…eller 1 ud af cirka 76.000. Det er den anslåede mortalitet for personer inficeret med Den Onde Virus blandt Singapores migrantarbejdere (via AIER).
Det noget morbide(!) eksempel på, hvad et totalitært regime kan gøre mod visse individer i samfundet er et fænomen der er interessant i sig selv. I dette tilfælde tjener det til illustration af den bizarre tilgang de fleste myndigheder i verden har anlagt, stillet over for en ondartet luftvejsvirus der ikke udmærker sig ved ekstraordinær farlighed sammenlignet med øvrige svøber verden døjer med.
Kort fortalt blev omkring 320.000 personer nærmest spærret inde under rimeligt kummerlige forhold og knap halvdelen blev smittet. Der angives 2 dødsfald og 25 intensivindlæggelser (man kan altid spekulere på om oplysningerne står til troende…det gælder også WHO, og Our World in data)
Det helt ekstraordinære har netop været myndighedernes monomane fokus på denne ene trussel som om et dommedagsmeteor pludselig var dukket op på kollisionskurs med jorden.
Et andet karakteristikum ved myndighedernes ‘håndtering’ af situationen er oppiskning af en panikstemning – enhver er i yderste livsfare, blot hvis en anden person udånder i retning af én. Dette til trods for at der er en stejl gradient med hensyn til risiko – hvor de yngste blandt os har en markant mindre risiko for alvorlig sygdom eller død sammenlignet med de ældste. Se tallene fra amerikanske CDC i sidste uge post Mette skal dø.
Faktisk skal vi alle sammen dø. Det tilkommer ikke mig at afgøre hvornår eller hvordan lige præcis Mette skal forlade denne verden. Eller nogen anden for den sags skyld – og jeg er ikke interesseret i at have den slags magt over andre menneskers liv. Jeg håber for Mette og hendes nærmeste at hun får et langt liv og kan tænke over sine ugerninger og afbetale den gæld hun har pådraget sig – ikke med tvangsinddrevne midler fra andre mennesker, men af egen lomme. Dvs hun skal finde sig en produktiv aktivitet som andre mennesker frivilligt vil belønne hende for.
Et borgerforslag til ‘lov’ kunne være at medlemmer af folketinget (med tilhørende embedsuvæsen) der har undladt at stemme imod (0 stemte imod) udvidede beføjelser personligt hæfter for den erstatning der tilkommer ejere af minkfarme (og andre personer der som følge af nedlukningsordrer har fået ødelagt deres varelager eller levebrød). Der kan sikkert findes en afbetalingsordning – ministerpensioner og eftervederlag osv kommer nok til at indgå. Gerningsmændene kan naturligvis ikke længere oppebære vederlag for offentlig ‘tjeneste’.
Hvad er det så de påstår at ville beskytte os alle sammen imod? En sygdom som det amerikanske CDC skønner har følgende mortalitetsrater for inficerede mennesker (HT Jeffrey Tucker på AIER):
Dødelighed
0.003% for 0-19 years
0.02% for 20-49 years
0.5% for 50-69 years
5.4% for 70+ years
Eller overlevelse
99.997% for 0-19 years
99.98% for 20-49 years
99.5% for 50-69 years
94.6% for 70+ years
Det betyder ikke at den onde virus ikke eksisterer, eller at ingen mennesker bliver alvorligt ramt af sygdom. På tragisk vis bliver nogle alvorligt syge og – som det fremgår – nogle få dør. Heldigvis er det få, men det er jo en ringe trøst for de pågældende og deres nærmeste.
Til gengæld er det åbenlyst en katastrofal overreaktion at lukke ned for produktion, socialt samvær og alle de andre ting som sætter os i stand til have en bedre og mindre farefyldt tilværelse. Det går oven i købet værst ud over dem der er dårligst stillet.
Ikke at det løser problemet med politikerbyrden og dens umættelige grådighed med hensyn til at dirigere rundt med andre mennesker. Som vi tidligere har påtalt: Hvis valget står i mellem en mette, en løkke eller hvad socialkammeraten nu kalder sig, så er svaret Hans-Adam eller slet ingenting.
Mange lader sig desværre rive med, ikke mindst takket være årtiers udsættelse for propaganda i uddannelsessystemetopdragelsesanstalterne, og har en forventning om at englene i centraladministrationen kun vil os det bedste. Selv hvis det var tilfældet ville de ikke kunne løse problemerne uden at gøre mere skade end gavn. Bevares, der er selvfølgelig nogle der drager fordel – korruption findes bestemt i Danmark. Vi korrumperes alle af løfter om at få noget for ingenting.
