheder – EUs og FNs ‘rettigheder’ er så mange og problemet er netop at de positive rettigheder betyder at nogle menneskers behov tilgodeses på bekostning af andre menneskers rettigheder. Hvis alle polske kvinder (eller blot nogle) har ret til abort i Danmark (!!?) så er der nogle personer hvis ejendomsret man forgriber sig på for at levere denne rettighed. En af de – relevante – indvendinger mod den danske grundlov er, at den intet er værd hvis folketingets medlemmer vælger at tilsidesætte den. Og fuldstændig den samme kritik kan rettes mod de ‘rettigheder’ der opremses i EU-loven. Et eksempel, artikel 17 om Ejendomsret:
Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den, at træffe dispositioner hermed og at lade den gå i arv. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov, og mod rimelig og rettidig erstatning for tabet. Anvendelsen af ejendommen kan reguleres ved lov, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til almenvellet.
At lade et større monster (EU, FN) afgøre hvilke love der gælder i DK for at begrænse et mindre monsters (den danske stat) overgreb på landets indbyggere virker som en rigtig dårlig ide! En stor eller mindre stor knytnæve gør begge skade. Eksempel på at det er skidt når staten overvåger borgerne og afgører hvad der er misinformation kan findes i et land der formelt har beskyttelse af ytringsfrihed (som ikke er en menneskeret men en ejendomsret!).
Irland lader til at have en særlig ondskabsfuld variant at politikerbyrden. En 10 minutters opdatering på den indiske variant (‘delta’) og kontrasten imellem risiko forbundet med infektion og de groteske tiltag der – i øvrigt forgæves – rulles ud over pøblen.
Herhjemme (og andre steder) er der tiltagende ‘bekymring’ hos ‘eksperter’ og begyndende sproglig massage der skal få tvang til at være det samme som frivillighed. Nu bliver vaccination også brugt som argument for IKKE at ophæve restriktioner – fordi spredning af en variant blandt vaccinerede kan medføre yderligere mutationer der så bliver ‘endnu farligere’. Med andre ord, restriktioner skal være permanente og hele kloden skal vaccineres helst flere gange om året…Staten er nødt til at kunne kontrollere om DU er vaccineret – men fjerner ikke lænkerne af den grund. Der er grund til at stoppe op og tænke over, om det virkelig kan være den rette vej at gå.
Følgerne af virusinfektion skal ikke bagatelliseres, men dødeligheden selvom den er alvorlig nok, er ikke en trussel mod menneskeheden. Det er derimod de økonomiske følger af regeringers reaktion med arbitrære nedlukninger, der uden at have den påståede effekt på virusspredning, til gengæld har voldsomme følger på grund af den fattigdom der følger med forbud mod produktive aktiviteter.
Tilbud om vaccination kan være på sin plads blandt særligt udsatte, men kan ikke forventes at føre til ‘ingen covid’ fremover. Man kan glæde sig over at de yngste i blandt os er 1000 gange mindre i risiko for alvorlig sygdom end de ældste og måske håbe at den nye onde virus kan fortsætte med at holde den gamle influenza væk – den som i højere grad aflivede både børn og voksne. Indtil vi kender mere til eventuelle langsigtede (og mindre langsigtede) bivirkninger må det nuværende pres fra myndighederne om at vaccinere store og små betragtes som stærkt uetisk! Nej, det er ikke ‘frivilligt’ når du pålægges restriktioner hvis du ikke underkaster dig vaccination – og nej, den er ikke gratis! Hverken i betydningen uden økonomiske omkostninger eller uden bivirkninger! Søren Brostrøm er ikke en troværdig ‘guide’.
Much of the impetus for vaccine passports has arisen from the false idea that universal COVID vaccination – including in young children in whom the vaccine has not been adequately tested – is necessary to end the pandemic. Given the natural history of the SARS-CoV-2 virus, the vaccines are likely only to confer long-term protection against severe disease rather than all infection per se. Any infection-blocking effects are probably short-term unless the vaccine does very much better than natural immunity, which is rare in medicine. As such, the vaccines cannot be used to achieve zero disease transmission. Instead, we should use the vaccines to protect the vulnerable against severe disease and death from COVID.
Den nuværende coronakrise er ikke en medicinsk problemstilling, men en økonomisk. Det handler både om det eksperimentelle i nedlukning der er uden fortilfælde (og forhåbentlig aldrig gentages!) og om omkostningerne ved at forsøge at tvinge 7 milliarder mennesker til vaccination – en til flere gange årligt! Hvorfor gør de det? Læs her.
Interesseret i at læse om fakta i stedet for panik? Læs her.
Det er ikke længere muligt at opretholde illusionen om at nedlukningerne finder sted for at beskytte den intetanende befolkning. Den befolkning, der hvis ikke politikerne tog affære, ville gå til i egen uvidenhed. Jonas Herby markerer igen på punditokraterne at den argumentation der tidligere har været brugt for nedlukninger ikke harmonerer med, at der fortsat dekreteres begrænsninger i folks livsførelse. Og så har vi ikke nævnt at det på intet tidspunkt har været acceptabelt at udsætte befolkningen over det meste af kloden for et eksperiment hvor vi ved at skadevirkningerne er enorme og vil vare generationer, mens de gunstige effekter er højst usikre og indtil for nylig anset for fraværende (det har vi så nu efterhånden solid evidens for – tag også quizzen her). Oven i købet går de katastrofale økonomiske konsekvenser af regeringsindgreb verden over hårdest ud over dem der er dårligst stillet i forvejen.
Men hvorfor har de gjort det? Det må da være i den bedste hensigt for os alle sammen? (Hvis du stadig tror politikere har undersåtternes bedste interesse for øje, så genlæs Rothbard her.) Heldigvis behøver vi ikke gætte. Mange ‘beslutningstagere’ og magtfulde organisationer har ganske klart givet til kende at de ønsker at ændre på den måde verden er indrettet. Og eftersom de ikke formår at overbevise folk om deres store plans fortræffeligheder, må de i deres magtfuldkommenhed og beruset af egen klogskab, gribe til andre midler.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