Misforståelsen om at rigdom blot ‘opstår’ og at opgaven derfor blot er at fordele den retfærdigt florerer. Vi lærer ikke længere banale sandheder som at forbrug nødvendigvis må forudgås af produktion (se Says lov).
Jeffrey Tucker skriver på AIER om det afslørende og ildevarslende interview med fru Gates som undrer sig over hvor megen skade diverse regeringers voldsomme overreaktion på Den Onde Virus har afstedkommet. Det havde hun og hendes kumpaner ikke lige ‘tænkt over’.
Man tænker at Mette kunne lide under samme mangel på (selv)indsigt, og i almindelig forfærdethed reagerer med flere dekreter og nedlukninger på trods af den åbenlyst fraværende effekt – og de overvældende ødelæggelser der er konsekvensen af hendes politik. Indrømme en fejltagelse af historiske dimensioner kommer hun næppe til.
Great Barrington deklarationen påpeger den voldsomme ubalance imellem fordele og ulemper (mildt sagt) ved den førte politik, uden at negligere den reelle elendighed (og død) der følger hos nogle af dem der bliver syge. Problemet er ophøjelsen af Den Onde Virus til det eneste problem menneskeheden slås med, det dødsensfarlige virus som ligger på lur og kan ramme enhver, ganske tilfældigt. Det er heldigvis ikke tilfældet – og det har stået klart meget længe. Læs deklarationen her på dansk. Du kan også skrive under på den her.
Der er nogle – alvorlige – smuttere på FNs liste. Man kan ikke respektere folks negative rettigheder (frihed for plyndring) samtidig med at give andre positive rettigheder (‘ret’ til visse varer eller ydelser – fx ‘gratis’ uddannelse, sygdomsbehandling eller tag over hovedet).
En gennemgang (20 minutter) af data og den manglende gunstige effekt af diverse myndigheds overgreb. ‘Korrektionen af markedsfejlen’ er endnu engang værre end at lade folk selv reagere. Eller med andre ord: Kuren er værre end sygdommen.
I sin uendelige visdom og magtfuldkommenhed fortæller bandechefen v. 2020 os om hvad ‘vi‘ skal gøre.
“Flere af os har både en svigerfamilie og en anden familie vi gerne vil se. Men allerede nu kan vi godt indstille os på, at vi ikke skal holde en jul, som vi plejer. Vi skal se færre mennesker. Vi kan ikke danse rundt om juletræet, som vi plejer. Vi skal stadig passe på ikke mindst vores ældre og sårbare, som har været isoleret igennem en længere periode. Præcis hvordan det kommer til at foregå, det melder vi ud så snart vi har et præcist overblik. Men jeg vil gerne understrege, at de smittetal vi har set i Hovedstaden, de er bekymrende. Og hvis ikke de tal isoleret set ændrer sig den kommende tid, så må man nok imødese, at vi får behov for at gøre mere før vi når juleaften,” lød det fra Mette Frederiksen.
Det foregår, naturligvis, under dække af, at det er for vores eget bedste. Bandechefen og hendes lakajer er nemlig i stand til at vurdere hver enkelts trusselsbillede, risikovillighed, afsavn og de myriader af andre faktorer der er afgørende for det enkelte individs valg. Man spekulerer på hvem der er hendes forbillede?
Den kendsgerning at de drakoniske indgreb ikke har haft nogen gunstig effekt, men blot massive omkostninger gør formentlig at det er svært for bandechefen at skifte kurs. Så bliver tåbeligheden jo helt ubærlig. Men det er ikke Mettemords opgave at bestemme hvem der skal dø!
Hvis du er interesseret i en nøgtern, upolitisk gennemgang af udviklingen i UK – som et eksempel – så se denne video hvor Ivor Cummins har besøg af en gruppe eksperter.Videoen varer en time – og diskuterer total dødelighed, total mangel på effekt (på virusudbredelsen) af interventioner.
Videoen diskuterer derimod ikke ret meget den tiltagende undren der burde brede sig, når regeringer verden over forgriber sig på befolkningen i en uhæmmet magtrus. Den del er sådan set forklaret andetsteds. Og igen hos Rothbard – staten er ikke din ven og beskytter.
…eller ulighed er et vilkår i tilværelsen. Mennesker er heldigvis forskellige, med forskellige interesser, tilbøjeligheder, færdigheder, dyder og lyder. Som Christian Bjørnskov skriver i denne uge
Et krav om lighed – tvungen udjævning af forskelligheder – derimod, fører til elendighed og overgreb. Bjørnskov peger i bloggen på data der tyder på at økonomisk frihed på mellemlang sigt fører til mindre øknomisk ulighed, hvilket for nogen måske kan virke kontraintuitivt. Spørgsmålet er ikke uinteressant – de færreste er interesseret i voldsomme uligheder. Den velstillede person er mindre tilbøjelig til voldsom harme over andre der er endnu bedre stillet – især hvis velstanden er opnået på ærlig vis, ved at betjene andre mennesker med varer eller ydelser de frivilligt handler sig til. Den der er dygtigst til hjælpe andre på denne måde belønnes mest og bliver rigere end den mindre dygtige. Alle er bedre stillet i den verden. Hvis ‘man‘ derimod med magt fratager de dygtigste en del af deres belønning for at tvinge dem til at bruge deres ressourcer på det ‘man selv‘ foretrækker, afkobles denne gode cirkel og vi bliver alle fattigere.
…The crux of the issue lies precisely in the operation of selfishness. Under the system of inequality this selfishness impels a man to save and always to invest his savings in such a way as to fill best the most urgent needs of the consumers. Under the system of equality this motive fades. The curtailment of consumption in the immediate future is a perceptible privation, a blow to the individuals’ selfish aims. The increment in the supply available in more distant periods of the future which is expected from this immediate privation is less recognizable for the average intellect. Moreover, its beneficial effects are, under a system of public accumulation, so thinly spread out that they hardly appear to a man as an appropriate compensation for what he foregoes today. The welfare school blithely assumes that the expectation that the fruits of today’s saving will be reaped equally by the whole of the future generation will turn everybody’s selfishness toward more saving. Thus they fall prey to a corollary of Plato’s illusion that preventing people from knowing which children’s parents they are will inspire them with parental feelings toward all younger people. It would have been wise if the welfare school had been mindful of Aristotle’s observation that the result will rather be that all parents will be equally indifferent to all children...
Når livet politiseres bliver konsekvensen alles kamp mod alle. Modsætningen er et samfund hvor samarbejde uden tvang er i højsædet – lov handler om retfærdighed og ikke om at udjævne forskelle. Frédéric Bastiats pamflet Loven har et kvart årtusinde på bagen – men er lige aktuel i dag. Køb den her i butikken på dansk – 37,50
Man kan undre sig over motiverne blandt politikere der fastholder at ville gøre noget – koste hvad det vil, bogstaveligt talt – for at fremstå som om man handlekraftigt beskytter den umælende fåreflok man har fået betroet ansvaret for. En fåreflok som anses for ude af stand til at tage tage vare på sig selv, og derfor er politikeren modstræbende, forstås, nødt til at træffe vanskelige beslutninger på fåreflokkens vegne.
Det er tydeligt nu at krisen – den onde virus-krise – ikke er en medicinsk krise, men en katastrofe som følge af politiske overgreb med henvisning til at ‘vi må gøre noget’.
Diverse tvangsforanstaltninger har ikke den påståede eller ønskede gunstige effekt. Til gengæld er omkostningerne, direkte som afledte, astronomiske og vil ride kommende generationer som en mare.
SOm tidligere omtalt er det et skoleeksempel på dårlig, kortsigtet tænkning og en forglemmelse eller undladelsessynd at tage de afledte effekter på alle grupper i samfundet i betragtning.
Er du interesseret i en sober gennemgang så kig på Swiss Policy Research. Dødeligheden af Den Onde Virus er sammenlignelig med influenza-pandemier i 1957 og 1968:
Lethality: According to the latest immunological studies, the overall infection fatality rate (IFR) of covid-19 in the general population is about 0.1% to 0.5% in most countries, which is comparable to the medium influenza pandemics of 1957 and 1968.
DanMask-studiet kunne ikke påvise nogen effekt af maskeanbefaling – praktisk taget ingen af deltagerne som mødte det sammensatte endepunkt efter én måneds observation havde positiv PCR-test (0 i den maskerede gruppe, 5 i den anden); se tabel nedenfor. Ganske få fik stillet diagnosen og flertallet af dem der mødte det sammensatte endepunkt udgjordes af dem der havde en (ny) positiv antistoftest; tilsyneladende asymptomatiske personer. Deltagerne selvtestede blod og tog selv prøve fra svælget efter en måned (eller ved symptomer). Virker masker så ikke? Anbefaling af maskebrug eller nedlukning har i hvert fald ingen større effekt i praksis.
Som Bjørnskov noterer: Beviserne for virkning af så drakoniske indgreb som den danske stat (og mange andre) har tiltaget sig bør være overvældende, og omkostningerne, direkte som indirekte, bør tages i betragtning. Selv da er det ikke statens opgave at tvinge folk til at tage vare på sig selv og andre.
Antages det at den danske politikerbyrde ikke er komplet uvidende (hvilket ikke er givet!) må der ligge andre motiver til grund for byrdens handlinger. Rothbard minder os om at hvad staten ikke er: Vores algode, uegennyttige beskytter.
Dernæst må man overveje hvilke motiver der ligger til grund for diverse landes regeringer, når de handler som de gør. Er det ondskab eller uvidenhed, eller bare bare Me2? Overblik over nedlukninger kan ses her klik på Lockdown). Vi har brug for en ny Helsinki-deklaration.
Staten og dens intellektuelle har med mange, forskellige argumenter, forført undersåtterne til at støtte deres hersker. Grundlæggende kan argumenterne sammenfattes som følger: a) Statens herskere er store og vise mænd (deres magt er givet af guddommelighed), de udgør et aristokrati, de er videnskabelige eksperter, langt større og bedre end almindelige dødelige, og b) nogle skal herske, for regering er uundgåelig, absolut nødvendig, og langt bedre end den ubeskrivelige dårskab der ville følge, hvis der ingen regering var. Alliancen mellem Kirke og Stat var en af de ældste og mest succesrige varianter af dette ideologiske kunstgreb. Herskeren var enten salvet af Gud, eller, som i de orientalske totalitære riger, herskeren selv var Gud, og derfor ville enhver modstand mod hans regeren være det rene blasfemi. Statens præsteskab udførte den intellektuelle funktion med at sørge for folkets støtte til, ja endda tilbedelse af, herskerne.
Bananrepublikken der ikke kan afholde troværdig afstemning – Glen Greenwald her. Mere bananrepublik via Pepe Escobar.
Otto Brøns-Petersen beklager The Donalds hastige udmeldinger om svindel med mangel på dokumentation, med henvisning til ‘uregelmæssigheder’. Man kunne sige at omfanget af uregelmæssigheder er mistænkeligt i sig selv. Se link til Escobar ovenfor. Havde det været golf skulle den siddende præsident formentlig have haft 3-4 ekstra slag på hvert hul for at kompensere for den syndflod af misinformation mainstream medierne har oversvømmet verden med de seneste 4 år. The Donald skal ikke takkes for ret meget – men udstillingen af hykleriet og nedsmeltningen af the establishment har haft sin egen underholdningsværdi og det bliver svært at få al tandpastaen tilbage i tuben. Som en ikke uvæsentlig parentes har han ikke startet nye krige, hvilket bør påskønnes. Et andet væsentligt bidrag er at respekten for præsidentembedet så småt kan anfægtes – legitimiteten af præsidentens magt eksisterer ikke længere i manges øjne – desværre tror mange stadig at embedsvældets udøvelse af magt på magisk vis fører til gunstige resultater. Værdien af stemmeri er – stærkt – overdrevet.
Hans-Hermann Hoppes Democracy: The God that Failed beskriver glimrende mekanismerne i demokrati og anfægter systemets status som ‘det mindst ringe’. Jeff Deist gennemgår bogen over tre seancer – find dem på the Human Action Podcast.1, 2 og 3.
For et par år siden gik det op for nogle at der kan fuskes med stemmemaskinerne – i år ser det måske lidt værre ud, se også project veritas her. Og tragedien i USA forværres af, at halvdelen af stemmeafgiverne (hvis eller vi kendte nævneren, men det gør vi heller ikke…) føler at den anden halvdel er fuldstændigt ude i hampen.
Demokrati fungerer ikke når der kan stemmes om andres penge eller om om hvordan andre bør leve deres liv. Det fører til kamp om magten til at dominere ‘modparten’, tvinge ham til noget han ikke ønsker – ganske som Bastiat beskrev for små 200 år siden i Loven.
Se her 42 min – Jeff Deist taler om demokrati – et system der kan være ganske udmærket når stemmeafgiverne kender hinanden og har skin in the game. Det vil sige på tilpas decentralt niveau – og ikke mindst: Der kan ikke stemmes om andres ejendom. Hvis man er ude at spise med en gruppe venner/bekendte, så kan flertallet ikke beslutte at Alice skal betale for Bob, Charlie og alle de andre. Heller ikke med henvisning til at ‘vi har stemt om det’ eller at det er ‘en demokratisk beslutning’. Man kan ikke som gruppe begå handlinger som man ingen ret har til at begå som individ. Eller man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv besidder.
På familieniveau fungerer sågar kommunisme – populært sagt yder man efter evne og nyder til en vis grad efter behov. Til forskel fra ‘rigtig’ kommunisme foregår afgivelsen af ressourcer i familien ganske frivilligt – og måske endda med fornøjelse. Når fordelingen af ressourcer løftes ud af intimsfæren er der kun en måde det kan foregå på, uden at invitere til konflikt: Frivillighed. Frivillig udveksling af varer eller ydelser man selv producerer mod andre varer eller ydelser andre producerer og (frivilligt(!)) stiller til rådighed for markedsdeltagere.
I stedet for en slåskamp om, hvilken gruppe der skal dominere i en periode, bør erkendelsen af fundamentale uenigheder om, hvordan tilværelsen bør indrettes, føre til at man fredeligt går hver til sit. Lader andre indrette sig som de vil i fred og selv indretter sig som man synes er rigtigt. For Amerikas vedkommende betyder det at stater skal generobre deres selvstændighed og frigøre sig fra den føderale regerings kvælertag. Når alting politiseres medfører det kamp om magten, statsmagten, til at tvinge andre til underkastelse. Loven perverteres og bliver til redskab for udplyndring i stedet for retfærdighed.
Bandelederen udviser handlekraft igen og blander sig med direktiver om, hvordan folk bør opføre sig på ‘offentligt’ tilgængelige steder såvel som i privaten. Nu med udvidet ‘påbud’ om deltagelse i tragikomikken med at have et stykke papir eller stof henover underansigtet. Rationalet herfor er ikke eksisterende – måske er de formentlig utilsigtede effekter værre end den ulempe man hævder at ville forhindre. Virus har en størrelse i omegnen 100 nanometer (1 nanometer er en milliontedel af en millimeter). For en illustration af størrelsesforhold og diskussion af den manglende nytte af masker (mht at beskytte mod spredning af den stygge coronavirus) se denne gennemgang af Roger Koops.
Der er endvidere forlydender om at dansk studie af kirurgiske masker har besvær med at blive accepteret til publikation – pga resulteternes ‘kontroversielle’ karakter. Studiet (NCT04337541) omhandler 6000 personer i to grupper: en uden anden intervention end myndighedernes anbefalinger og en der tillige gør brug af kirurgiske masker når personerne bevæger sig væk fra hjemmet eller modtager besøg. Det primære endepunkt er forskellen efter 1 måned på en kombination af positiv PCR test og/eller positiv antistof-test og/eller SARS-cov-2 infektion påvist ved indlæggelse. Hvordan test-følsomheden er indstillet beskrives ikke på clinicaltrials.gov.
At købe stemmer er præcis hvad politikere udmærker sig i. Mod genvalg og af og til en (urealistisk) følelse af godhed lover politikere dig guld og grønne skove – eller i hvert fald at give dig noget som du ikke selv har ret til at tage: andre folks ejendom. Det er forkert at stjæle din nabos ejendom for at bruge den på en måde DU finder mere hensigtsmæssig. Det bliver ikke mindre forkert af, at du rotter dig sammen med andre på vejen og I stemmer om at din nabos ejendom, eller dele af den, skal bruges på en måde I bestemmer.
Forestillingen om at politikere eller embedsmænd er gjort af et særligt stof, som sætter dem i stand til at fordele andre folks ejendom ‘retfærdigt’ må betragtes som naiv. Det er moralsk forkasteligt og oven i købet kan de erklærede hensigter ikke opfyldes. Man kan spørge sig selv om det er ondskab eller uvidenhed, eller ‘blot’ en konsekvens som bedst beskrives med public choice teori.
En bedre, men stadig uperfekt, model er et system hvor statens adgang til at bruge vold og trusler om vold (se knytnæven) over for borgere er fraværende – også selvom der diskes op med med henvisning til ‘almenvellet’ eller lignende floskler. Et monopol på beskyttelse af privat ejendom er ikke nødvendigt for at have et civiliseret samfund – alternative måder at indrette sig på kan man læse lidt mere om her privat produktion af forsvar, her og her..
Flere og flere er opmærksomme på de voldsomme og formentlig utilsigtede konsekvenser af myndighedernes overgreb på befolkningerne med henvisning til sikkerhed og sundhed.
I forrige uge nævnte vi det åbne brev fra Belgien (se Øl, chokolade og mafiaborg) og i denne uge kommer så Barrington deklarationen som kan læses her på dansk . Den er forfattet af nogle særdeles velansete fagfolk, som næppe kan formodes at være drevet af et ønske om politisering. Netop politisering, ikke mindst i USA, dominerer medietapetet der forekommer helt afkoblet fra realiteternes verden.
På Alert and Oriented skriver Michel Accad om deklarationen og priser forfatternes vilje til at påtale de omfattende negative konsekvenser af at fokusere på elimineringen af een bestemt ‘trussel’ mod menneskeheden på bekostning af alle de øvrige. Han påpeger også en række problemer med deklarationen som er værd at tænke over
Flokimmunitet – er ikke noget der kan bestemmes objektivt (og det er iøvrigt ikke sikkert at den opnås). En ‘stabil’ infektionsrate på et ‘passende’ niveau – vi har næppe samme opfattelse af, hvad der passende. Det er derfor risikabelt at sætte flokimmunitet som et mål og give myndighederne frit slag mht til at afgøre hvornår flokimmunitet er indtrådt og hvilke tiltag der er nødvendige at påtvinge befolkningen.
Selektiv nedlukning – beskyt de mest sårbare. F.eks ved at ‘kræve’ at sundhedspersonale og plejepersonale skal være immune. Skal de som ikke har antistoffer (og vi ser bort fra testusikkerhed…) eller ikke vil vaccineres så fyres? Sårbare skal beskyttes i hjemmet og have varer leveret – skal de ‘beskyttes’ med tvang hvis de insisterer på at handle selv?
Sundhed er ikke et offentligt gode – et individ kan være mere eller mindre sundt, men et kollektiv har ikke sundhed. Enhver politik der tilsigter at beskytte visse grupper, vil altid ske på bekostning af andre individer
Afvejningen af hvilke individer der skal beskyttes på bekostning af andre er ikke en opgave der kan overlades til staten – heller ikke i pandemitider – læs mere om det også på alert and oriented, her.
Punditokraterne har også glimret ved opmærksomhed på denne problemstilling og anbefales.
Verdenssygdomsorganisationen vurderer at 750 millioner personer har haft Den Onde Virus. (Alex Berenson på fox). Samme syge organisation opfordrer til at ‘landene’ sørger for at viderebringe Sandheden med respekt for pressefriheden.
Samtidig kører massagen med at få folk til at acceptere tvungen vaccination (som spået tidligere). Men det er ikke statens opgave at tvinge borgere til den slags eksperimenter. Helsinki-deklarationen rinder i hu.
…og en rekord i den tid det tog at danne en regering efter et valg – som om stemmeriet gjorde en forskel. Det er nogle af de ting Belgien er kendt for. Måske også flere officielle sprog i et relativt lille land. Nogle af tingene er gode, andre mindre gode. (Mafiaborgen ligger i Bruxelles.)
Nu har nogle af landets borgere imidlertid også gjort sig bemærket på anden positiv vis, nemlig med et åbent brevsigneret af 503 læger, 1570 sundhedsprofessionelle og 10955 borgere (26. september).
Brevet konstaterer (og argumenterer for) at de vidtgående tiltag der er gennemført under dække af viral nødretstilstand er ude af proportion og gør langt(!) mere skade end gavn. Derfor opfordres til en øjeblikkelig ophævelse af disse tiltag og en reetablering af normal demokratisk regeringsførelse og civile rettigheder. Den systematiske undertrykkelse af kritiske stemmer anfægtes og brevet slutter med følgende krav:
We therefore demand an immediate end to all measures.
We are questioning the legitimacy of the current advisory experts, who meet behind closed doors.
Following on from ACU 2020 46https://acu2020.org/nederlandse-versie/ we call for an in-depth examination of the role of the WHO and the possible influence of conflicts of interest in this organisation. It was also at the heart of the fight against the “infodemic”, i.e. the systematic censorship of all dissenting opinions in the media. This is unacceptable for a democratic state governed by the rule of law.43
Staten skaffer sig, i modsætning til andre institutioner eller individer, indkomst via tvang og trusler. (Ok, mafiaen gør også…) Hvad enten du mener at statens repræsentanter på bedste vis, som engle, uddeler de plyndrede midler eller ej, så er det et faktum. Og nej, at der er stemt om det gør det ikke legalt at plyndre andre. Man kan ikke uddelegere en ret man ikke selv har.
Produktion går forud for plyndring. Produktion af varer eller ydelser er også forudsætningen for at man på fredelig vis kan få del i, hvad andre har produceret – handel. Says Lov. Hvis ikke nogen har produceret noget, er der ikke noget tage og dele ud af.
Krig er mord i en skala som ingen privat organisation kan slippe afsted med. Hvordan bærer banden sig af med at bevare magten? Participatory fascism…
Selv i fredstid er regeringer mere morderiske end du måske går og tror.
Rothbard beskrev i Statens Anatomi hvad det er for en størrelse vi har med at gøre. – Køb den her for 37,50DKK (!)
Lyt også til denne episode af Regelstaten hvor Christian Bjørnstad er på besøg. Han hævder på baggrund af data fra 24 europæiske lande at der ingen! (gunstig) effekt på mortalitet har været af nedlukning. Kun omkostninger.
Hvor mange gange skal PCR-analysen forstærkes? 30? 40? (‘Signalet’ øges med en faktor 2 for hver tur i karrusellen.) Selv NYT begynder at vakle i troen.
In Massachusetts, from 85 to 90 percent of people who tested positive in July with a cycle threshold of 40 would have been deemed negative if the threshold were 30 cycles, Dr. Mina said. “I would say that none of those people should be contact-traced, not one,” he said.
Mark Woolhouse, professor i epidemiologi, rådgiver for den britiske bande, erkender at nedlukning var en fejl – og han ‘…vil aldrig se en national nedlukning igen.’ (Express)
Når Sverige udlægges som et af de værst ramte steder på kloden (fordi de, måske overraskende, undlod tvangsmæssige foranstaltninger) så må man spørge sig selv: Sammenlignet med hvad?
Scott Atlas 18. juni 2020 (50 min) – har holdt hovedet koldt fra starten – og er nu genstand for personangreb, iflg RonPaulLibertyreport.
Jeffrey Tucker har en mulig forklaring på misèren – og det er ikke en stor, fæl konspiration – AIER Banderne kopierer simpelthen hinanden…
Data ‘taler’ ikke for sig selv. Uden et teoretisk fundament har observationer begrænset værdi, mest som bogholderi. Forestillingen om at økonomi er en ‘eksakt’ videnskab og om at økonomiske ‘data’ kan tale til os uafhængigt af det teoretiske apparat der appliceres på data er fejlagtig. Don Boudreaux skriver om det på econlib.
Når stat og visse store industrier slår pjalterne sammen er det ikke et frit marked, men ‘participatory fascism’. Det frie, eller uhindrede, marked er karakteriseret ved frivillige transaktioner der per definition stiller alle deltagere bedre – ellers ville de ikke indgå transaktionen. Jo mere uhindret markedet er, desto mere velstand skabes for borgerne. Praksis rimer med teorien.
Når det kommer til forbrugsmulighederne er der ganske få der har de helt store konti at øse fra. Det er selvfølgelig ikke deres egne ressourcer der leverer ‘dækning’ for de konti.
Det er ikke gavmildhed at tage fra Peter for at give til Poul. Det er bare plyndring. Det kan pakkes ind, men det ændrer ikke på det faktum at ingen bande retmæssigt kan tage fra nogle og give til andre.
Lov er retfærdig skrev Bastiat i 1849 – når lov bruges til andet end retfærdighed, degenererer samfundet og bliver til en kamp om at kontrollere lovgivning så man med legale midler kan tvinge sig til andres ejendom og herske over dem. Det bliver alles kamp mod alle.
Indbygget i den formulering ligger en præmis om, at det faktisk ER tyvens ejendom, han har blot ikke lagt hånd på den endnu. Som Christian Bjørnskov skriver på punditokraterne er der en udbredt opfattelse af at staten ‘mister’ indtægter, for eksempel ved grænsehandel, når borgerne forsøger at unddrage sig skattens skarpe klo. Nogle vil hævde at det jo blot er til vores allesammens bedste, men det er ikke tilfældet:
Når staten opkræver skatter og afgifter, er det omfordeling fra forbrug på privat besluttede formål til forbrug på politisk besluttede formål. Der er derfor ingen grund til at tro, at denne omfordeling vil føre til større individuel velfærd, men faktisk det stik modsatte.
Ja, der er omkostninger ved nogle aktiviteter som bæres af andre end aktørerne selv, de såkaldte eksternaliteter, som nogle kalder markedsfejl, men tilsvarende fejl begås når statens repræsentanter sætter sig for at ‘korrigere’ markedsfejl, som regel med flere utilsigtede konsekvenser, som så kræver fornyet ‘korrektion’.
Den mindst ringe, omend særdeles uperfekte, måde at forbedre tilværelsen på er den uhindrede, frivillige udveksling af varer og ydelser. Se hvordan det kan lade sig gøre og tal med dine børn om markedets mirakuløse egenskaber i Tuttle Tvillingerne og den mirakuløse blyant, baseret på Leonard Reads I, Pencil; køb den her:
Når det handler om fremtiden kan det have sine udfordringer at ville forudsige begivenhedernes gang. Afhængig af hvilket system man har med at gøre og hvilken tidshorisont kan udfordringerne være større eller mindre. Er det et lille, isoleret system med stort set velkendte og velkarakteriserede parametre som man observerer en kort periode kan visse matematiske modeller have fremragende præcision. Fra fysikkens og kemiens verden er der talrige eksempler på nytten af sådanne modeller.
Inden politikerbyrden iværksætter endnu flere tiltag bør de betænke hvad lov egentlig er og de fleste medlemmer af byrden har stadig muligheden – se operation OMF – for at læse herom – både i Bastiats udgave og i et børnevenligt format.
DU kan læse om hvad staten er for en størrelse og hvorfor vi ikke skal lade dens repræsentanter bestyre nogle af vores ressourcer overhovedet (medmindre vi frivilligt afgiver midler til specifikke formål…) i Statens Anatomi.
Find børnebogen om det mirakuløse marked, baseret på Leonard Reads I, Pencil her:
Om testspecificitet, sensitivitet og prædiktiv værdi.
Det kunne være skønt hvis der fandtes en test for X sygdom med 100% sensitivitet (ingen syge overses) og 100% specificitet (ingen raske klassificeres forkert som syge). Det kunne også være skønt hvis mennesker opførte sig som engle og ikke som mennesker.
Virkeligheden er imidlertid ikke som vi kunne ønske os. Jo mere realistisk vores verdensbillede er, desto større er chancen for at de handlinger vi udfører for at opnå bestemte ting lykkes.
Når det kommer til test for sygdom så hærges verden i øjeblikket af to ting som fylder overordentligt meget i mediebillledet. En coronavirus epidemi (hvor folk i almindelighed, ‘oplyst’ som de er af medierne, tror at dødstallet er 100x højere end de officielle(!) tal) og politikeres tiltag overfor befolkningerne med henvisning til denne epidemi. For at afgøre om en person lider af en bestemt sygdom kræver det at man kan definere den pågældende sygdom, hvilket ikke altid er let. En test er et hjælpemiddel til at stille diagnosen, men hvordan forholder man sig til sygdomstest i folk som ikke er syge? (De ‘asymptomatiske bærere’.) For at bestemme en given tests sensitivitet eller følsomhed kræver det at man kender ‘sandheden’ eller har en ‘gylden standard‘ at sammenligne med. For eksempel kunne en påvisning af genmateriale fra en mikroorganisme i en prøve fra en person med et bestemt sygdomsbillede være et indicium på at sygdommen var, i hvert fald delvist, forårsaget af den pågældende mikroorganisme. (Vi ser bort fra mikroorganismer der normalt forekommer i/på mennesker eller deres omgivelser som kunne have forstyrret eller forurenet prøven.)
Som det kan anes er der en del ubekendte når der dukker en ‘ny’ mikroorganisme op, og vi har slet ikke talt immunitet, krydsimmunitet fra tidligere infektioner med lignende mikroorganismer, lokalt immunforsvar ved slimhinder, og systemisk immunforsvar hvis det lykkes mikroorganismen at komme forbi de første forsvarslinier.
Tilbage til testen. HVIS vi havde en test der for eksempel havde en 70% sensitivitet (NEJM), altså den fanger 70% af dem der faktisk har sygdommen, så kan testens positive (og negative) prædikative værdi beregnes ud fra kendte (eller antagelser, hvis viden mangles) værdier for forekomsten af sygdommen i den testede population. Den positive prædikative værdi er sandsynligheden for at en given positiv test rent faktisk er en sandt positiv test; omvendt er den negative prædikative værdi af en test sandsynligheden for at en negativ test er sandt negativ. En høj negativ prædiktiv værdi indebærer for eksempel at en test er nyttig til atudelukke en given sygdom.
Linket her illustrerer den positive prædikative værdi i Den Virus-kontekst som vi tæppebombarderes med – nu hvor dødsfaldene (heldigvis) er aftagende, så er det pludselig antallet af ’tilfælde’ der er afgørende for, om folk kan få retten til at bestemme over deres liv tilbage. Har vi en test der har en sensitivitet på 95 % (Sundhedsforstyrrelsen) og en specificitet også på 95% fås følgende positive prædikative værdier, afhængig af hvor hyppigt Sygdommen forekommer i den testede befolkning.
Det fremgår at der vil være ganske mange falsk positive test – og jo flere desto sjældnere sygdommen er. Tester man flere, vil der være flere falsk positive. Som sundhedsforstyrrelsen påpeger, så kender man ikke testen sensitivitet og specificitet hos personer med lette eller ingen symptomer.
Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
